Beskæftigelsesplan 2011

Transkript

1 Beskæftigelsesplan for Jobcenter Skive

2 Indholdsfortegnelse 1. BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE UDFORDRINGER PÅ BAGGRUND AF MINISTERENS 3 MÅL Ministerens mål Ministerens mål Ministerens mål Ministerens mål DE VIGTIGSTE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I JOBCENTER SKIVE Udbud og efterspørgsel af arbejdskraft i Skive kommune Borgerne Konklusion STRATEGI OG MÅL FOR DEN BORGERRETTEDE INDSATS Mål 1 Arbejdskraftreserven Mål 2 Personer på permanent forsørgelse Mål 3 - Unge under 30 år Mål 4 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Mål 5 - Sygedagpenge Mål 6 Ikke-arbejdsmarkedsparate Mål 7 Uddannelsesfrekvens Mål 8 Uddannelsesinstitutionernes tilfredshed STRATEGI OG MÅL FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS INDDRAGELSE AF ANDRE AKTØRER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN SAMARBEJDET MED A-KASSERNE BUDGET BILAG

3 Tillæg 1 til beskæftigelsesplanen Samlet oversigt om målene i Jobcenter Skives beskæftigelsesplanen for Tillæg 2 til beskæftigelsesplan Det lokale Beskæftigelsesråds plan for den særlige virksomhedsrettedede indsats. 45 Tillæg 3 til beskæftigelsesplan Bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og aktive virksomhedsrettede tilbud Beskæftigelsesmæssige udfordringer på baggrund af ministerens 3 mål Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire landsdækkende mål for indsatsen til nedbringelse af ledigheden i I det følgende beskrives de udfordringer, der specifikt rejser sig i Skive kommune på baggrund af hvert af de fire mål, og Skives konkrete målsætning i 2011 i forhold til både ministermålene og de lokale mål. Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for 2011: 1.1. Ministerens mål 1 Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Konkretisering af målet er: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til et fald på 6,6 % fra november 2009 (1.070 pers.) til december Ministerens mål 2 Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Konkretisering af målet er: Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 3030 personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svarende til et fald på 5 % fra december 2009 (3200) til december

4 1.3. Ministerens mål 3 Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Konkretisering af målet er: Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svarende til et fald på 6 % fra december 2009 (1059) til december Ministerens mål 4 Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Konkretisering af målet er: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 350 personer (fuldtidspersoner) i december 2011 svarende til et uændret niveau fra december 2009 til december De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer i Jobcenter Skive 2011 I kapitel 2 beskrives de væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer i Jobcenter Skive i Kapitlet er opdelt således, at afsnit 2.1 beskriver udfordringerne i forhold til udbud og efterspørgsel af arbejdskraft, mens afsnit 2.2 beskriver udfordringerne set i forhold til de persongrupper Jobcenter Skive arbejder med herefter benævnt borgerne Udbud og efterspørgsel af arbejdskraft i Skive kommune Faldende beskæftigelse og stigende ledighed Beskæftigelsen i Midtjylland er faldet kraftigt siden efteråret 2008, hvor konjunkturomslaget satte ind. I løbet af 2009 vurderes beskæftigelsen således at være faldet med ca personer i Midtjylland, et fald på 2,5 %. Faldet i beskæftigelsen er dog sket fra et historisk højt niveau. 1 Bemærk at begrebet offentlig forsørgelse i denne plan ikke omfatter SU, og at SU betragtes som selvforsørgelse

5 Lavkonjunkturen har indtil nu især ramt industrien og byggeriet, men også transportområdet, landbruget og engroshandelen har oplevet større fald i beskæftigelsen. Beskæftigelsen i Midtjylland forventes at fortsætte sit fald i det kommende år. Fremadrettet forventes således et fald på ca beskæftigede fra primo 2010 til primo 2012, svarende til et fald på 2,2 %, jf. figur 1 Et fald i denne størrelsesorden vil bringe beskæftigelsen tilbage til niveauet, som var gældende i regionen i midten af 2006, jf. figur 1. Konjunkturnedgangen forventes imidlertid at aftage i styrke i løbet af 2011, så beskæftigelsen igen forventes at vokse. Figur 1 Udviklingen i beskæftigelsen i Region Midtjylland Bes kæftigede Be skæftige de Kilde: Beskæftigelsesregionen Branchesammensætningen har stor betydning for, hvor hårdt den enkelte kommune rammes af krisen. Ca. 25 % af de beskæftigede i Skive var ansat i industrien og 6 % ansat i landbruget i 2008, hvilket var en større andel end i Region Midtjylland som helhed. Den offentlige sektor omfattede ca. 27 % af de beskæftigede i Skive mens forretningsservice omfattede 5 %, hvilket er lidt mindre end i hele regionen. Da Skive har relativt mange beskæftigede inden for brancher, der er hårdt ramt af den økonomiske krise, har kommunen udsigt til at blive ramt hårdere af de negative konjunkturer end regionen som helhed. Hvis udviklingen i Skive følger prognosen for udviklingen i Midtjylland, vil industrien miste ca. 950 arbejdspladser i de kommende år, mens byggeriet vil miste ca. 390 arbejdspladser, jf. figur 2. Modsat vil antallet af offentlige arbejdspladser samlet set stige med ca Figur

6 Udviklingen i antallet af beskæftigede i Skive hvis den regionale brancheudvikling slår fuldt igennem Beskæftigede Beskæftigede Industri -947 Bygge/anlæg Landbrug/fiskeri Transport Hotel/restau. Autohandel mv. Post/tele Forretningsservice Finans mv. Engroshandel Uoplyst Ejendomsformidling Detailhandel Kultur Sundhedsvæsen Offentlig adm. Undervisning Sociale institutioner Kilde: Beskæftigelsesregionen Samlet set vil beskæftigelsen i Skive falde med ca frem til 2012, hvis den forventede udvikling i regionen slår igennem lokalt, og når der tages højde for branchesammensætningen i Skive. Det svarer til et fald på 5,0 % mod et forventet fald på 3,4 % i hele regionen. Det aktuelle fald i beskæftigelsen er primært konjunkturbestemt, idet finanskrisen har medført faldende efterspørgsel på både hjemmemarkedet og eksportmarkederne. Erhvervs- og beskæftigelsesudviklingen i kommunen påvirkes i stigende grad af en række strukturelle udviklingstræk, som indebærer, at der nedlægges en lang række arbejdspladser inden for især industri og landbrug. Samtidig etableres nye job i andre sektorer med betydeligt større krav til arbejdskraftens kvalifikationer. Der er meget som tyder på, at den aktuelle konjunkturnedgang har fremskyndet den strukturelle udvikling, idet f.eks. industrien inden for meget kort tid har nedlagt en række arbejdspladser i Danmark, som formentlig ikke kommer igen, selvom konjunkturerne vender. I stedet vil de nye arbejdspladser blive placeret i lavtlønslande. Den strukturelle udvikling er derfor af stor udfordring for den lokale beskæftigelsesindsats. I de kommende år vil mange borgere i Skive og på det vestjyske arbejdsmarked således skulle skifte jobområde og opkvalificere/omskole sig fra brancher i nedgang til de brancher, hvor de nye job kommer og hvor kravene til kvalifikationer og uddannelse typisk er højere. Boks 1: Strukturelle udviklingstræk i udvalgte brancher over de næste 10 år Industri: På kort sigt faldende beskæftigelse pga. lav efterspørgsel på de største eksportmarkeder og det indenlandske marked. På både

7 kort og langt sigt kan der forventes en fortsat udflytning af arbejdspladser til lavtlønsområder. Den fortsatte automatisering betyder endvidere, at industrien bliver mindre arbejdskraftintensiv. Dermed er der udsigt til faldende beskæftigelse på længere sigt. Bygge/anlæg: På kort sigt vil antallet af arbejdspladser falde som følge af krisen på boligmarkedet. På længere sigt forventes en stabil beskæftigelse, der sandsynligvis er præget af importeret arbejdskraft. De offentlige anlægsinvesteringer kan have stor betydning for beskæftigelsen lokalt. Offentlig sektor: Stigende beskæftigelse. I de kommende år vil en stor andel af de offentligt ansatte trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af alder, hvilket forventes at medføre mange jobåbninger. Endvidere forventes en stigende efterspørgsel efter serviceydelser, omsorg, pleje mv., som følge af den demografiske udvikling. Privat service: Den private servicesektor vil vokse de kommende år. Flere opgaver fra industrien vil blive outsourcet til private servicevirksomheder, og sektoren kan forventes at stige som følge af et øget offentligt-privat samarbejde om opgaveløsningen. Der vil være stor forskel mellem de enkelte undersektorer inden for privat service, men samlet set forventes en positiv udvikling. Handel og transport: Det er udsigt til stigende beskæftigelse på længere sigt. Den fortsatte internationalisering betyder stadig øget handel, herunder e-handel, der gradvist vil tiltage i omfang. Handelen betyder endvidere øget godstrafik og håndtering af passagerer. Ledigheden rammer især unge og ufaglærte Den negative konjunkturudvikling har betydet, at ledigheden begyndte at stige i efteråret 2008 både i Skive og i hele landet, jf. fig. 3. I starten af 2010 var ledigheden på fuldtidspersoner i Skive, svarende til en stigning på 107 % det seneste år. Stigningen det seneste år har været større end i regionen som helhed. Især de unge og ikke-faglærte er blevet hårdt ramt af ledighed. Dette kan skyldes, at de oftere har løsere ansættelsesformer, er nyuddannede og/eller arbejder i brancher med høj jobomsætning. Endvidere har lavkonjunkturen hidtil ramt brancher, hvor en stor andel af de beskæftigede er mænd. Denne udvikling forventes regionalt at fortsætte i 2010 og Hovedparten af stigningen forventes i 1. halvår 2010, hvorefter ledigheden forventes at stabilisere sig frem mod Den stigende ledighed forventes særligt at omfatte a-kasserne 3F, Metal og Byggefagene. Figur

8 Udviklingen i bruttoledigheden Skive Kommune - Arbejdsmarkedsparate Jan apr Fuldtidspersoner jan-04 apr-04 jul-04 okt-04 jan-05 apr-05 jul-05 okt-05 jan-06 apr-06 jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 Kilde: d. 20. juni 2010 Den stigende ledighed har medført en stigning i antallet af langtidsledige i Skive, jf. figur 4. Det gælder især antallet af langtidsledige dagpengemodtagere, der er steget med 177 personer svarende til 224 % fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal Samlet set var der i 4. kvartal 2009 ca. 310 langtidsledige i Skive. Figur 4 Udviklingen i antallet af langtidsledige i Skive kommune Personer 600 Personer kvt kvt kvt Kilde: Beskæftigelsesregionen 4. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere I alt

9 Erfaringer fra tidligere lavkonjunkturer viser, at hvis flere borgere bliver langtidsledige, øges risikoen for, at de helt mister kontakten til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at jobcentret har fokus på at imødegå langtidsledighed, så det undgås, at borgere marginaliseres som følge af ledighed, og så flest mulige borgere er klar til at møde virksomhedernes efterspørgsel, når konjunkturerne vender Arbejdsstyrkeudfordringen og uddannelsesbalancen Beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland står over for den store udfordring, at der fremover bliver markant flere ældre i befolkningen. I de kommende år vil et stigende antal personer forlade arbejdsmarkedet på grund af alder, og der kommer ikke en tilsvarende tilgang af yngre aldersgrupper til at erstatte den arbejdskraft, der overgår til efterløn og pension. Den demografiske udvikling øger presset på arbejdsstyrken og dermed grundlaget for at sikre en positiv udvikling i erhverv og beskæftigelse i de kommende år i det midtjyske område. I Midtjylland som helhed forventes arbejdsstyrken således at være stort set uændret de kommende ti år. Derefter forventes arbejdsstyrken at falde. En fremskrivning viser, at hvis antallet af borgere i Skive udvikler sig, som forventet, og hvis de forskellige aldersgruppers erhvervsdeltagelse fortsætter på det hidtidige niveau, så vil arbejdsstyrken falde med personer i løbet af de kommende 20 år, jf. figur 5. Da Skive kan se frem til et fald i arbejdsstyrken, er der risiko for, at der på sigt vil opstå udbredt mangel på arbejdskraft. Det skyldes bl.a., at omkringliggende kommuner og regionen som helhed samtidig forventes at opleve en uændret/faldende arbejdsstyrke. Den viste fremskrivning er endvidere følsom over for, om borgerne i Skive også fremadrettet deltager på arbejdsmarkedet i lige så høj grad som i dag. Hvis erhvervsdeltagelsen falder, vil det få negativ indflydelse på arbejdsstyrkeudviklingen. Figur 5 Den faktiske og demografisk betingede udvikling i arbejdsstyrken i Skive Personer Personer

10 Kilde: Beskæftigelsesregionen Arbejdsstyrken vil således formindskes, hvis flere ældre i Skive trækker sig tilbage på efterløn, som følge af ledighed, eller hvis flere borgere marginaliseres som følge af langtidsledighed eller længerevarende sygdom. Samlet set har udviklingen i arbejdsstyrken således stor betydning for mulighederne for vækst i Skive og de omkringliggende kommuner. Figur 6 viser, at hvis beskæftigelsesudviklingen i Opland Vest 2 på længere sigt skal vokse ligeså positivt som i perioden siden 1981, er det nødvendigt at øge arbejdsstyrken med ca. 320 personer pr. år. Med andre ord er det nødvendigt at iværksætte initiativer, der kan understøtte, at arbejdsstyrken udvides og opkvalificeres, hvis konjunkturnedgangen og den faldende beskæftigelse skal efterfølges af fornyet vækst på længere sigt. I modsat fald kan vækstmulighederne forhindres af mangel på arbejdskraft. Figur 6 Personer Udviklingen i beskæftigelsen ved en historisk stigningstakt frem mod 2030 og en demografisk fremskrivning af arbejdsstyrken i Opland Vest Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Personer Demografisk fremskrivning af arbejdss tyrken Prognose Væ kstscenariu m Opland Vest omfatter kommunerne Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive og Struer

11 Kilde: Beskæftigelsesregionen Udsigt til massiv tilbagetrækning fra flere brancher I de kommende år vil både offentlige og private virksomheder i Skive-området skulle imødese en betydelig afgang af medarbejdere, som trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, jf. figur 7. Aktuelt er 20 % af de beskæftigede i Skive over 55 år. Ca. en fjerdedel af alle ansatte inden for undervisning og sundhedsvæsenet og ca. en femtedel af alle ansatte indenfor sociale institutioner i Skive er i dag over 55 år. Blandt de private virksomheder er der blandt andet risiko for stor tilbagetrækning inden for landbrug, transport og finansiering. Generelt fylder andelen af personer over 55 år meget i brancher, som typisk også beskæftiger mange med videregående uddannelser, herunder undervisning, finanssektoren, sundhedsvæsen mv. Figur 7 Andelen af beskæftigede over 55 år fordelt på alder og brancher i Skive 2008 Procent Procent Hotel/restau. Detai lhandel Bygge/anlæg Autohandel mv. Industri En groshand el Offentlig adm. So ciale institutioner Post/tele Fo rret ning sservice Su ndhed svæsen Transport Finanssektoren Undervisning Kultur/renovation år år 65+ år Landb rug mv. Ejendomsformid. mv. I alt Kilde: Beskæftigelsesregionen Stigende kvalifikationskrav til arbejdsstyrken I de kommende år vil efterspørgslen efter faglærte og højtuddannede personer vokse. De fremtidige krav til uddannelse og kvalifikationer afhænger af, hvordan beskæftigelsen konkret udvikler sig i de kommende år. Dette kan illustreres i to scenarier for udviklingen i Opland Vest frem mod 2017, jf. figur 8. Et vækst-scenarium med en meget positiv forventning til beskæftigelsen og et basisscenarium, hvor forventningerne er mere afdæmpede. I begge scenarier for

12 ventes efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft at stige, mens efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft falder. Scenarierne viser en risiko for, at udbuddet af uddannet arbejdskraft selv med beskedne forventninger til beskæftigelsen - ikke er tilstrækkelig til at dække efterspørgslen. Dette skal også ses i lyset af, at der inden for de enkelte uddannelseskategorier både kan være situationer med arbejdskraftmangel (f.eks. mangel på ingeniører) og høj ledighed (f.eks. blandt humanistisk uddannede AC ere). Figur 8 Udvikling i udbud og efterspørgsel efter uddannelser - Opland Vest 2007 til 2017 Personer Ufaglærte Faglærte 847 KVU Udbud Efterspørgsel: Vækstscenarium MVU LVU I alt -619 Personer Efterspørgsel: Basisscenarium 0 Kilde: Beskæftigelsesregionen Samtidig viser scenarierne risiko for et stort overudbud af ufaglært arbejdskraft. Samlet illustrerer scenarierne, at der i de kommende år vil være et stigende pres på uddannelsesbalancen på arbejdsmarkedet i Midtjylland med risiko for mangel på uddannet arbejdskraft og med risiko for en overledighed blandt ufaglærte grupper. Der er derfor behov for, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at sikre et højere uddannelsesniveau og målrettet opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken, herunder at alle unge opnår en kompetencegivende uddannelse. I modsat fald er der risiko for, at vækstmulighederne bremses pga. mangel på kvalificeret arbejdskraft Delkonklusion Kapitel 2.1 viser at udviklingen på arbejdsmarkedet i Skive kommune er kendetegnet ved både konjunkturelle og strukturelle ændringer, der er større end for regionen som

13 helhed primært pga. branchesammensætningen. På den baggrund står Skive kommune overfor flg. udfordringer: I de kommende år vil mange borgere i Skive skulle skifte jobområde og opkvalificere/omskole sig fra brancher i nedgang til de brancher, hvor de nye job kommer og hvor kravene til kvalifikationer og uddannelse typisk er højere. Et stigende antal langtidsledige, hvor der er risiko for, at de helt mister kontakten til arbejdsmarkedet. Den demografiske udvikling øger presset på arbejdsstyrken og dermed grundlaget for at sikre en positiv udvikling i erhverv og beskæftigelse i de kommende år. I de kommende år vil efterspørgslen efter faglærte og højtuddannede personer vokse og der vil være en risiko for mangel på uddannet arbejdskraft og med en risiko for en overledighed blandt ufaglærte grupper. Uafhængigt af udviklingen på arbejdsmarkedet vil der dog fortsat være mange jobåbninger og en høj jobomsætning på arbejdsmarkedet Borgerne Afsnit 2.2 beskriver udfordringerne set i forhold til de persongrupper Jobcenter Skive arbejder med altså borgerne. Afsnittet opdeles således, at der i hvert underafsnit er en beskrivelse af den pågældende persongruppe og udviklingen i perioden Arbejdsmarkedsparate Antallet af arbejdsmarkedsparate fuldtidspersoner er i marts Fordelingen er 250 på kontanthjælp (match 1), mens modtager a-dagpenge. Antallet af arbejdsmarkedsparate personer i Skive er således steget i perioden marts 2009 til marts 2010 fra til Bag tallene gemmer der sig en stigning i antallet at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere på 15 % (fra ) og en stigning i antallet af dagpengemodtagere på 62 % (fra ) i perioden marts 2009 til marts Tallene i dette afsnit er alle trukket fra Databanken i Jobindsats.dk Der skal tages forbehold for, at de enkelte afdelinger i jobcentret kun sjældent ser overensstemmelser mellem egne registreringer og tallene fra Jobindsats.dk pga. forskellige opgørelsesmetoder. Idet tallene i afsnittet bruges til sammenligning med klyngen benyttes de dog alligevel

14 I forhold til de øvrige jobcentre i klyngen 4 er stigningen noget større, idet Skives stigning er på 54 %, mens de andre jobcentres i gennemsnit er på 47 %. Arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven defineres som ledige (både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere), der tilhører match 1, men som har ledighed på over tre måneder. Antallet af personer i arbejdskraftreserven er 793 i marts Fordelingen er 672 modtagere af a-dagpenge og 121 på kontanthjælp (Af de 121 personer på kontanthjælp kan der reelt formidles arbejde til 68 personer) 5. Antallet af personer i arbejdskraftreserven i Skive er således steget i perioden marts 2009 til marts 2010 med 145 % (324 til 793). Fordelingen er en stigning i antal dagpengemodtagere på 163 % (256 til 672), og ligeledes en stigning i antal kontanthjælpsmodtagere på 78 % (68 til 121). Gennemsnittet for de øvrige jobcentre i klyngen er en samlet stigning på 100 % fordelt med en stigning på 132 % på a-dagpenge (247 til 571) og en stigning på 29 % på kontanthjælp (110 til 141). Generelt har stigningen på alle tre områder altså været væsentlig større i Skive end klyngens gennemsnit Ikke-arbejdsmarkedsparate Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate består af ledige kontant- og starthjælpsmodtagere i matchkategori 2 og 3. Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate fuldtidspersoner i Skive kommune er steget i perioden marts 2009 til marts 2010 fra 504 til 560 svarende til 11 %. Denne stigning er mindre end hos de øvrige jobcentre i klyngen, som i gennemsnit har oplevet en stigning på 16 %. 4 Kommuner med samme rammevilkår defineret i Jobindsats.dk: Hjørring, Ikast-Brande, Mariager Fjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Struer, Syddjurs og Sønderborg. Skive Kommune er ikke medregnet i klyngens gennemsnit. 5 For kontanthjælpsmodtagerne gælder, at de også under sygdom og barsel modtager kontanthjælp og dermed indregnes i jobindsats statistiske materiale. Dermed indgår de også i opgørelsen af arbejdskraftreserven selvom de ikke kan henvises til arbejde i disse perioder. En nærmere gennemgang af gruppen viser således, at ud af de 121 arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven er 32 sygemeldte og 21 på barsel (optalt manuelt). Således var der i marts 2010 reelt 68 kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven der kunne formidles til hel eller delvis selvforsørgelse

15 Sygedagpenge Det samlede antal personer på sygedagpenge i Skive kommune er faldet i perioden februar februar 2010 fra 843 til 804, svarende til 7,5 %. Fordelingen i februar 2009 var 303 forløb med en varighed over 26 uger og 143 med en varighed over 52 uger. I februar 2010 var der 258 forløb over 26 uger og 117 forløb over 52 uger. Dette svarer til et fald på hhv. 14,9 % over 26 uger og på 18,2 % over 52 uger i forhold til februar Det gennemsnitlige fald i klyngen er på 5,2 % (alle sygedagpengesager), og 8,6 % for sager over 26 uger og 14,9 % på forløb over 52 uger. Det vil sige at selvom der generelt i resten af klyngen har været et fald, har faldet i Skive generelt været større - både i det samlede antal, sager over 26 uger og sager over 52 uger Førtidspension Antallet af førtidspensionister i Skive kommune er faldet i perioden marts 2009 til marts 2010 fra 2496 til 2488, svarende til 0,3 %. Til sammenligning har der i klyngen været en stigning på 1 %. Udviklingen er derfor tilnærmelsesvis uændret. Der ses dog en lidt mere positiv tendens i Skive end i klyngen generelt. Indsatsen i Skive ses i sammenhæng med at tendensen i Skive har været faldende mod stigende i sammenligningskommunerne Unge under 30 år I Skive kommune er der i marts unge under 30 på offentlig forsørgelse opgjort i fuldtidspersoner. Heraf er 376 på a-dagpenge, 418 på kontant- og starthjælp og 15 på introduktionsydelse (521 arbejdsmarkedsparate og 281 ikkearbejdsmarkedsparate). 163 er på førtidspension, 91 på sygedagpenge, 37 under revalidering, 15 under forrevalidering, 15 på ledighedsydelse og 20 i fleksjob. I marts 2009 var der i alt 970 unge under 30 på offentlig forsørgelse. 251 var på a- dagpenge, 363 på kontant- og starthjælp og 14 på introduktionsydelse (383 arbejdsmarkedsparate og 237 ikke-arbejdsmarkedsparate). 163 var på førtidspension, 102 på sygedagpenge, 36 under revalidering, 9 under forrevalidering, 15 på ledighedsydelse og 17 i fleksjob. Det samlede antal af unge under 30 på offentlig forsørgelse er således steget fra 970 til 1150 svarende til 19 % i perioden fra marts 2009 til marts Hos de øvrige

16 jobcentre i klyngen er antallet af unge under 30 på offentlig forsørgelse ligeledes steget gennemsnitligt 19 %. Når man ser på de enkelte kategorier af offentlig forsørgelse, er de procentvist største stigninger i Skive kommune på 50 % i antallet af unge modtagere af a-dagpenge (= 125 personer) og 67 % (= 6 personer) i antallet af unge på forrevalidering. Modsat ses et fald i antallet af unge sygedagpengemodtagere på 11 % (= 11 personer) og uændrede tal både på førtidspension og ledighedsydelse Revalidering Antallet af revalidender i Skive kommune er faldet i perioden marts 2009 til 2010 fra 166 til 149 fuldtidspersoner, svarende til 10,2 %. Dette fald er relativt stort i forhold til de øvrige jobcentre i klyngen, hvor gennemsnittet er et fald på 1,5 % Fleksjob Antallet af fuldtidspersoner i fleksjob i Skive kommune er faldet i perioden marts 2009 til marts 2010 fra 546 til 540, svarende til 1,1 %. Denne udvikling adskiller sig fra udviklingen i de øvrige jobcentre i klyngen, hvor gennemsnittet er en stigning på 4,9 % Ledighedsydelse Modtagere af ledighedsydelse er personer, der er visiteret til fleksjob men som der ikke er fundet beskæftigelse til, eller som er ledige mellem to fleksjob. Antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse i Skive kommune er steget i perioden marts 2009 til marts 2010 fra 160 til 204, svarende til 27,5 %. Denne stigning er relativt større end hos de øvrige jobcentre i klyngen, hvor gennemsnittet er på 18,7 % Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I Skive kommune er antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse på 353 personer i marts Heraf er 50 på a-dagpenge, 65 på kontant- og starthjælp og 31 på introduktionsydelse. Der er 28 på sygedagpenge, 3 under revalidering, 9 på ledighedsydelse, 16 i fleksjob og 151 på førtidspension. I marts 2009 var der i alt 362 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. Heraf var 39 på a-dagpenge, 84 på kontant- og starthjælp og 29 på introduktionsydelse. Der var 39 på sygedagpenge, 1 under forrevalidering, 4 under revalidering, 9 på ledighedsydelse, 13 i fleksjob og 144 på førtidspension

17 Det samlede antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er således faldet en smule, nemlig med ca. 3% fra marts 2009 til marts Skive er det eneste jobcenter i klyngen, som har oplevet et fald i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. Hos de øvrige jobcentre i klyngen har der været en gennemsnitlig stigning i antallet på 10%, hvilket dog dækker over meget store forskelle imellem jobcentrene. Når man ser på udviklingen inden for de enkelte kategorier af offentlig forsørgelse, er der stor forskel på udviklingen i Skive fra marts 2009 til marts De største procentvise stigninger findes således i antallet af fleksjobmodtagere, som er steget med 23 % (3 personer), og antallet af modtagere af a-dagpenge, som er steget med 28 % (11 personer), mens de største procentvise fald ses i antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere, som er faldet med 23 % (19 personer), og antallet af sygedagpengemodtagere, som er faldet med 28 % (11 personer) Delkonklusion - borgerne Kapitel 2.2 viser at der generelt har været en stigning i antal ledige både i Skive kommune og klyngen fra 2009 til I antallet af arbejdsmarkedsparate (herunder også arbejdskraftreserven) og antallet af ledighedsydelsesmodtagere er der sket en stigning i Skive kommune, som er større end i klyngen generelt. For antallet af unge under 30 år gør det sig ligeledes gældende, at der har været en negativ udvikling i Skive her svarer den dog procentvis til den, resten af klyngen har oplevet. Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate har også bevæget sig i negativ retning, men her har Skive dog klaret sig bedre end klyngen. Der har været en positiv udvikling både over tid og i forhold til klyngen i antallet af sygedagpengemodtagere (også sager over henholdsvis 26 og 52 uger), antallet af revalidender, ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, antal fleksjobbere, og førtidspensionister Konklusion Kapitel 2 viser, at udviklingen på arbejdsmarkedet i Skive kommune, både ud fra de beskrevne målgrupper og den strukturelle udvikling, på mange områder har været mere negativ i end regionen/klyngen. Dette har medført at behov for øget fokus på: Behov for jobskifte og opkvalificering/omskoling Den demografiske udvikling Efterspørgslen efter faglærte og højtuddannede (Risiko for mangel på uddannet arbejdskraft)

18 Risiko for en overledighed blandt ufaglærte grupper Indsatsen overfor o arbejdsmarkedsparate (i særdeleshed a-dagpengemodtagere) o ledighedsydelsesmodtagere o Unge under 30 år o Ikke-arbejdsmarkedsparate Herudover vil der fortsat være fokus på sygedagpengemodtagere, ikke-vestlige indvandrere og efterkommere og tilgangen i antal fleksjobbere og førtidspensionister for at opretholde den positive udvikling. 3. Strategi og mål for den borgerrettede indsats I kapitel 3 vil ministermålene samt de lokale mål for Skive kommune blive konkretiseret. Herudover vil den strategi og indsats, Skive kommune planlægger at anvende for at opfylde de fire ministermål samt de lokale mål, blive beskrevet Mål 1 Arbejdskraftreserven For 2011 har Jobcenter Skive følgende mål: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til et fald på 6,6 % fra november 2009 (1.070 pers.) til december Målet er således et større fald i arbejdskraftreserven end Beskæftigelsesregionens forventninger, som er et fald på 2,8 % til 1040 pers. i december 2011 jf. figur 9. Beskæftigelsesregionens prognose for arbejdskraftreserven Det er Beskæftigelsesregionens målsætning at begrænse antallet af personer i arbejdskraftreserven til i 2011 ift i november Hvis det regionale mål oversættes til Skive, vil arbejdskraftreserven ved udgangen af 2011 skulle udgøre ca personer, jf. figur 9. Udover et muligt scenarium for det regionale mål er der også i figuren vist et scenarium, hvor arbejdskraftreserven fortsætter med at stige i takt med ledighedsudviklingen i 2010 og Herved vil reserven stige til ca ledige i

19 Figur 9 Antal Scenarium med fortsat stigning Antal Regionalt mål Kilde: Beskæftigelsesregionen Strategi Figur 10 viser rammerne for tilbudsmodellen og illustrerer flowet i beskæftigelsesindsatsen for arbejdsmarkedsparate ledige i Skive kommune, hvor der på grund af lovgivningen vil være mindre forskelle afhængig af, om man er på kontanthjælp, a- dagpenge eller under 30 år. Figur 10 Uge 0 (4/11-12 ) Tilbudsmodel arbejdsmarkedsparate ledige Mål: Hurtigste vej i job/uddannelse Uge 2 Jobhuset 25 t./u. Uge 4 Uge 6 Uge 8 Faglig indsats Op til 4 uger ( Virksomhedspraktik - afklaring ) 3-6 md. Løntilskud (Priv. fra uge 26) Evt. kurser Udd. og vejledning (Kørekort, kurser, uddd annelse mv.)

20 Det første trin i tilbuddet, er et 8 ugers intensivt jobsøgnings- og afklaringsforløb 25 timer om ugen, hvor fokusset er den hurtigste vej i job eller uddannelse. Princippet er hjælp til selvhjælp, og i løbet de 8 uger vil der være tale om en stigende vejledningsindsats. Der er tale om et dynamisk tilbud, hvor de forskellige undervisningsmoduler kan tilpasses målgruppens behov. Det kan eksempelvis være: Jobsøgningskurser udformning af cv og ansøgning IT-kurser Tænd og sluk og tekstbehandlingskurser ift. opsætning af ansøgning mv. Samtaleteknik/personlig fremtoning Mentale kurser for at få samling på sin tid og personlige kompetencer Motionstilbud Praktik en uge ad gangen på uddannelsesinstitutionerne Jobcenter Skive ønsker at optimere indsatsen. Jobcentret har derfor i samarbejde med Beskæftigelsesregion Midtjylland indgået en aftale med Marselisborg Praksisvidencenter om løbende evaluering af indsatsen for de arbejdsmarkedsparate ledige. Med henblik på optimering af indsatsen er det besluttet at iværksætte nedenstående tiltag, som Marselisborg Praksisvidencenter har anbefalet med udgangspunkt i den første statusrapport i juni 2010: Kompetenceudvikling af medarbejderne Udvikling af tilbudsdelen med henblik på en mere differentieret beskæftigelsesindsats Sikring af rettidigheden via fokus på procedurer og it-systemer Forsøge at skabe en fælles platform mellem jobcenter og a-kasser Kvalitetssikring af indsatsen bl.a. ift. registrering og behandling af data Skabe fastere rammer omkring indsatsen i Jobhuset og de lediges forpligtigelser i forbindelse hermed Ift. de kommunale virksomheder: Bedre forberedelse af de ledige inden udplacering samt styrkelse af opfølgningen En styrkelse af samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne Såfremt den ledige ikke kommer i job eller uddannelse efter de første 8 uger i tilbuddet, vil vedkommende starte i virksomhedspraktik eller løntilskud i uge 9 - som udgangspunkt 30 timer om ugen. Det vil blive kombineret med op til 5 timer om ugen i Jobhuset med fokus på jobsøgning, da erfaringerne er, at personer i praktik eller løntilskud har vanskeligt ved at afse tid til jobsøgning. Så der er en potentiel risiko for, at de bliver fastholdt i ledighed

21 Der er etableret 300 løntilskudspladser i kommunen inden for de forskellige forvaltningsområder. Endvidere motiveres borgerne til selv at finde løntilskudsjob i private virksomheder. Både løntilskudspladserne i kommunen og selvfundne løntilskudsjob vil fortsat blive benyttet i I 2011 vil jobcentret også sætte flere ressourcer ind på opsøgende arbejde over for private virksomheder for at finde et væsentligt større antal løntilskudsjob i private virksomheder, særlig med henblik på at placere langvarigt ledige, dvs. ledige med mere en 12 mdrs. ledighed, i løntilskudsjob i private virksomheder. Denne aktiveringsform har erfaringsmæssigt stor effekt. For de langvarigt ledige vil der også blive afsat ekstra midler til at kombinere løntilskudsjobbet med uddannelsesmæssig opkvalificering. Såfremt virksomhedspraktikken eller løntilskuddet ikke fører til job eller uddannelse, vil der være mulighed for uddannelsesmæssig opkvalificering. Denne del af indsatsen er meget omkostningstung, og er derfor placeret som det sidste trin i tilbudsmodellen, så indsatsen rettes mod de borgere, hvor det ikke er lykkedes at få job eller uddannelse med de andre tiltag. Der vil dog være mulighed for, at en borger kan få tilbudt uddannelsesmæssig opkvalificering tidligere i ledighedsforløbet efter en konkret individuel vurdering. Dette kan være relevant i tilfælde hvor borgeren har en garanti for en efterfølgende ustøttet ansættelse, som forudsætter, at borgeren gennemfører et bestemt kursus eller lignende og hvor jobcentret ud fra en konkret individuel vurdering skønner, at borgeren har behov for denne hjælp for at komme i ustøttet arbejde. Det kan også være relevant i tilfælde hvor borgeren har en garanti for en efterfølgende ustøttet ansættelse, som forudsætter, at borgeren gennemfører et bestemt kursus eller lignende og hvor Jobcenter Skive ikke er i stand til at anvise anden arbejdskraft med de pågældende faglige kvalifikationer. Jf. de arbejdsmarkedspolitiske udfordringer i Skive kommune vil kravene til opkvalificering og uddannelse blive større i de kommende år, hvor mange borgere står for at skifte jobområde og omskole/opkvalificere sig fra brancher i nedgang til brancher, hvor der er job forude. Indsatsen på området vil i 2011 have fokus på:

22 At alle forsikrede nyledige indkaldes i uge 2/3, hvor de bl.a. informeres om, at faciliteterne i Jobhuset står til rådighed for dem selvom de ikke er i aktivering. At alle forsikrede ledige indkaldes inden uge 12 til et informationsmøde vedr. selvvalgt udannelse. At alle forsikrede ledige efter uge 11 til 12 tilbydes aktive tilbud i resten af deres ledighedsperiode. Unge under 20 år, der påbegynder en ny ledighedsperiode aktiveres senest efter 4 uger. At alle kontanthjælpsmodtagere tilbydes aktive tilbud fra den første dag, de er ledige, og i resten af deres ledighedsperiode. At tilbuddene tilrettelægges således, at den ledige selv er aktiv i løsningen af sit selvforsørgelsesproblem. At tilbuddenes indhold fastlægges og evalueres af Jobcenter Skive i samarbejde med følgegruppen for Det enstrengede beskæftigelsessystem (Repræsentanter fra a-kasser, fagforeninger, virksomheder og uddannelsesinstitutioner) At tilbuddene matcher den lediges situation, således at nyledige primært får hjælp og støtte til at søge nyt arbejde, mens langtidsledige tilbydes støtte og hjælp i form af mere virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud. At der i overensstemmelse med lovens rammer - stilles krav til den ledige om hurtigst muligt at blive selvforsørgende. Det betyder, at den ledige skal tage imod alt arbejde 6 som den ledige vurderes at kunne klare indenfor pågældendes fysiske og psykiske formåen. En målrettet brug af selvvalgt uddannelse i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne At alle unge under 25 år henvises til UU At der er rimelige tilbud til de sygemeldte ledige, hvor indholdet og omfanget tilpasses den enkelte borger fra 1-10 timer At ledige primært målretter jobsøgning mod de job- og brancheområder, hvor der fortsat er god beskæftigelse At jobcentret synliggør konkrete job, som opstår lokalt og regionalt At den ledige understøttes i at søge bredt fagligt som geografisk Opkvalificering af ledige mod områder med gode jobmuligheder Brug af rotationsprojekter 6 For unge omfattet af uddannelsespligten gælder det at de pålægges uddannelsespligt og at de i de tilfælde ikke længere er berettiget til at modtage en forsørgelsesydelse

23 3.2. Mål 2 Personer på permanent forsørgelse For 2010 har Jobcenter Skive følgende mål: Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 3030 personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svarende til et fald på 5 % fra december 2009 (3200) til december Faldet skal fordele sig med: 96 fuldtidspersoner svarende til 49 % på ledighedsydelse ( ) 20 fuldtidspersoner svarende til 4 % på fleksjob ( ) 50 fuldtidspersoner svarende til 2 % på førtidspension ( ) Der er overensstemmelse mellem det mål, Beskæftigelsesregionen mener, er realistisk for personer på permanent offentlig forsørgelse, og det mål, Skive har på området. Beskæftigelsesregionens prognose for permanent forsørgelse Det er Beskæftigelsesregionens målsætning at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse til i 2011 ift i december Dette svarer til et fald på ca. 5 % i forhold til december Hvis det regionale mål oversættes til Skive, vil antallet af permanent offentligt forsørgede skulle nedbringes med 5 %, svarende til et niveau på ca personer i 2011, jf. figur 11. Udover et muligt scenarium for det regionale mål er der også i figuren vist et scenarium, hvor antallet af permanent offentligt forsørgede fortsætter med at stige som hidtil, hvorved niveauet i Skive vil stige til godt permanent offentligt forsørgede i Figur 11 Udviklingen i antal permanent forsørgede siden 2004 og scenarier for udviklingen i 2011 Antal Scenarium med fortsat stigning Regionalt mål Antal

24 Kilde: Beskæftigelsesregionen Skive kommune planlægger at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse gennem flere forskellige indsatser fordelt på målgrupperne. Der er generelt stort fokus på at få stoppet fødekæden til den permanente forsørgelse. Forventningen er, at en tidlig og intensiv indsats på sygedagpengeområdet vil mindske antallet af personer der visiteres til fleksjob (ledighedsydelse), hvilket vil medføre færre nye i fleksjob og ligeledes et mindsket antal nytilkendelser af førtidspension, idet flere vil opretholde kontakten til arbejdsmarkedet. Antallet af til- og fraflyttere i 2009 er opgjort til: 57 tilflyttere (fordelt på 52 førtidspensionister og 5 fleksjobbere) og 79 fraflyttere (fordelt på 71 førtidspensionister og 8 fleksjobbere) dvs. en nettofraflytning på 22 personer. Denne udvikling kan Skive kommune ikke styre, hvorfor det i mål 2 kun er tilgangen til ledighedsydelse (nyvisitationer) og antal tilkendelser af førtidspension som Kommune vil have indflydelse på. Strategi Ledighedsydelse/fleksjob I 2010 blev der oprettet et team, der udelukkende arbejder med modtagere af ledighedsydelse. Dette er en udbygning af tiltaget fra 2009, hvor to personer startede med at have særligt fokus på at reducere antallet af personer på ledighedsydelse. Teamet består af en teamleder/jobkonsulent, to jobkonsulenter og en administrativ medarbejder, og det udvides medio 2010 med et samarbejde med anden aktør. Teamet skal i første omgang stå for den intensiverede indsats frem til i medio 2011, hvor det forventes, at antallet af personer på ledighedsydelse er nedbragt. Dette sker primært i form af: At alle ledighedsydelsesmodtagere tilbydes aktive tilbud, indenfor de rammer deres situation tillader det At tilbuddene er tilrettelagt således, at ledighedsydelsesmodtageren er så aktiv som muligt og herigennem pålægges et ansvar for at løse sin egen situation At intensiteten i sagerne sættes op At der fokuseres yderligere på den forebyggende indsats i virksomhederne At der i overensstemmelse med lovens rammer - stilles krav til ledighedsydelsesmodtageren om selv at medvirke til hurtigst muligt at komme i fleksjob At der fortsat er tilbud til de sygemeldte ledighedsydelsesmodtagere Strategi Førtidspension I efteråret 2009 blev der gennemført en analyse af proceduren for tilkendelse af førtidspension. Denne danner baggrund for en gennemgang af praksis i jobcentret og undervisning af sagsbehandlere for at optimere kvaliteten i indstillingerne. Dette forventes af vise sig i antallet af nytilkendelser både i 2010 og

25 Der blev herudover, primo 2010, iværksat særligt fokus på afklaring i virksomheder. Således vil afklaring i mere traditionel værkstedsaktivering blive nedprioritet i forhold til afprøvning i konkrete jobs. Ifølge lovgivningen forudsætter bevilling af førtidspension afklaring i praksis, hvilket f.eks. kan finde sted via virksomhedspraktik eller på Revacenter BOMI. Det betyder, at selv om en række undersøgelser og forløb alle tyder på, at det vil ende med en pension, skal der som hovedregel også finde en egentlig afprøvning i praksis sted. Udgangspunktet er, at borgeren har en arbejdsevne, der kan anvendes på det ordinære arbejdsmarked, så derfor er det i 2011 fortsat afgørende at: Se på konkrete muligheder Fortsætte den forstærkede indsats på ledighedsydelsesområdet, som er påbegyndt i 2010 Fortsætte opkvalificeringsindsatsen for medarbejderne Være opmærksom på alternative muligheder med baggrund i borgerens hidtidige arbejdserfaringer/fritidsinteresser Signalere tro på muligheder via ordinær beskæftigelse eller uddannelse Være opmærksom på, at borgere med psykiske lidelser ofte har brug for personlig støtte, evt. i form af kontaktperson eller mentorstøtte Erhvervsrettede foranstaltninger uanset art og omfang skal være målrettede med udgangspunkt i borgerens interesser, forudsætninger og begrænsninger, fordi det er afgørende for succes. (Fejlplaceringer forlænger forløbene, tilføjer borgeren unødige nederlag og giver øgede offentlige udgifter) Arbejdsfastholdelse Delvis sygemelding Arbejdsredskaber Hjælpemidler Behandlingsmuligheder lægelige, sociale, pædagogiske/psykologiske Mulighed for fastholdelse i ordinær uddannelse Korrekt matchning for korrekt indsats (kontanthjælp match 1-3) Råd og vejledning til ordinær uddannelse eller arbejde Erhvervsrettede aktiviteter f.eks. virksomhedspraktik/løntilskudsjob Forrevalidering/revalidering Personlig assistance 3.3. Mål 3 - Unge under 30 år

26 For 2011 har Jobcenter Skive følgende mål: Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses til personer (fuldtidspersoner) i december 2011 svarende til et fald på 6 % fra december 2009 (1059) til december Faldet skal fordele sig med: 32 fuldtidspersoner svarende til 7 % arbejdsmarkedsparate ledige (på a-dagpenge og kontanthjælp) ( ) 9 fuldtidspersoner svarende til 4 % ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ( ) 9 fuldtidspersoner svarende til 6 % på førtidspension ( ) 9 fuldtidspersoner svarende til 5 % på øvrige ydelser ( ) Skive er mere optimistisk for så vidt angår udviklingen i antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse end Beskæftigelsesregionen er i sine beregninger på området. Beskæftigelsesregionens prognose for unge på offentlig forsørgelse Det er Beskæftigelsesregionens målsætning at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse til i 2011 ift i december Det svarer til et fald på ca. 4 % i forhold til december Hvis det regionale mål oversættes til Skive, skal antallet af unge være ca personer ved udgangen af 2011, jf. figur 12 Udover et muligt scenarium for det regionale mål er der også i figuren vist et scenarium, hvor antallet af ledige unge fortsætter med at stige i takt med ledighedsudviklingen i 2010 og 2011, hvorved det samlede antal unge offentlig forsørgede vil stige til ca i Figur 12 Udviklingen i ministermål 3 og scenarier for udviklingen frem mod 2011 Antal Scenarium med fortsat stigning Antal Regionalt mål

27 Kilde: Beskæftigelsesregionen Strategi Skive kommune har en vedtaget Strategi- og handleplan for ungeindsatsen som indeholder en målsætning om, at 90 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2010 og 95 % i Kommunen har ligeledes deltaget i projektet Ungdomsuddannelse til alle. Som led i ovennævnte strategi og projekt samarbejdes der i kommunen på tværs af forvaltninger, institutioner, organisationer, myndigheder m.v. om at få flest mulig unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse og færrest mulig på offentlig forsørgelse. Indsatsen udbygges og forfines løbende med det resultat, at Skive Kommune er den kommune i region Midtjylland, hvor den største andel (87 %) påbegynder en uddannelse umiddelbart efter afslutningen på folkeskolen. Samarbejdet om at nå målene på 90 og 95 % vil fortsætte i Samtidig har Skive Kommune dog en større andel af unge på offentlig forsørgelse end gennemsnittet. For så vidt angår indsatsen for unge ledige, deltager Skive Kommune i i forsøgsprojektet Unge godt i gang, ligesom kommunen selv har gennemført et LBR-finansieret projekt med et fire-ugers afklaringsforløb for unge i forbindelse med pålæg om start på uddannelse. I 2011 vil kommunen anvende erfaringerne fra disse projekter samt de nye rammer og muligheder, som følger af regeringens initiativer på ungeområdet, til at forbedre indsatsen for unge og målrette den mod de unge, som har størst behov. Et af indsatsområderne er at hjælpe udsatte unge allerede fra 15-års alderen og dermed begrænse tilgangen af nye unge til offentlig forsørgelse i form af kontanthjælp m.m. og få flest muligt unge i gang med uddannelse eller job. I 2011 vil kommunen fortsætte med at arbejde målrettet hermed i et samarbejde på tværs af alle relevante forvaltninger, bl.a. i projekt Opgangen (se mere herom senere). Unge arbejdsmarkedsparate ledige modtager som udgangspunkt den samme indsats i Jobhuset, som er beskrevet for øvrige arbejdsmarkedsparate ledige i denne plan, dog tilpasset den lovgivning der gælder for unge under 30 år, hvilket bl.a. vil sige med fokus på uddannelsespålæg, fremrykket indsats for årige og fokus på læse- /staveundervisning. Derudover benyttes en række særlige aktiviteter for de unge (se nedenstående liste). De udsatte/ikke-arbejdsmarkedsparate unge udgør den gruppe, der har størst risiko for langtidsledighed og varig marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet. For denne gruppe iværksættes en række initiativer, som også er beskrevet i afsnittet om de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige. Konkret vil der bl.a. blive gennemført følgende i 2011: