SVM Slagelse Eggeslevmagle, Sankt Mikkels Ls, Slagelse Herred, (tidl. Sorø amt). Sted nr , Sb. nr. 62

Transkript

1 SVM Slagelse Eggeslevmagle, Sankt Mikkels Ls, Slagelse Herred, (tidl. Sorø amt). Sted nr , Sb. nr. 62 Kampagne: KUS /SVM0014 Beretning for udvidet forundersøgelse forud for etablering af vandtransportledning mellem Slagelse og Eggeslevmagle med bebyggelsesspor fra neolitikum, ældre og yngre jernalder samt spor efter bopladsaktiviteter fra bronzealder, ældre og yngre jernalder samt middelalder. Muldafrømning på Strækning C (1366D957) A336, vidjeflettet brønd, Strækning C (1366D294) a

2 Abstract I forbindelse med etableringen af 18,6 km vandtransportledning mellem Slagelse og Eggeslevmagle blev der foretaget en udvidet forundersøgelse på hele strækningen i et 10m bredt tracé. Der er blevet registreret et stort antal bosættelsesspor i form af stolpehuller, gruber, herunder affaldsgruber, kogestensgruber og materialetagningsgruber samt flere brønde, hvoraf en havde en vidjeflettet brøndkasse på 120 cm i diameter og 70 cm højde. I flere af affaldsgruberne, samt enkelte tagbærende stolper blev der gjort fund af keramik, dyreknogler/tak og flintgenstande. Genstandenes datering spænder fra sen Tragtbægerkultur (to tyknakkede økser), bronzealder (randskår), jernalder (randskår), ældre germanske jernalder (en korsformet fibel) til middelalderen (Østersøkeramik) samt Nyere tid (hornbemalede skår). Der er i alt registreret ni hustomter, tre 2- skibede langhuse, fra neolitikum og tre 3-skibede langhuse fra jernalderen. Derudover blev der registreret to staklader (oldtid og ældre jernalder) og en økonomibygning (fra oldtiden), samt fem hegnsforløb (to fra oldtiden, en fra ældre jernalder og to fra middelalderen). Traceet er opdelt i 4 strækninger A, B, C og D. Disse strækninger der opdelt ud fra bygherres inddeling af det samlede areal og for at lette samarbejdet og forståelsen mellem arkæologerne og bygherre/entreprenør. Områder med koncentrationer eller signifikante bebyggelsesspor og større eller mindre aktivitetsområder, blev afgrænsede i adskilte interesseområder af særlig interesse. Der er blevet oprettet i alt 33 interesseområder. Tre af disse interesseområder I4 (SVM1400-1; Sted nr Sb. nr. 61), I21 (Sted nr Sb. nr. 61), I27 (Sted nr Sb. nr. 64) er udskilt i selvstændige kampagner. Abstract... b Undersøgelsens forhistorie... 1 Administrative data... 2 Strækning A... 2 Strækning B... 2 Strækning C... 3 Strækning D... 3 Topografi, terræn og undergrund... 3 Strækning A... 4 Strækning B... 5 Strækning C... 6 Strækning D... 7 Målesystem... 8 Øvrige data... 9 MUD... 9 MUD -> MapInfo Metode Udvidelser Prøver, analyser og konservering A336 Vidjeflettet brønd b

3 Fund Undersøgelsens resultater Strækning A Interesseområde I1 (Sted nr Sb. nr. 63) Interesseområde I2 (Sted nr Sb. nr. 64) Interesseområde I3 (Sted nr Sb. nr. 64) Interesseområde I4 (SVM1400-1; Sted nr Sb. nr. 61) Strækning B Interesseområde I24 (Sted nr Sb. nr. 82) Interesseområde I25 (Sted nr Sb. nr. 81) Interesseområde I29(Sted nr Sb. nr. 46) Interesseområde I30 (Sted nr Sb. nr. 80) Strækning C Interesseområde I5 (Sted nr Sb. nr. 50) Interesseområde I6 (Sted nr Sb. nr. 79) Interesseområde I7 (Sted nr Sb. nr. 80) Interesseområde I8 (Sted nr Sb. nr. 52) Interesseområde I9 (Sted nr Sb. nr. 53) Interesseområde I10 (Sted nr Sb. nr. 54) Interesseområde I11 (Sted nr Sb. nr. 51) Interesseområde I12 (Sted nr Sb. nr. 48) Interesseområde I13 (Sted nr Sb. nr. 49) Interesseområde I14(Sted nr Sb. nr. 47) Interesseområde I15 (Sted nr Sb. nr. 45) Interesseområde I16 (Sted nr Sb. nr. 55) Interesseområde I17 (Sted nr Sb. nr. 57) Interesseområde I18 (Sted nr Sb. nr. 58) Interesseområde I19 (Sted nr Sb. nr. 59) Interesseområde I20 (Sted nr Sb. nr. 60) Interesseområde I21 (Sted nr Sb. nr. 61) Interesseområde I22 (Sted nr Sb. nr. 62) Interesseområde I23 (Sted nr Sb. nr. 63) Interesseområde I26 (Sted nr Sb. nr. 56) Strækning D Interesseområde I27 (Sted nr Sb. nr. 64) Interesseområde I28 (Sted nr Sb. nr. 71) c

4 Interesseområde I31 (Sted nr Sb. nr. 72) Interesseområde I32 (Sted nr Sb. nr. 73) Interesseområde I33 (Sted nr Sb. nr. 65) Oversigt over registrerede huskonstruktioner Den neolitiske bebyggelse Jernalderbebyggelsen Vidjeflettede brønde Fundene Fremtidigt arbejde på stedet Bebyggelsen Produktionsgruber Arealet mellem Digerenden og Tingvej Arealet omkring Vårby Å Litteraturliste Bilag 1 Dokumentationsfoto Bilag 1A: Strækning A Bilag 1B: Strækning B Bilag 1C: Strækning C Bilag 1D: Strækning D Bilag 2 Genstandsfoto Bilag 2A: Strækning A Bilag 2B: Strækning B Bilag 2C: Strækning C Bilag 2D: Strækning D Bilag 3 Målfaste Tegninger Bilag 3A: Strækning A Bilag 3B: Strækning B Bilag 3C: Strækning C Bilag 3D: Strækning D Bilag 4 Lister fra MUD Fundliste Fundbeskrivelse Tegningsliste Fotoliste Anlægsliste Anlægsbeskrivelse Bilag 5 Prøvelister sendt til NOK d

5 Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med SK-Forsynings etablering af vandtransportledning mellem Slagelse og Eggeslevmagle Vandværk, skal laves ny rørføring. Anlægsarbejdet berører et 18,676 km langt og 10 m bredt tracé. Dette tracé skal forud for nedgravningen af rørene, undersøges af Sydvestsjællands Museum. Den 8/ anmoder Max Jensen, Krüger, på vegne af SK Vandforsyning, om en 25-udtalelse forud for anlægsarbejdet. Der udformes et budgetudkast SVM1366-1, som indsendes til Kulturstyrelsen, det tidligere Kulturarvstyrelsen, mens godkendelsen til det endelige budget SVM foreligger fra Kulturstyrelsen den 30/ Bygherre godkender det endelige budget den 26/ Selve rørlægningen berører en ca. 1,5 m bred grøft, men for at opnå en hensigtsmæssig arbejdssituation for anlægsarbejdet ønskede bygherre at muldafrømme traceet i fuld bredde således, at kørevej samt råjordsdepot ligeledes er afrømmet til undergrund (råjorden). Dermed opnår traceet en bredde på 10 m. Der blev indgået aftale mellem bygherre og arkæologer, at arkæologerne havde mulighed for at foretage udvidelser under muldjordsdepotet i det omfang arkæologerne fandt det nødvendigt. Disse udvidelser kunne faretages uden yderligere godkendelse af bygherre. Der er planlagt en fremdrift på 140 m om dagen for muldafrømning af den arkæologiske feltregistrering. Overskrides denne fremdrift på muldafrømningen kan arkæologerne ikke garantere at arealet frigives efter to uger, der var det aftalte afstand mellem den arkæologiske feltregistrering og entreprenørens anlægsarbejde. Efter aftale med bygherre måtte muldafrømningen kun foregå på en front. Undersøgelsen blev foretaget som en udvidet forundersøgelse, dvs. at forundersøgelsen var budgetteret således, at alle registrerede anlæg og konstruktioner om muligt blev udgravet og dokumenteret i forbindelse med muldafrømningen. Dokumentations og beretningsarbejde blev derfor opskrevet med en faktor 1,5 i forhold til almindelige forundersøgelser, mens det ikke var tilfældet for midler til naturvidenskabelige analyser og konservering. Efter godkendelse fra Kulturstyrelsen (Anne Nørgård Jørgensen) jf. godkendelse af er der imidlertid blevet omposteret midler fra ubrugte felttime til konservering og naturvidenskabelige analyser. Tre arkæologer følger muldafrømningen der anvises af bygherre, der efter aftale er to uger forud for rørlægningsarbejdet. Det sikrer en rimelig horisont til afslutning af de arkæologiske undersøgelser. Fremkommer der anlæg, som ikke kan undersøges indenfor denne periode skal bygherre orienteres og har derefter følgende muligheder for fortsættelsen af anlægsarbejdet: 1. Der kan laves et nyt selvstændigt budget, over det/de berørte områder, som skal godkendes af Kulturstyrelsen. 2. Bygherre kan vælge at omlægge den nyværende rute for vandledningen og dermed også ændre tracéet placering. 3. Bygherre kan vælge at foretage en styreunderboring under det/de berørte områder. Muldafrømning påbegyndes den 17/ og afsluttedes den 15/ Arkæologernes arbejde i felten afsluttedes den 24/ Muldafrømning og den arkæologiske feltregistrering foregik uafbrudt med udtalelse af et enkelt ophold på grund af vejrlig og ferier. 1

6 Efter bygherres ønske påbegyndes muldafrømningen på strækning A, dernæst C frem til vinter pausen. Herefter påbegyndtes muldafrømningen på Strækning B, tilbage på C og til sidste strækning D. Administrative data Forundersøgelsen blev varetaget af Anne Therese Monrad (cand. mag. og dagligleder), Lone Claudi-Hansen (cand. mag.) og museumsassistent Morten Petersen for Sydvestsjællands Museum. Maskinkraften var indlejet hos MG Byg af entreprenør Jan Slott. Maskinen var en 21,5 ton maskine med en 2,2 m bred planerskovl påmonteret et rotorhoved. Opmåling blev foretaget af Sydvestsjællands Museum sædvanligvis af Anne Therese Monrad eller Lone Claudi-Hansen. Det daglige arbejde i forbindelse med tilsynet af muldafrømningen blev varetaget af Anne Therese Monrad og Lone Claudi-Hansen. Den daglige kontakt entreprenør/bygherre og byggemøder blev varetaget af Anne Therese Monrad, mens Trine Borake (mag. art. og projektansvarlig inspektør) håndterede de mere administrative anliggender, i form af f.eks. budgetlægning og overordnede prioriteringer. Ekstra mandskab blev inddraget på strækninger med meget forhistorisk aktivitet for at opnå en hurtig registrering og dermed ikke sinke anlægsarbejdet. Trine L. Borake (mag. art), Jesper Bork (BA), Martin Hamberg (stud. mag.) deltog således i undersøgelsen af I4, (A144 tomten ved Valbygård Gods) i tiden Trine L. Borake deltog desuden i undersøgelserne af I21, (A641, Slaggegruben) fra d samt I27 (Erdrup Landsby) fra den , hvor også Kirsten Christensen (Cand. mag.) deltog d Trine L. Borake fungerede som daglig leder af de tre selvstændige kampagner: Kampagne (forundersøgelse af A144, hustomt: SVM1400-1; Sted nr Sb. nr. 61). Kampagne (udgravning af A641, Slaggegrube: Sted nr Sb. nr. 61). Kampagne (forundersøgelse af Erdrup Landsby: Sted nr Sb. nr. 64). Al dokumentation i form af opmålingsdata, originaltegninger, beskrivelser, dokumentations- og genstandsfoto, gravebøger og genstande opbevares på Sydvestsjællands Museum, på nær zoologisk materiale, som er indleveret på Zoologisk Museum. [Resultaterne fra de naturvidenskabelige undersøgelser var endnu ikke til stede, da sagens afsluttedes.] Alle lister (fundliste, fundbeskrivelse, tegningsliste, fotoliste, anlægsliste og anlægsbeskrivelse) genereret fra MUD, er vedlagt som Bilag 4 Lister fra MUD. Strækning A Muldafrømningen blev påbegyndt mandag d. 17/ og afsluttet mandag d. 14/ Det arkæologiske feltarbejde blev færdiggjort onsdag d. 15/ Strækning A består af fire interesseområder: I1, I2, I3, I4. Strækning B Der blev, efter aftale med bygherre, muldafrømmet af to omgange på denne strækning. Første periode fra 1/ til 23/ I dette tidsrum blev der også muldafrømmet på strækning C. Dette medførte af de aftalte to ugers forspring til det arkæologiske arbejde, ikke kunne overholdes. Anden periode med muldafrømning foregik fra 7/5-31/5-2012, Det arkæologiske arbejde sluttede d. 1/ Strækning B består af fire interesseområder: I24, I25, I29, I30. 2

7 Strækning C I perioden 16-18/ blev der ikke foretaget muldafrømning, men arbejdet med feltdokumentation på museet. Det skyldtes manglende skurvognsfaciliteter. Muldafrømningen påbegyndte mandag d. 21/ Der blev ikke muldafrømmet mellem jul og nytår. D. 6/ stoppede bygherre arbejdet med muldafrømningen og samme dag blev det arkæologiske feltarbejde afsluttet frem til der, hvor også muldafrømningen var stoppet, ved Gammellongvej. Muldafrømning blev genoptaget mandag d. 5/ og afsluttedes d. 3/ Det arkæologiske arbejde på strækningen sluttede samme dag. (Jf referat af byggemøde 07 og 10). I den mellemliggende periode var LCH har været beskæftiget på andre projekter og TM har lavet feltdokumentation og beretningsarbejde på projektet. Strækning C består af 20 interesseområder: I5-I23, og I26. Strækning D Muldafrømningen på denne strækning påbegyndtes d. 1/ og afsluttedes 15/ Det arkæologiske arbejde blev afsluttet d. 24/ I perioden 23/ til 3/8-2012, havde entreprenøren (der stillede maskinkraft til rådighed) ferielukket, hvorfor der ikke blev muldafrømmet. Strækning D består af fem interesseområder: I27, I28, I31-I33. Topografi, terræn og undergrund Linjeføringen for vandtransportledningen kommer gennem flere forskellige topografiske områder. Den samlede stækning er overordnet præget af fladmarkareal, med mindre moræne plateauer, men også flere vådområder i form af Tude Å og Vårby Å, samt flere tidligere mosearealer, som kan have arkæologisk interesse. Derudover passere vandledningen ned gennem den sydvestlige del af museets ansvarsområde, hvor terrænet og undergrunden varierer meget mellem store let lerede markarealer og store meget sandede arealer. Begge typer af undergrund giver mulighed for forskellige typer af bosættelsesspor fra forskellige forhistoriske og historiske perioder. 3

8 Strækning A SVM det reelle sagsareal på stækning A. Copyright: Kort og Matrikelstyrelsen Den første del af tracéet løber umiddelbart nord for Slagelse, fra Jernbjerg i øst til Valbygårdværket i vest. Strækningen løber tværs over markerne til Valbygård, dvs. tracéet krydser Tude Å og kulturarvsarealet omkring Valbygård, som både indeholder middelalderlandsbyen Store Valby nedlagt i 1774 og nogle bopladsgruber fra tidlig- og mellem-neolitikum (bondstenalder). Sidstnævnte gruber har lagt navn til den keramiske St. Valby-fase (per V i MN). Terrænet er let kuperet og meget påvirket af den dyrkning, der foregår på Valbygårds marker. Muldlagets tykkelse varierer mellem cm, med tyndest muldlag på arealerne vest for Høng- Tølløsebanen. Man er på Valbygård gået over til næsten udelukkende at harve i stedet for at pløje, og dette ikke dybere end 15 cm dybde. Dette har sandsynligvis været medvirkende til at hustomten K2 er så relativt godt bevaret. For nærmere beskrivelse af K2/A144 henvises til forundersøgelsesrapporten over hustomten (Kampagne ). Allerede i 1600 og 1700 tallet lå store dele af dette område under plov og den let sandet undergrund gør at det sandsynligvis også har været tilfældet i oldtiden. Et større antal stendysser og jættestuer set på Rytterdistriktskort (ry_ b) vider om menneskers tilstedeværelse i neolitikum. Undergrunden på strækningen består hovedsageligt af en let sandet til sandet ler, dog med enkelte sten og sandlommer. I området tæt på Valbygårdsvej og på Valbygård Vandværk var undergrunden 4

9 præget af kraftige forstyrrelse fra tidligere gas- og vandledninger. Derudover er der på marken vest for Valbygård dræn for hver 20. meter. Strækning B SVM det reelle sagsareal på stækning B. Copyright: Kort og Matrikelstyrelsen Strækning B løber fra Brovej i vest til Lillevangsbeholderen i øst. Denne del af vandledningen kommer gennem flere forskellige topografiske forhold. Fra parkarealerne ved Kina-Japan kvarteret syd for Slagelse over højtliggende opdyrkede marker langs den gamle Kongevej ved Gårdagervej til våd- og engområderne omkring Vårby Å. Generelt bærer en ringe muldtykkelse cm præg af flere generationers dyrkning af området. Dette gælder især for arealerne oppe ved Brovej samt langs Gårdagervej, men også nord siden af Vårby Å viste tegn på kraftig opdyrkningen af jorden. I historisk og forhistorisk tid har hele strækningen generelt været præget af mindre markarealer ind mellem større og mindre eng- og moseområder. Adskillige steder på strækningen, er der på det gamle Rytterdistriktskort (ry_ a, ry_ a, ry_ ), registreret gravhøje og langdysser. Der har således været stor aktivitet allerede fra neolitikum og bronzealderen. Store dele af den gamle Kongevej ligger nu under Gårdagervej. Kun helt oppe ved kirsebærplantagen ved Vestmotorvejen (Jf. kort ovenfor) berører traceet lige akkurat den nordlige del af grøftekanten på den gamle Kongevej. I området nord for Vårby Å skærer tracéet skråt igennem den gamle dæmningsbyggede landevej fra Landsgrav. Terrænet er meget kuperet og niveauet varierer meget. Terrænet er højst oppe ved Lillevangsbeholderen og lavest ved Vårby Å hvorefter det stiger igen vest for Vårby Å med Brovej. 5

10 Undergrunden bestod primært at let sandet ler. Kun den nordøstlige del af strækningen var kraftigt præget af store vådområder, der trods dræningsforsøg stadig trak store mængder af vand. Strækning C SVM det reelle sagsareal på stækning C. Copyright: Kort og Matrikelstyrelsen Denne del af tracéet, strækning C, strækker sig fra Forlev Vandværk i nord til Erdrup Vandværk mod syd. Strækningen bliver skåret af Vestmotorvejen. Strækningen løber bland andet lige vest for Hemmeshøj Landsby og dens kirke, der ligger placeret på den eneste bakke, som er at se i hele området. Parallelt med hele strækningen løber Vårby Å. Generelt er strækningen let kuperet med mange mindre vådområder ind mellem større plateauer med god landbrugsjord. Hele strækningen er i dag, som for flere hundrede år siden, udlagt til markarealer hvilket jorden også flere steder viser tegn på i form af moderne plovspor, der er gået gennem muldlaget så det kan registreres i undergrunden/råjorden. To steder på strækningen skærer tracéet beskyttede diger. Umiddelbart syd for Digerenden, ca. 1,5 km syd for Hemmeshøj, var et mindre området med adskillige spor efter flerårig menneskelig aktivitet, her under en større slaggegrube, A641. Denne 6

11 var af en sådan interesse at undersøgelse, registrering og dokumentation af anlægget blev udskilt i en selvstændig kampagne ( ). Undergrunden på strækningen består primært af en let sandet til sandet ler, men fra ca. 1 km syd for Vestmotorvejen og næsten 2 km mod syd er undergrunden meget sandet, flere steder med flyvesand, desuden lå grundvandsspejlet meget høj flere steder langs Hemmeshøjvej, dette medførte flere steder at anlæg trak vand allerede i en dybde af cm. Strækning D SVM det reelle sagsareal på stækning D. Copyright: Kort og Matrikelstyrelsen Den sidste del af strækning fra Erdrup Vandværk til Eggeslevmagle, Nordre Vandværk skærer sig gennem flere af Lyngbygårds marker, da størstedelen at denne strækning ligger på godsets matrikel. Ifølge Trap Danmark (Bind III, p. 196) har der helt tilbage til begyndelsen af 1400-tallet ligget en bebyggelse bestående af min. 12 gårde, som dog forsvandt under svenskerkrigen. Enkelte steder løber tracéet gennem moser og engområder, som stadig ikke er opdyrkede. Terrænet er relativt fladt, dog er den første del af strækningen, området nord for Slagelse/Korør Landevejen let kuperet, med sit højeste punkt ved Erdrup Vandværk. 7

12 På store del af strækningen, primært på Lyngbygårds jorde, bestod undergrunden af sand eller let leret sand. Bemærkelsesværdigt var det at området ved Erdrup Vandværk ligger på et plateau besående at let sandet ler. Netop i denne område blev der registreret et meget stort antal stolpehuller og området vest for Erdrup Vandværk blev udskilt i en selvstændig kampagne ( ). Målesystem Hele strækningen mellem Slagelse og Eggeslevmagle, dvs. alle grøfterne (G1-G62) og samtlige anlæg (A1-A1846) er indmålt med D-GPS i Euref89UTMZone32 og derefter eksporteret til txtfiler. Alle opmålingerne er gemt som txt-filer i mappen GIS\Landmåler under hver deres strækning (Strækning A, B, C eller D) under opmålingsdatoen (dd-mm-åååå). Herefter er txt-filerne konverteret, vha. Arkdigi til følgende MapInfo-filer: Fejl_trans, Kote_trans, Anlæg_trans, Felter_trans, Snit_trans m. fl. og lagt i mappen med opmålingsdatoen. Efterfølgende er MapInfofilerne renset for fejl og gemt igen. Efter endt muldafrømning er alle opmålingsdata kopieret og lagt sammen i mappen GIS\Samlede i en, af museet fastlagt, tabelstruktur. Anlæg_tran.tab fra samtlige opmålinger er således kopieret ind i tabellen anlæg.tab og så fremdeles. Der er oprettet interesseområde (I1 - I33) på de arealer, hvor der er registreret større og/eller særlige spor efter forhistorisk og historiske aktiviteter. Alle interesseområderne ligger under GIS\Samlede\Interesseområder.TAB. Denne tabel er brugt som udgangspunkt, da interesseområderne skulle oprettes i F&F. Opmåling af Grøft 54, ved Erdrup Vandværk med D-GPS (1366D958) 8

13 Øvrige data Alle lister begynder med 1 og nummereringen er sket fortløbende. Pga. muldafrømningens opdeling i fire strækninger A-D og en del spring mellem hvor og hvornår muldafrømningen har fundet sted på de forskellige strækninger, er der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem strækningens anlægsnumre (A-nr.) og grøftnumre (G-nr.). Se muldafrømningens forløb under Undersøgelsens forhistorie. MUD Følgende A nr. er anvendt i denne kampagne: A1-A143, A145-A640, A642-A1028, A1556-A1559, A1561-A1639, A1641-A1642, A1684, A1686-A1846. De manglende anlægsnumre er anvendt i de tre selvstændige kampagner. A5555 og A6666 er anvendt på borehuller (B) i forbindelse med forsøg på styret underboring under Vårby Å. A5555 er målt ind som et felt; B3 og A6666 er indmålt som felt B2. Begge har efterfølgende i anlægstabellens kolonne med overskriften note i MapInfo fået angivelsen A5555 og A6666. B1 fremstår som et eftergravningshul gravet af entreprenøren i forbindelse med de forgæves forsøg på at foretage en styret underboring af Vårby Å A530-A539 samt 542-A549 er ikke anvendt. Anlæg, der ved snitning viste sig ikke at være noget, er tolket som udgår. I nogle tilfælde er anlæg efter følgende blevet tolket som lavninger, da de ved snitning viste sig ikke at være menneskeskabte anlæg. Langt størstedelen af lavningerne er dog benævnt med LAV og målt ind under denne anlægsbetegnelse. Alle tegninger er indført som T (nr.), følgende tegningsnumre er anvendt: T1-T104, T108-T109, T118-T136. Samtlige 128 tegninger blevet scannet via Photoshop, gemt som png-format i mappen Tegninger og herefter vedhæftet det pågældende tegningsnummer i tegningslisten i MUD. Fund er indført i MUD som X. Konstruktioner er indført i MUD som K. Grøfter er indført i MUD som G. Interesseområder er indført i MUD som I. Dokumentationsfoto er indført i MUD som D. Genstandsfoto er indført i MUD som E. Prøver til forskellige naturvidenskabelige analyser er indført i MUD som P. Detektorfund fra undersøgelsen er lagt ind i en selvstændig kampagne ( ) i MUD. Kolonnen Fase er anvendt til to forskellige formål: 1. Ud fra de anlæg, som indgår i en konstruktion, står i Fase hvilket K nr. pågældende anlæg indgår i. 2. Under grøft nr. står der i Fase hvilken strækning pågældende grøft tilhører. Denne angivelse er markeret med bogstaverne A-D svarende til strækningernes betegnelser. Alle konstruktioner, dvs. huskonstruktioner, brønde, kogestensgrube koncentrationer har fået fortløbende K-nr. og er beskrevet under dette i MUD. Områder der indeholder anlæg og eller konstruktioner af særlig arkæologisk interesse har desuden fået et I nr., for Interesseområde. Disse interesseområder, I, som afgrænser arealer med særligt interessante konstruktioner eller anlæg. Disse interesseområder er beskrevet i MUD under deres respektive I nr. og områderne er lagt ind i 9

14 MapInfo i en selvstændig tabel under journalmappen GIS/Samlede/Interesseområder.TAB, som er anvendt i forbindelse med oprettelse af interesseområderne i F&F og kan senere anvendes i SVMkom-sogn til at danne sige et overblik over særligt vigtige områder, ved senere anlægsarbejde langs vandledningen. Derudover er der vedhæftet fotos af udvalgte anlæg. Det drejer sig bl.a. om anlæg der indgår i konstruktioner eller grubekomplekser og brønde. Følgende D-nr. (Dokumentationsfoto) er anvendt i denne kampagne: 1366D D1159, 1366D D467, 1366D D504, 1366D D513, 1366D D718, 1366D D763, 1366D D977. De mellemliggende dokumentationsfoto er anvendt under en af de tre selvstændige kampagner. Samtlige genstandsfoto er omdøbt (1366x1, 1366x2 osv.), vedhæftet i MUD og gemt på Y\SVM\Genstande. Følgende E-numre er i denne kampagne anvendt i MUD: 1366E1-1366E355, 1366E E698, 1366E704. MUD -> MapInfo Samtlige anlæg er tastet i MUD og alle beskrivelser af snittede anlæg er overført til MUD. I forbindelse med oprettelsen af tematiserede kort er anlægslisten fra denne forundersøgelse ( ) og fra forundersøgelsen ved Erdrup Landsby ( ) gemt som et Excel-ark under GIS\MUD-MI/Anlægsliste med Erdrup.xls. Herefter er der foretaget en egentlig sammenknytning af anlægslisten fra MUD til anlægstabellen i MapInfo. Her er kolonnen Angivelse fra MUD sammenknyttet med kolonnen Angivelse i MapInfo, kolonnen Hovedgruppe i MUD med kolonnen Hovedgruppe i MapInfo, kolonnen Undergruppe i MUD med kolonnen Undergruppe i MI samt kolonnen Startdatering i MUD med kolonnen Datering i MapInfo. Ved sammenknytningen med data fra "anlæg" i MUD er oprettet en tematisering efter anlæggenes type. Opmålingsdata vedrørende tematiserede kort og målfaste tegninger ligger i journalmappen under GIS\ SVM Bilag 3 Målfaste tegninger. Herunder er oprettet fem mapper: Oversigtskort, Strækning A, Strækning B, Strækning C, Strækning D. Hver mappe indeholder det deres navn indikerer. Til de tematiske og målfaste bilag (Bilag 3A-3D) er følgende anlægstyper udskilt vha. SQL-valg: Stolpehul, Tagstolpehul, Vægstolpe_Gavlstolpe, Hegnsstolpe, Brønd, Grube, Affaldsgrube, Kogegrube, Materialetagningsgrube, Brydegrube, Slaggegrube, Lavning_, Vandteknisk anlæg, Kulturlag/Udsmidslag, Felt/Grøft, Moderne (REC, LED, EL, LYS, recent, VAND, GAS, VAN), Udgår, Natur/MAR, Dræn (A1) Udgår. Der er anvendt følgende signaturforklaring: Ved etablering af de målfaste tegninger er der i MapInfo oprettet et workspace over hele strækningen, hvori alle SQL-valg blev åbnet (GIS\Samlede\tematisk kort m. gitter og tegninger.wor). Herudover er lagt et gitter på 80 x 80. Herefter er hvert gitter delt i to tegninger, som har fået hvert deres forløbende tegningsnummer. Tegningsnumrene begynder ved Strækning A fra øst til vest, herefter videre til strækning B igen fra øst til vest indtil strækning C, som begynder fra vest mod øst og derefter fortsætter fra nord mod for til sidst at slutte i strækning D mod syd og 10

15 øst. Hver målfast tegning har fået et tegnings nummer, T1, T2 osv. T129 indeholder både den sydvestligste del af strækning B og den sydøstlige del (området ved Brovej) på strækning C. T332 indeholder både den sydligste del af strækning C og den nordligste del af strækning D. T482 ligger mellem T474 og T475. Metode Ved hjælp af en 21,5 ton gravemaskine på bælter påmonteret en 2m rabatskovl blev muldjorden afrømmet til undergrund, så de forskellige anlæg fremstod tydeligt. Tracéet, som er opdelt i fire strækninger (A-D), er gravet ud fra de af landinspektøren afsatte markeringer. Vandtransportledningen er gravet som én lang strækning, kun skåret af allerede eksisterende vejforløb, åer og jernbanen. På Strækning C var det nødvendigt af lave en dæmning på ca. 4 m (reelt en jordbro), hvor der ikke blev muldafrømmet for at undgår at store dele af grøften blev oversvømmet. Det ville resultere i, at det ikke ville være muligt at registrere evt. anlæg. Alle fremkomne anlæg i grøfterne er efterfølgende indridset med skovl og markeret i overfladen med et søm påmonteret et fortløbende nummereret manilamærke. Alle anlæg er markeret med unikke numre, dog er dræn markeret med A1, lavninger med LAV, markskel med MAR, Elkabler med EL(ELL) og Vand-ledninger med VAN(VAND). Størstedel af anlæggene er snittet, tegnet (1:20) og beskrevet ud fra form, fyld og evt. funktion. Anlæg, der ved snitning viste sig ikke at være noget, er tolket som udgår. I nogle anlæg er tolket som lavninger, da de ved snitning viste sig ikke at være menneskeskabte anlæg. Langt størstedelen af lavningerne er dog benævnt med LAV og målt ind under denne anlægsbetegnelse. Alle (hus)konstruktioner, K er beskrevet i felten og der er taget digitale oversigtsfoto af alle konstruktionerne hvor hvert anlæg, som indgår i pågældende huskonstruktion er markeret med farvede stokke. Der er anvendt AirPhoto i forbindelse med arbejdet med A336, vidjeflettet brønd. Dette står beskrevet under afsnittet: AirPhoto anvendt ved A336 I tre tilfælde blev der registreret så komplekse anlæg eller omfangsrige bebyggelser, at det var nødvendigt at udskille dem i selvstændige kampagner. 1. I forbindelse med udredningen af A144, den middelalderlige hustomt ved Valbygård, var det pga. anlæggets kompleksitet nødvendigt at udskille anlægget i en selvstændig kampagne ( ) hvor Trine Borake fungerede som dagligleder. Desuden indgik Jesper Bork, Martin Hamberg og i perioder Lone Claudi-Hansen i det hold, som forestod afklaringen af hustomten. 2. For et faglig forsvarligt dokumentations niveau af den komplicerede slaggegrube, A641, og samtidig sikre den aftalte fremdrift på muldafrømningen, blev Trine Borake tilkaldt, for at hun kunne fungere som dagligleder på udgravningen af dette anlæg. Også her blev anlægget udskilt i en selvstændig kampagne ( ). Da arbejdet med muldafrømningen og registrering af de nye anlæg i pågældende periode ikke krævede to arkæologer deltog Lone Claudi-Hansen i arbejdet med udgravningen af slaggegruben. Desuden deltog praktikant Marvin Grøn i arbejdet i en kort perioden ( ). Morten Petersen blev indkaldt til opmålingsarbejdet. 11

16 3. Ved muldafrømning umiddelbart vest for Erdrup Vandværk fremkom en meget stor koncentration af stolpehuller fra en middelalderlige renæssance bebyggelse. Denne var af en sådan kompleksitet og forskningsmæssigt potentiale, at dette område blev udskilt i en selvstændig kampagne ( ). Her fungerede Trine Borake som dagligleder, Morten Petersen indgik desuden i feltarbejdet, Kirsten Christensen deltog én dag ( ). Udvidelser Det var muligt at foretage mindre udvidelser (2,7 m, svarende til arealet for muldjordsdepotet) når det af arkæologerne skønnedes at være nødvendigt. Fremkom særligt interessante områder, som det for eksempel var tilfældet ved Valbygård, blev der i samarbejde med bygherre foretaget en vurderingen af det videre forløb i forbindelse med bygherres opgravning og etablering af vandtransportledningen. Hvis det fra bygherres side blev vurderet at det var muligt at fortsætte anlægsarbejdet uden at berøre de af arkæologerne afmærkede områder, kunne anlægsarbejdet fortsætte. Hvis dette ikke var tilfældet kunne bygherre enten foretage en styret underboring under det berørte areal eller bekoste en egentlig udgravning af arealet. Her til skulle udarbejdes et nyt og særskilt budget. Muldafrømning på Valbygårds marker i begyndelsen af november (1366D39) Der blev foretaget i alt 16 udvidelser (1 på Strækning A ved Valbygård, ingen på strækning B, 7 på Strækning C og 8 på strækning D). Der blev foretaget udvidelser i forbindelse med huskonstruktioner, hegnsforløb, særligt interessante anlæg (f.eks. kogestensgrube rækker). Prøver, analyser og konservering Der er anvendt følgende P nr. i denne kampagne: P1-P97, P131-P148, P154-P167, P180-P183, P219-P221. De manglende P nr. er anvendt i en af de tre selvstændige kampagner. Samtlige jordprøver er blevet floteret i et vandretstående floteringsanlæg og der er udtaget makrofossilt materiale til naturvidenskabelige analyser. Solderesterne er gemt og gennemgået for yderligere materiale. 12

17 Der blev udtaget jordprøver til naturvidenskabelige undersøgelser fra nedgravningerne til udvalgte anlæg der indgår i konstruktioner, samt fra anlæg (primært gruber og brønde) af særlig interesse med henblik på C 14 -datering og funktionsbestemmelse af konstruktionen. Der er udtaget prøver fra samtlige anlæg, som indgår i en huskonstruktion, jf. prøveliste (under fundliste Bilag 4). Der er dog ikke udtaget jordprøver fra anlæg i K20 og K21. Dette fravalg skyldes at det blev vurderet at en evt. C 14 -datering og/eller funktionsanalyse ikke ville give en større forståelse af konstruktionstilknytning til andre omkringliggende anlæg eller konstruktioner. Makrofossilt materiale fra floteringen af udvalgte anlæg og konstruktioner er sendt til gennemsyn og analyse hos Annie Moltsen, NOK, med henblik på en funktionsbestemmelse af det enkelte anlæg eller konstruktioner samt for udvælgelse af egnet materiale til C 14 -datering. Se Bilag 5. Findes der egnet materiale er det hensigten at prioritere at foretage C-14 analyser af den neolitiske og middelalderlige bebyggelse. Der er prioriteret analyser fra K1, neolitisk 2-skibet langhus, K12, større koncentration af middelalderlige materialetagningsgruber samt af A260, en hørrødningsgrube. Ud fra de budgetmæssige midler, som var afsat til naturvidenskabelige undersøgelser, blev det vurderet at ovenstående konstruktioner og anlæg ville give størst udbytte mht. afklaring af bebyggelsesstrukturer og ressourceudnyttelse af kulturlandskabet i de pågældende perioder K1, Neolitisk 2-skibet langhus En funktionsanalyse og aldersbestemmelse af huset vil dokumentere de særlige karakteristika, der er i forhold til typologisk og funktionsmæssige tolkning af konstruktionen. Huset ligger få hundrede meter fra lokaliteten St. Valby, der i sin tid gav navn til den tidlige neolitiske Tragtbægerkulturs sidste fase, St. Valby fasen. Dermed vil en aldersbestemmelse af huset kunne sætte det i perspektiv til denne lokalitet og andre neolitiske bebyggelser i området. Samtidig indgår huset i en større sammenhæng i forhold til den neolitiske bebyggelsesudvikling og analyserne vil give et indblik i subsistensøkonomien i perioden. Der blev udtaget i alt fem prøver, ét fra hvert anlæg, men kun tre af prøverne indeholdt materialet eget til naturvidenskabelige analyser. K2, A144, kalkbrændingsovn (nyere tid) Det er blevet besluttet at indsende prøver til naturvidenskabelige undersøgelser med henblik på funktionsanalyse og datering fra A144, kalkbrændingsovnen fra Valbygård Gods. For en mere detaljeret beskrivelse henvises til den selvstændige beretning for SVM Slagelse- Eggeslevmagle A144 Kalkbrændingsovn (Sted nr Sb. nr. 61). K3, tre-skibet langhus fra ældre jernalder Denne huskonstruktion, hvor dele af vægkonstruktionen består af en væggrøft, er ikke den typiske huskonstruktion på et tre-skibet langhus fra ældre jernalder. Derfor vil en funktionsanalyse og en datering af denne konstruktion, bibringe til en øget viden omkring denne karakteristiske konstruktion. Derudover vil denne hustype blive sat i perspektiv til den øvrige bebyggelse fra ældre jernalder i Sydvestsjælland, heriblandt Hus XIII på Lysehøj, som K3 viser store lighedstegn med. K4, staklade (ældre jernalder?) En datering og funktionsanalyse af stakladen vil give en øge viden om denne hustype. Konstruktionen bliver ofte registreret i forbindelse tre-skibede langhuse fra jernalderen, men vores viden om denne hustype er begrænset. Derfor vil en funktionsanalyse bibring til vores viden omkring denne hyppigt fremkomne huskonstruktion, hvordan hustypen indgår i jernalderens 13

18 gårdsanlæg. Helt konkret vil en datering af denne staklade give mulighed for at sætte den ind i et tidsmæssigt perspektiv i forhold til K3 og K5 der indgår i samme interesseområde, I5 K6, treskibet langhus fra førromersk jernalder Denne konstruktion dateret ud fra et fund af et randskår i to af de tagbærende stolper (A250/X52, A252/X28 & X54). En C- 14 datering og en funktionsanalyse af huset vil dokumentere de konstruktionsmæssige og funktionsmæssige karakteristika af den almindelige hustype. På trods at hustypens hyppighed, er der stadig adskillelige ubesvarede spørgsmål omkring bebyggelsen fra ældre jernalder, derfor vil de naturvidenskabelige analyser øge vores viden omkring huset og gården i ældre jernalder. Konstruktionen ligger et par hundrede meter syd for I5, som indeholder K3 og K4. En datering af disse tre konstruktioner vil give et indblik i hvordan bebyggelsen har flyttet rundt i jernalderen og om hvorvidt de to bebyggelser har været samtidige eller om bosættelsen er flyttet fra I5 (K3 og K4) til I6 (K6). K7, tre-skibet langhus (jernalder?) Dette hustype er meget almindeligt forekomne gennem hele jernalderen derfor vil aldersbestemmelse samt funktionsanalyse give mulighed for at kunne indsætte denne konstruktion ind i et tidsmæssigt perspektiv i jernalderens bebyggelse. Huset ligger i et område med spor fra forhistorisk aktivitet, som kan dateres tilbage til bronzealderen. En datering og funktionsanalyse af huset vil således kunne bibringe til viden omkring den økonomiske og tidsmæssige ressourceudnyttelse af dette område. K11, vidjeflette brønd fra ældre germansk jernalder Generelt indeholder brønde ofte store mængder af makrofossilt materiale, fordi det pga. det fugtige miljø har gode bevaringsforhold. En makrofossil analyse vil afklare hvilke typer afgrøder, som har været dyrket på markerne omkring brønden. Dette vil desuden medvirke til en øget viden omkring de økonomiske forhold i ældre germansk jernalder på Sydvestsjælland. K12, koncentration af middelalderlige materialetagningsgruber For at kunne foretage en grundig dokumentation og kortlægning af den middelalderlige ressourceudnyttelse af landskabet omkring Hemmeshøj er det afgørende at få foretaget funktionsanalyser og C 14 -datering af udvalgte anlæg. En aldersbestemmelse vil sætte dette produktionsområde i et tidsmæssigt perspektiv i forhold til den middelalderlige landsby Hemmeshøj. Funktionsanalyserne vil dokumentere grubernes anvendelse og give indsigt i ressourceudnyttelsen af området omkring landsbyen. Der er udtaget fem ud af i alt 11, prøver til naturvidenskabelige analyser, da disse prøver indeholdt langt det største prøvemateriale og derfor var bedst egnet. K13, hegnsforløb (jernalder) En C- 14 datering og funktionsanalyse af denne konstruktion vil give mulighed for at sætte hegnsforløbet ind i en tidsmæssig relation i forhold til K14 (neolitisk hus), K15 (kogestensgruberække fra bronzealderen), K16 (Slaggegruben fra Stude), K17, brønd fra jernalderen). Alle fem konstruktioner ligger indenfor en strækning på knap 180m. En makrofossilanalyse vil dokumentere hegnets funktion og give et indblik i de afgrøder, der har været dyrket på markerne omkring dette område. Vores viden omkring hegnsforløb er begrænset derfor vil disse analyser medvirke til et øget kendskab til denne funktionelle konstruktion, som fremtræder i forbindelse med større bebyggelser i yngre jernalder. 14

19 K15, kogestensgruberække, (bronzealder?) Da denne række med kogestensgruber var fundtom har det ikke umiddelbart været muligt at daterer konstruktionen, men da denne type anlæg er hyppigt fremkommen i forbindelse med større og mindre bebyggelser fra både bronzealder og jernalder vil en C- 14 datering og en makrofossil analyse medvirke til en øget viden omkring denne konstruktionstype samt give mulighed for at sætte netop denne konstruktion ind i et tidsmæssigt perspektiv i forhold til de omkring liggende konstruktioner. K13, hegnsforløb fra jernalderen, K14 (neolitisk hus), K16 (Slaggegruben fra Stude), K17, brønd fra jernalderen). Alle fem konstruktioner ligger indenfor en strækning på knap 180m. Derudover ligger kogestensgruberække med retning direkte op mod Hemmeshøj Kirke og den gravhøj, hvorpå kirken er placeret. K17, brønd (jernalder) Brønde er relativt almindeligt forekomne ved større bebyggelses undersøgelser og de kan derfor ofte sætte i forbindelse med den enkelte bebyggelse. Det samme er ikke tilfældet med K17, der er fundet på strækningen hvor også K13, (hegnsforløb fra jernalderen) K14 (neolitisk hus), K15 (kogestensgruberække fra bronzealderen) og K16 (Slaggegruben fra Stude) er registreret. Alle fem konstruktioner ligger indenfor en strækning på knap 180m. Disse anlæg repræsenteret en stor tidsmæssig spredning, derfor vil en C- 14 datering kunne tidsfæste dette anlæg. Der er desuden fundet rester af vidjeflet i bunden af brønden, denne konstruktionstype er endnu ikke så udbredt i det arkæologiske materiale, derfor vil netop en C- 14 datering også bibringe en øget viden om denne konstruktionstype i et bredere perspektiv. En makrofossilanalyse vil belyse det økonomiske grundlag i perioden omkring brøndens anvendelsesperiode. K22, K24 og K25, del af den middelalderlige/renæssance landsby ved Erdrup. Da bebyggelsen fundmæssigt strækker sig fra ca til 1850 erne vil en aldersbestemmelse af pågældende huskonstruktioner være med til at tidsfæste dem i forhold til den samlede bebyggelse samtidig vil det give en mulighed for at klarlægge nogle af de konstruktionsmæssige karakteristika, der har været gældende i husene anvendelsesperiode. Desuden vil en funktionsbestemmelse af huskonstruktionerne kunne belyse husenes funktion og dermed landsbyens økonomiske grundlag. A260, hørrødningsgrube Da kendskabet til produktion og ressourceudnyttelse af det forhistoriske landskab nord for Hemmeshøj. Ca. 500 meter nord for anlægget er der registreret spor efter fire jernalder huse og i det mellem liggende område en del gruber og kogestensgruber, der vidner om gentagende aktivitet i forhistorisk tid. Det blev udtaget en prøve fra anlægget og denne prøve indeholdt en stor mængde materiale, som kan anvendes til både en funktionsanalyse og en C 14 -datering af anlægget. A641 (K16) Det blev desuden besluttet at indsende prøver til naturvidenskabelige undersøgelser fra A641, slaggegruben ved Stude. X136, Stav fra stavspand I forbindelse med udgravningen af A346, vidjeflettet brønd fra ældre germansk jernalder D1, fremkom der en stav fra en stavspand og da stavens kontekst er yderst veldokumenteret og brugsgenstande fra jernalderen er sjældne blev det vurderet at en bevaring af denne stav var den mest optimale måde at sikre sig den bedst mulige dokumentation af staven. Derudover vil det sikre, at hele den samlede kontekst omkring A336, den vidjeflettede brønd er dokumenteret på den bedst mulige måde. Staven er sendt til Konserveringscenter Øst. 15

20 Der bliver ikke foretaget funktionsanalyser og C 14 -datering på de resterende konstruktioner. Dette fravalg er foretaget ud fra forskellige faktorer. 1. Prøvematerialet var ikke stort nok til at der kunne foretages naturvidenskabelige analyser. Dette gjorde sig gældende med K10 og K14, begge neolitiske huse. K5, et tre-skibet langhus fra ældre jernalder og det skyldes at kun godt halvdelen af huskonstruktionen var bevaret. Huset var øst-vest orienteret og to af de tre sydlige tagbærende stolper var bortgravet ved en moderne forstyrrelse. K20 og K21, hvor der ikke blev udtaget jordprøver. 2. At prøvernes resultater ikke ville øge dokumentationsniveauet på den pågældende konstruktion. Eksempelvis kan der være tale om huskonstruktioner, som ikke kunne færdigdokumenteres, da halvdelen eller mere lå uden for udgravningsfeltet, ude under opdyrket jord. 3. Det kan også være konstruktioner, der ligger uden større sammenhæng og at det derfor ikke vil være muligt at dokumentere konstruktionen i forhold til en større kontekst. A336 Vidjeflettet brønd Brønden blev til at begynde med snittet med maskine. Anlægget blev snittet således at den østlige del skulle fungerer som profil. Fylden var så vandmættet, at det var umuligt at bibeholde en profil, da denne flere gange styrtede sammen. På dette tidspunkt var der begyndt at fremkomme træ i af anlægget (ca. Niv 1). Profilen, eller resterne af den, blev registreret og dokumentet i form af dokumentations foto samt en skitsetegning. Herefter blev resterne af den østlige profil bortgravet med maskine. Da der i brønden overflade var fundet et fragment af en korsformet fibel foregik både snitning og bortgravning af profilens østside lagvis. Dette skete for at sikre sig, at en evt. 2. halvdel af fiblen kunne blive fundet. Første halvdel af fiblen blev fundet med metaldetektor, ført af Tommy Grønvold, han var til stede under hele forløbet. Efter fremkomsten af flere stykker vidjeflet blev det besluttet af den resterende udgravning af anlægget skulle foregå med graveske. Dette skulle sikre et så højt registreringsniveau som muligt. Det stod hurtigt klart at der var tale om en yderst velbevaret vidjeflette brønd, hvoraf store dele af brøndkonstruktion stadig stod in situ. Der blev i brønden indre registre og hjemtaget en hel del grene, der sandsynligvis har været en del af brøndkonstruktionen, men efterhånden er knækket af og faldet ned i bunden af brønden. Hele processen er dokumenteret i form af arbejds- og dokumentationsfoto, AirPhoto tegninger er udarbejdet ud fra opmålinger og foto af Niv 2 samt skitse- og detajltegninger af de forskellige niveauer. Der er desuden profiltegninger af brønden, fra det tidspunkt hvor balken stadig eksisterer, tegnet af brøndens lag set fra øst og set fra vest. I bunden af brønden lå én stav fra en stavbygget spand (X136) samt halvdelen af en træspade (X129), disse genstande er sendt til konservering på Bevaringscenter Øst. Det blev udtaget jordprøver til naturvidenskabelige analyser fra lag 1,5,7,8 samt lag 1,7,8 til pollenanalyser. Desuden blev det hjemtaget fem (X129, X130, X131, X132, X133, X134) af de ti lodrette stolper, som holdt fletværket på plads, til vedbestemmelse og konservering. Derudover blev der hjemtaget er stor mænge af de grene som brønden var opbygget af, fletværket. Disse grene (X137, X138, X139, X140, X141, X142, X143, X144, X145, X146, X147, X148, X149, X150, X151, X152, X153, X154, X155) er fotodokumenteret og beskrevet. Her er oprettet fem mapper under GIS\AirPhoto\1366 A336 Brønd\Niv 0 til Niv 4. Disse fem mapper indeholder workspace over de pågældende niveauer. 16

21 AirPhoto anvendt ved A336 I forbindelsen med udgravningen af den vidjeflettede brønd A336, blev der taget foto til brug af AirPhoto. Der blev til optagelserne med AirPhoto afsat min. 4 punkter, som blev indmålt med D- GPS via fikspunkter. Billederne er 1366D D260.jpg er gemt i undermappen GIS\AirPhoto\1366 A336 Brønd. Der er desuden oprettet et workspace, hvor det samlede billede er placeret, det ligger under GIS\AirPhoto\1366 A336 Brønd\Niv2. Niv 0 er det øverste niveau, der fremkom i forbindelse med muldafrømningen. Niv 1 er indmålt ved hjælp af GPS. De lyseblå stribede areal markerer balkens oprindelige placering. Det rødternede areal markerer bund i niveau 1. Den sorte skravering markerer, at der i niveau 1 blev iagttaget et lag med fint gråt sand. Dette niveau indeholder i 2 niveauer; toppen af den sydøstlige del af anlægget, som også angiver balkens kote (de lyseblå stribede areal markerer balkens oprindelige placering) og bunden af niveau 1. På grund af fyldens våde tekstur faldt balken ned over det afrensede område, derfor blev det besluttet af fjerne hele niveau 1. Området med den sorte skravering markerer, at der i niveau 1 blev iagttaget et lag med fint gråt sand. Det rødternede areal markerer bund i niveau 1. Endelige markerer den sorte streg med den hvide baggrund brøndens yderste omkreds i niveau 1. (GIS\AirPhoto\1366 A336 Brønd\ Niv1). Niv 2 dette niveau er målt ind med GPS samt tegnet som en skitsetegning. Til dette niveau findes der både et workspace med AirPhototegningen (GIS\AirPhoto\1366 A336 Brønd\Niv2) af niveauet, alle TAB-filer og foto der er anvendt til AirPhototegningen samt et workspace (Niv 2) af niveauet i MI. I dette workspace er dele af vidjeflettet tegnet ind, de 10 lodrette pæle som holdt vidjefletten, fælere af de løse grenes placering samt balkens position (markeret med rødt). Pæl 1 og pæl 2 er ligeledes tegnet op med rødt, det skyldes at deres placering er tegnet på ud fra en skitsetegning over laget og ikke de digitale foto taget af niveauet. 17

22 A336, Vidjeflette brønd. Tegnet vha. AirPhoto i Niv 2. Den yderste blå cirkel markerer brøndens nedgravning mens den inderste blå streg markerer det nederste af brøndens nedgravning, den røde firkant markerer balkens placering. Niv 3 indeholder to GPS opmålinger. Det grøn-skraverede areal markerer brøndens afgrænsning og den brune stiplede linie markerer vidjefletten. Det grøn-skraverede areal markerer brøndens afgrænsning, dvs. nedgravningen til brønden. Den inderste brune optegning markerer den på det tidspunkt helt synlige vidjeflet. Indvendigt er der målt følgende koter: 4,83 og 4,84. Der er desuden indmålt et areal, FLE, som markerer brøndens endelige omkreds, der afgrænses af vidjefletten. (GIS\AirPhoto\1366 A336 Brønd\ Niv3) 18

23 Oldtid Stenalder Neolitikum TN-MNA MNB-SN Bronzealder ÆBa. YBa Jernalder Æ.Jernalder FJA RJA GJA Middelalder 1600-> I alt Niv 4 betegner et konstrueret lag der blev fastsat for at kunne henføre de mange hjemtagne grene fra fletværket omtrentligt. Niveauet er ikke indmålt, men dækker fra ca. 40 cm under balkens top (niveau 1, kote 5,28) til undergrunden (ca cm under niveau 1). Der er ingen opmålinger eller tegninger fra dette niveau. Fund Samtlige fund er hjemtaget på museet, hvor de er vasket, beskrevet, fotograferet og nummeret. Disse numre er indført i MUD i fundlisten, hvorefter fundene er blevet relateret til deres respektive anlæg. Alle genstandsfoto er digitale og nummereret fortløbende (1366E1, 1366E2, osv). Følgende X nr. er anvendt i denne kampagne: X1-155, X157, X160, X164-X175, X181-X200, X204-X205, X208-X216, X218-X239, X644-X718. Undersøgelsens resultater Der blev gravet 62 grøfter (G1-G62) med en samlet areal på km 2. Dette areal inkluderer også arealerne på de tre selvstændige kampagner. Der er i alt undersøgt 1292 anlæg (A1-A1846, incl. anlæg fra de tre selvstændige kampagner og A nr., som ikke blev brugt). Anlæggenes fordeling fremgår af nedenstående skema. Dateringerne er sket ud fra daterende fund gjort i relation til de enkelte anlæg eller anlæg der indgår i en topologisk eller fundmæssig dateret konstruktion. De resterende dateringer er foregået i forhold til anlæggenes dimensioner og fyld. Anlæg - Stolpehul Anlæg - Tagstolpehul Anlæg - Vægstolpehul Anlæg - Væggrøft 1 1 Anlæg - Gavlstolpe 2 2 Anlæg - Hegnsstolpe Anlæg - Brønd Anlæg - Grube Anlæg - Affaldsgrube Anlæg - Koge(stens)gruber/Ildsted Anlæg - Materialetagningsgrube Anlæg - Byrdegrube 3 3 Anlæg - Vandtekninsk anlæg 2 2 Kulturlag: Udsmidslag Boplads Bygning: Økonomibygning 1 1 Boplads Bygning: Staklade Boplads - Hegn Boplads - Hustomt: 2-skibet 3 3 Boplads - Hustomt: 3-skibet Boplads - Kulturlag/Udsmidslag Fund - Keramik: Randskår Fund - Keramik: Sideskår Fund - Keramik: Bundskår 4 4 Fund - Keramik: Hank 1 1 Fund - Ildbuk

24 Oldtid Stenalder Neolitikum TN-MNA MNB-SN Bronzealder ÆBa. YBa Jernalder Æ.Jernalder FJA RJA GJA Middelalder 1600-> I alt Fund - Brændt ler Fund - Zoologisk materiale: Knogle/tak Fund - Zoologisk materiale: Tand Fund - Flint Fund - Slibesten 1 1 Fund - Metal Fund - Trækul Fund - Trægenstande Fund - Tegl Sten (helleristning) 1 1 Landfærdsel (veje) 1 1 Underinddelingerne i skemaet er tilsvarende undergruppe i MUD Derudover blev der registreret 752 dræn med A1, 41 naturfænomener i form af lavninger eller stenspor og 110 anlæg der udgår. Alle dræn er dateret til nutid, det samme gælder grøfterne, mens naturfænomen og anlæg der udgår, er udateret I det følgende er resultaterne for hver strækning med tilhørende interesseområder kort beskrevet. Interesseområderne står beskrevet i den rækkefølge de er blevet registreret. Strækning A Der blev på Strækning A registreret fire interesseområder I1-I4, heraf indeholder I2 og I4 huskonstruktioner. I1 og I3 markerer større aktivitetsområder med blandt andet en hel del kogestensgruber og affaldsgruber. Oversigt over Interesseområderne på Strækning A Interesseområde I1 (Sted nr Sb. nr. 63) Interesseområde I består af et stort område omkring Kalundborgvej og Brorupvej. Området indeholder en stor mængde gruber, heriblandt mange kogestensgruber, store, dybe affaldsgruber, materialetagningsgruber og et par enkelte brønde. Der er desuden registreret resterne af et muligt hegnsforløb, et cykelskurshegn. Hele interesseområdet strækker sig over ca. 500 m og vidner om stor aktivitet gennem en længere periode. 20

25 Interesseområde I2 (Sted nr Sb. nr. 64) Området indeholder K1, et neolitisk hus, sandsynligvis fra Tragtbægerkulturen. Fylden, i nedgravningen til de tagbærende stolpehuller, er typisk neolitisk; helt lys grå sandet ler og A98 og A100 med nister af trækul. I A98 var der desuden en stenforing i bunden af nedgravningen. A98 indeholdt derudover også lidt brændt ler (X20), nogle sideskår (X21) samt lidt trækul (X71), jf. fundlisten. Der blev fra K1 udtaget jordprøver fra nedgravningen til de tre tagbærende stolpehuller (A98/P1, A99/P1, A100/P3) og af de to vægstolper (A130/P4, A131/P5). K1 med Tag- og Vægstolpehuller Interesseområde I3 (Sted nr Sb. nr. 64) Området dækker en strækning på 380m, og omkranser I2 hvori K1 ligger. I3 indeholder (udover interesseområde 2) en del gruber, heriblandt nogle meget store affaldsgruber og nogle kogestensgruber. Aktiviteten i dette område har været knap så intens så det har været tilfældet med I1. Området er sammen med I2 oprettet som en samlet lokalitet i Fund og Fortidsminder. Interesseområde I4 (SVM1400-1; Sted nr Sb. nr. 61) Ved tracegravningen fremkom her en aflang række syldsten med bevarede kulturlag, der i første omgang blev tolket som en hustomt. Da rørlægningen kunne føres udenom, blev anlægget registreret og tildækket igen. Der blev i efteråret 2012 foretaget en særskilt undersøgelse (SVM1400-1) af den dyrkningstruede lokalitet, med Trine Borake som daglig leder. Udgravningen viste, at der var tale om en ovn til kalkbrænding, sandsynligvis fra sidste halvdel af 1700-tallet. Der foreligger en selvstændig kampagne og rapport. Se selvstændig beretning for SVM Slagelse-Eggeslevmagle A144 Kalkbrændingsovn (Sted nr Sb. nr. 61). 21

26 Strækning B Der blev på Strækning B registreret fire interesseområder, I24, I25, I29 og I30. I 24 indeholder resterne af den gamle landevej fra Landsgrav og i både I29 og I30 er der registreret spor efter hegnsforløb. I25 indeholder en stor koncentration af kogestensgruber. Oversigt over Interesseområderne på Strækning B Interesseområde I24 (Sted nr Sb. nr. 82) I forbindelse med muldafrømningen nordøst for Vårby Å fremkom resterne af den gamle Kongevej fra Antvorskov Slot og Korsør. Vejen løber skråt gennem tracéet og ned mod Vårby Å. Ca. 100 m fra Åen slår vejen et slag mod syd - dette er i overensstemmelse med det vejforløb, som er registreret på Rytterdistrikt kortene fra Kort over tracéets og Kongevejens placering i forhold til Rytterdistriktskortene (ry_ og ry_200146) fra 1770 erne. Kongevejens forløb registreret i tracéet er markeret med rødt. Kongevejen forløb tolket ud fra Kort og matrikelstyrelsen. Selve vejen er bygget, som skulle den fungere som en dæmning, hvorpå der er langt kampesten fra markniveauet op til vejens kant. Vejkanten har været afsluttet af en række marksten, som muligvis har skullet markeret vejens kanter og forhindret hestevognene i at kører ud over vejkanten. Vejen fremtræder i traceet, som et ca. 8 meter bredt og 200 meter langt mørkt gråbrunt fyldskifte. Langs kanterne af dette ses toppen af mange mindre (Ø:10-20) til større sten (Ø: 20-50). I størstedelen af vejforløbet fremstår fyldet som brunt langs de stenholdige kanter (lag 3), mens der i midten af 22

27 vejen inden for stenforingen er et lag af mørkt sortgråt sand (lag 1). Vejen ligger hævet ca. 1,5 m over det oprindelige markniveauet - dette har højst sandsynligt bevirket, at landsvejet ikke er blevet oversvømmet i de perioder, hvor Vårby Å er gået over sine breder. Vejen er snittet to steder (snit A og B). I begge snit ses det, at den er konstrueret af en påfyldning af jord i tydelige separate lag. Jorden er støttet i siderne af store (Ø ) og mindre (Ø: 10-40) sten. Over tid er sand blevet aflejret langs vejens sider (lag 2). Snittets bund tolkes som en del af en ældre lavning, hvorpå vejen er opbygget. I snit B) ses denne lavning dog ikke cm nede mod syd. Her er de store sten lagt/nedgravet direkte i undergrund. Mod nord i samme snit ses lavningen fortsat i bunden. I forbindelse med krydsningen af Vårby Å blev der foretaget en styret underboring. (Se beskrivelse af hændelsesforløbet i Bilag 6). Boringen blev udført i en dybde af kote -10. Dette skyldes, at der i en dybde af kote -2 til kote ca. -9,5 blev der registreret store mængder sten fra hovedstore sten til kampestensstørrelse. Rytterdistriktskort der illustrerer Vårby Bros placering i ca erne. (ry_ a og ry_ a) Denne stenforekomst gjorde det umuligt af borefirmaet (Villy Poulsen) at fore en styret underboring. Da disse sten sandsynligvis ikke er en naturlig forekomst, kan det ikke afvises at der her er tale om (d)et middelalderlige vadested over Vårby Å eller et fundament til en senere bro over Vårby Å. Ud fra rytterdistriktskortet fremgår det, at der i 1770 erne har været en bro på dette sted. I tracéet øst for Vårby Å blev der ved undersøgelsen registreret adskillige sten, som tilsyneladende lå uden nogen sammenhæng. Disse sten kan meget vel være rester af det vejkryds, der fremgår af kortet, der hvor Landevejen fra Landsgrav (fra nord) rammer Kongevejen (fra nordøst). Forløbet af Vårby Å har ændret sig efterfølgende og den lille holm, der fremstår af kortet, eksisterer ikke længere. Der fremkom ingen stenforekomster på den vestlige brink af Vårby Å, der var desuden en meget stor niveauforskel. Undergrunden på vestsiden af Vårby Å bestod primær af tørv, mindre plamager af uomsat organisk materiale samt små plamager af lyst gråt sand. Dette tørvelag fortsatte ned til en dybde af 2 m under niveauet på østsiden. Der må således have været anvendt andre former for afstivning til brokonstruktionen end på østsiden. 23

28 Rytterdistriktskort, ry_ , hvor Kongevejen forløb fremgår. Kortet viser desuden hvordan vejen har delt sig og fortsat mod nordvest og sydøst. I nederste højre hjørne kan man se Korsørvejen, som allerede i 1770 erne har været anlagt. Ud fra Rytterdistriktskortet, ry_ fremgår det at areal vest for Vårby Å har bestået af engområder, muligvis fordi denne side af Vårby Å har været den som hyppigst blev oversvømmet. Det kan forklare den store mængde af tørv og uomsat organisk materiale. Det er desuden muligt at følge Kongevejen videre forløb på vestsiden af Vårby Å. De nederste ca. 180 m ned med Vårby Å fremstod ved undersøgelsen som meget fugtige og stort set uden anlæg, hvilket stemmer overens med kortets signatur af engområde. Vejen der løber mod sydøst er muligvis en dæmning, der har holdt de højere liggende markarealer tørre når Vårby Å gik over sine bredder. Interesseområde I25 (Sted nr Sb. nr. 81) Stort område med Kogestensgruber - området strækker sig fra 85 m sydvest for Stærremarksvej til 65 m øst for Slagelse Landevej, op langs Gårdagervej. Kogestensgruberne, som ligger sydvest for Stærremarksvej, ligger i et stærkt kuperet terræn, som falder kraftigt ned mod Vårby Å. Derimod er området øst for Slagelse Landevej næsten plant. Længere mod øst stiger terrænet dog kraftigt dette område er (i tracéet) stort set anlægstomt. Kogestensgrube koncentrationen sydvestligste del ligger ca. 400 m øst for Vårby Å og strækker sig over ca. 200 m i øst-vestlig retning. Da koncentrationen kun er afgrænset mod øst og vest er der stor sandsynlighed for at den fortsætter mod både syd og nord. Komplekset er afgrænset mod vest af en større lavning A799. Denne er snittet med maskine, men der blev ikke gjort fund i anlægget. Komplekset ligger kun et per km fra Trelleborg, men hvorvidt der er en tidsmæssigt tilknytning til Trelleborg er uvis. Men den store koncentration af kogestensgruber vidner om en større og længere varende anvendelse af området. Interesseområde I29(Sted nr Sb. nr. 46) Området indeholder blandt andet en række stolper, som sandsynligvis danner en del af et hegnsforløb, K20. 24

29 Udsnit af I29 med K20. Hegnsstolperne er markeret med grøn, Grube markeret med rødt. Hegnsforløbet er NØ-SV orienteret og fortsætter med al sandsynlighed ud under udgravningsgrænsen. Hegnsforløbet ligger på toppen af bakkedraget, som skråner kraftigt mod nord ned mod Vårby Å. Der er desuden registreret flere stolpehuller og gruber, der er dog ikke gjort daterende fund i anlæggene. Interesseområdet ligger kun 170 m i fugleflugt linje fra I15, hvor der er registreret 5 brøndanlæg. Rent topologisk kan det ikke afvises at I14 (med K10, neolitiske hus), I15 og I29 har været del af samme store aktivitetsområde, som gennem lange perioder har været anvendt til forskellige aktiviteter. Området må anses for at have en attraktiv beliggenhed både ud fra den tætte afstand til Vårby Å, transport mulighed og drikkevand og den høje placering i landskabet, der har givet godt udsyn mod nord og nordøst og syd og sydvest. Interesseområde I30 (Sted nr Sb. nr. 80) Der er registreret flere anlæg, blandt andet dele af et hegnsforløb, K21 og flere store affaldsgruber og kogestensgruber. Hegnsforløbet ligger næsten vinkelret ind på den gamle Kongevej. K21. Hegnsstolperne er markeret med gul, grube markeret med rødt. Pilen markerer en mulig indgang i hegnet. 25

30 Hegnsforløbet ligger umiddelbart syd for den gamle Kongevej. Mod nord skråner terrænet jævnt opad mens terrænet er plant mod syd. Området ligger højt placeret i terrænet og ligger parallelt med den tidligere Kongevejen, fra Antvorskov slot til Korsør, som blev anlagt af Christian IV i Strækning C Der er i alt registreret 20 interesseområder på denne strækning. I5, I6, I8, I12, I14, I19 indeholder huskonstruktioner (K3, K4; K5, K7, K9, K10, K14). Mens de resterende interesseområder indeholder aktivitetsspor i form af bl.a. kogestensgruber, affaldsgruber, materialetagningsgruber og brønde, og i I7 og I17 er der endvidere registreret dele af et hegnsforløb. Det skal dog bemærkes at I21 indeholder et produktionsområde med jernudvinding og at der i I22 blev registreret en helleristningssten. Interesseområde I5 (Sted nr Sb. nr. 50) Mindre område umiddelbart syd for Vestmotorvejen. Området indeholder tre huskonstruktioner, K3, K4, K5, som stratigrafisk er placeret oven i hinanden. Dvs. at der på stedet har været aktivitet i min 100 år, hvis man regner med at hver bygning her en levetid på ca. 30 år. Hele området ligger på en jævn flade i terrænet, der skråner let op mod nord. Særligt K3, et tre-skibet langhus er interessant, da huset indeholder en delvist bevaret væggrøft. Der er kun registreret 2 sæt af de tagbærende stolper i K3, men det formodes af den resterende del af huset fortsætter ud under udgravningsgrænsen mod vest. Afstanden mellem de to sæt tagbærende stolper er 4,54. huset har haft en minimums længde på 10,61 (målt fra ydersiden af væggrøftens gavl-del til 2 m sydvest for de sydvestligste sæt Oversigt over Interesseområderne på Strækning C tagbærende stolper). Minimumsbredden har været 5,93 (målt fra ydersiden af væggrøften til ydersiden af A167, væstolpe i K3). Lignende huskonstruktion er registreret ved Lysehøj (SVM ), nær Korsør (Aarbøger 2008, L. Meistrup-Larsen & A.S.A. Moltsen, p ). K4 tolkes som værende en staklade, som ligger ca. 1,5 meter vest for K3. Den består af fire stolpehuller: A184, A185, A168 og A170. Disse tolkes som tagbærende og er beliggende i en tilnærmelsesvis kvadrat, bestående af to sæt med hver 3,5 meter imellem. Imellem hvert stolpepar er der henholdsvis 1,50 og 1,80 meter. Selvom at konstruktionen ligger forholdsvis tæt på K3, kan samtidighed mellem disse to konstruktioner ikke udelukkes. 26

31 K5, et treskibet langhus består af fire (tagbærende)stolper beliggende i tæt forbindelse med K3. Tre af stolperne ligger på en lige, øst-vest orienteret, række (A179, A178 og A152), mens den sidste (A177) ligger parallelt ud for A152, og tolkes som dannende et par med denne. Der er 3,20 meter mellem henholdsvis A179 og A178 og ligeledes 3,20 meter mellem A178 og 152 på den lige række. Mellem stolpeparret A152 og A177 er der 2,70 meter. Ca. 2,70 meter ud for A179 og A178 gennemskæres grøften af et dræn, der ville have ødelagt evt. stolpepar til de to øvrige stolper. Huset har haft en minimumslængde på 6,63 m og en minimumsbredde på 3,10 m. På grund af stolpesporenes tætte placering på K3 tolkes disse to konstruktioner til ikke at have været samtidige. A171 A170 A185 A184 A168 A165 A167 A164 A163 A161 A157 A158 A159 A160 A182 A155 A181 A183 A180 A179 A178 A152 A153 A ,106 m eter Skala: 1:77,71 K3 markeret med lyseblå, K4 markeret med cerise og K5 markeret med lys gul. Dræn er markeret med grå og REC er markeret med mat lyserød.. Området er afgrænset mod nord, men der er stor sandsynlighed for at bebyggelsen fortsætter mod øst, syd og vest. Det tre konstruktioner ligger placeret på en sådan måde, at de ikke kan have været samtidige. Dvs. der er tale om en bebyggelse i flere faser. Der er tale om en bebyggelse, som sandsynligvis skal dateres til førromersk jernalder i årene omkring år 0. Denne datering er sket på begrund af hustypologiske sammenligninger, blandt andet med Hus XIII på Lysehøj, der her har den delvist bevaret væggrøft, svarende til den registreret i K3. Desuden er der tre huskonstruktion placeret længst med vest i traceet. Det skal bemærkes, at der er foretaget en udvidelse inden for det tilladte arbejdsareal. Interesseområde I6 (Sted nr Sb. nr. 79) Dette område består af et tre-skibet langhus, der består af tre sæt tagbærende stolper. Afstanden mellem de tagbærende stolper fra vest er: 3,69 m mellem 1. og 2. sæt og 3,21 m mellem 2. og 3. sæt tagbærende stolper. Huset har haft en minimumslængde på 7,25 m og en minimums bredde på 3,54 m. Det formodes at huset fortsætter mod øst. Der blev foretaget en udvidelse mod vest, men 27

32 uden at kunne erkende endnu et sæt tagbærende stolper. Husets relativt store bredde understøtter formodningen om at konstruktionen forsætter mod øst. A249 lå under drænet, som løber gennem den østlige ende af huset og således har lavet forstyrrelser i både A250 og A249, som næsten var helt væk. K6. Tagstolpehuller markeret med lyseblå, Vægstolpehuller markeret med mørke grøn, Gruber markeret med rød. Huset dateres til slutningen af førromersk jernalder eller begyndelsen af romersk jernalder (200 f.kr.-200 e.kr). Dateringen er baseret dels på hustypologi og dels på keramik fundet i fylden fra nedgravningerne til to af de tagbærende stolper (A250/X52, A252/X28 & X54). Randskår fra A252 (1366x28a) Der er desuden i området registreret nogle gruber, i enkelte blev der også gjort fund (A245/X47, lidt ukarakteristisk keramik) og en brønd (A246). Området ligger umiddelbart syd for Vestmotorvejen (umiddelbart nord for motorvejen ligger I5). Det kan på nuværende tidspunkt hverken be- eller afkræftet om disse interesseområder reelt tilhører ét og samme store 28

33 bebyggelseskompleks. Rent dateringsmæssigt kan det ikke afvises, men da området bliver skåret midt igennem vil det være svært endeligt, at bekræfte en sådan påstand. Interesseområde I7 (Sted nr Sb. nr. 80) Området indeholder en del stolpehuller, der sandsynligvis har indgået i et større hegnsforløb, K8, hvoraf det ene sæt hegnsstolper, ud fra deres større dimensioner, kan tolkes til at kunne bære dele af et halvtag. Området er generelt kraftigt forstyrret af moderne anlæg, jf. kort over området. Området ligger ca. 200 m syd for I6, hvor der bl.a. er registreret en hustomt. K8. Hegnsstolper markeret med gult. Interesseområde I8 (Sted nr Sb. nr. 52) Dette område indeholder en del anlægsspor i form af stolpehuller og gruber. Det har været muligt at udskille et treskibet langhus, K7 bestående af fire sæt tagbærende stolper. Afstanden mellem de tagbærende sæt er fra vest: 3,21m mellem 1. og 2. sæt; 2,49m mellem 2. og 3. sæt og 2,45m mellem 3. og 4 sæt tagbærende stolper. Huset har haft en minimums længde på 8,45m og en minimums bredde på 3,74m. 29

34 K7. Tagstolpehullerne markeret med lyseblå, Gruben markeret med rødt. 25 m syd for langhuset er en stor affaldsgrube (A284) i fylden herfra der er fundet en del dyreknogler og tænder (X53) og keramik (X49, X50), der dateres til ældre jernalder, muligvis overgangen til germanske jernalder. (1366X49) Keramik fundet i A284, affaldsgrube (1366X50) Ca. 50 m nord for huset er der registreret en såkaldt overflade brønd. Det kan ikke afvises at denne brønd kan have tilknytning til huset. Ca. 60 m nord for K7, blev der, i nedgravningen til A265 (et stolpehul), fundet keramik (X32), som skal dateres til bronzealderen. 30

35 Rand- og sideskår fra A265 (1366x32) Det vil sige, at der, foruden den aktivitet som har været omkring huset i jernalderen, sandsynligvis også i bronzealderen har været menneskelig aktivitet i området. Omkring stolpehullet ligger en hel del andre anlæg, men nedgravningerne til disse var umiddelbart fundtomme. I mellem huset og de løse anlæg ligger en større lavning, der tilsyneladende var fundtom. Området ligger højt i landskabet, på et plateau og undergrunden er relativt sandet. Til gengæld ligger området med K7 lidt længere nede af plateauet og på en undergrund af let sandet ler. Interesseområde I9 (Sted nr Sb. nr. 53) Der er registret en hel del anlæg, primært gruber og kogegruber. Særligt en affaldsgrube A292 var interessant. A292 indeholdt adskillige fund (X30, X31, X33, X48, X55, X58, X59) blandt andet en del keramik, som skal dateres til yngre bronzealder måske ældre førromersk jernalder. Keramik med produktionsmærker (1366x31) Udvalgte rande, beklaskede. (1366x48) Der er desuden registreret en hel del hjertemuslingeskaller, disse er interessante fordi de kan fortæller om subsistensøkonomien i dette område i yngre bronzealder/ældre førromersk jernalder. 31

36 Hjertemuslingeskaller fra A292 (1366x55 og 1355x55a) Hjertemuslingerne viser at en del af føden har været indsamlet ved havet, som formodentlig endnu i bronzealderen har strakt sig ind i den nordlige del af Vårby Ådal. Interesseområde I10 (Sted nr Sb. nr. 54) Der er i området registreret flere gruber heriblandt to store affaldsgruber, som indeholdt en del byggeaffald i form af fragmenter af munkesten og et fragment af en mulig nonne (uglaseret teglsten fra middelalderen). Område ligger ca. 800m vest for Hemmeshøj Kirke og på de tidligste matrikelkort fra 1807 ses der ikke nogen form for bebyggelse i området vest for kirken. Den ældste del af kirken, en romansk kerne, bestående af skibet og koret, kan førers helt tilbage til ca e.kr. (Danmarks Kirker, Sorø Amt side744ff) dermed kan affaldsgruberne stamme fra tiden under og efter opførelsen af kirken. Original 1 kort, som viser kirken placering i yderkanten af Hemmeshøj Landsby. De stiplede røde streger markerer tracéets forløb. (O1\h025\oe_ ) 32

37 Hemmeshøj Kirke ligger bemærkelsesværdigt yderligt i landsbyen og det kan måske være tegn på eksistensen af en middelalderlig bebyggelse, der kan have ligget vest for den nuværende landsby. Kirken er placeret på et lokalt markant bakkedrag, hvilket kan være del af forklaringen på placeringen i landsbyens udkant. Lokalbefolkningen mener at kirken ligger placeret oven på en gammel gravhøj, denne teori understøttes delvist af en kogestensgruberække der er registreret ca. 1,5 km syd for Kirken og højen. Kogestensgruberækken således, at hvis rækken forlænges, har den direkte retning mod højen centrum. Dette muliggøre at højen skal tolkes til en bronzealderhøj. Interesseområde I11 (Sted nr Sb. nr. 51) Området er meget lille og indeholder kun ét anlæg, en brydegrube (A260), dvs. en grube til tørring af våde rådnede hørstængler, der indgår i tekstilproduktionen, som blandt andet er baseret på hør og nælde. Anlægget tolkes til en brydegrube ud fra formen og fylden. Grubens nederste lag (laget ud mod undergrunden) var et lag af rødbrændt ler, som kan være resultat af den varmepåvirkning der har været i gruben under forarbejdningen af hør. Desuden blev der registreret at lag af uomsat organisk materiale i form af blandt andet små kviste, mulige hørstængler. Der er fundet et stykke rustent jern (X51) i anlæggets øverste lag. Fundet af det rustne jern kan dog ikke medfører at anlæggets tolkning som brydegrube ikke længere gør sig gældende. Terrænet omkring brydegruben skråner let op mod nord mod motorvejen og op mod syd mod Hemmeshøj. Derudover står grundvandet meget højt, hvorfor anlægget ikke kunne graves færdigt, da det i en dybde af 45cm ikke var muligt at grave mere. Interesseområde I12 (Sted nr Sb. nr. 48) I dette område ligger K9, hvor anlæggene A194, A206, A207, A208 danner den østlige del af et tre-skibet langhus (evt. en økonomibygning). Afstanden mellem de to sæt er 4 m mod syd og 4,2 mod nord. Spændet mellem de tagbærende stolper er 2,7m mod sydvest og 3m mod. Anlæggene variere lidt i form og dybde, men er ens i fylden (brungråt sandet ler, et anlæg, A195 indeholder nister af trækul). Langhuset er sydvest-nordøst orienteret og ligger på et plateau, som skråner ned mod syd, mod Slagelsevej. K9 ligger ud under feltgrænsen, hvorfor der blev foretaget en udvidelse af feltet. Desværre ligger mindst halvdelen af langhuset stadig udenfor feltet. Umiddelbart syd for langhuset er registreret en kogestensgrube, som kan have eksisteret samtidigt. 33

38 K9. Tagstolpehullerne markeret med lyseblå. Kogegrube markeret med sort, Affaldsgrube markeret med pink. Foruden K9, er der i området registreret flere stolpehuller og gruber, hvoraf især A200, en affaldsgrube, indeholdt keramik, bl.a. et bundskår og forarbejdet flint med retouche (X34, X38, X41). Bund- og sideskår fra A200 (1366x34) Interesseområde I13 (Sted nr Sb. nr. 49) Området ligger ned til Slagelse Landevej og er stærkt forstyrret af dræn. Der er registreret et større udsmidslag/kulturlag, A189, hvor der blev fundet et fragment af en tyknakket økse (X44). Efter endt brug er øksen retoucheret og genbrugt til skraber. Der blev desuden fundet et muligt skivebor (X45) samt nogle endnu ikke daterede eller artsbestemte dyreknogler (X43). Anlægget dateres ud fra fund (X43, X44, X45) til mellem neolitikum/sen neolitikum ( f.kr. Sidste del af bondestenalderen). 34

39 Fragment af tyknakket økse fundet i A189. (1366x44) Skivebor fundet i A189. (1366x45) Interesseområde I14(Sted nr Sb. nr. 47) Området indeholder et neolitisk to-skibet langhus, K10. huset består af tre tagbærende stolper (A321, A322, A323) og én mulig hjørnestolpe (A324). Den indbydes afstand mellem de tagbærende stolper er: 5m mellem A321 og A322 og 6,35m mellem A322 og A323 og har haft en minimums længde har været 11,35m. Huset er øst-vest orienteret, hvoraf A321 er den østligste tagbærende stolper og A324 er placeret i husets nordvestlige hjørne. A324 har store ligheder med de tre tagbærende stolper - kun dimensionerne afviger lidt. Dette stolpespor er mindre, men pga. stolpens funktion som mulig gavlstolpe er det ikke usædvanligt at disse gavlstolper er mindre end de tagbærende stolper. Udgravningsgrænsen ligger kun 2 m sydvest for de tagbærende stolper, derfor kan de ikke afvises at huset reelt har været et tre-skibet langhus. På grund af tracéets tætte placering på Brovej og at huskonstruktionen muligvis fortsatte ud under vejen, var det ikke mulig at foretage en udvidelse. Det skal dog bemærkes at nedgravningerne til de tagbærendestolpers fyld, form og dimensioner ikke umiddelbart tydede på at der her var tale om et tre-skibet langhus. De tre tagbærende stolper er alle meget ens i både form, fyld og dimensioner. Fyld: Lys brungrå let sandet ler. Form: Grydeformet (lige sider afrundede hjørner). Dimensioner: Ø: 22cm D:10-15cm. (Variationen i anlæggenes dybde skyldes at der nogle steder er taget "for meget" undergrund af.) Der blev i et stendige ca. 150 m øst for hustomten fundet (af lodsejeren, ved en tidligere restaurering) en underligger til en skubbekværn fra bondestenalderen. Dennes tilstedeværelse understøtter teorien om at huset er neolitisk. Huset ligger placeret forholdsvist højt i terrænet et par hundrede meter øst for Vårby Ådal. Denne placering giver et godt udsyn over Vårby Å mod øst og mod Korsør og Korsør fjord mod Sydvest. 35

40 K10. Tagstolpehuller markeret med lyse blå, Materialetagningsgrube markeret med mørk lilla. Ud fra konstruktionens længde på ca. 11,35 meter mellem de to yderste tagbærende stolpehuller, kan konstruktionen typologisk forsigtigt henføres til tidlig tragtbægerkultur (ca f. Kr.) (Nielsen 1997: 11ff.; Rosenberg 2009: 20). På Brovej 6 har man i forbindelse med renovering af et stendige fundet en dobbeltsidet skubbekværn. Dette dige er beliggende mindre end 200 m øst for huset. Interesseområde I15 (Sted nr Sb. nr. 45) I dette område blev der registreret en drikkevandsbrønd, A336, K11, hvor de nederste ca. 70 cm af anlægget bestod af en yderst velbevaret vidjeflettet brøndkasse. I overfladen fremstår brønd som en overflade brønd, men da anlægget blev snittet (med maskine) stod det klart, at der her var tale om en velbevaret vidjeflettet brønd. Anlægget havde en overflade diameter på ca. 3,5m mens selve den vidjeflettede brøndkasse var 1,2 m i diameter. Hele brønden havde en dybde på ca. 1,7m. Brøndkassen have en højde på ca. 70 cm. Som det fremgår af ovenstående foto af brøndens vidjeflettede del, har denne sandsynligvis ikke været højere. Vidjefletten er afsluttet og de lodrette pæle fremstår med en pæn afslutning og fremstår ikke knækkede eller på anden måde ødelagte. Selve brøndkassen er opbygget af ti lodrette pæle, som har udgjort skelettet i brøndens konstruktion. Det er omkring disse vidjerne er flettet. Pælene var tilhuggede i den ende som var banket direkte ned i undergrunden. Alle pæle og vidjer var anvendt med bark. 36

41 A336, vidjeflettet brønd. (1366D290) A336 lå i et forholdsvis fladt terræn, et par hundrede meter syd for Vårby Ådal. Anlægget var beskyttet mod pløjning under et ca. 1 meter dybt pløjelag. Fragment af korsformet fibel fundet i X336 (1366x93) Under muldafrømning en anlægget var detektorfører Tommy Grønvold fra Detektorklubben Tellus tilfældigvis tilstede og han afsøgte hel området. I toppen af brønden fandt han, ved hjælp at sin detektor, halvdelen af en korsformet fibel (Ældre germansk jernalder, periode D1). I bunden af brønden fremkom endnu to spektakulære fund et graveredskab/træspade (X129) og en stav fra et stavbæger (X136). Disse to genstande kan være med til at kaste lys over nogle af de 37

42 husgeråd og dagligdags redskaber af træ, som under normale forhold har svære bevaringsbetingelser. Men i dette tilfælde er de, på grund af de gode bevaringsforhold i brønden, bevaret og kan indgå i det samlede billede omkring trægenstande i oldtiden. Graveredskab/træspade fundet i bunden af A336. (1366D279) Inderside af stav fra stavbæger fundet i A336 (1366x136) Tæt ved A336 lå et stort omtrent badekarsformet anlæg, der ved snit også viste sig at være endnu en brønd dog uden trækonstruktion. Yderligere fire brønde (A317, A319, A329, A344) uden trækonstruktion blev erkendt under den 8-10 meter brede muldafrømning langs Brovej på strækningen mellem Forlev Vandværk og Brovej 6. De resterende fire brønd, var mere "almindelige" overfladebrønde, dog alle med lodrette sider. Brøndene var stort set fundtommer og trak meget hurtigt vand. Der var flere større affaldsgruber i område, der havde næste samme dybde, men disse fire anlæg adskilte sig tydeligt i deres form og funktion. Hele strækningen med de fem brønde strækker sig over ca. 330m. 38

43 Interesseområde I16 (Sted nr Sb. nr. 55) Stort område med 76 cirkulære/ovale anlæg med en varierende diameter på cm. En stor del af anlæggene overlejrer hinanden, hvilket vidner om, at området har været i brug gennem en længere periode og at anlæggenes placering, form og størrelse ikke er blevet respekteret ved senere aktiviteter i området. 38 af anlæggene blev snittet med maskine (A50, A371, A372, A374, A375, A383, A508, A507, A511, A389, A395, A391, A392, A436, A504, A408, A510, A437, A438, A413, A508, A415, A416, A421, A502, A505, A420, A423, A501, A425, A430, A500, A429, A432, A428, A432, A433, A434) og der blev taget jordprøver af ca. 2/3 af de snittede anlæg. Anlæggene ligger placeret på et plateau, der i traceets retning er omtrent 100m bredt. Plateauet fremtræder på Lidarkort og Ortofotos, men er ikke markant i forhold til det omgivende terræn. Plateauets afgrænsning stemmer mod nord overens med et skel mellem to markstykker, der ses på luftfotos fra 1954, men ikke på ældre kort. Anlæg 505, 506 og drænet der går på tværs af traceet mod nord, ligger umiddelbart ved dette skel, og kan måske være rester af markskellet. Anlægskoncentrationen starter i traceet ved dette skel, der er sammenfaldende med stigningen i terrænet, og stopper omtrent 100 meter mod sydvest hvor terrænet begynder at falde igen. Langt størstedelen af anlæggene blev tolket som værende materialetagningsgruber. Flere af dem var blevet udvidet - og der var gravet ned i ældre anlæg. De fleste anlæg Lidarkort over anlæggenes placering på plateauet. Copyright: Kort og Matrikelstyrelsen. havde fyld af brungråt let sandet ler med mange jernudfældningsnister. Der blev taget jordprøver af alle anlæg som indehold denne fyld. Forhåbentlig kan fylden fra anlæggene give indikation om anlæggenes funktion. Kun i enkelte af anlæggene fremkom fundmateriale. Det gælder A432, hvor der i overfladen efter muldafrømning optoges et indvendigt glaseret keramikskår samt en mindre stykke tegl. Fra A429 optoges ligeledes et stykke indvendigt glaseret keramik, ligesom der i A430 fandtes et mindre stykke tegl. I A416 og A417 fremkom derimod tre skår af gråligt forholdsvis hårdtbrændt keramik, hvoraf det ene skår havde let oldtidskarakter i form af tæt granitmagring og tilsyneladende beklasket yderside. Der kan være tale om en lokalt produceret hårdt brændt gråvare. Endelig fremkom i A412 en jernnagle. I betragtning af særligt den indvendigt glaserede keramik, peger genstandenes udsagn på en datering af aktivitetsområdet til år 1400 og frem. Interesseområde I17 (Sted nr Sb. nr. 57) Ca. 170 m sydøst for Digerenden blev der registreret et hegnsforløb, muligvis en fægyde langs et hegnsforløb. Der er registreret 29 hegnsstolper, der kan relateres til hegnsforløbet (A565-A574, A601, A602-A618). Hegnet strækker sig i hele tracéets bredde, samt i udvidelsen under muldjordsdepotet. Der er taget jordprøver fra følgende anlæg: A576, A569, A574, A566, A570, A572, A607, A568, A606, A605, A601, A613, A609, A611, A604, A614, A612 Hegnets forløb tyder imidlertid på, at det forsætter mod sydøst, ud under udgravningsgrænsen. Nordvest for A609 og A610 har med nogen sandsynlighed ligget endnu to stolpehuller, men 39

44 maskinmanden gik for dybt med skovlen under afrømning (ca cm dybere end det øvrige tracé). Hegnets datering er endnu usikker. Hegnsforløbet ligger topografisk lavt i terrænet, som stiger relativt kraftigt mod NNØ op mod Hemmeshøj landsby og Kirke. Området syd for Digerenden er generelt præget af større aktivitet. Der er i tracéet syd for Digerenden registreret omtalte hegnsforløb; et 2-skibet langhus (K14), fra neolitikum; en kogestensgruberække (K15), sandsynligvis fra bronzealderen; en drikkevandbrønd (K17) og et jernudvindings anlæg (K16). Alle disse spor efter forhistorisk aktivitet ligger placeret indenfor et område 200x10 m. K13. Hegnsstolperne er markeret med gult, kogegruber markeret med sort, gruber med rødt, stolpehuller med grønt. Interesseområde I18 (Sted nr Sb. nr. 58) Området indeholder en brønd, A587, som kategoriseres som en overflade brønd, der sandsynligvis har været støttet i bunden af en vidjeflettet konstruktion. Brønden indeholder kun enkelte bevarede vidjer fra brøndkassens konstruktion, der i oldtiden har understøttet selve brøndkonstruktionen. På grund af dårlige bevarings forhold er kun meget få dele fra den vidjeflettede konstruktion bevaret. Brøndens dimensioner var: 410 cm i diameter og min. 120 cm dyb. I bunden havde brønden en diameter på cm. I dette niveau fremkom også resterne efter vidjefletten, der har udgjort den nederste del af brøndkonstruktionen. Resterne efter vidjefletten (X652) er hjemtaget i håb om en mulig C 14 -datering, der kan datere brønden. Der blev derudover fundet en dyretand (X648), sandsynligvis fra en gris og nogle dyreknogler (X671). Det har endnu ikke været muligt at få artsbestemt knoglerne. Brønden er beliggende i et fladt terræn, som mod nord afgrænset af Digerenden, hvorefter terrænet siger kraftigt op mod Hemmeshøj landsby. 40

45 Generelt indeholder arealet fra sydøst for Digerenden op til Tingvej mange spor efter forhistoriske aktiviteter. Der er foruden brønden også registreret et hegnsforløb med mulig fægyde (K13,I17), en kogestensgruberække (K15,I20) fra bronzealderen, et neolitisk 2-skibet langhus (K14,I19) samt et jernudvindings/produktions grube (A641,K16,I21). Alle disse fem Interesseområder ligger indenfor et areal på 200x10/12 m og ca. 200 syd for Digerenden. Interesseområde I19 (Sted nr Sb. nr. 59) Dette område indeholder et neolitisk midtsulehus, K14. Huset er øst-vest orienteret og består af fire tagbærendestolper (A661, A662, A663, A664) samt en gavlstolpe A632. A662 og A663 havde rester efter stenforing. Den indbyrdes afstand mellem anlæggene er: A663-A664 er 1,6m; A662- A663 er 2,5 m; A661-A662 er 1,9m. Afstanden mellem A661 og A632 er 0,8m. Den meget korte afstand mellem A661 og A632 tyder på at A632 sandsynligvis ikke har fungeret som vægstolpe, men måske i højere grad som støttestolpe. Anlæggets fyld og form adskiller sig lidt fra de tagbærendestolpers ved at være med brunligt og mere diffust afgrænset det kan derfor ikke afvises at ikke skal tolkes i sammenhæng med de resterende fire anlæg. Huset har haft en minimums længde på 6,32 m. K14. Tagstolpehuller markeret med lyse blå, Vægstolpehul markeret med mørke grøn, Stolpehuller er markeret med lys grøn, grube markeret med rødt. Foruden det to-skibede langhus inder interesseområdet tre gruber og flere stolpehuller. Disse så ved muldafrømningen ud til at indgå i en tre-skibet huskonstruktion, men da anlæggene blev snittet, tegnet og beskrevet blev det klart et det ikke var tilfældet. Interesseområde I20 (Sted nr Sb. nr. 60) Dette interesseområde indeholder en kogegruberække, K15 bestående af syv kogestensgruber (A515, A516, A635, A637, A667, A668, A669). Rækken ligger sydvest-nordøst og peger direkte op mod Hemmeshøjkirke, der er beliggende på områdets højeste punkt. Ud fra typografiske sammenligninger dateres kogestensgrube rækken til bronzealder. Dateringen er dog på ingen måde understøttet af C 14-dateringer eller dateringer gjort ud fra fund gjort i anlæggene. Der er dog udtaget jordprøver til datering fra samtlige af rækkens anlæg. 41

46 Kogegrubberne ligger i et fladt terræn med få hundrede meter ned til Digerenden. i området i øvrigt ligger der både resterne efter en vidjeflettet brønd, et neolitisk midtsule hus samt en større grube med spor efter jernudvinding. K15. Kogestengruberne er markeret med sort, gruber er markeret med rødt. Interesseområde I21 (Sted nr Sb. nr. 61) 85m nord for Tingvej fremkom en større affaldsgrube, A641 med klumper af slagge og forglasset ler. Der er antageligt tale om stor efter jernudvinding. På baggrund af anlæggets kompleksitet blev Trine Borake tilkaldt som assistance og hun overtog den daglige ledelse af udgravningen af anlægget. Der foreligger dermed en særskilt rapport, som er udarbejdet af museumsinspektør Trine L. Borake. Se selvstændig beretning for SVM Slagelse-Eggeslevmagle A641 Slaggegrube ved Stude (Sted nr Sb. nr. 61). Interesseområde I22 (Sted nr Sb. nr. 62) På marken ved Baunehøjvej 10 blev der registreret en 1 m i diameter stor sten med skåltegn. 42

47 Helleristningssten fundet på strækning C i et område, der var kraftigt forstyrre af dybdepløjning. (1366D336) Det kan dog ikke afvises, pga. tegnenes vandrette placering, at de er forhistoriske spor efter forsøg på at sprænge stenen. Til dette blev anvendt tørre pinde, som blev sat ned i sten, hvorefter pindene blev gennemvædet, med det resultat at de udvidede sig og sten blev sprængt. Stenen står nu placeret med indgangen til Erdrup Vandværk. Interesseområde I23 (Sted nr Sb. nr. 63) Området indeholder både gruber med nedlagte dyreskeletter og én til to brandtomter fra en nedbrændt gård, som har ligget i området. Gården nedbrændte i ca. år alle dyre blev eftersigende reddet, men da der er store mængder af dyreknogler - hovedsageligt fra kvæg kan det ikke afvises at dyrene efterfølgende er blevet slået ned eller der har været et sygdomsudbrud. Da der er registreret læskekalk i flere af gruberne kan der have været tale om udbrud af f.eks. Mund og Klovsyge. Gården, som fremgår af Original 1 kortet (oe_ ) fra 1807 er den nordligste gård i landsbyen Erdrup. Gården (Mat. 2) brænder første gang i 1850 og igen, som nævnt i Det er derfor ikke muligt at udskille hvorfra de arkæologiske spor stammer fra. Da kort og de arkæologiske fund ikke umiddelbart stemmer overens med gårdens placering på Original 1 kortet er det sandsynligt, at de rester efter husfundamenter, der blev fundet i forbindelse med muldafrømningen (af G34), tilhører den senere opført gård. Der blev blandt andet fundet resterne af et muligt udhus, hvor syldstenene var bevaret. Der blev desuden fundet en del glasskår på og omkring fundamentet. Dette fundament viste tydelige spor efter nedbrændingen. Gården samt den resterende del af landsbyen beskrives mere detaljeret i en selvstændig beretning for SVM Slagelse-Eggeslevmagle - Erdrup Landsby (Sted nr Sb. nr. 64). 43

48 Interesseområdets placering i forhold til den nordlige del af Erdrup landsby. (O1\h025\oe_ ) Interesseområde I26 (Sted nr Sb. nr. 56) Området består af flere kogestensgruber samt to større affaldsgruber. Især i A463 blev der fundet store mængder keramik (X219, X647, X666, X670, X683, X692), Der dateres til Førromersk jernalder. Dette sker ud fra en iagttagelse af, at keramik er meget porøs og blødt brændt, hvilket ofte forekommer med førromersk keramik. X221 er en ornamenteret ildbuk, som understøtter anlæggets datering. Ornamenteret ildbuk fra A463 (1366X221a) 44

49 Foruden keramikken og ildbukken blev der fundet knogler i A463. Affaldsgruben indeholdt både brændte (X220, X676) og ubrændte knogler (X694). Generelt bærer området præg af forskellige former for aktivitet. Området ligger 450 nord for Digerenden og ca.700 m nord for Interesseområderne I17 (Hegnsforløb), I18 (Brønd), I19 (Neolitisk, to-skibet langhus), I20 (Kogestensgruberække) og I21 (Slaggegruben). Strækning D Denne strækning er der i alt registreret fem interesseområder. I27 (K22, K23, K24, K25) og I31 (K27) indeholder huskonstruktioner. Der er i I28 blandt andet registreret et hegnsforløb, K26. I32 indeholder en kogestensgrube koncentration, K28 og I33 en affaldsgrube. Interesseområde I27 (Sted nr Sb. nr. 64) Området indeholder Erdrup Landsby, en bebyggelse, der har haft en anvendelsesperiode fra middelalderen til renæssancen. Lokaliteten var af et sådant omfang og kompleksitet at den blev udskilt i Oversigt over Interesseområderne på Strækning D en særskilt beretning. Udgravningen blev dog udført inden for forundersøgelsesbudgettet. Se den selvstændige beretning for SVM Slagelse-Eggeslevmagle - Erdrup Landsby (Sted nr Sb. nr. 64). Interesseområde I28 (Sted nr Sb. nr. 71) Området ligger umiddelbart nord for den nuværende Lyngbygård, nord for Korsør Landevej. Der blev registreret flere anlæg i form af stolpehuller og gruber. Der blev desuden registreret resterne efter et hegnsforløb, K26. Hegnet udgøres af to rækker af nordøst-sydvest orienterede hegnsstolper, (A1007, A1008, A1009, A1010, A1011, A1012, A1013, A1015, A1016, A1017, A1018, A1020, A1021, A1026, A1690, A1691). Alle anlæg/nedgravninger viser store ligheder i form, fyld og dimensioner og pga. den lille afstand mellem sættene og fagene samt nedgravningernes begrænsede diameter og dybde bliver konstruktionen tolket som værende et hegnsforløb. 45

50 Udsnit af I28. K26, hegnsforløb markeret med gult, stolpehuller markeret med grønt, gruber med rødt, affaldsgruber med pink. I fylden fra A1008 blev der fundet et skår af østersøkeramik (X198), hvilket daterer hegnet til (sen vikingetid) tidlig middelalder, tallet. Det vil sige, at dette hegnsforløb sandsynligvis indgår i en tidlig bebyggelse, der har eksisteret inden (den historisk beskrevne - Trap Danmark (Bind III side 196). år Østersøkeramik fundet i A1008 (1366x198) Foruden Østersøkeramikken blev der i affaldsgruberne fundet en del dyreknogler og skår af keramik. Keramikken bestod blandt andet af skår fra glaserede kander og enkelte skår af østersøkeramik, hvilket daterer dem til omkring Hegnsforløbet er sandsynligvis en tidlig del af en større landsby bebyggelse, der har været beliggende umiddelbart nord for den nuværende Lyngbygaard. Ifølge Trap Danmark (Bind III side 196) bestod bebyggelsen af 12 gårde i begyndelsen af 1400-tallet. Området bærer generelt præg af stor aktivitet, både i form af de allerede omtalte affaldsgruber og hegnsforløbet og i form af flere udaterede stolpehuller, som ikke umiddelbart indgår i en eller flere konstruktioner samt adskillelige gruber. Derudover er der i den østlige del af interesseområdet 46