Interview with Niels Peter Nørring,

Transkript

1 Interview with Niels Peter Nørring, Location: Axeltorv 3, Copenhagen. Interview is scheduled for 10AM. Interviewer: Hvad er din jobtitel? Niels Peter: Direktør for Miljø og Energi. Interviewer: Og hvad indebærer det? Niels Peter: Det er at vi laver politisk interessevaretagelse på miljø, klima, naturområder og jeg er leder for et område hvor vi er cirka 20 medarbejdere. Interviewer: Kan du fortælle os hvorfor Landbrug og Fødevarer eksisterer? Niels Peter: Jamen, Landbrug og fødevarer er en fusion af en række politiske interesse varetagelsesgrupper. Det er fra primært landbruget, hvor primære består af landmænd og af de virksomheder der forarbejder vores fødevarer. Det er ARLA og Danish Crown, Teagan og alle de andre der forarbejder fødevarer. Så er der dem der leverer fødevarer, det er altså dem der leverer til vores bedrifter og køber vores bedrifter. Vegetabilske områder, det er de store grovvarer virksomheder, DMG og DMA. Også er det også alle dem der laver, vi har rigtigt mange medarbejdere, så er det også dem der laver agro industri. Dem der laver sprøjter, dem der laver mejetærskere, dem der laver forskellig teknik, halmfyr producenter, det er rigtigt bredt. Så det er alle dem der har med agro og fødevarer at gøre, der er samlet I Landbrug og Fødevarer, hvor en del af det er politisk interessevaretagelse. Interviewer: Der står I repræsenterer det samlede landbrug og fødevareerhverv. Hvordan kan det så være at sådan noget som Bæredygtigt Landbrug eksisterer? Niels Peter: Det er sådan, at der var nogen der på et tidspunkt synes, at man ikke var tilstrækkelig markant I sin udtalelser, og ikke opnåede de resultater man mente man kunne opnå. Sådan er det jo engang imellem, så opstår der en ny organisation, som rent faktisk vil det samme som Landbrug og Fødevarer. Vi vil sikre gode rammebetingelser for vores erhverv. Det gælder både primært landmændene, det gælder vores virksomheder. Måden at komme hen I mål, er nok forskellig, hvor de er mere markante I deres udtalelser når de gerne vil kommunikere med omverdenen og med politikerne end vi er. Så det er fint at der er det, som de gamle siger. Der er også producent organisationer, det er der også på svin, der er der også på kvæg. Der har også været på æg, fjerkræsområdet som nu er fusioneret med Bæredygtigt Landbrug. Altså nogen der går ud og tester organisationer og giver sig lidt. 1

2 Interviewer: Sådan helt basisk. Hvordan udfører I så jeres arbejde? Niels Peter: Jamen, politisk interessevaretagelse sker jo på mange niveauer. Det sker jo I dialog med ministre, det sker I dialog med folketingspolitikere. Vi er en lille del af det, kan man sige. Det er når tingene bliver diskuteret I Folketinget og I regeringen, at vi har dialog med dem. Men der er sådan set rigtigt meget hvor man nede I regeludmøntningen under lovene, hvor man er I dialog med forskellige styrelser. Det er bredt, det er alle forskellige styrelser. Det er Fødevarestyrelsen, Naturog Erhvervsstyrelsen, det er Naturstyrelsen, det er Miljøstyrelsen, det er Byggestyrelsen, det er alt hvad I kan komme I tanke om, hvor vi sådan set er I dialog omkring regeludstedelsen. Hvor vi har en meget stor indvirkning på de rammer der er besluttet I Folketinget, men vi prøver at få påvirket de konkrete regler, derudover det helt lovforberedende arbejde, prøver vi at påvirke processen så tidligt som muligt. Interviewer: Og hvordan foregår det? Niels Peter: Det foregår I tæt dialog med Folketingsmedlemmer, tæt dialog med embedsmænd. Interviewer: Men men, hvis man tager det sådan helt basisk. Sender I en eller går I ned og snakker med dem, banker på døren. Niels Peter: Noget af det foregår når vi aldrig har hørt om noget, så kommer der pludselig en høring, så svarer vi på det høringsudkast de har sendt. Det sker også at vi er I tæt dialog med dem, forskellige ting. Så det foregår både per telefon, det foregår fysiske møder, det foregår skriftligt, per mail og per brev. Interviewer: Nu sagde du I prøvede at påvirke lovforslaget så hurtigt som muligt, hvordan og hvorledes foregik det så med randzoneloven? Niels Peter: Jamen, randzoneloven er den del af Grøn Vækst og Vandrammedirektivet, det blev til I et lukket rum. Det var et ministerudvalg som Anders Fogh Rasmussen nedsatte. Man skulle finde ud af hvordan man udmøntede, blandt andet, Vandrammedirektivet og det valgte man meget meget atypisk at gøre det I totalt lukket rum. Der var ikke nogen udenfor en lille snæver ministerkreds og embedsmandskreds der var involveret. Og der fandt man ud af at randzonerne var et virkemiddel til at reducere kvælstof. Fra dag et, var vi sådan set imod randzoneloven. Interviewer: Hvordan fik I så nys om det? Niels Peter: Jamen, det blev meldt ud at man ville lave sådan en general randzone alle steder og det har vi så løbende været imod. Vi har løbende været I dialog med politikerne. Dengang var det en borgerlig regering og det blev med det samme støttet op den nuværende regering på randzoneringen. Så det er nogen på borgerlige fløj ved at være imod, men det har jo været et langt sejt træk. 2

3 Det er svært når der kommer en ny borgerlig regering ud med noget som er fuldstændigt vanvittigt. Det er ikke fordi randzoner er dårlige, tror det er nogen steder et glimrende virkemiddel. Det tror jeg også Bæredygtigt Landbrug siger. Der er nogen steder det er fornuftigt at danne randzoner, men der er så sandelig også mange steder hvor det er helt galt. Interviewer 2: Undskyld, men har den daværende regering forsvaret hvorfor de lavede det I en lukket kreds? Niels Peter: Jamen, det har de sagt var et valg. Slut færdig. Det har den nuværende regering sagt at de vil ikke lave samme fejltagelse. Så de vil køre en mere åben proces. Så må vi se om de gør det. Interviewer: Forskellen er simpelthen at den nuværende regering er mere åben for samtale med jer? Niels Peter: Ja, det siger de. Interviewer: Er de så det? Niels Peter: Ja. Interviewer: Hvor stor indflydelse har EU haft på randzoneloven? Niels Peter: Det har EU ikke blandet sig I, det er en implementering af et minimumsdirektiv af Vandrammedirektivet og der har man valgt fra dansk side at gøre nogle forskellige tiltag og et af dem er randzoneloven. Noget andet er de her miljøafgrøder, efterafgrøder, det er to store tiltag på vandplansområdet. Og det har EU ikke, endnu, blandet sig I. Det EU har været inde over det er at de har kigget igennem om Danmark har gennemført Vandrammedirektivet og det havde Danmark ved at sende nogle planer ud. Der har så været nogle kritiske bemærkninger fra EU på dele af implementeringen. Men der hvor EU ellers har været involveret, der er at man fra dansk side har valgt at bruge støtteordning under EUs landdistrikt forordningen, en artikel 38 støtteordning. Altså, tvungne tiltag kan normalt ikke støttes af landdistrikt midler, der er dog en artikel 38 under landdistrikt forordningen, der giver mulighed for at lave tvungne tiltag hvor man bruger landdistrikt midler til at kompensere. Og det er ting der understøtter Vandrammedirektivet og kapitaldirektivet. Det er sådan at når du laver et vanddistrikt tiltagsordning, når du vil betale ud, så skal du notificere det til EU kommissionen. Det gør du så de kan stille spørgsmål og på et tidspunkt stiller de ikke flere spørgsmål også kan Danmark gennemføre det, forhåbentligt. Og det er det der har været hele polemikken af erhvervet og regeringen og denne her ordning. Kompensationsordningen. Altså, vores holdning er klar, hvis man går ud og tager et stykke jord og siger man ikke længere må dyrke det. Så man betaler ved kasse et og det er en erstatning, man går ikke ud og laver kompensationsordninger og fratager vores ejendomsret. Interviewer: Hvor kommer jeres indflydelse fra? Hvorfor er I så store? Hvis I er det. 3

4 Niels Peter: Jamen, vi er store når du kigger på hvor mange der er ansatte I Landbrug og Fødevarer. Men mange af dem der er ansat i Landbrug & Fødevarer de laver noget laver forskning og udvikling af landbrug, de laver udviklingsopgaver og så videre og forskellige kasser man får penge. Men altså den politiske del, som virksomhederne betaler og landmændene betaler for, den er relativt lille egentlig. Det er direkte kontingent fra vores landmænd og direkte for kontingent fra vores virksomheder der betaler til vi laver noget politisk interessevaretagelse. Og vi er så store fordi der er rigtig rigtig mange ting som har betydning for landmanden og for virksomhederne, lovgivningsmæssigt. Interviewer: Føler du at politikerne lytter til dig/jer generelt? Niels Peter: Jeg vil sige at vi har dialog med alle partier I folketinget og der er ingen politikere der ikke lytter til os. Der er nogen politikere der lytter til os og siger nu har vi noteret at I har det synspunkt, så gør de noget andet. Det er de jo I deres gode ret til, det er det der er et demokrati. Vi går jo ikke ned og forhandler med dem. Vi går ned og snakker med dem, giver dem gode ideer, vi prøver at overbevise dem om hvad der er det rigtige at træffe beslutningerne på, sådan er de demokratiske spilleregler. Det er der mange der misforstår og siger hvorfor har Landbrug og Fødevarer forhandlet det resultat hjem med regeringen? De tider er forbi. De tider er noget der I hvert fald skal 20 år tilbage, det kan være der er nogen få ting hvor man laver en aftale med en minister om noget, men altså, generelt får man lavet de store landbrugsaftaler skal vi mere end 20 år tilbage, hvor sad egentlig og forhandlede og blev enige om et stykke papir hvor der står det og det og det. Som så blev gennemført I Folketinget. Det er ikke forhandlinger, det er politisk interessevaretagelse. Det er ligesom alle andre der går ud og udøver deres muligheder for at blive hørt. Interviewer: Nu har man hørt meget om ordet lobbyisme, hvad betyder det for dig og jer? Niels Peter: I mit område Miljø og Energi er utroligt vigtigt at man får oplyst politikerne ordentligt, fordi politikerne agerer jo ene og alene på oplæg fra embedsværket, men oftest skal en sag ses fra mange vinkler. Der vil vi meget gerne komme med det der hedder landbrugets vinkel. Jamen, altså, landbruget skal have nogle ordentlige rammevilkår for at kunne være med til at levere vækst, beskæftigelse og eksport. Vil meget gerne være med til at bidrage til velfærdssamfundet, og for at kunne gøre det skal vi bidrage til samfundsøkonomien og det gør vi igennem en stor fødevareproduktion. Vores fødevareproduktion er der kun hvis der er et stort råvaregrundlag, det vil sige gode vilkår for landmændene og det er det vi meget gerne vil være med til at vise løsninger til 4

5 hvordan det kan lade sig gøre. Det kan faktisk godt lade sig gøre så du også sikrer naturen og miljøet og klimaet interesse bliver varetaget. Interviewer: Så det I laver, kan man sige, er lobbyisme? Niels Peter: Det er lobbyisme. Det er jo ikke alle her I huset der laver lobbyisme, men en stor del af dem der er ansat her, nogen af dem der er ansat her. Interviewer: Nu ved jeg godt at du lige har sagt at der er ikke så meget forhandlinger mere, men er der på noget tidspunkt hvor I laver, ja, forhandlinger eller snakke som ikke er offentlige? Niels Peter: Masser. Som jeg nævnte tidligere har vi dialog, det er ikke sådan at når jeg har været nede og snakke med Per Clausen fra Enhedslisten at vi derefter lægger et referat ud om hvad vi snakkede om. Det er en dialog vi har sammen med Per Clausen, hvis han fortæller bagefter om hvad landbruget mener, så er det fint. Vi går ikke ud og siger noget. Hvis vi er I foretræde for et udvalg, hvor vi prøver at fortælle miljøudvalget, fødevareudvalget eller et andet udvalg, hvad vores holdning er til det ene eller andet eller tredje. Så går vi ikke bagefter ud og siger hvad den ene eller den tredje folketingspolitiker sagde når det foretræde er overstået. Det må de vælge - der er sådan en fortrolighed. Der hvor det så er helt klart hvad vi mener, det er når vi skriver et læserbrev, en kronik, hvis vi bliver interviewet til en avis eller til altinget. Så er det klart at så fremstår det hvad vores synspunkter er. Det samme hvis vi afgiver høringssvar eller skriver et brev til en minister. Så er det jo offentligt hvad der er sket der. Interviewer: Er det så en god ting at det er sådan det skal foregå? Er der noget der skal ændres? Niels Peter: Altså, vi har en fantastisk tradition I Danmark at politikerne rent faktisk er åbne overfor at lytte på mange forskellige synspunkter og at de så efterfølgende træffer beslutningerne. Og så vil vi så gøre alt hvad vi er I stand til at yde indflydelse på og det gør vi på forskellige måder. Og det er også blandt andet derfor du burde stille spørgsmål til Bæredygtigt Landbrug og gå ud og interviewe dem. Det er glimrende, de gør et kæmpemæssigt stykke arbejde med at kontakte politikere og faktisk gør det samme som os. Interviewer 2: Et sidste spørgsmål, mener du at der overhovedet er behov for at randzoneloven findes? Niels Peter: Næh, altså, vores klare opfordring det er at skrot randzoneloven, skrot efterafgrøder. Det siger natur- og landbrugskommissionen også, på side 41 nederst, tror jeg I kan skrive. Hvis jeg ikke husker helt galt. Det er en kommission man har nedsat til at kigge på, undskyld det er side 40 nederst: Generelle krav om efterafgrøder og randzoner skal fremover ikke være en del af den generelle regulering. Såeh, de kloge folk der bliver sat til at side med det her, de har sagt at det 5

6 ikke skal være en del af det. Så de har lyttet til Bæredygtigt Landbrug og Landbrug og Fødevarer. Randzoneloven er sådan set noget det bør skrottes. Interviewer 2: Har I så et alternativ? Niels Peter: Jamen, det er at du skal tage en faglig indgang, man går ikke bare ud og laver nogen generelle tiltag der kun har et formål. Og det er at pålægge et byrde for et erhverv, man må gå ud og se hvad er der for et problem. Gå ud og identificer problemet, find ud af hvad er der af løsninger? Også løse det på en fornuftig måde. Hvis det er et problem der kan løses ude I vandmiljøet, jamen så løser du det derude. Hvis det viser sig I et eller andet tilfælde at der er behov for at løse det andre steder, jamen så må du finde ud af hvordan du løser det bedst muligt. Interviewer: Det var faktisk det hele. Vi siger tusinde tak. Niels Peter: Det var så lidt. 18 minutter. 6