Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct."

Transkript

1 24/ TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks præstation ift. unge, der forlader skolesystemet før tid; deltagelse i tertiær uddannelse; deltagelse i førskoleundervisning; deltagelse i livslang læring samt beskæftigelsesraten blandt nyuddannede. Ifølge rapporten opfylder Danmark allerede alle EU-2020 målene og lever allerede op til flere af sine nationale mål med undtagelse af målet om PISA-testene. Rapporten fremhæver dog, at Danmark har udfordringer i forhold til elever med indvandrerbaggrund og deres færdigheder samt frafald på erhvervsuddannelsesområdet. Nedenfor ses EU-2020-målene: Mål for 2020 EU lige nu Danmark 1) At under 10 pct. forlader skolesystemet før tid. 2) At mindst 40 pct. gennemfører en højere uddannelse. 3) At 95 pct. får dagtilbudsundervisning. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. 4) At højst 15 pct. ikke klarer PISAtestens niveau 2. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct. Videnskab: 16,6 pct. Læsning: 14,6 pct. Matematik: 16,8 pct. Videnskab: 16,7 pct. 5) At der er 82 pct. beskæftigelsesrate blandt nyuddannede. 6) At 15 pct. af voksne har modtaget undervisning inden for den seneste måned. 76,1 pct. 83,8 pct. 10,7 pct. 31,7 pct. Side 1 af 7

2 Danmarks udgifter på uddannelsesområdet Tabel på side 25 i ET monitor 2015 viser hvor stor en del af BNP og de offentlige udgifter, der bruges på uddannelse i det samlede EU og i de enkelte lande. Danmarks udgifter til uddannelse generelt set udgør den største del, når der sammenlignes med BNP (med udgangspunkt i tal fra 2013: udgifter til uddannelse udgør 7 % af Danmarks BNP, hvor EU-gennemsnittet er 5 %). Men samtidig ses, at andre lande (fx Sverige, Portugal og Polen) bruger mere når der sammenlignes med de samlede offentlige udgifter. I forbindelse med netop denne tabel fastslår rapporten, at investeringer i uddannelse er afgørende for samfundsudviklingen og uddannelsesudgifter kan ses som et udtryk for landenes forpligtelse til uddannelse og hvordan uddannelse vægtes ift. andre offentlige udgifter. Side 2 af 7

3 Uddannelsesudgifter er i EU faldet med 3,2 % (se s. 24) fra 2010 til I 2010 udgjorde uddannelsesudgifter 10,6 % af de samlede offentlige udgifter og ,3 %. Det vil sige, at både uddannelsesudgifter og de samlede offentlige udgifter er faldet fra Faldet i uddannelsesudgifter har fulgt faldet, der er sket inden for de samlede offentlige udgifter. Dette betyder at overordnede set er der sket et fald inden for uddannelsesudgifterne, men at de samlede offentlige udgifter også er faldet. Rapporten fremhæver lande såsom Italien, Finland og UK, der har foretaget beskæringer på uddannelse. Men de beskæringer er altså sket som led i, at det har været nødvendigt at beskære de offentlige budgetter overordnede set. Beskæringerne har altså ikke været specifikt målrettet uddannelse. Rapporten fremhæver (se s ), at udgifter til uddannelse kan dækkes af staten eller af husholdninger (studerende og deres forældre). Tabel viser, at Danmark ligger blandt de lande, hvor husholdninger dækker mindst af de samlede uddannelsesudgifter. Dette er kendetegnende for de nordiske lande, hvorimod der er andre lande, hvor husholdninger dækker en meget større del af de samlede uddannelsesudgifter. Tabel (se s. 26) viser at cirka 60 % af uddannelsesudgifterne i EU bruges på lønninger til undervisere. Dernæst kommer (med 17 % af uddannelsesudgifterne i EU) indkøb af varer og ydelser, der er nødvendige for at kunne præstere undervisning. Endvidere viser tabel 1.2.2, at Danmark faktisk er det land, hvor der bruges 3. mindst på udgifter til lærerlønninger ud af de samlede uddannelsesudgifter. Danmark bruger ifølge tabellen lidt over 20 % på other expenditure, hvilket dækker en lang række transaktioner, herunder tilskud, sociale ydelser og overførsler. Side 3 af 7

4 I landerapporten for Danmark (se s. 6-7) fremhæves, at implementeringen af folkeskolereformen frem til 2020 vil koste 7,2 mia. DKK. Dagtilbudsområdet (ECEC) På side i ET monitor 2015 redegøres for ECEC. Rapporten fremhæver, at ECEC er et væsentligt indsatsområde, da området har direkte sammenhæng med videre uddannelse, formindskelse af frafald fra uddannelsessystemet, bedre integration af børn af immigrantforældre samt udvikling af tværgående færdigheder såsom læsning, kreativitet, kritisk tænkning, social adfærd og kognitiv udvikling. ECEC fremhæves som havende en direkte sammenhæng med vækst og arbejdsmarkedet. Danmark fremhæves som et af medlemslandene, der har nået EU s 95 % mål om deltagelse i ECEC. Danmark har en deltagelsesrate på 98,3 %. Figur (se s. 50) viser deltagelsen af børn fra 0-2 år i ECEC. Igen fremhæves Danmark som det land, der har flest 0-2 årige, der deltager i ECEC med en score på over 60 %, hvor knap 60 % af børnene deltager med 30 timer eller derover. EU målsætningen for deltagelse er 33 %. I tabel bliver det fremhævet, at efteruddannelse ikke er en integreret del af pædagogernes professionalisering i Danmark, som det er i de fleste andre EU-lande. Modernisering af folkeskoleområdet Hovedfokus i dette afsnit af landerapporten ligger på folkeskolereformen, der betegnes som ambitiøs. Det vurderes dog også at det endnu er for tidligt i implementeringsprocessen til at kunne evaluere reformen i tilstrækkelig grad. Det nævnes yderligere at skoleåret på 1004 undervisningstimer er det højeste i EU. Herudover nævnes: Side 4 af 7

5 - På trods af at efteruddannelse er valgfrit og med få incitamenter for undervisere i Danmark, deltager lidt flere end EU-gennemsnittet (86,4 % mod 84,7 %). Til gengæld bruger de mindre tid på sådan uddannelse og udvalget er lavere en EU gennemsnittet. (TALIS) - Brugen af IKT i undervisningen er langt over gennemsnittet i Danmark (73,9 % mod 34 %), og generelt er skolerne godt klædt på til at inkorporere IKT i undervisningen, ligesom at eleverne scorer højt i brugen af IKT. (s. 5 landerapporten) - Over 10 % af undervisere er over 60 år, samtidig med at kun 5 % er under 30 år. - Danske undervisere på alle niveauer tjener mere end EU gennemsnittet, pædagoger og folkeskolelærere tjener dog mindre end andre med en videregående uddannelse. - Kun 15 % af undervisere får tildelt en mentor mod EU gennemsnittet på 28,2 %. - Reformen af læreruddannelsen fra 2012 har medført, at flere er søgt ind på læreruddannelsen i Danmark, men at færre lever op til de nye adgangskrav. Videregående uddannelse (HE) På side 7-9, i landerapporten for Danmark, redegøres for HE. Danmark fremhæves som det land, der har den andenhøjeste incoming/outcoming ratio i EHEA. 7,4 % (2013) af studerende i EU kommer fra udlandet, hvilket er en stigning på 4,6 % siden Rapporten fremhæver, at 10,1 % (29.500) af studerende i Danmark kommer fra udlandet (primært fra Norge, Sverige Tyskland, Rumænien og Asien). Rapporten bemærker også, at kun 2 % af danske studerende tog til udlandet for at studere i Rapporten nævner, at mangel på information og opbakning samt økonomiske forhold er årsager til dette. Endvidere påpeger rapporten, at danske studerende har en af de laveste studieintensiteter i EU. 71,8 % af de fuldtidsstuderende bruger mere end 21 timer om ugen på at studere (se side 8 i landerapporten) ifølge Eurostudent V kan de resterende 28,2 % klassificeres som deltidsstuderende og ikke fuldtidsstuderende (se side 86). Førstegenerations indvandrere udgør 26 % af alle studerende og andengenerations indvandrere udgør 6 % af alle studerende. På side 71 i ET monitor 2015 nævnes Danmark som et af de medlemslande, der har igangsat policytiltag og nedskæringer på uddannelsesområder, der bedre skal matche videregående uddannelse med arbejdsmarkedet. Erhvervsuddannelsesområdet (VET) På side 9-10, i landerapporten for Danmark, redegøres der for VET. Rapporten fremhæver at årige, der vælger en erhvervsuddannelse er lavere end EU-gennemsnittet. EU-gennemsnittet er på 48,9 % hvor Danmark ligger på 43,3 %. Deltagelsen er dog højere hos elever der er over 20 år. Det bliver blandt andet fremhævet, at Danmark har det højeste antal elever, der deltager i arbejdspladsbaseret læring (97 %), hvor gennemsnittet i EU ligger på 28 %. Dog bliver der også nævnt, at frafaldet i erhvervsuddannelserne er for højt (næsten 50 %) nævnte årsager til dette er mangel på basale færdigheder og mangel på praktikpladser. Side 5 af 7

6 Endvidere nævnes, at Danmark har det højeste antal af voksne, der deltager i livslang læringstrategier (31,7 % sammenlignet med 11,7 % EU-gennemsnittet). Deltagelsesraten bliver især fremhævet som høj hos kvinder (37,5 %). Elever med indvandrerbaggrund Rapporten identificerer flere problemstillinger i forhold til forskellen på hvordan børn med indvandrerbaggrund og børn med dansk baggrund klarer sig i skolen. De vigtigste er følgende: - Der er fortsat problemer med at for mange børn med indvandrerbaggrund dropper ud af skolen. Forskellen er 6 procentpoint mellem udenlandskfødte og danskfødte. - Deltagelse i ECEC for 4-årige er nærmest identisk for børn med dansk og indvandrerbaggrund (98,3 % hvilket er blandt de højeste i EU). For børn yngre end 4, er der dog større forskel, da flere børn med indvandrerbaggrund ikke deltager end blandt dem med dansk baggrund. - Der er stor forskel på færdigheder inden for matematik blandt børn med dansk baggrund og børn med indvandrerbaggrund. Forskellen mellem andelen af børn med ringe matematikfærdigheder er 35,2 procentpoint flere for førstegenerationsindvandrere og 25,6 procentpoint for andengenerationsindvandrere ift. børn med dansk baggrund (13,2 % med ringe færdigheder). - Danske undervisere mangler erfaring og uddannelse i at undervise børn med særlige behov og multikulturelle klasseværelser. Kun hver tiende underviser har deltaget i efteruddannelse der promoverer multikulturel uddannelse og en fjerdedel har udviklet færdigheder til at undervise børn med særlige behov. Dette på trods af, at mere en halvdelen af underviserne har udtrykt, at der er behov for at lære mere om hvordan man underviser børn med særlige behov. Herefter følger en evaluering af tiltag, der er gjort bl.a. for at forbedre den sociale inklusion blandt indvandrere og helt generelt modvirke ulighed i uddannelse. Her bliver følgende fremhævet: - I forbindelse med regeringens tiltag for at fremme social inklusion, fremhæves folkeskolereformen (uddybes i efterfølgende afsnit). Her fastslås det er at nedskæringer på både det nationale og kommunale budget for specialundervisning til udsatte børn, vil gøre det svært at nå målene i reformen. - KL s strategi At risk children the future belongs to them. Successen af denne strategi er afhængig af om kommunerne er villige og i stand til at allokere tilstrækkelige ressourcer til at udføre dem. Mindre kommuner vil sandsynligvis ligeledes få problemer pga. mangel på fagfolk. - Social- og Indenrigsministeriet lancerede i 2015 en offentlig høring vedrørende kvaliteten af børnehaver og børnepasningstilbud m.m.. Initiativet blev stoppet ved indtrædelsen af den nye Venstreregering. - Taxameterordningen, der vil relegere anslået 33 mio. euro til fx erhvervsskoler, hvor der er en større andel af udsatte studerende. Side 6 af 7

7 Digitale læremidler i undervisning Det bliver understreget at brugen af digital teknologi i undervisning ikke er et mål i sig selv, da fx PISA 2012 viser at adgang til digitale teknologier i skoler i sig selv ikke giver bedre uddannelsesresultater. Hvis digitale læremidler skal have en positiv effekt må de bistå en ændring i pædagogisk praksis og undervisningsmaterialer, der kan gøre undervisning og læringsprocessen mere fordybende, sammenhængende og naturlig. Digitale læremidler har ligeledes potentiale til at gøre undervisningen mere effektiv. For at dette kan lykkedes er man nødt til at facilitere en tilgang, der inkluderer hele undervisningssystemet, og integrere teknologi i alt fra læreruddannelse til pensumdesign. Danmark er sammen med Holland de lande hvor underviseres forberedelse til brug af IKT i undervisningen prioriteres mindst. I Danmark er det kun en medium eller høj prioritet for 28 % af skolelederne (sammenlignet med 90 % i bl.a. Kroatien og Slovenien). Til gengæld er danske elever blandt dem med flest digitale ressourcer til rådighed ifm. undervisning (se tabel s. 58). Henvisninger Education and Training Monitor 2015 ET Monitor 2015 Landerapport: DK Side 7 af 7

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG

HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG 1. En plan for at modvirke tendenser til segregering i institutioner og skoler. Den segregerede skole er dårlig for de tosprogede børns

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Præsentation d. 4. september CFU Nordjylland

Præsentation d. 4. september CFU Nordjylland KMD Education DIAS 1 Præsentation d. 4. september CFU Nordjylland Bring digitaliseringen i spil i forberedelsen, i undervisningen og i læringen og giv skole- og forvaltningsledelsen et solidt udgangspunkt

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Talentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER. hahanne Hautop/talentchef

Talentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER. hahanne Hautop/talentchef Talentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER hahanne Hautop/talentchef To skoler i New York Privatskole: The Speyer Legacy School for Advanced Learners Offentlig skole: The Hunters College

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet EGU Årsmøde 2016 12.-13. januar

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden

Læs mere

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal

Læs mere

Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere

Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Langt de fleste indvandrere og efterkommere ser sig selv som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Kun en mindre del føler sig primært som indvandrere.

Læs mere

April 2016. Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune

April 2016. Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune April 2016 Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25, 211 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendens Nationalbanken: Økonomisk fremgang de næste par år Fortsat mange nytilkendelser af førtidspension Faldende beskæftigelse

Læs mere

Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL

Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL Bedre kvalitet for pengene hvordan kan enderne mødes? Morten Mandøe, cheføkonom, KL Christian Harsløf, afdelingschef, KL Kommunernes sundhedsopgaver Palliation Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt Bilag 1 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S Svar på samrådsspørgsmål

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: marts 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar 2016

Læs mere

# Endelig kigges der på Aarhus image som mødeby blandt danske virksomheder# # Kildegrundlag. Indhold. Forord

# Endelig kigges der på Aarhus image som mødeby blandt danske virksomheder# # Kildegrundlag. Indhold. Forord Erhvervsturisme Aarhus som møde og konference by! VisitDenmark, februar 204 For VisitAarhus Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 www.visitdenmark.dk/analyse VisitDenmark,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvad kendetegner generelt den gode skole? Hvad særlige udfordringer

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Mogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12

Mogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 22-01-12 Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Regionsrådet har vedtaget Region Syddanmarks uddannelsesstrategi 2012-15,

Læs mere

Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen

Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen 15. APRIL 04 EFTERLØN EU-landene har netop givet hinanden håndslag på, at de vil efterleve henstillingerne fra den ekspertgruppe, der vil have fjernet de danske incitamenter til tidlig tilbagetrækning.

Læs mere

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås

Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås Synd by netværket 5. november 2013 Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås MICHAEL ROSHOLM Centerleder, TrygFondens Børneforskningscenter Et eksempel på værdien af viden Ny hyper-smitsom

Læs mere

På denne baggrund kan den interne omstillingspulje anvendes til f.eks. at udskyde nogle af effektiviseringerne i 2016.

På denne baggrund kan den interne omstillingspulje anvendes til f.eks. at udskyde nogle af effektiviseringerne i 2016. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Budget og Regnskab NOTAT 29-10-2015 Bilag 2 - Status på økonomien i 2016 Baggrund og konklusion Med Børne- og Ungdomsudvalgets 2. behandling af budgetforslag

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv. 24. april 2007 i Helsingfors, Finland. Kort referat

Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv. 24. april 2007 i Helsingfors, Finland. Kort referat EK-A 1/07 J.nr. 41012.15.001/07 13.06.2007 LDJ Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv 24. april 2007 i Helsingfors, Finland Kort referat 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Den finske formand bød

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen ) PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

PSF foreslår derfor med følgende begrundelser at kvoten udvides:

PSF foreslår derfor med følgende begrundelser at kvoten udvides: Oktober 2015 Produktionsskolernes forslag i forbindelse med finanslovsforhandlinger 2016: Der skal gives bedre mulighed for at unge der deltager i et målrettet forløb på produktionsskolen kan gå på produktionsskolen

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

1. Indledning. 2. Spørgsmål Æ

1. Indledning. 2. Spørgsmål Æ Disposition 1. Indledning 2. Spørgsmål Æ 3. Spørgsmål Ø 4. Spørgsmål Å 1. Indledning I tilknytning til en undersøgelse gennemført af Skole og Samfund har Udvalget bedt mig om at besvare tre spørgsmål om

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af

Læs mere

Sammenfatning af resultater marts 2014

Sammenfatning af resultater marts 2014 Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende

Læs mere

Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009

Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009 Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009 Niels Egelund Professor i specialpædagogik Medlem af Skolerådets formandskab, Børnerådet og Kvalitetsgruppen Vigtige

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Danmark har for få vækstvirksomheder

Danmark har for få vækstvirksomheder D Indsigt Nummer 2 22. januar 28 Danmark har for få vækstvirksomheder Af Udviklingsdirektør Anders Hoffmann, FORA, ah@ebst.dk, Økonom Ditte Rude Petersen, FORA, dpe@ebst.dk, og Chef for MMV & Entrepreneurship

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

ZA4986. Flash Eurobarometer 260 (Students and Higher Education Reform) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4986. Flash Eurobarometer 260 (Students and Higher Education Reform) Country Specific Questionnaire Denmark ZA4986 Flash Eurobarometer 260 (Students and Higher Education Reform) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 260 STUDENTS AND HIGHER EDUCATION REFORM Dit lokale interviewer ID Bosættelse navn Respondent

Læs mere

2015 Tilstandsrapport angående uddannelse. Danmark. Uddannelse og kurser

2015 Tilstandsrapport angående uddannelse. Danmark. Uddannelse og kurser 2015 Tilstandsrapport angående uddannelse Danmark Uddannelse og kurser This publication is based on document SWD(2015)199. The Education and Training Monitor 2015 was prepared by the Directorate-General

Læs mere

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Alle hænder skal bruges

Alle hænder skal bruges Alle hænder skal bruges Liberal Alliances udspil til en kontanthjælpsreform Kontanthjælpen er den laveste sociale ydelse i Danmark. Den er ment som en hjælp til dem, som midlertidigt er havnet uden for

Læs mere

Vejledning til læseren

Vejledning til læseren OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere