Handelsbalancen Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Handelsbalancen Definition, opbygning og tolkning 3 Definition 3 Publikationens opbygning 3 Fordeling af brancher og forbrug på branchekategorier 3 Metoden bag handelsbalancen Øvrige nøglekomponenter i Handelsbalancen Omsætning 4 Forbrugspotentiale 4 5 Pendlerbalance 5 Detailhandlen i Danmark 5 Omsætningsfordeling i hovedkategorier 5 Omsætning, forbrugspotentiale og handelsbalance udviklingen i Danmark 6 Region Hovedstaden 10 Region Sjælland 40 Region Syddanmark 58 Region Midtjylland 81 Region Nordjylland 101 Bilag 1: Fordeling af brancher i branchekategorier 113 Bilag 2: Omfordeling af omsætning jf. Bilag Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 1

2 Indledning Kommuner, handelsstandsforeninger, butikskæder og butikker har alle interesse i at have et godt kendskab til den verden og den situation de befinder sig i. Det er dermed også relevant for disse, at se hvordan omsætningen i Danmark, regionerne, kommunerne, byerne og sågar de små byområder er fordelt, hvilket forbrugspotentiale der findes i disse geografiske områder, samt sammenhængen mellem omsætningen og forbrugspotentialet. Dette vil give mulighed for at lade sig inspirere, sammenligne, se muligheder og udfordringer. Handelsbalancen 2009 kan derfor være medvirkende til at der ude i regioner, kommuner, handelsstandsforeninger og virksomheder kan træffes de bedst mulige beslutninger. I Handelsbalancen 2009 er der foretaget en række ændringer i forhold til de tidligere udgaver. Dette betyder at denne udgave ikke vil være direkte sammenlignelig med tidligere udgaver. For det første omfordeles der i højere grad end tidligere. Dette skyldes brancheglidningen, hvilket betyder, at blandt andet dagligvarekæder konstant udvider sortimentet og dermed sælger varer, der ellers hører til i andre kategorier. For det andet er der nu i Handelsbalancen 2009 en anden opdeling af branchekategorier. Hvor brancherne i Handelsbalancen 2008 var opdelt i kategorierne Dagligvarer, Tøj og sko og Øvrige udvalgsvarer er disse tre kategorier suppleret med kategorierne Boligudstyr og Bil, båd og camping. Dette giver et mere nuanceret billede at handelsbalancen end tidligere, men betyder som nævnt også, at der vil være problemer forbundet med at sammenligne med tal fra tidligere udgaver af Handelsbalancen. For det tredje er derfor nu også en unik fordeling af det rapporterede forbrug, idet de specifikke typer af forbrugsgenstande ligeledes er tilpasset denne nye opdeling af hovedkategorier. Handelsbalancen 2009 bygger på omsætningstal fra Regnskabsstatistikken samt forbrugstal fra Forbrugsundersøgelsen. Førstnævnte udkommer årligt fra Danmarks statistik, og stammer fra oplysninger fra SKAT samt spørgeskemadata indsamlet af Danmarks Statistik. Sidstnævnte stammer fra en løbende undersøgelse, der over en treårig periode samler forbrugsdata ind fra en række husstande. Da der nødvendigvis vil gå tid fra Danmarks det igen Statistik bemærkes, har indsamlet at indekstallene disse i data handelsbalancen til er klare er korrigeret til at blive for bearbejdet landstallene. af Retail Institute Scandinavia A/S, vil det være en tidsmæssig forskydning fra undersøgelsesperioden til tidspunktet hvor de bliver rapporteret. Handelsbalancen 2009 indeholder således tal fra 2006 og Handelsbalancen 2010 vil herefter indeholde tal fra 2006, 2007 og I denne publikation fremgår omsætning, forbrugspotentiale og handelsbalancen for samtlige 98 kommuner i Danmark. Desuden fremgår der data om -segmenter samt indbyggertal og pendling for hver kommune. Omsætning og forbrug af tjeneste- og finansielle ydelser er ikke medtaget i undersøgelsen. Ønskes der videre detaljering, eksempelvis ned på byer eller byområder kan dette løses ved henvendelse til Retail Institute Scandinavia A/S. Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 2

3 Handelsbalancen Definition, opbygning og tolkning I det følgende er ordet handelsbalance defineret, for at der ikke skal herske tvivl om, hvad der menes, når dette nøgletal fremgår. Dette vil blive efterfulgt af et eksempel på, hvordan man som læser kan fortolke på de indekserede handelsbalancer, der findes i publikationen. Herefter beskrives opbygningen af publikationen og opbygningen af de figurer og grafer man som læser vil støde på. Definition Handelsbalancen defineres som forholdet mellem omsætningen og forbrugspotentialet. Ved at undersøge, hvor mange penge man må forvente borgerne i et bestemt geografisk område bruger på varer og sammenholde dette med den faktisk omsætning i samme område, får man altså en indikation af, hvor meget af den omsætning, der skabes i områderne, der stammer fra områdets borgere. Således får man også en indikation af oplandseffekten. Der er i beregningerne korrigeret for handelsbalancen på landsplan. Det betyder at man kan vurdere den relative udvikling i området. Såfremt denne korrigering ikke havde fundet sted, så ville det være sværere at vurdere eksempelvis om en kommune var blevet bedre til at generere omsætning på baggrund af forbrugspotentialet fra år t til år t+1. Handelsbalancen er indekseret, hvilket betyder, at et handelsbalanceindeks på 110 viser, at det pågældende geografiske område omsætter for 10% mere end man måtte forvente, hvis områdets borgere og kun disse borgere alle udelukkende handlede i det pågældende område. Med andre ord gives en indikation af, at der er flere borgere, der kommer udefra og handler i området end borgere fra området, der tager ud af området når de handler eller mere generelt, om området omsætning kommer udefra eller indefra. Det er vigtigt at bemærke, at dette ikke bør betragtes som den eneste mulige konklusion. Alternativt kan det handelsbalanceindekset nævnt i eksemplet betyde, at borgerne i området bruger flere penge på forbrug end hvad man kunne forvente ud Note: fra den Det af skal Danmarks bemærkes, Statistik både omsætnings anvendte stikprøve. og forbrugstal er fratrukket meromsætningsafgiften. Ligeledes skal Publikationens opbygning Handelsbalancen 2009 giver indledningsvist en præsentation af udviklingen på landsplan. Omsætningen, forbrugspotentialet og handelsbalancen er således præsenteret i tabelform. Endvidere gives en samlet visuel præsentation af handelsbalancerne i samtlige af landets kommuner for hver af omsætningskategorierne. Hermed er det for læser muligt at få en indikation af hvordan de enkelte kommuner formår at skabe omsætning samt hvorvidt der er en sammenhæng mellem kommunernes handelsbalancer. Forinden er nødvendige metodebeskrivelser samt øvrige centrale definitioner præsenteret. Herefter præsenteres samtlige kommuner. For hver kommune er indbyggertal samt ind- og udpendling angivet, hvorefter kommunens omsætning, forbrugspotentiale og handelsbalance er angivet i tabelform. Slutteligt vises kommunens fordeling af -segmenter visuelt på et kommunekort, suppleret med en oversigt i tabelform. Således vil læser ikke blot få et hurtigt overblik over handlen i kommunen, men også en indikation af hvilken type borgere, der står bag omsætningen i kommunen. Fordeling af brancher og forbrug på branchekategorier Som nævnt indledningsvist, er der i Handelsbalancen 2009 fem hovedkategorier, som danner basis for analysearbejdet og præsentationerne i publikationen. Disse er som nævnt Dagligvarer, Beklædning, Boligudstyr, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping. Netop denne opdeling er foretaget ud fra en vurdering af størrelse af brancher og naturlige tilhørsforhold og dermed på baggrund af den viden Retail Institute Scandinavia A/S har om detailbranchen. For at læser på den ene side kan få et nemt overblik over de relevante nøgletal og Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 3

4 samtidig tilstrækkelig viden, så har det været nødvendigt at foretage denne opdeling, hvor brancher placeres i overordnede kategorier. Fordelingen af brancher i branchekategorier fremgår af tabellen i Bilag 1. Ligeledes skal forbruget kategoriseres ud fra disse hovedkategorier. Denne opdeling er dog meget omfattende, og må for omfangets skyld derfor findes på Det har desuden været nødvendigt at tage højde for brancheglidning, hvilket betyder at en del af omsætningen fra Købmænd og døgnkiosker, Supermarkeder, Discountforretninger, Anden servicehandel fra ikkespecialiserede forretninger og Servicestationer er fordelt ud på flere hovedkategorier. Den eksakte fordeling fremgår af Bilag 2. Metoden bag Handelsbalancen 2009 Som nævnt under Indledning måler Handelsbalancen forholdet mellem omsætningen i et område og det forbrugspotentiale, der er i et område. Den egentlige formel lyder således: Omsætning Forbrugspotentiale x 100 = Handelsbalance-indeks Et Handelsbalance-index på mere end 100 indikerer således og som nævnt, at der omsættes for mere af den pågældende varegruppe i området end der forbruges i området. Der må således være nogle udenfor området, der lægger forbrug i området, og dermed er med til at øge områdets omsætning. Det skal bemærkes, at Handelsbalancen for hele Danmark altid er positiv fordi der i omsætningstallene for detailhandelen fra Danmarks Statistik også kan ligge salg til andre end private og turister, men i forbrugspotentialet Note: er kun Det indregnet skal bemærkes, det private både forbrug. omsætnings og forbrugstal er fratrukket meromsætningsafgiften. Ligeledes skal Når vi beregner handelsbalanceindeks for kommuner (eller andre mindre geografiske områder), går vi ind og korrigerer for dette ved at dividere disse handelsbalancetal med landstallene. Således får man som læser et mere reelt indtryk af hvordan kommunernes butikker præsterer i forhold til det forbrugspotentiale, der er i kommunen og omegnen. Øvrige nøglekomponenter i Handelsbalancen 2009 Nedenfor er relevante komponenter præsenteret og uddybet, så der for læser er forståelse for de beregninger og forudsætninger, der ligger bag forståelsen og fortolkningen af Handelsbalancen. Omsætning Stammer fra Regnskabsstatistikken fra Danmarks Statistik. Denne bygger på oplysninger fra SKAT samt spørgeskemadata. For enkelte kommuner har det ikke været muligt at fremskaffe omsætningstal for samtlige fem kategorier. Dette har skyldtes, at konkurrencesituationen virksomhederne imellem fordrede diskretionering. I de tilfælde har vi enten fastholdt diskretioneringen eller estimeret på baggrund af egene ekspertvurderinger. Omsætningstallene er eksklusiv moms. Omsætningen er i 2007-tal, hvilket betyder at der er sammenlignelighed. Der er diskonteret på baggrund af prisudviklingen ned på varegrupper. Dette for at nå frem til de mest retvisende og sammenlignelige omsætningstal. Forbrugspotentiale Stammer fra Forbrugsstatistikken fra Danmarks statistik. Denne bygger på en løbende undersøgelse, der over en treårig periode samler forbrugsdata ind fra en række husstande. På baggrund af en repræsentativ stikprøve på ca fordelt over hele landet, er respondenterne bedt om at angive husstandenes forbrug ned på varenummerniveau. Denne stikprøve har vi kodet efter vores -segmenteringsmodel, hvorved vi kan opskalere stikprøven til hele Danmark, baseret på kommunernes andele af de 7 cobrasegmenter. Således tages der tages her også højde for forskelle imellem øst/vest, demografiske forskelle samt forskel Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 4

5 på adfærdsmønstre blandt segmenterne. Forbrugspotentialet er gennem analysearbejdet fratrukket moms. Forbrugspotentialet er fremdiskonterede 2006-tal, hvilket betyder at der er sammenlignelighed. Der er også her diskonteret på baggrund af prisudviklingen ned på varegrupper. Dette igen for nå frem til de mest retvisende og sammenlignelige forbrugstal. Idet forbrugstallene fra Danmarks Statistik er angivet inklusiv moms, har det været nødvendigt at udtrække denne i beregningerne. Er et segmenteringsværksøj, der anvendes til at klassificere og profilere husstande i Danmark på baggrund af en række sociodemografiske variable. Således er landet delt ind i mange små -områder. Segmenterne benævnes Lejlighed & Afbetaling, Byandel & Trendsetter, Kapital & Kredit, Bofællesskab & Service, Landboer & Lokalpatriot, VelfærdsDanmark & Soliditet og Ældre & Traditioner. For videre forklaring af de specifikke segmenter kan Retail Institute Scandinavia A/S kontaktes. Pendlerbalance Er beregnet ud fra antal indbyggere, indpendlere og udpendlere i kommunerne. Pendlerbalancen beregnes derfor således: 100+ Indpendling - Udpendling Antal indbyggere x 100 = Nettobefolkningstal En værdi over 100 indikerer således, at der dagligt er flere mennesker i kommunen end indbyggere. En værdi under 100 indikerer derimod at der dagligt er færre mennesker i byen end indbyggere. Detailhandlen i Danmark I det følgende fremgår indledningsvist den samlede detailhandel i Danmark med henblik på omsætningsfordelingen mellem og størrelser af de udvalgte brancher. Dernæst præsenteres en oversigt over landsudviklingen i de det fem igen førnævnte bemærkes, branchekategorier, at indekstallene i handelsbalancen hvor både landets er korrigeret samlede for omsætning, landstallene. forbrugspotentiale og handelsbalance for de udvalgte brancher præsenteres. Omsætningsfordeling i hovedkategorier Nedenstående tabel viser hvordan omsætningen efter omfordeling er fordelt på de fire hovedkategorier i Som det fremgår af Tabel 1, så står Dagligvarer for 30% af den samlede detailomsætning. Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping står derefter begge for 23% af den samlede omsætning, mens Boligudstyr står for 14% og Beklædning står for 10%. Tabel 1: Branchekategoriernes andel af den samlede omsætning Branchekategori Andel Dagligvarer 30% Beklædning 10% Boligudstyr 14% Øvrige udvalgsvarer 23% Bil, båd og camping 23% Den absolutte omsætning og antal arbejdssteder fremgår af Tabel 2 og kan være medvirkende til at give en indikation af omsætningsstrukturen i detailhandlen i Danmark i Den samlede omsætning for de valgte kategorier var i 2007 i alt 348,6 mia. kr. fordelt på i alt registrerede arbejdssteder. Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 5

6 Handelsbalancen 2009 Tabel 2: Branchekategoriernes omsætning og antal arbejdssteder Branchekategori Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Bil, båd og camping Omsætning (1000 kr.) Arbejdssteder Omsætning, forbrugspotentiale og handelsbalance udviklingen i Danmark I det følgende fremgår udviklingen i omsætning, forbrugspotentiale og handelsbalancen på landsplan. Først vil tre tabeller for de nævnte fremgå og derefter vil handelsbalancen fremgå grafisk. Tabel 3: Branchekategoriernes omsætningsudvikling hele landet Omsætning (1000 kr) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Bil, båd og camping Tabel 4: Forbrugspotentiale fordelt på branchekategorier hele landet Forbrugspotentiale (1000 kr.) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Bil, båd og camping det 5: igen bemærkes, at indekstallene i handelsbalancen er korrigeret for landstallene. Tabel Handelsbalancen for branchekategorier hele landet Handelsbalance indeks Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Bil, båd og camping Som det fremgår af tabellerne, så er der fra 2006 til år 2007 sket en fremgang i omsætningen i samtlige fem kategorier fra år 2006 til år Samtidig har der ikke været samme fremgang i forbrugspotentialet. Mens forbrugspotentialet for Dagligvarer, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer har oplevet en lille fremgang, så har der for Beklædning og Bil, båd og camping været tale om en lille tilbagegang. Overordnet set betyder det at handelsbalancen er steget. I Figur 1 fremgår udviklingen i handelsbalancen desuden grafisk. Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 6

