Den første friskole fyldt 150 år mennesker fejrede d. 10 marts Ryslinge Friskoles overlevelsesrekord

Transkript

1 Ryslinge Friskolens forskellige kor og et stomp-ensemble med børn underholdt ved jubilæet. Den første friskole fyldt 150 år mennesker fejrede d. 10 marts Ryslinge Friskoles overlevelsesrekord Salen var fyldt, da Ryslinge Friskole fejrede sin 150 års fødselsdag fredag d. 10. marts. Dagen blev fejret med taler af bestyrelsesformand Knud Rasmussen, skoleleder Torben Vind Rasmussen og af Dansk Friskoleforenings formand Ebbe Lilliendal Jørgensen, med let bespisning og fællessang. Lærer Marianne Leth overrakte på børnenes vegne et kæmpestort billede med 150 hjerter til fødselaren. Det havde alle eleverne bidraget til. Friskolen festede og fejrede sig selv på behørig vis. Men fødselsdagen kommer ikke kun dem i Ryslinge ved, for det er samtidig den første friskole i Danmark og verden der har overlevet halvandet århundrede. Ganske vist er den første friskole i Dalby fra 1852, men den er for længst forsvundet igen. Ryslinge er m.a.o. den længst levede friskole, og det markerer et rundt jubilæum for alle friskolefolk. Friskolehistorie I anledning af jubilæet har friskolen, som det hører sig til ved den slags begivenheder, udgivet et jubilæumsskrift: "Ryslinge Friskole år er gået...". Ved den slags lejligheder sammenfatter man sin egen historie, indskriver den i historien. Og da Ryslinge Friskole har været med fra det hele startede, så tegner Ryslinge Friskoles historie hele friskolebevægelsens historie. Som sådan er den særligt interessant også for andre end skolekredsen og de ansatte ved Ryslinge Friskole. Bogen er på 77 sider, og består af en gennemgang af de mange års friskolehistorie, men med særlig vægt på de sidste 30 år. Der er bidrag fra tidligere og nuværende skoleledere, fra elever, tilsynsførende, lærere, forældre, bestyrelse, formanden for Dansk Friskoleforening og undervisningsministeren. En dejlig billedbog Der er endvidere i forbindelse med jubilæet udgivet et lille, men bemærkelsesværdigt skrift om den lokale, fynske maler Emil Hansen, som har udsmykket to lokaler på skolen. Teksten er skrevet af Karen og Mads Bisgaard, som var lederpar fra 1965 til 89, og som derfor har levet blandt Emil Hansens billeder i dagligdagen. Bogen og billederne er så bemærkelsesværdige, at hæftet får en særskilt præsentation (side 132 og 133). CC Jubilæumsbogen kan købes på Ryslinge Friskole for 100 kr. 127

2 Ryslinge en by, der skilter med sin mangfoldighed 128 På vej mod Ryslinge Friskole passerer man et skilt, som selvbevidst markerer, at her har historiens nedslag skabt noget usædvanligt. Der vises vej til idrætshal, to kirker, forsamlingshus, to skoler, en højskole og en Brugs og den km. lange vej til Kangerlussiaq på Grønland (måske for at markere, at det ikke er et lokalområde, der lukker sig omkring sig selv). Først vises der vej til den lokale mangfoldighed, derefter peges der ud mod det øvrige Fyn og derefter igen Verden, Kangerlussiaq. Vindretningen angives af en ko, for vi er trods udsynet på landet. Ryslinge er ingen metropol. Ryslinge Friskoles 150 årige historie indføjer sig i en større og mere omfattende historie. I Ryslinge har den folkelige pionerånd fra midten af 1800-tallet i usædvanlig grad sat sit præg. Ryslinge Friskoles jubilæum er ikke kun udtryk for en sejlivet lokal skoletradition, men for en folkelig bevægelse, som omfattede mange sider af menneskelivet. Historien om skole-, forenings- og menighedsliv i Ryslinge er koncentrat af de sidste 150 års danmarkshistorie. Kold kommer til Ryslinge I 1849 blev Vilhelm Birkedal præst ved sognekirken i Ryslinge. Han ansatte Christen Kold, som han kendte godt fra Jylland, som huslærer til at undervise Birkedals to børn og seks andre i alderen fra 10 til 14 år i præstegården. Det indvilligede Kold i, men på betingelse af at han samtidig måtte holde aftenhøjskole. I Ryslinge skrev Kold endvidere manuskriptet til "Om Børneskolen". Den indgik i en konkurrence, som Fyns Stifts Litterære Selskab havde udskrevet om den offentlige skole. Kolds besvarelse gik skævt på opgaveformuleringen, men er den eneste fremstilling af Kolds tanker om en kommende fri skole, som han selv har skrevet. Den blev først udgivet efter hans død. Kolds første højskole Ved Grundtvigs bistand og for egne penge byggede Kold sammen med en murersvend en højskole mellem Ryslinge og Eskildstrup. Her blev omkring 15 elever fra 12 til 30 år præsenteret for verdens- og danmarkshistorie, nordisk mytologi og litteratur. Samtidig skulle alle deltage i det praktiske arbejde. Alle spiste sammen, sov sammen, gik i kirke sammen og tog på udflugter sammen 1). Højskolens elevtal voksede, og Kolds skolesyn blev udviklet og kendt vidt omkring. I 1852 forlod Kold Ryslinge og drog til Dalby. Her oprettede han Danmarks første friskole (som ikke findes længere) og han tog så at sige højskolen med sig. Ryslinge Højskole Ryslinge Højskole, som skiltet viser hen til, er defor ikke den direkte arvtager af Kolds højskole i Ryslinge. Ryslinge Højskole blev først oprettet i 1866 af Birkedals indremissionske afløser som sognepræst, Johannes Clausen, og er altså ikke udsprunget af Kolds skole-tanker. Det var ikke kun grundtvigianere, der arbejdede for folkeoplysning. Ryslinge Friskole Ryslinge Friskole blev oprettet i 1856 og heller ikke primært udsprunget af Kolds skoletanker. Friskolen opstod først og fremmest i protest mod de elendige forhold i sogneskolen, hvor læreren som regel var fuld. Skolen begyndte med 17 børn, som blev undervist på gården "Forhaabningslund", men elevtallet voksede, så den måtte flytte for at skaffe mere plads. I efteråret var der 32 elever. Kristian Appel var lærer fra 1856 til Elevtallet voksede med tiden til elever, og Appel måtte opføre en ny skole i træ på det sted, hvor forsamlingshuset nu ligger. Danmarks første valgmenighed Birkedal blev i 1865 fyret som præst ved Ryslinge Sognekirke. Begrundelsen var landsforræderi og majestætsfornærmelse! Han havde i Rigsrådet kritiseret ministeriet for pjalteri, fordi det ikke havde rådet kongen til at gå af eller

3 helhjertet kæmpe for sønderjydernes sag i stedet for at indgå en skammelig fredsslutning efter nederlaget i Indtil 1855 hørte befolkningen automatisk til den kirke, i hvis sogn de boede. De var bundet til deres sogn. I 1855 blev Loven om Sognebåndsløsning gennemført stærkt tilskyndet af bl.a. Grundtvig hvorefter folk frit kunne vælge, hvilken kirke og præst, de ville have. En stor del af Birkedals menighed fulgte præsten, da han blev fyret og i 1866 blev grundstenen til en ny kirke lagt, Nazarethkirken. Kirkespørgsmålet havde stor folkelig appel. Ved indvielsen deltog mennesker langt mere end kirken kunne rumme. De fleste måtte derfor stå udenfor. En af deltagerne var den dengang landskendte gårdmand og karismatiske lægprædikant Peder Larsen Skræppenborg, som også Kold kendte fra Jylland. Da gudstjenesten skulle begynde, rejste Skræppenborg sig og sagde: "Slå ruderne ud jeg betaler" 2). Derefter kunne også de mange gæster udendørs høre, hvad der blev sagt. Kirkens dåbsfad er i øvrigt en foræring fra N.F.S. Grundtvig. Birkedal og hans menighed ønskede at være en fri menighed inden for folkekirken, men i et par år fungerede den reelt uden lovgrundlag. Balladen i Ryslinge var medvirkende til, at Valgmenighedsloven blev vedtaget i 1868 og den frie menighed i Ryslinge blev således Danmarks første valgmenighed. Nazarethkirken er siden bygget om mest afgørende i 1898, hvorefter den fremstår som romansk middelalderkirke med vikingeinspireret træværk indendørs, højeste mode blandt bondefrigørelsens folk på den tid. Danmarks første forsamlingshus Appel, skolelederen på Ryslinge Friskole, deltog som frivillig i krigen i 1864, og hans engagement i det nationale spørgsmål blev så brændende, at han f.eks. nægtede at lære eleverne de "udanske" bogstaver c, x, z og q 3). Efter hjemkomsten fra krigen i 1864 oprettede han en skytteforening, som det skete mange andre steder. Den skulle træne de unge mænd i våbenbrug. Nederlaget oplevedes som så katastrofalt, at der blev oprettet skytteforeninger overalt i landet. Som konsekvens af de folkelige bevægelser og grundlovens indførelse i 1849 blev det en hel folkebevægelse at bevæbne og træne den jævne befolkning, så den var i stand til at forsvare landet, hvis det igen blev nødvendigt også uafhængigt af rigsdagen og kongen, for mange følte, at de havde svigtet med fredsaftalen, som betød opgivelse af en tredjedel af det danske rige. Da skolen igen flyttede denne gang til et husmandssted blev bygningerne i 1871 overtaget af skytteforeningen og indrettet til øvelseshus, hvor unge mænd kunne få "den fornødne uddannelse i legems- og våbenøvelser for at de med tiden kunne udvikles til kampdygtige fædrelandsforsvarere". Andre aktiviteter kom snart til, så det blev et egentligt forsamlingshus. Ryslinge Forsamlingshus, som det nu hedder, er derfor også landets første og ældste forsamlingshus, og det eksisterer stadigt beliggende mellem Nazarethkirken og friskolen. Forbrødring I 1885 blev Alfred Poulsen forstander for Ryslinge Højskole. Han var bror til kapellanen Karl Poulsen ved Nazarethkirken, og da Birkedal gik af som præst i 1885, blev Karl Poulsen hans efterfølger. Modsætningen mellem højskolen og valgmenigheden blev herefter mindre, nu da det var to brødre, der sidder på de ledende poster. Men hermed var alle problemer ikke løst. Ryslinge Højskole mistede i 1885 sit statstilskud, fordi Alfred Poulsen var aktiv involveret i riffelbevægelsen. Oprindeligt var den vendt mod en udefra kommende fjende, men efterhånden blev den også opmærksom på, at der kunne komme en indre fjende. Da statsminister J.B.S. Estrup fra Højre satte grundloven ud af kraft i 1885 (indtil 1894) og derefter regerede pr. dekreter, indførtes der også en provisorisk riffellov, som gjorde det ulovligt at anskaffe sig våben og træne i våbenbrug. Riffel- og skytteforeningerne var dengang udbredte folkelige bevægelser, og mange steder var fri- og højskolefolk meget aktive. Modsætningen mellem frie skoler og statsmagten er ikke af ny dato. Én valgmenighed bliver til to I 1921 blev valgmenigheden splittet i to: Ryslinge Valgmenighed med Torkild Skat Rørdam som præst og Den grundtvigske Valgmenighed i Ryslinge med Thorvald Knudsen. Ryslinge Valgmenighed havde rod blandt radikale, husmænd og håndværkere, mens Den grundtvigske Valgmenighed i større udstrækning havde det blandt gårdejere. I 1925 indførte Rørdam en ny, ikke-autoriseret dåbspraksis, hvor han ikke som normalt i folkekirken spørger, Nazarethkirken er kirke for to forskellige menigheder, som i dag begge er medlemmer af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder. Ryslinge Friskole holder hvert år juleafslutning i kirken. 129

4 130 om barnet forsager Djævelen, alt hans væsen og alle hans gerninger o.s.v. I stedet indledte Rørdam med: "Lad os, hver som vi kan for Guds ansigt, bekende vor tro", hvorefter han fremsagde trosbekendelsen efterfulgt af spørgsmålet " Vil du døbes til, hvad Gud giver i den kristne dåb?" Det førte til, at Rørdam mistede sin godkendelse som valgmenighedspræst. Hovedparten af Ryslinge Valgmenighed fulgte imidlertid Rørdam og således opstod Ryslinge Frimenighed (En frimenighed står i modsætning til en valgmenighed uden for folkekirken). Prædikestolen, rammen omkring altertavlen og flere andre ting i Nazarethkirken er træskærerarbejder af Emil Hansen, som var organist i frimenigheden og som malede i friskolen (se s. 132). Èn kirke to menigheder Efter en højesteretsdom i 1927 blev ejendomsretten til kirken og præstegården tilkendt Ryslinge Frimenighed, men Ryslinge Valgmenighed fik brugsret på lige fod. Der findes m.a.o. i dag tre menigheder i Ryslinge, den ene i forbindelse med sognekirken og to i tilknytning til Nazarethkirken. De to frie menigheder holder gudstjeneste om søndagen på forskellige tidspunkter, og de to præster skiftes til at holde julegudstjenesten, som besøges af begge menigheder. Forskellene er i dag ikke så sprængfarlige som tidligere, og tilknytningen afgøres i stor udstrækning ud fra familiemæssig tradition. Frimenigheden fastholder dog dåbsritualet fra Rørdam, mens valgmenigheden følger det autoriserede. Friskolen finder sin plads Appels voldsomme nationale engagement blev efterhånden for meget for mange forældre, og elevtallet faldt, indtil han gik af i Omkring 1890 flyttede skolen hen, hvor den ligger nu, men de oprindelige bygninger eksisterer ikke længere, for de nedbrændte efter et lynnedslag i Forældre og frivillige fra skolekredsen opførte efter branden en ny skole. Derefter kom en række år med stigende elevtal og et afklaret forhold til, hvad det er at drive friskole. Appels afløser, Kristian Skovrup, formulerede det således: "Vi vil gerne give børnene mange af de værdier, der nogenlunde kan måles med tal, men det er ikke det væsentligste. Hovedsagen er ikke, hvad et menneske ved og husker, men hvad det kan og vil" 3). Kirkestriden i Ryslinge, der førte til den oprindelige valgmenigheds splittelse i en valg- og en frimenighed, slog skår i lokalsamfundet. I 1930 brød 18 medlemmer af valgmenigheden med friskolen og dannede deres egen (som imidlertid lukkede igen efter 17 år). I 50'erne og første halvdel af 60'erne faldt elevtallet, som det gjorde på mange andre friskoler. I 1968 var der kun 19 elever tilbage. Mads og Karen Bisgaard var lige begyndt på deres 24 år som ledere og satte en lang række nye initiativer i gang. Der blev oprettet børnehaveklasse (1968), lavet legestue (1969), udbygget (1973) og oprettet fritidsklub (1985). Folkeskolen blev i de samme år centraliseret, og nye impulser udefra udfordrede friskolerne med et anderledes skolesyn. Mange "progressive" forældre var inspireret af lilleskolerne (f.eks. Summerhill-skolen i England), og andre af privatskolerne. Kendskabet til friskolerne var blevet mindre og traditionen svagere. Tilflyttere og nye familier søgte til friskolerne, uden måske helt at have gjort sig forskellene i skolesyn klart, for det var jo små skoler det hele. Kold, som startede sin første højskole i Ryslinge og drog derfra for at oprette Danmarks første friskole i Dalby, blev i begyndelsen af 70'erne strøget af friskolens formålsparagraf, for han var blevet for "pietistisk" i sit pågående kristendomssyn. Så var Grundtvig lettere at kapere. I Henrik Pors' tid som skoleleder ( ) blev skolen udvidet med overbygning, så eleverne kunne afslutte med 9. klasse. Ryslinge Friskole har nu 136 elever, og den er blandt de efterhånden ganske få skoler med 9. klasse, som ikke afslutter med folkeskolens afgangsprøver. Ifølge den nuværende skoleleder, Torben Vind Rasmussen, giver det ingen problemer. Ingen forældre har gennem de seneeste år meldt deres børn ud med den begrundelse, og Midtfyns Gymnasium, som aftager en del af eleverne fra Ryslinge, accepterer uden videre skolens udtalelser. De modsætninger, der fandtes tidligere, og den nationale glød, som før skabte splid, og som kunne få statsmagten til at gribe til fyringer, har fortonet sig med årene. Hvad er der så tilbage? Torben Vind skriver i jubilæumsskriftet: "Grundtvigs nationalstatsforståelse tror jeg såmænd roligt, vi kan lægge på hylden for en tid, hvorimod vi kan og skal bruge Grundtvig og hans teori om, at det ubetinget er kærligheden, som binder samfundet sammen. Ved at ville hinanden noget, er vi med til at skabe de relationer, som er personlige og giver værdi" 3). Claudi Clausen

5 Kilder og henvisninger for dem, der vil vide mere: Viggo Nørgaard Nielsen (red.): Ånd og Handling. En krønike om Ryslinge Højskole (Ryslinge Højskoles Elevforening og Ryslinge Højskole, 1991). Dansk Friskoleforening: Frihed i Tanke og Handling. Friskolens 150 års jubilæum (Dansk Friskoleforening, 2002). 1) Svend Sørensen og Niels Nielsen: I Hælene på Christen Kold. En skildring af en thybo og hans skole (Sparekassen Thys Forlag, 1990). 2) Janne Sulkær (red.): Årsskrift i Glimt 2005: Ryslinge Valgog Frimenigheder (Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder, 2005). 3) Torben Vind Rasmussen, Jens Nielsen og Karen Ringgaard (red.): Ryslinge Friskole (Ryslinge Friskole, 2006). Sydfyn-info.dk A/S ( Hvert sogn sit forsamlingshus. Ryslinge Friskole. Ryslinge valgmenigheds første dage. Ryslinge Højskole. Ryslinge Friskole fejrer sine 150 år d. 10. marts Hovedbygningen til venstre blev opført efter branden i Ryslinge er ingen mindelund 131 På trods af at Kold underviste børn inspireret af Grundtvigs skrifter og Lars Peder Skræppenborgs levende ord, bedrev aftenhøjskole med succes og skrev sit pædagogiske hovedværk i Ryslinge, så er der ingen af de folkelige tiltag i Ryslinge, som oprindeligt definerede sig i forlængelse af Kold. Højskolen blev igangsat af en indremissionsk sognepræst, som skønt både tolerant og dygtig, hverken så sit virke i forlængelse af Kold eller Grundtvig. Friskolen blev først og fremmest til i protest mod den lokale, offentlige skoles elendighed. Valgmenigheden blev dannet, fordi Birkedal blev fyret som sognepræst i folkekirken. Da valgmenigheden blev delt, blev den først delt i en defineret grundtvigsk valgmenighed og en frimenighed, som med Rørdams meget liberale dåbspraksis stod i modsætning til grundtvigianerne. Friskolen var efter splittelsen af valgmenigheden overvejende knyttet til frimenigheden og ikke den grundtvigske valgmenighed. Fra 1975 forsvandt henvisningen til Christen Kold fra skolens vedtægter. Frimenighedspræst Niels Thomsen var en af hovedarkitekterne, og ønsket var at adskille skole og kirke. Ingen stemte imod. I vedtægtsændringerne fra 2005 dukker Kold imidlertid op igen. Her skrives der, at Ryslinge Friskole er inspireret af Grundtvigs og Kolds tanker om fri skole. Ryslinges historie viser, at hverken Grundtvig eller Kold alene kan tages til indtægt for de folkelige bevægelser i sidste halvdel af 1800-tallet. Der var andre aktører på banen og først og fremmest var de konkrete, helt personlige og derfor også helt deres egne. I praksis og i skrift samlede og formulerede Grundvig og Kold meget af, hvad der rørte sig i folkedybet. Ikke mindst i eftertiden er de kommet til at fremstå som eksponenter for hele udviklingen, men det er måske i virkeligheden mere eftertiden, der for nemheds skyld har tildelt dem den ære? De historiske modsætninger i Ryslinge og andre steder er historiske. De lever videre som tradition, men nye fikspunkter skal findes, hvis fremtiden skal takles. Gamle kamppladser efterlades som mindelunde, men nye og kommende skal takles nye steder. Historien om Ryslinge fortæller, at nutidens udfordringer ikke uden videre lader sig indskrive i fortidens scenarier og begrebsmodsætninger. De levende og endnu ufødte folkelige initiativer er dem, som peger fremad uanset deres historiske fundament. Ryslingehistorien giver ikke grundlag for nogen hverken grundtvigsk eller koldsk fundamentalisme. Og det er måske en ganske opbyggelig historie. Claudi Clausen 131