University of Copenhagen. Gnostikerne som genskrivere Halvgaard, Tilde Bak. Published in: Collegium Biblicum Årsskrift. Publication date: 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "University of Copenhagen. Gnostikerne som genskrivere Halvgaard, Tilde Bak. Published in: Collegium Biblicum Årsskrift. Publication date: 2012"

Transkript

1 university of copenhagen University of Copenhagen Gnostikerne som genskrivere Halvgaard, Tilde Bak Published in: Collegium Biblicum Årsskrift Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Halvgaard, T. B. (2012). Gnostikerne som genskrivere. Collegium Biblicum Årsskrift, 16, Download date: 02. Jan. 2017

2 CBÅ (2012) GNOSTIKERNE SOM GENSKRIVERE Indledning Et essay, der skal omhandle gnostikerne som genskrivere, altså drejer sig om, hvordan gnostikerne producerede genskrevet Skrift, er i sig selv et dybt problematisk foretagende. For et sådant essay må uundgåeligt begynde med definitioner af først den ene del af overskriften gnostikerne og så bagefter af den anden del genskrevet Skrift. Begge termer har i deres respektive forskningshistorier givet anledning til megen diskussion. De er fra tid til anden endog blev afskaffet fuldstændigt, for så alligevel at hænge ved, idet de dog hver især indfanger nogle centrale motiver, som kan være vanskelige at beskrive på anden vis. Begge termer kan beskrives som paraply-begreber, der volder problemer, især fordi de er for brede til, at de i virkeligheden giver nogen mening. Gnosticisme Det er efterhånden en velkendt sag, at begrebet gnosticisme siden midten af 90 erne har fået en hård medfart. Med Michael Williams bog fra 1996, Rethinking Gnosticism, 1 blev begrebet forsøgt opgivet gennem en række tilbagevisninger af de hæresiologiske udfald mod de såkaldte gnostikere. Williams gjorde for alvor op med fordommene og klichéerne om gnostikerne som dualistiske, verdensfjendske libertinere. Hans forslag om, at vi nu skulle til at kalde teksterne for bibelsk demiurgiske, har dog aldrig rigtig fundet fodfæste i gnosis-forskningen. Man har derimod vænnet sig til at skrive gnosticisme (med gåseøjne), hver gang man har haft brug for at tale om disse uortodokse folk og deres tekster. Det handlede for Williams, som det også gjorde for Karen King i hendes bog What is Gnosticism? fra 2003, 2 om at gøre opmærksom på de farer, der unægtelig hægter sig ved brugen af kategorien gnosticisme. Når man taler om gnosticisme, ligger der nemlig implicit allerede en forforståelse af forfatterne og deres tekster som kætterske. Deri blandet alle de fjendtlige og ofte overdrevene beskrivelser af gnostikerne, som findes hos hæresiologerne (som f.eks. Irenæus og Epifanius), og som man i tiden før Nag Hammadi-fundet i 1945 i høj grad baserede sin viden om gnostikerne på. Ved at bruge ordet gnosticisme fastholder man altså den fejlopfattelse, at der i antikken var en velafgrænset størrelse eller måske endda en selvstændig religion, 3 der hed gnosticisme, og at denne var den ortodokse kristendoms modsætning. Man fastholder med andre ord skellet mellem ortodoksi og kætteri. Et skel, som i antikken ikke har været så entydigt sort/hvidt, som det er blevet gjort til i moderne tid. Det er desuden umådelig vigtigt, at vi skelner mellem de såkaldte gnostiske tekster indbyrdes, idet de repræsenterer et væld af forskelligartet kristen såvel som ikke-kristen teologi. David Brakke udgav i 2010 en lille bog slet og ret kaldet The Gnostics. 4 Den giver lyd til de røster, der i årenes løb har holdt fast i anvendeligheden af betegnelsen gnostisk. Hovedargumentet for at bruge denne betegnelse er i grove træk, at den traditionelle opfattelse og anvendelse Michael A. Williams, Rethinking Gnosticism. An Argument for Dismantling a Dubious Category (Princeton, New Jersey: Princeton University Press 1996). Karen L. King, What is Gnosticism? (Cambridge Massachusetts, London England: The Belknap Press and Harvard University Press 2003). Se f.eks. Hans Jonas, The Gnostic Religion ( Boston, Massachusetts: Beacon Press books [1958] ). David Brakke, The Gnostics, Myth, Ritual, and Diversity in Early Christianity (Cambridge, Massachusetts, London, England: Harvard University Press 2010).

3 54 af begrebet gnosticisme ikke tjener noget brugbart formål, da det ikke identificerer en specifik antik religion. Derimod, mener Brakke, at der rent faktisk eksisterede en Gnostic School of Thought, hvis litterære levn vi dog har. Han begrænser begrebet gnostisk til at dække over, hvad man i forskningen som regel har betegnet som den sethianske gnosis. Når jeg nu i det følgende taler om gnostikerne, er det med alt dette in mente. Jeg mener, at vi bør skelne skarpt mellem de forskellige tekstgrupper, vi har i Nag Hammadi-biblioteket. Vi bør så vidt muligt kalde tekstgrupperne og deres forfattere og brugere ved de navne, de har anvendt om sig selv. Og hvis vi, for overblikkets eller for bekvemmelighedens skyld, anvender enten hæresiologiske navne eller sågar navne opfundet i moderne tid, bør vi være meget eksplicitte om det. Genskrevet skrift? Men er de gnostiske tekster genskrivninger af kanonisk materiale? Det er de kun for så vidt vi taler om en meget bred og elastisk definition af begrebet genskrevet Skrift. Jeg hæfter mig ved, at de fleste definitionsforsøg på rewritten Bible/Scripture beskriver begrebet eller genren som udtryk for en eksegetisk proces. En måde, hvorpå man gennem brugen og fortolkningen af de autoritative skrifter giver dem nyt liv. Væsentligt at notere sig er også, at flere påpeger, at det ikke er en antik genre, men udelukkende en moderne kategori, der skal hjælpe læseren til at forstå antikke fortolkningstraditioner. Eller nærmere med Anders Klostergaard Petersen: at det ikke er en genre i et emic perspektiv, men at den derimod giver fin mening i et etic perspektiv. 5 Som moderne genrebetegnelse er genskrevet skrift et udmærket værktøj i analysen af den intertekstuelle relation mellem de religiøse skrifter og deres senere genskrivninger. Gnostikerne som genskrivere Til at illustrere gnostikernes brug og genskrivning af Skrifterne har jeg valgt den klassisk gnostiske tekst Arkonternes Hypostase fra kodeks II i Nag Hammadi-biblioteket. Den er et oplagt eksempel på en genskrivning af Genesis 1-6, hvor paradis-fortællingen kommer under kærlig behandling. Arkonternes Hypostase eller, som den hedder i sin danske oversættelse, Om Magternes Væsen, 6 bliver klassificeret som en såkaldt ofitisk tekst, der igen er en underkategori af det, vi både med David Brakke og Tuomas Rasimus 7 kalder klassisk gnostisk. Dette begreb dækker som sagt over det, vi traditionelt har betegnet som den sethianske tradition, men også den såkaldt barbelo-gnostiske tradition. Den valentinianske skole betragtes således ikke længere som klassisk gnostisk. Når nu vi skal beskæftige os med en ofitisk tekst, vil jeg kort beskrive, hvem de var velvidende at navnet er en hæresiologisk opfindelse. Ofiterne Ordet ofitisk kommer af det græske ὄφις, som betyder slange. Der er altså tale om en slags slange-mennesker, naturligvis ikke i moderne forstand, men derimod om folk, som forholdt sig positive over for slangen i paradisfortællingen. De tekster, som Tuomas Rasimus i sin for nyligt udgivne ph.d.-afhandling, Paradise Reconsidered, argumenterer for indeholder ofitisk mytologi, er følgende: Om Verdens Oprindelse, Anders Klostergaard Petersen, Rewritten Bible as a Borderline Phenomenon Genre, Textual Strategy, or Canonical Anachronism? Flores Florentino. Dead Sea Scrolls and Other Early Jewish Studies in Honour of Florentino García Martínez, red. Anthony Hilhorst, Émile Puech and Eibert Tigchelaar. JSJSup 122 (Leiden: Brill 2007), Arkonternes Hypostase findes i en dansk oversættelse af Søren Giversen i Gads Religionshistoriske Tekster, red. Bendt Alster og Christian Lindtner (København: G.E.C. Gad 1984), Tuomas Rasimus, Paradise Reconsidered in Gnostic Mythmaking. Rethinking Sethianism in Light of the Ophite Evidence, Nag Hammadi and Manichaean Studies 68 (Leiden, Brill 2009).

4 GNOSTIKERNE SOM GENSKRIVERE 55 Arkonternes Hypostase, Johannesapokryfen, Eugnostos, Jesu Kristi Visdom, samt de hæresiologiske redegørelser for ofiterne af henholdsvis Irenæus, Origenes og Epifanius. Arkonternes Hypostase Arkonternes Hypostase er en relativ kort tekst, hvis narrative forløb bygger på Genesis 1-6, og den kan derved meget vel betegnes som en art genskrevet Skrift. Den omskriver dog nærmere, end den genskriver. Det vil fremgå af det følgende, hvor jeg hovedsagligt vil fokusere på den første del af teksten, da det er her, vi genfinder paradisfortællingen genskrevet. Arkonternes Hypostase begynder med en kort prolog, hvor formålet med skriftet angives, nemlig det at forklare arkonternes hypostase eller deres væsen. De arkonter, det handler om, er dem, (pseudo-)paulus refererer til som mørkets magter i Kolossenserbrevet 1,13 og videre i Efeserbrevet 6,12, hvor der står: Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. 8 Paulus betegnes i øvrigt som den store apostel her i begyndelsen af Arkonternes Hypostase. Scenen bliver sat ved at teksten ganske kort minder læseren om, hvem arkonternes leder er: nemlig den blinde, uvidende og arrogante demiurg-type Samael/Saklas eller Jaldabaoth. Han bliver i denne tekst såvel som i andre klassiske gnostiske tekster fremstillet som en parodi på Jahve, og hævder i sin uvidenhed, at han selv er Gud, og at der ikke er andre end ham (jf. Es 45,5 og 46,9). Sagen er jo den, at der bestemt er andre end ham faktisk er der et helt guddommeligt hierarki oven over ham, med Faderen af Altet som den allerøverste. Skabelsesberetningen, som den fortælles i Genesis, er svær at genfinde i Arkonternes Hypostase. Vel er der antydninger af en skabelse af den synlige verden, idet det nævnes, at den synlige verden er skabt ud fra mønstret på den usynlige verden. Endvidere genfinder man et vandmotiv, når Uforgængeligheden skuer ned på vandene, og hendes billede reflekteres heri. Uforgængeligheden er den næsthøjeste i det guddommelige hierarki i andre gnostiske tekster (f.eks. Johannesapokryfen) også kaldet Barbelo, Forsynet eller Førstetanken. Genskrivningen af Genesis tager for alvor fat, når skabelsen af mennesket skal beskrives. Dette er for så vidt ifølge Ingvild Gilhus 9 meget naturligt, fordi teksten hovedsagligt interesserer sig for menneskets placering i denne synlige verden. Når Uforgængeligheden skuer ned på vandene måske vandene foroven? reflekteres hendes billede som sagt heri. Da arkonterne ser spejlingen af Uforgængeligheden i vandet, bliver de så betaget af billedet, at de siger til hinanden: Kom, lad os skabe et menneske, der skal være af jord, hvorpå de skaber mennesket. De puster sågar sjæl ind i det, men han ligger livløs i mange dage, da han stadig mangler ånd. Men arkonterne besidder ikke ånd, og de forstår ikke, hvorfor deres skabning ikke rejser sig. Alt dette, forsikrer teksten, skete i overensstemmelse med Altets Faders vilje, derfor er mennesket på sin vis stadig skabt i Guds billede i Uforgængelighedens billede ifølge Faderens vilje. Dets krop er bare gjort af jord af denne synlige verden, hvor arkonterne hersker. Ifølge Faderens vilje stiger Ånden også ned, indlejrer sig i mennesket og gør ham derved til en levende Sjæl. Den kalder ham Adam. Teksten springer nu lidt i forhold til Genesis, idet den foregriber Adams navngivning af dyrene. Det fortælles, at Adam i denne opgave bliver assisteret af en stemme fra oven, således forstået, at dyrene rent faktisk får deres navne af Gud gennem Adam. Dernæst springer vi tilbage til Genesis 2,15-17, hvor Arkonterne sætter Adam ind i Paradisets Have for at dyrke og vogte den. Endvidere beordrer de ham til ikke at spise af træet til kundskab om godt og ondt, for da skal han dø. 8 9 Oversættelsen er hentet fra den danske bibeloversættelse af Ingvild Sælid Gilhus, The Nature of the Archons. A Study in the Soteriology of a Gnostic Treatise from Nag Hammadi (CG II,4), Studies in Oriental Religions 12 (Wiesbaden: Otto Harrassowitz 1985). For Gilhus gennemgang af forholdet mellem Arkonternes Hypostase og Genesis, se

5 56 Teksten kommer i forlængelse af denne genfortælling med en eksegetisk kommentar, der er værd at citere i sin helhed: Dette sagde de (arkonterne). Men de forstår ikke, hvad de havde sagt til ham, derimod ifølge Faderens vilje sagde de det på denne måde, for at han rent faktisk ville spise, og således at Adam derved ikke ville betragte dem (arkonterne) ligesådan som en mand, der udelukkende var af materiel natur ville gøre. 10 Her bliver det altså sagt eksplicit, at det rent faktisk var efter Faderens vilje, at Adam skulle spise. For da ville han indse, at arkonterne kun var herskere over denne verden. Arkonterne beslutter sig dernæst for at lade en søvn falde over Adam. Vi er nu i Genesis 2,21. Men inden de åbner siden på Adam, får læseren endnu en kommentar med på vejen, nemlig at den søvn, Adam falder i, er en uvidenhedens søvn. Således bliver et velkendt gnostisk motiv igen føjet ind i fortællingen. Det er naturligvis motivet med mennesket som fanget i uvidenhedens søvn i den synlige verden, der tænkes på. Når mennesket bliver vækket af denne søvn af den gnostiske frelser (i form af enten Kristus eller Forsynet) erkender det sit guddommelige ophav. I det følgende afsnit om skabelsen af Eva skal man virkelig holde tungen lige i munden for at begribe historiens gang, og her er der måske snarere tale om en omskrivning end om en genskrivning af Genesis. Kvinden bliver som i Genesis skabt ud af Adam, dog ikke af et ribben. Arkonterne åbner nemlig Adams side og trækker, idet de former, en kvinde ud af ham. De lukker siden til igen, men Adam har nu mistet sit åndelige element, da det overgik til kvinden, idet hun blev skabt. Kvinden, der nu er indgydt med ånd, får Adam til at rejse sig (selv om han mangler ånd). Adam kalder hende derfor det levendes moder, for hun er nu på en måde hans moder. Han kalder hende for lægen, idet hun har helbredt ham, og for kvinden og hende der føder. Læg mærke til den lovprisning af kvinden, der finder sted her i Arkonternes Hypostase til forskel fra den nærmest blotte konstatering i Genesis af kvindens tilblivelse, og hvordan hun bliver ført til Adam som hans ejendel. Arkonternes Hypostase forlader nu for et kort øjeblik Genesis for at fortælle om, hvordan arkonterne begærer kvinden og vil plante deres sæd i hende. Hun griner dog bare af dem, og forvandles til et træ. Træet tolkes af flere som Livets Træ, fordi kvinden er det levendes moder. Hun er den, der besidder ånden og kan således forstås som en slags inkarneret Helligånd. Livets Træ er bemærkelsesværdigt ikke nævnt i forbindelse med beskrivelsen af indsættelsen af Adam i Paradisets have, sådan som det er i Genesis 2,9. Ifølge Gilhus er dette udeladt med fuldt overlæg, fordi Livets Træ netop er den be-åndede kvinde dvs. Helligånden. Det bekræftes også senere, når de sendes ud af haven. For hvor mennesket i Genesis sendes ud, fordi det ikke skal komme til også spise af Livets Træ, er det i Arkonternes Hypostase, fordi det ikke må kunne hengive sig til Helligånden. Men inden vi når så langt, skal vi have historien om slangen. Genesis 3,1-7, som vi kender som syndefaldsberetningen, bliver i Arkonternes Hypostase genskrevet med modsat fortegn. Det, vi får fortalt, er, hvordan Ånden nu forlader kvinden for at gå ind i slangen. Slangen får derfor tilnavnet instruktøren. Således er vi nået frem til det specifikke ofitiske element i fortællingen: den positive indstilling over for slangen. Som det fremgår, begrundes det i, at slangen i det øjeblik, den overtaler kvinden til at spise, er indgydt med Ånd et kvindeligt åndeligt princip vel at mærke. For det er sådan, det fortælles. Slangen, nu med ånd, forklarer kvinden, at de selvfølgelig ikke skal dø. Det var nemlig af jalousi, at Han forbød dem at spise af træet. Teksten viser sig her en smule inkonsistent, idet den ikke fastholder, at det var arkonterne, der forbød Adam at spise, men har skiftet flertallet ud med ental, således at det nu ser ud, som om det var arkonternes leder, Jaldabaoth, der havde forbudt dem at spise. Det er efter min mening tydeligvis, fordi Arkonternes Hypostase her vælger at fastholde 10 Min oversættelse.

6 GNOSTIKERNE SOM GENSKRIVERE 57 ordlyden fra Septuaginta. Men hvorom alting er: Slangen siger, som i Genesis, at, hvis de spiser, bliver de ligesom guder (fra Septuagintas θεοί) og dermed kan kende (erkende) godt og ondt. Da slangen har talt, forlader Ånden den, og den lades tilbage som en ganske almindelig jordisk skabning. Det understreges i teksten, at menneskene nu kun er sjælelige væsner, så når de spiser af træet, og deres øjne åbnes, er det, de ser, ikke kun deres fysiske nøgenhed, men også at de er blottet for åndelighed. Figenbladene tager de selvfølgelig på alligevel. Genesis 3,8-24 genfortælles næsten ordret. Arkonternes leder kalder på Adam, som har gemt sig, Adam kommer frem fra sit skjul og sladrer om kvinden, hvorefter kvinden sladrer om slangen. Slangen, som her i teksten kun har ageret værktøj for Ånden, kommer under arkonternes forbandelse, indtil den dag, siger teksten, hvor den almægtige mand kommer. Det står helt ukommenteret, men mon ikke der menes en frelser af den ene eller anden slags? Adam og hans kone sendes ud af haven for at leve et liv med hårdt arbejde og trængsel, så at de bliver fastholdt i denne verdens anliggender og som sagt ikke skal kunne hengive sig til Helligånden. Helligånden udgør således essensen af Livets Træ, det som mennesket afskæres fra, når det sendes ud i verden udenfor. Men skal vi forestille os, at Arkonternes Hypostase anså Livets Træ, dvs. Helligånden som noget, arkonterne og deres leder Jaldabaoth havde magt over? Historien er en smule tvetydig, idet arkonterne på den ene side sender mennesket ud af haven, for at det netop ikke skal kunne hengive sig til Helligånden, og på denne måde skulle man synes, at de havde magt til at uddele den til hvem, de ville. På den anden side magtede de ikke at gøre Adam til en levende sjæl, da de skabte ham. Han lå livløs i flere dage, fortælles det, indtil Helligånden, eller det Kvindelige Åndelige princip, som det også kaldes i teksten, strømmer ind i Adam og for alvor gør ham levende, alt sammen efter Altets Faders vilje. Svaret ligger efter min mening i arkonternes delvise magt. Vel har de ej magt over Helligånden, den kommer, når der er behov for den til menneskets hjælp. Men de har magt over menneskets øvrige dele, altså dets krop og dets sjæl. Derfor kan de lade en uvidenhedens søvn falde over Adam, så han uden ånd og i uvidenhed må slide sig igennem livet. Søvnen er deres magt. Historien om Kain og Abel forløber i det store og hele, som den gør i Genesis. Seth kommer også til, men så ændres fortællingen, for Seths søster bliver også født. Hun hedder Norea. Norea, som beskrives som jomfruen, der ikke kan besudles af magterne, bliver hovedpersonen i resten af Arkonternes Hypostase. Hun har ifølge Birger Pearson sine rødder i den jødiske haggadah. 11 Da hun forsøger at komme med om bord på Noahs ark, afviser han hende, og hun får arken til at bryde i brand. Han bygger derfor en anden ark, og mere hører vi ikke til Noah i denne fortælling. Det sidste afsnit, der kan betegnes som genskrevet skrift, om end ikke særligt tydeligt, er historien om arkonternes begær efter Norea, ligesom de også var efter hendes mor, Eva. Om det er en genskrivning af Genesis 6,2-4, hvor gudssønnerne tog menneskedøtrene til koner, er efter min mening noget tvivlsomt. Norea nægter at føje arkonterne, for som hun siger hun er ikke deres efterkommer, men har sin oprindelse i verden oven over. Men forfølgelsen af hende fortsætter, hvilket resulterer i, at hun råber om hjælp til den øverste Gud af Altet, Faderen. Englen Eleleth kommer ned i stedet for Faderen eller Helligånden og spørger, hvorfor hun dog kalder på Gud, og om hun da ikke ved, at det er lige lovlig modigt. Hun svarer bare: Hvem er du? Han forklarer hende, hvem han er, og hvordan den synlige verden blev til gennem Sophias fald. Men nu er vi vist så langt væk fra Genesis, at det ikke længere er genskrivning, men snarere nyskrivning. Konklusion Den narrative ramme i første del af Arkonternes Hypostase følger de første kapitler i Genesis, men som vi har kunnet se, er der hverken tale om en simpel gen-fortælling eller en genskrivning, 11 Jf. Gilhus, The Nature of the Archons, som refererer til Birger A. Pearson, The Figure of Norea in Gnostic Literature, Proceedings of the International Colloquium on Gnosticism, Stockholm, August 20-25, 1973 (Stockholm: Almquist & Wiksell 1977),

7 58 der supplerer den allerede eksisterende Genesis-version. Der er nærmere tale om a complete make-over, med ny og med Ingvild Gilhus ord forfriskende mytologi på hver eneste side. Som også termen rewritten Scripture tillader, er denne genskrivning produktet af en lang og kompliceret eksegetisk proces. A myth-making exegesis, som Gilhus konkluderer. 12 Men hvad er det, Arkonternes Hypostase stiller spørgsmålstegn ved og besvarer gennem denne genskrivning? Først og fremmest må forfatteren eller forfatterne have stillet sig selv det samme spørgsmål, som enhver konfirmand vel bør stille: Hvorfor står der lad os skabe, når der kun er én gud? Vi har formentlig alle sammen lært, at en forklaring kan være, at det er en såkaldt pluralis majestatis. Gnostikerne havde en anden udlægning af Skriften det var rent faktisk et os, nemlig arkonterne, en gruppe af himmelmagter, der har skabt det jordiske og sjælelige menneske. For det andet synes kvindens rolle at være fremhævet betydeligt i forhold til Genesis fremstilling af hende. Ved hjælp af det åndelige princip (dvs. Helligånden), hvis kvindelighed understreges, er det kvinden/eva, der får Adam til at rejse sig, hvorefter han lovpriser hende. I en anden ofitisk Nag Hammadi-tekst, Om Verdens Oprindelse, som i øvrigt menes at trække på de samme kilder som Arkonternes Hypostase, er Evas ophøjede rolle yderligere understreget. Her ser det mere ud, som om det er det kvindelige åndelige princip, der er inden i kvinden, som Adam lovpriser, og ikke den jordiske kvinde. Men hvorfor denne fremhævelse af det kvindelige? Havde kvinder en mere fremtrædende rolle at spille i de gnostiske menigheder end i de menigheder, hvis tekster og ritualer blev gjort til grundlaget for den ortodokse kristendom? Har de gnostiske menigheder haft en mening om de autoritative skrifter som kvindeundertrykkende? Vi ved det ikke! Men vi kan læse, at det kvindelige køn spiller en væsentlig større rolle i flere klassisk gnostiske tekster. I de tre Nag Hammadi-tekster Tordenen: Fuldkommen Forstand (NHC VI,2), Den Trimorfiske Protennoia (NHC XIII,1) og Johannesapokryfen (NHC II,1; III,1; IV,1 og BG (8502) 13 er det kvindelige åbenbarere, der taler til mennesker. Det er det kvindelige, der i disse tekster frelser mennesket, ved at give det gnosis. En af disse, Protennoia, er sågar inkarneret i Jesus. På den anden side er det i disse tekster stadig en kvindelig guddommelig æon, der på sin vis er skyld i, at den synlige, materielle verden blev til: Sophia Visdommen. Hendes historie er den gnostiske version af syndefaldet, Sophias fald, som myten ofte omtales som. Kvinden er således stadig skyld i faldet, i gnostisk mytologi foregår faldet bare i den guddommelige verden i stedet for i Edens have. Afsluttende skal det bemærkes, at der naturligvis også findes gnostiske genskrivninger af nytestamentlige tekster. Her skal især nævnes Johannesapokryfens Pronoia-hymne og Den Trimorfiske Protennoias brug eller genskrivning af Johannesprologen med dens tredelte struktur: den første skabelse og det første lys ned i mørket (Joh 1,1-5); den første indtræden/nedstigning i den skabte verden, som ikke genkender ham (Joh 1,9-11) og inkarnationen af Logos, som endelig lader Faderen blive kendt (Joh 1, ). Jeg kunne også nævne Judasevangeliet, der naturligvis genskriver og fylder hullerne ud i Judas-historien i tiden op til overgivelsen af Jesus, samtidig med at det retter en sønderlemmende kritik mod det, der efter Judasevangeliets forfatters opfattelse er den forkerte Kristus-dyrkelse, der bunder i en misforstået teologi. Der i alle fald nok at tage fat på, når man skal tale om gnostikerne som genskrivere. Arkonternes Hypostase var blot ét, klart eksempel Gilhus, The Nature of the Archons, 21. Her tænkes der især på den såkaldte Pronoia-hymne, der findes i Johannesapokryfens lange version (NHC II,1 og IV,1).

Den almægtige Gud og menneskets vilje

Den almægtige Gud og menneskets vilje Lektion 4 Den almægtige Gud og menneskets vilje Forholdet mellem den almægtige Gud og menneskets vilje Den første skabelsesberetning fortæller os om den fjerne, mægtige Gud, der har fuldstændig kontrol

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Udlever opgaverne og lad eleverne læse teksten og svare på opgaverne. Gennemgå derefter svarene.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Udlever opgaverne og lad eleverne læse teksten og svare på opgaverne. Gennemgå derefter svarene. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 9. klasse Syndefaldet 1. Fælles gennemgang: Start med at forklare eleverne hvad syndefaldet er, og hvor i biblen det står. (1. mosebog)du kan evt. også snakke

Læs mere

Undervis! Religionshistorie. Hvorfor vil Gud drukne menneskene? I hvilke religioner redder Noa dyrene og sin familie?

Undervis! Religionshistorie. Hvorfor vil Gud drukne menneskene? I hvilke religioner redder Noa dyrene og sin familie? Fortællinger fra Bibelen 2: Fra Adam & Eva til Babelstårnet QUIZ OG BYT Side 1 Undervis! Hvis eleverne kan læse, kan du bruge denne metode, når I har været igennem alle historierne fra bogen: Forberedelse:

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl. 10 712 13 447 136 134-138 1 Ida Secher Til dåbstale: Ved du, hvad der var sket, hvis der var kommet 3 vise kvinder i stedet for 3 vise mænd??? - de havde spurgt om vej

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

En reklame kan opfattes som en sagprosatekst, som vil påvirke modtageren til at udføre bestemte handlinger. En reklame kan også siges at tilhøre

En reklame kan opfattes som en sagprosatekst, som vil påvirke modtageren til at udføre bestemte handlinger. En reklame kan også siges at tilhøre En reklame kan opfattes som en sagprosatekst, som vil påvirke modtageren til at udføre bestemte handlinger. En reklame kan også siges at tilhøre genren faktion. Faktion er en betegnelse for tekster, der

Læs mere

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og Jørgen Christensen 408-51-750-309 249-482 749 674,1+2+7-11 2.s.e.Påske. 6/4-08. 10.00. Johs. 10,22-30. Der er noget utrolig menneskeligt og genkendeligt over disse menneskers længsel efter vished, da de

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen Smagsprøve Helle Krogh Madsen John Rydahl Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente 8 Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente Skabelsen I begyndelsen var der ingenting ud over Gud. Verden var der

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 28. august 2016

14. søndag efter trinitatis 28. august 2016 Kl. 9.00 Bjolderup Kirke 750, 41; 157, 483 Kl. 10.30 Burkal Kirke 749, 658, 60; 157, 70 Tema: Oprejsning Evangelium: Joh. 5,1-15 "Vil du være rask?" Ved en af jødernes fester kom Jesus til Jerusalem. Han

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 2014 2015 Engum Skole Klasse: 1 Lærer: Helle Thure Fag: Kristendom Dato: august 2014 Fælles mål for faget kan læses på Faget omfatter i år: 2 lektioner pr. uge

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724 Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Salmer: Vejby 9.00 4 Giv mig Gud en salmetunge 582 At tro er at komme (Laub) 321 O Kristelighed 588 Herre Gør mit liv til bøn Lem 10.30 4 Giv mig Gud en

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

University of Copenhagen. Den oplysende frugt Halvgaard, Tilde Bak. Published in: Mad og drikke i bibelsk litteratur. Publication date: 2015

University of Copenhagen. Den oplysende frugt Halvgaard, Tilde Bak. Published in: Mad og drikke i bibelsk litteratur. Publication date: 2015 university of copenhagen University of Copenhagen Den oplysende frugt Halvgaard, Tilde Bak Published in: Mad og drikke i bibelsk litteratur Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Prædiken til d.15/11 2015. 24. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Thisted kl. 14.00

Prædiken til d.15/11 2015. 24. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Thisted kl. 14.00 Prædiken til d.15/11 2015. 24. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen Lemvig Bykirke kl. 10.30. Thisted kl. 14.00 Tekst: Dan 7,9-10.13-14; Kol 1,9b-14; Matt 9,18-26 Mens Jesus talte til dem om dette, kom

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver Prædiken til den 10. juli 2016. Dagen der i kirkens kalender kaldes for 7. søndag efter trinitatis. Teksten der prædikes over er fra Matthæus

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Tema 5 Begyndelse og urhistorie Begreber Urhistorien Myter Fra ét til to sprog Det religiøse sprog det naturvidenskabelige sprog

Tema 5 Begyndelse og urhistorie Begreber Urhistorien Myter Fra ét til to sprog Det religiøse sprog det naturvidenskabelige sprog Tema 5 Begyndelse og urhistorie Du skal tilegne dig en grundlæggende viden om urhistorien i Bibelen. Det er jødedommens og kristendommens forståelsen af Gud som alle tings skaber i verden og af menneskelivet

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14 Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1,1-5 - 1.Johannes Brev 4,7-11 - Johannesevangeliet 1,1-14 Glædelig jul! Sådan håber vi, den er for alle. At alle på én eller anden måde mærker at man hører

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl. 10 73 kor 23 / 80 755,2+3 108 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (1,46-55): Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5 indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v. 1 Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.7-8, 716 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød

Læs mere

LIVET ER EN GAVE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

LIVET ER EN GAVE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET LIVET ER EN GAVE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUDS HISTORIE Gud har skabt verden og har givet mennesket en helt særlig plads i skaberværket. Han elsker alle mennesker og vil os alt godt. Han

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig?

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig? Hvem er Jesus Præster tror ikke på, at Jesus genopstod Flere præster tror hverken på en skabende Gud eller Jesu genopstandelse. Københavns biskop vil gå ind i sagen. En række af landets præster afviser

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Dernæst siger Jesus: Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.

Dernæst siger Jesus: Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget. 2.s.e. trinitatis 402 Den signede dag 289 Nu bede vi den Helligånd 710 Kærlighed til fædrelandet 491 O store Gud, din kærlighed 266 Mægtigste Kriste, menighedens Herre Jesu ord i dag er rystende. Først

Læs mere

Studie 18. Kristen adfærd

Studie 18. Kristen adfærd Studie 18 Kristen adfærd 98 Åbent spørgsmål Enig/uenig Kristne bør skille sig ud i vores verden på grund af deres principper for påklædning, underholdning og sundhed. Hvorfor svarede du, som du gjorde?

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten

Prædiken til 1. søndag i fasten Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå

Læs mere

Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle

Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle Prædiken til 1. juledag 2015 af præst Kristine S. Hestbech I juleevangeliet hører vi om kejserens befaling og om englens budskab. Kejserens befaling var ikke

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Du er i krig Når du blev en kristen så fik du samtidig en fjende. Derfor stemmer det ikke at alle dine problemer vil blive løst om du bare tager

Læs mere

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf Man kan få slides i pdf på hjemmesiden Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf 1 Fil 3,3: Det er os, der er de omskårne, og som tjener ved Guds ånd og har vores stolthed i

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Til min far Gordon Benner og min bror Colin Benner som har lært mig så meget om at vælge Guds vej

Til min far Gordon Benner og min bror Colin Benner som har lært mig så meget om at vælge Guds vej Indhold Forord: At vælge Guds vej 7 1. Viljens mange ansigter 11 2. Mit rige, Dit rige 27 3. Kærlighed og vilje 42 4. At vælge Gud 53 5. Vilje og længsel 70 6. At vælge korset 85 7. At udvikle hjertets

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere