OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang ser vi på antallet af ledige, der er i risiko for at miste dagpengeretten og udviklingen for borgere på ledighedsydelse. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, der omfatter Assens, Billund, Faaborg-Midtfyn, Brønderslev, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Morsø, Nordfyn, Tønder og Vesthimmerland. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere i Kommune. jan. 28 aug. 212 Antal beskæftigede jan-8 apr-8 jul-8 Kilde: jobindsats.dk 1428 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 Figur 2: Udviklingen i antallet af langtidsledige og klyngen. aug. 28 aug Stabilisering af beskæftigelsen I kommune var der i august 212 ca lønmodtagere. Det er et lille fald i beskæftigelsen på,2 pct. i forhold til samme måned året før. Til sammenligning har som helhed oplevet et fald i beskæftigelsen på,9 pct. i denne periode. Siden finanskrisens begyndelse i august 28 er beskæftigelsen i faldet med ca. 7 pct., hvilket svarer til, at der i dag er ca. 1.4 færre beskæftigede. Dette tyder på, at har været mindre hårdt ramt af krisen end andre kommuner i regionen, hvor faldet i beskæftigelsen samlet set har været på ca. 9 pct. i perioden. Faldende langtidsledighed. Fra september 211 til september 212 er antallet af langtidsledige fuldtidspersoner faldet med knap 21 pct. i, jf. figur 2. Dette dækker over, at der har været et fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere på 6 fuldtidspersoner (ca. 26 pct). mens der er kommet yderligere 9 langtidsledige kontanthjælpsmodtagere til i perioden. 1 Kilde: jobindsats.dk aug-8 nov-8 feb-9 maj-9 aug-9 nov-9 feb-1 maj-1 aug-1 Klynge nov-1 feb-11 maj-11 aug-11 nov-11 feb-12 maj-12 aug-12 Samtidig har en relativ lav andel af arbejdsstyrken, der tilgår langtidsledighed, og godt 37 pct. af de ledige dagpengemodtagere er tilbage i job 3 måneder efter påbegyndt ledighedsforløb. For de jobklare kontanthjælpsmodtagere er dette tal noget lavere, nemlig 21 pct., hvilket er lavere end gennemsnittet i klyngen. De a-kasser, der har flest langtidsledige, er 3F, HK og Krifa, men også her, er der det seneste år sket en positiv udviklingen, således at der i sep. 212 er 3 pct. færre langtidsledige medlemmer i 3F, 17 pct. færre i HF og 48 pct. færre i Krifa end året før. Nedgangen er både udtryk for det generelle fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere men også et udtryk for, at andre a-kasser nu oplever, at et større antal af deres medlemmer bliver langtidsledige, herunder a-kasser med mange medlemmer, der er ansat indenfor det offentlige.

3 Ledige i risiko for at opbruge dagpengeretten Figur 3: Udvikling i antal dagpengemodtagere fordelt på anciennitet i, indeks jan. 11 = 1 Indeks 1 = jan Fra 1. januar 213 er en stor gruppe ledige i risiko for at opbruge deres ret til dagpenge, hvis ikke de finder arbejde. Dette gør sig også gældende i, hvor der fra juli 211 til juli 212 været en stigning på 44 pct. i antallet af ledige med mere end 2 års anciennitet, jf. figur 3. Stigningen er en generel tendens, der opleves i hele landet. A-kasserne udsender som et led i akutpakken et brev til alle ledige, der er i risiko for at opbruge deres dagpengeret. Brevet er en opfordring til at henvende sig til a-kassens eller jobcenterets jobberedskab. Fra uge 37 til primo Under 1 år 1-1½ år 1½-2 år over 2 år uge 43 har i alt 247 ledige i modtaget brev. 18 Kilde: DREAM pct. af disse, svarende til 44 ledige, er sidenhen gået i job eller uddannelse, mens 4 pct. (1 ledige) er overgået til en anden ydelse og 4 er fraflyttet kommunen. jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 Som beskrevet tidligere, kommer de ledige, der er i risiko for at opbruge deres dagpengeret, hovedsageligt fra 3F (38 pct.), KRIFA (12 pct.), FOA (11 pct.) og HK (11 pct.). Endvidere er ca. pct. af de ledige i risikogruppen mænd, og mere end hver fjerde ledig i risikogruppen er over år. Samtidig er det dog i indsatsen vigtigt at være opmærksom på, at den langvarige ledighed er stigende for nye grupper af ledige, herunder fra a-kasser med mange offentligt ansatte. En særlig indsats til ledige i risiko for at opbruge deres dagpengeret Erfaringer viser, at en stor del af de ledige selv finder Boks 1. Kort om akutpakken og akutjob job, når de nærmer sig afslutningen på dagpengeperioden. For at hjælpe dem på vej, er der dog behov Etablering af jobberedskab i jobcentre og a-kasser. Herunder kontakt med alle ledige senest én måned efter de for en særlig målrettet indsats. Med akutpakken og har fået brev fra a-kassen. aftalen om akutjob iværksættes en række tiltag, der Alle ledige, der henvender sig til jobberedskabet, har ret til skal lette de lediges vej ind på arbejdsmarkedet, jf. hjælp i form af jobformidling og jobsøgningsstøtte evt. i boks 1. form af personlig jobformidler. De ledige får bedre muligheder for at blive ansat i har hurtigt etableret et synligt jobberedskab. Senest én måned efter, de ledige har fået brev jobrotation, opkvalificeringsjob og støtte til hurtigt at komme i praktik eller løntilskud. fra a-kassen, skal de have været i kontakt med Skabelse af12. offentlige og private jobs målrettet jobcenter eller a-kasse. Det er vigtigt, at denne ledige med 3 måneder eller mindre tilbage af kontakt er motiverende, f.eks. i forhold til at den dagpengeperioden - Ansættelse på almindelige løn- og ledige søger bredt både fagligt og geografisk, og til at arbejdsvilkår, både faste og midlertidige jobs, jobpræmie synliggøre de muligheder den ledige har. Her kan på op til 2. kr. til arbejdsgivere. tilknytning af en personlig jobformidler, der kan hjælpe den ledige i alle led af jobsøgningen, være et nyttigt instrument. Et godt samspil med de lokale virksomheder er centralt både i forhold til at afdække, hvor der er jobåbninger for ledige i risikogruppen, herunder akutjob, og i forhold til at skaffe opkvalificeringsjob, jobrotations-, voksenlærlinge-, løntilskuds- og praktikpladser. I forhold til at skaffe akutjob og virksomhedsrettede pladser spiller kommunen som arbejdsgiver i øvrigt også selv en væsentlig rolle. Med akutpakken sættes fokus på en målrettet anvendelse af bl.a. voksenlærlingeordningen og jobrotation til ledige i risikogruppen. har beskrevet alle redskaber i deres tilbudsvifte og lavet en oversigt over, hvordan de anvendes for netop at sikre, at de udfaldstruede ledige som udgangspunkt får tilbuddene først. Fokusområder: Fokus på et effektivt jobberedskab bl.a. med et godt samarbejde med a-kasserne. Tæt og motiverende kontakt med de ledige og brug af personlige jobformidlere. Et godt samspil med de lokale virksomheder. Fastholde fokus på jobrotationsordningen.

4 Mange nye fleksjobvisiterede er lang tid på ledighedsydelse Figur 4: Udviklingen i antallet af borgere på ledighedsydelse 1. kvt. 28 til 2. kvt. 212 og klyngen ,273,6 9,2 13,6 Udvikling siden 28 Fra 1. kvt. 28 til 2. kvt. 212 er antallet af borgere på ledighedsydelse i steget med knap 3 pct, jf. fig 4. Hvilket svarer til, at der i alt er 1 fuldtidspersoner på ledighedsydelse i kommunen. andel i pct ,8-13,2 6,7 11,119,6 Tønder Jammerbugt Faaborg-Midtfyn Ærø Brønderslev Kilde: jobindsats.dk. 39,7 43,648, 29,9 36,1 Billund Halsnæs Vesthimmerland Assens Nordfyns Kerteminde Morsø Klyngen Figur : Udvikling i den gennemsnitlige varighed på ledighedsydelse. Gnsn. Varighed, uger kv8-4kv8 2kv8-1kv9 3kv8-2kv9 Kilde: jobindsats.dk. 26,9 4kv8-3kv9 1kv9-4kv9 2kv9-1kv1 3kv9-2kv1 4kv9-3kv1 1kv1-4kv1 2kv1-1kv11 3kv1-2kv11 4kv1-3kv11 1kv11-4kv11 2kv11-1kv12 3kv11-2kv12 4kv11-3kv12 I takt med at antallet af ledighedsydelsesmodtagere stiger, øges den gennemsnitlige varighed på ydelsen også, jf. fig.. Fra 28 til 212 er den gennemsnitlige varighed på ledighedsydelse således steget fra 17,4 uger til 26,9 uger. Den øgede gennemsnitlige varighed er en udfordring, da risikoen for at overgå til førtidspension stiger med varigheden af ydelsesforløbet. Ser man på de borgere, der i dag tilkendes ledighedsydelse i, så er godt 1 pct. af dem på førtidspension 3 år efter. Dette svarer nogenlunde til regionsgennemsnittet, hvor andelen er 14, pct. Tilgangen kommer især fra sygedagpenge 86 pct. af tilgangen til ledighedsydelse i kommer fra sygedagpenge. Dette er en højere andel end hvad der kendetegner hovedparten af de Syddanske jobcentre. De sygemeldte, der tilgår ledighedsydelse, har desuden som oftest et langt sygedagpengeforløb bag sig. Det er derfor vigtigt at have fokus på at nedbringe antallet af lange sygedagpengeforløb, hvis tilgangen til ledighedsydelse skal mindskes. Dette arbejder i høj grad med, og det seneste år er antallet af sygedagpengeforløb med en varighed på over 26 uger reduceret med knap 21 pct. Et vigtigt element er en tidlig indsats, fordi sandsynligheden for at afgå fra sygedagpenge falder i takt med længden af forløbet på ydelsen. F. eks er chancerne for at komme i arbejde størst indenfor de første 8 ugers sygdom, hvilket fordrer en tidlig og intensiv indsats fra jobcenteret. Fleksjobordningen målrettes Flere af de fleksjobvisiterede, der tilgår fra sygedagpenge, ansættes på deres hidtidige arbejdsplads i såkaldte fastholdelsesfleksjob. Med den nye reform af fleksjobområdet kan disse først blive ansat i fleksjob på deres hidtidige arbejdsplads, når de har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 mdr. under overenskomstens sociale kapitel 1. Fleksjobordningen bliver dermed mere målrettet, så også personer med en meget begrænset arbejdsevne fremover kan få glæde af ordningen. Det betyder bl.a., at de største tilskud målrettes de personer, der har den mindste arbejdsevne, så det bedre kan betale sig for virksomheder at ansætte personer i et fleksjob, selvom de kun kan arbejde få timer om ugen. Fokusområder: Fokus på tilkendelsespraksis er det de rigtige der fleksjobvisiteres? Har de ressourcer til at tage ordinært arbejde? Tidlig screening har de behov for en særlig eller ekstra indsats? Tidlig og tværfaglig koordineret indsats samt tidlig tilbagevenden til arbejdet Brug af handikapkompenserende ordninger Styrket samarbejde med virksomhederne omkring fastholdelse. Understøtte og vejlede virksomhederne 1 Der vil være et tilsvarende krav for medarbejdere, der er ansat på ikke-overenskomstdækkede områder eller overenskomstdækkede områder, hvor der ikke er sociale kapitler.

5 Kort status for Ministermål Fig. 6. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), aug. 11 aug ,7 -,2-19,9 1,4 Fig. 7. Udvikling i tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser (fuldtidspersoner), aug. 11. aug ,9-6,4-38,1-2,9 Fig. 8. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, aug. 11 aug ,4,8-11,3 1,7 Fig. 9den. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, aug. 11 aug ,4 Kilde: Jobindsats.dk 1,9 -,, Jobklare I det forløbne år er der sket en lille stigning i arbejdskraftreserven i (personer der har været ledige i mere end 3 måneder), idet der er kommet flere jobklare kontakthjælpsmodtagere til. Dog er det en relativ lille andel af de ledige i, der kommer i arbejdskraftreserven, og 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne (jobklare) er fortsat i job 3 måneder efter ledighedsforløbets start. For dagpengemodtagere er tallet 37 pct. Permanente ydelser. Tilgange til førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob er blevet kraftigt reduceret det seneste år, og samtidig er antallet af mennesker på permanente ydelser samlet set også faldet. Dette skal ses i lyset af, at i samme periode har oplevet en reduktion i antallet af midlertidig passive kontanthjælpsmodtagere og langvarige sygedagpengeforløb, der er to af de væsentligste fødekilder til de permanente ydelser. Unge på offentlig forsørgelse har i det forgangne år oplevet en relativ stor stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse (,4 pct), og der er især kommet flere unge under 2 år til. Dog er det kun for ydelsesgrupperne dagpenge og job-og indsatsklare kontakthjælpsmodtagere, vi ser en stigning, mens der har været fald på samtlige af de øvrige ydelser - Herunder førtidspension, ledighedsydelse, fleksjob og kontanthjælp match 3 (midlertidig passive). Samtidig er der en lavere andel af ungebefolkningen på offentlig forsørgelse i end i klyngen og samlet set. Etniske Der er en højere andel af befolkningen af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i end i klyngen og som helhed. Samtidig er andelen steget med 6,4 pct. det seneste år, og knap 41 pct. af befolkningsgruppen forsørges nu af det offentlige. Der er i perioden kommet flere på dagpenge, kontanthjælp (job og indsatsklare), sygedagpenge og førtidspension, mens der er blevet færre midlertidig passive kontanthjælpsmodtagere og færre i fleksjob.