12 miljøgodkendelse til kvægholdet på Lysenvej 7, 7870 Roslev v/jens Peter Støjberg

Transkript

1 12 miljøgodkendelse til kvægholdet på Lysenvej 7, 7870 Roslev v/jens Peter Støjberg efter 12, stk. 2 i Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Meddelt d. 31. oktober 2013 Miljøgodkendelse af udvidelse af eksisterende kvægproduktion fra 278 DE til 297 DE, forlængelse af den eksisterende løsdriftsstald, opførelse af ny stald til opdræt, samt udvidelse af eksisterende plansilo. 1

2 Godkendelse af virksomhed i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrbrugsloven) og lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven). Ansøger Navn: Adresse: Jens Peter Støjberg Lysenvej 7, 7870 Roslev Telefon: / Ejd. Nr.: CVR-nummer: Vigtige datoer: Godkendelsen meddeles den 31. oktober 2013 Klagefristen udløber 28. november 2013 Revurdering skal ske første gang

3 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt og resume af godkendelsen: Jens Peter Støjberg har søgt om en ændring af den eksisterende kvægbesætning fra 278,77 DE til 297,57 DE. Lysenvej 7 Besætning nudrift Besætning ansøgt Dyr Stk./år DE Dyr Stk./år DE Malkekøer, årsdyr ,18 Malkekøer, årsdyr ,2 Kvier (6-27 mdr.), årsdyr Kalve (0-6 mdr.), årsdyr Tyrekalve (40-53 kg), producerede dyr ,92 Kvier (6-27 mdr.), årsdyr 30 8,11 Kalve (0-6 mdr.), årsdyr 0 0 Tyrekalve (40-53 kg), producerede dyr , , ,83 Slagtesvin ,56 I alt 278,77 297,57 Desuden er der søgt om at ændre slagtesvinestalden til opstaldning af småkalve. Der er ansøgt om en udvidelse i to trin. I trin 1 udvides dyreholdet som ovenfor, plansiloanlægget udvides med én silo og slagtesvinestalden ændres til opstaldning af småkalve. I trin 2 sløjfes den gamle kostald og der bliver bygget en ny stald med samme dyrehold med tilsvarende gulvsystem (dybstrøelse). Afstandskrav Der skal opføres en ny ungdyrstald. Byggefeltet fremgår af situationsplanen i bilag 2b. Byggefeltet overholder ikke afstandskrav til naboskel, der er derfor foretaget nabohøring. Ammoniak Ansøgningen overholder det generelle ammoniakkrav. Ammoniakfordampningen reduceres i ansøgt drift i forhold til nudrift. Beskyttet natur (Naturbeskyttelseslovens 3, husdyrbrugslovens 7 og Natura 2000) Skive Kommune har vurderet, at der ikke sker væsentlig påvirkning af hverken 3 natur, 7 natur og Natura 2000 områder. Bilag IV arter Det er vurderet, at potentielle levesteder eller sporadiske opholdssteder for de bilag IV arter, der er registreret i nærområdet ved Lysenvej 7, ikke påvirkes væsentligt af projektet. Støj, vibrationer, lys og lugt Der sker ingen væsentlige ændringer i forhold til nudriften. 3

4 Håndtering/opbevaring af olie, affald, sprøjtemidler og andre kemikalier Der sker ingen væsentlige ændringer i forhold til nudrift. Skadedyrsbekæmpelse og beskyttelse af jord og grundvand Der sker ingen væsentlige ændringer i forhold til nudrift. Driftskontrol Af afsnittet om driftskontrol fremgår de vilkår om dokumentation som husdyrbruget skal kunne fremvise for tilsynsmyndigheden for at eftervise, at de øvrige vilkår i godkendelsen er overholdt. Bedst anvendelig teknologi (BAT) og renere teknologi Ansøger har vist at det vejledende BAT-niveau for ammoniakemission er overholdt. I malkekvægsindustrien er der generelt ikke driftsikre teknologier, som kan reducere fosforindholdet i husdyrgødningen. Foderoptimeringer er svært håndterbare, da kvægs fordøjelsessystem kan påvirkes af selv mindre ændringer i foderets sammensætning. Dette kan betyde et fald i mælkeydelsen, som er svært at prissætte. Skive Kommune har derfor ikke fastlagt et BAT-niveau for fosfor i denne godkendelse. Skive Kommune har vurderet at husdyrbruget lever op til BAT både hvad angår den vejledende emissionsgrænseværdi for ammoniakemissionen og med hensyn til staldsystemer, management, vandforbrug, energiforbrug, opbevaring af husdyrgødning og udbringning af husdyrgødning. Beskyttelsesniveauer for nitrat og fosfor De generelle beskyttelsesniveauer for nitrat og fosfor er overholdt. Konkret vurdering af udledningen af fosfor og nitrat til overfladevande Skive Kommune har vurderet, at hverken de nærmeste natura 2000 områder eller natura 2000 områder, som ligger længere væk, vil lide nogen skade som følge af det ansøgte projekt. Drikkevand Enkelte af udbringningsarealerne ligger indenfor nitratfølsomt drikkevandsområde. Derfor må der i forbindelse med nærværende miljøgodkendelse ikke ske en stigning i nitratudvaskningen fra de ansøgte arealer som ligger inden for det grundvands-dannende opland til Vester Hjerk Vandværk. Ansøgningen viser, at dette er overholdt. Høring Placeringen af den nye stald til opdræt, sker nærmere en 30 meter fra skel. Placeringen har derfor været i nabohøring. Der indkom ikke kommentarer. Godkendelsen er udarbejdet af: Skive Kommune Teknisk Forvaltning Postboks 509 Rådhuspladsen Skive Sagsbehandler: Trine Fomsgaard Kvalitetskontrol: Marianne Dyhrberg 4

5 Indholdsfortegnelse 1. ANSØGNING OG GODKENDELSE ANSØGNING GODKENDELSE GENERELLE FORHOLD DRIFT OG INDRETNING ÅRSPRODUKTION - STALDBELÆGNING STALDANLÆG AMMONIAKREDUCERENDE TILTAG LUGT OPBEVARING OG HÅNDTERING AF GØDNING OG ENSILAGE TRANSPORT LYSFORHOLD SPILDEVAND OG OVERFLADEVAND STØJ SKADEDYRSBEKÆMPELSE HÅNDTERING AF OLIE, AFFALD, SPRØJTEMIDLER OG ANDRE KEMIKALIER DRIFTSKONTROL RENERE TEKNOLOGI OG BAT AREALGODKENDELSE UDBRINGNINGSAREALER GENERELT NATURBESKYTTELSE OG AMMONIAKFORDAMPNING UDVASKNING AF NITRAT OG FOSFOR Udvaskning af nitrat og fosfor til overfladevand Beskyttelsesniveau i forhold til grundvand GODKENDELSENS GYLDIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG UNDERRETNING Bilag 1. Lovgivnings- og vejledningsgrundlag Bilag 2a. Situationsplan Bilag 2b: Situationsplan til trin Bilag 3. Udbringningsarealer Bilag 4. Udbringningsarealernes overlap med nitratfølsomme grundvandsområder Bilag 5. Vurdering af nitrat og fosfor til overfladevand Bilag 6. Ansøgers BAT-redegørelse Bilag 7. Beredskabsplan Bilag 8. Ansøgningsskema nr , version

6 1. ANSØGNING OG GODKENDELSE 1.1 Ansøgning Skive Kommune modtog d. 16. december 2010 en ansøgning fra Jens Peter Støjberg om en miljøgodkendelse til udvidelsen af kvægholdet på Lysenvej 7, 7870 Roslev. Ansøgningen bygger på oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af husdyrbrug Lovbek. nr af 4/12/2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Bek. nr. 294 af 31/03/2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 1.2 Godkendelse Baseret på de givne oplysninger i ansøgningen suppleret med Skive Kommunes vilkår og vurderinger, meddeles hermed godkendelse af den ansøgte husdyrproduktion der fremgår af skema nr , ver. 4. Landbrugsejendommen er omfattet af bestemmelserne i 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der vedrører anlæg til landbrugsproduktion for mere end 250 dyreenheder, samt bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. De hovedhensyn, der har været bestemmende for afgørelsen, er: o o o o o o o o o anvendelse af bedste tilgængelige teknik hensyntagen til overfladevand og natur, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer fredede områder områder særligt sårbare overfor næringsstofpåvirkninger begrænsning af eventuelle gener for naboer fra luftforurening samt støj- og lugtgener sikring af korrekt affaldshåndtering beskyttelse af jord og grundvand Beskyttelse af recipienter og korrekt spildevandsafledning hensynet til de landskabelige værdier væsentlige mulige alternative løsninger nødvendige foranstaltninger ved ophør af driften Endvidere er godkendelsen behandlet i henhold til de retningslinjer, der i dag er til rådighed for vurdering af Natura 2000 områder. Der er ikke med denne godkendelse taget stilling til eventuel godkendelse efter anden lovgivning som f.eks. byggeloven eller arbejdsmiljøloven m.v. 6

7 2. GENERELLE FORHOLD 2.1 Drift og indretning VILKÅR 1. Ansøgningsgrundlag Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsskema version 4 og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 2. Tidsfrist for udnyttelse Godkendelsen trin 1 skal være udnyttet senest 2 år efter den er meddelt. Godkendelsens trin 2 skal være udnyttet senest 4 år efter den er meddelt. 3. Beredskabsplan På ejendommen skal der altid forefindes en beredskabsplan. Beredskabsplanen skal opdateres løbende og minimum 1 gang årligt. Sidste opdateringsdato skal fremgå af planen. Beredskabsplanen er vedlagt som bilag. 4. Salg/ophør Ved husdyrbrugets overdragelse eller ved ophør af husdyrbrugets aktiviteter skal tilsynsmyndigheden orienteres senest 14 dage efter ændringen. 5. Driftsopgaver ved ophør Ved husdyrbrugets ophør skal der udføres følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: Gyllebeholdere, fortank med rørsystemer, gyllekanaler/kummer m.v. skal tømmes og rengøres. Alle staldafsnit skal rengøres og tømmes for husdyrgødning, der bortskaffes efter regler om udbringning af husdyrgødning. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald og andet farligt affald skal bortskaffes i henhold til Skive Kommunes affaldsregulativer. VURDERING I dette afsnit beskrives en række væsentlige generelle forpligtelser, der følger med at blive miljøgodkendt efter husdyrgodkendelseslovens 12. Desuden begrundes de stillede vilkår i afsnittet. Udnyttelsesfrist Miljøgodkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år efter denne afgørelse er meddelt. Med udnyttet menes, at der er påbegyndt de ændringer i dyreholdet som er indeholdt i denne miljøgodkendelse. Ved udnyttelse af trin 2 menes, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejder med henblik på at opføre det ansøgte bygge- og anlægsarbejde inden den frist, som er fastsat i afgørelsen. I den forbindelse vil det normalt være tilstrækkeligt, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører om udførelse af byggeog anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Det er tillige en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Det betyder også, at hvis godkendelsen ikke er fuldt udnyttet senest 3 år efter den er taget i brug, så bortfalder den del af godkendelsen, der ikke er taget i brug og dermed vil den tilladte produktion blive nedskrevet tilsvarende. 7

8 Beredskabsplan Det vurderes, at de ansattes kendskab til de beredskabsplaner, som skal træde i kraft ved driftsuheld og lignende har afgørende betydning for en miljømæssig forsvarlig daglig drift, idet det typisk vil være de ansatte som opdager uheld og spild. Med den begrundelse stilles der et vilkår om, at der skal være en beredskabsplan på ejendommen. Beredskabsplanen skal indeholde telefonliste, brand- og evakueringsinstrukser, procedure for håndtering af gylleudslip og olie- og kemikaliespild. Der stilles vilkår om, at beredskabsplanen skal revideres årligt, for at sikre, at kontaktoplysninger og placering af materiel, som skal bruges ved en akut forurening, er korrekte. Husdyrbrugets ophør Vilkårene i dette afsnit har desuden til formål at sikre, at en eventuel afvikling af husdyrbruget sker miljømæssigt forsvarligt og med tilsynsmyndighedens vidende. I den forbindelse ønskes det ikke, at gylle, olie, kemikalier eller andre potentielt forurenende stoffer fra driften efterlades på ejendommen. Det vurderes, at dette vil medføre en unødig risiko for udslip som følge af manglende opsyn med og/eller vedligehold af opbevaringslagre. Dog tillades fortsat anvendelse af gyllebeholdere (forudsat at der udføres beholderkontrol efter de gældende regler herfor). Miljøbeskyttelse Husdyrbruget er gennem husdyrbrugsloven forpligtet til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Dette indebærer, at ejendommen indrettes og drives så forurening af luft, vand, jord og undergrund begrænses, herunder at spild og udslip af gylle og andre forurenende stoffer, samt drikkevand forebygges. Husdyrbruget gøres opmærksom på, at der er anmeldepligt til tilsynsmyndigheden i tilfælde af at der sker uheld, som medfører forurening. Fremtidige bygnings- og driftsmæssige ændringer Husdyrbruget gøres opmærksom på, at bygnings-, og driftsmæssige ændringer eller udvidelser, som ikke er beskrevet i ansøgningsskema kan være omfattet af Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. I sådanne tilfælde skal husdyrbruget søge om godkendelse af den ønskede ændring og meddeles godkendelse inden ændringen må påbegyndes. I forbindelse med fremtidige projekteringer af stalde vil Skive Kommune vurdere staldanlæggets udformning med hensyn til BAT og renere teknologi, inden byggeri igangsættes. Fremtidige nye arealer Der gøres opmærksom på, at der er anmeldepligt af udskiftninger i bedriftens harmoniareal, både for ejede og forpagtede arealer, samt overførselsaftaler (tredjemandsarealer). Nye harmoniarealer skal indberettes til Skive Kommune inden de tages i brug og inden den 1. august. Det vurderes, om arealerne kan indgå i bedriften og eventuelt på hvilke vilkår. Husdyrbruget meddeles godkendelse eller afslag på anvendelse af nye harmoniarealer inden 1. oktober. Husdyrbruget har herefter 14 dage til at fremsende nye harmoniarealer, såfremt der er meddelt afslag. I visse tilfælde kan nye overførselsaftaler bevirke, at aftalearealernes ejer skal ansøge om godkendelse efter 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 8

9 2.1 Årsproduktion - staldbelægning VILKÅR 6. Husdyrproduktion På ejendommen er der tilladelse til en årlig husdyrproduktion svarende til nedenstående antal dyr i de enkelte staldafsnit. Antallet af malkekøer må på intet tidspunkt overstige 165 stk. Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal årsdyr/prod. dyr DE ST Dybstrøelse Småkalve 0-6 mdr. 35 9,46 Gl. grisestald Småkalve ST Gl. Kostald Kvier og tyrekalve ST Løsdriftsstald Kvier og køer Dybstrøelse Kvier 6 27 mdr ,79 Dybstrøelse Tyrekalve kg. 80 1,83 Dybstrøelse Malkekøer 5 6,67 Sengestald med fast gulv, hældning og skrabere Malkekøer ,53 Sengestald med fast gulv, hældning og skrabere Kvier 6-27 mdr 95 48,29 297,57 beregnet iht. bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (bek. nr. 764 af 28. juni 2012). Godkendelsen gives til ovenstående antal dyr. Dette gælder også hvis dyreenhedsberegningen ændres. VURDERING I dette afsnit defineres rammerne for den tilladte husdyrproduktion. Størrelsen af dyreholdet er fastsat ud fra ansøgningen om godkendelse. Antallet af dyr, deres alder og afgangsvægt er grundlag for ansøgningssystemets beregninger af ammoniakfordampningen fra staldene, lugt, og husdyrgødningens indhold af kvælstof og fosfor. De ansøgte staldtekniske tiltag fastholdes i andre vilkår i godkendelsen. Vilkåret om husdyrproduktionens størrelse vil derfor efter Skive Kommunes vurdering være med til at sikre, at miljøpåvirkningerne fra ejendommen i form af ammoniak og lugt, samt husdyrgødningens indhold af kvælstof og fosfor, vil blivefastholdet på det niveau, der fremgår af ansøgningen. Som nævnt i vurderingen under afsnit 2.1 drift og indretning, vil den del af produktionen, der ikke er taget i brug senest 3 år efter ibrugtagningen af godkendelsen, bortfalde og dermed vil den tilladte produktion blive nedskrevet tilsvarende. 9

10 Tilsynsmyndigheden kan i særlige tilfælde dispensere for dette vilkår, eksempelvis ved sygdom i besætningen. 10

11 3. STALDANLÆG 3.1 Ammoniakreducerende tiltag VILKÅR 7. Staldsystemer Gulvet i den gamle svinestald skal ændres fra fuldspaltegulv til dybstrøelse. Staldsystemer i eksisterende stalde må ikke ændres/renoveres, før projektet er vurderet og godkendt af tilsynsmyndigheden. Gulvet i den stald der opføres i trin to, skal være dybstrøelse. VURDERING Formålet med dette afsnit er at sikre, at tilstanden i de udpegede 3-arealer, herunder ammoniakfølsomme 3-arealer, og Natura-2000 områder opretholdes, og at mulighederne for at bevare eller genoprette udpegningsgrundlaget fremmes. Formålet opfyldes gennem vilkår om ammoniakreducerende tiltag på ejendommen. Det generelle ammoniakreduktionskravdet generelle ammoniakreduktionskrav er overholdt med en margen på 80 kg N/år i begge trin. Kombinationen af de valgte staldsystemer samt dyretyper gør at ammoniakreduktionskravet er overholdt. Da ansøgningen er indkommet før , skal ammoniakdepositionen vurderes efter det tidligere gældende bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. 7-arealer 7-arealer er særligt følsomme naturområder som højmoser, lobeliesøer, heder, overdrev og ammoniakfølsomme søer indenfor natura 2000 områder, der er beskyttet af husdyrlovens 7. Heder og overdrev udenfor Natura 2000 områderne er kun omfattet af 7, hvis de er større end hhv. 10 og 2,5 ha. 7 arealer afkaster bufferzone I og II på hhv. 300 m og 1000 m, indenfor hvilke der skal tages særligt hensyn til ammoniakemission. Bufferzone I I en afstand af op til 300 meter fra de i lovens 7 nævnte naturområder må ammoniakemissionen fra stald og lager ikke forøges. Dette gælder både inden for denne beskyttelseszone og inden for selve området. Bufferzone II I en afstand på meter fra de i 7 nævnte naturområder må merbelastningen i naturområdet ikke overskride følgende fastlagte beskyttelsesniveau. Den tilladte merbelastning (afskæringskriterierne) afhænger af antallet af øvrige ejendomme, hvor et eller flere anlæg har en samlet husdyrproduktion større end 75 DE, og hvor disse anlæg er placeret i samme bufferzone (både bufferzone I og II) og placeret nærmere end 1000 meter fra dele af staldanlæggene på det husdyrbrug, der skal have en miljøgodkendelse. - 0,3 kg N pr. hektar ved mere end 2 brug (mere end 1 ejendom udover husdyrbruget der ansøger), - 0,5 kg N pr. hektar ved 2 brug (1 ejendom udover husdyrbruget der ansøger) og - 0,7 kg N pr. hektar ved 1 brug (husdyrbruget der ansøger) 11

