Særnummer udgivet i anledning af Rungsted Kirkes 100 års fødselsdag 12. maj 2007.

Transkript

1 Særnummer udgivet i anledning af Rungsted Kirkes 100 års fødselsdag 12. maj Akvarel af Rungsted Kirke ca

2 2

3 Foreliggende jubilæumsskrift udgives som anført på forsiden i anledning af kirkens 100 års fødselsdag, lørdag den 12. maj Bladet udgives som et særnummer af Sognebladet og udkommer mellem nr. 2 og nr. 3 af 37. årgang. Sognebladet, som kirkens første præst, efter udskillelsen fra Hørsholm sogn i 1971, pastor Svend Biørn, søsatte samtidig med sin tiltrædelse, er lige siden blevet udgivet uden afbrydelser 4 gange om året. Denne måde at markere kirkens 100 års dag på, med et jubilæumsblad udformet som et særnummer af Sognebladet, lægger sig i den forstand tæt op ad Svend Biørns festskrift i 1982, da kirken fyldte 75 år, for ad den vej for det første at sende Sognebladets grundlægger en stor tak for det solide sogneblad der forelå, da undertegnede fik lov til at overtage opgaven i 1989, og som lige siden har været til stor glæde og inspiration, men også for at vise at netop Rungsted Sogneblad nu på 37. år er med til at skabe den sognebevidsthed, der er så vigtig, både når det er hverdag, men også når menigheden i Rungsted med glæde og stolthed kan fejre sin kirkes 100 års fødselsdag. Forord Jubilæumsnummerets intention har været at give læseren et indtryk af kirkens historie, dens tilblivelse og de mennesker der lagde liv og sjæl i opgaven: at få en kirke her på stedet for 100 år siden, men også, især ved et fyldigt billedmateriale, at skabe et overblik over kirkens senere historie og udvikling. I den forbindelse skal der især lyde en stor tak til lektor Flemming Ib Nielsen for hans omhyggelige gennemgang af kirkens arkitektur og de forskellige stilarter der er repræsenteret i Rungsted kirke, til museumsinspektør ved Orlogsmuseet Jakob Seerup for hans fyldige artikel om kirkens kirkeskib Nellebladet, til orlogskaptajn Steen Vedel for portrættet af Juliane Braëm og til fotograf Jan Herrstedt for de flotte fotooptagelser. Også tak til alle øvrige, som har medvirket ved tilblivelsen af dette jubilæumsskrift. Endelig skal der også lyde en hjertelig tak til min gode ven grafiker, tegner og alt-mulig-mand, medlem af menighedsrådet Poul Bay for hans tilskyndelser, gode humør og store hjælpsomhed. Kære menighed! Tillykke til os alle. Hans-Henrik Nissen 3

4 Rungsted Kirke maj 1957 Postkort med Rungsted Kirke - sandsynligvis taget omkring 1913 havde fået deres egne kirker, Humlebæk fik en kirke i 1868, Vedbæk sin i 1871, og senere fulgte Tårbæk efter. Da jernbanen 1897 kom til Rungsted, tog byggeriet i denne del af kommunen til, og befolkningstallet steg stærkt. Ganske naturligt opstod da ønsket om en kirke i Rungsted. Rungsteds befolkning havde i ældre tid langt til kirke. Oprindelig måtte den søge Birkerød kirke. Den fik noget nærmere, da Hørsholm fik sin egen sognekirke i 1791, men Rungsted fiskerne følte sig ikke af den grund knyttet til Hørsholm. De havde deres egne traditioner, og de værnede om dem. Oprindelig havde sognets skole ligget i Rungsted; i slutningen af det attende århundrede blev den flyttet til Hørsholm. Det var fiskerne fortørnet over, og så sent som 1897, da der skulle bygges ny skole, krævede Rungsted fiskerne i en adresse til sognerådet, at skolen blev bygget nærmere Rungsted. Man opnåede kun at få den i Kohaveallen, og så fik man en forskole i Rungsted. En af dem, der først slog til lyd for en egen kirke her, var Kommandørinde Julie Braëm. Hun var datter af general Krabbe, helten fra Mysunde. Hun var en sjælden, begavet kvinde og meget religiøs. I mange år havde hun haft sit hjem på Rungstedhøj, og hun var nøje kendt med fiskernes liv. Hun forstod, at den lange vej til Hørsholm kirke efter ugens slid og møje var besværlig for dem. Hver søndag aften samlede hun dem derfor i sit hygge- Forskellige fiskerlejer langs kysten 4

5 lige hjem, hvor evangeliet blev læst op tilligemed en prædiken. Der blev sunget salmer, mens hun spillede på klaveret. Det var hende, der tog initiativet til at få en kirke i Rungsted, og takket være hendes utrættelige energi, blev der dannet en komité i Den kom til at bestå af kommandørinde Julie Braëm, frk. Johanne Pedersen, fru Ebba Ussing, født Puggard, fiskerne Chr. Jensen, Jens Jensen, Søren Jørgensen, Andreas Nielsen og deres hustruer, vognmand Erik Rasmussen med hustru, etatsråd William.Th. Malling, der blev kasserer, og professor J.L.Ussing, komiteens formand. Repræsentanterne for den fastboende befolkning dannede altså komiteens flertal, og de fiskere, der var med, var de førende i det lille fiskerleje. Den ældre generation mindes endnu disse djærve fiskere; de var alle af den slags, der blev fostret af det gamle fiskeris hårde vilkår. Det var intelligente mænd; nogle af dem kunne måske virke lidt fåmælte, men de havde deres mening om en sag, og de var ikke bange for at sige den. Da landliggere, der sad i komiteen, havde alle i mange år holdt til i Rungsted. Den ældste var komiteens formand, professor J.L.Ussing (f. 1820). Han var klassisk filolog og arkæolog, en mand med international berømmelse. Han havde den lykke til det sidste at bevare sin arbejdskraft, og et ungdommeligt sindelag. Hans tre sønner blev også kendte mænd. Henry Ussing blev stiftsprovst og sognepræst ved Frue Kirke, Niels Viggo Ussing var knyttet til universitetet som professor i mineralogi, og Carl Johannes Ussing blev en fremragende jurist, der fik sæde i den blandede domstol i Ægypten og endda formand for retten. Han døde kun 42 år gammel. I flere år havde han haft sommerbolig i Rungsted, og hans hustru Ebba Margrethe, f. Puggard, følte sig stærkt knyttet til Rungsted og var meget interesseret i kirkesagen. Blandt komiteens medlemmer må også nævnes etatsråd grosserer William Th. Malling, der påtog sig hvervet som kasserer. Han var en af hovedstadens kendte mænd, en flittig og påpassende forretningsmand, som havde samlet sig en meget betydelig formue. I maj 1904 supplerede komiteen sig med skolebestyrer Skovgaard- Petersen, grundlæggeren af Rungsted Statsskole, og direktør Carl Will, ligeledes en af Københavns store forretningsmænd. Han var knyttet til søforsikringen, var medlem af borgerrepræsentationen, en mand, der var højt anset for sin dygtighed, retlinethed og noblesse. Rektor Skovgaard-Petersen og dir. Carl Will blev sammen med vognmand, senere sognefoged, Erik Rasmussen valgt til byggeudvalg. Det lykkedes i løbet af tre år at få samlet de nødvendige penge til kirkens opførelse, og da jægermester Dinesen og fru Ingeborg Dinesen, ejere af 5

6 Rungstedgaard, skænkede en grund til den påtænke kirke, overdrog komiteen arkitekten professor L.H. Knudsen at udarbejde tegninger til kirken, så man kunne tage fat på dens opførelse. Ved en højtidelighed den 15. september 1905 nedlage sognepræsten i Hørsholm, pastor Joh. Friis, grundstenen til kirken. De tilstedeværende medlemmer af komiteen murede derefter hver sin sten. Udvalgets formand, prof. J.L.Ussing, havde sendt en telegrafisk hilsen med de bedste ønsker og en bøn for den nye kirke. På grund af sygdom var han forhindret i at være til stede, en måned efter afgik han ved døde. I foråret 1907 stod kirken færdig, og den 12. maj fandt indvielsen sted. Den blev foretaget af biskop Skat Rørdam og foregik på sædvanlig måde efter ritualet. Biskoppen, provsten samt flere af provstiets præster gik i procession fra Rungsted forskole ind til kirken, bærende de hellige kar, bibel og alterbog. Blandt de tilstedeværende var departementschef Holm fra kultusministeriet, birkedommer Boesen, sognerådsformanden, medlemmer af kirkekomiteen m.fl. Pastor Hatting, Humlebæk, trådte frem for alteret og lyste Guds velsignelse over indvielsen. Biskop Skat Rørdam holdt indvielsestalen, og fire af præsterne, Rungsted kirke

7 Kaae fratikøb, Kissmeyer fra Asminderød, Møller fra Birkerød og Provst Trojel fra Bloustrød, oplæste skriftsteder, og biskoppen foretog derpå indvielsen, hvorefter sognepræst Joh. Friis talte over dagens tekst. I 1921 vedtog kirkebestyrelsen ved rektor Skovgaard-Petersen at andrage om, at Rungsted kirke måtte overgå til selveje. Man havde i sin tid efter pålæg fra ministeriet indbetalt kr til stiftsmidlernes fond og mente derfor at kunne gå ud fra, at der ikke skulle indbetales yderligere beløb. Hørsholm sogneråd støttede dette andragende således, at udgifterne til vedligeholdelse og drift blev pålignet menigheden, men man krævede en yderligere indbetaling af kr til en vedligeholdelsesfond. For at fremme kirkens overgang til selveje tilbød fru Laura Hougaard, Rungstedgaard, af egne midler at bekoste en gennemgribende og meget kostbar restaurering og forskønnelse af kirkens indre, og det blev overdraget arkitekt Ingwersen at udføre dette arbejde. I efteråret 1922 meddelte kirkeministeriet, at kirken nu kunne overgå til selveje samtidig med at kirken blev genindviet den 17. december 1922, og der skulle ikke ske yderligere indbetaling til vedligeholdelse og driftsfond udover de allerede indbetalte kr Genindvielsen blev foretaget af biskop Ostenfeld. Rungsted Kirke ligger på Bolbrovej i Rungsted. Den er opført i romansk stil af mursten og består af tårn mod øst med våbenhus, skib og kor, hvorunder der er en kælder. Kirkens ydre er hvidtet, det indre rigt farvedekoreret. Prædikestolen er udført i træ med billedskærerarbejde i barokstil. I de fire felter findes nicheagtige fordybninger, hvor der er anbragt de fire evangelister, udskåret i træ. Disse statuer blev købt i København, men stammer fra Østrig. Døbefonten, der står på den modsatte side af prædikestolen, er udhugget i klæbersten (fedtsten) og forsynet med et messingfad. Over døbefonten findes på væggen en i stuk udført fremstilling af en due flyvende ned fra en sky. Koret er hævet ved tre trin over skibet,det er overdækket med en tøndehvælving og dækket som skibet. Altertavlen er udført i rigt billedskærerarbejde i træ og i barokstil. Den er delt i tre felter. I det mellemste felt er anbragt en kopi af van Dyck: Flugten til Ægypten. Denne kopi er malt af O. Vaeltl fra München. I de to sidefløje findes skriftsprog, udvalgt af pastor Alex. Reumert. Ligesom adskillige andre kirker, der ligger nær Sundet, har også Rungsted kirke et kirkeskib, en gave fra Marineforeningen for Hørsholm sogn. Det er en tro kopi af et orlogsskibet Nældebladet fra ca Det er udført af fisker Würtz i Snekkersten og meget grundigt restaureret af maskinmester Knud Erik Christensen, Usserød. Ved en stemningsfuld højtidelighed i september 1953 blev det ophængt i kirken. Viceadmiral Vedel, et barnebarn af kommandørinde Julie 7

8 Rungsted kirke lyder for første gang den 12. maj, og menigheden samles til festgudstjeneste, da vil man også i taknemmelighed mindes dem, der rejste denne kirke. Bragt i Hørsholm Sogns Menighedsblad 19. årg.. nr. 5/1959. Braëm, overværede højtideligheden. Da kirken blev bygget for 50 år siden, lå den på en åben mark. I dag ligger den i et tætbygget villakvarter med en stor befolkning. De mænd og kvinder, der tog initiativet til kirkens opførelse, var fremsynede; de gjorde en god gerning, og når den nye klokke LYKSALIGT DET FOLK, SOM HAR ØRE FOR KLANG HEROVENFRA! SKÆNKET AF MENIGHEDEN MAJ Ovenstående indskrift er at finde på klokken i Rungsted Kirke. En gave givet ved kirkens 50 års jubilæum 12. maj

9 Julie Braëm, f. Krabbe ( ) Malet omkring 1913 Kommandørinde Julie Braëm f. Krabbe ( ) levede det meste af sit voksenliv i Rungsted. Hun blev gift (1862) med løjtnant i søetaten senere kommandør Peder Holger Braëm ( ) og de første mange år af ægteskabet boede de i Nyboder om vinteren og om sommeren i Rungsted på det smukke Rungstedhøj, som stadigvæk ligger på Rungsted Strandvej nr. 93. Efter mandens død i år 1897 boede J. Braëm de sidste 23 år af sit liv i Rungsted. Hun var min oldemor. 9 Familien Braëm havde haft tilknytning til Rungsted siden 1804, hvor oberst Martinus Braëm købte Rungstedgård, hvor han boede til sin død i 1834, hvorefter gården blev solgt. Hans ældste søn, kommandør Johan Frederik Braëm beholdt det på godset liggende hus, Storkereden, som han omdøbte til Sømandshvile. Et andet hus, som man beholdt, var Rungstedhøj, hvor Johan Frederiks ugifte søster, Elise Braëm boede. Hun testamenterede det ved sin død i 1872 til sin nevø, ovennævnte Peder Holger og hans kone Julie.

10 Det Rungsted, som Julie Braëm levede i i tiden omkring 1907, var et samfund i stærk udvikling. Allerede fra begyndelsen af 1800-tallet havde mange københavnske familier bygget landsteder omkring Hørsholm og Rungsted, muligvis inspireret af Ewalds Rungsteds Lyksaligheder og vel også på grund af stedets umiddelbare charme og naturskønhed. Men udviklingen tog først rigtig fart, da jernbanen mellem København og Helsingør åbnede i Og da Jernbanen så at sige skar Hørsholm og Rungsted fra hinanden, var det vel nærliggende at få en kirke til dem, der boede længst væk fra Hørsholm. Julie Braëm var primus motor i bevægelsen for at få bygget en ny kirke i Rungsted og var efter familieoverleveringen den, der stod for indsamling af pengene til formålet. Hun havde en udadvendt natur, havde en stor omgangskreds på stedet og skrev breve dagligt til familie og venner. Mange af disse breve er bevaret i familiearkivet og vidner om en person, som var levende optaget af tidens spørgsmål og af kunst og litteratur. Hun korresponderede med Jeppe Åkjær, Agnes Sloth Møller, Carl Nielsen, var veninde med maleren Antonore Christensen og andre af tidens skønånder. Hun skrev selvfølgelig også til alle rige og indflydelsesrige personer, der kunne tænkes at ville yde en skærv til det gode kirkeformål. På hendes bord stod en stor sparegris med påskriften Rungsted Kirke, som vist ingen slap gratis forbi. Det her viste billede er malet af en af hendes malerbekendtskaber, hvis navn ikke er mig present. Kun husker jeg fra et af Julies breve til datteren, Charlotte, at vedkommende bekendt havde lovet at male billedet mod at få kost og logi i den måned, det skulle vare. Det tog så ikke mindre end 6 måneder at male billedet, hvilket irriterede Julie Braëm ikke så lidt, og tilmed var hun utilfreds med resultatet. Billedet er malet omkring det tidspunkt, hvor indsamlingen til Rungsted Kirke fandt sted. Det var en glædesdag for hende og alle andre i det nye sogn, da kirken stod færdig og kunne indvies i maj Som sidste bidrag forærede hun kirken en sølvtallerken til brug ved altergangen. Julie Braëms datter Charlotte blev i 1892 gift med løjtnant i søetaten Helge Vedel, og deres ældste datter, Agnete blev i 1916 gift i Rungsted Kirke med genboens søn fra Flakvad, Carl Ahlefeldt-Laurvig. Agnete og Carl arvede Rungstedhøj ved Julie Braëms død i 1920 og boede der til Dermed endte familiens tilknytning til Rungsted efter 132 år. Men 22 af slægtens medlemmer ligger begravet på et nu fredet gravsted på Hørsholm kirkegård. Orlogskaptajn Steen Vedel 10

11 Arkitektur og stilarter i Rungsted Kirke Formålet med det skrevne er at påvise, hvorledes mange forskellige perioders stilarter i arkitekturen er repræsenteret i Rungsted Kirke. I årene blev de fleste af de nuværende landsbykirker bygget. De blev lagt som centre i landsbyerne, men Øresundskysten havde ingen landsbyer; de lå længere inde i landet, og landsbyerne, der ender på holt og rød, blev først grundlagt i den følgende periode. Kysten var kun befolket af fattige fiskere, og skulle Rungsteds beboere i kirke, måtte de helt til Birkerød. Først i 1700-tallet skete der en ændring i disse vilkår. Kristian 6. ( ) lod Hørsholm Slot med tilhørende kapel bygge, og da dette slot blev revet ned, byggedes på stedet den nuværende Hørsholm Kirke (1823), der blev sognekirke. Imidlertid føltes vejen fra kysten til kirken stadig lang, og det var derfor rimeligt, at Rungsted med den stigende befolkning langs Øresundskysten i sidste halvdel af 1800-tallet fik sin egen kirke. Det var i forvejen sket i Tårbæk, Vedbæk, Humlebæk og Espergærde. Ejerne af Rungstedlund Jægermester Dinesen og fru Ingeborg Dinesen skænkede en grund, efter at en komite var nedsat i juni Grundstenen blev lagt 15.september 1905, arkitekten var professor L.H. Knudsen, og indvielsen af kirken fandt sted 12. maj Den blev indviet af sjællands biskop Rørdam. Kirken blev ikke sognekirke, men skulle betjenes fra Hørsholm Kirke ved pastor Friis. Kirken var blevet opført ved frivillige bidrag. I 1922 gennemgik den en restaurering, en genindvielse ved biskop Ostenfeld fandt sted, og i januar 1923 overgik den til selveje. Ved restaureringen var det navnlig kirkens inventar der ændredes. Kirken blev bygget i en stilperiode, der kaldtes historismen, hvor arkitekten frit kunne kombinere træk fra tidligere historiske perioder. Man var i tiden fra 1864 til 1. Verdenskrig meget historisk bevidst, og selv om man var meget national, forholdt man sig i høj grad åben over for den store verden. 11

12 brede midtergang. I Tårbæk og Humlebæk bevarede man traditionerne for tårnets placering i vest, men i Rungsted vender man rundt, så tårnet står i øst. Det må skyldes hensynet til, at indgangen skulle ligge nærmest Bolbrovej. Våbenhuset, som for længst havde mistet sin oprindelige betydning, har nu en nærmest vindfangsfunktion og bliver derfor udgjort af nederste niveau i tårnet. Jeg vil nu søge at påvise, hvordan man i Rungsted Kirke søger at forene træk fra såvel fortidige religioner som stilarter. Når huse i den danske jernalder blev bygget med kun én længe, blev de altid lagt i retningen øst-vest med langsiderne mod syd og nord. Vi har overvejende vestenvind, og huset rammes da af mindst mulig vind. Endvidere opvarmes sydsiden af solen. Alle vore landsbykirker fra tiden efter 1100 fortsætter denne tradition. Koret vender mod øst mod den opgående sol, der ved morgenmessen falder på alteret. Senere tilføjes efter 1250 gerne et tårn i vest og et våbenhus i syd. Her kom mændene ind, kvinderne kom ind ad en modsat dør i nord. Inde i kirkens skib havde mændene derfor plads i sydsiden, kvinderne i nordsiden, selv om ingen af dem næppe havde siddepladser på det tidspunkt. En rest af denne kønsdeling er alle kirkers Den ældste kultur, som har sat sit præg på Rungsted Kirke, er Ægypten. Kirketårnets tag udgøres af en pyramide. Den figur kender vi fra de ægyptiske kongegrave ca f.kr.. Den græske historiker Herodot nævner pyramiderne blandt verdens syv underværker. Pyramiden skulle sikre den afdøde faraos udødelighed. Den græske oldtid. Blandt denne tids bygningsværker står endnu Parthenons ruin Athen. Kirkeskibet har en grundplan som dette og mange andre græske templer. Af andre elementer fra denne tid kan nævnes den korintiske søjle. Den ses som halvsøjler på hver side af skibets indgangsdør. 12

13 Den romerske oldtid. Fra denne tid er bevaret Pantheon, der oprindeligt var et tempel, men senere blev en kristen kirke. Bygningen er rejst i 2. Århundrede efter Kristus, og dens indre modtager alt lys gennem et cirkulært hul loftet. Den blev senere gravsted for Rafael og Italiens konger. sten er kalket over, og det er Rungsted Kirke også, så man knap kan se, at den er bygget med 1900-tallets mursten. Derved får man jo en illusion af middelalder. I Rungsted Kirke går skibets mure helt op i det indre tagdække, og dette passer ikke til den romanske stil, der har fladt bjælkeloft. Gotisk stil fra 1300 og 1400 tallet er repræsenteret ved døren fra kor til sakristi. Her ses over døren den gotiske fladbue. Denne er svagt hvælvet eller er mere præcist et elipsebueudsnit. Det interessante er og så, at over denne findes en romansk rundbue. Rungsted kirkes kor har i lighed med omtalte kirke ingen vinduer, men får alt lys fra oven. Forskellen er så, at mens Pantheon er dækket af en kuppel, udgøres loftet i Rungsted af en tøndehvælving. Romersk stil fra den katolske middelalder kaldes også po-pulært for rundbuestilen. Den er i Rungsted Kirke repræsenteret af de rundbuede vinduer, der ganske vist er meget større end deres forgængere fra middelalderen. Mange romanske middelalderkirkers ydre mur i natur- Renæssancen fra 1500 tallet. Efter reformationen i 1536 var man umiddelbart interesseret i, at Guds ord skulle stå i centrum, og derfor blev adskillige skriftordsaltertavler skabt. 13

14 Siderne af altertavlen fra 1920 erne repræsenterer denne tid, og teksterne er valgt af den datidige præst, men det interessante er, at altertavlerne som helhed er i barok (1600 tallet). Ægypten. Vi møder den hellige familie. Jomfrumoderen og Jesusbarnet er i centrum, og lyset falder på dem, mens Josef træder tilbage i billedets skyggeside. Man ser klart Hvor er din bolig vidunderlig, Hærskarers Herre! Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Selv spurven finder sig et bo, og svalen en rede, hvor den lægger sine unger, ved dine altre, Hærskarers herre, min konge og min Gud. Lykkelige de, der bor i dit hus, til stadighed kan de prise dig (Sl. 84,2-5) Altertavlens felter er adskilt af typiske snoede baroksøjler, som også går igen på prædikestolen. Denne søjles berømteste udførelse er nok Berninis i baldakinerne over Skt. Peters grav i Peterskirken, men forlægget går helt tilbage til Konstantin d. Stores Peterskirke fra 300 tallet. Skriftordene på altertavlens to sidefløje er udvalgt af den daværende præst Alex Reumert og er gengivet efter samtidens bibeloversættelse. Midterfeltet er en kopi fra 1922 af den flamske maler van Dycks Flugten til tanken: Josef ledsager moderen og barnet, men han er ikke barnets fader. Josef er bevidst malet som en ældre mand for at minde beskueren om, at han ikke er barnets fader. Maria holder heller ikke barnet som en moder, der støtter sit barn. Det er i stedet placeret i en diagonal linie fra øverste venstre til nederste højre hjørne, og følelsen, der skal illustreres, bliver den gensidige kærlighed. Vi møder med andre ord et motiv, som næppe kunne anvendes i kirkerummet i århundredet efter reformationen. 14

15 prædikestolen kan måske skyldes, at den i 1922 fandtes på væggen bag døbefonten i venstre side (se foto side x). Oprindelig har prædikestolen haft indgang fra sakristiet, men det sker nu fra skibet, og ved denne ændring har prædikestolen fået en drejning, hvorved den sidste evangelist er kommet lidt i skammekrogen. Van Dyck: Flugten til Ægypten (Kopi 1922) Prædikestolen er udsmykket med den traditionelle fremstilling af de fire evangelister med deres symboler, attributter eller logoer ville man måske sige i vore dage. Mennesket, løven, oksen og ørnen. Under de udskårne figurer kan navnene i øvrigt læses, hvis man ikke er hjemme i symbolikken. Anvendelse af attributter rækker så langt tilbage som til de græske guders fremstilling og fik en rig udvikling i middelalderens kirkekunst. Evangelisterne hører selvfølgelig til på prædikestolen, for her forkyndes evangeliet. Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord (Rom. 10,17) 1800 tallet. I denne periode blev det almindeligt at anbringe døbefonten nær alteret, hvor de tidligere stod ved indgangsdøren, for man skulle jo døbes, før man kunne overvære nadverhandlingen, men Grundtvigs tanke om badet og bordet som sammenhørende sejrede overalt. En anden ide fra samme århundrede var, at alteret, der tidligere kun havde to Man mangler heller ikke i udsmykningen barokkens druer, symbolet for Kristus eller kristendommen som det sande vintræ. Det eneste, man savner, er Helligånden, som ofte ses over præstens hoved, men dette fravær på 15

16 Kirkes skib Nellebladet blev hængt op i Det var med i slaget i Køge Bugt 1710, som mindes med Ivar Huitfeldts søjle på Langelinie og Ingemanns: Vift stolt på Codans bølge. Rungsted kirkeklokke var oprindelig af stål, men ved 50 års jubilæet i 1957 fik man en ny; denne gang af malm, et materiale, som Grundtvig også nævner i sin salme Kirkeklokken. Herved var man vendt tilbage til den gamle kirkeklokketradition. lys, et for den gamle og et for den nye pagt, blev forsynet med en syvarmet lysestage, som er et klassicistisk levn fra Titusbuen i Rom. Den jødiske olielampeholder blev til en lysestage, og en sådan blev skænket Grundtvig. Efter hans død endte den meget senere på alteret i Marmorkirken (Frederikskirken), og det er muligvis derfra, den har bredt sig ud over landet tallet. En nyskabelse i den nyeste tid er udbredelsen af de levende lys, og kransen af disse omkring døbefonten opsat ved særlige lejligheder repræsenterer en smuk nyskabelse i kirkeinventaret. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses (Rom. 10,17) Jeg er verdens lys. Den der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys (Joh. 8,12) Et sidste træk fra 1800 tallet var ophængningen af modelskibe i kirkeskibet, en smuk tradition om livet som en sejlads mod evigheden. (Se omtale side 18). Enkelte skipperbyer havde tidligere kendt til skikken, og den bredte sig nu til næsten alle kirker. Det var tilfældet, at modelskibene altid havde et virkeligt forløb. Rungsted Herved er vi nået til i dag, og man må håbe, at de nye slægter må tage fortidens arv til sig på en så smuk måde, som Rungsted Kirke vidner om. Flemming Ib Nielsen 16

17 Opstandelseskorset Rungsted kirke maj 2007 om han ville fremstille et kors til Rungsted Kirke. Menighedsrådet sagde ja til at modtage korset. Arbejdet med at finde materialet til korset gik i gang. Der var enighed om, at det skulle være dansk moseeg. Ib Berggreen fandt derefter, ved at kontakte museer, skovdistrikter og mange private personer, frem til et stykke træ, som både er stort nok og som ikke er porøst. Det pågældende stykke træ er for ca. 10 år siden fundet i en mose ved Filskov. Korset er ophængt på væggen bag døbefonten for at symbolisere den tætte forbindelse mellem dåb og opstandelse. Initiativgruppen På en menighedsrejse i Luthers fodspor i 2005 besøgte vi kirken i Torgau, som er indrettet efter Luthers ideer. En lille gruppe af deltagerne, som havde talt om savnet af et kors i vores kirke, blev, da vi trådte ind i kirken i Torgau, slået af skønheden af et meget enkelt kors, som hænger i denne kirke. Vi besluttede, at nu måtte der gøres noget for sagen. Vi kontaktede menigheden i Torgau, som med glæde gav tilladelse til, at deres kors blev brugt som forlæg for vor udgave. Ib Berggreen, Rungsted, som er møbeldesigner og snedker, blev spurgt 17

18 Kirkens hellige kar Kirkens altersølv er meget smukt og her er det igen familien Braëms navn, man støder på. Kanden bærer indskriptionen: Commandeur P. F. Braêm. Erindring af Matros Corpfet, 23. november Til Kirken i Rungsted fra Commandeur T. Braëm. Disken der bruges til oblaterne ved altergangen, er i senbarokstil med kraftig ciselering på kanten. Den har inskriptionen: Fra Kommandør P. H. Braëms Efterladte til en Kirke i Rungsted Rungsted Kirkes kalk, skænket af familen Braëm. num) S(alvator) = Jesus menneskets frelser / I(n) H(oc) S(igno vinces) = ved dette tegn skal du sejre / I(n) H(oc) S(alus) = I dette findes frelsen. Oldkirkeligt Jesusmonogram, der består af de tre første græske bogstaver i navnet JESus. Monogrammet latiniseredes i 1400-tallet og fik følgende fortolkning: J(esus) H(omi18

19 Kirkeskibet i Rungsted Kirke Nellebladet Med sin rigdom af bælter, sunde og hyggelige havnebyer kan Danmark ikke løbe fra, at vi er et søfartsland. Det sætter sit præg på sproget; når vi har et projekt, har vi noget på bedding og når projektet er færdigt løber det af stabelen. Også i vores kirker er der umiskendelige spor af vores arv fra søfarten. Ikke blot samles menigheden i et kirkeskib, men i skibet hænger også ofte et eller flere kirkeskibe. Disse skibsmodeller er fra gammel tid votivgaver, ofte skænket af søfarende og ophængt som et symbol på menighedens fællesskab eller ligefrem som en tak for bistand eller redning fra overståede farer til søs. I Rungsted Kirke hænger en skibsmodel forestillende orlogsskibet Nellebladet, der løb af stabelen på Nyholm i København i Modellen er som så mange andre danske kirkeskibe bygget af en sømand. Det var fisker Würtz i Snekkersten, som byggede det som hobbyarbejde i 1930 erne. Men i første omgang var 19

20 det ikke tænkt som kirkeskib. Det var en tilfældighed der gjorde, at herreekviperingshandler Kurt Schou faldt over det i en vaskekælder, hvor det var i en noget sørgelig forfatning. Schou, som længe havde næret ønske om at anskaffe et kirkeskib til Rungsted Kirke, tog kontakt til Hørsholm- Rungsted Marineforening, og her foranstaltede man en grundig restaurering ved den fingernemme maskinmester Knud Erik Christensen. Modellen blev ophængt i kirken ved en festlig ceremoni i anledning af Marineforeningens ti-års jubilæum i september I Hørsholm-Rungsted Marineforenings festskrift i anledning af foreningens 25-års jubilæum i 1968 kan man bl.a. læse om begivenheden: På vores 10-års stiftelsesdag var vi arrangør af et storstilet arrangement, der startede om lørdagen, da torpedobåden Musvågen anløb Rungsted havn. Om aftenen var der tappenstreg gennem Hørsholm med orkester fra Usserød til ridebanen. Søndag morgen kl. 8,30 samledes vi på ridebanen, for med orkester i spidsen at føre kirkeskibet, der var skænket af Kurt Schou, til Rungsted Kirke. Ved kirken blev vi modtaget af viceadmiral Vedel, kommandør Ibsen, Bønnelykke, borgmester Johan. Esbensen, pastor Dichmeis og pastor Petersen. Det blev en meget stor dag for foreningen. At viceadmiral A.H. Vedel var nærværende ved ophængningsceremonien var dobbelt betydningsfuldt. Dels havde han indlagt sig uvisnelig hæder ved den 29. august 1943 modigt at beordre flåden sænket, så den ikke faldt i tyske hænder, dels var han barnebarn af kommandørinde Braëm, som i sin tid havde taget initiativ til at bygge Rungsted Kirke. I 1953 stod han på sin karrieres højde som Chef for Søværnet og NATO Flag Officer Denmark. Skibets historie Det oprindelige orlogsskib Nellebladet var konstrueret af den hollandske Ian Schiøt eller Schudt. Det søsattes 6.december 1693 på Nyholm i København og undergik en mindre ombygning i Ved en prøve d. 15. juni 1694 hed det om skibet, at det sejlede vel. Det kom til at gøre tjeneste i den danske flåde i mange år både i krig og fred. Først i 1739 ophuggedes skibet. Hvis vi ser på de tekniske specifikationer, ses det, at skibet var 130 fod og syv tommer langt (lidt over 40 meter) Bredden var 32 fod, seks tommer (lidt over 10 meter). Det stak 14 fod og ni tommer dybt (ca. 4,5 meter). Besætningen var på 360 mand, og det var bestykket med 52 kanoner. De største af kanonerne var 18-pundige (hvilket vil sige, at de skød med kugler, der vejede ca. 9 kg. stykket). Man anbragte typisk de største kanoner på underste dæk, hvilket sikrede en vis stabilitet i skibet tallets første år var forholdsvis rolige, så skibet kom ikke i kamp før det blev ganske gammelt. Det blev under Store Nordiske Krig , 20

21 Nellebladet fik sin ilddåb. Her kæmpede Danmark-Norge med arvefjenden Sverige om at tilbageerobre de tabte provinser øst for Sundet. Skibet blev udrustet og indgik i årene i Østersøeskadren, først under Rasmus Krag, siden med Henrik Brandt som chef. Krag rapporterede blandt andet, at da han i 1710 opbragte 12 defensionsskibe, var der et, der førte 60 kanoner, som sejlede bedre end Nellebladet, alene med begge sine mærssejl på rand, da han havde sat alt, hvad trække kunde. En engelsk collier løb ham en anden gang forbi i læ og avancerede 5-6 kabellængder og var da til luvart. Krag beskrev Nellebladet som et ældre skib af slet facon og sejlads. Dog kan skibet ikke have været helt håbløst, for den 24. april 1715 deltog det i et af de mest succesrige søslag, den danske flåde nogensinde har udkæmpet. Det var i det andet slag ved Kolberger Heide, at Nellebladet under kommando af kaptajn Hans Kaas indgik i en dansk eskadre med otte linieskibe og tre fregatter under ledelse af admiral Christian Carl Gabel. Da det lykkedes den danske linie at lukke en underlegen svensk eskadre inde i det sydvestlige hjørne af Østersøen uden mulighed for at undslippe, valgte den svenske admiral Wachtmeister at sætte sine skibe på grund i Kieler Fjord. Svenskerne tabte ved den lejlighed ikke mindre end fire linieskibe og to fregatter foruden 2500 mand døde og sårede. Selvom et af de svenske skibe var så beskadiget, at det ikke kunne bringes flot, var de øvrige erobrede skibe en fantastisk gevinst for den danske flåde. På dansk side var tabene 65 døde og 220 sårede. Nellebladets chef, Kaas, blev for sin bravour i slaget ved Kolbergheide forfremmet til kommandør. I anledning af det heldige slag lod kongen slå en medalje med den begejstrede indskrift: Ved Guds Kraft vor Fiende Falt Seyer, Seyer over alt. Kolberger Heide blev højdepunktet i Nellebladets karriere. Fra nu af gik det den gale vej. Hele perioden lå skibet i hovedreparation ved Holmen i København. Reparationen blev næsten lige så dyr, som hvis man havde bygget et nyt skib. Og den store investering til trods, var Nellebladet 21

22 ikke længere noget velsejlende skib. Det blev udrustet og sejlede i eskadre en enkelt gang i 1727, men henlå ellers i Flådens Leje ved Holmen i mange år, før det endelig i 1739 blev kasseret og ophugget. Skibets navn Skibets navn Nellebladet hentyder til det nældeblad, som var hertugdømmet Holstens heraldiske symbol. Det var sådan, at man navngav skibene i den danske flåde således at de største med op til 90 kanoner var opkaldt efter den siddende konge og den kongelige familie. De skibe, der var lidt mindre blev hyppigt opkaldt efter landsdele eller øer. Et sådant skib var Nellebladet med sine 52 kanoner. Et skib, der var opkaldt efter Holsten kunne enten hedde Holsten eller Nellebladet, det tog man ikke så nøje. I dag ville de fleste nok ikke umiddelbart forstå sammenkædningen mellem det heraldiske symbol og landsdelen, men i samtiden kendte og forstod de fleste sammenhængen. På skibets agterspejl anes, at det er udsmykket med udskårne nældeblade. Museumsinspektør Jakob Seerup, Orlogsmuseet Rungsted kirkes logo Tabgha-mosaikken (ca. 470) Rungsted kirkes logo 1971 Svend Biørn, sognet første præst efter selvstændigheden (foråret 1971), var en facetteret og spændende personlighed. Ved siden af præstegerningen, var han blandt andet grebet af det Gamle Testamentes sprog og kultur. Især arkæologien og udgravninger i det hellige land havde hans store interesse. Noget andet var Svend Biørns humoristiske og ofte skarpe stregtegninger. Små vignetter, der fandt vej til papiret, når det var brug for en understregning eller humoristisk bemærkning i bl.a. Rungsted Sogneblad, som ligeledes er en af 22 Svend Biørns mange fortjenester. Derfor kan det heller ikke undre, at netop Svend Biørn var den rette til både at finde og gengive den smukke, gamle gulvmosaik, der befinder sig foran alteret på det sted, hvor traditionen tidligt (omkring år 300) mente at Jesus havde foretaget det første af sine to bespisningsundere( se Mattæus 14,13-21). Den første kirke på stedet Tabgha, som befinder sig ved den nordvestlige del af Galilæas søbred, er bygget omkring år 350. Hans-Henrik Nissen

23 Præster ved Rungsted Kirke siden 1971 Svend Biørn Hans-Henrik Nissen Charlotte Nørballe Bodil Bang-Berthelsen

24 Messehagler i Rungsted kirke Hvid/Gylden = renhed, glæde, hellighed og uskyld. Kirkens festfarve. Anvendes 1. søndag i advent - jul - Maria bebudelses dag - påske - Kristi himmelfarts dag - Alle helgens dag. Monogramkors/ græsk kors (4 lige lange sider) formet af X + P = KR(istus). A og - (Alfa og omega) = første og sidste bogstav/altings begyndelse og ende (se Åb.22,13). Det hele er omgivet af en cirkel, der symboliserer evighed. Cirklen er anbragt på et gaffelkors/messehagelkors, der symboliserer treenigheden. Rød = lidenskab, kærlighed, ånd, ild og blod. Anvendes 2. juledag (Sankt Stefans dag) og pinsedagene. De fire evangelister. Mattæus= et bevinget menneske. Lukas= en bevinget okse. Markus = en bevinget løve. Johannes = en ørn med udbredte vinger (se Åb.4,6-8). De fire symboler, omgivet af en cirkel = evigheden, er anbragt i centrum af et latinsk kors. Grøn = vækstens og håbets farve. Anvendes i Helligtrekonger- og Trinitatistiden. Kristusnavnets første og andet bogstav = XP(ISTOS). Over og under kristogrammet (uden for billedet) en strålende sol = opstandelsen og tre græske kors = treenigheden. At det græske kors har fire lige lange arme /sider symboliserer, at Kristus 1: åbnede himlen 2: knuste helvede 3: skænkede nåden 4: gav syndernes forladelse. Violet = ånd, alvor og anger. Anvendes i bods- og fastetiderne: Advent, søndag septuagesima til midfastesøndag (fastetiden), palmesøndag samt på bededag. Kristogram. Første og andet bogstav i navnet Kristus. Bogstaverne - og - (stammer fra det græske alfabet - det sprog det nye testamente oprindelig er skrevet på) = første og sidste bogstav. Kristus er altings begyndelse og ende. Kristogrammet er anbragt midt på et Messehagelkors. 24

25 Rungsted kirke maj 2007 Fra kirkens indvielse den 12. maj 1907 og frem til maj måned 1971 fungerede kirken i Rungsted som Hørsholm sogns annekskirke. Hørsholm og Rungsted var indtil dette tidspunkt ét sogn, der blev betjent af 3 præster. Højmessen gik på skift præsterne i- mellem, således at der altid blev afholdt gudstjeneste i både Hørsholm og Rungsted kirker. Hvad de kirkelige handlinger angik, forsøgte man i videst mulig omfang at benytte Rungsted kirke, når henvendelsen kom fra sognebørn, der boede i rungstedhjørnet af Hørsholm sogn. I løbet af 50-erne og 60-erne er tilflytningen til det attraktive Rungsted område imidlertid blevet så stor, at ønsket om et selvstændigt Rungsted sogn begyndte at røre på sig. Hørsholm menighedsråd tog derfor kontakt til de kirkelige myndigheder, der straks gik i gang med at lægge en ny sognegrænse, så man i foråret 1971 ved kongelig resolution kunne erklære Rungsted sogn for selvstændigt. Et sogn med omkring 6000 sognebørn. Første møde i det nyoprettede Rungsted menighedsråd fandt sted den 3. maj Den første store opgave blev selvfølgelig at finde præst og præstebolig. Svend Biørn blev sognets første præst. Han kom fra Kastellet og blev indsat 1. november Præstboligen blev en smuk patriciervilla fra 1917, beliggende skråt overfor kirken på Bolbrovej 10b. 25 Kordegn og kirkeassistent blev Magnus og Marie Bredvig, som Svend Biørn tog med sig fra Kastels kirken. De var meget passende - i stand til at købe den gamle skole i Rungsted på Bolbrovej 13 som deres nye hjem. En bolig, der ikke alene lå lige overfor den nyerhvervede præstebolig, men som også lå lige overfor kirken. Et meget heldigt køb, idet man kort efter fik tilladelse til at indrette kirkekontor i huset på Bolbrovej 13. Da det nye sogn ikke havde noget møde- og undervisningslokale, foregik al konfirmandundervisning i kirken, mens sognets øvrige møder og arrangementer foregik i Præsteboligen eller var henlagt til spejderhuset på hjørnet af Bukkeballevej og Enghave. En nødløsning, der fandt sin lykkelige afslutning, da sognet i efteråret 1974 kunne ibrugtage den nybyggede konfirmandstue på Bolbrovej 10b. Hermed var der skabt fornuftige arbejdsbetingelser for det nye sogn, der brugte de kommende år på at konsolidere sig. Både økonomisk for lån til både præstegård og konfirmandstue, samt til to store, men nødvendige investeringer: et nyt varmeanlæg til kirken og et Conrad Christiansen orgel på 19 stemmer, krævede sit, samt det forhold, at det nye sogn i Rungsted måtte bruge både tid og kræfter på at frigøre sig fra det gamle modersogn. Som alt andet vigtigt, krævede også denne overgang selvfølgelig sine kampe med nuværende og tidligere sognebørn, der ikke ville finde sig i de nye sognegrænser. Da kirken i

26 1982 kunne fejre sit 75 års jubilæum, var meget af dette faldet på plads. I efteråret 1987 fratræder kordegn Magnus Bredvig sit embede, der overtages af Jørn Hygild Andersen, der kan flytte ind i det fine, nye kirkekontor, man havde ladet bygge i kirkens nordvestlige hjørne. Jørn Hygild Andersen var en meget afholdt og skattet medarbejder, som døde ganske uventet af et hjerteslag i september I maj måned 1988 bliver menighedsrådet nødt til at konstituere pastor Bror Thomsen i embedet, idet Svend Biørn bliver alvorligt syg og dør den 8.december Bror Thomsen passer embedet indtil 1. juni 1989, hvor menighedsrådet enstemmigt indstiller cand. theol. Hans-Henrik Nissen som sognets nye præst. En stor opgave, i et sogn med mange konfirmander og kirkelige handlinger, hvorfor de kirkelige myndigheder, efter menighedsrådet anmodning, valgte at oprette yderligere en halvtidsstilling i Rungsted sogn. Sognets første hjælpepræst cand.theol. Charlotte Nørballe bliver ansat den 1. februar En stilling uden bopæl, hvorfor menighedsrådet udbygger kirken med en tiltrængt sidebygning (med tilnavnet Arken ), der stod færdig i foråret 1993, til at rumme både kontor til hjælpepræsten, samt et tiltrængt lokale til især børn og unge familier under gudstjenesten. Charlotte Nørballe fratræder til fordel for en stilling som sognepræst i Bistrup sogn, Fredensborg Provsti, den 1. november 1995 og i stedet tiltræder cand.theol. Bodil Bang-Berthelsen embedet den 1. april En præstestilling, der i løbet af 1998 udvides med en halvtidsansættelse som hospitalspræst på Hørsholm sygehus. En stillingsforøgelse, der muliggør køb af præstebolig 2, som ligger på Peder Oxesvej 5 i Rungsted. Frygt ikke - tro kun De senere år op til 100 års jubiliæet har været brugt på mange både gamle og nye aktiviteter. Det siger næsten sig selv, at med et gennemsnit på omkring 130 kirkegængere pr. gudstjenste, 115 konfirmander, 50 minikonfirmander og mange kirkelige handlinger og arrangementer, der strækker sig lige fra ældremøder, studiekredse, aftengudstjenester, babysalmesang, sognemiddage og pilgrimsvandringer, er der bestemt meget at glæde sig over og at sige tak for. Op til jubilæet den 12. maj 2007 har menighedsrådet sørget for en fornem renovering af især kirkens alter og prædikestol, samt en udvidelse af sognets konfirmandstue på Bolbrovej 10b, så menigheden i Rungsted også fremover kan glæde sig over gode forhold. Hans-Henrik Nissen 26

27 Tal fra Rungsted Sogn 1975/ Fødte drenge Fødte piger Døbte Navngivet 11 5 Konfirmerede Viede Døde Bisættelser/ begravelser i Rungsted Kirke Bisættelser/ begravelser uden gejslig medvirken 1 6 Udmeldelser af Folkekirken 16 3 Genindtrædelser 1 5 Antal altergæster 3244 Antal kirkegængere (andagt & højmesse) 8960 Kilde: Rungsted Kirkekontor 27

28 28