7 Figur 1: Handelsbalancen for Danmark Handelsbalance indeks Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Bil, båd og camping I de efterfølgende kort fremgår en grafisk oversigt over handelsbalancen i alle landets kommuner i de fem branchekategorier. Idet kommunerne omkring hovedstadsområdet er små geografiske områder er der ligeledes et kort over disse. Ud fra Handelbalanceindeks er de enkelte kommuner tildelt en farve. Betydningen af farverne samt fordeling af kommuner fremgår ligeledes. Figur 2: Danmarkskort kommunernes handelsbalancer for Dagligvarer Det fremgår dermed af Figur 2, at især det nordligste Jylland, det nordligste Sjælland og Vestjylland samt trekantsområdet formår at generere en omsætning, der overgår det forbrugspotentiale, der ellers findes i områderne, mens der blandt andet er adskillige kommuner i hovedstadsområdet, der ikke formår at udnytte det forbrugspotentiale, der findes. Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 7

8 Figur 3: Danmarkskort kommunernes handelsbalancer for Beklædning I Figur 3 fremgår det tydeligt, at især de større byer formår at generere større overskud, der overstiger forbrugspotentialet, mens de mere tyndtbefolkede områder derimod har svært ved at generere omsætning, der svarer til eller overstiger områdernes forbrugspotentiale. Figur 4: Danmarkskort kommunernes handelsbalancer for Boligudstyr I Figur 4 fremgår det ligeledes, dog mindre tydeligt, at især de større byer formår at generere større overskud, der overstiger forbrugspotentialet, mens de mere tyndtbefolkede områder derimod har sværere ved at generere omsætning, der svarer til eller overstiger områdernes forbrugspotentiale. Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 8

9 Figur 5: Danmarkskort kommunernes handelsbalancer for Øvrige udvalgsvarer Også i Figur 5 fremgår det, dog igen ikke entydigt, at især de større byer formår at generere større overskud, der overstiger forbrugspotentialet, mens nogle af de mere tyndtbefolkede områder derimod har sværere ved at generere omsætning, der svarer til eller overstiger områdernes forbrugspotentiale. Figur 6: Danmarkskort kommunernes handelsbalancer for Bil, båd og camping I Figur 6 fremgår det, at især midtjyske kommuner har formået at generere mere omsætning end der er forbrugspotentiale til i kommunerne. Derimod er der flere østsjællandske kommuner, der ikke har formået at generere omsætning svarende til forbrugspotentialet i kommunerne. Der er enkelte kommuner, der ikke er blevet farvekodet. Dette skyldes, at der ikke har været nogen omsætning i kategorien Bil, båd og camping for disse kommuner. På de følgende sider vil omsætning, forbrugspotentiale og Handelsbalancer blive præsenteret, ligesom kommunernes indbyggertal, pendling samt -profil fremgår. Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 9

10 Region Hovedstaden Albertslund 11 Allerød 12 Ballerup 13 Bornholm & Christiansø 14 Brøndby 15 Dragør 16 Egedal 17 Fredensborg 18 Frederiksberg 19 Frederikssund 20 Furesø 21 Gentofte 22 Gladsaxe 23 Glostrup 24 Gribskov 25 Halsnæs 26 Helsingør 27 Herlev 28 Hillerød 29 Hvidovre 30 Høje-Taastrup 31 Hørsholm 32 Ishøj 33 København 34 Lyngby-Taarbæk 35 Rudersdal 36 Rødovre 37 Tårnby 38 Vallensbæk 39 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 10

11 Albertslund kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 126,4, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for både Dagligvarer, Beklædning, Boligudstyr og øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Bil, båd og camping blev der ikke genereret omsætning i kommunen Som det fremgår af nedenstående, så er der for Albertslund en overvægt af (45,5%) og (18,7%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0,9%). segmenter 45,5% ,9% ,7% ,6% ,2% ,0% ,1% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 11

12 Allerød kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 102,1, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for både Dagligvarer, Boligudstyr, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Beklædning blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Allerød en overvægt af (53,8%) og 6. VelfærdsDanmark & Soliditet (17,6%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (1,2%). segmenter 16,3% ,2% ,8% ,4% ,2% ,6% ,5% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 12

13 Ballerup kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 134,7, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for både Dagligvarer, Beklædning, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Bil, båd og camping blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Ballerup en overvægt af (56,8%) og (21%), mens der er færrest (0%). segmenter 56,8% ,6% ,0% ,0% ,0% ,4% ,2% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 13

14 Bornholm kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 99,2, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for Beklædning, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer og Boligudstyr blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Bornholm en overvægt af (44,5%) og (26,3%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0,6%). segmenter 7,6% ,6% ,2% ,8% ,3% ,1% ,5% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 14

15 Brøndby kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 124,1, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for både Dagligvarer, Beklædning, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Bil, båd og camping blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Brøndby en overvægt af (66,1%) og (14,6%), mens der er færrest (0%). segmenter 66,1% ,5% ,0% ,0% - - 0,4% ,6% ,4% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 15

16 Dragør kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 71,5, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Dagligvarer, Beklædning, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Bil, båd og camping blev der ikke genereret nogen omsætning i kommunen Som det fremgår af nedenstående, så er der for Dragør en overvægt af (38,3%) og 6. VelfærdsDanmark & Soliditet (33,7%), mens der er færrest (0%). segmenter 16,6% ,6% ,3% ,1% ,0% ,7% ,7% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 16

17 Egedal kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 73,6, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for samtlige branchekategorier ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Egedal en overvægt af (55,8%) og 6. VelfærdsDanmark & Soliditet (19,7%), mens der er færrest (1%). segmenter 7,4% ,2% ,8% ,2% ,7% ,7% ,0% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 17

18 Fredensborg kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 82,2, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Dagligvarer, Beklædning, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Bil båd og camping blev der slet ikke genereret omsætning i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Fredensborg en overvægt af (42%) og 1. Lejlighed & Afbetaling (25,3%), mens der er færrest (3,1%). segmenter 25,3% ,7% ,0% ,1% ,4% ,3% ,2% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 18

19 Frederiksberg kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 87, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for både Dagligvarer, Boligudstyr og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det Som det fremgår af nedenstående, så er der for Frederiksberg en overvægt af 2. Byandel & Trendsetter (74%) og (15,1%), mens der er færrest (0%). segmenter 15,1% ,0% ,3% ,7% ,0% - - 1,0% ,9% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 19

20 Frederikssund kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 86,6, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Dagligvarer, Boligudstyr, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Beklædning blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Frederikssund en overvægt af (27,3%) og (16,6%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (1,5%). segmenter 16,6% ,5% ,3% ,2% ,5% ,5% ,3% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 20

21 Furesø kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 86,9, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for samtlige branchekategorier ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Rudersdal en overvægt af (46,6%) og 1. Lejlighed & Afbetaling (18,3%), mens der er færrest (0%). segmenter 27,4% ,2% ,6% ,6% ,0% ,9% ,4% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 21

22 Gentofte kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 103,8, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for både Dagligvarer, Beklædning, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Boligudstyr blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Gentofte en overvægt af (44,1%) og 2. Byandel & Trendsetter (37,3%), mens der er færrest (0%). segmenter 9,6% ,3% ,1% ,5% ,0% - - 1,8% ,7% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 22

23 Gladsaxe kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 106, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, atder for samtlige branchekategorier ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Boligudstyr blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Gladsaxe en overvægt af (39,9%) og (30,7%), mens der er færrest (0,4%). segmenter 39,9% ,0% ,7% ,9% ,4% ,3% ,8% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 23

24 Glostrup kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 150,2, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for kun dagligvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For de resterende branchekategorier, dvs. Beklædning, Boligudstyr, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Glostrup en overvægt af (36,9%) og (20,6%), mens der er færrest (0,7%). segmenter 36,9% ,1% ,6% ,7% ,8% ,7% ,2% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 24

25 Gribskov kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 82,1, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Beklædning, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer og Bil, båd og camping blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Gribskov en overvægt af (29,7%) og (24%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0%). segmenter 5,9% ,0% ,9% ,0% ,7% ,4% ,2% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 25

26 Halsnæs kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 82,4, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Beklædning, Boligudstyr, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Halsnæs en overvægt af (28,3%) og (23,2%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0,5%). segmenter 17,8% ,5% ,7% ,2% ,3% ,7% ,8% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 26

27 Helsingør kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 88,7, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for både Beklædning, Boligudstyr, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Helsingør en overvægt af (33,6%) og (24,8%), mens der er færrest (5,4%). segmenter 33,6% ,7% ,8% ,1% ,3% ,1% ,4% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 27

28 Herlev kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 116,1, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for både Dagligvarer, Beklædning, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Boligudstyr blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Herlev en overvægt af (43,5%) og 3. Kapital & Kredit (23,3%), mens der er færrest (1,4%). segmenter 43,5% ,5% ,3% ,1% ,4% ,5% ,8% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 28

29 Hillerød kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 107,2, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der kun for Dagligvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Beklædning, Boligudstyr, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Hillerød en overvægt af (37%) og 1. Lejlighed & Afbetaling (21,7%), mens der er færrest (6%). segmenter 21,7% ,1% ,0% ,9% ,4% ,9% ,0% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 29

30 Hvidovre kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 102,5, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen for nogen af branchekategorierne. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Hvidovre en overvægt af (46,9%) og (19,7%), mens der er færrest (1,4%). segmenter 46,9% ,2% ,7% ,1% ,4% ,9% ,8% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 30

31 Høje-Taastrup kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 113,6, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for kun Dagligvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Beklædning, Boligudstyr, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Høje-Taastrup en overvægt af (35,2%) og (23,5%), mens der er færrest (1,7%). segmenter 35,2% ,9% ,5% ,1% ,3% ,2% ,7% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 31

32 Hørsholm kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 92,1, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Dagligvarer og Boligudstyr ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Beklædning og Øvrige udvalgsvarer blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. For Bil, båd og camping blev der ikke genereret nogen omsætning i kommunen Som det fremgår af nedenstående, så er der for Hørsholm en overvægt af (46,2%) og 1. Lejlighed & Afbetaling (17,1%), mens der er færrest (0%). segmenter 17,1% ,3% ,2% ,3% ,0% ,1% ,0% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 32

33 Ishøj kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 93,3, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samledet fremgår, at der kun for Øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer, Beklædning, Boligudstyr og Bil, båd og camping blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Ishøj en overvægt af (54,3%) og 3. Kapital & Kredit (20,6%), mens der er færrest (0%). segmenter 54,3% ,2% ,6% ,7% ,6% ,6% ,0% - - Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 33

34 København kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 112,9, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for både Dagligvarer, Boligudstyr og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Beklædning og Øvrige udvalgsvarer blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for København en overvægt af 2. Byandel & Trendsetter (65,3%) og (21,5%), mens der er færrest (0,5%). Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 34

35 Lyngby-Taarbæk kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 116,2, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for Dagligvarer og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Beklædning, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Lyngby-Taarbæk en overvægt af (36,8%) og 2. Byandel & Trendsetter (20,7%), mens der er færrest (0%). segmenter 20,5% ,7% ,8% ,5% ,0% - - 5,5% ,1% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 35

36 Rudersdal kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 102,8, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for samtlige branchekategorier ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Rudersdal en overvægt af (46,6%) og 1. Lejlighed & Afbetaling (18,3%), mens der er færrest (0%). segmenter 18,3% ,0% ,6% ,3% ,0% ,7% ,0% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 36

37 Rødovre kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 96,9, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for Boligudstyr og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer, Beklædning og Øvrige udvalgsvarer blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Rødovre en overvægt af (50,9%) og (23,5%), mens der er færrest (1,2%). segmenter 50,9% ,7% ,5% ,2% ,7% ,2% ,7% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 37

38 Tårnby kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 113, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Beklædning og Øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer, Beklædning og Bil, båd og camping blev der dog genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen, mens der for Boligudstyr blev omsat for et beløb svarende til forbrugspotentialet i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Tårnby en overvægt af (41,1%) og (22,1%), mens der er færrest (1,1%). segmenter 41,1% ,4% ,1% ,4% ,8% ,1% ,1% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 38

39 Vallensbæk kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 76,1, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for Dagligvarer, Beklædning, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Bil båd og camping blev der slet ikke genereret omsætning i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Vallensbæk en overvægt af (31,6%) og (29%), mens der er færrest (0%). segmenter 15,1% ,8% ,0% ,4% ,0% ,6% ,1% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 39

40 Region Sjælland Faxe 41 Greve 42 Guldborgsund 43 Holbæk 44 Kalundborg 45 Køge 46 Lejre 47 Lolland 48 Næstved 49 Odsherred 50 Ringsted 51 Roskilde 52 Slagelse 53 Solrød 54 Sorø 55 Stevns 56 Vordingborg 57 Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 40

41 Faxe kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 86,3, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for samtlige branchekategorier ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Faxe en overvægt af (39,2%) og (17,3%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0%). segmenter 12,1% ,0% - - 9,6% ,6% ,2% ,3% ,2% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 41

42 Greve kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 82,7, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der kun for Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer, Beklædning, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Greve en overvægt af (32,9%) og 1. Lejlighed & Afbetaling (28,7%), mens der er færrest (0,9%). segmenter 28,7% ,5% ,9% ,2% ,8% ,0% ,9% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 42

43 Guldborgsund kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 95,3, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Beklædning, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer og Bil, båd og camping blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Guldborgsund en overvægt af (31,1%) og (29,7%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0,7%). segmenter 13,7% ,7% ,5% ,0% ,1% ,2% ,7% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 43

44 Holbæk kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 91, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Dagligvarer, Beklædning, Boligudstyr og Øvrige udvalgsvarer ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Bil, båd og camping blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Holbæk en overvægt af (27%) og (19,8%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (3,5%). segmenter 19,8% ,5% ,6% ,1% ,0% ,1% ,9% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 44

45 Kalundborg kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 94,1, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for samtlige branchekategorier ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Kalundborg en overvægt af (36,9%) og (18,9%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0,4%). segmenter 12,9% ,4% ,7% ,3% ,9% ,8% ,9% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 45

46 Køge kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 94,9, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for Dagligvarer og Beklædning ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Boligudstyr, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Køge en overvægt af (35,2%) og 3. Kapital & Kredit (19,2%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (1,4%). segmenter 35,2% ,4% ,2% ,4% ,7% ,8% ,2% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 46

47 Lejre kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 74,3, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen steg fra året før. Det fremgår, at der for samtlige branchekategorier ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Lejre en overvægt af (40,3%) og 6. VelfærdsDanmark & Soliditet (23%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0%). segmenter 1,8% ,0% ,3% ,4% ,5% ,0% ,1% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 47

48 Lolland kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 96,7, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer rejste fra kommunen grundet arbejde end der kom personer til kommunen grundet arbejde. Det samlede antal indbyggere i kommunen faldt fra året før. Det fremgår, at der for Beklædning og Boligudstyr, Øvrige udvalgsvarer og Bil, båd og camping ikke blev genereret en omsætning, der svarer til det forbrugspotentiale, der var i kommunen. For Dagligvarer blev der genereret større omsætning end der var forbrugspotentiale til i kommunen. Som det fremgår af nedenstående, så er der for Lolland en overvægt af (35,9%) og 5. Landboer & Lokalpatriot (33,8%), mens der er færrest 2. Byandel & Trendsetter (0%). segmenter 13,2% ,0% - - 1,6% ,0% ,8% ,6% ,9% Retail Institute Scandinavia A/S 2010 Side 48