12 3-arealer 3-arealer er naturarealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Naturbeskyttelseslovens 3 beskytter overdrev, heder, moser, enge, strandenge, strandsumpe, ferske enge, søer og vandløb mod ændringer i tilstanden. Beskyttelsen gælder for alle de beskyttede naturtyper, hvis de har en minimumsstørrelse på m2 i sammenhængende areal. Beskyttelsen gælder dog for søer med et areal helt ned til 100 m2 og for vandløb, der er udpeget af de tidligere amtsråd og godkendt af miljøministeren. I vurderingen af ammoniakdepositionen på 3 natur tager Skive Kommune udgangspunkt i følgende: - 0,3 kg N pr. hektar ved mere end 2 brug (mere end 1 ejendom udover husdyrbruget der ansøger), - 0,5 kg N pr. hektar ved 2 brug (1 ejendom udover husdyrbruget der ansøger) og - 0,7 kg N pr. hektar ved 1 brug (husdyrbruget der ansøger) Da der sker et fald i ammoniak-emissionen fra anlægget vurderes det ansøgte ikke at påvirke nærliggende naturområder i negativ retning. Natura-2000 Nærmeste Natura-2000 område er Risum enge og Selde Vig. Området ligger ca. 13 km nord for ejendommen. Det vurderes på baggrund af afstanden til nærmeste Natura 2000 område at ammoniakemissionen fra den fremtidige drift af Lysenvej 7 ikke vil påvirke Natura-2000 området væsentligt, hverken fra anlæg eller markdrift. Habitatdirektivets bilag IV arter Arter beskyttet ifølge habitatdirektivets bilag IV må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og deres levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges. Ifølge Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007, Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, er der registreret følgende bilag IV arter i området omkring anlægget og godkendelsens udbringningsarealer: vandflagermus, sydflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø og strandtudse. Skive Kommune har pt. ikke kendskab til andre bilag IV arter i området. Det vurderes, at potentielle levesteder eller sporadiske opholdssteder for bilag IV arter ikke påvirkes væsentligt af det ansøgte projekt. 12

13 3.2 Lugt VILKÅR Ingen VURDERING Formålet med de stillede vilkår i dette afsnit er at forebygge lugtgener for naboer til ejendommen. Nærmeste nabo uden landbrugspligt er Lysenvej 14, der ligger ca. 180 meter nordøst for bedriftens lugtcentrum. Ved beregning af lugt tages der kun hensyn til boliger på ejendomme uden landbrugspligt. Områdetype Beregningsmodel Ukorrigeret geneafstand Faktisk afstand Trin 2 Faktisk afstand Trin 2 Byzone Ny 243 meter 2350 meter 2420 meter Samlet bebyggelse Ny 158 meter 980 meter 920 meter Enkelt bolig uden landbrugspligt Ny 77 meter 180 meter 248 meter Den beregnede lugtgeneafstand i ansøgningsskemaet (som refereret ovenfor) viser, at den vejledende geneafstand til alle 3 områdetyper er overholdt med stor margen i begge trin. For at begrænse lugtgener hos naboer ved placering af ensilagestakke (ikke saftgivende ensilage) og kompoststakke er der i afsnit 3.4 stillet vilkår om en minimumsafstand til nabo. Da den beregnede lugtgeneafstand i ansøgningsskemaet viser, at de vejledende afstandskrav er overholdt, vurderes det, at udvidelsen ikke medfører uacceptable lugtgener hos naboer ved normale driftsforhold. Hvis der mod forventning skulle opstå problemer med lugt fra ejendommen, kan tilsynsmyndigheden kræve, at husdyrbruget redegør for staldanlæggets lugtemission. Tilsynsmyndigheden kan efterfølgende påbyde husdyrbruget at iværksætte lugtreducerende tiltag. Driften af staldanlægget forventes ved ansøgt produktion ikke at medføre støv- eller lugtgener for de omkringboende, hvis vilkårene overholdes. 13

14 3.3 Opbevaring og håndtering af gødning og ensilage VILKÅR 8. Opbevaringskapacitet Ejendommen skal til enhver tid have opbevaringskapacitet til 9 måneders produktion af husdyrgødning fra ejendommen. 9. Placering af ensilagestakke Ensilagestakke, der ikke placeres i ensilagesilo, må højst være placeret på samme sted i 24 mdr. Der skal derefter gå mindst 5 år, før der må placeres en markstak samme sted. Der skal foreligge en logbog over markstakplaceringen, der går 5 år tilbage. Denne skal forevises tilsynsmyndigheden ved forlangende. Markstakkene må ikke placeres på arealer, der skråner ned mod vandløb, og følgende afstandskrav skal som minimum overholdes: - Vandløb/dræn 15 m - Enkelt vandindvindingsanlæg 25 m 10. Afstandskrav til naboer ensilagestakke/kompoststakke Ensilagestakke og kompoststakke, der ikke placeres i ensilagesilo eller på møddingplads, skal som minimum have en afstand på 50 meter til nærmeste nabobeboelse. 11. Overdækningsmateriale fra kompoststakke og ensilageoplag skal løbende fjernes og opbevares, så det ikke kan spredes med vinden. VURDERING Formålet med de stillede vilkår i dette afsnit er at forebygge spild af og forurening med næringsstoffer som følge af opbevaring og håndtering af gødning og ensilage. Ansøger har fremsendt en kapacitets beregning for gylle der viser, at der er mere end 9 måneders opbevaringskapacitet for gylle (12,1 mdr.) på ejendommen med den søgte produktionsstørrelse. Der er stillet vilkår om en opbevaringskapacitet på min. 9 måneder. Dermed har husdyrbruget en større frihed til at udsprede husdyrgødningen på det mest gunstige tidspunkt i forhold til udnyttelsen af husdyrgødningens næringsstofindhold og ikke af hensyn til kapacitetsproblemer. Vilkårene om placering af ensilagestakke er stillet for at undgå, at der sker store punktforureninger, samt for at minimere risikoen for forurening af vandmiljøet. Desuden er der fastlagt afstandskrav til nærmeste nabo af hensyn til lugtgener. For at sikre, at overdækningsmateriale fra diverse oplag ikke spredes med vinden til gene for omgivelserne, er der stillet vilkår til opbevaringen af dette. Det bemærkes, at ejendommen fortsat er forpligtet til at overholde de generelle love og regler for husdyrbrug, herunder kravene i den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse, også hvis krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen er skærpede i forhold til vilkårene i denne godkendelse. 14

15 3.4 Transport VILKÅR 12. Udmugning Dybstrøelsesmåtter må ikke udmuges eller transporteres uden for almindelig arbejdstid (man. fre. kl. 8 17) VURDERING Vilkårene i dette afsnit har til formål at sikre omgivelserne til Lysenvej 7 mod uacceptable gener fra transporter til og fra ejendommen. Erhvervsmæssig transport til og fra ejendommen foregår ad den østlige og nordlige indkørsel. Transportbelastningen øges marginalt i den ansøgte drift, som det fremgår af nedenstående tabel. En del af gylletransporterne vil ske internt mellem anlæg og dyrkningsarealer uden transport på offentlig vej. Transporttype Levende dyr Antal transporter nudrift* lev. af grise 24 afhent grise 24 afhent tyrekalve 12 afhent køer 24 Antal transporter ansøgt drift, gælder både i trin 1 og trin 2* afhent tyrekalve 12 afhent køer 24 Døde dyr (ingen grise) Husdyrgødning Grovfoder Korn Mineraler, kraftfoder, halm mv. 24 (grise+køer) Mælk (*) En del af transporterne vil ske intern mellem anlæg og dyrkningsarealer uden transport på offentlig vej. Skive Kommune vurderer, at transporten til og fra ejendommen vil være af et sådant omfang, at den ikke vil medføre væsentlige gener for naboer og beboere langs transportruten til udspredningsarealerne. Der er derfor ikke fundet anledning til at anvise andre transportveje. 15

16 3.5 Lysforhold VILKÅR 13. Lyskilder på ejendommen må ikke være rettet mod omkringboende, såfremt lyskilden ikke er afskærmet af bygninger, beplantning eller lignende. 14. Natdæmpning Lyset i staldbygningerne skal dæmpes i tidsrummet kl Hvis det af produktionsmæssige årsager ikke er muligt, skal der anvendes mørklægningsgardiner i tidsrummet kl VURDERING Vilkår i dette afsnit har til formål at forebygge, at udvidelsen på Lysenvej 7 medfører, at husdyrbrugets belysningsforhold er til unødig gene for omgivelserne. Af ansøgningen fremgår det, at der er dæmpet natbelysning i staldene samt dæmpet gårdspladsbelysning efter mørkets frembrud. Der er ingen lyskilder direkte rettet mod naboer. Lys i stalden har en positiv effekt på dyrenes adfærd og produktion. Det er derfor normalt, at der er belysning i staldene i min. 12 timer i døgnet. Dette kan give en markant ændring af landskabet omkring ejendommen særligt i vinterperioden. For at begrænse gener fra og påvirkning af landskabet fra belysning i staldene har Skive Kommune stillet vilkår om dæmpning af belysningen i natperioden og alternativt at anvende mørklægningsgardiner. Det vurderes, at hvis husdyrbruget efterlever ovenstående, vil der ikke forekomme gener hos de omkringboende. 16

17 3.6 Spildevand og overfladevand VILKÅR 15. Vaskeplads Vask af maskiner og lastbiler, som anvendes til gylletransport eller gylleudbringning skal enten foregå i marken eller på en vaskeplads, som opfylder kravene i Landbrugets Byggeblad nr , Vaskeplads til landbrugsmaskiner, eller nyeste version heraf. VURDERING Formålet med de stillede vilkår i dette afsnit er at forebygge og minimere risikoen for forurening af jord, overfladevand og grundvand via spildevand og overfladevand. Der er stillet vilkår om, at vask af maskinel, som anvendes til håndtering og udbringning af husdyrgødning, skal ske på en vaskeplads, der har afløb til gyllebeholderen. Alternativt kan vask ske i marken på forskellige steder. Dette vurderes nødvendigt, for at sikre en tilfredsstillende forebyggelse af forurening af jord og grundvand med vaskevand fra maskiner. Det fremgår af ansøgningen og afløbsplanen at alt vand fra stalde og ensilagepladser ledes til gyllebeholder. Regler for håndtering af bekæmpelsesmidler i forbindelse med fyldning og rengøring af sprøjter fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse nr. 268 af 31. marts 2009 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler. Ændringer i eksisterende nedsivningsanlæg eller etablering af ny spildevandsrensning samt ændringer i aflednings- og afløbsforhold for overfladevand, inklusiv tagvand skal forhåndsgodkendes af Skive Kommune. Skive Kommune vurderer, at spildevandet på ejendommen behandles miljømæssigt forsvarligt, såfremt det håndteres i overensstemmelse med det stillede vilkår samt oplysningerne i ansøgningen. 17

18 3.7 Støj VILKÅR 16. Støjemission Husdyrbrugets samlede støjbidrag til støjniveauet i omgivelserne må ikke overstige nedenstående grænseværdier. Områdetype Dagperiode Aftenperiode Natperiode Maksimalværdi i natperioden Mandag-fredag Mandag-fredag Alle dage Alle dage kl kl kl kl Lørdag Lørdag kl kl Søn- & helligdage kl Nabobeboelse* (ikke landbrug) 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) Byzone 45 db(a) 40 db(a) 35 db(a) 50 db(a) Områder for blandet bolig- og 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) erhvervsbebyggelse *) Nabobeboelse defineres som opholdsarealer ved nærmeste nabo. Ved tvivlsspørgsmål er det tilsynsmyndigheden, der definerer, hvor støjgrænsen gælder. o o Grænseværdierne skal overholdes i de mest støjbelastende 8 timer i dagperioden, den mest støjbelastende time i aftenperioden og den mest støjbelastende ½ time i natperioden. Lørdag formiddag (kl ) anvendes dog et referencetidsrum på 7 timer og lørdag eftermiddag (kl ) et referencetidsrum på 4 timer. Markarbejde med traktorer og landbrugsmaskiner er ikke omfattet af ovennævnte støjgrænser. 17. Sæsonarbejde I forbindelse med høst og korntørring kan grænseværdierne, nævnt i ovennævnte vilkår, om aftenen og om natten forhøjes med 5 db(a), dog i højst 6 uger. 18. Dokumentation for overholdelse af støjgrænserne Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at grænseværdierne for støj er overholdt, dog højst 1 gang årligt. Dokumentationen skal sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen/beregningen. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning f ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støj belastede driftsforhold - eller efter anden aftale med miljømyndigheden. 18

19 VURDERING Vilkårene i dette afsnit har til formål at sikre omgivelserne til Lysenvej 7 mod uacceptable støjgener. Nærmeste nabo er Lysenvej 14, der ligger ca. 180 meter nordøst for husdyrbruget. Malkeanlæg, foderblanding og transporter bidrager til husdyrbrugets samlede støjniveau. Staldene er naturlig ventileret, hvilket medvirker til et reduceret støjniveau. Der vil dagligt være foderblanding i dagtimerne, hvilket foregår uændret i nudrift såvel som i ansøgt drift. Den løbende foderblanding varer ca. sammenlagt 1 time dagligt. Omfanget øges ikke i den ansøgte drift. Foderblanding sker på så kort tid som muligt, og håndtering foregår primært på den nordlige side af anlægget længst væk fra nærmeste nabo. Der vurderes ikke at være vibrationskilder på ejendommen, som kan påvirke omgivelserne. Det vurderes, at husdyrbruget ikke vil give anledning til uacceptable støjgener for omkringboende. Ovennævnte vilkår sikrer, at Skive Kommune, i tilfælde af berettiget klage over støj, kan pålægge husdyrbruget at udføre egenkontrol af husdyrbrugets støjniveau. Kontrollen skal udføres efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder, eller nyeste opdaterede version af denne. Krav om egenkontrol af støjniveau kan kun fremsættes en gang årligt, med mindre den seneste kontrol viser, at der sker en uacceptabel støjpåvirkning af omgivelserne. 19

20 3.8 Skadedyrsbekæmpelse VILKÅR 19. Fluer Fluebekæmpelse skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr. VURDERING Formålet med de stillede vilkår i dette afsnit er at sikre, at mængden af fluer holdes nede på et minimalt antal. Der foretages kommunal rottebekæmpelse eller abonnementsordning, og der udlægges gift efter behov. Rottebekæmpelse med rottekasser er opstillet omkring bygningerne. I fluebekæmpelsen udsættes rovfluer eller der udlægges bekæmpelsesmiddel i overensstemmelser med vejledninger herom. Alternativt udmuges der hyppigt. Regler for opbevaringen af døde dyr fremgår af særskilt bekendtgørelse herfor. Der skal ske bekæmpelse af fluer efter retningslinjer fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr for at holde fluebestanden nede på et acceptabelt niveau. Bl.a. anbefales det, at der muges ud én gang ugentligt ved småkalve i varme perioder. Overdækning af gødningen på møddingpladsen vil også medvirke til begrænsning af fluegener. Hvis der opstår problemer med fluer, kan Skive Kommune kræve, at der føres journal over hvornår, der er foretaget bekæmpelse, og der kan forlanges fremvisning af kvitteringer for køb af skadedyrsbekæmpelsesmidler. Det vurderes, at de stillede vilkår mindsker risikoen for fluegener for de omkringboende. 20

21 3.9 Håndtering af olie, affald, sprøjtemidler og andre kemikalier VILKÅR 20. Opbevaring af farlige produkter og farligt affald Farlige produkter (smøreolie, sprøjtemidler og andre kemikalier, m.v.) og farligt affald (råvare-, olie- og kemikalieaffald) skal opbevares i beholdere beregnet til formålet og være tydeligt mærkede med angivelse af indhold. Oplagspladsen skal være under tag og uden afløb. Den skal være indrettet således, at der ikke er risiko for, at spild kan forurene jord og grundvand. Det kan f.eks. sikres ved at opbevare beholderne i en spildbakke. Opsamlingskapaciteten af spildbakken skal svare til volumen på den største beholder. Der må ikke være risiko for opsamling af slagregn eller sne. VURDERING Formålet med de stillede vilkår i dette afsnit er at sikre en forsvarlig og korrekt håndtering af affald og farlige råvarer på husdyrbruget for at forebygge og minimere risikoen for forurening af jord og grundvand. Regler for opbevaringen af døde dyr fremgår af særskilt bekendtgørelse herfor. For opbevaring af diesel- og fyringsolie henviser Skive Kommune til den gældende olietankbekendtgørelse. Kravene i den til enhver tid gældende olietankbekendtgørelse skal altid overholdes, også hvis kravene i olietankbekendtgørelsen er skærpede i forhold til denne godkendelses vilkår. I bekendtgørelsen står bl.a. at: - etablering, udskiftning eller sløjfning af olietanke skal anmeldes til Skive Kommune, - husdyrbruget skal straks kontakte Skive Kommune, hvis det bliver konstateret eller der opstår mistanke om, at en olietank er utæt, - opbevaring af diesel- eller fyringsolie i overjordiske tanke til enhver tid skal ske i typegodkendte olietanke. Spild af farlige produkter (smøreolie, sprøjtemidler og andre kemikalier, m.v.) og farligt affald (råvare-, olie- og kemikalieaffald) skal omgående opsamles, f.eks. ved at det opsuges med et egnet absorberende materiale (kattegrus, savsmuld, eller lignende). Det opsamlede spild betragtes som farligt affald og skal håndteres derefter. Enhver bortskaffelse af affald skal ske efter de til enhver tid gældende affaldsregulativer udarbejdet af Skive Kommune. Af affaldsregulativerne fremgår det desuden, at der ikke må foretages afbrænding af affald på ejendommen. For at sikre, at husdyrbrugets farlige affald bortskaffes på korrekt og forsvarlig vis, skal der udfyldes kvitteringer for aflevering af farligt affald. Kvitteringerne skal kunne forevises tilsynsmyndigheden. Kvittering til udfyldelse og liste over EAK-koder fremgår af bilagene til godkendelsen. Ejendommen ligger ikke i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område). Skive Kommune vurderer, at håndteringen af olie, affald, sprøjtemidler og andre kemikalier ikke vil være en trussel mod drikkevandsinteresser. Det vurderes, at risikoen for forurening af jord og grundvand på ejendommen er minimeret, såfremt ovenstående vilkår overholdes. 21

22 3.10 Driftskontrol VILKÅR 21. Egenkontrol Husdyrbruget skal løbende registrere følgende: Opgørelse over husdyrproduktionen f.eks. i form af ydelseskontrol. Dokumentation for at gødning udbringes miljømæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for de i arealgodkendelsen stillede vilkår. F.eks. i form af sædskifte- og gødningsplaner. Årlig registrering af vandforbrug (m 3 ). Årlig registrering af elforbrug (kwh). Datoer for kontrol og vedligehold af mælkekølingsanlæg. Kvitteringer for aflevering af affald med modtageanlæggets stempel. Afhentning af døde dyr til destruktionsanstalt. Ved etablering af ensilagestak eller markstak med dybstrøelses skal tidspunkt og placering noteres på et kortbilag. Der skal foreligge en logbog over placeringen af stakkene. 22. Dokumentation Registreringerne skal opbevares på husdyrbruget i minimum fem år og skal fremvises til tilsynsmyndigheden, såfremt der anmodes herom. VURDERING Formålet med de stillede vilkår i dette afsnit er dels at kontrollere, at de angivne oplysninger i ansøgningen om godkendelse overholdes, og dels at give ansøger overblik over væsentlige miljøforhold på husdyrbruget. Gennem egenkontrol af energiforbruget skabes der mulighed for at finde potentielle energibesparelser, som kan vise sig fordelagtige såvel økonomisk som miljømæssigt. Gennem registrering af miljøuheld og opfølgende årsagsanalyser kan miljømæssigt uhensigtsmæssige driftsprocedurer udpeges og revideres med en miljømæssig mere forsvarlig drift til følge. Ovennævnte samles i en driftsjournal for husdyrbruget. En samlet driftsjournal letter overblikket over de løbende registreringer, der skal ske på husdyrbruget. Grønt regnskab kan indgå som driftskontrol. Regnskabet skal som minimum opfylde ovenstående vilkår. Det understreges, at landbrug ikke på godkendelsestidspunktet har pligt til at udarbejde grønt regnskab. Skive Kommune vurderer, at ovennævnte egenkontrol sikrer, at der er fokus på ressourceforbrug, produktionsstørrelse, affald og forureningsrisiko. 22

23 3.11 Renere teknologi og BAT VILKÅR Se vilkårene i afsnit 3.1 omkring gulvsystemer i staldene. VURDERING Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter 12 blandt andet varetage hensynet til anvendelse af den bedst tilgængelige staldteknologi i både eksisterende og nye stalde. Ansøgers redegørelse for anvendelsen af bedste tilgængelige teknik indenfor områderne management, foder, staldindretning, forbrug af vand og energi, opbevaring og behandling af husdyrgødning samt udbringning af husdyrgødning fremgår af bilag til godkendelsen. Skive Kommune har vurderet, at ansøgningen lever op til kravene for anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Fastlagt BAT-niveau Produktionerne på gyllesystemer: 160 køer * 8 kg NH3-N pr årsko (aflæst i tabel 4 i vejledningen) = 1280 kg NH3-N 95 kvier * 2,34 kg NH3-N pr årsko (aflæst i tabel 5 i vejledningen) = 222,3 kg Produktionerne på dybstrøelse er ammoniaktabet aflæst direkte i ansøgningssystemet Køer på dybstrøelse: 131 kg NH3-N Småkalve på dybstrøelse: 177,64 kg NH3-N Tyrekalve på dybstrøelse: 25,42 kg NH3-N Kvier på dybstrøelse: 284,32 kg NH3-N I alt giver det et BAT-krav på 2120,68 kg NH3-N Ammoniakemmisionen er i ansøgningen aflæst til: 2121,04 kg N/år BAT er overholdt! Mangler for at opfylde BAT-kravet: 0,36 kg N BAT-niveauet er beregnet ud fra Miljøstyrelsens retningslinjer for BAT, senest rev. maj Der er for kombinationen af gødningstyperne dybstrøelse og gylle i samme staldafsnit taget udgangspunkt i den supplerende vejledning for beregning af emissionsgrænseværdier for svin og kvæg i gyllesystemer (dateret 6. februar 2012). Skive Kommune vurderer, at en overskridelse på 0,36 kg N er en bagatel. Baggrundsberegningerne for metoderne til BAT-beregningen har i forvejen en usikkerhedsmargen. På den baggrund er det usikkert at kræve en investering for at reducere 0,36 kg N/år for at opfylde et teoretisk beregnet BAT-krav. Fosfor I malkekvægsindustrien er der generelt ikke driftsikre teknologier, som kan reducere fosforindholdet i husdyrgødningen. Foderoptimeringer er svært håndterbare, da kvægs fordøjelsessystem kan påvirkes af selv mindre ændringer i foderets sammensætning. Dette kan betyde et fald i mælkeydelsen, der er svært at prissætte. Skive Kommune fastlægger derfor ikke et BAT-niveau for fosfor i denne godkendelse. 23

24 Staldsystemer, management, vandforbrug, energiforbrug, opbevaring af husdyrgødning og udbringning af husdyrgødning Ansøger har redegjort for øvrige BAT-tiltag. Redegørelsen fremgår af bilagene til godkendelsen. Konklusion Skive Kommune har ud fra ovenstående vurderet, at husdyrbruget lever op til BAT både hvad angår den vejledende emissionsgrænseværdi for ammoniakemissionen og med hensyn til staldsystemer, management, vandforbrug, energiforbrug, opbevaring af husdyrgødning og udbringning af husdyrgødning. Tilsynsmyndigheden vil løbende følge op på husdyrbrugets anvendelse af renere teknologi og BAT i forbindelse med tilsyn. 24

25 4. AREALGODKENDELSE 4.1 Udbringningsarealer generelt VILKÅR 23. Nabohensyn Mærkedage (konfirmationer, sølvbryllupper o.a.), som bliver meddelt ejer senest 2 uger forinden, skal respekteres. 24. Dyretryk Der må maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til 2,04 DE/ha i gennemsnit på ejede og forpagtede arealer. 25. Dyrkningsretning Jordbearbejdning, nedfældning af gylle samt såning skal på de nederste 40 meter af mark 21-0 ske parallelt med den nedenfor liggende mose. Den nedre øst-vest gående forager skal føres helt ud til markens vest-side, således af hastigheden af vandstrømmen mindskes i hele markens bredde. 26. Overvintrende afgrøder De nederste 40 meter af mark 21-0 skal altid være etableret med en afgrøde i efterårs- og vintermånederne. Ved majsafgrøde skal de nederste 40 meter af marken isåes græs som overvintrende afgrøde. 27. På mark 1-0 og 3-0 skal der i de områder, der er markeret med grønt på nedenstående kort, etableres to mindre jordforhøjninger, hver med en højde på ca. 0,4 meter og en længde på ca meter. Jordforhøjningerne skal løbende kontrolleres og holdes ved lige, således det sikres, at der ikke sker gennembrud af disse. VURDERING Formålet med vilkår i dette afsnit er at forebygge unødige gener fra udbringning af gylle, samt at forebygge forurening som følge af udbringning af gylle. Skive Kommune har vurderet, at husdyrgødningsbekendtgørelsens udbringningsregler i tilstrækkelig grad sikrer, at der tages de nødvendige hensyn til berørte omkringboende og natur og miljø. Der er dog stillet vilkår om at tage særligt hensyn til anmeldte mærkedage med det formål her igennem at anspore til godt naboskab. Generelt skal det bemærkes, at nye udbringningsarealer til Lysenvej 7 skal forhåndsanmeldes til Skive Kommune inden ibrugtagning jf. de til enhver tid gældende regler herfor. Ejede og forpagtede arealer Der udbringes husdyrgødning fra kvæg svarende til 297,57 DE/år på ejede og forpagtede arealer. Arealerne drives med et harmonital på 2,04 DE/ha. Udbringningsarealerne er af jordbundstypen JB 1, 4 og 6. Risikoarealer pga. hældning Arealerne er besigtiget d. 4. marts Det kunne her konstateres, at der sker en del overfladeafstrømning fra mark 21-0, 3-0 og 1-0 til nedenfor liggende moser. Overfladeafstrømningen sker som følge af stejl hældning og konvergerende vandstrøm, som også eroderer en del af markerne, hvorved der føres en del sand og jordmateriale ud i de beskyttede naturtyper. Markerne vurderes at være særlige risikoarealer for overfladeafstrømning af husdyrgødning. 25

26 Vilkår 25 og vilkår 26 er stillet for at begrænse erosionen fra mark 21. Nedenfor mark 21 ligger en mose. Mosen er besigtiget den 29. august Der var massiv randpåvirkning fra marken ud i mosen. Mosen er under tilgroning med Stor-Nælde og Ager-Tidsel. Mosen præger præg af tidligere at have været en fin mose, da der er mindre partier med store tuer af Top- Star samt mellem tuerne Eng-viol, Eng-Forglemmigej og Sump-Kællingetand. Disse partier er dog også truet af den voldsomme tilgroning med Stor-Nælde og Ager-Tidsel. Andre arter på arealet: Langs marken: Grå-Bynke, Alm.-Kvik, Mose-Bunke, Låden-Due-urt, Lyse-Siv, Hamp- Hanekro, Pileurt, Alm.-Mjødurt og Håret-Star.Længere inde i mosen: Skov-Angelik, Kær-Tidsel, Rørgræs, Kær-Dueurt, Gul-Fladbælg, Sværtevæld, Skjolddrager, Kær-Galtetand, Dynd- Padderok og Hyldebladet-Baldrian. Billede 1 Vilkår nr. 27 er stillet for at begrænse overfladeafstrømningen fra mark 3-0 og mark 1-0 til moserne syd for arealerne. Se tillige billede 2. 26

27 Billede 2 Nabohensyn Det vurderes, at husdyrgødningsbekendtgørelsens regler sikrer, at der tages hensyn til berørte omkringboende og natur og miljø. Der er dog stillet vilkår om at tage særligt hensyn til anmeldte mærkedage med det formål at anspore til godt naboskab. 27

28 4.2 Naturbeskyttelse og ammoniakfordampning VILKÅR Ingen vilkår VURDERING Med de værktøjer, der er til rådighed i dag er det ikke muligt at beregne den eksakte ammoniakpåvirkning fra udbragt husdyrgødning på et naturområde. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug forventes der dog i værste fald ikke påvirkninger på over 1 kg N/ha ved en afstand på 100 meter mellem markkanten og naturområdet. Påvirkninger fra udbragt husdyrgødning ses hovedsagligt som en randpåvirkning, og normalt vil påvirkninger på over 1 kg N/ha kun forekomme indenfor de nærmeste 10 meter fra markkanten, hvis der er tale om svinegylle og inden for 20 meter, hvis der er tale om kvæggylle. Den reelle påvirkning vil dog afhænge af udbringningsform, temperatur, vindforhold osv.. Hvis gyllen er forsuret, nedfældes eller nedbringes hurtigt efter udbringning, er påvirkningen selv tæt ved området langt under 1 kg N/ha. Der vurderes ikke ved det ansøgte at ske en øget påvirkning af nærliggende naturområder med ammoniak fra udbringning af husdyrgødning. Det vurderes, at reglerne i den gældende lovgivning er tilstrækkelig. 28

29 4.3 Udvaskning af nitrat og fosfor Udvaskning af nitrat og fosfor til overfladevand VILKÅR 28. Kvælstofudledning Der må på ejede og forpagtede udbringningsarealer maksimalt udbringes i alt ca ,85 kg N på ejede og forpagtede arealer. 29. Fosforudledning Der må på ejede og forpagtede udbringningsarealer maksimalt udbringes i alt 4657 kg fosfor. 30. Egenkontrol Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år. VURDERING Nitrat Beskyttelsen af vandområder mod nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 områder. For landbrugsarealer, der afvander til sådanne vandområder, stilles krav om et lavere husdyrtryk pr. hektar end de generelle harmoniregler giver mulighed for. Af ansøgningen fremgår det, at der udbringes i alt ca kg N på ejede og forpagtede arealer fordelt på ca kg N fra dybstrøelse og ca kg N fra kvæggylle. Det fremgår af ansøgningen, at den maksimalt tilladte årlige udvaskning af N til overfladevand er 41 kg N/ha, mens den reelle udvaskning i ansøgt drift er på 40,6 kg N/ha. Da den reelle udvaskning er mindre end den maksimalt tilladte årlige udvaskning, overholder ansøgningen det beskyttelsesniveau for nitrat, der er lagt op til i husdyrloven. Fosfor Beskyttelsesniveauet i forhold til fosfor omfatter kun arealer i oplande til Natura områder, der er overbelastet med fosfor. Kravet til fosforoverskuddet vil afhænge af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Hvis der efter gennemførelsen af den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring kan dokumenteres fosforbalance for husdyrbruget, stilles der ikke krav med hensyn til fosfor uanset bedriftens fosfortal. Ingen af husdyrbrugets ejede og forpagtede arealer afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor. Der er søgt om et fosforoverskud på 1,4 kg P/ha/år i gennemsnit for hele bedriften. Beskyttelsesniveauet i forhold til fosfor er overholdt. 29

30 Generelt om fosfor og nitrat Gyllen fra bedriften køres ud på egne ejede og forpagtede arealer. Indholdet af fosfor og nitrat i gyllen er bl.a. styret af faktorerne: staldsystem, foder, ydelse og vægt. Disse faktorer er der stillet vilkår til og vilkårene kan kontrolleres ved foderblandinger, indlægssedler, ydelseskontrol, slagteriafregninger, byggetegninger og observationer på stedet. Den konkrete vurdering af udledningen af fosfor og nitrat til overfladevande afhænger af nitrat- og fosforindholdet i gyllen. Derfor er der stillet vilkår til de maksimalt tilladte mængder udspredt fosfor og nitrat. Konkret vurdering af udledningen af fosfor og nitrat til overfladevande Inden et projekt kan godkendes skal der ifølge habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1, foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Ved vurderingen af om et projekt kan påvirke et Natura 2000 væsentligt, skal der ses på den eventuelle negative påvirkning projektet kan have på området og dens bevaringsmålsætning, habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2. Hvis projektet vurderes at kunne skade området, kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte. Hvis vurderingen derimod viser, at projektet ikke kan skade området, kan der meddeles godkendelse til det ansøgte. Husdyrbrugets påvirkninger på overfladevand vurderes indenfor de kystvandsoplande, som Limfjorden er opdelt i, jf. udkast til vandplanerne. Vurderingen foretages i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 1 om vurdering af nitrat og fosfor til overfladevande. Miljøstyrelsens vejledning fastlægger afskæringskriterier for graden af påvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et husdyrbrug vurderes ikke at medføre negativ påvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Principperne for vurdering af nitratens skadevirkning, overføres i Miljøstyrelsens vejledning, til også at gælde ved vurdering af påvirkningen af fosfor til overfladevande. Da det på baggrund af ovenstående vurderinger og beregninger kan afvises, at projektet i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter, vil medføre nogen skadevirkning på nærmeste natura 2000 områder, kan det, grundet fortynding af de udledte næringsstoffer ligeledes afvises, at natura 2000 områder, som ligger længere væk, vil lide nogen skade som følge af det ansøgte projekt. Se tillige bilag 5. Risikoarealer Udspredningsarealer, der skråner kraftigt ned mod søer og vandløb, udgør særlig risiko for fosforudledning til vandmiljøet via erosion og overfladeafstrømning. Skive kommune har vurderet at alle arealerne har en begrænset risiko for erosion og overfladeafstrømning, hvorfor der ikke stilles vilkår. 1 og 30

31 4.3.2 Beskyttelsesniveau i forhold til grundvand VILKÅR Ingen. VURDERING Det ansøgte areal ligger inden for det grundvandsdannende opland til Vester Hjerk Vandværk, som er udpeget som værende et nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Den seneste nitratanalyse på vandværkets boringer viser et nitratindhold på 44 mg/l, hvor den tilladte grænseværdi er 50 mg/l. Derfor må der i forbindelse med nærværende miljøgodkendelse ikke ske en stigning i nitratudvaskningen, hvis den er over 50 mg N/l, fra de ansøgte arealer som ligger inden for det grundvands-dannenden opland til Vester Hjerk Vandværk. Skive Kommune er for øjeblikket ved at udarbejde en Indsatsplan til beskyttelse af grundvandet i Durup-Balling-området, som også indbefatter Vester Hjerk Vadværk. Når indsatsplanen er godkendt, hvilket forventet i slutningen af 2013, må udvaskningen ikke overstige 50 mg/l inden for det grundvandsdannede opland og ikke overstige 25 mg/l inden for det prioriterede område som ligger boringsnært i forhold til indvindingen til Vester Hjerk Ansøgningen viser, at der ikke sker en merbelastning af grundvandet, Skive Kommune vurderer derfor at kravene til grundvandsbeskyttelsen i forhold til miljøgodkendelse af husdyrbrug er overholdt. 31

32 5. GODKENDELSENS GYLDIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG UNDERRETNING Godkendelsens gyldighed Hvis der ikke efter tre år fra meddelelse af godkendelse modtages og udbringes minimum halvdelen af den ansøgte mængde husdyrgødning fra et husdyrbrug godkendt efter 10, 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, bortfalder denne del af godkendelsen og den godkendte mængde udbragt husdyrgødning revideres i henhold til de faktiske forhold. Det er Skive Kommunes opfattelse, at denne godkendelse kan bortfalde, såfremt overførselsaftalen med Nissumvej 26 ophører, og der ikke indgås overførselsaftaler med andre husdyrbrug der er meddelt en 10 tilladelse, eller en godkendelse efter 11 eller 12 efter Husdyrloven. Med hensyn til retsbeskyttelse af godkendelsen henvises til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, 41. Den første regelmæssige revurdering af godkendelsen skal foretages, når der er forløbet 8 år, efter at plantebruget er godkendt første gang. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og Miljøbeskyttelsesloven ikke fritager virksomheden for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning. Skive Kommune skal som tilsynsmyndighed påse, at denne godkendelse og den øvrige miljølovgivning overholdes. Der skal altid være adgang for de personer, der af Skive Kommune er bemyndiget til at føre tilsyn. Parter der har fået udkast af godkendelsen i høring Udkast til godkendelse, har været i 6 ugers høring hos ejere af og beboere på følgende adresser: Lysenvej 5, 7870 Roslev Lysenvej 14, 7870 Roslev Lysenvej 9, 7870 Roslev Der indkom ingen høringssvar Offentliggørelse, klagevejledning og gebyr for klage Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være Skive Kommune i hænde senest på den på side 2 anførte dato for klagefristens udløb. 32

33 En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Natur- og Miljøklagernævnet, men sendes til Skive Kommune, Rådhuspladsen 2, Postboks 509, 7800 Skive. Såfremt der indgår en klage, og Skive Kommune ønsker at fastholde sin afgørelse om godkendelse, skal kommunen senest 3 uger efter klagefristens udløb fremsende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet ledsaget af sagens akter samt en udtalelse fra kommunen med sine bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Samtidig med fremsendelse af klagen sender kommunen kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, hvis vi modtager en klage. Gebyr for klage For behandling af klager, der indbringes for nævnet betaler klager et gebyr på 500 kr. (2012- niveau). For størrelsen på det prisregulerede klagesagsgebyr og hvornår gebyr tilbagebetales henvises til Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Udnyttelse af godkendelsen på trods af klage Husdyrbruget vil kunne udnytte miljøgodkendelsen i den tid Natur- og Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer andet, eller medmindre der er stillet vilkår efter 27 stk. 1 nr. 2, og stk. 2 i husdyrloven om landskabelige forhold. Udnyttelse af godkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne godkendelse. Civilt søgsmål Søgsmål kan anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen. Underretning om godkendelsen Underretning om godkendelsen er sendt til: - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - Danmarks Fiskeriforening - Danmarks Sportsfiskerforbund - Dansk Ornitologisk Forening - Det Økologiske Råd - Danmarks Naturfredningsforening - Ferskvandsfiskeriforeningen - Forbrugerrådet - Friluftsrådet i Region Limfjord Syd - Kulturarvsstyrelsen - Naturstyrelsen Vestjylland - Museum Salling - Sundhedsstyrelsen - Konsulent Linda Thordal 33

34 Godkendelsen er udarbejdet af Skive Kommune Med venlig hilsen Per Nørmark Andersen Teamleder for natur Trine Fomsgaard Landskabsforvalter 34

35 Bilag 1. Lovgivnings- og vejledningsgrundlag Vejledninger Godkendelsens vilkår er meddelt med baggrund i kommunens vurderinger og i følgende af Miljøstyrelsens bekendtgørelser, vejledninger og orienteringer: Vejledning nr. 2/2001- Luftvejledningen Vejledning nr. 5/ Ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 6/ Måling af ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 6/ års beholderkontroller Vejledning om logbog for beholdere med flydende husdyrgødning Wiki-vejledningen Miljøstyrelsens vejledning om godkendelse af husdyrbrug Vejledning nr. 6/2005 Om Håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug (dec. 2006) samt Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde udgivet af FMK Lovgivningsgrundlag Udover vilkårene i nærværende miljøgodkendelse er husdyrbruget underlagt bestemmelserne i gældende love og bekendtgørelser. Udover lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (lovbekendtgørelse nr af 4/ ), kan bl.a. følgende af de heraf afledte bekendtgørelser, regulativer og forskrifter være relevante for husdyrbruget: Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Bek. nr af 12. december 2011 om affald. Bek. nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Bek. nr. 639 af 13. juni 2012 om miljøregulering af visse aktiviteter Bek. nr. 723 af 12. september 1997 om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand. Bek. nr. 557 af 9. juni 2009 om undervisning for erhvervsmæssige brugere af bekæmpelsesmidler. Bek. nr. 702 af 24. juni 2011 om bekæmpelsesmidler. Bek. nr. 268 af 31. marts 2009 om påfyldning og vask m.v. af sprøjtemidler til udbringning af plantebeskyttelsesmidler. Bek. nr af 21. december 2011 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Skive Kommunes regulativ for erhvervsaffald. Der kan i fremtiden blive vedtaget nye bestemmelser, som vil kunne medføre andre regler for husdyrbrugets aktiviteter. 35

36 Bilag 2a. Situationsplan

37 Bilag 2b: Situationsplan til trin 2

38 Bilag 3. Udbringningsarealer

39 Bilag 4. Udbringningsarealernes overlap med nitratfølsomme grundvandsområder

40 Bilag 5. Vurdering af nitrat og fosfor til overfladevand Inden et projekt kan godkendes skal der ifølge habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1, foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Ved vurderingen af om et projekt kan påvirke et Natura 2000 væsentligt, skal der ses på den eventuelle negative påvirkning projektet kan have på området og dens bevaringsmålsætning, habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2. Hvis projektet vurderes at kunne skade området, kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte. Hvis vurderingen derimod viser, at projektet ikke kan skade området, kan der meddeles godkendelse til det ansøgte. Husdyrbrugets påvirkninger på overfladevand vurderes indenfor de kystvandsoplande, som Limfjorden er opdelt i, jf. udkast til vandplanerne. Vurderingen foretages i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 2 om vurdering af nitrat og fosfor til overfladevande. Miljøstyrelsens vejledning fastlægger afskæringskriterier for graden af påvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et husdyrbrug vurderes ikke at medføre negativ påvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Principperne for vurdering af nitratens skadevirkning, overføres i Miljøstyrelsens vejledning, til også at gælde ved vurdering af påvirkningen af fosfor til overfladevande. Kystvandsoplandet Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund indeholder habitatområde nr Venø og Venø Sund og fuglebeskyttelsesområde 40 - Venø, Venø Sund samt dele af habitatområde nr Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø og fuglebeskyttelsesområde nr. 27 Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm og Katholm Odde, Lindholm og Rotholme, habitatområde 32 Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge og habitatområde nr. 31 Kås Hoved. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 55 Venø og Venø Sund Naturtyper: Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Klithede (2140), Tør hede (4030), Kalkoverdrev (6210) og Surt overdrev (6230). Arter: Stavsild (1103) og Spættet sæl (1365). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 40- Venø og Venø Sund Klyde (A132), Dværgterne, Lysbuget Knortegås, Hvinand (A067), Toppet Skallesluger (A069) og Stor Skallesluger (A070). 2 og

41 Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Naturtyper: Sandbanke (1110), Vadeflade (1140), Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Strandvold med enårige planter (1210), Strandvold med flerårige planter (1220), Enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Forklit(2110), Hvid klit (2120), Grå/grøn klit (2130), Klithede (2140), Havtornklit (2160), Grårisklit (2170), Klitlavning (2190), Næringsrig sø (3150), Vandløb (3260), Tør hede (4030), Kalkoverdrev (6210) og Surt overdrev (6230), Hængesæk (7140), Kildevæld (7220), Rigkær (7230). Arter: Stavsild (1103), Stor vandsalamander (1166), Odder (1335), Spættet sæl (1365), Blank seglmos (1393) og Gul stenbræk (1528). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 27 Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm og Katholm Odde, Lindholm og Rotholme Lysbuget Knortegås, Hvinand (A067), Toppet Skallesluger (A069), Klyde (A132), Hjejle (A140) og Havterne. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 32 Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge Naturtyper: Lagune (1150), Strandenge (1330), Kransnålalge sø (3140), Næringsrig sø (3150), Vandløb (3260), Urtebræmme (6430) og Rigkær (7230). Arter: Odder (1355) Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 31 Kås Hoved Naturtyper: Lagune (1150), Strandvold med flerårige planter (1220), Strandeng (1330), Brunvandet sø (3160), Kalkoverdrev (6210), Kildevæld (7220), Stilkege-krat (9190), Strandvold med enårige planter (1210), Kystklint (1230), Søbred med småurter (3130), Tør Hede (4030), Surt Overdrev (6230), Rigkær (7230) Elle- og askeskov (91E0) Arter: Stor Vandsalamander (1166), Odder (1355) Vurdering af projektet i kumulation med andre planer og projekter Ifølge Miljøstyrelsens fastlagte afskæringskriterium for påvirkning i kumulation med andre planer og projekter må antal dyreenheder i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, ikke have været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til udvaskning af næringsstoffer, der har givet anledning til en øget udvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette også inddrages i vurderingen.

42 Ved vurderingen af om forudsætningerne for husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer er opfyldt samt hvorvidt et projekt har en væsentlig påvirkning på et Natura-2000 område, skal der ses på udviklingen i antal dyreenheder indenfor et opland. Dette følger også af Miljøstyrelsens vejledning. Der kan være andre opgørelsesmetoder, som kan bruges, når denne vurdering skal foretages, men her mangler de værktøjer og den videnskabelige viden, som skal til, for at kunne konkludere noget ud fra data. Skive Kommune henholder sig derfor til Miljøstyrelsens vejledning, som giver et argumenteret fundament for at vurdere og konkludere ud fra data vedr. det samlede antal dyreenheder. Skive Kommune er besiddelse af to datasæt, som beskriver udviklingen i antallet af dyreenheder. Det ene er det datasæt, som Miljøstyrelsen har stillet til rådighed 3, som bygger på data fra CHR, og som siger noget om udviklingen i antallet af dyreenheder på anlægsniveau i perioden Det andet datasæt er bestilt af Limfjordsrådet og udarbejdet af Conterra 4. Her kombineres data fra CHR (Centralt HusdyrbrugsRegister) og GLR (Generelt LandbrugsRegister) med oplysninger fra gødningsregnskaberne, hvilket kan give et billede af, hvor husdyrgødningen fra de producerede dyreenheder rent faktisk udbringes, og der tages i dette datasæt også højde for eksport og import af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning. Den måde Conterras data opgøres på gør dog, at der ikke er nyere tal til rådighed end tal fra Begge datasæt er opdelt efter de konkrete kystvandsoplande. Ifølge de rene CHR data er antallet af dyreenheder i perioden i kystvandsoplandet Kås bredning mm. faldet med 5,0 %. Data fra Conterra viser samme tendens i udviklingen i antallet af dyreenheder. Faldet i antallet af dyreenheder i perioden i oplandet Kås Bredning er her på 3,1 %. Skive Kommune finder således, at de to datasæt underbygger hinanden og giver et godt grundlag for at vurdere udviklingen i antallet af dyreenheder. I den kumulative betragtning og ved vurderingen af øvrige kilder til udvaskning af næringsstoffer giver tallene fra Conterra et godt grundlag for at vurdere eksport og import af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning mellem de enkelte oplande, da alt dette er inddraget i tallene via oplysninger fra gødningsregnskaberne. Det kan dermed afvises, at transport af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning mellem oplandene giver anledning til problemer i forhold til den kumulative påvirkning af vandområderne. Meddelte miljøgodkendelser og tilladelser som endnu ikke er taget i brug, men som stadig kan udnyttes, kan af gode grunde ikke være med i opgørelserne af udviklingen i antallet af dyreenheder. Det samme gælder nedlagte dyrehold, siden status i udviklingen sidst er opgjort. Skive Kommune har endnu ikke det fulde overblik over, hvor mange godkendte dyreenheder i godkendelser og tilladelser, som endnu ikke er udnyttet indenfor de enkelte kystvandsoplande. Det vurderes, at de endnu uudnyttede godkendelser og tilladelser ikke at være af et sådant Conterras datablad udleveres efter ønske ved henvendelse til kommunen.

43 omfang, at det vil føre til en stigning i antallet af dyreenheder. Eventuelt nedlagte brug siden årsskiftet vil yderligere trække udviklingen i antallet af dyreenheder i nedadgående retning. Skive Kommune har ikke kendskab til, at der siden 2007 skulle være sket en øget belastning med næringsstoffer fra andre kilder i de tre kystvandsoplande. Afskæringskriteriet for projektets påvirkning i kumulation med andre planer og projekter vurderes således at være overholdt. Vurdering af projektets påvirkning i sig selv Limfjorden er opdelt i mere eller mindre adskilte bassiner. I sådanne fjorde vil det jf. DMU s rapport nr. 787 have en negativ effekt på miljøet, hvis næringsstoftilførslerne flyttes indad i fjorden. Det nævnes direkte i rapporten, at man ikke i Limfjorden bør flytte tilførsler fra de ydre dele af fjorden til de sydlige dele af fjorden. Kås Bredning mm. vurderes ikke at kunne karakteriseres som et lukket bassin. Ifølge Miljøstyrelsens fastlagte afskæringskriterium for påvirkning fra projektet i sig selv, må nitrat- og fosforudvaskningen fra det samlede husdyrbrug ikke overstige 5 % af den samlede udvaskning af hhv. nitrat og fosfor fra det aktuelle opland. Hvis udvaskningen sker til et vandområdet, der er karakteriseret som et lukket bassin må nitrat- og fosforudvaskningen fra det samlede husdyrbrug ikke overstige 1 % af den samlede udvaskning. Nedenstående beregninger er foretaget i henhold til Miljøstyrelsens vejledning. Nitrat til Kås Bredning Oplandsberegning: Samlet opland Dyrket areal i oplandet (støtteareal 2009) Reduktionspotentiale for det samlede opland (det reduktionspotentiale, som dækker den største del af oplandet) Standardudvaskning, sandjord:85 og lerjord: 46 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrket opland (85 x 0,37*x ) Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget (10 x 0,37* x ) Udvaskning i alt fra oplandet ha ha % (middel: 63 %) 85 kg N/ha/år kg N/år kg N/år kg N/år Beregning på det ansøgtes totalbelastning: Reduktionspotentiale for udbringningsarealer % (middel 63 %) Areal til udspredning (ejede og forpagtede arealer) 146,2 ha

44 Udvaskning fra rodzonen for ejede og forpagtede arealer (fra husdyrgødning) Det ansøgtes samlede bidrag til kystvandet (146,2 x 0) x 37 % 0,0 kg N/ha/år 0,0 kg N/år Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag til Kås Bredning 0,00 % *1 (63/100) = 0,37 Fosfor til Kås Bredning Oplandsberegning Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Overskud per hektar (ejede- og forpagtede arealer) % forøgelse i godkendelsesperioden (ejede- og forpagtede arealer) Worst case udvaskning Worst case påvirkning fra husdyrbruget (ejede- og forpagtede arealer) 146,2 ha 6,5 kg P/ha 2,6 % 1 kg P/ha 3,8 kg P Samlet belastning i oplandet** kg P Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,01 % ** Frem for at lave en opsplitning af kilderne til fosforudledning i oplandet, som der er lagt op til i Mst s vejledning, vurderer Skive Kommune, at det er mere pålideligt at anvende vandplanens tal for samlet P-udledning. Tallet for den samlede belastning i oplandet er fremkommet på følgende måde: - Stofafstrømning i tabel i Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden, er angivet til kg P. - Oplandet til Kås Bredning udgør 7,8 % af Limfjordens samlede opland. - Som estimat for samlet belastning i oplandet til Kås Bredning, er taget 7,8 % af kg P. Nitrat og fosfor til Hjerk Nor Husdyrbrugets aftalearealer afvander til Hjerk Nor, som er en B-målsat sø. Hjerk Nor er overbelastet med fosfor og kvælstof. Middeltilførslen er opgjort ud fra 12 års målinger i Vium Mølleå, hvor målestationen dækker halvdelen af afstrømningen til Hjerk Nor. Ud fra disse målinger er den gennemsnitlige totale tilførsel estimeret til 2,4 tons P/år og 151 tons N/år (målingerne findes på miljoeportalen.dk). Miljøcenter Ringkøbing gennemførte et overvågningsprogram ved Hjerk Nor i Målingerne viste en høj grad af eutrofiering med en gennemsnitlig sommerkoncentration på 179 mikrogram P/l, 2300 mikrogram N/l og 80 mikrogram chlorofyl/l (målingerne findes på

45 miljoeportalen.dk). Basismålsætningen vurderes at kræve mere end en halvering af disse koncentrationer for at kunne opfyldes. Periodisk indstrømning af saltvand fra Limfjorden skaber dårlige iltforhold ved bunden og frigivelse af fosfor fra sedimentet, hvilket er medvirkende årsag til de forringede forhold. Ifølge udkast til vandplanen skal den eksterne fosforbelastning reduceres med 79 kg årligt. Indsatsen skal ske overfor punktkilder i oplandet samt ved en indsats overfor diffus afstrømning fra oplandet. Selv når dette er gennemført i 2015 forventes søen ikke at opfylde målet på grund af intern belastning. Der er som ovenfor foretaget beregninger i henhold til Miljøstyrelsens vejledning for Hjerk Nor. Nitrat til Hjerk Nor Oplandsberegning: Samlet opland Dyrket areal i oplandet (skønnet) Reduktionspotentiale for det samlede opland Standartudvaskning, sandjord Udvaskning fra dyrket opland Eks. Sønder Lem Vig (85 x 0,75*x areal) Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget Eks. Sønder Lem Vig (10 x 0,75* x areal) Udvaskning i alt fra oplandet Beregning på det ansøgtes totalbelastning: ha ha % 85 kg N/ha/år kg N/år kg N/år kg N/år Reduktionspotentiale for udbringningsarealer % Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Udvaskning fra rodzonen (fra husdyrgødning) Det ansøgtes samlede bidrag til søen Eks. Sønder Lem Vig (112,8 x 0,0) x 37 % 112,8 ha 0,0 kg N/ha/år 0,0 kg N/år Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag 0,00 % *1 (63(middel)/100) = 0,37 Fosfor til Sønder Lem Vig, Mollerup Sø og Hjerk Nor

46 Oplandsberegning: Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Overskud per hektar % forøgelse i godkendelsesperioden Worst case udvaskning Worst case påvirkning fra husdyrbruget 112,8 ha 6,5 kg P/ha 2,6 % 1 kg P/ha 2,9 kg P Samlet belastning i oplandet kg P* Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,12 % * Vurderet ud fra arealafstrømningsmålinger i Hjerk Nor oplandet. Husdyrbrugets arealer udgør en meget lille del af kystvandsoplandets samlede areal, og husdyrbrugets påvirkning af vandområderne udgør derfor langt under 5 % af den samlede nitrat- og fosforbelastning til kystvandsområdet. Der er ligeledes foretaget en beregning af husdyrbrugets belastning på Hjerk Nor. Også her holder husdyrbrugets belastning af områderne sig under 1 % af den samlede belastning. Afskæringskriteriet for projektets påvirkning i sig selv vurderes på baggrund af ovenstående at være overholdt. Konklusion Ved en samlet vurdering af udviklingen i antallet af dyreenheder og andre kilder til nitrat- og fosforbelastning i oplandene samt beregning af kvælstof- og fosforbelastningen fra husdyrbrugets udbringningsarealer kan det jf. Miljøstyrelsens vejledning afvises, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil påvirke eller skade de habitat- og fuglebeskyttelses-områder, som ligger indenfor de pågældende kystvandsoplande, væsentligt. Da det på baggrund af ovenstående vurderinger og beregninger kan afvises, at projektet i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter, vil medføre nogen skadevirkning på nærmeste natura 2000 områder, kan det, grundet fortynding af de udledte næringsstoffer ligeledes afvises, at natura 2000 områder, som ligger længere væk, vil lide nogen skade som følge af det ansøgte projekt.

47 Bilag 6. Ansøgers BAT-redegørelse

48

49

50

51 Bilag 7. Beredskabsplan

52

53

54

55

56