74. møde. Onsdag den 9. april 2014 (D) 1. (Spm. nr. S 1268).

Transkript

1 Onsdag den 9. april 2014 (D) 1 (Spm. nr. S 1268). 74. møde Onsdag den 9. april 2014 kl Dagsorden 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid) 1) Til beskæftigelsesministeren af: Inger Støjberg (V) Kan ministeren bekræfte, at regeringen planlægger at spare mio. kr. på beskæftigelsesindsatsen i regeringens kommende vækstudspil og bruge pengene på skattelettelser, sådan som det er omtalt i Ekstra Bladet den 4. april 2014? (Spm. nr. S 1269). 2) Til beskæftigelsesministeren af: Inger Støjberg (V) Er ministeren af den opfattelse, at det vil være en god idé at spare på beskæftigelsesindsatsen og bruge pengene på skattelettelser i en kommende vækstaftale og dermed fortsætte ad den vej, ministeren anlagde sidste år, da ministeren gennemførte besparelser på kontanthjælpen for at lette selskabsskatten? (Spm. nr. S 1270). 3) Til kirkeministeren af: Christian Langballe (DF) Hvad mener regeringen om, at der med den nye reform af folkekirken måske indføres bloktilskudsordning i folkekirken? (Spm. nr. S 1265). 4) Til kirkeministeren af: Christian Langballe (DF) Hvad er årsagen til, at regeringen vil lave den mest gennemgribende reform af folkekirken siden reformationen med et kirkeråd? (Spm. nr. S 1266). 5) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af: Flemming Damgaard Larsen (V) Er det ministerens holdning, at de danske småøer fremadrettet skal have bedre eller ringere vilkår, når det gælder økonomisk støtte? (Spm. nr. S 1267). 6) Til erhvervs- og vækstministeren af: Pia Adelsteen (DF) Kan ministeren garantere, at et dansk ja til den fælles patentreform ikke medfører yderligere udvidelser af den gældende EU-ret, således at rammerne for den danske suverænitetsafgivelse ikke ændrer sig fremadrettet? 7) Til miljøministeren af: Per Clausen (EL) Er ministeren enig med den tidligere formand for regeringens egen Natur- og Landbrugskommission, Jørn Jespersen, i, at regeringens»aftale om Vækstplan for Fødevarer«fører til forringelser i beskyttelsen af natur og miljø, og at regeringen på den baggrund skylder at igangsætte nogle initiativer til fordel for natur og miljø, som kan kompensere for denne aftale? (Spm. nr. S 1258). 8) Til miljøministeren af: Per Clausen (EL) Vil ministeren inden for den nærmeste fremtid tage konkrete initiativer, der kan sikre bedre vilkår for natur og miljø? (Spm. nr. S 1259). Meddelelser fra formanden Mødet er åbnet. I dag er der følgende anmeldelser: Transportministeren (Magnus Heunicke): Kl. 13:00 Lovforslag nr. L 177 (Forslag til lov om ændring af lov om en Cityring og ligningsloven. (Supplerende miljømæssige vurderinger, bemyndigelse til at fastsætte regler om forurening og gener fra byggepladserne, kompensation til metrobyggepladsernes naboer, skattefritagelse for kompensation m.v.)). Justitsministeren (Karen Hækkerup): Lovforslag nr. L 178 (Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.)). Pernille Vigsø Bagge (SF) m.fl.: Beslutningsforslag nr. B 105 (Forslag til folketingsbeslutning om et charter for en sammenhængende inddragelse af civilsamfundet).

2 2 Onsdag den 9. april 2014 (S 1269) Simon Emil Ammitzbøll (LA), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF) og Tom Behnke (KF): Beslutningsforslag nr. B 106 (Forslag til folketingsbeslutning om kortlægning af fordele og ulemper ved en ophævelse af racismeparagraffen). Jakob Engel-Schmidt (V), Hans Kristian Skibby (DF), Joachim B. Olsen (LA) og Mike Legarth (KF): Beslutningsforslag nr. B 107 (Forslag til folketingsbeslutning om indførsel af ny finansieringsform (crowdfunding) for iværksættere og små og mellemstore virksomheder). Titler på de anmeldte sager vil fremgå af (jf. ovenfor). Det eneste punkt på dagsordenen er: 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid) Kl. 13:01 Det første spørgsmål er stillet til beskæftigelsesministeren af fru Inger Støjberg, Venstre. Kl. 13:01 Spm. nr. S ) Til beskæftigelsesministeren af: Inger Støjberg (V)): Kan ministeren bekræfte, at regeringen planlægger at spare mio. kr. på beskæftigelsesindsatsen i regeringens kommende vækstudspil og bruge pengene på skattelettelser, sådan som det er omtalt i Ekstra Bladet den 4. april 2014? Værsgo. Kl. 13:01 Tak. Kan ministeren bekræfte, at regeringen planlægger at spare mio. kr. på beskæftigelsesindsatsen i regeringens kommende vækstudspil og bruge pengene på skattelettelser, sådan som det er omtalt i Ekstra Bladet den 4. april 2014? Kl. 13:01 Svaret er nej. Fru Inger Støjberg. Kl. 13:01 Kl. 13:02 Kl. 13:02 Ja, det må man sige var et kort svar og jo da især, når man ser på baggrunden for Ekstra Bladets artikel, som jeg står med her i hånden. For Ekstra Bladet kan jo beskrive, at avisen er kommet i besiddelse af et internt regeringsnotat, og i øvrigt helt i detaljer beskrive det notat, som regeringen har drøftet på et økonomiudvalgsmøde; det kan man også læse i avisen. Så på en eller anden måde må der jo blive arbejdet med den her sag. Jeg kan kun sige, at jeg da blev glad, da jeg læste artiklen i Ekstra Bladet. Det er ikke hver dag, vi bliver glade, når vi læser Ekstra Bladet, men den her gang syntes jeg faktisk, det var rigtig godt at kunne konstatere, at ministeren og regeringen jo tilsyneladende er i bevægelse, når det gælder om at se på, om man kan forbedre beskæftigelsesindsatsen og så bruge de penge, som beskæftigelsesindsatsen forbedres med, på at lette skatterne for erhvervslivet, så vi kan skabe nogle flere private arbejdspladser. Den bevægelse synes jeg jo er rigtig god, og det er selvfølgelig derfor, at jeg spørger til det i dag. For der skal jo ikke mangle opbakning fra Venstres side på det her felt, i og med at det jo også er et forslag, som vi selv tidligere er kommet med. Så det kan heller ikke komme bag på ministeren, at vi selvfølgelig bakker op om det her, hvis det er, som det er beskrevet i avisen, hvilket alt jo tyder på, i og med at avisen har kunnet fremlægge tabeller og sådan noget; det er jo ikke noget, man bare lige gør ud af den blå luft. Kl. 13:03 Beskæftigelsesministeren. Kl. 13:03 Men det er ikke, som det er beskrevet i avisen og det har landets finansminister jo allerede gjort meget, meget klart. Det, vi er optaget af fra regeringens side, hvad angår beskæftigelsespolitikken, er at gøre den bedre. Og på sin egen måde er det mageløst, at min forgænger, som man kan beskylde for meget, men jo ikke for at føre en ret god beskæftigelsespolitik, tropper op i Folketingssalen igen i dag med et eneste ønske, nemlig at spare på de arbejdsløse, og uden et eneste ord om, hvordan der sikres en bedre beskæftigelsespolitik. Jeg bliver bare nødt til at sige helt stilfærdigt, at mine prioriteringer er anderledes. For der er fortsat rigtig mange mennesker, der bliver ramt af arbejdsløshed i Danmark. Mange af dem kommer i arbejde af egen kraft, og det er positivt, men der er også nogle, der har brug for hjælp. Det er dem, der ikke behersker det danske sprog ret godt; dem, der måske har forældede kompetencer; dem, der er blevet ramt særlig hårdt af krisen; dem, der ikke fik en uddannelse, dengang de var unge. Alle de mennesker vil vi gerne hjælpe tilbage på arbejdsmarkedet, og det er det, vi ønsker at bruge vores energi på. Kl. 13:04 Tak. Så er det fru Inger Støjberg. Jeg skal lige sige til ministeren, at det er til det første svar, at man har 2 minutter, og at man til det andet svar har ½ minut. Det er altså ikke til det andet svar, at man kan få op til 2 minutters taletid. Fru Inger Støjberg. Kl. 13:04 Tak for det. Jamen alt det her kan vi jo sagtens være enige om, men jeg kan så ikke forstå, at ministeren synes, det er så utroligt, at vi i Venstre gerne vil være med til at forbedre beskæftigelsessystemet. Jeg sagde også, da jeg var beskæftigelsesminister, at der var ting, der ikke fungerede så godt. Og en af de ting, som vi godt kunne forestille os at kigge på, var jo 6 ugers selvvalgt uddannelse. Det er noget af det, der er rigtig mange penge i, så det kunne man spare nogle penge på, som kunne lægges over til skattelettelser til virksomhederne, altså så vi kan få nogle flere private arbejdspladser. Det er jo sådan set i al sin enkelhed det, jeg spørger ministeren om i dag. Og når jeg så kan se, at det har været til behandling i Øko-

3 Onsdag den 9. april 2014 (S 1270) 3 nomiudvalget, synes jeg egentlig også, at det ville klæde ministeren at svare på mit spørgsmål. Kl. 13:05 Kl. 13:05 Jeg har jo svaret på spørgsmålet. Jeg har endda gjort det så klart, som man overhovedet kan, ved at sige nej og det gør jeg meget gerne igen. Det, der driver regeringen i den her sag, er at sikre kvalitet i indsatsen og ikke mindst sikre, at nogle af de mennesker, der ulykkeligvis er blevet ramt af arbejdsløshed, kan få lov til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Så kan man jo have alle mulige holdninger til, hvad man ønsker at bruge penge på, og det er jo ofte også en interessant diskussion, men kunne vi ikke bare for en gangs skyld have fokus på de mennesker, det her også handler om, nemlig dem, der ulykkeligvis har mistet deres arbejde og det er altså dem, vi er optaget af. Statsministeren har sagt det i andre sammenhænge også: Vi er optaget af at sikre en beskæftigelsespolitik, der virker, så vi sørger for, at flere mennesker kommer i varig beskæftigelse. Og så skal vi behandle mennesker ordentligt. Det er det, der driver os. Kl. 13:06 Fru Inger Støjberg. Kl. 13:06 Nu tror jeg jo ikke, at der er nogen som helst partier i Folketinget, der ikke er optaget af at have et beskæftigelsessystem, der virker. Så den del kan ministeren jo sådan set godt spare sig for at sige, fordi det er vi selvfølgelig fuldstændig enige i. Men vi synes jo også fra Venstres side, at det er vigtigt at skabe nogle private arbejdspladser. En af de ting, vi kan se fungerer, er jo så at give skattelettelser til erhvervslivet. Og det mente ministeren jo også for et år siden, da ministeren var med til at lette skatterne for erhvervslivet. Det var så godt nok på baggrund af nogle besparelser i kontanthjælpssystemet bl.a., men mit spørgsmål til ministeren nu kunne jo så bare være: Har det her været til behandling i økonomiudvalget? Kl. 13:07 Kl. 13:07 Jamen jeg ønsker ikke at gå ind i dybden af, hvad der diskuteres i regeringens økonomiudvalg. Det er helt naturligt, at økonomiudvalget har diskussioner om alt mellem himmel og jord det er sådan set økonomiudvalgets opgave. Det, vi kan sige meget klart det har finansministeren gjort, og jeg gør det gerne i dag er, at en beskæftigelsesreform for regeringens vedkommende ikke er et spareprojekt. Det er jo fint, at man står i Folketingssalen i dag og siger fra Venstres side, at man ønsker en beskæftigelsespolitik, der virker. Man havde jo ganske mange år til at sikre, at det kom til at ske. Der valgte man så at bruge sin energi på noget andet, men jeg håber da og glæder mig også til for jeg synes, at Venstres arbejdsmarkedsordfører er en rigtig, rigtig god og klog kollega at Venstre kommer ind til forhandlingsbordet og giver et substansbidrag til, hvordan vi sikrer en beskæftigelsespolitik, der hjælper vores arbejdsløse, for det er ikke det, vi har hørt mest til. Men jeg har egentlig ret stor tiltro til, at hr. Hans Andersen kan give nogle gode bidrag til den diskussion. Kl. 13:08 Det var slut på første spørgsmål. Næste spørgsmål er stillet til beskæftigelsesministeren, og det er også af fru Inger Støjberg, Venstre. Kl. 13:08 Spm. nr. S ) Til beskæftigelsesministeren af: Inger Støjberg (V)): Er ministeren af den opfattelse, at det vil være en god idé at spare på beskæftigelsesindsatsen og bruge pengene på skattelettelser i en kommende vækstaftale og dermed fortsætte ad den vej, ministeren anlagde sidste år, da ministeren gennemførte besparelser på kontanthjælpen for at lette selskabsskatten? Værsgo for begrundelse. Kl. 13:08 Tak. Er ministeren af den opfattelse, at det vil være en god idé at spare på beskæftigelsesindsatsen og bruge pengene på skattelettelser i en kommende vækstaftale og dermed fortsætte ad den vej, som ministeren anlagde sidste år, da ministeren gennemførte besparelser på kontanthjælpen for at lette selskabsskatten? Kl. 13:08 Kl. 13:08 Jeg tror måske, vi skal have rettet noget af præmissen for spørgsmålet, for der blev ikke sparet på kontanthjælpen, da vi lavede en kontanthjælpsreform. Nu var Venstres politiske ordfører ikke med til forhandlingerne, men det, vi gjorde dengang, var jo sådan set at lave den, synes jeg, ret interessante og vigtige politiske øvelse at frigøre nogle midler ved nogle helt målrettede ændringer af ydelserne, især for vores stærke kontanthjælpsmodtagere under 30 år. De frigjorte ressourcer har vi jo brugt en til en på at sikre en bedre indsats f.eks. på uddannelsesområdet over for unge, vi gerne vil have i uddannelse, men også for at sikre et begyndende opgør med den passivkultur, der tidligere har hersket på kontanthjælpsområdet med mennesker, der simpelt hen er blevet opgivet. Så har vi jo en tro på, at hvis vi flytter flere unge i uddannelse og flere voksne i arbejde, vil der med tiden være færre kontanthjælpsmodtagere. Det er klart, at hver gang vi kan flytte et menneske fra at være kontanthjælpsmodtager til at være en del af enten uddannelseseller arbejdsstyrken, så får vi også frigjort midler. De midler, der blev frigjort der, gik så bl.a. til at understøtte, at der bliver skabt flere private arbejdspladser, og det kan sådan set være en udmærket manøvre, men jeg tror bare, det er vigtigt at få rettet det, der står i spørgsmålet. Vi lavede ikke direkte besparelser på kontanthjælpsområdet sidste år. Tværtimod omfordelte vi midlerne inden for kontanthjælpssystemet i øvrigt med Venstres opbakning. Kl. 13:09 Fru Inger Støjberg. Kl. 13:09 Er ministeren enig i, at nogle af de 1,2 milliarder, som man fandt i kontanthjælpssystemet, blev brugt på selskabsskattelettelser?

4 4 Onsdag den 9. april 2014 (S 1270) Kl. 13:10 Kl. 13:10 Jeg tror bare, det er vigtigt igen lige at få sagt, at der jo er forskel på, hvad det er for midler, vi har at gøre med, for hvis vi bliver bedre til at hjælpe vores unge kontanthjælpsmodtagere i uddannelse og vores voksne kontanthjælpsmodtagere i arbejde, så vil det jo have nogle positive beskæftigelseseffekter. Det er klart, for vi har jo et ønske om, at færre skal være på kontanthjælp og flere skal ud på vores arbejdsmarked. De midler, det frigør, når vi lykkes med den manøvre, kan man fint bruge til andre formål, og det gjorde vi også sidste forår. Men jeg tror bare, det er vigtigt også for Venstres politiske ordfører at vide, at vi jo ikke gjorde det, kan man sige, at vi fra den ene dag til den anden sparede en masse penge. Kontanthjælpsreformen bygger jo grundlæggende på en idé om, at der skal investeres i mennesker, også i vores kontanthjælpsmodtagere. Derfor bruger vi rigtig mange midler på et uddannelsesløft, især til de unge. Kl. 13:10 Fru Inger Støjberg. Kl. 13:10 Det var jo et meget langt svar, kan man sige, på et meget kort spørgsmål. Men det, man kunne udlede af svaret, var, at det var et ja. Så ja, man fandt nogle penge i kontanthjælpssystemet, og det gjorde man jo så bl.a. ved at skære i ydelserne det er noget, som ministeren ikke just har plæderet for før og så bruge pengene på selskabsskattelettelser. Og der er det jo bare jeg siger, at det måske kunne være fint, hvis man prøvede at forbedre beskæftigelsessystemet nu, hvor man har chancen. Det er jo ministeren, der sidder med nøglen til at fortsætte ad den vej, som vi i fællesskab gik noget af sidste år, nemlig at forsøge at få gjort beskæftigelsessystemet bedre. De penge, man så får ud af det, kunne man jo bruge til at lette selskabsskatten, så vi kunne skabe nogle flere private arbejdspladser. Det synes jeg, og det synes Venstre er en fremkommelig vej, men det er jo ministeren, der sidder med nøglen, og derfor vil jeg sådan set bare høre, om det er en nøgle, ministeren agter at bruge, så man kan låse døren op til de her forhandlinger. Kl. 13:11 Kl. 13:11 Jamen misforståelsen bliver jo ved med at være hos spørgeren, desværre. Altså, manøvren, vi lavede sidste år, med at stille krav til de stærkeste af vores unge kontanthjælpsmodtagere for til gengæld at yde en bedre hjælp til de mere udsatte af vores unge koster jo penge, og det er nok noget af det, Venstre altid har lidt svært ved at forstå, altså at hvis man gerne vil sikre, at mennesker skal have en mere stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet, kræver det for nogles vedkommende, at man også vil investere i dem. På mange måder er det jo billigere bare at flytte unge fra kontanthjælp ud i ufaglært arbejde, men der er bare ikke særlig meget perspektiv i det. Derfor valgte vi med kontanthjælpsreformen at gå en anden vej og sige: Jo, jo, det kan man godt gøre, og det har man så forsøgt igennem mange år uden de helt store resultater; den her gang går vi et spadestik dybere og bruger pengene på uddannelse. Og det er jo det, vi gør med kontanthjælpsreformen, for vi finansierer det store uddannelsesløft for vores unge kontanthjælpsmodtagere, både hvad angår det ordinære uddannelsessystem, men også med alle de uddannelsesunderstøttende aktiviteter, vi i fællesskab fik lagt ind for vores unge kontanthjælpsmodtagere, f.eks. for unge enlige forsørgere eller unge, der har svært ved at læse, skrive og regne, fordi de ikke fik lært det, dengang de gik i skole. Og det var en rigtig klog prioritering, synes jeg. Kl. 13:13 Fru Inger Støjberg. Kl. 13:13 Det er meget sjældent, man hører en minister sige, at det var en uklog prioritering, hun foretog. Det var i øvrigt en prioritering, man foretog sammen med os i Venstre. Når nu ministeren bliver ved med at sige, at jeg tilsyneladende har misforstået det hele, så forstår jeg det sådan set slet ikke, for det er jo det, der har givet det helt store bråvallaslag bl.a. i Socialdemokratiet og helt ind i SF. Det er den opfattelse, jeg har af den kontanthjælpsreform, som man lavede sidste år, nemlig at man skar ned på kontanthjælpen, og så brugte man pengene på selskabsskattelettelser i stedet for. Det var jo en prioritering, som vi var enige i. Vi var jo enige i den kontanthjælpsreform, som blev gennemført. Jeg vil bare her til sidst spørge ministeren, om ministeren synes, at det kunne være en farbar vej, at vi forbedrede beskæftigelsessystemet sammen i de forhandlinger, som vi forhåbentlig snart skal i gang med, og at vi så bruger pengene til at lette skatterne for virksomhederne, så man kan få skabt nogle flere private arbejdspladser til gavn for både ufaglærte og faglærte, unge og gamle, indvandrere og alle andre, der er i Danmark. Kl. 13:14 Kl. 13:14 En af vores tidligere kollegaer, som desværre ikke er her mere, nemlig Erling Olsen, sagde jo engang meget, meget klogt, at det i politik altid er værre at tabe hovedet end at tabe ansigt. Derfor synes jeg faktisk ikke, man skal være specielt tilbageholdende som minister, hvis man foretager sig dispositioner eller træffer beslutninger, som man efterfølgende kan se ikke har haft den effekt, man i virkeligheden havde ønsket. Det tror jeg ville klæde os alle sammen at kunne gøre. Kontanthjælpsreformen har jeg personlig meget stor fidus til, fordi jeg synes det giver rigtig god mening, at vores unge kontanthjælpsmodtagere skal i gang med uddannelse i stedet for at være på kontanthjælp. Det er jo derfor, jeg bliver ved med at dvæle så meget ved dem. Egentlig glæder det mig, hvis vi har kunnet bruge spørgetimen i dag til at rette en af de misforståelser, der har været, om kontanthjælpsreformen, for vi har ikke lavet store besparelser på kontanthjælpsområdet for at flytte pengene væk. Vi har lavet nogle ændringer på ydelsesområdet, og ja, der er nogle mennesker, der bliver hårdt ramt af det, men vi har valgt at bruge de penge til at investere i menneskers fremtid. Og jeg vil til enhver tid hellere stille krav til de stærke unge om, at de skal gå i uddannelse, og finansiere det uddannelsesløft end at køre videre med de gamle regler. Derfor synes jeg stadig væk, at kontanthjælpsreformen var en ualmindelig klog beslutning, og jeg håber, at vi snart begynder at se nogle positive effekter deraf.

5 Onsdag den 9. april 2014 (S 1265) 5 Kl. 13:15 Det var slut på spørgsmål 2. Tak til beskæftigelsesministeren og tak til fru Inger Støjberg Spørgsmål 3 er stillet til kirkeministeren af hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Kl. 13:15 Spm. nr. S ) Til kirkeministeren af: Christian Langballe (DF)): Hvad mener regeringen om, at der med den nye reform af folkekirken måske indføres bloktilskudsordning i folkekirken? Værsgo at læse spørgsmålet op. Kl. 13:15 Tak. Det lyder: Hvad mener regeringen om, at der med den nye reform af folkekirken måske indføres bloktilskudsordning i folkekirken? Kl. 13:15 Kirkeministeren. Kl. 13:15 Tak. Diskussionen om at indføre en bloktilskudsordning for folkekirken er jo ikke en ny diskussion. Tværtimod har spørgsmålet været drøftet indgående i betænkning 1511 om omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud fra oktober 2009 og nu også i styringsudvalget. I kommissoriet for styringsudvalget står der, at udvalget skal overveje at komme med eventuelle forslag til en omlægning af statens tilskud til folkekirken. Udvalgets betænkning blev offentliggjort i sidste uge og samtidig sendt i høring frem til udgangen af maj i år. Og det fremgår af betænkningen om folkekirkens styre, at der i udvalget er forskellige holdninger til spørgsmålet om, hvorvidt statens støtte skal omlægges til et bloktilskud. Et flertal på 11 medlemmer anbefaler dog en sådan omlægning. Som sagt er betænkningen nu sendt i høring, og når den høring er afsluttet, vil jeg indlede de politiske forhandlinger med alle Folketingets partier. Jeg vil derfor ikke på nuværende tidspunkt konkludere noget om resultatet af disse forhandlinger. Kl. 13:16 Hr. Christian Langballe. Kl. 13:16 Nu går jeg ud fra, at ministeren er enig i, at det jo er regeringen, der har nedsat den her kirkekommission, så jeg går ud fra, at regeringen i udgangspunktet har nogle holdninger til folkekirken og holdninger til, hvordan man så at sige giver folkekirken penge. Min store bekymring jeg tør godt at sige, hvad jeg mener er selvfølgelig, at bloktilskuddet eller en bloktilskudsordning jo fordrer, at der sidder en instans i den anden ende, som modtager det. Den, der får pengene, er også den, der bestemmer. Hvis man nu forestiller sig, at der kommer det her kirkeråd, så er det, man gør, og som jeg synes er dybt problematisk jeg mener faktisk, det er noget af en katastrofe, hvis det sker i virkeligheden, at man tager de penge, som er ude i sognene. Dem flytter man så ind i et kirkeråd, så de kommer til at bestemme over pengene, og det synes jeg egentlig ville være synd, for vores folkekirke er netop bygget op på, at det er sognet, der er centrum. Både inden for bloktilskud og bloktilskudsordningen og inden for kirkeforfatning og måske kirkeråd synes jeg, at det, der sker, er meget, meget synd og lidt trist. Jeg vil i hvert fald gøre mit til, at det ikke sker. Men kan kirkeministeren se, at der er en problemstilling, som er værd at overveje, eller hvad? Kl. 13:18 Kirkeministeren. Kl. 13:18 Regeringen har været indforstået med kommissoriet, og der har jo været bred politisk opbakning. Partierne har bakket op om kommissoriet og udvalget. Derfor må regeringen jo også være forberedt på, ligesom Folketingets partier må være forberedt på, at der kommer et forslag på det område, som er nævnt som et muligt område at stille forslag til. Så vil jeg ikke konkludere noget som helst på nuværende tidspunkt, for jeg har respekt for den høring, der er sat i gang. Den høring kan jo påvirke den stillingtagen, man har. Det er jo bl.a. det, høringer kan bruges til. Kl. 13:19 Hr. Christian Langballe. Kl. 13:19 Men igen, og jeg ville jo have ønsket, at den her kommission aldrig nogen sinde var blevet nedsat. Jeg må så sige, at der da må være en grund til og vi kommer ind på det i det næste spørgsmål at man nedsætter den. Altså, er det, fordi man i regeringen har nogle holdninger til, hvordan folkekirken skal se ud, også med hensyn til økonomi, eller er det bare sådan et eksperiment, hvor man kaster en æske tændstikker op i luften og så ser på, hvordan de tilfældigt lander, eller hvad? Der må jo være en mening med, at man overhovedet har sat det her i gang. Kl. 13:20 Kl. 13:20 Korrekt, men som spørgeren selv udtrykker det, hører det jo ind under det næste spørgsmål, så det vil jeg lige vente lidt med at kommentere, men bare understrege her, at det efter min opfattelse såmænd ikke er så interessant, præcis hvad en regering mener. Det interessante er, når der skal forhandles om en løsning, og det bliver der jo, efter høringen er udløbet, altså i juni måned. Så bliver der en forhandling med partierne. Så skal jeg jo ikke stå på et eller andet stejlt synspunkt, fordi jeg sidder i en regering. Jeg skal jo lytte til dem, jeg forhandler her med, herunder også hr. Christian Langballe. Kl. 13:20 Hr. Christian Langballe. Kl. 13:20 Jeg prøver bare at udfritte ministeren med hensyn til den bloktilskudsordning, som jeg mener helt principielt også i virkeligheden vil

6 6 Onsdag den 9. april 2014 (S 1266) fordre et kirkeråd i en eller anden forstand. Jeg håbede så bare på måske antydningsvis at få sådan en form for pejlemærke, i forhold til hvor regeringen er på vej hen, eller hvorfor man overhovedet har nedsat den her kommission, og hvorfor det er bragt i spil. Men jeg kan godt høre, at det får jeg lidt svært ved. Kl. 13:21 Kl. 13:21 Det er korrekt, fordi jeg er meget varsom med, hvad jeg siger på nuværende tidspunkt af respekt for høringsprocessen og af respekt for de forhandlinger, der skal foregå med partierne efterfølgende. Men det er klart, at regeringen jo vedkender sig et regeringsgrundlag, hvor det står formuleret, at man gerne vil se på en styringsform af folkekirken, og det vil jeg gerne uddybe i svaret til næste spørgsmål. Kl. 13:21 Det var slut på spørgsmål 3. Spørgsmål 4 er stillet til kirkeministeren, og det er også af hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Kl. 13:21 Spm. nr. S ) Til kirkeministeren af: Christian Langballe (DF)): Hvad er årsagen til, at regeringen vil lave den mest gennemgribende reform af folkekirken siden reformationen med et kirkeråd? Værsgo. Kl. 13:21 Hvad er årsagen til, at regeringen vil lave den mest gennemgribende reform af folkekirken siden reformationen med et kirkeråd? Kl. 13:22 Kl. 13:22 Hvis man skal anlægge et historisk perspektiv på det stillede spørgsmål, fremgår det som bekendt af grundlovens 66, at folkekirkens forfatning ordnes ved lov og det var et citat. Disse ord har været at læse i grundloven siden Under drøftelserne i den grundlovgivende rigsforsamling blev intentionerne med bestemmelsen beskrevet således, at der skulle udformes en lov, der skulle:»[...] bestemme Formerne og Grænserne for den Medvirken, som Kirkesamfundet selv bør have ved Sammes Bestyrelse«. Ideen om en øget indflydelse på folkekirken, som reguleres ved lov, er ikke på nogen måde ny. Det har faktisk været med, lige siden grundloven kom første gang i Det er jeg personligt meget optaget af. Uanset om vi sidder i regering eller ej, har det altid stået sådan for mig med min historiske interesse, at man burde svare på den opfordring, som der er i 66. Det er baggrunden for, at jeg bl.a. er glad over, at jeg er blevet kirkeminister og skal varetage opgaven med at forvalte den betænkning, der er kommet på baggrund af styringsudvalgets arbejde og samarbejde med partierne i Folketinget. Det er jo ikke regeringen, der beslutter noget selv her; det er partierne i Folketinget, der er med til at afgøre, hvad der skal ske. Hr. Christian Langballe. Kl. 13:23 Kl. 13:23 Tak for svaret. Altså, man kan diskutere den her såkaldte løfteparagraf, hvilket også er blevet gjort. Jeg mener ikke, at den heller ikke historisk kan tillægges den vægt, som nogle gerne vil tillægge den, for det, der blev det praktiske udkomme af det, var jo, at man fandt ud af, at man ikke ville have en kirkeforfatning og ikke ville have et kirkeråd og så tolkede paragraffen på den måde, at kirkens forfatning, dvs. dens love, ordnes ved lov, og det vil sige, at de ordnes i Folketinget. Det var sådan set det. Der har jo ikke været en stor og vild diskussion om den her paragraf, heller ikke i annalerne. Det er faktisk svært at få øje på, om det overhovedet har været diskuteret. Men den er altså så i hvert fald blevet sat ind. Det, jeg så synes, er, at så former historien det sådan, at vi faktisk ud fra en almindelig sædvane og praksis med den ramme, som der er, får en af verdens bedste kirkeordninger. Det er så også derfor, jeg synes, at det vil være utrolig sørgeligt, hvis en paragraf i grundloven, som ikke ret mange, i hvert fald da den blev udformet, har tillagt særlig stor værdi, ligesom pludselig bliver årsag til, at den her fine ordning, som vi har i folkekirken, bliver ændret radikalt, og at vi også kommer til at ødelægge den folkelige forankring, ved at vi får et kirkeråd. Det forudser jeg altså at vi kommer til at gøre, hvis vi får sådan et paveråd, der skal sidde og udtale sig på folkekirkens vegne. Jeg kan i hvert fald godt for mit eget vedkommende se og jeg ved egentlig ikke, om det er spørgsmål hvad det er, der har været styrken i den folkekirkeordning, vi har, og så kan jeg også godt blæse på den her 66, for jeg mener ikke, at det spørgsmål, den stiller, har været ret vigtigt at få besvaret, i hvert fald ikke for dem, der lavede paragraffen. Kl. 13:25 Kl. 13:25 [Lydudfald]... Christian Langballes synspunkt på spørgsmålet, og jeg er bare uenig, idet jeg har en anden holdning selv, fordi jeg synes, det er en løfteparagraf. Man har stillet noget i udsigt, og man må også notere sig det har jeg i hvert fald gjort at der er et flertal i udvalget omkring folkekirkens styrelse, som er enige om, at der skal lovgives på det her område på den ene eller på den anden måde. Det synes jeg også er interessant. Det betyder også, at alle de instanser, som er berørt, er repræsenteret i det styringsudvalg fra menighedsrådene over præster osv. til biskopperne. Derfor er det jo ikke uden betydning, at der er et flertal, der repræsenterer folkekirkens landskab, hvis man kan kalde det det, som er enige om, at der skal lovgives. Så er de uenige om forskellige forhold i forbindelse med den lovgivning, men der er et flertal. Kl. 13:26 Hr. Christian Langballe. Kl. 13:26 Man kan jo altid diskutere, hvor meget den her kommission repræsenterer det almindelige folkekirkelige landskab. Sagen er jo, at folk, som folk er flest, og det vil også sige de folk, der sidder i menig-

7 Onsdag den 9. april 2014 (S 1267) 7 hedsrådene, som i øvrigt har lavet et høringssvar til det oplæg, der kom, og hvor der er et klart flertal, der siger nej, ikke nødvendigvis vil gå ind i en kommission. De vil heller ikke sidde i et kirkeråd. Det vil være de her kirkelige aktivister, der kommer til at dominere et kirkeråd, hvis det kommer. Det siger jo lidt om, hvad det er for en diskussion, vi har, nemlig om folkekirken, og hvad det er for en kirke. Er det den kirke, der tager sit udgangspunkt i sognet, eller er det den kirke, som har en kirkelig elite, der utrolig gerne, altid gerne har villet sætte sig på folkekirken og gøre den til et talerør for deres egne synspunkter. Kl. 13:27 Kl. 13:27 Det vil efter min opfattelse slet ikke kunne lade sig gøre med det forslag, der ligger i Styringsudvalgets betænkning. Der er det helt klart indkranset, hvad det i givet fald er, en valgt forsamling skal forholde sig til. Og der er heller ikke frit spil. Hvad angår økonomien, skal man lægge sig inden for nogle rammer, som kirkeministeren afstikker, og nogle principper, som kirkeministeren angiver. Når det drejer sig om indre anliggender, er det jo også koncentreret om de indre anliggender, som i dag ordnes ved kongelig resolution og kongelig anordning, altså de to kategorier, og derfor er det jo afgrænset, hvad det er for materie, man skal beskæftige sig med. Så jeg synes ikke, det er et fair billede af resultatet af udvalgets betænkning. Uden at jeg dermed tager stilling for eller imod, prøver jeg bare at retfærdiggøre det, der er sket. Kl. 13:28 Hr. Christian Langballe. Kl. 13:28 Jeg er fuldstændig sikker på, at der i den svenske og den norske kirke har været præcis de samme overvejelser om at nedsætte den her kommission. Når jeg så ser det svenske kirkeråd og det norske kirkeråd, må jeg bare konstatere, at det altså er kirkeråd, der så lige pludselig selv om det er noget, der kaldes indre anliggender har fundet anledning til at udtale sig om politiske emner, fordi man dækker det ind under, at det også har noget med kirken at gøre. Man kan nævne konflikten mellem Palæstina og Israel, som det norske kirkeråd gik ud og udtalte sig om, hvor man så fandt nogle henvisninger i Bibelen til Jerusalem, og så sagde man, at det var det samme. Og det var så kirkens indre anliggender, så på den måde kan man også drive politik ud fra de indre anliggender. Når det kommer til stykket, bestemmer man nemlig selv, hvad de indre anliggender er. Kl. 13:29 Kl. 13:29 Ikke som det er formuleret i den tekst, jeg henviser til, nemlig betænkningen. Det er ikke hvad som helst, man kan tage op og forholde sig til. Og endelig er der jo stadig væk en kirkeminister, og kirkeministeren skal i øvrigt være enig med de to grupperinger, der i givet fald skal sidde i det udvalg, der skal behandle de indre anliggender. Kirkeministeren kan i øvrigt være af den modsatte opfattelse og gøre, som kirkeministeren synes. Jeg synes, det er et meget fint tegnet instrument, som i virkeligheden giver os nogle muligheder for at indføre demokrati i styringen af folkekirken, så flere end i dag bliver involveret i det, men stadig væk under nogle rammer, som er meget genkendelige for det system, vi har i dag. Kl. 13:30 Tak til kirkeministeren og tak til hr. Christian Langballe. Det var slut på spørgsmål 4. Spørgsmål 5 er stillet til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og det er stillet af hr. Flemming Damgaard Larsen, Venstre. Kl. 13:30 Spm. nr. S ) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af: Flemming Damgaard Larsen (V)): Er det ministerens holdning, at de danske småøer fremadrettet skal have bedre eller ringere vilkår, når det gælder økonomisk støtte? Værsgo. Kl. 13:30 Flemming Damgaard Larsen (V): Tak for det. Spørgsmålet lyder: Er det ministerens holdning, at de danske småøer fremadrettet skal have bedre eller ringere vilkår, når det gælder økonomisk støtte? Kl. 13:30 Kl. 13:30 Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen): Tak. Regeringen har jo en overordnet målsætning om, at der skal være gode leve- og bosætningsvilkår i alle dele af landet, herunder også på de 27 småøer, og de danske småøer er helt særlige. Der er ingen tvivl om, og det ved hr. Flemming Damgaard Larsen jo også, at der er nogle særlige udfordringer på vores småøer, og i anerkendelse af de udfordringer indgik regeringen og Enhedslisten i 2012 en aftale om justering af udligningssystemet, der hører under indenrigs- og økonomiministerens ansvarsområde. Justeringen indebærer en udligning i forhold til rammerne, og den betyder, at der faktisk bliver flyttet 400 mio. kr. fra de større byer til kommunerne i land- og yderområderne. I justeringen indgår samtidig, at kommuner med mindre øer faktisk med virkning fra 2014 får 5 mio. kr. ekstra i det, der hedder 20-tilskud, nemlig færgetilskuddet, og i 2014 er der med 20-tilskuddet givet 106 mio. kr. til kommuner med mindre øer. Aftalen giver et løft til småøerne, og det er regeringens opfattelse, at vi på den måde har nået et meget fornuftigt niveau for tilskud til kommuner med mindre øer. Derudover sikrer vi via den særlige økortordning gratis person-, cykel- og invalidetransport til småøerne med færgeforbindelse. I 2013 blev der udbetalt 8,7 mio. kr. i tilskud gennem den her ordning. Og den her ordning understøtter i høj grad dynamisk såvel levevilkårene på øerne som den generelle situation på øerne. Og som landdistriktsminister ligger det mig naturligvis meget på sinde, at der fortsat er mulighed for udvikling på vores danske småøer. Derfor vil jeg også nævne LAG-indsatsen. Som hr. Flemming Damgaard Larsen ved fra vores samråd i går, har vi faktisk helt særligt videreført LAG-indsatsen for de 27 småøer med mulighed for egen koordinator og ved at sikre et forhøjet tilskud til vores småøer i forhold til, hvad det ellers skulle været. Det er i en erkendelse af, at det har stor betydning for de udpegede områder, nemlig småøerne.

8 8 Onsdag den 9. april 2014 (S 1267) Vi giver faktisk også via mit ministeriums landdistriktspulje hvert år penge til lige præcis de 27 småøer, for vi ved godt, at de har helt særlige vilkår. Støtten gives til gode levevilkår og udvikling af erhverv på vores småøer. Blandt de mange projekter vil jeg godt fremhæve et projekt, som Sammenslutningen af Danske Småøer aktuelt gennemfører, nemlig at have en øambassadør, som ansættes til at fremme markedsføringen af småøernes helt særlige fortrin samt til at styrke levevilkårene for beboerne på de 27 småøer. Kl. 13:33 Hr. Flemming Damgaard Larsen. Kl. 13:33 Flemming Damgaard Larsen (V): Tak for svaret. Men jeg kan konstatere, at der ikke er noget, der er fremadrettet. Det, som ministeren opremsede, er jo gamle beslutninger. Nogle er rigtig gamle beslutninger, der ligger mange, mange år tilbage. Det, jeg er meget interesseret i, er situationen, som den er i dag, og så i fremtiden, dvs. i de kommende år og årene derefter. Hvordan vil situationen så være for den økonomi, som småøerne har? Nu sagde ministeren, at der er givet et udligningstilskud på 15 mio. kr. til småøernes kommuner, og det er jo rigtigt nok. Men der er bare det interessante ved det, at de penge jo slet ikke bliver brugt til småøerne. De 13 af de 15 mio. kr. skulle gå til at nedsætte fragttaksterne til 0 kr. til og fra øerne. Det er kun sket to steder i landet ud af de 19 kommuner, det handler om. Og så skulle der også ske en nedsættelse af billetprisen i skuldersæsonen, altså i april måned og i september måned, for at tiltrække flere turister til småøerne. Det er heller ikke sket i kommunerne, som har de her småøer. Det vil sige, at de 13 af de 15 mio. kr. stort set ikke er blevet brugt, stort set ikke i hvert fald, til det formål, som de er givet til. Det er bare et eksempel på, at man igen siger noget med nogle fine ord om målsætninger osv. osv., men det er ikke noget, de mærker konkret ude på øerne. Det er det, jeg godt vil have ministeren til at forholde sig til. I et skriftligt spørgsmål har ministeren jo svaret mig, at de danske småøer ikke kan forvente ændringer, når det gælder LAG-systemet, altså i landdistriktsprogrammet for , sammenlignet med det tidligere program. Jeg har også senere forstået, at det heller ikke vil ske. Der vil jeg så godt spørge ministeren, om ministeren ikke som medansvarlig for regeringens politik, hvor der er en ambition om et Danmark, der står sammen, vil føre det ud i livet på en sådan måde, at ministeren også sikrer, at der er nogle større ambitioner for småøerne frem mod år Kl. 13:35 Kl. 13:35 Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen): Der var jo mange spørgsmål fra hr. Flemming Damgaard Larsen. Men først og fremmest vil jeg sige, at det at give 15 mio. kr. har betydet et betragteligt løft. Og jeg vil også godt have lov at sige, at jeg i hvert fald ikke har set forslag fra Venstres side om, at man vil indskrænke det kommunale selvstyre. Men jeg vil sige, at der selvfølgelig er en opgave i i dialog med kommunerne at sikre, at småøerne også får forbedret driften. Men det er altså det kommunale selvstyre, der her skal ind. Jeg vil sige, at det faktisk er sådan, at vi nu har sikret gratis persontransport, og dem, der bor på øerne, får muligheden for fragtfritagelse. Vi har sikret, at billetprisen kan holdes i ro, og det skete jo ikke, da hr. Flemming Damgaard Larsens parti var i regering i forhold til den del af det. Så vil jeg sige, at det jo er kommet i kraft af, at småøerne inden for kommunegrænsen selvfølgelig har nogle særlige omkostninger. Jeg er godt bekendt med, at der har været nogle landevejsmodeller og andet, men jeg har ikke set, at andre har spillet ud med, at man vil give mere i tilskud. Så det er jo kommet senere. Må jeg så ikke sige om LAG-ordningen for småøerne, at det er en rigtig vigtig ordning, og derfor har jeg også prioriteret vores småøer helt særligt. Men det er klart, at når beløbet er skåret lidt ned, samtidig med at vi så fastholder det her beløb til LAG'en, så de lokale aktionsgrupper kan have deres særlige koordinator, og når vi tilgodeser dem med ekstra 30 pct. i forhold til andre områder, så mener jeg faktisk, at vi har gjort meget. Vi betragter dem som en kommune, og det betyder, at de kan bevare det nuværende tilskud. Så vi er godt på vej, også i fremtiden. Og øfærgetilskuddet er jo givet fra Kl. 13:37 Hr. Flemming Damgaard Larsen. Kl. 13:37 Flemming Damgaard Larsen (V): Jeg må lige kommentere, at hvad angår de 15 mio. kr., så har regeringen meddelt, at de skal gå til at nedsætte billettaksterne på færgerne i april og i september, og at det skal være gratis med fragten. Det er ikke sket i mere end to situationer. Det bliver regeringen nødt til at gøre noget ved. Nu ved jeg godt, at det ikke er landdistriktsministerens område, men en anden ministers. Så vil jeg også godt sige, at en af de overordnede målsætninger i landdistriktsprogrammet jo er mere udvikling i landdistrikterne. Og grunden til, at jeg fremhæver de her små øer i dag, er for at spørge, hvad ministeren så vil gøre, når der ikke må komme flere penge igennem landdistriktsprogrammet til øerne. Hvad vil ministeren så gøre for, at småøerne får samme vilkår som alle andre? Kl. 13:37 Kl. 13:37 Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen): Jeg er glad for, at hr. Flemming Damgaard Larsen anerkender, at vi jo i modsætning til den tidligere regering faktisk her har afsat nogle penge, og det betyder, at man kan fjerne udgiften for fragten. Jeg lagde mærke til, at en af de små øer faktisk havde fået det gjort. Det har betydet, at man konkurrerer ligeværdigt med det erhvervsliv, som ligger inde på fastlandet. Der er selvfølgelig en udfordring i at få det diskuteret, men jeg vil godt sige, at vi ikke har nogen tanker om at fjerne det kommunale selvstyre. Det ved jeg ikke om Venstre har. Derudover vil jeg godt sige, at jeg lidt savner, at dem, som nu advokerer for, at der skal bruges flere penge, også afsætter dem i deres finanslovsforslag. For vi har givet, hvad vi regner med at vores finanslov og en ansvarlig økonomisk politik kan bære en bedre udligningsordning, flere penge til færgerne og sikring af, at vi nu bruger østøtten og LAG-støtten på en målrettet måde, så vi tilgodeser øerne. Men jeg savner at få at se, hvad Venstre vil her. Kl. 13:38 Hr. Flemming Damgaard Larsen.

9 Onsdag den 9. april 2014 (S 1268) 9 Kl. 13:38 Flemming Damgaard Larsen (V): Nu er det jo således, at der er nogle, der er i regering, og som laver udspil, og der er andre, der er i opposition, og som regeringen så kan forhandle med. Og vi vil jo gerne forhandle med regeringen, når vi ser, hvad regeringen rent faktisk vil, og så kan vi jo se, om det er det rigtige leje, som regeringen har lagt sig på, eller om vi kan presse regeringen, ligesom vi også må gøre på andre områder. Det handler om at prioritere. Det handler ikke om bare at bruge en hel masse andre penge og flere penge det handler om at prioritere, således at alle befolkningsgrupper i dette land stilles lige. Så vil jeg godt spørge på en anden måde, når ikke ministeren vil svare konkret på det: Hvad kan småøerne forvente fra nu af og i fremtiden, frem til 2020, fra landdistriktsministerens og regeringens side med hensyn til at få samme vilkår som resten af landet? Kl. 13:39 Kl. 13:39 Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen): Nu tror jeg ikke, man i den offentlige debat slipper af sted med bare at sige, at det ikke handler om flere penge, når nu hr. Flemming Damgaard Larsen jo faktisk har anerkendt, at vi sammen med en gruppe partier herinde har givet 15 mio. kr. mere til småøerne, hvor vi har fritaget fragten. Vi giver faktisk ekstra LAG-støtte til dem; vi har en særlig østøttepulje i forbindelse med detailhandelen, for rigtig meget af den handel kunne ikke eksistere, uden at vi understøttede den; vi har faktisk en turismeindsats i gang, der vil tilgodese vores småøer; vi er ved at kortlægge hele øturismen og forventer at komme med et udspil om det, når vi når udgangen af det her år vi kortlægger det nu. Samtidig er der et stort fødevareprogram,»maddistrikterne«, som jo også vil komme vores øer til gode med et helt småskalaøprogram, som vil gøre en særlig indsats. Så der er rigtig meget at komme efter, vil jeg sige til hr. Flemming Damgaard Larsen, for regeringen vil en masse, i modsætning til den tidligere regering, der troede, at det bare handlede om at prioritere uden at afsætte ekstra midler. Kl. 13:40 Det var slut på spørgsmål 5, og vi siger tak til ministeren for by, bolig og landdistrikter og til hr. Flemming Damgaard Larsen, Venstre. Spørgsmål 6 er stillet til erhvervs- og vækstministeren, og det er stillet af fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Kl. 13:40 Spm. nr. S ) Til erhvervs- og vækstministeren af: Pia Adelsteen (DF)): Kan ministeren garantere, at et dansk ja til den fælles patentreform ikke medfører yderligere udvidelser af den gældende EU-ret, således at rammerne for den danske suverænitetsafgivelse ikke ændrer sig fremadrettet? Værsgo. Kl. 13:40 Pia Adelsteen (DF): Tak for det. Spørgsmålet lyder: Kan ministeren garantere, at et dansk ja til den fælles patentreform ikke medfører yderligere udvidelser af den gældende EU-ret, således at rammerne for den danske suverænitetsafgivelse ikke ændrer sig fremadrettet? Kl. 13:41 Kl. 13:41 Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen): Danmark har tre gange tidligere gennemført lovgivning i Folketinget, der indebar suverænitetsafgivelse på patentområdet. Det gjorde vi i 2006, da Danmark tiltrådte ændringer til den europæiske patentkonvention, i 1992 med aftalen om EF-patenter m.v. samt i 1989 med tiltrædelsen af den europæiske patentkonvention. Og hver gang var der et femsjettedeles flertal i Folketinget, og derfor var der ikke behov for at afholde folkeafstemning. Dansk Folkeparti stemte senest i 2006 for suverænitetsafgivelsen i Folketinget. Det er imidlertid en misforståelse, at vi i forbindelse med patentreformen afgiver suverænitet til EU. Patentdomstolen oprettes ved en mellemstatslig aftale. Det er ikke en EU-Domstol, og det er derfor heller ikke EU, som Danmark afgiver suverænitet til. Jeg kan derfor forsikre spørgeren om, at et dansk ja ikke medfører udvidelse af den gældende EU-ret. Med aftalen om en patentdomstol afgiver Danmark alene suverænitet i det omfang, der følger af den mellemstatslige aftale. Hvis man på et senere tidspunkt f.eks. måtte ønske at udvide patentdomstolens kompetenceområde, ville det kræve en ny mellemstatslig aftale. Det ville i så fald blive vurderet, om Danmarks deltagelse i en sådan ny aftale ville indebære afgivelse af yderligere suverænitet. Skulle det være tilfældet, ville der naturligvis skulle fremsættes et nyt lovforslag, som skulle vedtages i Folketinget, ganske som det aktuelle lovforslag skal. Og kan der ikke findes et femsjettedeles flertal, vil det blive nødvendigt med en folkeafstemning, ganske som det sker nu med det aktuelle lovforslag. Kl. 13:42 Fru Pia Adelsteen. Kl. 13:42 Pia Adelsteen (DF): Tak for svaret. Det er jo dejligt. Jeg er jo godt klar over, at det er en mellemstatslig aftale, vi laver med patentdomstolen, og som nu skal til folkeafstemning. Når jeg spørger, er det også, fordi der i selve aftalen står, at EU-Domstolen har en rolle at spille. Hvis man på patentdomstolsområdet er i tvivl, kan man nemlig stille spørgsmål til EU-Domstolen, og så afgiver de et præjudicielt svar. Derfor spørger jeg, for vi har jo set før i forbindelse med EU-Domstolen, at der er ting, der bliver ændret ting, som vi ikke troede ville være, som de er, som så bliver ændret. Det er faktisk derfor, jeg spørger. Så selv om aftalen er mellemstatslig, har EU-Domstolen trods alt en plads i selve aftalen. Ministerens svar er jo meget klart, kan man sige: Der bliver kun afgivet den suverænitet, som der står. Det håber jeg så er rigtigt. Men det er også derfor, jeg beder om ministerens garanti for, at det er, som det er, når nu EU-Domstolen er inde over. Kl. 13:44 Kl. 13:44 Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen): Det er jo sådan, at EU-Domstolen ikke har kompetence til at fortolke den her mellemstatslige aftale eller afgørelser fra patentdomstolen. Derfor kan der heller ikke appelleres til EU-Domstolen eksempelvis eller andet. Så jeg har lidt svært ved at se, hvordan EU-Domstolen kommer ind i billedet, medmindre der er tale om EU-lovgivning på

10 10 Onsdag den 9. april 2014 (S 1258) et helt overordnet plan, hvorunder der også falder noget inden for patentområdet. Men jeg har meget svært ved at se, lige præcis hvor det skulle være henne. Men det gælder altså ikke her, at EU-Domstolen får nogen som helst kompetencer til at gå ind og vurdere eller fortolke, eller at man kan appellere til den eller andet. Det er meget, meget klart, at det alene er en mellemstatslig aftale, vi har lavet her. Kl. 13:44 Fru Pia Adelsteen. Kl. 13:44 Pia Adelsteen (DF): Af samme årsag har jeg stillet spørgsmålet netop fordi der i aftalen om patentdomstolen står, at EU-Domstolen spiller en rolle. Jeg har stillet skriftligt spørgsmål om det og også fået at vide, at hvis man er i tvivl om, hvordan patentdomstolen skal agere hvilket jeg så ikke forstår man skulle kunne være i tvivl om, eftersom det skulle være fageksperter så har man altså mulighed for at stille spørgsmålet videre til EU-Domstolen, og derfor spiller EU-Domstolen en rolle. Men jeg håber da, det er rigtigt, hvad ministeren siger, så det ikke lige pludselig bliver sådan, at EU-Domstolen får en større rolle i patentdomstolssamarbejdet, som jo er mellemstatsligt. Kl. 13:45 Kl. 13:45 Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen): For mig at se, og som det er mig oplyst, burde der ikke være den betænkelighed, at man lige pludselig kunne opleve, at EU-Domstolen får beføjelser i den her retning. Jeg er ikke stødt på nogen eksempler på det, så jeg mener egentlig, at det her er ganske trygt. Man kan sige, at det er fuldt oplyst. Der er en mellemstatslig aftale, vi afgiver suverænitet i nærmere bestemt omfang, Folketinget beslutter, præcis hvor det er henne, og sker der nogen som helst ændringer i den forbindelse, skal det også, som jeg sagde i min fremlæggelse, tilbage til Folketinget, og så skal Folketinget høres og spørges, og er der ikke fem sjettedeles flertal, skal vi have en folkeafstemning om det. Det er ikke sådan, at vi lige pludselig ad bagvejen kan begynde at udhule suverænitet her. Kl. 13:46 Fru Pia Adelsteen. Kl. 13:46 Pia Adelsteen (DF): Jeg formoder så også, at det betyder, at der heller ikke bliver udvidet inden for de patentområder, man har, fordi det ligger klokkeklart fast, og jeg tænker her på softwarepatenter osv., hvad det er for en aftale, vi indgår, og at EU-Domstolen så ikke lige pludselig kan gå ind og sige, at her er der et område, hvor vi fortolker anderledes på grund af varernes fri bevægelighed, eller hvad det nu måtte være. Kl. 13:46 Kl. 13:46 Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen): Jeg deler heller ikke den betænkelighed, jeg er ikke stødt på den nogen steder, og det er meget, meget klart, at på softwarepatenterne og andet vil man ikke kunne udvide. Vi er meget, meget eksplicitte omkring det, og det vil vi også være fremadrettet, netop for at give en tryghed for, at der ikke lige pludselig kommer en glidebane her. Så hvis der er nogen som helst spørgsmål eller usikkerhed i den forbindelse, modtager jeg gerne spørgsmål om det, så vi kan få pindet det helt ud i yderste detalje, så der ikke er nogen som helst, der skal være i tvivl, når de skal ned og stemme forhåbentlig ja. Kl. 13:47 Tak til erhvervs- og vækstministeren, tak til fru Pia Adelsteen. Spørgsmål 7 er til miljøministeren, og det er stillet af hr. Per Clausen, Enhedslisten. Kl. 13:47 Spm. nr. S ) Til miljøministeren af: Per Clausen (EL)): Er ministeren enig med den tidligere formand for regeringens egen Natur- og Landbrugskommission, Jørn Jespersen, i, at regeringens»aftale om Vækstplan for Fødevarer«fører til forringelser i beskyttelsen af natur og miljø, og at regeringen på den baggrund skylder at igangsætte nogle initiativer til fordel for natur og miljø, som kan kompensere for denne aftale? Værsgo. Kl. 13:47 Tak. Spørgsmålet lyder: Er ministeren enig med den tidligere formand for regeringens egen Natur- og Landbrugskommission, Jørn Jespersen, i, at regeringens»aftale om Vækstplan for Fødevarer«fører til forringelser i beskyttelsen af natur og miljø, og at regeringen på den baggrund skylder at igangsætte nogle initiativer til fordel for natur og miljø, som kan kompensere for denne aftale? Kl. 13:47 Kl. 13:48 Ja, jeg er enig med Jørn Jespersen i, at aftalen»vækstplan Fødevarer 2013«isoleret set medfører en manko for natur og miljø. Det er en konsekvens af, at randzonearealet halveres, og at de målrettede efterafgrøder tages af bordet. Dermed får vi en manko på ha ny natur i randzonerne, og på miljøkontoen skal vi indhente ca t kvælstof og op til ca. 80 t fosfor. Vi skal dog også huske på, at det fulde ha randzoneareal på nuværende tidspunkt antages ikke at være etableret. Landmændene har indberettet randzoner på ha og søgt kompensation for ca ha. Så det er altså ikke op fra og ned til ha, der vil forsvinde. Men det betyder ikke, at regeringen har sænket sit ambitionsniveau på natur- og miljøområdet; miljømålene står fast og skal stadig nås det er der ikke rokket ved. Og det er selvfølgelig en opgave, jeg som miljøminister vil tage særligt ansvar for. Samtidig er det klart, at miljøregulering skal kunne administreres i praksis, og hvis den ikke kan det, må den laves om, og det er jo så baggrunden for, at vi ændrer randzoneloven. Vi har konstateret, at randzoneloven førte til alt for meget bøvl, som ingen kunne være tjent med, hverken landmænd eller myndigheder, så der skulle findes en løsning på det under alle omstændigheder. Nu har vi afgrænset randzonerne til de vandløb og søer, som i forvejen er beskyttet efter anden lovgivning, og det tror vi på er et rigtig godt udgangspunkt for at bevare randzonerne, som gør meget godt for vores natur og miljø.