Koldinghus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Koldinghus"

Transkript

1 VEJLE AMTS AARBOG 1967 UDGIVET AF VEJLE AMTS HISTORISKE SAMFUND

2 VEJLE AMTS AARBOG

3 Koldinghus Her residerede danske konger fra Christian Il til Frederik VI, her virkede dronning Dorothea og Caspar Markdanner, her samledes fremmede fyrster og gesandter til drøftelse af spørgsmål af den største betydning for land og folk, og her holdtes strålende fester, igennem de samme sale stormede i det 17' århundrede hærgende skarer af svenske, polske og brandenburgske soldater, her færdedes i begyndelsen af det 19' århundrede Napoleons generaler og efter århundredets midte Bismarcks.rekruttcr.

4 KOLDINGHUS SLOTSRUIN Aquarel af Maleren Jørgen Hoed 1835 (Museet paa Koldinghus).

5 VEJLE AMTS AARBOG UDGIVET AF VEJLE AMTS HISTORISKE SAMFUND 1967 I KOMMISSION HOS KONRAD JØRGENSENS BOGTRYKKERI A/s KOLDING

6 ! Redaktionsudvalg: Amtslæge, Dr. med. Jakob Jakobsen, Vejle (Formand). Museumsinspektør, mag. art. Sigvard Skov, Koldinghus. Redaktionssekretær Axel Rude, Vejle.

7 INDHOLD 1967 Side Otto Asmus Thomsen: Pigen fra Gyllings Gård (Harald Kiddes unge år i Vejle) Erling Petersen: En Soldaterskæbne fra Erik Blom: Af Lærer C. A. Blom's Dagbøger fra Treårskrigen ~ Georg S. Geil: Løsning og Korning Kirker og deres lutherske Præsterække Sigvard Skov: Kolding Sømandsforening og dens Samlinger 125 Frithjof Sellerup: Landsbymusikere i Bjerre Herred Jakob Jakobsen: Endnu en»glemt«kunstner (F. C. Stramboe) 161 Nekrologer: Sigvard Skov: Politimester Vagn Bro, M. F 177 Axel Rude: Seminarielektor Johs. Villumsen 180 Regnskab 182 Aarsmøde og Beretning

8 H PIGEN FRA GYLDINGS GÅRD HARALD KIDDES UNGE ÅR I VEJLE Af Otto Asmus Thomsen. arald Kidde voksede op i en lille by med rundt regnet en halv snes tusind indbyggere. Han kalder den i sin digtning aldrig ved navn ( det klassiske Fjordby havde jo andre lagt beslag på, først J. P. Jacobsen, siden Gustav Wied og Jakob Knudsen), men ikke desto mindre lever Vejle i hans værker med så virkelighedsnære træk som vist ingen anden dansk by i den danske litteratur, lige med undtagelse af hovedstaden. Han levede her de første 20 år af sit liv og glemte aldrig byen. Det allerførste stykke, han fik trykt, Æblerne, foregår i en af Vejles frugthaver 1 ), og på allerførste side af hans første roman finder vi et rids af»den lille købstad, der med sine røde tage krøb sammen om kirketårnet med den blinkende vejrhane«2 ). Vejle var for Harald Kidde først og fremmest hjemmets by, men den blev med tiden andet og mere. Efter faderens død måtte barndomshjemmet på Sønderbro i 1895 erstattes af en andensal i Skyttehusgade-), og allerede længe før den tid var hjemmets rammer sprængt, som det er naturens orden. Drengen blev sat i skole og fik kammerater. I denne skildring af Harald Kiddes opvækst i Vejle møder man da ikke først og fremmest hjemmebarnet, men nok så meget den unge mand, der - i begyndelsen modvillig og tøvende - søgte at underlægge sig en anden verden end hjemmets. Det er hensigten at give et billede af den virkelighed, han da stødte sam-

9 10 men med, og som gav ham ar i sindet, der først sent, om nogen sinde, hørte op at smerte. t ~ Fra MøUeaaen. - Tegnet af maleren Carl Forup. Vi møder en ung mand, der tidligt satte sig for at blive digter, og hvis evner og kald en hel by synes at have troet på. Og vi oplever den virkelighed, som lever videre i hans værk, på een gang omhyggeligt erindret og set gennem en digters temperament, de samme

10 11 oplevelser, han siden fortolkede i sin digtning, realiteter, han kunstnerisk forløste. Det er tit sagt, at det var døden, der gjorde Harald Kidde til digter. Det er kun en halv sandhed. Hvad han mistede i Vejle og derfor (med lbsens ord) evigt ejede, var ikke blot hjemmet, som faderens død slog skår i, men også den unge pige, han ikke kunne få. Det er dette nederlag i livet, der lige så meget som mødet med døden gjorde en digter af en skrivelysten latinskoledreng. Her har vi da Harald Kiddes trauma (for at bruge en moderne jargon). Og dette psykiske chok blev så voldsomt og så varigt, fordi Kidde i sit sind havde så stærke bindinger. Det kostede kamp og overvindelse at rive sig løs. Derfor brød han sig hverken om et nyt hjem eller en ny kærlighed. Vi møder da denne Vejle-pige først og sidst i hans digtning. I Æblerne forlader hun sin ven med grenen med de fuldmodne frugter løftet som et scepter over sit hoved og går bort»for at dele med mange«, i Åge og Else er hun»livets lyse troende datter«, Lull Weden, og i det allersidste værk, Jærnet, er hun den Susan, som heller ikke Steffan kunne vinde. Vi ved ret god besked om Harald Kiddes unge år i Vejle. Mange har fortalt derom. Når vi her prøver på at samle de spredte træk til et billede, kan vi også bygge på nyt materiale, nemlig en række af Kiddes digte fra disse år. Kun få har kendt dem, og den skoleforeningsprotokol, hvor digteren selv prentede dem med sirlig skønskrift, troede man forsvundet. Den findes på Det kongelige Bibliotek. * Harald Kidde brød sig ikke meget om at gå i skole. Man husker, hvor ondt Tue havde af sin søster Regitze, fordi hun skulle hen på»den fremmede skole«.»han var dog lykkelig, at han kunne blive hjemmee+), Da

11 12 turen kom til Harald selv, benyttede faderen tit lejligheden til på trods af al skolepligt at tage drengen med ud på de meget omtalte køreture. Karlen hentede ham midt i skoletiden, rektor skottede bag brillerne, forarget og moret, og når så far og søn var kommet godt af sted, blev de let enige om, at det var bedre end skolen 5 ). Skolegangen begyndte Harald hos frøken Kirstine Seligmann, der siden 1882 forberedte drenge til optagelse i latinskolen. Hun huskede ham siden som en intelligent, indadvendt og drømmende dreng med sørgmodige brune øjne"), Den 15. august 1889, lige fyldt elleve, kom han i latinskolens første underklasse. Denne skole var oprettet i 1865 med cand. philol. H. A. Krarup som bestyrer og havde i Kiddes tid først til huse Dæmningen 5 (nuværende nr. 21). Den 1. september 1894 flyttede skolen til en ny bygning på Horsensvejen ( nu N ørrebrogade,»latinergården«), og da fru Kidde kort efter flyttede til Skyttehusgade med sine drenge, fik Harald en behagelig kort skolevej7). Blandt de ny drenge i latinskolens første underklasse i 1889 blev især to kammerat med Harald, nemlig Aage Rodskjer og Holger Wegener 8 ) indmeldtes Niels Thingberg Thomsen, søn af Vejles daværende skoleinspektør. Han kom meget sammen med Harald de sidste skoleår i Vejle, og ham skylder vi en førstehånds beretning om denne tide), Han fortæller:» Imellem de andre drenge var Harald jo en underlig fisk. Han måtte døje mange skoser for sit lange hår og sin ureglementerede påklædning; han foragtede stive flipper og gik altid med blød sportsskjorte ; med begrebet sport var hans fysik og hans væsen i øvrigt inkommensurable. I gymnastiktimerne var han fri; han var for svag til at deltage i legemsøvelser, hed det sig; i virkeligheden tror jeg, at der her blev begået en lige så skæbnesvanger som velment fejltagelse over for

12 13 Kidde... To ting bidrog i nogen grad til at værne ham mod de værste stiklerier; for det første hans alder og tidlige modenhed; han var ældst i sin klasse og gik derfor mellem de kammerater, han overhovedet indlod sig med, under navnet»far Kido«. For det andet hans Harald Kidde med det røde slips. venskab med klassens kårne fører, den smukke, stærke, sportsbegejstrede Aage Rodskjer, der håndhævede en jernhård justits. Ham havde guderne skænket alt, hvad de havde nægtet Harald; han voksede op som Vejles unge Alkibiades, forkælet og lunefuld, sejrherre ved alle sportskampe... Det er Rodskjer, som er skildret i Åge og Else under navnet Sigurd Ross.«Andre husker skoledrengen Harald Kidde, således den lidt yngre Harald Juul-Jensen, født ): Kammeraterne lavede lidt ha:uøj med Harald,»men jeg tror, han tog det meget filosofisk. Han var vist så overlegen og regnede ikke rigtig os andre. Men han var altid

13 14 meget elskværdig, når vi kom og bad om bidrag til vores skoleblad«. Det var hektograferet, og her blev Harald Kiddes første digte publiceret, siger Juul.lensen, som huskede et om»hvide svanevinger og sorte ravnevinger«. Ludvig Dolleris (født 1886, søn af digteren og boghandleren Andreas D.) huskede H. med pandehår helt ned til Øjenbrynene,»og på en tid, da støvler var på moden, gik han med sko og ildrøde strømper. Han vandrede naturligvis for sig selv og var en villig skive for sneboldeneeu), Ludvig Dolleris nævner også, at Harald Kidde skrev digte. Det vidste hele skolen, ja, hele byen, og der stod allerede i disse skoleår i Vejle en vis nimbus omkring Kidde som kommende digter. Det ville han være, det var han tidligt klar over, og han begyndte da også tidligt at skrive. Herom siger Niels Th. Thomsen:»Uden betænkning stillede rektor elskværdigt et klasseværelse til vor disposition, da han erfarede, at.holdet på Kiddes initiativ havde stiftet en klub med det formål, at vi skulle mødes lørdag aften til en diskussion på grundlag af et indledende foredrag. Om klubben fik noget navn, husker jeg ikke længere; derimod kom der som synligt minde om dens kortvarige eksistens til at foreligge en diger protokol, hvori Kidde overlegent producerede sig.«på to punkter tog Niels Th. Thomsen fejl. Han taler om»klubbens desværre bortkomne protokol«og oplyser, at Kidde bidrog med første kapitel af en lokal vejlensisk roman. Nu ved man, at bogen er bevaret, og man kan forvisse sig om, at det omtalte Vejle-kapitel indskrænker sig til et prosadigt på godt en side, samt at det navn, Niels Th. Thomsen ikke kunne huske, er Kosmosv-Y, *

14 15 Det er med en vis betagelse, man i dag blader i den gamle protokol, som man så længe troede borte, og hvor man nu finder Harald Kiddes første penneprøver, ganske vist ikke i den form, der skulle blive hans, prosaen, men til gengæld i den bundne stil, der vist alle dage stod hans hjerte nærmest. Alle bidragene i Kosmos er digte, rimede og som oftest strofiske. Kun eet (Gaden) er på prosa, men alligevel et digt, en»stemning«, således som Johannes Jørgensen havde skrevet dem, inspireret af Baudelaires prosadigte. Alle digtene er dateret, det første 30. maj 1896 og det sidste 5. august I begge tilfælde er Harald Kidde ophavsmanden. Det kunne se ud, som om de sidste af Kiddes digte er signeret og dateret af en fremmed hånd. I hvert fald er håndskriften her noget anderledes end den nydelige, men ufærdige og ret upersonlige skoleskrift, hvormed Kidde ellers førte sine digte ind i protokollen. Det var altså kun godt et år, Kosmos fik at leve i. Det sidste skoleår før studentereksamen (1898) har der nok været knaphed på tid. Den almindelige antagelse, at Kidde allerede i Vejle var begyndt at skrive på Åge og Else, bekræftes ikke. Tværtimod synes det at fremgå af Kosmos, at han helt var opslugt af lyriken. Det er vel også det sandsynligste, at han først har taget fat på romanskriveriet for alvor, da han i København af Valdemar Vedel havde fået at vide, at det var prosaen, han kunne bedst1 3 ). Når Niels Jeppesen vil hævde, at Kidde i gymnasieforeningen Kosmos' protokol altid undertegnede sine digte Harald Sager Kidde 14 ), må vi desværre korrigere. Kidde begynder med signaturen Harald Sager-Kidde, med tydelig bindestreg. Denne har en vis tilbøjelighed til at forsvinde, til sidst gør den det helt, og det

15 16 samme sker med Sager. Et sted står der Harald S. Kidde, men fra og med den 14. marts 1897 er signaturen kort og godt: Harald Kidde. Kosmos kan således give os en nogenlunde præcis dato for, hvornår Kidde har besluttet sig for sit forfatternavn. Som bekendt var han døbt Harald Henrik Sager Kidde. Titelbladet har en træsnitagtig ramme omkring en pennetegning, vistnok af Iver Iversen, og tre to-linjede strofer af nationalt indhold:»og for Danmarks Land kan det ikke blive Gry / Før der er slaaet Bro fra det Gamle til det Ny«, signeret H. K. 96 og prentet i en slags runestil. Herefter følger 114 sider med digte og tegninger. Harald Kidde har skrevet på de 50, Holger Wegener på 19 og Niels Th. Thomsen på 5; Iver Iversen har tegnet 16 helsider plus 3 vignetter, mens 5 tegninger er signeret P. B. og 1 er uden signatur. På sine 50 sider har Harald Kidde produceret ialt 45 digte; heraf er (som nævnt) et på prosa, mens et andet er en Heine-oversættelse (Jeg har dig elsket). Han er således langt den mest produktive af den lille kreds. Det er tydeligt, at digtene er indført i afskrift. Dateringerne forekommer ikke kronologisk og gælder åbenbart det pågældende værks tilblivelse, ikke indføringen i protokollen eller oplæsningen i klubben. Da der således er tale om afskrifter, forstår man bedre, at Kidde har ladet protokollen slippe sig af hænde. Især de sidste digte i bogen er meget personlige, for ikke at sige private. For resten forbløffer det en, at så få har bidraget til protokollen. Kosmos var åben for de to øverste klasser og må dog have haft flere medlemmer, selv om elevtallet ikke var stort dengangw), Men de andre har vel beskedent holdt sig tilbage, blændet af den førende åndelige klike med Harald Kidde i spidsen.

16 17 I årene har en vis Clara Thomsen benyttet nogle blanke blade i protokollen til digte og sentenser. Et enkelt sted har hun meget nærgående placeret et digt oven i en tegning af Iver Iversen. Disse skriverier er uden interesse, men man forbløffes over den manglende pietet, de er vidnesbyrd om. I disse år havde Harald Kidde da allerede et navn som forfatter og havde udgivet både Sindbilleder, begge dele af Åge og Else samt Luftslotte. * Det vil ikke være rigtigt at citere alt for meget af disse ungdommelige digte. Vi ved, at Harald Kidde var meget kritisk med alt, hvad han skrev, og han var det især over for digtene, der ikke fandt nåde for Vald. Vedels Øjne. Han holdt ikke op med at skrive i bunden form - det kunne han ikke uden at stivne, sagde han-") - men selv lod han kun tre komme på tryk, nemlig Trende Ditlujrombecv i, De er en hyldest til»nordens drue«, brændevinen, og var foranlediget af forbudet af I al korthed går de ud på, at menneskenes børn lige fra Adams tid fik tungen løsnet ved brændevinen. Det gælder også poeterne, og i sidste vise forkynder Johannes Ewald:»jeg vandt - ved brændevin!«. Kidde anslår i Kosmos lignende toner i En lystig Vise, der også handler om brændevin, og er det eneste forsøg i den muntre genre. Digtene i Kosmos viser ikke ny sider af Kiddes talent. De er og bliver skoledrenge-poesier og kan kun bekræfte sandheden i Vald. Vedels ord. Selv om Kidde nok er den, der viser de største formelle evner, er det dog også tydeligt, at han har svært ved det rytmiske - og skrive vers som J. P.. Jacobsen eller Herman Bang og Obstfelder ville han jo ikke 18 ). Men hvor

17 18 ufuldkomne Kiddes digte end er, er de dog de bedste i bogen og de eneste, som røber et talent af større bærekraft. I hvert fald tegner de et billede af en ung digter, og vi kan efterspore de første kim af motiver, som siden spilles igennem i hans værker for fuldt orkester. I grove træk kan man klassificere Harald Kiddes bidrag til Kosmos således: 4 digte er naturstemninger i halvfemsernes maner (Søens Flade, Maane, Elverdans, Vår), hertil slutter sig det omtalte prosadigt Gaden; i 12 digte, som nærmest må kaldes tankedigte, møder vi allerede den grublende digter, mens 24 er helliget kærligheden, hyldest til den elskede og sorg og bitterhed over bruddet. Foruden linjerne på forsiden og den lystige vise findes her to hyldest-digte, til Georg Brandes og den nu helt glemte Carl Markman 19 ). Som eksempel på den unge digters billedskabende evne skal blot citeres (fra Elverdans): Regnen falder på de hårde Veje, på de hårde Veje langt af Led, nærmer sig i sagte, lydløs Tr-ippen, nærmer sig som tusind Dværgefjed. I Vår træffer han fint Johannes Jørgensens elegiske tone: Når smykt jeg ser den hele Egn med Vårens fagreste Eje, længes jeg tungt mod Skumrlngsregn og Øde, høstlige Veje. At Heine og Goethe er blandt husguderne, ses tydeligt. At folkevisen også er det, viser sig ved, at den efterlignes, og i det hele taget er den 4-linjede strofe stærkt dominerende. Lidt søgt kan der være både i ordvalg og i billedvalg (s-blusrøde vinduers,»de stin-

18 19 deste Tornekroner«,»Mørkskræk«). Han opfatter skarpt gadebilledets»gule Lygter og sølvblaa elektriske Lamper«såvel som de sorte grene, der»hænge som et Næt af Masker / over Maanen hvid«, men må nok siges at nærme sig det manierede, når de samme grene gøres symbolske: saadan hænge mine Drømmes spinkle, blege Graa om din Skønheds hvide Maane, som de aldrig naa. Et billede som»kjolens hvide Skum«nikker man genkendende til. Det har Kidde, som vi siden skal se, brugt et andet sted. Man noterer, at den unge digter til at begynde med skriver aa, men allerede den 29. august 1896 går han over til det å, som han siden Ioretrakw), Meget om Vejle er der ikke i Kosmos. Holger Wegener nævner i et af sine digte Bybæk og Nørreskoven, og Harald Kidde skildrer»nørregaden sent en Aften i Efteråret«. Den»smalle, ormegrå«gade har en trafik, der synes at høre hjemme i en større by, digteren søger ind i de stille smågader og længes mod at svinde ind i himlens kulde, glemsel og hvile. Han taler om småstadens fjas, et andet sted om»byens lumre, kvalme Luft«og glæder sig, når den fyldes»af Forårsduft«. I den gruppe, jeg har kaldt tankedigte, er det sindbilledlige efter sagens natur særlig stærkt fremtrædende, og det er - hvilket ikke kan overraske os - som om den grublende digter taler med større myndighed end den blot elegiske. Det er også her, vi finder tanker og motiver, som Harald Kidde siden kredsede om i sin digtning.

19 20 Der tales naturligvis meget om drømmene og om sorgen, som man ikke kan ride fra. Digteren tror dog på livets lykke og kan takke for digter-evne og drøm, selv om de koster sorg. Det er jo helt Stuckenbergske toner. Døden omtales i større almindelighed, end man ville vente. Et nyt liv efter døden afvises; digteren vil»hel're sove trygt og godt og stille«. Han vil begraves på en fattig kirkegård på heden, for ensomheden var hans bedste eje, og for korset foretrækker han»ahasveri stærke Poppelstave. Den hvileløse vandrer havde jo alle dage en stor stjerne hos Kidde. Længsel efter hjem og tryghed fremhæves dog også såvel som trangen mod ungdom og glæde. Religiøse strenge anslås, men det antydes, at digteren ikke er stærk i troen. I digtet Stjærnen er denne både en»eventyr-ø«, et»skær i den mørke SØ«og en ledestjerne: Lær mig tålmodigt forsage Glæden, jeg aldrig kan nå, drag mig t llsldst til det høje, det stjærnefunklende Blå. Her har vi jo Clemens Bek og hans Ø, når digteren synes, der ikke er en plads for ham, og at lykken kun er for de andre:»for alle de andre... gives der kvinder til«. Og på samme måde finder vi i kærlighedsdigtene den skinbarlige Tue Tavsen. * Kærlighedsdigtene begynder med en hyldest til den elskede. I digte fra august og september 1896 drømmer han om hende, han ser hende gå ad gaden som en Agnete med kjolens hvide skum om sine fødder, og han håber, hendes Øjne vil se på ham med kærlighed. Sidst på året er han klar over, at det ikke vil ske, men

20 21 selv om hun har»sveget for tusinde gang«og forrådt hvert ord, vil han dog stadig tage imod hende og bede hende tilgive ham. Her er igen Stuckenbergske toner, om end ikke så hjerteskærende som i Tue Bentsøns Viser. Der synes altså at være sket et veritabelt brud. Den 16. januar 1897 siger han, at han ikke mere tør kalde hende veninde, og det»har du været dog en Gang«. Nu kommer digtene om sorgen (han har digtet sine dyreste digte om hende, men hans hjerte græd derved) og anklagerne: hun har leget med ham; hvad der var alvor for ham, var kun spøg for hende. Hun forstår ikke hans gråd, vil gerne forliges og fatter ikke, at en elsker aldrig kan blive en ven. Han drømmer stadig om hende, længes efter hende og håber vel også. I en række småvers, der er de sidste i Kosmos, er han nået til at kunne sige, at alt hvad hun vil, er godt og stort (selv om det nu er blevet skik at sløse med kys), han har grublet over hendes unge sjæl, vil forstå hende, ikke vredes, ikke foragte, altid tilgive. Hendes verden er den rette; det er ham, der har fejlet. Der var ungdom og glæde hos hende, alt hvad han trængte så bitterligt til, men der var ikke plads for ham. Det er jo simpelthen slutningen af Åge og Else i lyrisk version. Har vi i disse digte allerede den Tue Tavsen, der misforstod livet, har vi også den pige, der forkastede ham. Her kaldes hun Edit, men i sin tro på livet er hun allerede en Lull W eden. I et digt mindes Harald hendes konfirmation. Han ser hende i kirken og betages; hun er for ham glæden selv, og tror han ikke på præstens herre, så tror han i hvert fald på»glædens evig unge Gud«.

21 22 Hvem var da denne unge pige? Ja, hele byen kendte hende og vidste om Haralds sværmeri. Han var ikke Jenny Sørensen. den, der gjorde en hemmelighed af sit hjerte, og han har nok talt lige så meget om sin Edit (navnet stammer fra deres fælles læsning af Drachmanns Forskrevet21)) som H. C. Andersen om sin Riborg, selv om det rigtige navn også i dette tilfælde først røbedes mange år senere. Og kom digtene ikke på tryk, var de ikke meget mindre offentlige af den grund. De stod i Kosmos, kammeraterne kendte dem og mange flere. Hun hed Jenny, var datter af mejeriejer P. Sørensen og boede i Gyldings gård, Torvegade 9. Ludvig Dolleris, der var nabo (Andreas Dolleris havde sin boghandel i Torvegade 7), huskede, at Harald havde sin gang i Gyldings gård og skrev digte til Jenny. Hun var en smuk pige, sagde han22). Jenny var en af de fire piger, der i 1893 blev optaget som de første kvindelige elever i Vejle Latinskole, og hun kom til at gå i Haralds klasse 23 ). Alle drengene

22 23 forelskede sig straks i hende, og det var ikke let for pigebarnet at begå sig i al den tilbedelse. Selv om Age Rodskjer måske nok var den foretrukne (det var ikke ham, hun blev gift med), havde hun vel også lidt til overs for Harald. Hun holdt af at læse, her kunne de mødes, og vi må ikke glemme, at Kidde ikke altid var den eddikebrygger, man tror. Han var munter og sprudlende i sin omgang med vennerne, siger Siegfred Neuhaus, og Chr. Rimestad taler om hans»suveræne sorgløshede og humoren, som gjorde ham»til et af de mest underholdende mennesker, man kunne træffe«2 4 ). Det er jo, som om Harald Kidde ikke ville give sig selv lov til at tro på glædens gud. Man mindes parablen Konge og Nar 2 5), hvor kongen misunder narren, der er lille og har lov til at le. Harald var tung, hvor Jenny var let, og at denne modsætning havde sin store skyld i bruddet mellem dem, røber Harald i et af digtene i Kosmos, hvor han ligefrem fortæller om, hvor vred hun blev, da han en dejlig forårsdag taler om»en mørk og høstlig Egn«:»Du hørte tavs på mine tunge Ord, / så Iøfted' du dit Blik så fuldt af Harm / og hæved' som til Slag din slanke Arm / og vred og hånlig bort du gik.«vi ser her de to unge i en situation, der meget minder om Æblerne, og meget taler for, at samme oplevelse ligger til grund for begge digte, både det på vers og det på prosaw), I øvrigt bekræfter digtene i Kosmos, at bruddet mellem de to er sket tidligere, end man hidtil har været tilbøjelig til at tro. Det kan nogenlunde tidsfæstes til sent på året At de blev ved at omgås som venner - og andet end venskab har Jenny efter hendes egne ord aldrig vist harn-? ) - er givet, og lige så givet er det vel, at Harald ikke helt kunne opgive håbet. Derfor rejste han i 1898 efter sin studentereksamen op til

23 24 den gård i Nordjylland, hvor Jenny var, for at fri til hende, men at hun ville sige andet end nej, har kun Vejle Latinskoles første kvindelige elever, fotograferet Stående fra venstre: Jenny Sørensen og Alma Brincker. Siddende til højre: Hulda Sørensen. Disse tre blev sammen med Barthine Nydam, som ikke er med på billedet, optaget 189,3. Til venstre sidder Anna Andreasen, der blev optaget hans stædighed kunnet få ham til at håbe på 28 ). I Luftslotte kalder Kidde denne nordjyske lokalitet for»blodtabets og undergangens sted«, hvor hun sagde til ham, at han skulle gå, og skubbede ham fra sig med sin faste hånd 29 ), men vi kan ikke tvivle om, at

24 25 bruddet går længere tilbage i tiden, og at det egentlige»smærtens Sted«er haven bag Gyldings gård i Vejle. Om den samme have skrev Kidde mange år efter en erindrings-skitse i dagbladet Riget, hvor han var en slags fast kronikør fra april 1911 til juli 1912 og offentliggjorde i alt femten causerier og rejseskildringer. Den hedder Under de blomstrende Fruqttræerw), og han mindes her provinsens unge piger. De er som de hvide æbleblomster i hendes fars frugthave, hvor gymnasiasterne sidder, drengene endnu drenge, men pigerne allerede kvinder. En af dem har man set spadsere med den ny svineslagteridirektør. Den gamle havekone river de unge ud af fortryllelsen ved at spørge dem, om de har tænkt på, når de hvide blomster bliver frugt. Nu er haven der ikke mere, slutter digteren, en ny gade går over dens jord, men den kender han lige så lidt som fru svineslagteridirektør Hansen og hendes syv børn. Skitsen er helt præcist tidsfæstet til året før studentereksamen, det vil sige 1897, og stedet kan man heller ikke være i tvivl om. Byen nævnes ikke, men her er tale om Skyttehuset og fjordskovene og den ny damper på fjorden. Haven kaldes»hendes Faders Frugthave«, bag de hvide kroner gløder de røde knækkede tegltage, man hører bondevogne køre ned mod Nørregade. Vi er altså midt i byen, og med en smule lokalkendskab kan man sætte fingeren mere nøjagtigt på kortet. Vi er i Torvegade, bag en af de store købmandsgårde, Gyldings gård, nabo til den gamle amtsgård, hvilket altsammen forsvandt et par år efter, da Orla Lehmannsgade blev anlagt og Vejlborg og Grand Hotel bygget31 ). Det er uden tvivl det mest virkelighedstro billede, Harald Kidde har givet af sig selv fra de unge år i

25 26 Vejle. Ordene om fru Hansen skurrer, men vi ved jo også fra Kosmos, at Harald bar et vist nag til sin veninde. På den anden side tegner han her det yndigste billede af hende:»femtenårig, slank og blond strækker du dig i vor Midte i den gamle Liggestol, med de nøgne Armes Slyng under Nakken og Fødderne vippende frem... du ejer denne Have, og du ejer os alle... «. Ser vi på de mere eller mindre afblegede skolebilleder fra den tid3 2 ), kan vi godt forstå den fortryllelse, denne unge pige øvede på drengene i Vejle latinskole, og sammenholder vi digtene i Kosmos med de to skitser, Æblerne og Under de blomstrende Frugttræer, får vi et tydeligt billede af den oplevede virkelighed, Harald Kidde skulle skabe sin digtning på. Hjemmet i Gyldings gård savnede vel nok noget af den kultur, der prægede Haralds hjem. I virkeligheden var jo altså Lull en af»søtofts 'I'ese«, som det hedder i Age og Else. Helt retfærdig har Kidde næppe været mod denne familie, sådan som vi finder den skildret i romanerne33). Man synes, at så grumt havde han ikke behøvet at hævne sig. Mejeriejer Sørensen var en dygtig mand, som netop i halvfemserne grundlagde Vejle Blodfoderfabrik, baseret på hans egne forsøg og med maskiner, han selv opfandt og lod bygge3 4). Han var venstremand og så afgjort en af byens foregangsmænd, trods alle politiske divergenser agtet også af byens konservative redaktører, Vilhelm og siden Poul Hertz35). Der var flere børn, foruden døtrene Jenny og Hulda sønnen Victor, der deltog i første verdenskrig og faldt ved Sommew). Samme navn har Margretes bror i Looenm v, Gyldings gård var en af Vejles gamle købmandsgårde, hvor slægten Gylding i flere generationer

26 27 havde sin store forretning3s). Den lå på hjørnet af Torvegade og Bagsnoge og blev nedrevet omkring år- Torvegade i 90'erne, Midt i billedet den gamle amtsgård med de to karakterdstfske lygter foran porten, til venstre herfor ses udmundingen af Bagsnoge som en sort lodret streg, hvor pilen markerer, og derefter følger Gyldings gård, Torvegade nr. 9. hundredskiftet, samtidig med at Bagsnoge blev til Orla Lehmannsgade, den gamle amtsgård ved siden af ombygget og Vedelsgade ført tværs over de store haver bagved. Ud til gaden var der et ret lavt hus på to etager, ligesom naboejendommene, Birnbaums gård, nr. 7 (hvor Dolleris havde sin boghandel) og nr. 5 og nr. 3 (købmand Wegeners). Et billede af gaden, som den så ud sidst i halvfemserne, bragtes i Vejle Amts Folkeblads 100 års juhilæumsnummerw). Bagsnoge, smøgen som ved mejeriejer Sørensens have drejede fra Torvegade op bag rådhuset, findes der også billeder af 40 ). Denne gyde spillede en stor

27 28 rolle i Harald Kiddes fantasi. I De Blinde er den blevet til Bagsmøge 41 ). Her bor Helene, men ganske sær- Fra Bagsnoge. ligt interessant er det at genfinde Bagsnoge i novellen Synden, som i 1910 gav Kidde en anden præmie i en novelle-konkurrence, Gads danske Magasin havde udskrevet+s). Synden er simpelthen den oprindelige slutning på Helten. Navne og steder er ikke de samme, men personerne er. Bispinden får besøg af den gamle degn, der kommer for at bede om tilgivelse, fordi han i sin ungdom forelskede sig i hende og gennem vinduet så hende»nøgen i den hvide Særk«. Man kan kun være glad over, at Kidde i sin endelige affattelse afstod fra at lade bispinden og degnen mødes på denne

28 I 29 I I måde, men udkastet er inter~ssant ved at vise, hvordan lyset over motiverne skiftfde. Øen er endnu Læsø, og degnen er skoflikkerens 1g lægprædikantens søn fra Bagsnoge, mens bispen ar søn af amtmanden. Hverken Eberhard eller Schw rzwald er dukket op, og Kidde har endnu ikke fjerne sin helt fra den jyske by, som ellers siden Den An~en spillede en mindre fremtrædende rolle i hans bpger. (Havde en venlig sjæl måske sagt til ham, at d\et også kunne blive for meget med Vejle?) I 1897 flyttede familien SØ ensen til gården Sofiesminde, der lå ved Vardevej li e på den anden side bygrænsen (i Skibet sogn) 4 3). a gik Jenny forlængst ikke mere i skole, og vensk et med Harald var kølnet. Hun var nu heller ikke hj mme til stadighed, men sendtes ud for at lære hushol ning. Gården, der i 1903 indlemmedes i Vejle kornmure, er for længe siden nedrevet. Den erindres af ~dre vejlensere for sin markante hovedbygning med ~edbendklædte mure og en fornem gavl-indgang samt for sin store have 44 ). Det er vist rigtigt nok, at Jfnny somme tider kom kørende i en lille ponyvogn + som Lull - 45 ), men gården, hvor Lull bor, fik najvn fra en anden gård i Skibet sogn, Kølholt. Selv met ph var Sophiesminde vel ikke poetisk nok for den u ge digter. Når man sammenholder alt ette med, hvad det blev til i Harald Kiddes digtning, I slår det en som meget mærkeligt, at jo mere Kidde 1ik sin skuffede kærlighed på afstand, jo mere ufo sonlig blev han, og jo hårdere dømte han. Det var den første roman, det lykkedes ham bedst at løse sig af virkelighedens bånd og af sit sinds rigdom tegne I det levende menneske, som LuH Weden er. Her er in~en dom, men en drøm, skabt af livets og digtningens I sandhed i eet, Hverken

29 30 med Helene i De Blinde eller med Margrete i Loven havde han samme held. Her er hans anklager alt for private, enten han så gør op med den dæmonisk-sanselige Helene eller med den borgerligt-banale Margrete. * De kunstnerisk mest værdifulde bidrag i Kosmos er sammen med Harald Kiddes digte Iver Iversens tegninger. Der er som nævnt 16 helsides-tegninger plus tre vignetter, allesammen landskabsbilleder og naturstemninger, sat på papiret med en fast og sikker, særdeles følsom streg. Motiverne er naturligvis fra Vejle-egnen, engene og især fjorden; der er vand på de allerfleste af dem. Tegning af Iver Iversen i Kosmos. Iver Iversen var en fattig dreng fra Gårslev sogn. Præsten, Olesen, senere biskop, fik Øje på hans tegneog øvrige talenter (Iver var også musikalsk og spillede violin), og der blev samlet ind til ham, så han kunne komme i Vejle Latinskole. Her tog rektor Krarup sig af ham, gav ham gratis logi i et tagkammer på skolen og kost hos pedel-parret Jens og Ane. Han gik i skolen fra 1891 til 1897, da han blev student, og tog så til København for at studere naturhistorie og geografi46).

30 31 Nu syntes alle at have glemt ham, og han havde meget svært ved at bjærge føden. Blandt andet måtte han ernære sig som korrekturlæser ved det berygtede skandaleblad Forposten, der siden 1898 blev udgivet af den begavede, men efterhånden ilde ansete Johannes Hansen 47 ). Redaktørens»afsløringer e af Holger Drachmanns privatliv indbragte ham en dragt prygl af Sten Drewsen. Det var også Johannes Hansen, som bragte historien til torvs om præsten fra Vejle, der under et besøg i København tog sig en glad aften i Tivoli 48 ). Man forstår, at det job ikke var noget for Iversen. For resten var han alvorligt syg og måtte tage hjem til det lille hus i nærheden af Hvidbjerg, hvor han døde Gamle Iver blev han kaldt, og Harald Kidde gav ham navn af sin ungdoms bedste, ja, eneste venw), Det sidste turde være en overdrivelse, for Kidde havde livet igennem mange venner. Hvor meget enspænder han end var, havde han et stort talent for venskab. I et brev til Niels Th. Thomsenw) mindes Kidde Iver lversens kærlige tålmodige hjerte, hans ydmyghed og selvforglemmende resignation:»men forgæves har Iver ikke levet - hver Gang vi, der har kendt ham, handler egenkærligt eller tiltvinger os Nydelse fra andre, da vil vor Hånd standses af de store, klare, vemodige Øjne, der ser forundret spørgende og bebrejdende på os hinsides Graven.«Det er jo Clemens Bek op ad dage såvel som meget andet i Gamle Ivers liv. Vi møder ham også i De Blinde som Hagen Skov med den»retsindige Profil«51). Niels Jeppesen, som for resten arvede Ivers tagkammer i Vejle, har foruden i sin bog om Kidde skildret Iver Iversen adskillige gange52). I Jul i Vejle 1943 har han givet prøver på Ivers tegnekunst, blandt

31 32 andet et portræt af Jenny, som dog ikke er så vellykket som landskaberne. Jeppesen mindes hans melankolske Øjne og lange lemmer, hans røde håndled i for korte muffediser og hans sky og skræmte væsen:»i min første Bog har jeg tegnet Ivers hærgede Legeme, i Helten har Kidde fire Aar efter malet hans ædle Sjæl53).«Hvem den anden tegner i Kosmos er, er ikke godt at vide. P. B. kunne betyde Peter Buch, der gik i skolen disse årm). Men mon der ikke snarere er tale om den Povl Busk, der nævnes som Harald Kiddes ældste ven. Han var søn af fotograf Busk, Dæmningen 9, var elev i Latinskolen og medlem af den kunstnergruppe, der på den tid fandtes i Vejle, og som Kidde også havde berøring med55). Holger W eg eners mange digte i Kosmos er et tydeligt vidnesbyrd om den stærke indflydelse, Harald Kidde havde på sine kammerater i litterær retning. Den synes at gå så vidt som til underskriften. W egener begynder med sine tre initialer, H. K. V., og ender med kort og godt Holger W egener. Niels Th. Thomsen, der undertegner sig N. Thomsen, holder sig fornemt tilbage og har kun bidraget med et par efterligninger af græske digte. Han siger, at det skete på Kiddes tilskyndelse, og har for resten ledsaget dem med et motto af Wilster:» Ej saa godt, som jeg ønsked, men vist saa godt, som jeg evned! «Han har også protesteret mod Niels Jeppesens ord om, at af de fire Vejle-studenter fra 1898 ville de tre være digtere, og mente, at dertil så de to, som ikke blev det, for nøgternt på sig selv. Hvilke digterdrømme de end har næret - mere eller mindre under Kiddes påvirkning - opgav de dem dog ret hurtigt. Holger Wegener blev forretningsmand, og Niels Th.

32 33 Thomsen opslugtes af journalistik og en mere letbenet skribentvirksomhed, selv om han ikke helt mistede forbindelsen med litteraturen. I en ret sen alder blev han cand. mag. og ekspert i Oscar Wilde. * Ingen af digtene i Kosmos har før været trykt eller citeret. Hvad vi hidtil har kendt til Kiddes digte er - bortset fra de omtalte Trende Dithyramber - løsrevne citater og optryk hist og her. Niels Th. Thomsen citerer nogle linjer om»hvordan hun skal være, hende jeg får kær«, og Jens Marinus Jensen andre vers om den yndige pige, om»viltre Lokkers gyldne Flet«og:»Munden som en Rosenknop«foruden et digt om»den verdensfjerne Ø«. Han har også nogle linjer af et senere digt til Jenny:»Men selv om endnu Såret hrænder s-"). Et senere digt, Ungdommen, tryktes efter Kiddes død i Vor Tid 57 ). Niels Jeppesen har optrykt en lang række digte, de er næsten alle fra sommeren 1898, efter studentereksamenw). Det ældste arbejde, vi kender fra Harald Kiddes hånd, er nok den Ode til et Grantræ, han skrev, mens han gik i 3. klasse ( ). Anledningen var, at adjunkt Fr. Weilbach, der var formand for skøjteløber-foreningen, havde bedt om»afbrugte«juletræer til indramning af skøjtebanen. Kidde skildrer nu et sådant grantræs skæbne, da det, hvilket naturligvis ikke var meningen, blev afleveret i klasseværelsets").. Dette ganske muntre poem røber vel ikke ligefrem digteren. Det var nok i højere grad tilfældet med en sang, Harald skrev i 1896 til et gilde i anledning af, at Fjerde Klasses Hovedeksamen var overstået. Det foregik i Grejsdalen, sangen var skrevet af på stilebogs-

33 34 blade, men led den vanskæbne at blive glemt, indtil Jenny, da man gik tur og slog sig ned på en grøftekant, udbrød:»vi må da synge Kidos sang.«jeg er for resten ikke utilbøjelig til at tro, at det var ved samme lejlighed, det skæbnesvangre kys faldt, som fik Harald til at tro på meget mere, end Jenny ville indfri, jævnfør Margretes kys til Nielsw). Sangens optakt:»spil ud din unge Vinge«, kunne tyde på, at den anslog nogenlunde samme toner som Kiddes sang til skoleballet, den 2. februar Denne sang er antagelig det første arbejde fra egen hånd, Harald Kidde så på tryk. En af de unge damer på ballet, Christiane Wegener, søster til Holger, gemte den og klæbede den ind i et indbundet eksemplar af Sindbilleder med påskriften:»jeg var med til dette Skolebal«. Foran i bogen står:»harald Kidde var en Ungdoms-Ven af mig, jeg kom i hans Hjem og holdt meget af hans Moder, som havde været en Veninde af min Tante Sofie Wegener.«Christiane Wegener (som blev gift Thomsen) har siden stillet sangen til rådighed for Cai M. Woel, der (med et par småfejl) optrykte den i sin bibliografi. På en auktion over hans bøger i 1965 dukkede den op 61 ). Signaturen U. B. betyder Ulf Brynjulfsen og har relation til Edit og Drachmann-begej stringen. En linje bed sig særlig fast:»skum paa Dansens Bølge«. Det var lidt uklart, om den skulle forstås som en opfordring til pigerne om at skumme på nævnte bølge, men sammenholder vi billedet med det omtalte tilsvarende i Kosmos, er det nu tydeligt nok, at det er pigernes lyse kjoler, der sammenlignes med skum. Ikke mindst denne linje røber digteren. På melodien Søskende jeg kender fem synges om den»glade, fagre

34 35 Ungdomslids kongelige Dage«, og de bedste af versene har folkevisens jævne tonefald. LADE, fagre Ilngdomst.ids G kongelige Dage løbe let og løbe lyst, løbe snelt og fage, Mel.: Søskende jeg kender fem. Le din Latter over den, der er Træl af Bogen, og som sidder mørk og tung ene gemt i Krogen. Ungdomsttd i Silkesko, smykt med Haabets Kranse, vil til Latter, Sang og Spil fryde sig og danse. Ve for den, der nytter ej sine unge Dage, en Gang svundne, aldrig mer vende de tilbage. Løft dit blonde Hoved højt, le i Trods mod Verden, Ungdomsnar og Ungdomstid giver Sejr i Færden. Sæt du frem din Silkesko, ræk din Haand, den spæde, til din Junker, at med ham du kan Valsen træde. Dans du ud og dans du frem, Lykken vil dig følge, sving din lyse Kjole rundt, Skum paa Dansens Bølge. Favr er Kejserkronens Guld, f'agrer' Lokkers Fylde, som i Ungdomstidens Aar Pander-ne forgylde. Ungdomstid i Silkesko, kongelige Dage løbe let og løbe lyst, løbe snelt og fage. U. B. ~æ: Harald Kiddes sang til skoleballet med Christiane Wegener Thomsens tilskrift under sidste vers.

35 36 Et andet bevaret digt fra skoletiden hedder Prinds af Danmark. Det er fra marts 1897 og fortæller i tre strofer om prinsen, der blev født til død, men hungrer Harald Kiddes digt i Carl Forups afskrift (halv størrelse).

36 37 mod rosers glød. Kidde skrev det af til sin gode ven Carl Forup, og med ham er vi ved den kreds af unge kunstnere, der sidst i halvfemserne samledes i Vejle. Forup fortæller:»så kom den tid, da man fik alle disse kunstneriske fornemmelser... og da fik man en slags halvgud i Harald Kidde. Han skrev et digt til mig i en af mine skitsebøger, og jeg satte musik til.»prinds af Danmark«hedder det, og det eksisterer ikke andre steder... Vi var nogle stykker, der kom sammen hos Einar W egeners forældre. Holger W egener var bindeleddet der. Han var kammerat med Kid de. En broder til digteren Johannes Jørgensen, Waldemar Jørgensen, der var maler, kom der også og Neuhaus, Povl Busk, Poul Harder, Chr. Thomsen, ingeniøren, Knud Windfeld-Hansen og v. Biilow Ra- Carl Forup, vens... Jeg husker en af disse aftner. Jeg spillede på pianoet, sad og fantaserede. Så kom Kidde hen til mig på sin stille måde og sagde:» Vi har en digter«- det var altså sig selv, han mente -»og vi har et par malere, nu har vi altså også en musiker«. Jeg følte mig, som havde jeg fået et ridderslag. Vi kendte alle Kiddes manuskripter den gang - der var jo endnu

37 38 ikke publiceret noget - og kunne ikke lade være med at se den fremtidige digter i ham62).«flere i denne kreds fik siden navn som maler. Det gælder Carl Forup selv, Siegfred Neuhaus, Einar We- Kn. Windfeld-Hansen. Einar W eg ener gener, Waldemar Jørgensen og Knud Windfeld Hansenw), Med Chr. Thomsen menes formodentlig olieeksper- v. Biilow-Ravens. Direktør T. C. Thomsen. ten, direktør T. C. Thomsen, som blev gift med Christiane Wegener, og Poul Harder må være den kendte geolog, født i Vejle 1878, død i Hørsholm 1931, søn af købmand Andreas Nicolai Harder. *

38 39 Harald Kiddes dansklærer de sidste skoleår hed N. Clausen-Baggew). Han kalder Harald for en mærkelig stile-elev,»thi alt hvad han rørte ved med sin pen blev til poesi, han kunne næppe. skrive anderledes. Han havde også fantasi og veg ikke tilbage for store opgaver. Jeg husker en stil fra de yngre år (En slædetur), hvori han lader et elskende par blive forfulgt af ulve. Manden fristes da til at kaste hende ud til ulvene for at redde sig selv. Det sker dog ikke; de reddes begge, men han bliver sindssyg, og hans sjælelige kvaler skildres. Det hele virkede trods usandsynligheder gribende«65). Drengen synes virkelig her at have taget et stort forskud på digteren. Stilen er vel påvirket af Gåsia Berlings Saga, og foregik den ikke i Varmland, lyder den dog som et helt sceneri fra Jærnet. En besværlig stile-elev var Harald nok også. Han skal engang have præsteret en dansk stil på 40 sider66). Men Clausen-Bagge kedede sig ikke, skønt Kiddes skriven løs nok kunne irritere en ung lærer, der gerne ville have lidt tid til fri rådighede").» Stilene skulle jo gøres»korrekte«. Dog er det mit indtryk, at han kunne skrive næsten fejlfrit, når han gav sig stunder. Men var han sin unge musa i vold, kunne det knibe med at få taget tilbørligt hensyn til den grå og stive»fru Grammatica«. Hans stile var noget helt for sig selv... selv en kedelig stilopgave som»nilen«løser han novellistisk.«niels Th. Thomsen skildrer Clausen-Bagge som en overnervøs, febrilsk teolog med glødende Øjne i det blege, noget. hulkindede ansigt. Han havde vanskeligt ved at holde eksamenskravene for Øje og ville samtidig nødig være lyseslukker. Han var den af lærerne, Kidde følte sig nærmest knyttet til. Også Harald Juul-

39 40 Jensen mindes Clausen-Bagges inciterende undervisning. Efter skoletiden søgte Kidde stadig råd og vejledning hos Clausen-Bagge. Af de mange breve, han sendte sin gamle lærer, er kun fire bevaret, optrykt i Artikler og Breve. Ikke alle satte gymnasiastens skriven løs lige højt. Ved Fjerde Klasses Hovedeksamen i 1896 gik det ikke så godt. Den fremmede censor var her den lærde, men noget tørre litteratur-professor Julius Paludan. Han erklærede, at Haralds stil var det mest forlorne tøjeri, han havde læst. Men skrive dansk kan han jo, tilføjede han og gik med til et mg minusw). Langt værre skulle det gå til studentereksamen to år senere. Her var den fremmede censor rektor Sigurd Miiller fra Kolding, og han ville give mådelig til hver af de to stile, den fri og den bundne. Der blev stor opstandelse. Både Clausen-Bagge og rektor Krarup kæmpede bravt for deres elev, der gerne skulle have første karakter, og det stod på vippen. Omsider fik de den strenge herre til at gå med til et godt for den fri og godt plus for den bundne stil, efter at de havde været nær ved at opgive ævred og sende stilene til bedømmelse i ministeriet. Når Kidde siden påstod, at han fik tg?, må han altså nærmest have tænkt på den karakter, han skulle have haft69). Der er gået en smule myte i sagen, men to, som var begivenhederne på nærmeste hold, har skildret dem, set fra hver sin side af det grønne bord, Clausen-Bagge og Niels Th. Thomsen. Den første dementerer, at stilene skulle være sendt til ministeriet. Sagen blev afgjort på stedet, og skolens protokol vidner da også tydeligt nok om karakterernew).» Vi sloges om de arme stile næsten en time,«siger han,»heldigvis var rektor Krarup medcensor og helt på Kiddes (og min)

40 41 side... og kunne selvfølgelig bedre end en ung lærer tale ham (Muller) til nogen fornuft.«niels Th. Thomsen fortæller mere farverigt om, hvordan Krarup gik i ilden for Harald.»Den småklynkende»rep«, der prætenderede så lidt i sammenligning med den selvfølende magister fra Kolding, gik tappert i breschen for sin elev - og stod fra samme stund som forvandlet for mig. Var det gamle Krarup? Så kendte jeg altså efter fire lange års skolegang ikke manden.«censor havde det ikke så morsomt efter den karaktergivning. Da han ville lykønske en af de nybagte studenter, satte denne sit glas fra sig og ville ikke hilse på den fæle mand fra Kolding. Krarup sagde til ham, at han troede, at sådan en æstetikus ganske anderledes kunne påskønne blomster. Desto mere hader jeg tøjblomster, lød svaret. Efter at Kidde var trådt offentligt frem som digter, var Clausen-Bagge engang censor i Kolding. Muller ledede gerne samtalen hen på Kidde og hans litterære muligheder.»årsagerne var ve1 flere,«siger Clausen-Bagge,»men at den ansete smagsdommer nødig ville gå over i historien som den, der havde søgt art slå et geni ned, var sikkert den vigtigste.«de to famøse stile er bevaret, takket være en af skolens lærere, B. M. Jensen, som skrev dem af71). Læser man dem i dag, har man også nu vanskeligt ved at forstå den hårde dom. Emnerne lå godt for Kidde. Den bundne opgave, Island og dets betydning for Norden, gav ham anledning til at skrive om øen som et asyl, en tilflugt, og det er jo et motiv, der siden skulle spille en stor rolle i hans værk. I den fri: Grundene til og følgerne af den i vore dage almindelige forøgelse af bybefolkningen, kunne han ride en anden

41 42 af sine fremtidige kæpheste: slægten. Han skriver om bonden, der drager til byen og får sig en skriverplads (som jo gamle Kidde gjorde) og mister sig selv. Allerede her er Kidde altså inde på sin egen indre konflikt: rodfast-rodløs:»kun de Mennesker, som leve i Naturen, ene eller sammen med få, blive det, de skulle.«sigurd Miiller var ellers en mand, som Kidde satte pris på. Han var jo ikke blot skolemand, men kunsthistoriker og digter, kendt især for sin Sarons Rose. Han berømmedes for friskhed og selvstændighed 72 ). Johannes Jørgensen havde ham i 1883 som lærer i København. Muller synes at have vurderet Johannes Jørgensens stile højere:»for denne stil vil jeg ingen karakter give, sagde en dag vor dansklærer, den ædle Sigurd Muller, hvem vi alle elskede og så op til, det er ingen dansk stil - det er et forsøg på personlig livsog verdensanskuelsee?"). Forøvrigt bar Kidde vist ikke nag, men bevarede sin respekt for Sigurd Muller. Måske har visheden om, at en digter skulle være censor, ansporet Kidde til at være særlig lyrisk i sine stile. Det er han unægtelig, og lidt maner er der også i dem. Hele denne historie har Kidde benyttet i De Salige. Henning Nordens stil skulle slås ned på grund af sin højspændte lyrik. Frederik Folten, der havde efterlignet Henning, skulle også straffes. Skolens censorer frelste Henning, men glemte Frederik, som derfor ikke fik mere end 2. karakter. Herover blev de to venner fjender. Niels Jeppesen antyder, med Kidde selv som kilde, at der skulle være realiteter bag denne version. I Vejle blev dog ingen slået ned for at redde Harald, der selv var næstnederst på studenterholdet. Den nederste fik ikke den plads på grund af stilene. Her var hans karakterer bedre end Haralds. Men så

42 43 meget er der vel om snakken, at de to studenterkammerater efter eksamen kom til at stå hinanden fjerneret+). Niels Th. Thomsen fik 1. karakter m. udmærkelse, 105 points, i dansk stil mg og mg+. Nr. 2, Asger Hansen, 1. karakter, 92 points, samme stil-karakterer som Harald, g og g+. Haralds 1. karakter var med lavest mulige points-tal, 84, mens Holger Wegener med 2. karakter havde 83, i dansk stil mg""7 "' og godt+. Det manglende point kan dog næppe, som Niels Jeppesen påstår, have været afgørende for, at han opgav at studere. Haralds karakterer var i øvrigt: dansk literatur og oldnordisk mg+, (for lidt, siger Clausen-Bagge), fransk g----,-, tysk mg+, historie mg+, latinsk version g, latin læst mg+, ikke læst g+, græsk mg----,-, naturlære g+ 75 ). Nogen lysende elev var Harald Kidde altså ikke, men han havde jo også meget andet i hovedet end skole og eksamen. Man hør lægge mærke til de gode karakterer i dansk litteratur, tysk, historie og læst latin. Asger Hansen, den eneste af de fire studenterkammerater, som ikke ville være digter, blev læge og fik en skæbne, der kan minde om Erik Langes i Helten. At han kom til Læsø, skete først efter Kiddes død, men allerede mens Kidde levede, var Asger Hansen både Ø- og sanatorie-læge 76). At der. kun var fire studenter i Vejle Latinskole i 1898, var ikke usædvanligt. Siden skolen i 1884 dimitterede sine første studenter, havde holdene i størrelse svinget mellem 3 og 8 med 4 som det almindeligste tal. I årene 1886, 1888 og 1890 blev der slet ingen studenter udklækket i Vejler"). *

43 44 Skolen spiller ikke nogen stor rolle i Harald Kiddes digtning. Vi får et glimt af den»kedelige grå Bygning ved Dæmningåen er"). (Dette karakteristiske Vejle-billede forsvandt, da åen overdækkedes sidst i tyverne.) Skildrer Kidde lærere og kammerater, ser vi dem mest uden for skolens mure, og den forsumpede Mester Linnø er for en stor del konstrueret efter literære forbilleder. Den snurrige rektor Krarup gik der mange historier om, og ingen kunne fortælle dem bedre end Kidde. Hans minde er tegnet mange steder, og hans ejendommelige optræden hør ikke overskygge hans gode hjerte. Han støttede fattige elever så langt, hans evne rakte, og hans undervisning var heller ikke så antikveret, som man har villet gøre den til. Han forstod at levendegøre ånden i de værker, der blev læst, og Harald var lykkelig for som rektor at have en personlighed og ikke en pedant7 9 ). Niels Jeppesen kalder Krarup»en Diogenes i det ydre, en Daare i Godtfolks Øjne, en Vismand, en Kristi Efterfølger i uselvisk Gavmildhed ew). Andreas Dolleris har hyldet ham i en sonet:» Du værn ed vore dyre Smaa, / hvis Dygtighed vor Fremtid hviler paa«s1), og en af skolens kvindelige elever husker ham fra privat-timerne:»siddende i sin slobrok i en stor amerikansk gyngestol; han var stærkt skaldet, men i nakken sad en lille tynd krans af grå lokker, i de små tykke hænder holdt han sin pibe«. Omtrent således er han malt af Georg Seligmann, et billede, som hænger på skolen=). Her nyder den gamle skolemand en fransk roman, som han dog behandler på en lidet pædagogisk måde. Om Vejle Latinskoles lærere på Harald Kiddes tid har både Niels Th. Thomsen og J. Alsted fortalt, set

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og altid over det ene og det andet. Den gør det kun for

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb V Orienteringsløb - Klip et sæt bogstaver ud til hvert hold (kopiér dette ark i samme antal som antal hold). Husk at fordele bogstaverne ud på posterne. Grupperne får udleveret disse bogstaver, når de

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.

Læs mere

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 4. søndag efter Helligtrekonger 2017 Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt 20: Jeg ser dit kunstværk (Sperontes

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13. side 1 Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 1-13. To mennesker midt i livet, begge ramt af livets hårde slag. Hvor er Gud, og hvordan er Gud? Sådan kan et menneske spørge. Et menneske

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Trøstet sorg som slebet glas!

Trøstet sorg som slebet glas! Trøstet sorg som slebet glas! Matt 5,1-12 kollekt: Lissner, s. 214 Salmer: 573-575-654-321-775 Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi

Læs mere

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen 725-10-787 Valdemarsgudstjeneste. 15/6-07. 20.30. Johs. 3,16. Jørgen Christensen Læsning: Johannes 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

I havde fejret Rickys 18 ars fødselsdag derhjernme i lørdags. Ricky er død. Ricky døde natten til søndag.

I havde fejret Rickys 18 ars fødselsdag derhjernme i lørdags. Ricky er død. Ricky døde natten til søndag. Ricky er død. Ricky døde natten til søndag. I havde fejret Rickys 18 ars fødselsdag derhjernme i lørdags. Om aftenen tog Ricky til fest sammen med sine venner. Festen endte i tragedie. En tragedie, I der

Læs mere

Hvordan ser en lyserød elefant ud?

Hvordan ser en lyserød elefant ud? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. maj 2016 Kirkedag: Pinsedag/B Tekst: Jer 31,31-34; ApG2,1-11; Joh 14,15-21 Salmer: SK: 290 * 289 * 291 * 298,3 * 287 LL: 290 * 297 * 289 * 291 * 298,3

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14 Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1,1-5 - 1.Johannes Brev 4,7-11 - Johannesevangeliet 1,1-14 Glædelig jul! Sådan håber vi, den er for alle. At alle på én eller anden måde mærker at man hører

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016 Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016 Klokkeringning intro prælud. m. procession Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen svar Indledning om høst Læsning: Gud sagde:»jorden

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.søndag efter påske side 1. Første søndag efter påske Tekst. Johs. 20,15-19.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.søndag efter påske side 1. Første søndag efter påske Tekst. Johs. 20,15-19. 03-04-2016 side 1 Første søndag efter påske 2016. Tekst. Johs. 20,15-19. En samtale mellem to. En tidlig morgen på strandbredden ved Galilæa sø. En dag som alle andre, men en dag som ingen andre. Samtalen

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Tilgivelse. Tilgivelsestest Hvordan kan man bede om tilgivelse?

Tilgivelse. Tilgivelsestest Hvordan kan man bede om tilgivelse? Tilgivelse Er det altid vigtigt at sige undskyld? Hvorfor eller hvorfor ikke? Hvad synes du er sværest at bede om tilgivelse, når du har lavet en fejl, eller at tilgive nogen, som har gjort dig ondt? Tilgivelsestest

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016

17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016 17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016 Læsninger: Salme 40,2-6 Jud 20-25 Mark 2, 14-22 Salmer: 752: Morgenstund har guld i mund 729: Nu falmer skoven 320: Midt iblandt os er Guds rige 730:

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2 Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 402 448 v. 376 v.1-4 // 2 388 752 v.3-5 Ved gudstjenesten i dag fejrer vi tre små børns ankomst til verden. Tre små mirakler. For

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere