12 miljøgodkendelse til kvægholdet på Grynderupvej 62, 7870 Roslev v/torben Kammersgaard

Transkript

1 12 miljøgodkendelse til kvægholdet på Grynderupvej 62, 7870 Roslev v/torben Kammersgaard efter 12, stk. 2 i Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Meddelt d. 5. februar 2013 Miljøgodkendelse af udvidelse af eksisterende kvægproduktion fra 293,94 DE til 454,96 DE, forlængelse af den eksisterende løsdriftsstald til køer og opdræt, samt udvidelse af eksisterende plansilo. 1

2 Godkendelse af virksomhed i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrbrugloven) og lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven). Ansøger/Bedrift/Ejer af husdyrbruget/ejer af ejendommen/kontaktperson: Navn: Kjærgaard v. Torben Kammersgaard Adresse: Grynderupvej 62, 7870 Roslev Telefon: / Ejd. Nr.: Matr. nr.: CVR-nummer: P-nr.: CHR nr.: Grynderup Sø, Sæby matr.nr. 8a, 9a samt Grynderup By, Sæby matr.nr. 1a, 13d, 1aa og 13c Vigtige datoer: Skive Kommune modtog ansøgningen 2. november 2010 Ansøgningen blev annonceret 21.december 2010 Foroffentlighedsfasen udløb 19. januar 2011 Godkendelsen blev meddelt/annonceret 5. februar 2013 Klagefristen udløb 5. marts 2013 Revurdering skal ske første gang 5. februar

3 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt og resume af godkendelsen: Torben Kammersgaard har søgt om en udvidelse af den eksisterende kvægbesætning fra 293,94 DE til 454,96 DE. Grynderupvej 62 Besætning nudrift Besætning ansøgt Dyr Stk./år DE Dyr Stk./år DE Malkekøer, årsdyr ,53 Malkekøer, årsdyr ,66 Kvier (6-27 mdr.), årsdyr Kalve (0-6 mdr.), årsdyr Tyrekalve (40-53 kg), producerede dyr ,14 Kvier (6-27 mdr.), årsdyr 38 10,27 Kalve (0-6 mdr.), årsdyr 0 0 Tyrekalve (40-53 kg), producerede dyr , , ,06 I alt 293,94 454,96 Desuden er der søgt om at udvide løsdriftsstalden til det dobbelte areal og at opstille kalvebokse på ejendommen. Se evt. situationsplanen i bilagene til godkendelsen. Det fremgår af ansøgningen, at udvidelsen ønskes foretaget i 2 trin. I foråret ( ) trådte anmeldeordningen i kraft. Ansøger har derfor søgt om og fået tilladelse til at udføre trin 1 via anmeldeordningen. Denne miljøgodkendelse omfatter derfor ikke 2 trin men tager dog udgangspunkt i den nudrift, der var gældende da ansøgningen blev indsendt første gang. Afstandskrav Den nye stald overholder alle afstandskrav til naboskel, vandboringer m.v. Godkendelsen indeholder derfor ingen dispensationer for de afstandskrav der er fastlagt i husdyrbruglovens 6, 7 og 8. Ammoniak Ansøgningen overholder det generelle ammoniakkrav. Der køres 80 % fast gødning direkte fra stalden ud til udspredning på marker. Desuden er der etableret spalteskrabere i 2 staldafsnit, og der er stillet vilkår til, hvor tit der skal skrabes. Beskyttet natur (Naturbeskyttelseslovens 3, husdyrbruglovens 7 og Natura 2000) Skive Kommune har vurderet, at der ikke sker væsentlig påvirkning af hverken 3 natur, 7 natur og Natura 2000 områder. Bilag IV arter Det er vurderet, at potentielle levesteder eller sporadiske opholdssteder for de bilag IV arter, der er registreret i nærområdet ved Grynderupvej 62, ikke påvirkes væsentligt af projektet. Støj, vibrationer, lys og lugt Der sker ingen væsentlige ændringer i forhold til nudrift ud over lidt flere antal transporter. 3

4 Håndtering/opbevaring af olie, affald, sprøjtemidler og andre kemikalier Der sker ingen væsentlige ændringer i forhold til nudrift. Skadedyrsbekæmpelse og beskyttelse af jord og grundvand Der sker ingen væsentlige ændringer i forhold til nudrift. Driftskontrol Af afsnittet om driftskontrol fremgår de vilkår om dokumentation som husdyrbruget skal kunne fremvise for tilsynsmyndigheden for at eftervise, at de øvrige vilkår i godkendelsen er overholdt. Bedst anvendelig teknologi (BAT) og renere teknologi Ansøger har vist at det vejledende BAT-niveau for ammoniakemission er overholdt. I malkekvægsindustrien er der generelt ikke driftsikre teknologier, som kan reducere fosforindholdet i husdyrgødningen. Foderoptimeringer er svært håndterbare, da kvægs fordøjelsessystem kan påvirkes af selv mindre ændringer i foderets sammensætning. Dette kan betyde et fald i mælkeydelsen, som er svært at prissætte. Skive Kommune har derfor ikke fastlagt et BAT-niveau for fosfor i denne godkendelse. Skive Kommune har vurderet at husdyrbruget lever op til BAT både hvad angår den vejledende emissionsgrænseværdi for ammoniakemissionen og med hensyn til staldsystemer, management, vandforbrug, energiforbrug, opbevaring af husdyrgødning og udbringning af husdyrgødning. Aftalearealer Der indgår aftalearealer i ansøgningen. Aftalearealerne hørende under Grynderupvej 45 er følsomme og kræver derfor en 16 godkendelse, inden arealerne må modtage gylle fra Grynderupvej 62. Da der allerede eksisterer en aftale med Grynderupvej 45, er der stillet vilkår om, at godkendelsen ikke må tages i brug før der er meddelt en 16 godkendelse til arealerne under Grynderupvej 45. Der afsættes gylle til biogasanlæg. Det fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsen (kap. 10 om harmoniregler), at der skal være indgået en skriftlig aftale. Beskyttelsesniveauer for nitrat og fosfor De generelle beskyttelsesniveauer for nitrat og fosfor er overholdt. Konkret vurdering af udledningen af fosfor og nitrat til overfladevande Skive Kommune har vurderet, at hverken de nærmeste natura 2000 områder eller natura 2000 områder, som ligger længere væk, vil lide nogen skade som følge af det ansøgte projekt. Drikkevand Flere af udbringningsarealerne ligger indenfor nitratfølsomt drikkevandsområde. Det fremgår af ansøgningen, at beskyttelsesniveauet for drikkevand er overholdt ved at etablere 2 % ekstra efterafgrøder. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål må ikke foretages indenfor en radius af 25 m fra et vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg. Den nordligste del af mark 34-0 ligger indenfor en 25 m radius fra en vandindvindingsboring tilhørende Durup vandværk. Derfor må der ikke anvendes pesticider på den nordligste del af mark Dette er et lovkrav og det er derfor ikke nødvendigt at stille vilkår om dette. Der er i den 6 ugers høringsperiodeindkommet et fælles høringssvar fra to naboer, der mener, at Grynderupvej allerede inden udvidelsen er overbelastet, og at vejforholdene, især 4

5 rabatterne, bør forstærkes. Det er dog ikke muligt at regulere dette via godkendelsen, men henvendelsen er videregivet til Vejafdelingen i Skive Kommune. Høringssvaret har derfor ikke givet anledning til ændringer i godkendelsen. Godkendelsen er udarbejdet af: Skive Kommune Teknisk Forvaltning Postboks 509 Rådhuspladsen Skive Sagsbehandler: Pernille Fog Kvalitetskontrol: Nina Sohn Hansen Sagsnummer: Dokumentnummer:

6 Indholdsfortegnelse 1. ANSØGNING OG GODKENDELSE ANSØGNING GODKENDELSE GENERELLE FORHOLD DRIFT OG INDRETNING ÅRSPRODUKTION - STALDBELÆGNING STALDANLÆG DRIFT AF STALDANLÆG AMMONIAKREDUCERENDE TILTAG LUGT OPBEVARING OG HÅNDTERING AF GØDNING OG ENSILAGE TRANSPORT LYSFORHOLD SPILDEVAND OG OVERFLADEVAND STØJ SKADEDYRSBEKÆMPELSE HÅNDTERING AF OLIE, AFFALD, SPRØJTEMIDLER OG ANDRE KEMIKALIER DRIFTSKONTROL RENERE TEKNOLOGI OG BAT AREALGODKENDELSE UDBRINGNINGSAREALER GENERELT NATURBESKYTTELSE OG AMMONIAKFORDAMPNING UDVASKNING AF NITRAT OG FOSFOR Udvaskning af nitrat og fosfor til overfladevand Beskyttelsesniveau i forhold til grundvand KONKLUSION GODKENDELSENS GYLDIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG UNDERRETNING GODKENDELSENS GYLDIGHED PARTER DER HAR FÅET UDKAST AF GODKENDELSEN I HØRING KLAGEVEJLEDNING OG SØGSMÅL UNDERRETNING OM GODKENDELSEN BILAG 1. LOVGIVNINGS- OG VEJLEDNINGSGRUNDLAG BILAG 2. OVERSIGTSKORT M. AFLØB BILAG 3. AFSTAND TIL NÆRMESTE NABOBEBOELSE BILAG 4. AFSTAND TIL BYZONE

7 BILAG 5. UDBRINGNINGSAREALER OG 3 NATUR, NATURA 2000 OG BUFFERZONER OM 7 NATUR BILAG 6. UDBRINGNINGSAREALER OG GRYNDERUP SØ BILAG 7. DRIKKEVANDSINTERESSER BILAG 8. KVITTERING FOR AFLEVERING AF FARLIGT AFFALD BILAG 9. EAK-KODER, LANDBRUG BILAG 10. VURDERING AF NITRAT OG FOSFOR TIL OVERFLADEVAND BILAG 11. ANSØGERS BAT-BEREGNING OG BAT-REDEGØRELSE BILAG 12. BEREDSKABSPLAN BILAG 13. HØRINGSSVAR FRA?? BILAG 14. ANSØGNINGSSKEMA NR , VERSION

8 1. ANSØGNING OG GODKENDELSE 1.1. Ansøgning Skive Kommune modtog d. 2. november 2010 en ansøgning fra Torben Kammersgaard om en miljøgodkendelse til udvidelsen af kvægholdet på Grynderupvej 62, 7840 Højslev. Ansøgningen bygger på oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af husdyrbrug Lovbek. nr af 4/12/2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Bek. nr. 294 af 31/03/2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug Godkendelse Baseret på de givne oplysninger i ansøgningen suppleret med Skive Kommunes vilkår og vurderinger, meddeles hermed godkendelse af den ansøgte husdyrproduktion der fremgår af skema nr , ver 5. Landbrugsejendommen er omfattet af bestemmelserne i 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der vedrører anlæg til landbrugsproduktion for mere end 250 dyreenheder, samt bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. De hovedhensyn, der har været bestemmende for afgørelsen, er: o o o o o o o o o anvendelse af bedste tilgængelige teknik hensyntagen til overfladevand og natur, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer fredede områder områder særligt sårbare overfor næringsstofpåvirkninger begrænsning af eventuelle gener for naboer fra luftforurening samt støj- og lugtgener sikring af korrekt affaldshåndtering beskyttelse af jord og grundvand Beskyttelse af recipienter og korrekt spildevandsafledning hensynet til de landskabelige værdier væsentlige mulige alternative løsninger nødvendige foranstaltninger ved ophør af driften Endvidere er godkendelsen behandlet i henhold til de retningslinjer, der i dag er til rådighed for vurdering af Natura 2000 områder. Der er ikke med denne godkendelse taget stilling til eventuel godkendelse efter anden lovgivning som f.eks. byggeloven eller arbejdsmiljøloven m.v. 8

9 2. GENERELLE FORHOLD 2.1. Drift og indretning VILKÅR 1. Ansøgningsgrundlag Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsskema version 5 og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 2. Tidsfrist for udnyttelse Godkendelsen skal være taget i brug senest 2 år efter den er meddelt. Hermed forstås, at økonomisk bindende kontrakter med bygherre/entreprenør el. lignende om opførelse af det i ansøgningen beskrevne nybyggeri skal være indgået godkendelse Husdyrbruget må først afsætte husdyrgødning til aftalearealerne, når aftalearealerne på Grynderupvej 45, 7870 Roslev har fået en miljøgodkendelse i henhold til husdyrbruglovens 16 eller husdyrbruget har anskaffet sig andre arealer. 4. Beredskabsplan På ejendommen skal der altid forefindes en beredskabsplan. Beredskabsplanen skal opdateres løbende og minimum 1 gang årligt pr. 1. februar - første gang pr. 1. februar Sidste opdateringsdato skal fremgå af planen. Beredskabsplanen er vedlagt som bilag. 5. Salg/ophør Ved husdyrbrugets overdragelse eller ved ophør af husdyrbrugets aktiviteter skal tilsynsmyndigheden orienteres senest 14 dage efter ændringen. 6. Driftsopgaver ved ophør Ved husdyrbrugets ophør skal der udføres følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: Gyllebeholdere, fortank med rørsystemer, gyllekanaler/kummer m.v. skal tømmes og rengøres. Alle staldafsnit skal rengøres og tømmes for husdyrgødning, der bortskaffes efter regler om udbringning af husdyrgødning. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald og andet farligt affald skal bortskaffes i henhold til Skive Kommunes affaldsregulativer. VURDERING I dette afsnit beskrives en række væsentlige generelle forpligtelser, der følger med at blive miljøgodkendt efter husdyrgodkendelseslovens 12. Desuden begrundes de stillede vilkår i afsnittet. Udnyttelsesfrist Miljøgodkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år efter denne afgørelse er meddelt. Med udnyttet menes, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejder med henblik på at opføre det ansøgte bygge- og anlægsarbejde inden den frist, som er fastsat i afgørelsen. I den forbindelse vil det normalt være tilstrækkeligt, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Det er tillige en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. 9

10 Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. I så fald vil godkendelsen blive anset for bortfaldet. Det betyder også, at hvis godkendelsen ikke er fuldt udnyttet senest 3 år efter den er taget i brug, så bortfalder den del af godkendelsen, der ikke er taget i brug og dermed vil den tilladte produktion blive nedskrevet tilsvarende. Beredskabsplan Det vurderes, at de ansattes kendskab til de beredskabsplaner, som skal træde i kraft ved driftsuheld og lignende har afgørende betydning for en miljømæssig forsvarlig daglig drift, idet det typisk vil være de ansatte som opdager uheld og spild. Med den begrundelse stilles der et vilkår om, at der skal være en beredskabsplan på ejendommen. Beredskabsplanen skal indeholde telefonliste, brand- og evakueringsinstrukser, procedure for håndtering af gylleudslip og olie- og kemikaliespild. Der stilles vilkår om, at beredskabsplanen skal revideres årligt, for at sikre, at kontaktoplysninger og placering af materiel, som skal bruges ved en akut forurening, er korrekte. Husdyrbrugets ophør Vilkårene i dette afsnit har desuden til formål at sikre, at en eventuel afvikling af husdyrbruget sker miljømæssigt forsvarligt og med tilsynsmyndighedens vidende. I den forbindelse ønskes det ikke, at gylle, olie, kemikalier eller andre potentielt forurenende stoffer fra driften efterlades på ejendommen. Det vurderes, at dette vil medføre en unødig risiko for udslip som følge af manglende opsyn med og/eller vedligehold af opbevaringslagre. Dog tillades fortsat anvendelse af gyllebeholdere (forudsat at der udføres 10-årig beholderkontrol efter de gældende regler herfor). Miljøbeskyttelse Husdyrbruget er gennem husdyrbrugsloven forpligtet til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Dette indebærer, at ejendommen indrettes og drives så forurening af luft, vand, jord og undergrund begrænses, herunder at spild og udslip af gylle og andre forurenende stoffer, samt drikkevand forebygges. Husdyrbruget gøres opmærksom på, at der er anmeldepligt til tilsynsmyndigheden i tilfælde af at der sker uheld, som medfører forurening. Fremtidige bygnings- og driftsmæssige ændringer Husdyrbruget gøres opmærksom på, at bygnings-, og driftsmæssige ændringer eller udvidelser, som ikke er beskrevet i ansøgningsskema kan være omfattet af Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. I sådanne tilfælde skal husdyrbruget søge om godkendelse af den ønskede ændring og meddeles godkendelse inden ændringen må påbegyndes. I forbindelse med fremtidige projekteringer af stalde vil Skive Kommune vurdere staldanlæggets udformning med hensyn til BAT og renere teknologi, inden byggeri igangsættes. Fremtidige nye arealer Der gøres opmærksom på, at der er anmeldepligt af udskiftninger i bedriftens harmoniareal, både for ejede og forpagtede arealer, samt overførselsaftaler (tredjemandsarealer). Nye harmoniarealer skal indberettes til Skive Kommune inden de tages i brug og inden den 1. august. Det vurderes, om arealerne kan indgå i bedriften og eventuelt på hvilke vilkår. Husdyrbruget meddeles godkendelse eller afslag på anvendelse af nye harmoniarealer inden 1. oktober. Husdyrbruget har herefter 14 dage til at fremsende nye harmoniarealer, såfremt der er meddelt afslag. I visse tilfælde kan nye overførselsaftaler bevirke, at aftalearealernes ejer skal ansøge om godkendelse efter 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 10

11 Godt landmandsskab Skive Kommune anbefaler husdyrbruget at være bekendt med og søge at efterleve Godt Landmandskab 2005, udarbejdet af Landsudvalgenes Fællesudvalg, eller den nyeste version heraf. Landskabelig vurdering ved opførelse af staldbygning på Grynderupvej 62 Beskrivelse af byggeriet De væsentligste bygningsmæssige ændringer sker ved forlængelse af eksisterende bygninger, i form af udvidelse af den eksisterende løsdriftsstald. De eksisterende bygninger er altovervejende opført i røde teglsten og stålplader, med gråt eternittag. Tilbygningen ønskes opført i identiske farver og materialevalg. Gavlen på den nye tilbygning kommer til at ligge i en afstand på ca. 200 meter fra søbredden af Grynderup Sø. Staldbygningerne er opført harmonisk. Dette omfatter byggeretning såvel som materialevalg. Fra offentlig vej fremtræder anlægget harmonisk og præsentabelt. Kiphøjde er ca. 9 m. på eksisterende løsdriftsstald, og eksisterende bygningshøjde overskrides ikke. Beskrivelse af landskabet som anlægget placeres i I Nordsalling veksler lavtliggende tørvejordssletter med storformede, udjævnede morænebakker. Orienteringen er fra sydøst mod nordvest. De fleste lavbundsområder er vidtstrakte, bebyggelsesfrie marker, mens arealanvendelsen andre steder er eng og mose. På morænebakkerne er jorden ofte sandet med en del læhegn og småbrug. Ejendommens bygninger har den genskabte Grynderup Sø som nærmeste nabo. Søen ligger umiddelbart syd og øst for ejendommens bygninger. Vest og nord for ejendommens bygninger er landskabet fladt, men i en lidt højere kote end bygningernes grundplan. Det er et fortrinsvist åbent landskab med enkelte bevoksninger så som læhegn og mindre skove. Området er i kommuneplanen udpeget til særligt beskyttelsesområde (bevaringsværdigt landskab, økologisk forbindelseslinje og naturbeskyttelse). Udpegningen er primært på baggrund af genetableringen af Grynderup Sø. Vurdering Byggeriet ligger som nævnt ovenfor indenfor et særligt beskyttelsesområde. Kommunen vurderer i den konkrete sag, at det ikke er i strid med kommuneplanens retningslinjer på området, idet forlængelse af stalden ikke vurderes at have nogen væsentlig indvirkning på den spredningsbiologiske værdi eller muligheden for at genskabe ny natur i området. Placeringen i et større sammenhængende landskabsområde, vurderes at skulle tillægges underordet betydning, da kommuneplanens retningslinje vedr. større sammenhængende landskabsområder ikke omfatter byggeri, der er nødvendigt for den jordbrugsmæssige drift. Skive Kommune vurderer, at der i den konkrete sag ikke skal gives afslag til byggeriet som følge af hensynet til de landskabelige værdier. Fortidsminder og diger: Hvis der findes spor af fortidsminder under jordarbejde, skal arbejdet standses. Fundet skal straks anmeldes til Museum Salling, jf. museumslovens 27, stk

12 2.2. Årsproduktion - staldbelægning VILKÅR 7. Husdyrproduktion På ejendommen er der tilladelse til en årlig husdyrproduktion svarende til nedenstående antal dyr i de enkelte staldafsnit. Antallet af malkekøer må på intet tidspunkt overstige 280 stk. Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal årsdyr/prod. dyr DE ST Malkekoafsnit Malkekøer, tung race (årsdyr) ,46 Eksisterende løsdriftsstald Sengestald m. spalter (kanal, bagskyl el. ringkanal) 9234 kg mælk pr. årsko Skraber installeres Skrabning 6 gange i døgnet Ungdyrafsnit Kvier, tung race (årsdyr) 50 25,41 Sengestald m. spalter 6 27 mdr. Skraber installeres Skrabning 6 gange i døgnet Ungdyrafsnit Kvier, tung race (årsdyr) 25 12,71 Sengestald med fast gulv og 2 % hældning 6 27 mdr. ST Malkekoafsnit Malkekøer, tung race (årsdyr) ,5 Ny løsdriftsstald (tilbygning) Sengestald med fast gulv, 2 % hældn kg mælk pr. årsko Skrabning hver 2. time Goldkoafsnit/ Goldkøer, tung race (årsdyr) 10 13,35 sygeafsnit 9234 kg mælk pr. årsko Dybstrøelse hele arealet Ungdyrafsnit Kvier, tung race (årsdyr) 75 38,12 Sengestald med fast gulv, 2 % hældn mdr. Skrabning hver 2. time ST Kalvehytter Småkalve, tung race (årsdyr) 50 13,51 Gl. stald og kalvehytter Dybstrøelse hele arealet 0-6 mdr. 12

13 Kalvehytter Dybstrøelse hele arealet Goldkoafsnit/ sygeafsnit Dybstrøelse i et afsnit og spalteareal i et andet afsnit Kvieafsnit Dybstrøelse i et afsnit og spalteareal i et andet afsnit Kvieafsnit Spaltegulvsbokse Tyrekalve, tung race Fødsel til 53 kg Malkekøer, tung race (årsdyr) 9234 kg mælk pr. årsko Kvier, tung race (årsdyr) 6-27 mdr. Kvier, tung race (årsdyr) 6-27 mdr , , , ,41 454,96 beregnet iht. bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (bek. nr. 764 af 28. juni 2012). Godkendelsen gives til ovenstående antal dyr. Dette gælder også hvis dyreenhedsberegningen ændres. VURDERING I dette afsnit defineres rammerne for den tilladte husdyrproduktion. Størrelsen af dyreholdet er fastsat ud fra ansøgningen om godkendelse. Antallet af dyr, deres alder og afgangsvægt er grundlag for ansøgningssystemets beregninger af ammoniakfordampningen fra staldene, lugt, og husdyrgødningens indhold af kvælstof og fosfor. De ansøgte staldtekniske tiltag fastholdes i andre vilkår i godkendelsen. Det er gennem husdyrgodkendelse.dk vist at lugtgenegrænsen ved 280 malkekøer ikke overskrides. Der er derfor mulighed for at der kan være udsving i antallet af malkekøer så længe at antallet af dyreenheder ikke overskrides. Vilkåret om husdyrproduktionens størrelse vil derfor efter Skive Kommunes vurdering være med til at sikre, at miljøpåvirkningerne fra ejendommen i form af ammoniak og lugt, samt husdyrgødningens indhold af kvælstof og fosfor, vil blivefastholdet på det niveau, der fremgår af ansøgningen. Som nævnt i vurderingen under afsnit 2.1 drift og indretning, vil den del af produktionen, der ikke er taget i brug senest 3 år efter ibrugtagningen af godkendelsen, bortfalde og dermed vil den tilladte produktion blive nedskrevet tilsvarende. Tilsynsmyndigheden kan i særlige tilfælde dispensere for dette vilkår, eksempelvis ved sygdom i besætningen eller særlige personlige forhold. Af ansøgningen fremgår det, at der i staldafsnit ST-62173, Gl. stald og kalvehytter, er anført gulvtypen dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal), da det er den mest præcise angivelse af det faktiske gulvsystem. I praksis er det årskøer og kvier der er opstaldet i et kombineret eksisterende spalteareal med adgang til et dybstrøelsesafsnit i en tilstødende lade. 13

14 STALDANLÆG 3.1. Drift af staldanlæg VILKÅR 8. Foderanalyser Der skal tages analyser af stikprøver af grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. VURDERING Formålet med de stillede vilkår i dette afsnit er at sikre en miljømæssig hensigtsmæssig drift af husdyrbrugets staldanlæg. Påvirkninger i form af støv og lugt fra husdyrbruget søges begrænset, så omgivelserne sikres mod unødige gener. Næringsstof- og mineraloverskuddet kan reduceres ved en optimal foderplanlægning. Med fokus på overskud af næringsstoffer og mineraler kan en rigtig fodring give en væsentlig reduktion i overskuddet af næringsstoffer uden at gå på kompromis med mælkeydelsen. Der er derfor stillet vilkår om, at der skal udarbejdes en foderplan og udtages analyser af grovfoderet. Landbruget skal kunne redegøre for overvejelserne omkring reducering af kvælstofudledningen via ændringer i fodersammensætning og fodermetoder. Skive Kommune anbefaler, at lyskilderne i staldene udskiftes med energibesparende belysning, når disse er ved at være udtjente. Brug af energibesparende belysning vil være tjenlig for både miljøet og husdyrbrugets økonomi. Der findes energirigtige alternativer til de traditionelle lysstofrør. Det vurderes, at dette ikke vil være forbundet med øgede omkostninger, grundet de energirigtige løsningers længere levetid. Det vurderes, at de ansøgte ændringer for bedriften Grynderupvej 62, ikke vil medføre uacceptable gener hos omgivelserne. Der er naturlig ventilation i alle staldafsnit, så der er ikke fundet grund til at stille vilkår til ventilation. 14

15 3.2. Ammoniakreducerende tiltag VILKÅR 9. Skraber på spaltegulv Der skal som oplyst i ansøgningen installeres en spalteskraber på spaltegulvet i den del af staldafsnit ST (eksisterende løsdriftsstald) der består af spaltegulv. Spalteskraberen skal hver 4. time døgnet rundt skrabe hele gangarealet i de to staldafsnit. 10. Tværgange Tværgange, der ikke skabes automatisk, skal hver dag rengøres manuelt 2-3 gange. 11. Timer Stationære skrabere på spaltegulv skal være forsynet med timer. 12. Robotskraber Anvendes robotskraber, må den indstilles til at skrabe den del af gangarealet, der ligger tættest på foderbordet, hver 6. time. Øvrige gangarealer skal skrabes hver 4. time. 13. Staldsystemer Staldafsnit ST (ny løsdriftsstald tilbygning til eksisterende løsdriftsstald) skal opføres som sengestald med fast gulv, 2 % hældning og skrabning hver 2. time i staldafsnittet til de 130 malkekøer og de 100 kvier. I staldafsnittet til de 10 malkekøer må der etableres dybstrøelsesstald. Staldsystemer i eksisterende stalde må ikke ændres/renoveres, før projektet er vurderet og godkendt af tilsynsmyndigheden. 14. Vilkår dybstrøelse direkte udkørsel 80 % af dybstrøelsen skal køres direkte ud til udspredning. VURDERING Formålet med dette afsnit er at sikre, at tilstanden i de udpegede 3-arealer, herunder ammoniakfølsomme 3-arealer, og Natura-2000 områder opretholdes, og at mulighederne for at bevare eller genoprette udpegningsgrundlaget fremmes. Formålet opfyldes gennem vilkår om ammoniakreducerende tiltag på ejendommen. Det generelle ammoniakreduktionskrav For at overholde det lovpligtige krav om reduktion af ammoniakemission fra anlægget har ansøger valgt at installere spalteskraber i den eksisterende løsdriftsstald. Desuden har ansøger valgt at etablere fast gulv i en del af den nye løsdriftsstald. Det vurderes, at anvendelse af skraber, som beskrevet i ovenstående vilkår, vil give en reduktion i ammoniakfordampningen på 25 %. Vurderingen bygger på tal for ammoniakreduktion fra Miljøstyrelsens teknologiblad om skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg. Der er stillet vilkår til både stationære skrabere og robotskrabere, så husdyrbruget frit kan vælge mellem de 2 løsninger. Det er tilladt at reducere skrabeintensiteten på arealet ved foderbordet for at skabe spisero for kvæget. Beregningerne i ansøgningssystemet viser, at det lovpligtige krav om reduktion i ammoniakemissionen er overholdt med en margen på 358,28 kg N/år. Den samlede ammoniakemission fra anlægget (stald og lager) stiger med 104,09 kg N/år. Da ansøgningen er indkommet før , skal ammoniakdepositionen vurderes efter det tidligere gældende bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. 15

16 7-arealer 7-arealer er særligt følsomme naturområder som højmoser, lobeliesøer, heder, overdrev og ammoniakfølsomme søer indenfor natura 2000 områder, der er beskyttet af husdyrlovens 7. Heder og overdrev udenfor Natura 2000 områderne er kun omfattet af 7, hvis de er større end hhv. 10 og 2,5 ha. 7 arealer afkaster bufferzone I og II på hhv. 300 m og 1000 m, indenfor hvilke der skal tages særligt hensyn til ammoniakemission. Bufferzone I I en afstand af op til 300 meter fra de i lovens 7 nævnte naturområder må ammoniakemissionen fra stald og lager ikke forøges. Dette gælder både inden for denne beskyttelseszone og inden for selve området. Bufferzone II I en afstand på meter fra de i 7 nævnte naturområder må merbelastningen i naturområdet ikke overskride følgende fastlagte beskyttelsesniveau. Den tilladte merbelastning (afskæringskriterierne) afhænger af antallet af øvrige ejendomme, hvor et eller flere anlæg har en samlet husdyrproduktion større end 75 DE, og hvor disse anlæg er placeret i samme bufferzone (både bufferzone I og II) og placeret nærmere end 1000 meter fra dele af staldanlæggene på det husdyrbrug, der skal have en miljøgodkendelse. - 0,3 kg N pr. hektar ved mere end 2 brug (mere end 1 ejendom udover husdyrbruget der ansøger), - 0,5 kg N pr. hektar ved 2 brug (1 ejendom udover husdyrbruget der ansøger) og - 0,7 kg N pr. hektar ved 1 brug (husdyrbruget der ansøger) Nærmeste 7-område er et overdrev, der ligger ca. 3 km nordøst for ejendommen. Ansøgningen viser, at totaldepositionen af området er 0 som følge af det ansøgte. Skive Kommune har derfor vurderet, at ammoniakdepositionen fra anlægget ikke får nogen væsentlig effekt på naturtilstanden i overdrevet. 3-arealer 3-arealer er naturarealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Naturbeskyttelseslovens 3 beskytter overdrev, heder, moser, enge, strandenge, strandsumpe, ferske enge, søer og vandløb mod ændringer i tilstanden. Beskyttelsen gælder for alle de beskyttede naturtyper, hvis de har en minimumsstørrelse på m 2 i sammenhængende areal. Beskyttelsen gælder dog for søer med et areal helt ned til 100 m 2 og for vandløb, der er udpeget af de tidligere amtsråd og godkendt af miljøministeren. I vurderingen af ammoniakdepositionen på 3 natur tager Skive Kommune udgangspunkt i følgende: - 0,3 kg N pr. hektar ved mere end 2 brug (mere end 1 ejendom udover husdyrbruget der ansøger), - 0,5 kg N pr. hektar ved 2 brug (1 ejendom udover husdyrbruget der ansøger) og - 0,7 kg N pr. hektar ved 1 brug (husdyrbruget der ansøger) 16

17 Nærmeste 3-område er en mose og en sø ca. 600 meter nordvest for ejendommen (pkt. 2). Desuden ligger der en hede ca. 650 meter nordøst for ejendommen (pkt. 3). Ca meter sydvest for til ca meter nordvest for ejendommen langs med kysten ligger en beskyttet strandeng (pkt. 1). En mose og sø angivet som punkt 4 på ovenstående figur, er nu en del af den genetablerede Grynderup Sø, hvorfor ansøger ikke er blevet bedt om at foretage beregninger for disse. Ansøger har fremsendt beregninger der viser, at totaldepositionen på mosen/søen (pkt. 2) er ca. 0,3 kg N, totaldepositionen på strandengen er ca. 0,2 kg N og på heden (pkt. 3) er 0,4 kg N. Der ligger 2 husdyrbrug (med mere end 75 dyreenheder) nærmere end 1000 meter fra anlæggene på Grynderupvej 62. Det drejer sig om Nøreng 9, ca. 650 meter øst for Grynderupvej 62 og Grynderupvej 42-44, der ligger ca. 950 meter sydvest for Grynderupvej 62. Naturpunkt 3 ligger ca meter fra Grynderupvej og ca. 580 meter fra Nøreng 9, hvorfor grænsen for ammoniakdepositionen på heden (pkt. 3) er 0,5 kg N/ha/år. Både Grynderupvej og Nøreng 9 ligger mere end meter fra naturpunkt 2. Grænsen for ammoniakdepositionen på mosen og søen er derfor 0,7 kg N/ha/år. Den sydligste del af naturpunkt 1 ligger ca. 800 meter fra Grynderupvej hvorfor grænsen for ammoniakdepositionen på strandengen er 0,5 kg N/ha/år. De beregnede ammoniakdepositioner overholder derfor grænseværdierne. 17

18 Natura-2000 Nærmeste Natura-2000 område er Habitatområde nr. 221, Risum Enge og Selde Vig. Området ligger ca. 2,7 km nordøst for ejendommen. Ingen af udbringningsarealerne ligger inden for Natura 2000 område. Der er derfor ikke vurderet på eventuelle randzoneproblemer. Det vurderes på baggrund af afstanden til nærmeste Natura 2000 område at ammoniakemissionen fra den fremtidige drift af Grynderupvej 62 ikke vil påvirke Natura-2000 området væsentligt, hverken fra anlæg eller markdrift. Habitatdirektivets bilag IV arter EU-landene har vedtaget fælles regler om at beskytte naturen. Medlemslandene skal dels udpege og forvalte bestemte naturområder (Natura 2000-netværket), dels beskytte bestemte arter. Den generelle beskyttelse skal bl.a. sikre arterne mod at blive slået ihjel, eller at deres levesteder beskadiges eller ødelægges. EF-domstolen har i flere domme understreget, at artsbeskyttelsen tillægges stor betydning for EU og skal fortolkes restriktivt. Beskyttelsen gælder de arter, der står på bilag IV i habitatdirektivet. Ca. 35 arter findes i Danmark. I den nordlige del af Salling er registreret 8 af disse arter (Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007). Det drejer sig om flg. arter: Damflagermus Vandflagermus Sydflagermus Odder Markfirben Stor vandsalamander Spidssnudet frø Strandtudse Grynderup Sø beliggenhed i forhold til udbringningsarealer Projektet vurderes ikke at få betydning for de damflagermus og vandflagermus, der fouragerer ved Grynderup Sø. Den ligeledes almindelige art sydflagermus anvender udelukkende bygninger som hvile- og overvintringslokalitet. De bygningsmæssige ændringer i projektet 18

19 vurderes ikke at få betydning for arten og Skive Kommune har ikke kendskab til forekomst af arten i den eksisterende bygningsmasse. Retableringen af Grynderup Sø vil med stor sandsynlighed forbedre levevilkårene for odderen i området. Projektet på Grynderupvej 62 vurderes ikke at få betydning for artens forekomst. Markfirben er observeret i området. Driften af arealerne, hvor den sandsynligvis forekommer ændres ikke i forhold til den nuværende, så forholdene for arten vil være den samme. Hvad angår padderne vurderes projektet ikke at få væsentlig betydning for disse. Retableringen af Grynderup Sø med tilstødende våde arealer vil som for odderen forbedre disse arters bevaringsstatus. 19

20 3.3. Lugt VILKÅR Der er stillet vilkår til afstandskrav til nærmeste nabo i afsnit 3.4 VURDERING Formålet med de stillede vilkår i dette afsnit er at forebygge lugtgener for naboer til ejendommen. Nærmeste nabo uden landbrugspligt er Grynderupvej 56, der ligger ca. 380 meter sydvest for bedriftens lugtcentrum. Ved beregning af lugt tages der kun hensyn til boliger på ejendomme uden landbrugspligt. Nærmeste byzone/sommerhusområde er sommerhusområdet Fursundparken, beliggende ca meter nordøst for ejendommens nærmeste staldhjørne. Der ligger ingen samlet bebyggelse nærmere end 300 meter fra husdyrbruget. Områdetype Beregningsmodel Ukorrigeret geneafstand Faktisk afstand Byzone Ny 340 meter meter Samlet bebyggelse Ny 226 meter meter Enkelt bolig uden landbrugspligt Ny 95 meter 380 meter Den beregnede lugtgeneafstand i ansøgningsskemaet (som refereret ovenfor) viser, at den vejledende geneafstand til alle 3 områdetyper er overholdt med stor margen. Afstanden til nærmeste enkelt beboelse (Grynderupvej 56) sammenholdt med husdyrbrugets nordlige placering i forhold til denne medfører, at Skive Kommune har vurderet, at der ikke skal stilles skærpede krav til omrøring af og gyllepumpning til og fra ejendommens gyllebeholdere. For at begrænse lugtgener hos naboer ved placering af ensilagestakke (ikke saftgivende ensilage) og kompoststakke er der i afsnit 3.4 stillet vilkår om en minimumsafstand til nabo. Da den beregnede lugtgeneafstand i ansøgningsskemaet viser, at de vejledende afstandskrav er overholdt, vurderes det, at udvidelsen ikke medfører uacceptable lugtgener hos naboer ved normale driftsforhold. Hvis der mod forventning skulle opstå problemer med lugt fra ejendommen, kan tilsynsmyndigheden kræve, at husdyrbruget redegør for staldanlæggets lugtemission. Tilsynsmyndigheden kan efterfølgende påbyde husdyrbruget at iværksætte lugtreducerende tiltag. Driften af staldanlægget forventes ved ansøgt produktion ikke at medføre støv- eller lugtgener for de omkringboende, hvis vilkårene overholdes. 20

21 3.4. Opbevaring og håndtering af gødning og ensilage VILKÅR 15. Opbevaringskapacitet Ejendommen skal til enhver tid have opbevaringskapacitet til 9 måneders produktion af husdyrgødning fra ejendommen. 16. Placering af kompoststakke Markstakke med komposteret dybstrøelse, der ikke placeres på møddingplads, må højst være placeret det samme sted i 12 mdr. Der skal derefter gå mindst 5 år før der må placeres en dybstrøelsesstak samme sted. Der skal foreligge en logbog over markstakplaceringen, der går 5 år tilbage. Denne skal forevises tilsynsmyndigheden ved forlangende. Markstakkene må ikke placeres på arealer, der skråner ned mod vandløb. 17. Placering af ensilagestakke Ensilagestakke, der ikke placeres i ensilagesilo, må højst være placeret på samme sted i 24 mdr. Der skal derefter gå mindst 5 år, før der må placeres en markstak samme sted. Der skal foreligge en logbog over markstakplaceringen, der går 5 år tilbage. Denne skal forevises tilsynsmyndigheden ved forlangende. Markstakkene må ikke placeres på arealer, der skråner ned mod vandløb, og følgende afstandskrav skal som minimum overholdes: - Vandløb/dræn 15 m - Enkelt vandindvindingsanlæg 25 m 18. Afstandskrav til naboer ensilagestakke/kompoststakke Ensilagestakke og kompoststakke, der ikke placeres i ensilagesilo eller på møddingplads, skal som minimum have en afstand på 100 meter til nærmeste nabobeboelse. 19. Overdækningsmateriale Overdækningsmateriale fra kompoststakke og ensilageoplag skal løbende fjernes og opbevares, så det ikke kan spredes med vinden. VURDERING Formålet med de stillede vilkår i dette afsnit er at forebygge spild af og forurening med næringsstoffer som følge af opbevaring og håndtering af gødning og ensilage. Ansøger har fremsendt en kapacitets beregning for gylle der viser, at der er mere end 9 måneders opbevaringskapacitet for gylle (9,4 mdr.) på ejendommen med den søgte produktionsstørrelse. Der er stillet vilkår om en opbevaringskapacitet på min. 9 måneder. Dermed har husdyrbruget en større frihed til at udsprede husdyrgødningen på det mest gunstige tidspunkt i forhold til udnyttelsen af husdyrgødningens næringsstofindhold og ikke af hensyn til kapacitetsproblemer. Vilkårene om placering af ensilagestakke og markstakke med komposteret dybstrøelse er stillet for at undgå, at der sker store punktforureninger, samt for at minimere risikoen for forurening af vandmiljøet. Desuden er der fastlagt afstandskrav til nærmeste nabo af hensyn til lugtgener. For at sikre, at overdækningsmateriale fra diverse oplag ikke spredes med vinden til gene for omgivelserne, er der stillet vilkår til opbevaringen af dette. Det bemærkes, at ejendommen fortsat er forpligtet til at overholde de generelle love og regler for husdyrbrug, herunder kravene i den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse, også hvis krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen er skærpede i forhold til vilkårene i denne godkendelse. 21

22 3.5. Transport VILKÅR 20. Gylletransport Ved transport af flydende husdyrgødning på offentlig vej skal gyllevognens åbninger være forsynet med låg eller lignende, således at spild ikke kan finde sted. 21. Udmugning Dybstrøelsesmåtter må ikke udmuges eller transporteres uden for almindelig arbejdstid (man. fre. kl. 8 17) VURDERING Vilkårene i dette afsnit har til formål at sikre omgivelserne til Grynderupvej 62 mod uacceptable gener fra transporter til og fra ejendommen. Erhvervsmæssig transport til og fra ejendommen foregår via Grynderupvej af indkørslen i nordlig retning (se situationsplanen i bilagene). Transportbelastningen øges marginalt i den ansøgte drift, som det fremgår af nedenstående tabel. En del af gylletransporterne vil ske internt mellem anlæg og dyrkningsarealer uden transport på offentlig vej. De resterende marker ligger henholdsvis knap 2 km sydvest for ejendommen og ca. 5 km umiddelbart syd for Durup samt 2 arealer beliggende ca. 6 km sydøst for ejendommen. Der kræves kørsel på offentlig vej, når husdyrgødningen skal udbringes. Transporttype Årligt antal før Årligt antal efter Levende dyr Døde dyr Husdyrgødning Grovfoder Korn Mineraler Kraftfoder Halm m.v Mælk I alt 880 stk stk. En del transporter ved gylleudbringning på arealerne syd for Durup vil foregå ind gennem Durup by. Skive Kommune har vurderet at det ikke er muligt at anvise en mere hensigtsmæssig transportvej. Skive Kommune vurderer, at transporten til og fra ejendommen vil være af et sådant omfang, at den ikke vil medføre væsentlige gener for naboer og beboere langs transportruten til udspredningsarealerne. Der er derfor ikke fundet anledning til at anvise andre transportveje. 22

23 3.6. Lysforhold VILKÅR 22. Lyskilder Lyskilder på ejendommen må ikke være rettet mod omkringboende, såfremt lyskilden ikke er afskærmet af bygninger, beplantning eller lignende. 23. Natdæmpning Lyset i staldbygningerne skal dæmpes i tidsrummet kl Hvis det af produktionsmæssige årsager ikke er muligt, skal der anvendes mørklægningsgardiner i tidsrummet kl VURDERING Vilkår i dette afsnit har til formål at forebygge, at udvidelsen på Grynderupvej 62 medfører, at husdyrbrugets belysningsforhold er til unødig gene for omgivelserne. Af ansøgningen fremgår det, at der er dæmpet natbelysning i staldene samt dæmpet gårdspladsbelysning efter mørkets frembrud. Der er ingen lyskilder direkte rettet mod naboer. Lys i stalden har en positiv effekt på dyrenes adfærd og produktion. Det er derfor normalt, at der er belysning i staldene i min. 12 timer i døgnet. Dette kan give en markant ændring af landskabet omkring ejendommen særligt i vinterperioden. For at begrænse gener fra og påvirkning af landskabet fra belysning i staldene har Skive Kommune stillet vilkår om dæmpning af belysningen i natperioden og alternativt at anvende mørklægningsgardiner. Det vurderes, at hvis husdyrbruget efterlever ovenstående, vil der ikke forekomme gener hos de omkringboende. 23

24 3.7. Spildevand og overfladevand VILKÅR 24. Vaskeplads Vask af maskiner og lastbiler, som anvendes til gylletransport eller gylleudbringning skal enten foregå i marken eller på en vaskeplads, som opfylder kravene i Landbrugets Byggeblad nr , Vaskeplads til landbrugsmaskiner, eller nyeste version heraf. VURDERING Formålet med de stillede vilkår i dette afsnit er at forebygge og minimere risikoen for forurening af jord, overfladevand og grundvand via spildevand og overfladevand. Der er stillet vilkår om, at vask af maskinel, som anvendes til håndtering og udbringning af husdyrgødning, skal ske på en vaskeplads, der har afløb til gyllebeholderen. Alternativt kan vask ske i marken på forskellige steder. Dette vurderes nødvendigt, for at sikre en tilfredsstillende forebyggelse af forurening af jord og grundvand med vaskevand fra maskiner. Det fremgår af ansøgningen og afløbsplanen at alt vand fra stalde og ensilagepladser ledes til gyllebeholder. Regler for håndtering af bekæmpelsesmidler i forbindelse med fyldning og rengøring af sprøjter fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse nr. 268 af 31. marts 2009 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler. Ændringer i eksisterende nedsivningsanlæg eller etablering af ny spildevandsrensning samt ændringer i aflednings- og afløbsforhold for overfladevand, inklusiv tagvand skal forhåndsgodkendes af Skive Kommune. Skive Kommune vurderer, at spildevandet på ejendommen behandles miljømæssigt forsvarligt, såfremt det håndteres i overensstemmelse med det stillede vilkår samt oplysningerne i ansøgningen. 24

25 3.8. Støj VILKÅR 25. Støjemission Husdyrbrugets samlede støjbidrag til støjniveauet i omgivelserne må ikke overstige nedenstående grænseværdier. Områdetype Dagperiode Aftenperiode Natperiode Maksimalværdi i natperioden Mandag-fredag Mandag-fredag Alle dage Alle dage kl kl kl kl Lørdag Lørdag kl kl Søn- & helligdage kl Nabobeboelse* (ikke landbrug) 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) Byzone 45 db(a) 40 db(a) 35 db(a) 50 db(a) Områder for blandet bolig- 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) og erhvervsbebyggelse *) Nabobeboelse defineres som opholdsarealer ved nærmeste nabo. Ved tvivlsspørgsmål er det tilsynsmyndigheden, der definerer, hvor støjgrænsen gælder. o o Grænseværdierne skal overholdes i de mest støjbelastende 8 timer i dagperioden, den mest støjbelastende time i aftenperioden og den mest støjbelastende ½ time i natperioden. Lørdag formiddag (kl ) anvendes dog et referencetidsrum på 7 timer og lørdag eftermiddag (kl ) et referencetidsrum på 4 timer. Markarbejde med traktorer og landbrugsmaskiner er ikke omfattet af ovennævnte støjgrænser. 26. Sæsonarbejde I forbindelse med høst og korntørring kan grænseværdierne, nævnt i ovennævnte vilkår, om aftenen og om natten forhøjes med 5 db(a), dog i højst 6 uger. 27. Dokumentation for overholdelse af støjgrænserne Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at grænseværdierne for støj er overholdt, dog højst 1 gang årligt. Dokumentationen skal sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen/beregningen. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning f ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støj belastede driftsforhold - eller efter anden aftale med miljømyndigheden. 25

26 VURDERING Vilkårene i dette afsnit har til formål at sikre omgivelserne til Grynderupvej 62 mod uacceptable støjgener. Nærmeste nabo uden landbrugspligt er Grynderupvej 56, der ligger ca. 380 meter sydvest for husdyrbruget. Malkeanlæg, foderblanding og transporter bidrager til husdyrbrugets samlede støjniveau. Staldene er naturlig ventileret, hvilket medvirker til et reduceret støjniveau. Der vil dagligt være foderblanding i dagtimerne, hvilket foregår uændret i nudrift såvel som i ansøgt drift. Den løbende foderblanding varer ca. sammenlagt 1 time dagligt. Omfanget øges ikke i den ansøgte drift. Foderblanding sker på så kort tid som muligt, og håndtering foregår primært på den nordlige side af anlægget længst væk fra nærmeste nabo. Der vurderes ikke at være vibrationskilder på ejendommen, som kan påvirke omgivelserne. Det vurderes, at husdyrbruget ikke vil give anledning til uacceptable støjgener for omkringboende. Ovennævnte vilkår sikrer, at Skive Kommune, i tilfælde af berettiget klage over støj, kan pålægge husdyrbruget at udføre egenkontrol af husdyrbrugets støjniveau. Kontrollen skal udføres efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder, eller nyeste opdaterede version af denne. Krav om egenkontrol af støjniveau kan kun fremsættes en gang årligt, med mindre den seneste kontrol viser, at der sker en uacceptabel støjpåvirkning af omgivelserne. 26

27 3.9. Skadedyrsbekæmpelse VILKÅR 28. Fluer Fluebekæmpelse skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr. VURDERING Formålet med de stillede vilkår i dette afsnit er at sikre, at mængden af fluer holdes nede på et minimalt antal. Der foretages kommunal rottebekæmpelse eller abonnementsordning, og der udlægges gift efter behov. Rottebekæmpelse med rottekasser er opstillet omkring bygningerne. I fluebekæmpelsen udsættes rovfluer eller der udlægges bekæmpelsesmiddel i overensstemmelser med vejledninger herom. Alternativt udmuges der hyppigt. Regler for opbevaringen af døde dyr fremgår af særskilt bekendtgørelse herfor. Der skal ske bekæmpelse af fluer efter retningslinjer fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr for at holde fluebestanden nede på et acceptabelt niveau. Bl.a. anbefales det, at der muges ud én gang ugentligt ved småkalve i varme perioder. Overdækning af gødningen på møddingpladsen vil også medvirke til begrænsning af fluegener. Hvis der opstår problemer med fluer, kan Skive Kommune kræve, at der føres journal over hvornår, der er foretaget bekæmpelse, og der kan forlanges fremvisning af kvitteringer for køb af skadedyrsbekæmpelsesmidler. Det vurderes, at de stillede vilkår mindsker risikoen for fluegener for de omkringboende. 27

28 3.10. Håndtering af olie, affald, sprøjtemidler og andre kemikalier VILKÅR 29. Opbevaring af farlige produkter og farligt affald Farlige produkter (smøreolie, sprøjtemidler og andre kemikalier, m.v.) og farligt affald (råvare-, olie- og kemikalieaffald) skal opbevares i beholdere beregnet til formålet og være tydeligt mærkede med angivelse af indhold. Oplagspladsen skal være under tag og uden afløb. Den skal være indrettet således, at der ikke er risiko for, at spild kan forurene jord og grundvand. Det kan f.eks. sikres ved at opbevare beholderne i en spildbakke. Opsamlingskapaciteten af spildbakken skal svare til volumen på den største beholder. Der må ikke være risiko for opsamling af slagregn eller sne. VURDERING Formålet med de stillede vilkår i dette afsnit er at sikre en forsvarlig og korrekt håndtering af affald og farlige råvarer på husdyrbruget for at forebygge og minimere risikoen for forurening af jord og grundvand. Regler for opbevaringen af døde dyr fremgår af særskilt bekendtgørelse herfor. For opbevaring af diesel- og fyringsolie henviser Skive Kommune til den gældende olietankbekendtgørelse. Kravene i den til enhver tid gældende olietankbekendtgørelse skal altid overholdes, også hvis kravene i olietankbekendtgørelsen er skærpede i forhold til denne godkendelses vilkår. I bekendtgørelsen står bl.a. at: - etablering, udskiftning eller sløjfning af olietanke skal anmeldes til Skive Kommune, - husdyrbruget skal straks kontakte Skive Kommune, hvis det bliver konstateret eller der opstår mistanke om, at en olietank er utæt, - opbevaring af diesel- eller fyringsolie i overjordiske tanke til enhver tid skal ske i typegodkendte olietanke. Spild af farlige produkter (smøreolie, sprøjtemidler og andre kemikalier, m.v.) og farligt affald (råvare-, olie- og kemikalieaffald) skal omgående opsamles, f.eks. ved at det opsuges med et egnet absorberende materiale (kattegrus, savsmuld, eller lignende). Det opsamlede spild betragtes som farligt affald og skal håndteres derefter. Enhver bortskaffelse af affald skal ske efter de til enhver tid gældende affaldsregulativer udarbejdet af Skive Kommune. Af affaldsregulativerne fremgår det desuden, at der ikke må foretages afbrænding af affald på ejendommen. For at sikre, at husdyrbrugets farlige affald bortskaffes på korrekt og forsvarlig vis, skal der udfyldes kvitteringer for aflevering af farligt affald. Kvitteringerne skal kunne forevises tilsynsmyndigheden. Kvittering til udfyldelse og liste over EAK-koder fremgår af bilagene til godkendelsen. Ejendommen ligger ikke i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område). Skive Kommune vurderer, at håndteringen af olie, affald, sprøjtemidler og andre kemikalier ikke vil være en trussel mod drikkevandsinteresser. Det vurderes, at risikoen for forurening af jord og grundvand på ejendommen er minimeret, såfremt ovenstående vilkår overholdes. 28

29 3.11. Driftskontrol VILKÅR 30. Egenkontrol Husdyrbruget skal løbende registrere følgende: Opgørelse over husdyrproduktionen f.eks. i form af ydelseskontrol. Opgørelse over opbevaringskapaciteten for husdyrgødning. Dokumentation for at gødning udbringes miljømæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for de i arealgodkendelsen stillede vilkår. F.eks. i form af sædskifte- og gødningsplaner. Årlig registrering af vandforbrug (m 3 ). Årlig registrering af elforbrug (kwh). Datoer for kontrol og vedligehold af mælkekølingsanlæg. Kvitteringer for aflevering af affald med modtageanlæggets stempel. Afhentning af døde dyr til destruktionsanstalt. Uheld, der medfører forurening af f.eks. jord eller vandløb. Ved etablering af ensilagestak eller markstak med dybstrøelses skal tidspunkt og placering noteres på et kortbilag. Der skal foreligge en logbog over placeringen af stakkene. Foderplanerne samt løbende justeringer skal gemmes. Enhver form for driftstop af skraberne skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skraberen er i drift og vedligeholdes. 31. Dokumentation Registreringerne skal opbevares på husdyrbruget i minimum fem år og skal fremvises til tilsynsmyndigheden, såfremt der anmodes herom. VURDERING Formålet med de stillede vilkår i dette afsnit er dels at kontrollere, at de angivne oplysninger i ansøgningen om godkendelse overholdes, og dels at give ansøger overblik over væsentlige miljøforhold på husdyrbruget. Gennem egenkontrol af energiforbruget skabes der mulighed for at finde potentielle energibesparelser, som kan vise sig fordelagtige såvel økonomisk som miljømæssigt. Gennem registrering af miljøuheld og opfølgende årsagsanalyser kan miljømæssigt uhensigtsmæssige driftsprocedurer udpeges og revideres med en miljømæssig mere forsvarlig drift til følge. Ovennævnte samles i en driftsjournal for husdyrbruget. En samlet driftsjournal letter overblikket over de løbende registreringer, der skal ske på husdyrbruget. Grønt regnskab kan indgå som driftskontrol. Regnskabet skal som minimum opfylde ovenstående vilkår. Det understreges, at landbrug ikke på godkendelsestidspunktet har pligt til at udarbejde grønt regnskab. Skive Kommune vurderer, at ovennævnte egenkontrol sikrer, at der er fokus på ressourceforbrug, produktionsstørrelse, affald og forureningsrisiko. 29

30 3.12. Renere teknologi og BAT VILKÅR Se vilkårene i afsnit 3.2. VURDERING Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter 12 blandt andet varetage hensynet til anvendelse af den bedst tilgængelige staldteknologi i både eksisterende og nye stalde. Ansøgers redegørelse for anvendelsen af bedste tilgængelige teknik indenfor områderne management, foder, staldindretning, forbrug af vand og energi, opbevaring og behandling af husdyrgødning samt udbringning af husdyrgødning fremgår af bilag til godkendelsen. Skive Kommune har vurderet, at ansøgningen lever op til kravene for anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Fastlagt BAT-niveau Ansøger har fremsendt en beregning af BAT-niveauet.: BAT-niveauet er beregnet ud fra Miljøstyrelsens retningslinjer for BAT, senest rev. maj Der er for kombinationen af gødningstyperne dybstrøelse og gylle i samme staldafsnit taget udgangspunkt i den supplerende vejledning for beregning af emissionsgrænseværdier for svin og kvæg i gyllesystemer (dateret 6. februar 2012). Ansøgningen viser i ver. 5 at den samlede ammoniakemission er ca kg N/år. BAT-niveauet er derfor overholdt. Ansøger har valgt at etablere spalteskraber i staldafsnit ST (eksisterende løsdriftsstald) i den del af stalden, der består af sengestald med spalter til henholdsvis malkekøer og ungdyr. Desuden er det valgt at køre 80 % dybstrøelse direkte ud. Begge dele er fastholdt ved vilkår i afsnit 3.2 om ammoniakreducerende tiltag. Fosfor I malkekvægsindustrien er der generelt ikke driftsikre teknologier, som kan reducere fosforindholdet i husdyrgødningen. Foderoptimeringer er svært håndterbare, da kvægs fordøjelsessystem kan påvirkes af selv mindre ændringer i foderets sammensætning. Dette kan betyde et fald i mælkeydelsen, der er svært at prissætte. Skive Kommune fastlægger derfor ikke et BAT-niveau for fosfor i denne godkendelse. 30

31 Staldsystemer, management, vandforbrug, energiforbrug, opbevaring af husdyrgødning og udbringning af husdyrgødning Ansøger har redegjort for øvrige BAT-tiltag. Redegørelsen fremgår af bilagene til godkendelsen. Konklusion Skive Kommune har ud fra ovenstående vurderet, at husdyrbruget lever op til BAT både hvad angår den vejledende emissionsgrænseværdi for ammoniakemissionen og med hensyn til staldsystemer, management, vandforbrug, energiforbrug, opbevaring af husdyrgødning og udbringning af husdyrgødning. Tilsynsmyndigheden vil løbende følge op på husdyrbrugets anvendelse af renere teknologi og BAT i forbindelse med tilsyn. 31

32 3. AREALGODKENDELSE 4.1. Udbringningsarealer generelt VILKÅR 32. Nabohensyn Mærkedage (konfirmationer, sølvbryllupper o.a.), som bliver meddelt ejer senest 2 uger forinden, skal respekteres. 33. Afsætning af gylle Der skal årligt afsættes husdyrgødning svarende til 42,82 DE. 34. Afsætning af gylle til biogasanlæg Der skal årligt afsættes 160,1 DE til biogasanlæg. Der skal kunne forevises en skriftlig aftale for tilsynsmyndigheden. 35. Dyretryk Der må maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til 1,7 DE/ha i gennemsnit på ejede og forpagtede arealer. VURDERING Formålet med vilkår i dette afsnit er at forebygge unødige gener fra udbringning af gylle, samt at forebygge forurening som følge af udbringning af gylle. Til husdyrbruget hører der flere bynære arealer. Syd for mark 11-1 er et område udlagt til fremtidigt sommerhusområde i landsplandirektivet. Vest for mark 11-1 og aftalearealerne beliggende ved siden af ligger sommerhusområdet Grynderup Strand (byzonestatus). Desuden sker der udbringning på arealer beliggende umiddelbart syd for Durup by. Der henvises i den anledning til husdyrgødningsbekendtgørelsens 28. Heraf fremgår det bl.a., at husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse ikke må udbringes på lørdage, samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra byzone, sommerhusområder eller områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Af husdyrgødningsbekendtgørelsens 30, fremgår det, at fast gødning og afgasset vegetabilsk biomasse, der udbringes på arealer uden etablerede afgrøder til høst, skal nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Kan dette, grundet uforudseelige omstændigheder, ikke lade sig gøre, skal nedbringningen finde sted, så snart det er muligt. Ydermere må husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og mineralsk gødning ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for afstrømning til vandløb, herunder dræn, søer over 100 m 2 og kystvande. Det er ikke tilladt at udbringe husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og mineralsk gødning(handelsgødning) på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord. Ovenstående er blot et lille udsnit af reglerne for udbringning på landbrugsarealer, der fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsen (bek. nr. 764 af ) Skive Kommune har vurderet, at husdyrgødningsbekendtgørelsens udbringningsregler i tilstrækkelig grad sikrer, at der tages de nødvendige hensyn til berørte omkringboende og natur og miljø. Der er dog stillet vilkår om at tage særligt hensyn til anmeldte mærkedage med det formål her igennem at anspore til godt naboskab. Generelt skal det bemærkes, at nye udbringningsarealer til Grynderupvej 62 (ejet og forpagtet areal og/eller overførselsaftale) skal forhåndsanmeldes til Skive Kommune inden ibrugtagning jf. de til enhver tid gældende regler herfor. 32

33 Ejede og forpagtede arealer Der udbringes husdyrgødning fra kvæg svarende til 38,97 DE/år fra dybstrøelse og 214,16 DE kvæggylle på ejede og forpagtede arealer. Arealerne drives med et harmonital på 1,7 DE/ha. Udbringningsarealerne er af jordbundstypen JB 3 og JB 11. Aftalearealer Der afsættes 2048 kg N og 356 kg P svarende til 22,82 DE/år til Grynderupvej 45, 7870 Roslev, kg N og 2500 kg P svarende til 160,1 DE/år til biogasanlæg samt 1800 kg N og 313 kg P svarende til 20 DE til Grynderupvej 27, 7870 Roslev. Der skal kunne fremvises en aftale med biogasanlægget for tilsynsmyndigheden, som dokumentation for aftalen. Aftalearealerne under Grynderupvej 45 kræver en 16 godkendelse, da flere af arealerne ligger i nitratklasse 1. Skive Kommune meddeler derfor sideløbende med godkendelsen på Grynderupvej 62 en 16 godkendelse til alle arealerne, der drives under Grynderupvej 45. Der er i afsnit 1.3 stillet vilkår om at godkendelsen ikke må udnyttes, før der er meddelt en 16 godkendelse til aftalearealerne under Grynderupvej 45. Lavbundsarealer Lavbundsarealer uden okkerklasse har et ringe indhold af jern i jorden og dermed en ringe evne til at binde partikulært fosfor. Derfor er arealerne risikoarealer mht. fosforudvaskning. Ingen af de ejede og forpagtede arealer er lavbundsarealer uden okkerklasse. En del af arealerne er lavbundsarealer i okkerklasse 1. Da der ikke er stor risiko for fosforudvaskning fra disse arealer, stiller Skive kommune ingen vilkår til placering af markstakke. Opland til Natura 2000 Se vurderingerne under afsnit 4.3 om udledning af nitrat og fosfor til overfladevand samt bilaget med den fulde vurdering, hvoraf det fremgår hvilke Natura 2000 oplande, udbringningsarealerne afvander til. Nabohensyn Det vurderes, at husdyrgødningsbekendtgørelsens regler sikrer, at der tages hensyn til berørte omkringboende og natur og miljø. Der er dog stillet vilkår om at tage særligt hensyn til anmeldte mærkedage med det formål at anspore til godt naboskab. 33

34 4.2. Naturbeskyttelse og ammoniakfordampning VILKÅR Ingen vilkår VURDERING Formålet med dette afsnit er at sikre, at tilstanden i de udpegede 3-arealer, 7- arealer, og Natura-2000 områder opretholdes, og at mulighederne for at bevare/genoprette udpegningsgrundlaget fremmes. Der henvises til ammoniakvurderingerne i afsnit 3.2. Forholdet til museumsloven Der gøres opmærksom, at sten- og jorddiger, der er omfattet af bestemmelserne i Museumsloven 29 a ikke må beskadiges eller sløjfes uden dispensation fra Skive Kommune. Der foreligger særlige regler for jordbearbejdning omkring gravhøje. Bl.a. må der ikke fortages jordbehandling, gødskes eller plantes indenfor en afstand af 2 meter fra højens yderste kant jf. 29 f i Museumsloven. Information om diger og gravhøje kan findes på 34

35 4.3. Udvaskning af nitrat og fosfor Udvaskning af nitrat og fosfor til overfladevand VILKÅR 36. Efterafgrøder Udover Plantedirektoratets generelle krav til efterafgrøder, skal 2 % af det samlede areal etableres med efterafgrøder. Der gælder de samme regler for ekstra efterafgrøder som for de pligtige efterafgrøder. 37. Egenkontrol Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. via gødningsregnskaberne. 38. Kvælstofudledning Der må på ejede og forpagtede udbringningsarealer maksimalt udbringes i alt ca kg N på ejede og forpagtede arealer fordelt på ca kg N fra dybstrøelse og ca kg N fra kvæggylle. 39. Fosforudledning Der må på ejede og forpagtede udbringningsarealer maksimalt udbringes i alt 3934 kg fosfor fordelt på ca kg fosfor fra kvæggylle og ca. 611 kg fosfor fra kvægdybstrøelse. VURDERING Nitrat Beskyttelsen af vandområder mod nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 områder. For landbrugsarealer, der afvander til sådanne vandområder, stilles krav om et lavere husdyrtryk pr. hektar end de generelle harmoniregler giver mulighed for. Ca. 133,4 ha af ejendommen arealer ligger i Nitratklasse 1 og ca. 2 ha ligger i Nitratklasse 3. Af ansøgningen fremgår det, at der udbringes i alt ca kg N på ejede og forpagtede arealer fordelt på ca kg N fra dybstrøelse og ca kg N fra kvæggylle. Det fremgår af ansøgningen, at den maksimalt tilladte årlige udvaskning af N til overfladevand er 67,6 kg N/ha, mens den reelle udvaskning i ansøgt drift er på 66,9 kg N/ha. Da den reelle udvaskning er mindre end den maksimalt tilladte årlige udvaskning, overholder ansøgningen det beskyttelsesniveau for nitrat, der er lagt op til i husdyrloven. Som virkemiddel er anvendt 2 % ekstra efterafgrøder ud over de pligtige. Fosfor Beskyttelsesniveauet i forhold til fosfor omfatter kun arealer i oplande til Natura områder, der er overbelastet med fosfor. Kravet til fosforoverskuddet vil afhænge af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Hvis der efter gennemførelsen af den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring kan dokumenteres fosforbalance for husdyrbruget, stilles der ikke krav med hensyn til fosfor uanset bedriftens fosfortal. Ingen af husdyrbrugets ejede og forpagtede arealer afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor. Der er søgt om et fosforoverskud på 1,4 kg P/ha/år i gennemsnit for hele bedriften. Beskyttelsesniveauet i forhold til fosfor er overholdt. 35

36 Generelt om fosfor og nitrat Gyllen fra bedriften køres ud på egne ejede arealer og på aftalearealer. Indholdet af fosfor og nitrat i gyllen er bl.a. styret af faktorerne: staldsystem, foder, ydelse og vægt. Disse faktorer er der stillet vilkår til og vilkårene kan kontrolleres ved foderblandinger, indlægssedler, ydelseskontrol, slagteriafregninger, byggetegninger og observationer på stedet. Den konkrete vurdering af udledningen af fosfor og nitrat til overfladevande afhænger af nitrat- og fosforindholdet i gyllen. Derfor er der stillet vilkår til de maksimalt tilladte mængder udspredt fosfor og nitrat. Konkret vurdering af udledningen af fosfor og nitrat til overfladevande Inden et projekt kan godkendes skal der ifølge habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1, foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Ved vurderingen af om et projekt kan påvirke et Natura 2000 væsentligt, skal der ses på den eventuelle negative påvirkning projektet kan have på området og dens bevaringsmålsætning, habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2. Hvis projektet vurderes at kunne skade området, kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte. Hvis vurderingen derimod viser, at projektet ikke kan skade området, kan der meddeles godkendelse til det ansøgte. Husdyrbrugets påvirkninger på overfladevand vurderes indenfor de kystvandsoplande, som Limfjorden er opdelt i, jf. udkast til vandplanerne. Vurderingen foretages i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 1 om vurdering af nitrat og fosfor til overfladevande. Miljøstyrelsens vejledning fastlægger afskæringskriterier for graden af påvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et husdyrbrug vurderes ikke at medføre negativ påvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Principperne for vurdering af nitratens skadevirkning, overføres i Miljøstyrelsens vejledning, til også at gælde ved vurdering af påvirkningen af fosfor til overfladevande. Husdyrbruget og hovedparten af dets arealer ligger i kystvandsoplandet til Løgstør Bredning, og afvander primært via Durup Bæk og Grynderup Sø. Resterende ca. 14 ha af husdyrbrugets udbringningsarealer ligger i kystvandoplandet til Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund, og afvander direkte. Den del af aftalearealerne, der afvander til Løgstør Bredning, indgår i enten en 10 tilladelse eller en 16 miljøgodkendelse efter Husdyrbrugsloven. De resterende aftalearealer afvander til Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund. Af disse arealer medtages ca. 2,8 ha i beregningerne og vurderingen, da de ikke indgår i en tilladelse eller godkendelse efter Husdyrbrugsloven. Ved en samlet vurdering af udviklingen i antallet af dyreenheder og andre kilder til nitrat- og fosforbelastning i oplandene samt beregning af kvælstof- og fosforbelastningen fra husdyrbrugets udbringningsarealer kan det jf. Miljøstyrelsens vejledning afvises, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil påvirke eller skade de habitat- og fuglebeskyttelses-områder, som ligger indenfor de pågældende kystvandsoplande, væsentligt. Da det på baggrund af ovenstående vurderinger og beregninger kan afvises, at projektet i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter, vil medføre nogen skadevirkning på nærmeste natura 2000 områder, kan det, grundet fortynding af de udledte næringsstoffer 1 og 36

37 ligeledes afvises, at natura 2000 områder, som ligger længere væk, vil lide nogen skade som følge af det ansøgte projekt. Risikoarealer Udspredningsarealer, der skråner kraftigt ned mod søer og vandløb, udgør særlig risiko for fosforudledning til vandmiljøet via erosion og overfladeafstrømning. Skive kommune har vurderet at alle arealerne har en begrænset risiko for erosion og overfladeafstrømning, hvorfor der ikke stilles vilkår. 37

38 Beskyttelsesniveau i forhold til grundvand VILKÅR Ingen. VURDERING Formålet med dette afsnit er at vurdere udvaskningen af nitrat til grundvandet. Nitratudvaskningen til grundvand skal vurderes, hvis der ligger udbringningsarealer i Nitratfølsomme områder. Vurderingen af nitratudvaskning til grundvand skal bl.a. baseres på beregning af nitratudvaskningen fra rodzonen i udvaskningsmodellen FarmN. Nitratudvaskningen fra rodzonen beregnes automatisk i IT-ansøgningssystemet på grundlag af de indtastede oplysninger om dyrehold og arealer. Udvaskningen beregnes kun for de udbringningsarealer, hvor hele eller dele af arealet er udpeget som nitratfølsomt område, og ikke for andre arealer. Hvis nitratkoncentrationen i ansøgt drift er større end 50 mg N/l, må der ikke være nogen merbelastning i forhold til nudrift på de arealer, der ligger i et nitratfølsomt område. Ca. 36 ha af husdyrbrugets arealer ligger i det nitratfølsomme indvindingsopland til Durup og Balling vandværker. Det er markerne , 30-1, 35-2, 32-0, 30-0, 31-0, 32-1, 33-0, 35-1 og Der er endnu ikke udarbejdet en indsatsplan for Durup og Balling vandværkers indvindingsområde. Ansøgningen viser, at nitratudvaskningen i ansøgt drift ligger på 66 mg nitrat pr. liter og at merbelastningen (forskellen mellem nudrift og ansøgt drift) er 0 mg nitrat pr. liter. Det i husdyrbrugloven fastlagte beskyttelsesniveauet for drikkevand er derfor opfyldt. Areal 30-1, 33-1, 35-0, 35-2 og 36-0 ligger indenfor indvindingsoplandet til Durup vandværk og areal 30-1, 33-1, 35-0 og 35-2 ligger indenfor det grundvandsdannende område inden for indvindingsoplandet til Durup vandværk. Indvindingsoplandet er det område inden for hvilket grundvandet strømmer hen til vandværkets indvindingsboring. Grundvandsdannende områder inden for indvindingsoplande er de områder, hvor hovedparten af det vand, der oppumpes i indvindingsboringen, er nedsivet fra overfladen. Inden for det grundvandsdannende område og indvindingsoplandet er det særligt vigtigt at beskytte grundvandet, og Skive Kommune opfordrer derfor til, at der på arealer, der ligger indenfor disse områder, vælges afgrøder, der giver lav nitrat udvaskning, samt at der etableres efterafgrøder på disse arealer. 25 meter buffer (ingen brug af pesticider) Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål må ikke foretages indenfor en radius af 25 m fra et vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg. Den nordligste del af mark 34-0 ligger indenfor en 25 m radius fra en vandindvindingsboring tilhørende Durup vandværk. Derfor må der ikke anvendes pesticider på den nordligste del af mark Dette er et lovkrav og det er derfor ikke nødvendigt at stille vilkår. 38

39 Skive Kommune finder på den baggrund ikke anledning til at stille skærpede vilkår til nitratudvaskningen til grundvandsmagasinet, og vurderer at husdyrlovens beskyttelsesniveau er opfyldt. 39

40 4. KONKLUSION Til Grynderupvej 62 ejes og forpagtes 148,25 ha udspredningsareal ifølge ansøgningen. Yderligere er der 52,7 ha aftalearealer på ansøgningstidspunktet. Den ansøgte udvidelse af husdyrproduktionen på Grynderupvej 62 vurderes samlet set ikke at give anledning til væsentlige påvirkninger eller gener for de omkringliggende naturområder og nærmeste naboer, såfremt vilkårene i denne godkendelse efterkommes. Godkendelsen indeholder en stillingtagen til anvendelse af renere teknologi og BAT. Udkast til miljøgodkendelsen er gennemgået af ansøger og konsulent, og eventuelle bemærkninger er afklaret. 40

41 5. GODKENDELSENS GYLDIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG UNDERRETNING 6.1. Godkendelsens gyldighed Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, der indebærer forøget forurening i forhold til det hermed tilladte, før udvidelsen eller ændringerne er godkendt af Skive Kommune. Hvis husdyrbruget ønskes ændret eller udvidet, skal Skive Kommune have meddelelse herom, inden ændringen eller udvidelsen foretages. Med hensyn til retsbeskyttelse af godkendelsen henvises til husdyrbruglovens 40. Tilsynsmyndigheden skal tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud hvis: - der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, - forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, - forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, - væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger for husdyrbruget, - det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker, - der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 7 om risikobetonede processer m.v. Den første regelmæssige revurdering af godkendelsen til et 12 husdyrbrug skal foretages, når der er forløbet 8 år, efter at husdyrbruget er godkendt første gang. Tilsynsmyndigheden skal herefter tage godkendelsen op til revurdering mindst hver 10. år og om nødvendigt ændre vilkårene ved påbud. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres for at forbedre husdyrbrugets kontrol med egen forurening eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter husdyrbrugloven og miljøbeskyttelsesloven ikke fritager husdyrbruget for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning. Skive Kommune skal som tilsynsmyndighed påse, at denne godkendelse og den øvrige miljølovgivning overholdes. Der skal derfor altid være adgang for de personer, der af Skive Kommune er bemyndiget til at føre tilsyn Parter der har fået udkast af godkendelsen i høring - Grynderupvej 45, Grynderup, 7870 Roslev - Grynderupvej 56, Grynderup, 7870 Roslev - Grynderupvej 52, Grynderup, 7870 Roslev - Grynderupvej 54, Grynderup, 7870 Roslev 41

42 6.3. Klagevejledning og søgsmål Denne miljøgodkendelse er annonceret på Skive Kommunes hjemmeside, den dato den er meddelt datoen fremgår af side 2 i denne godkendelse. Godkendelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. Klagen skal være skriftlig, og stilet til Natur- og Miljøklagenævnet, men indsendes til Skive Kommune, Natur og Miljø, Rådhuspladsen 2, Postboks 509, 7860 Spøttrup eller på mail til tek@skivekommune.dk. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen, og fremgår af skemaet på si. 2 i denne godkendelse. Gebyr for klage Der er fastlagt et gebyr for at klage. Der henvises til Natur og Miljøklagenævnets hjemmeside. Når klagen er modtaget i Natur- og Miljøklagenævnet, fremsender Natur- og Miljøklagenævnet en opkrævning på gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet fastsætter altid en frist på 14 dage til betaling af gebyret. Er gebyret ikke modtaget i Natur- og Miljøklagenævnet inden fristens udløb, afvises klagen. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, hvis Skive Kommune modtager en klage. Husdyrbruget vil kunne udnytte miljøgodkendelsen i den tid Natur- og Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, med mindre nævnet bestemmer andet. Udnyttelse af godkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne godkendelse og på eget ansvar. Søgsmål Søgsmål kan anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen Underretning om godkendelsen Underretning om godkendelsen er sendt til: - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - Danmarks Fiskeriforening - Danmarks Sportsfiskerforbund - Dansk Ornitologisk Forening - Det Økologiske Råd - Danmarks Naturfredningsforening - Ferskvandsfiskeriforeningen - Forbrugerrådet - Friluftsrådet i Region Limfjord Syd - Kulturarvsstyrelsen - Naturstyrelsen Vestjylland - Museum Salling - Sundhedsstyrelsen - Grynderupvej 45 - Grynderupvej 56 - Konsulent Linda Thordal Godkendelsen er udarbejdet af Skive Kommune 42

43 Med venlig hilsen Per Nørmark Andersen Teamleder for natur Nina Sohn Hansen Biolog 43

44 Bilag 1. Lovgivnings- og vejledningsgrundlag Vejledninger Godkendelsens vilkår er meddelt med baggrund i kommunens vurderinger og i følgende af Miljøstyrelsens bekendtgørelser, vejledninger og orienteringer: Vejledning nr. 2/2001- Luftvejledningen Vejledning nr. 5/ Ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 6/ Måling af ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 6/ års beholderkontroller Vejledning om logbog for beholdere med flydende husdyrgødning Wiki-vejledningen Miljøstyrelsens vejledning om godkendelse af husdyrbrug Vejledning nr. 6/2005 Om Håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug (dec. 2006) samt Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde udgivet af FMK Lovgivningsgrundlag Udover vilkårene i nærværende miljøgodkendelse er husdyrbruget underlagt bestemmelserne i gældende love og bekendtgørelser. Udover lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (lovbekendtgørelse nr af 4/ ), kan bl.a. følgende af de heraf afledte bekendtgørelser, regulativer og forskrifter være relevante for husdyrbruget: Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Bek. nr af 12. december 2011 om affald. Bek. nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Bek. nr. 639 af 13. juni 2012 om miljøregulering af visse aktiviteter Bek. nr. 723 af 12. september 1997 om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand. Bek. nr. 557 af 9. juni 2009 om undervisning for erhvervsmæssige brugere af bekæmpelsesmidler. Bek. nr. 702 af 24. juni 2011 om bekæmpelsesmidler. Bek. nr. 268 af 31. marts 2009 om påfyldning og vask m.v. af sprøjtemidler til udbringning af plantebeskyttelsesmidler. Bek. nr af 21. december 2011 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Skive Kommunes regulativ for erhvervsaffald. Der kan i fremtiden blive vedtaget nye bestemmelser, som vil kunne medføre andre regler for husdyrbrugets aktiviteter. 44

45 Bilag 2. Oversigtskort m. afløb 45

46 Bilag 3. Afstand til nærmeste nabobeboelse 46

47 Bilag 4. Afstand til byzone 47

48 Bilag 5. Udbringningsarealer og 3 natur, Natura 2000 og bufferzoner om 7 natur 48

49 49

50

51 Bilag 6. Udbringningsarealer og Grynderup Sø 51

52 52

53 Bilag 7. Drikkevandsinteresser 53

54 Bilag 8. Kvittering for aflevering af farligt affald 54

55 Bilag 9. EAK-koder, landbrug 02 AFFALD FRA LANDBRUG, GARTNERI, AKVAKULTUR, SKOVBRUG, JAGT OG FISKERI SAMT FREMSTILLING OG FORARBEJDNING AF LEVNEDSMIDLER Affald fra landbrug, gartneri, akvakultur, skovbrug, jagt og fiskeri Slam fra vask og rengøring Affald i form af animalske vævsdele (døde dyr m.v.) Affald i form af vegetabilske vævsdele Plastaffald (undtagen emballager) Animalsk fæces, urin og gødning (herunder tilsmudset halm), flydende affald opsamlet separat og behandlet uden for produktionsstedet Affald fra skovbrug Landbrugskemikalieaffald (pesticidrester m.v.) Metalaffald Andet affald, ikke andetsteds specificeret 13 OLIEAFFALD OG AFFALD FRA FLYDENDE BRÆNDSTOFFER Spildolie Sand fra sandfang 16 AFFALD IKKE ANDETSTEDS SPECIFICERET I LISTEN Dæk Akkumulatorer Ni-Cd-batterier Oliefiltre 20 KOMMUNALT INDSAMLET AFFALD Lysstofrør og lavenergipærer Kilde: Bek. nr af 12. december 2011 om affald, bilag 2 55

56 Bilag 10. Vurdering af nitrat og fosfor til overfladevand Vurdering af nitrat og fosfor til overfladevand Inden et projekt kan godkendes skal der ifølge habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1, foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Ved vurderingen af om et projekt kan påvirke et Natura 2000 væsentligt, skal der ses på den eventuelle negative påvirkning projektet kan have på området og dens bevaringsmålsætning, habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2. Hvis projektet vurderes at kunne skade området, kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte. Hvis vurderingen derimod viser, at projektet ikke kan skade området, kan der meddeles godkendelse til det ansøgte. Husdyrbrugets påvirkninger på overfladevand vurderes indenfor de kystvandsoplande, som Limfjorden er opdelt i, jf. udkast til vandplanerne. Vurderingen foretages i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 2 om vurdering af nitrat og fosfor til overfladevande. Miljøstyrelsens vejledning fastlægger afskæringskriterier for graden af påvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et husdyrbrug vurderes ikke at medføre negativ påvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Principperne for vurdering af nitratens skadevirkning, overføres i Miljøstyrelsens vejledning, til også at gælde ved vurdering af påvirkningen af fosfor til overfladevande. Husdyrbruget og hovedparten af dets arealer ligger i kystvandsoplandet til Løgstør Bredning, og afvander primært via Durup Bæk og Grynderup Sø. Resterende ca. 14 ha af husdyrbrugets udbringningsarealer ligger i kystvandoplandet til Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund, og afvander direkte. Den del af aftalearealerne, der afvander til Løgstør Bredning, indgår i enten en 10 tilladelse eller en 16 miljøgodkendelse efter husdyrbrugsloven. De resterende aftalearealer afvander til Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund. Af disse arealer medtages ca. 2,8 ha i beregningerne og vurderingen, da de ikke indgår i en tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugsloven. Kystvandsoplandet Løgstør Bredning indeholder habitatområde nr Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg, habitatområde nr. 29 Dråby Vig og habitatområde nr. 221 Rissum Enge og Selde Vig, samt fuglebeskyttelsesområde nr. 12 Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage og fuglebeskyttelsesområde nr. 26 Dråby Vig. Kystvandsoplandet Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund indeholder habitatområde nr Venø og Venø Sund og fuglebeskyttelsesområde 40 - Venø, Venø Sund samt dele af habitatområde nr Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø og fuglebeskyttelsesområde nr. 27 Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm og Katholm Odde, Lindholm og Rotholme, habitatområde 32 Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge og habitatområde nr. 31 Kås Hoved. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Naturtyper: Sandbanke (1110), Vadeflade (1140)*, Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Strandvold med enårige planter (1210), Strandvold med flerårige planter (1220), Kystklint/klippe (1230), Enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Forklit (2110), Hvid klit (2120)*, Grå/grøn klit 2 og 56

57 (2130), * Klithede (2140), Havtornklit (2160), Grårisklit (2170), Klitlavning (2190), * Enebærklit (2250), Søbred med småurter (3130), Kransnålalge-sø (3140), Næringsrig sø (3150), Brunvandet sø (3160), Vandløb (3260), Våd hede (4010), Tør hede (4030), Enekrat (5130), Kalkoverdrev (6210)*, Surt overdrev (6230), Tidvis våd eng (6410)*, Kildevæld (7220), Rigkær (7230), Bøg på mor (9110), Ege-blandskov (9160), Stilkege-krat (9190)*, Skovbevokset tørvemose (91D0)*, Elleog askeskov (91E0). Arter: Havlampret (1095), Stor vandsalamander (1166), Damflagermus (1318), Odder (1355), Spættet sæl (1365). Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 29 Dråby Vig Naturtyper: Vadeflade (1140), * Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Strandvold med enårige planter (1210), Strandvold med flerårige planter (1220), Enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Kalkoverdrev (6210), * Surt overdrev (6230), * Kildevæld (7220), Rigkær (7230). Arter: Stavsild (1103), Odder (1355), Spættet sæl (1365). Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 221 Rissum Enge og Selde Vig Sandbanke (1110), Vadeflade (1140), Lagune (1150), Bugt (1160), Strandeng (1330), Grå/grøn klit (2130), Næringsfattig sø (3130), Næringsrig sø (3150), Kalkoverdrev (6210), Surt overdrev (6230), Rigkær (7230). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 12 Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage Sangsvane (T), Kortnæbbet gås (T), Pibeand (T), Hvinand (T), Toppet skallesluger (T), Dværgterne (Y). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 26 Dråby Vig Lysbuget knortegås (T), Klyde (Y), Hjejle (T), Havterne (Y). Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 55 Venø og Venø Sund Naturtyper: Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Klithede (2140), Tør hede (4030), Kalkoverdrev (6210) og Surt overdrev (6230). Arter: Stavsild (1103) og Spættet sæl (1365). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 40- Venø og Venø Sund Klyde (A132), Dværgterne, Lysbuget Knortegås, Hvinand (A067), Toppet Skallesluger (A069) og Stor Skallesluger (A070). 57

58 Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Naturtyper: Sandbanke (1110), Vadeflade (1140), Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Strandvold med enårige planter (1210), Strandvold med flerårige planter (1220), Enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Forklit(2110), Hvid klit (2120), Grå/grøn klit (2130), Klithede (2140), Havtornklit (2160), Grårisklit (2170), Klitlavning (2190), Næringsrig sø (3150), Vandløb (3260), Tør hede (4030), Kalkoverdrev (6210) og Surt overdrev (6230), Hængesæk (7140), Kildevæld (7220), Rigkær (7230). Arter: Stavsild (1103), Stor vandsalamander (1166), Odder (1335), Spættet sæl (1365), Blank seglmos (1393) og Gul stenbræk (1528). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 27 Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm og Katholm Odde, Lindholm og Rotholme Lysbuget Knortegås, Hvinand (A067), Toppet Skallesluger (A069), Klyde (A132), Hjejle (A140) og Havterne. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 32 Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge Naturtyper: Lagune (1150), Strandenge (1330), Kransnålalge sø (3140), Næringsrig sø (3150), Vandløb (3260), Urtebræmme (6430) og Rigkær (7230). Arter: Odder (1355) Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 31 Kås Hoved Naturtyper: Lagune (1150), Strandvold med flerårige planter (1220), Strandeng (1330), Brunvandet sø (3160), Kalkoverdrev (6210), Kildevæld (7220), Stilkege-krat (9190), Strandvold med enårige planter (1210), Kystklint (1230), Søbred med småurter (3130), Tør Hede (4030), Surt Overdrev (6230), Rigkær (7230) Elle- og askeskov (91E0) Arter: Stor Vandsalamander (1166), Odder (1355) Vurdering af projektet i kumulation med andre planer og projekter Ifølge Miljøstyrelsens fastlagte afskæringskriterium for påvirkning i kumulation med andre planer og projekter må antal dyreenheder i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, ikke have været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til udvaskning af næringsstoffer, der har givet anledning til en øget udvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette også inddrages i vurderingen. Ved vurderingen af om forudsætningerne for husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer er opfyldt samt hvorvidt et projekt har en væsentlig påvirkning på et Natura-2000 område, skal der ses på udviklingen i antal dyreenheder indenfor et opland. Dette følger også af Miljøstyrelsens vejledning. Der kan være andre opgørelsesmetoder, som kan bruges, når denne vurdering skal foretages, men her mangler de værktøjer og den videnskabelige viden, som skal til, for at kunne 58

59 konkludere noget ud fra data. Skive Kommune henholder sig derfor til Miljøstyrelsens vejledning, som giver et argumenteret fundament for at vurdere og konkludere ud fra data vedr. det samlede antal dyreenheder. Skive Kommune er besiddelse af to datasæt, som beskriver udviklingen i antallet af dyreenheder. Det ene er det datasæt, som Miljøstyrelsen har stillet til rådighed 3, som bygger på data fra CHR, og som siger noget om udviklingen i antallet af dyreenheder på anlægsniveau i perioden Det andet datasæt er bestilt af Limfjordsrådet og udarbejdet af Conterra 4. Her kombineres data fra CHR (Centralt HusdyrbrugsRegister) og GLR (Generelt LandbrugsRegister) med oplysninger fra gødningsregnskaberne, hvilket kan give et billede af, hvor husdyrgødningen fra de producerede dyreenheder rent faktisk udbringes, og der tages i dette datasæt også højde for eksport og import af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning. Den måde Conterras data opgøres på gør dog, at der ikke er nyere tal til rådighed end tal fra Begge datasæt er opdelt efter de konkrete kystvandsoplande. Ifølge de rene CHR data er antallet af dyreenheder i perioden i kystvandsoplandet Løgstør Bredning steget med 1,6 %. Ifølge data fra Conterra er antallet af dyreenheder i perioden faldet med 2,9 % i oplandet til Løgstør Bredning. Da dyretrykket er stigende i oplandet til Løgstør Bredning, skal udvaskningen fra husdyrbruget svare til udvaskningen fra et plantebrug. Husdyrbruget har via beregninger i husdyrgodkendelse.dk vist at udvaskningen fra husdyrbruget ikke overstiger udvaskningen fra et plantebrug. Ifølge de rene CHR data er antallet af dyreenheder i perioden i kystvandsoplandet Kås bredning mm. faldet med 8,7 %. Data fra Conterra viser samme tendens i udviklingen i antallet af dyreenheder. Faldet i antallet af dyreenheder i perioden i oplandet Kås Bredning er her på 3,1 %. Skive Kommune finder således, at de to datasæt underbygger hinanden og giver et godt grundlag for at vurdere udviklingen i antallet af dyreenheder. I den kumulative betragtning og ved vurderingen af øvrige kilder til udvaskning af næringsstoffer giver tallene fra Conterra et godt grundlag for at vurdere eksport og import af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning mellem de enkelte oplande, da alt dette er inddraget i tallene via oplysninger fra gødningsregnskaberne. Det kan dermed afvises, at transport af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning mellem oplandene giver anledning til problemer i forhold til den kumulative påvirkning af vandområderne. Meddelte miljøgodkendelser og tilladelser som endnu ikke er taget i brug, men som stadig kan udnyttes, kan af gode grunde ikke være med i opgørelserne af udviklingen i antallet af dyreenheder. Det samme gælder nedlagte dyrehold, siden status i udviklingen sidst er opgjort. Skive Kommune har endnu ikke det fulde overblik over, hvor mange godkendte dyreenheder i godkendelser og tilladelser, som endnu ikke er udnyttet indenfor de enkelte kystvandsoplande. Det vurderes, at de endnu uudnyttede godkendelser og tilladelser ikke at være af et sådant omfang, at det vil føre til en Conterras datablad udleveres efter ønske ved henvendelse til kommunen. 59

60 stigning i antallet af dyreenheder. Eventuelt nedlagte brug siden årsskiftet vil yderligere trække udviklingen i antallet af dyreenheder i nedadgående retning. Skive Kommune har ikke kendskab til, at der siden 2007 skulle være sket en øget belastning med næringsstoffer fra andre kilder i de tre kystvandsoplande. Afskæringskriteriet for projektets påvirkning i kumulation med andre planer og projekter vurderes således at være overholdt. Vurdering af projektets påvirkning i sig selv Limfjorden er opdelt i mere eller mindre adskilte bassiner. I sådanne fjorde vil det jf. DMU s rapport nr. 787 have en negativ effekt på miljøet, hvis næringsstoftilførslerne flyttes indad i fjorden. Det nævnes direkte i rapporten, at man ikke i Limfjorden bør flytte tilførsler fra de ydre dele af fjorden til de sydlige dele af fjorden. Hverken Løgstør Bredning eller Kås Bredning mm. vurderes ikke at kunne karakteriseres som et lukket bassin. Ifølge Miljøstyrelsens fastlagte afskæringskriterium for påvirkning fra projektet i sig selv, må nitratog fosforudvaskningen fra det samlede husdyrbrug ikke overstige 5 % af den samlede udvaskning af hhv. nitrat og fosfor fra det aktuelle opland. Hvis udvaskningen sker til et vandområdet, der er karakteriseret som et lukket bassin må nitrat- og fosforudvaskningen fra det samlede husdyrbrug ikke overstige 1 % af den samlede udvaskning. Nedenstående beregninger er foretaget i henhold til Miljøstyrelsens vejledning. Nitrat til Løgstør Bredning Oplandsberegning: Samlet opland Dyrket areal i oplandet (støtteareal) ha ha Reduktionspotentiale for det samlede opland 0-50 % (middel: 25 %) Standartudvaskning, sandjord:85 kg N/ha/år og lerjord: 46 kg N/ha/år 85 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrket opland (85 x 0,75 *x ) Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget (10 x 0,75* x ) Udvaskning i alt fra oplandet kg N/år kg N/år kg N/år Beregning på det ansøgtes totalbelastning: Reduktionspotentiale for udbringningsarealer 0-50 (middel: 25 %) Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Udvaskning fra rodzonen (fra husdyrgødning) Det ansøgtes samlede bidrag til kystvandet (134,9 x 4,9) x 75 % 134,9 ha 4,9 kg N/ha/år 495,8 kg N/år Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag til Løgstør Bredning 0,02 % *1 (25/100) = 0,75 60

61 Fosfor til Løgstør Bredning Oplandsberegning Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Overskud per hektar 134,9 ha 1,4 kg P/ha % forøgelse i godkendelsesperioden 0,56 % Worst case udvaskning Worst case påvirkning fra husdyrbruget 1 kg P/ha 0,76 kg P Samlet belastning i oplandet** kg P Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,002 % ** Frem for at lave en opsplitning af kilderne til fosforudledning i oplandet, som der er lagt op til i Mst s vejledning, vurderer Skive Kommune, at det er mere pålideligt at anvende vandplanens tal for samlet P-udledning. Tallet for den samlede belastning i oplandet er fremkommet på følgende måde: - Stofafstrømning i tabel i Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden, er angivet til kg P. - Oplandet til Løgstør Bredning udgør 7,6 % af Limfjordens samlede opland. - Som estimat for samlet belastning i oplandet til Løgstør Bredning, er taget 7,6 % af kg P. Nitrat til Kås Bredning Oplandsberegning: Samlet opland Dyrket areal i oplandet (støtteareal 2009) Reduktionspotentiale for det samlede opland (det reduktionspotentiale, som dækker den største del af oplandet) Standardudvaskning, sandjord:85 og lerjord: 46 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrket opland (85 x 0,37*x ) Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget (10 x 0,37* x ) Udvaskning i alt fra oplandet ha ha % (middel: 63 %) 85 kg N/ha/år kg N/år kg N/år kg N/år Beregning på det ansøgtes totalbelastning: Reduktionspotentiale for udbringningsarealer % (middel 63 %) 61

62 Areal til udspredning (ejede og forpagtede arealer) Areal til udspredning (aftalearealer) Udvaskning fra rodzonen for ejede og forpagtede arealer (fra husdyrgødning) Udvaskning fra rodzonen for aftalearealer (fra husdyrgødning) Det ansøgtes samlede bidrag til kystvandet ((14,0 x 4,9) x 37 %) + (2,8 x 15,0) x 37 %) 14,0 ha 2,8 ha 4,9 kg N/ha/år 15,0 kg N/ha/år 40,9 kg N/år Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag til Kås Bredning 0,003 % *1 (63/100) = 0,37 Fosfor til Kås Bredning Oplandsberegning Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Areal til udspredning (aftalearealer) Overskud per hektar (ejede- og forpagtede arealer) Overskud per hektar (aftalearealer) % forøgelse i godkendelsesperioden (ejede- og forpagtede arealer) 14,0 ha 2,8 ha 1,4 kg P/ha 20,0 kg P/ha 0,56 % % forøgelse i godkendelsesperioden (aftalearealer) 8,0 % Worst case udvaskning Worst case påvirkning fra husdyrbruget (ejede- og forpagtede arealer) Worst case påvirkning fra husdyrbruget (aftalearealer) Worst case påvirkning fra husdyrbruget (samlet) 1 kg P/ha 0,1 kg P 0,2 kg P 0,1 kg P Samlet belastning i oplandet** kg P Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,001 % ** Frem for at lave en opsplitning af kilderne til fosforudledning i oplandet, som der er lagt op til i Mst s vejledning, vurderer Skive Kommune, at det er mere pålideligt at anvende vandplanens tal for samlet P-udledning. Tallet for den samlede belastning i oplandet er fremkommet på følgende måde: - Stofafstrømning i tabel i Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden, er angivet til kg P. - Oplandet til Kås Bredning udgør 7,8 % af Limfjordens samlede opland. - Som estimat for samlet belastning i oplandet til Kås Bredning, er taget 7,8 % af kg P. N og P til Grynderup sø 62

63 Grynderup Sø er ifølge Vandplanen ikke er målsat. Der er dog nævnt, at næringsstofbelastningen ikke må øges. Da udbringningsarealerne tidligere har været dyrket vil der ikke ske en næringsstofbelastning i forbindelse med at de miljøgodkendes. Husdyrbrugets arealer udgør en meget lille del af de to kystvandsoplandes samlede areal, og husdyrbrugets påvirkning af vandområderne udgør derfor langt under 5 % af den samlede nitrat- og fosforbelastning til kystvandsområderne Løgstør Bredning og Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund. Afskæringskriteriet for projektets påvirkning i sig selv vurderes på baggrund af ovenstående at være overholdt. Konklusion Ved en samlet vurdering af udviklingen i antallet af dyreenheder og andre kilder til nitrat- og fosforbelastning i oplandene samt beregning af kvælstof- og fosforbelastningen fra husdyrbrugets udbringningsarealer kan det jf. Miljøstyrelsens vejledning afvises, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil påvirke eller skade de habitat- og fuglebeskyttelses-områder, som ligger indenfor de pågældende kystvandsoplande, væsentligt. Da det på baggrund af ovenstående vurderinger og beregninger kan afvises, at projektet i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter, vil medføre nogen skadevirkning på nærmeste natura 2000 områder, kan det, grundet fortynding af de udledte næringsstoffer ligeledes afvises, at natura 2000 områder, som ligger længere væk, vil lide nogen skade som følge af det ansøgte projekt. 63

64 Bilag 11. Ansøgers BAT-beregning og BAT-redegørelse 64

65 65

66 66

67 67

68 68

69 69

70 70

71 Bilag 12. Beredskabsplan 71

72 72

73 73

74 74

75 75

76 76

77 77

78 78