Prædiken til 19.s.e.trinitatis 2012, Vor Frue Kirke, København

Transkript

1 Prædiken til 19.s.e.trinitatis 2012, Vor Frue Kirke, København Stine Munch. Om kald og kærlighed. I dag har vi hørt om dengang nogle af de første disciple blev kaldet til at følge Jesus. Man kan tale om, at nogen har et kald til et eller andet.. Det lyder måske rigeligt fromt i nogens ører, og man kan vel ligeså godt sige, at nogen virkelig brænder for det, de gør.. Og det kan jo være alle mulige ting.. Og egentlig er vi er alle kaldede, ligesom de disciple, vi har hørt om i teksten. Vi er alle kaldede i dåben.., og vi er kaldede til at være Guds børn. Til at være mennesker. Og til at være medmennesker for hinanden. Det burde egentlig ikke være særligt svært, for vi lever jo, og vi lever sammen her i verden.., men at leve et menneskeliv og at leve det sammen med andre mennesker.., det er noget af det vanskeligste! For hvad er et menneskeliv? Og sværere endnu: Hvordan skal det leves? Ja, vel kan det defineres med de kendetegn, som ethvert individ af dyrearten homo sapiens har: opret gang, tænkeevne, sprog og så videre. Men den definition er selvfølgelig ikke dækkende. Den mangler noget 1

2 vigtigt, noget afgørende. Den mangler at sige, at mennesket også er mulighed. Muligheden for kærlighed, som gør alting nyt. Kærlighed fra Gud og fra mennesker, hvorfra man kan hente viljen til at leve livet, så man ikke bliver siddende som tilskuer.. Man kan blive kaldet på, og man kan tage kaldet på sig - Overgive sig. Og der kan være tidspunkter i livet, hvor der slet ingen vilje er til noget som helst, ingen kalder.. intet kalder.. og der er ingenting at overgive sig til. Ingen kærlighed, kan man synes. Tidspunkter, hvor man beder og råber til Gud: jamen, så GØR dog noget, du almægtige Gud, som endda får døde til at stå op igen.. Blæs mig i gang! Få mig op af det her dødvande.. Vis mig, at du er her! I dag handler det om endelig at blive kaldet på midt i dødvandet. Om at mærke Guds nærvær, kærligheden, når man er langt ude.. når man ikke rigtig ved, hvad man skal gøre.. Det gælder både for historierne fra det gamle og fra det nye testamente, som vi har hørt i dag. I evangelieteksten har vi hørt vi om Jesus, der begynder på sit virke, sit kald fra Gud. Jesus var netop begyndt på en svær og usikker tid, som han vidste ville bringe mange svære dage med sig. Han var lige blevet døbt af 2

3 Johannes i Jordanfloden, og Johannes havde udpeget ham som Guds lam, som den Messias, som de alle ventede på med længsel. Det var derfor, de to første disciple begyndte at følge Jesus, uden at han havde gjort noget for det. De fulgte ham næsten som et tegn til ham om, at han skal vide, at han ikke skulle være alene igennem alt det, der kom til at ske de næste år.. Næsten lige så let gik det med de næste disciple. De kom, bare fordi de hørte om ham. Den eneste, der var lidt skeptisk var Nathanael, for som han sagde: Kan noget godt være fra Nasaret. Men Nathanael overbevistes let, da Jesus på underfuld måde gav udtryk for, at han havde set ham før, da han stod under figentræet. Jeg ved ikke helt, hvorfor det gik så let for Jesus at få sine første disciple, men et godt bud er måske, at tiden var ladet med opgør og med drømmen om en ny begyndelse. Jeg tror, at disse første mænd var så fyldt med længsel efter nye tider og et nyt liv, at de i virkeligheden allerede var på flugt fra den ydmygende og barske hverdag, som de levede under. Og her kom så tilsyneladende ham, der var svaret på deres bønner - og de fulgte ham i den tro, at han var den, der kunne give liv til deres elendige hverdag og blæse dem ind i en bedre fremtid. - Her kom han, der kunne 3

4 være himmelstigen i deres liv. Her var han, der kunne love dem, at Gud var med dem alle dage indtil verdens ende. For lidt siden læste jeg fra alteret fra det gamle testamente, om patriarken Jakob.. Jakob, som virkelig må have følt sig ensom og forladt og desuden have haft det rigtig dårligt med sig selv. Vi har mødt ham i dag - på flugt fra sin bror og sin far, som han har snydt og bedraget.. Og lige der, midt ude i ingenting, hvor det vel dårligt kunne blive værre, lagde Jakob sig til at sove ved Beth-el og drømte, at der stod en stige, hvis top nåede himlen "og Guds engle gik op og gik ned ad stigen. v13 Med ét stod Herren foran ham og sagde:»jeg er Herren, din fader Abrahams Gud og Isaks Gud. Den jord, du ligger på, vil jeg give dig og dine efterkommere.v14 Dine efterkommere skal blive som jordens støv, og du skal brede dig mod vest og øst, mod nord og syd. I dig og i dit afkom skal alle jordens slægter velsignes. v15 Jeg vil være med dig og bevare dig overalt, hvor du går. Og jeg vil føre dig tilbage til dette land; jeg vil ikke svigte dig, men gøre, hvad jeg har lovet dig.«og da Jakob vågnede af sin søvn, huskede han sin drøm og vidste, at Gud var med ham... 4

5 Og han fik mod og styrke til at gå videre.. Men Jakob var et menneske som alle os i dag, og vi ved, at det kan være svært at fastholde troen på, at Gud er med os.. I sin gendigtning af patriarkfortællingerne har Johannes Møllehave fortalt om Jakobs møde med sin kusine Rachel: Han kom til en brønd, hvor der lå en sten, men det var en af de svære. Den kunne umuligt løftes af en, over ti sku der gerne være. Når stenen var væltet fik fårene vand, de drak og blev ved med at drikke. Så løfted de stenen de mange mand, men mindre end ti kunne ikke. Anderledes sagt: Jeg tror, alle mennesker kender den følelse: at det, jeg står overfor lige nu, det skal der 10 stærke mennesker til at klare.. men de er her ikke, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.. 5

6 Men for Jakob skete der det, at der var noget, der kaldte på ham. Noget, der gav ham styrke til at klare det.. Det var kærligheden til Rachel.. Og Møllehaves digt lyder videre: Men hvis man bliver rigtig forelsket og glad kan man løfte de fleste stene. Der så han en pige - og ved du hvad: Så løfted han stenen alene. Igennem kærlighed kan man de utroligste ting.. For nogle år siden var der én af vores kirketjenere, der spurgte, om vi ikke skulle have sådan en hjertestarter. Jeg vidste ikke, hvad det var, så jeg troede, der var tale om et menneske.. Altså en person, som var en hjertestarter.. sådan én, som man i en periode kunne have til at gå rundt for at sprede god stemning og energi.. Men det viste sig snart, at en hjertestarter er en maskine, man kan bruge ved førstehjælp.. altså hvis en person falder om, så kan man forsøge genoplivning med en hjertestartermaskine.. (I kan se den herude i forhallen) 6

7 Senere blev jeg feltpræst i Forsvaret og skulle derfor lære forskelligt om førstehjælp, blandt andet hvordan man bruger en hjertestarter.... og at man bagefter skal give hjertemassage i en bestemt - fx ved at nynne det gamle disconummer: Staying alive.. Hold dig i live.. En hjertestarter, det er altså én, der kan holde os i live, live os op, sætte ny strøm til os, give ny energi, én der på ny kan give os det, vi ikke kan give os selv.. Det danske band Nephew har lavet et nummer, der netop hedder Hjertestarter. Sangen er egentlig en hyldest til Vesterhavet.. men billeder fra naturen kan jo ofte være billeder på det, der er større, billeder på livet og kærlighed og Gud.. Den Danske Salmebog er fuld af eksempler. Og jeg kan ikke lade være med at tolke Nephews tekst sådan, at Gud er vores hjertestarter.. Som Gud blev hjertestarter for Jakob, og for disciplene, sådan er han det stadig for os.. Det første af sangen er bøn, anråbelse af Gud: 7

8 Vesterhav, kom nu og blæs mig i gang Hjertestarter. Champagne-løfte-stang. Champagne-løfte-stang.. det er da en helt fantastisk sproglig måde at fortolke Helligånden på: Guds ånd, som svævede over vandene før verdens skabelse og som senere blæste liv i Adam; det der giver os mod, det, der får os til at løfte os.. Desuden er der jo også sammenfald mellem Spiritus og Ånd.. Så mon ikke der er noget om snakken..? Derefter kommer beskrivelsen af den tilstand, som disciplene måske var i, før de mødte Jesus, og som også Jakob kendte til, da han lå alene under åben himmel.. Og som også VI kender.. når ingenting er, som vi gerne vil have det til at være: Kan ikke se noget, kan ikke høre noget Kan ikke bruge nogen, kan ikke være nogen Kan ikke fat noget, Kan ikke li nogen, kan ikke gi nogen noget Fyldt mere salt på, fyld mere malt i Sæt mere strøm til, fyld flere drømme i mig... Til sidst intensiveres bønnen med følgende..: 8

9 Blæs mig igennem som et mælkebøttefnug Der kæmper for at få lov at gi slip. Blæs mig til grunden som en udestue der aldrig skulle ha været ført op.. Menneskets bøn om, at Gud vil ruske én ud af alt det, der fanger én som tilskuer til livet. En bøn om, at Gud vil kalde os ud, ruske os, blæse os igennem.. så vi tør tage fat på det hele igen. Andreas, Simon, Filip og Nathanael fik mere strøm på, de fik stød af Jesus-Hjertestarter. De fik mere salt på.. og Jesus kaldte dem, og os, jordens salt... De så Jesus - først som tilskuere. De betragtede ham udefra - de holdt sig ude af handlingen. Men pludselig blev der kaldt på dem. De forstod, hvem han var. Og den indsigt tvang dem til at handle. De måtte bare sige, hvem han var - og er - og derefter gik de med ind i Guds historie - med ind i livet. De blev deltagere. Og ligesådan var det med Jakob.. For at vide lidt om en hjertestarter skal man på kursus. For at vide noget om, hvad Jesus-Hjertestarter siger til os, skal man have det forkyndt.. 9

10 Og DEN slags hjertestarter-kursus kan man gå til her i kirken. Det begynder hver søndag kl Og det er GRATIS! Amen. Kirkebøn Gud. Hold aldrig op med at kalde på os. Kald os frem, selv når vi tror, det er umuligt. Giv os mod til at overgive os til livet, til at tro på, at du giver os de muligheder vi ikke selv kan se. Giv os styrke til at gå ud i livet! Giv os evner og kræfter til at elske andre. Vi beder dig for alle, der har det svært. Vi beder dig for alle dem der er syge, både her i menigheden og overalt. Giv styrke til den, der savner, hvadenten det er et medmenneske, mad at spise, tag over hovedet, fred i deres hjemland eller tro på livet. Vær med dem, der udøver magt i Danmark og over hele verden. Vær med vor dronning Margrethe d. 2, og hele hendes hus. 10

11 Vi beder for de to små drenge vi har døbt i dag. For August og for William.. Vær du med drengene og deres familier i dag og alle dage. Vær med din kirke, Gud - og lad den vælge livet frem for død og stilstand. - og dit ord frem for menneskeord. Vær med os alle. AMEN. Velsignelse Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! 11