NATURKVALITETSPLAN 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATURKVALITETSPLAN 2015"

Transkript

1 NATURKVALITETSPLAN 2015

2 Admiral sommerfugl

3 I N D H O L D S F O RT E G N E L S E Samtlige kort til naturkvalitetsplanen er samlet i Del 2 1. FORORD 4 Sorø Kommune mål for naturen: 4 Høring og vedtagelse 4 2. INDLEDNING 5 Målsætninger for natur fra Kommuneplan Læsevejledning 6 3. N ATURKVALITET I SORØ KOMMUNE 7 Her findes de værdifulde naturlokaliteter (NBL 3) 7 Åmosen 7 Bromme Plantage 9 Kulebjerg Overdrev 10 Suserup skov 11 Flommen og nordlig del af Sønderskov 12 Bimosen i Sønderskov 13 Sjældne og truede ar ter i Sorø Kommune 14 Overdrevsar ter 14 Ar ter tilknyttet enge 15 Ar ter tilknyttet moser 15 Skov- og kratlevende ar ter 16 Ar ter tilknyttet søer METODE TIL VURDERING AF N ATURKVALITET 17 Datagrundlag for værdisætning af naturen 17 Værdisætning og inddeling i værdiklasser for hver ar tsgruppe 18 Planter 20 Pattedyr 21 Padder 22 Fugle 22 Svampe TRUSLER MOD N ATUREN N ATURNET VÆRK PÅ BAGGRUND AF N ATURT YPER 26 Naturnetværk uddybning til udpegning i Kommuneplan Planlægning, etablering og for valtning af naturnetværk 27 Naturområder - eksisterende og potentiel natur 28 Tør natur 28 Våd natur 29 Skovnatur 30 Økologiske forbindelser 31 Udpegning af økologiske forbindelser 31 Eksisterende og potentielle økologiske forbindelser 34 Tørre økologiske forbindelser 34 Våde økologiske forbindelser 34 Økologiske forbindelser for skovnatur LOVE OG RAMMER FOR N ATURFORVALTNING 38 Bevarelse af biodiversiteten 39 Sorø Kommunes planer og politikker 39 Kommuneplan Miljøpolitik 40 Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpebjørneklo 40 National naturbeskyttelse 40 Naturbeskyttelsesloven 41 Miljømålsloven 42 Lov om drift af landbrugsjorder 42 Internationale naturbeskyttelsesområder 43 Natura 2000-områder 43 EU direktiverne - til beskyttelse af de vilde dyr og planter og deres levesteder 44 EU s vandrammedirektiv APPENDI X 47 Liste over plantear ter til værdisætning af naturområder 47 3

4 1. F O R O R D Formål med at lave en Naturkvalitetsplan for Sorø kommune er, at få et samlet overblik over naturværdierne i kommunen. Naturkvalitetsplanen er et værktøj til at målrette beslutninger for naturen i den daglige kommunale sagsbehandling og planlægning. Planen viser, hvor der er særlige naturinteresser i kommunen, som vi alle sammen skal være med til at passe på. I Naturkvalitetsplan for Sorø Kommune bliver kommunens mest værdifulde levesteder for dyr og planter beskrevet og illustreret på kort. Kort og beskrivelser understøtter retningslinjerne for natur i Kommuneplan Derudover er kommuneplanens naturnetværk med naturområder og korridorer udspecifi ceret på naturtyper, så vi kan målrette naturindsatsen og arbejde for at sikre sammenhæng i naturen. Sorø Kommune mål for naturen: at kvaliteten i eksisterende naturområder løftes ved målrettet plejeindsats at levesteder for truede arter sikres og udvides at kommunens planlægning og afgørelser er med til at sikre og forbedre naturens tilstand at understøtte udviklingen af et naturnetværk for tør-, våd- og skovnatur Høring og vedtagelse Sorø Kommunes Teknik og Miljøudvalg har besluttet, at denne naturkvalitetsplan skal i offentlig høring inden den vedtages af udvalget. Planen er derfor sendt i offentlig høring d. xx 2015 med frist for høringssvar d. xx Der har været xx bemærkninger til planen. Udvalget har derefter vedtaget planen (med ændringer (kort beskrivelse)) d. xx

5 2. I N D L E D N I N G Kommunen er myndighed, når naturbeskyttelsesloven skal forvaltes og håndhæves. Vi har ansvar for, at: udføre naturforvaltning, pleje de fredede områder, arbejde for at sikre en god tilstand på hhv. naturarealer i Natura 2000-områderne og i de målsatte vandløb (udpeget i vandplanerne). Nogle af de bedste naturområder i Danmark er udpeget til Natura 2000-områder, så de samlet set dækker alle de naturtyper og arter, som skal sikre i forhold til EU lovene. Men der ligger stadig mange naturområder udenfor Nature 2000-områderne også af høj kvalitet. Moser, enge, søer og overdrev beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 omtales nogen gange som hverdags naturen. Dyr og planter fi ndes spredt ud over landskabet ikke kun i de naturbeskyttede områder, men også langs levende hegn i marken, ved menneskers boliger eller f.eks. tilknyttet store, gamle træer. Der skal være plads til al slags natur, men i vurderingen af naturkvalitet har de truede og sjældne arter førsteprioritet. Med Naturplan Danmark fra 2014 har kommunerne fået en central rolle i at sikre biodiversiteten - ved at koordinere og udbygge det nationale naturnetværk. Målet er på længere sigt at udvide og sammenkæde de eksisterende naturområder, så naturnetværket bliver robust. Sorø Kommune har et godt plangrundlag til at arbejde med biodiversiteten i kommunen, ud fra de reviderede, mere specifi kke udpegninger af naturområder og grønne forbindelser til kommuneplan Naturkvalitetsplanens mål for naturen tager udgangspunkt i kommuneplanens retningslinjer for natur. Vi vil arbejde efter brandmandens lov om først at stoppe ulykken og herefter yde førstehjælp og andre nødvendige tiltag. Først skal tabet af biodiversitet standses ved en målrettet indsats på de naturarealer hvor de truede arter allerede fi ndes. Herefter kan der arbejdes for at skabe bufferzoner af natur omkring sårbare naturarealer og udbygning af spredningsveje i landskabet. Målsætninger for natur fra Kommuneplan Der er i Sorø Kommunes kommuneplan fastsat nogle retningslinjer for kommunens naturområder og forvaltningen af disse. Forvaltning af naturen i Sorø Kommune vil tage udgangspunkt i de naturmæssige interesser, der fi ndes i de udpegede naturområder og økologiske forbindelser, samt i statens Natura 2000 planlægning, som er udmøntet med de kommunale handleplaner. M Å L S Æ T N I N G E R F O R N AT U R E N at sikre, at kommunens fortsatte udvikling sker under hensyntagen til en beskyttelse af det naturlige dyre- og planteliv at fremme det naturlige dyre- og plantelivs udviklingsmuligheder at øge befolkningens forståelse for naturen, med henblik på at benytte de rekreative muligheder, samtidig med at naturens bæreevne respekteres at gennemføre en samlet naturforvaltningsmæssig indsats i udvalgte områder, hvor det langsigtede mål er at sikre de eksisterende levesteder for det naturlige dyre- og planteliv samt at etablere nye levesteder for dyr og planter at medvirke til at etablere og udvikle Naturpark Åmosen i samarbejde med parterne i området at fremme muligheden for, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes på lavbundsjorder for at mindske udvaskning af kvælstof og forbedre naturindholdet. Målsætningerne er udarbejdet som overordnede mål for naturen. Der er dermed ikke taget stilling til konkrete mål for enkelte områder eller lokaliteter i kommunen. 5

6 Når vi i planen skriver arter eller dyr og planter skal det forstås som en samlebetegnelse for biodiversiteten, altså den biologiske mangfoldighed af arter som fi ndes i naturen med svampe, fugle, pattedyr, padder, insekter, blomsterplanter, græsser m.fl. L Æ S E V E J L E D N I N G Naturkvalitetsplanens hovedformål er at være et værktøj til forvaltning af kommunens naturkvaliteter. De væsentligste informationer fremgår af kortbilagene i Del 2. til planen. Kortbilag 1-5 præsenterer kommunen naturværdierne indenfor planter, pattedyr, padder, fugle og svampe. Kortbilag 6 præsenterer kommuneplanens udpegninger af Naturområder og Økologiske forbindelser opdelt efter hovednaturtyper henholdsvis for de tørre naturtyper, våde naturtyper og skovnaturtyper. I kapitel 3 præsenteres nogle af kommunens mest værdifulde naturlokaliteter og prioriterede arter. I kapitel 4 bliver der redegjort for, hvordan værdisætningen af arter og naturtyper er foretaget. I kapitel 5 er omtalt nogle af de væsentligste grunde til, at det er nødvendigt, at afsætte ressourcer til naturforvaltning og naturpleje. I kapitel 6 bliver baggrunden for udpegningen af kommunens naturnetværk fra kommuneplan præsenteret. Det drejer sig om en uddybning af udpegningerne af naturområder og økologiske forbindelser opdelt for de tre hovednaturtyper tør-, våd og skovnatur. Opdelingen i hovednaturtyper skal bruges til fortolkningen af hvordan naturindholdet bedst fremmes indenfor udpegningerne. I kapitel 7 gennemgås de forskellige love og rammer for naturforvaltningen som kommunen skal agere indenfor. 6

7 3. N AT U R K VA L I T E T Kapitlet omhandler identifi kation og beskrivelse af de mest værdifulde naturlokaliteter i Sorø Kommune. Sorø Kommune er en indlandskommune med et varieret landskab, der er formet af istidens gletsjere og de efterfølgende årtusinders påvirkninger af skiftende vejrforhold, indvandring og uddøen af planter og dyr, og vores brug af landskabet. Skovbrug, agerbrug, afgræsning med dyrehold, udnyttelse af råstoffer i undergrunden og bosætning har over tid bidraget til det naturindhold, som vi kender i dag. Naturkvalitetsplanen er baseret på de artsgrupper, hvor der er tilgængelig viden. De værdifulde naturlokaliteter er hovedsagelig vurderet ud fra plantefund. For enkelte arter af padder og pattedyr er der afgrænset indsatsområder omkring deres kendte udbredelse. Svampe og ynglefugle er tilknyttet større områder, hvor de rette betingelser til levested er til stede. De artsrige naturlokaliteter vil som oftest også være levested for sjældne og truede arter. Til eksempel rummer vores værdifulde skovenge både sjældne orkideer, sommerfugle og svampe. Østdanske Højmoser Logo til højmoseprojekt samarbejde mellem Sorø og Guldborgsund Kommuner Her fi ndes de værdifulde naturlokaliteter (NBL 3) Sorø Kommune rummer værdifulde naturlokaliteter inden for næsten alle naturtyper. I den skovrige del mod syd fi ndes skovparter, som har ligget uden drift i længere tid og nu fremstår som naturskov f.eks. skovpartiet omkring Filosofgangen ved Sorø by og Suserup Skov ved Tystrup Sø i syd. I den anden ende af skovspektret fi ndes den plantede nåleskov omkring Bromme Plantage, som drives den dag i dag, men på grund af alderen og indeholder mange forskellige og spændende planter og dyr. Her er få, større overdrev, men et godt potentiale for mere tør natur i de mange råstofgrave midt og syd i kommunen. Kulebjerg Overdrev i den nordlige del af kommunen er et historisk overdrev, som aldrig har været opdyrket, men kun brugt til græsning af dyr. Området er en mosaik af tørre bakker og knoldet tøreng med karakteristiske overdrevsplanter, insekter og svampe, samt fugtig eng, småvandløb og to større søer. Foruden skove og overdrev rummer kommunen en del større søer, våde enge og moser. Af værdifulde enge kan nævnes Flommen og Bimosen i Sorø Sønderskov. Begge arealer plejes ved græsning af Sorø Kodriverlaug, for at sikre og genoprette det værdifulde plante- og dyreliv, der fi ndes fra områderne. I Store Åmose ligger rester af højmose, som er en prioriteret naturtype på europæisk plan, og området er derfor udpeget til Natura 2000 habitatområde. Sorø Kommune kører et naturgenopretningsprojekt i med midler fra EU Life programmet og staten, som skal sikre højmosenaturen for fremtiden. 7

8 Åmosen Længst mod nord i kommunen ligger Store Åmose, et godt ha stort istidshul med unikke kultur-, natur-, geologiske og landskabsmæssige værdier. Åmose Å, der gennemskærer området, er grænse mellem Sorø kommune i syd og Holbæk Kommune i nord. I 2014 blev området certifi ceret som del af Naturpark Åmose efter Friluftsrådets mærkeordning (se mere på Store Åmose er del af en sammenhængende fugtig landskabskorridor bestående af ådale, søer og moseområder iblandet landbrugsland. Hele Ådalen er Natura 2000 habitatområde og området omkring Kongemosen og Sandlyng Mose i Sorø Kommune blev fredet for sine mange kulturarvsfund tilbage i Højmose-naturen i Åmosen er præget af udtørring og tilgroning. Det er en del af Natura 2000 planerne, at højmosenaturen skal sikres ved naturgenopretning, som i hovedsagen går ud på at få mere vand tilbageholdt i naturområderne. Baggrunden for at naturen er trængt i skyldes tidligere tiders udnyttelse af tørven fra højmoserne og opdyrkning til landbrugsformål. I nyere tid er der gennemført fl ere vandstandssænkninger i Åmose Å, for at undgå oversvømmelser af de lavtliggende landbrugsarealer og for at lette udnyttelsen af tørv fra højmoserne. En af de største reguleringer fandt sted i 1950 erne, hvor en 17 km lang strækning af selve Åmose Å skulle udrettes og uddybes. I alt blev 34 km vandløbsstrækninger i Store Åmose reguleret og stedvis rørlægges, så vandstanden i mosen blev sænket med ca. 2 m. Kongemose, Sandlyng Mose og området omkring Lilleø indeholder stadig rester af højmosens karakteristiske plante- og dyrelive, som kun fi ndes få steder på Sjælland. Der er bl.a. fundet en række sjældne planter: Femradet ulvefod (Lycopodium annotinum), Kongebregne (Osmunda regalis), Almindelig månerude (Botrychium lunaria), Skov-Høgeurt (Hieracium Sect. Hieracium), Liden Vintergrøn (Pyrola minor), Mose-Pors (Myrica gale), Rosmarinlyng (Andromeda polifolia), Kær-Fnokurt (Tephroseris palustris) og Vand-Brandbæger (Senecio aquaticus). Særligt tørvemosserne (Sphagnum sp.) er karakterarter for højmose, da de danner ny tørv i højmosens sure, næringsfattige miljø. I Naturpark Åmose er området omkring Tissø udpeget til EF-fuglebeskyttelsesområde. Det rækker dog ikke ind i Store Åmose i Sorø Kommune, men her alligevel spændende fund af fugle listet på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1: Rørdrum (Botaurus stellaris), Engsnarre (Crex crex), Rørhøg (Circus aeruginosus), Sortspætte (Dryocopus martius) og Natravn (Caprimulgus europaeus). Foruden et særpræget plante- og dyreliv, rummer dele af Åmosen også en række sjældne svampearter, herunder nedbrydere af gammel løvtræ: Tofarvet foldporesvamp (Gloeoporus dichrous), Filtet parasolhat (Lepiota tomentella) og Skygge-skærmhat (Pluteus umbrosus). Tørvemos 8

9 Bromme Plantage Bromme Plantage ved Stenmagle var oprindelig på godt 300 ha. Plantagen blev påbegyndt i 1793, hvor man såede gran og fyr på marginaljord, der ikke kunne brødføde gårdene i Bromme, Lyng og Krøjerup Bylaug. Plantagen er nu delvis bortgravet på grund af grus og sten forekomster i undergrunden. Råstofgrave kan med fordel reetableres til natur. Der er i plantagen bevaret store dele af tre landsbyers højryggede agre, som er levn fra 1700-tallets dyrkning af jorden i strimler. De højryggede agre er opstået ved at pløje med muldfjælsploven ind mod midten af hver smal ager. Jordoverfl aden kom derved til at stå som en veldrænet agerryg med en rende på hver side. Området ses som rygge og render på kryds og tværs i skovbunden. En del af området med højryggede agre er blevet dokumenteret og herefter gravet væk. Plantagen rummer en varieret botanik og huser bl.a. Sjællands eneste bestand af halvsnylteren Skov-kohvede (Melampyrum sylvaticum). Der er desuden også gjort fund af orkidéen Skov-hullæbe (Epipactis helleborine). I og omkring Bromme Lillesø og i mosen umiddelbart øst for Bromme Plantage er der desuden gjort fund af de relativt sjældne vandplanter Glinsende vandaks (Potamogeton lucens), Aks-tusindblad (Myriophyllum spicatum) og Liden-vandaks (Potamogeton berchtoldii). Der har tidligere været rapporteret om fund af Mygblomst (Liparis loeselii) og Sump-hullæbe (Epipactis palustris) i Bromme Plantage, men begge arter formodes at være forsvundet. Bromme Plantage indeholder mange store myretuer. Dette er medvirkende til at den sjældne Sortspætte (Dryocopus martius) yngler i plantagen. Sortspætten er optaget på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Det samme gælder for Hvepsevågen (Pernis apivorus), der også yngler i området. Foruden fugle på himlen over plantagen, kan der opleves fem forskellige arter af fl agermus: Vandfl agermus (Myotis daubentonii), Troldfl agermus (Pipistrellus nathusii), Dværgfl agermus (Pipistrellus pygmaeus), Brunfl agermus (Nyctalus noctula) og Sydfl agermus (Eptesicus serotinus), der alle er opført på EF-habitatdirektivets bilag IV. Især Brunfl agermus og Troldfl agermus lever i hulheder og sprækker i løvtræer. Hulhederne i de gamle løvtræer kan også være levested for den sjældne Stellas mosskorpion (Anthrenochernes stellae), der også tidligere er kendt fra området. Stellas mosskorpion er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag II. Undergrunden i plantagen består mest af grus, hvilket giver en meget lysåben skov, og efter årstiden en stor svamperigdom. Der er fundet fl ere truede arter af svampe i plantagen: Kølle-guldgaffel (Calocera glossoides), Tvefarvet sneglehat (Hygrophorus persoonii), Finskællet parasolhat (Lepiota echinella), Vinrød parasolhat (Lepiota fuscovinacea), Finskællet skælhat (Pholiota tuberculosa) og Fyrre-ildporesvamp (Porodaedalea pini). 9

10 Kulebjerg Overdrev Kulebjerg Overdrev ved Skellebjerg vest for Dianalund er et gammelt historisk overdrev, som blev fredet i Det fredede areal er på ca. 2 ha. Området er præget af mange store sten i jordoverfl aden, efterladt af isen, og græstuer af Gul Engmyre (Lasius fl avus), som er karakterart på græssede overdrev med lang kontinuitet. Et karakteristisk indslag i området er de fritstående træer af bl.a. Stilk-eg (Quercus robur), Bøg (Fagus sylvatica), Rødgran (Picea abies) og Enebær (juniperus communis), som er fredede og giver områdets dets særpræg som taget ud af et guldaldermaleri. Kulebjerg Overdrev plejes ved græsning med kvæg, og botanikken på stedet er karakteristisk for et sådant afgræsset overdrev. På de tørre arealer fi ndes karakteristiske overdrevsplanter som: Krat-fl adbælg (Lathyrus linifolius), Lav tidsel (Cirsium acaule), Hedelyng (Calluna vulgaris), Pille-star (Carex pilulifera), Lyng-snerre (Galium saxatile), Tandbælg (Danthonia decumbens), Katteskæg (Nardus stricta) og Tormentil (Potentilla erecta). I lave fugtige partier er der dannet en lav knoldet kærvegetation med bl.a. Djævelsbid (Succisa pratensis) og Trævlekrone (Lychnis fl os-cuculi). Der blev i 2000 fundet overdrevsarterne Lancetbladet høgeurt (Pilosella lactucella) og Vår-star (Carex caryophyllea) samt sumpplanterne Vandklaseskærm (Oenanthe fi stulosa) og Bukkeblad (Menyanthes trifoliata) i området. Det er sandsynligt, at fl ere af disse arter stadig kan genfi ndes i området. Svampe fi ndes om efteråret i store mængder særligt efter varme og fugtige perioder. I symbiose med de fritstående store, gamle løvtræer fi ndes fl ere arter af rørhatte, fl uesvampe, skørhatte og mælkehatte. I de åbne, afgræssede overdrevspartier fi ndes de for naturtypen karakteristiske vokshatte: Tyndbladet vokshat (Camarophyllopsis schulzeri), Hvidløgs-vokshat (Hygrocybe helobia) og Honning-vokshat (Hygrocybe reidii). Tidligere er fundet den meget sjældne Daddelbrun Vokshat (Hygrocybe spadicea). På området ligger fl ere vandhuller, med fund af forskellige arter af padder. Der er bl.a. fundet Butsnudet Frø (Rana temporaria) og Stor Vandsalamander (Triturus cristatus). Sidstnævnte er listet på EF-habitatdirektivets bilag IV.

11 Suserup Skov Suserup Skov har i varierende grad været uafbrudt skovbevokset i over år. Skoven har ikke været forstligt drevet, men henligget som urørt skov, så den i dag har karakter af naturskov, hvor alle de naturlige processer får lov at forløbe uden indgriben. Der må hverken bringes materiale ind eller ud af skoven. Når træerne ældes, får de lov at vælte og blive liggende i skovbunden og skaber mikrohabitater og gode levesteder for en lang række insekter og svampe. Ud af 42 svampefund fi gurerer de 38 på Den Danske Rødliste som truede eller sårbare, herunder: Ved-posesvamp (Volvariella caesiotincta), Gul troldhat (Rhodocybe melleopallens) og Sødtduftende parasolhat (Lepiota ochraceofulva) og Grøngul pastelporesvamp (Ceriporiopsis pannocincta), der ellers var anset for at være regionalt forsvundet. Når træer vælter skabes der lysbrønde i skoven, som giver plads til en række skovbundsurter, inden nye træer spirer og vokser op, for atter at lukke af for lyset ned til skovbunden. Der er bl.a. tidligere fundet den relativt sjældne art Liden guldstjerne (Gagea minima), samt Ægbladet fl iglæbe (Neottia ovata), Blå anemone (Hepatica nobilis), Liden lærkespore (Corydalis intermedia) og Skov-æble (Malus sylvestris). Der er ikke lavet en egentlig overvågning af fl agermus i Suserup Skov. Men på baggrund af skovens karakter som urørt, gammel, strukturrig skov, er der basis for, at nogle af de kun lokalt udbredte og sjældne arter er at fi nde i skoven f.eks. Frynsefl agermus (Myotis nattereri), Bredøret fl agermus (Barbastella barbastellus) og Brandts fl agermus (Myotis brandti). Suserup Skov rummer en række sjældne ynglefugle i Danmark, der er listet på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1.: Isfugl (Alcedo atthis), Sortspætte (Dryocopus martius) og Hvepsevåge (Pernis apivorus). Havørn (Haliaeetus albicilla) er ligeledes registreret fra skoven, og den yngler i nærområdet. 11

12 Flommen og nordlig del af Sønderskov Sydøst for Sorø By ligger Sønderskov. Den bynære del af skoven omkring Filosofgangen har siden 1855 været drevet som lystskov, herunder en skovpart med nåletræer et såkaldt pinet udlagt af Københavns Botanisk have. I skoven ligger et 127 ha stort engområde kaldet Flommen, der strækker sig fra Sorø Sø i et bælte nordpå til Ringstedvej ved Tuel Sø. Flommen er op gennem 1800-tallet blevet brugt af sorøborgerne som græsningsareal, og området er med tiden blevet en artsrig eng- og kærlokalitet. Store dele af Flommen fremstår i dag som kultureng, da engene har været omlagt og gødsket gennem en længere periode. Sorø Kodriverlaug har siden 2006 stået for afgræsning af de sydligste enge: Skøjtefl ommen, Bagfl ommen og Banefolden, syd for den gamle jernbane. Den nordlige del af Sorø Sønderskov undtaget Flommen er udpeget til Natura 2000-område. Udpegningen er sket for at beskytte den sjældne Eremit bille (Osmoderma eremita), som lever i gamle, delvist hule træer med solbeskinnede trækroner og stammer. Arten er på habitatdirektivets bilag II og IV. Der blev i gennemført eftersøgning af fl agermus omkring Filosofgangen. Her blev fundet syv arter af fl agermus, hvoraf de fi re yngler i området: Dværgfl agermus (Pipistrellus pygmaeus), Troldfl agermus (Pipistrellus nathusii), Vandfl agermus (Myotis daubentonii) og Brunfl agermus (Nyctalys noctula). Områdets beliggenhed gør, at det er sandsynligt, at Langøret fl agermus (Plecotus auritus) også fi ndes i området. Engene på Flommen er ikke blevet 3-registreret efter DCE s metode. Oplysninger om planter stammer fra besigtigelser fra hhv. sidst i 1980 erne og De gamle registreringer viser botanisk interessante arter på Skøjtefl ommen: Slangetunge (Ophioglossum vulgatum), Eng-troldurt (Pedicularis palustris), Krognæb star (Carex lepidocarpa), Gul Star (Carex fl ava) og Tykakset star (Carex riparia). Og i forbindelse med et plejeprojekt for Sorø Kodriverlaug blev engen registreret igen i 2008, hvor kun Gul star blev genfundet. Til gengæld blev der suppleret med fund af: Kødfarvet gøgeurt (Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata), Tyndakset gøgeurt (Orchis mascula), Smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium), Trindstænglet star (Carex diandra) og Trenervet snerre (Galium boreale). Potentialet for rigtig god natur er derfor til stede på Flommen, såfremt plejen af områderne opretholdes. Området omkring Flommen byder ligeledes på et spændende dyreliv. Der er bl.a. set ynglende par af Rødrygget tornskade (Lanius collurio), som er på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, og Springfrø (Rana dalmatina), som er på habitatdirektivets bilag IV. Foruden planter og dyr byder Filosofgangen og Flommen også på en variation af svampe, hvor særligt de mange gamle træer i området spiller en afgørende rolle. Der er bl.a. fundet de rødlistede arter: Glat ildporesvamp (Phellinus laevigatus), Ege-spejlporesvamp (Inonotus dryadeus), Dråbehat (Chamaemyces fracidus), Kulsort kuldyne (Nemania carbonacea) og Vedtragthat (Ossicaulis lignatilis). 12

13 Sorø by og sø med Sønderskov og Flomengene til venstre i billedet

14 Bimosen i Sønderskov Bimosen ligger i den sydlige del af Sønderskov. Mosen er omgivet af skov på alle sider og har en lille terrænforhøjning mod sydvest med gamle egetræer. En del af vegetationen er tilpasset den kalkholdige jordbund. Mod sydøst fi ndes egentlige trykvandsområder med kildevæld. Mosen oversvømmes ved kraftig nedbør, hvorved der bringes kalk til overfl aden. På den måde opstår kalkpræget vegetation inde i mosen på tørv. Det betyder at vegetationen er meget artsrig med spænd fra surbundsplanter til kalkelskende arter. Der er bl.a. fundet en lang række orkidéer i Bimosen som Skov-gøgelilje (Platanthera chlorantha), Rederod (Neottia nidus-avis), Tyndakset gøgeurt (Orchis mascula) og Kødfarvet gøgeurt (Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata) samt Skov-hullæbe (Epipactis helleborine). Derudover er der også fundet Gul star (Carex fl ava), Trindstænglet star (Carex diandra), Engblomme (Trollius europaeus) og Vellugtende agermåne (Agrimonia procera). De ovennævnte arter er registreret af tidligere Vestsjællands Amt, og genfundet i 2009 i rapport fra partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug. Da 2009 data ikke er lagt i database så indgår disse artsfund ikke i værdisætningen af Bimosen (kort 1.9). Bimosen byder ikke alene på spændende planter, men også svampene trives i området. Der er siden 2002 fundet i alt 17 forskellige arter af svampe som er truede eller sårbare jf. Den Danske Rødliste: Afblegende kam-fl uesvamp (Amanita lividopallescens), Sødlig rødblad (Entoloma ameides), Skønfodet rødblad (Entoloma corvinum), Gråblå rødblad (Entoloma griseocyaneum), Violetgrå rødblad (Entoloma mougeotii) og Grønfodet trævlhat (Inocybe calamistrata). Foruden planter og svampe har Bimosen gennem tiderne rummet arter som Springfrø (Rana dalmatina), der er at fi nde på EF-habitatdirektivets bilag IV, og en række sommerfuglearter der er i kraftig tilbagegang i Danmark: Skov perlemorsommerfugl (Argynnis adippe), Rødlig perlemorsommerfugl (Boloria euphrosyne), Eng perlemorsommerfugl (Brenthis ino) og Mørk pletvinge (Melitaea diamina). Bimosen betragtes derfor som en vigtig lokalitet for dagsommerfugle i Danmark. 14

15 Sjældne og truede arter i Sorø Kommune Kommunerne skal gennem deres naturkvalitetsplanlægning og naturforvaltning medvirke til Danmarks opfyldelse af 2020 målene til bevarelse af biodiversitet som udmøntet med Naturplan Danmark. I Sorø Kommune fi ndes sjældne arter af planter og dyr, som på landsplan har en væsentlig bestand her. Disse ansvars arter vil blive tænkt ind i kommunens fremtidige planlægning, forvaltning og naturpleje. De værdifulde naturområder og ansvarsarterne fordeler sig ikke jævnt i kommunen, men er koncentreret i områder med relativt store sammenhængende naturområder. Naturværdierne er fordelt efter naturområdernes fysiske beskaffenhed, dvs. på naturtyper i kategorierne tør- våd og skovnatur. F.eks. er fuglene koncentreret omkring Tystrup Sø i syd, de store søer og moser midt i kommunen samt mod nord i Store Åmose. Padderne trives ligeledes i de mange vandhuller og småsøer omkring råstofgravene ved Bromme plantage, i det skovklædte syd og det sumpede nord. Kommunens totemdyr - den sjældne Hasselmus - er koncentreret i det sammenhængende bælte af skov, som ligger mellem Slagelse og Sorø (syd for motorvejen). I naturkvalitetsplanlægningen er der taget udgangspunkt i artsgrupper, hvor kommunen har adgang til et rimeligt datagrundlag. Der er udpeget arter inden for ynglefugle, planter, svampe, padder, pattedyr og insekter. Nogle af de mest værdifulde arter med høj prioritet i Sorø Kommune er listet her under efter tilknytning til naturtyperne, og enkelte arter er kort omtalt. Dværgfl agermus 15

16 Hedelærke Danmark ligger i det nordlige grænseområde for hedelærkens udbredelse. Bestanden oplevede stor nedgang i 1950erne, hvor somrene var kolde og fugtige, hvilket kan have været årsag til nedgangen, da hedelærken foretrækker varme og tørre somre. Bestanden synes at have været stabil de seneste år med omkring 300 ynglende par. Hedelærken foretrækker åbne, sandede områder, hvor der er forekomst af både lav vegetation og steder med bar jord, men hvor der også fi ndes spredte træer og buske, hvor fuglene har deres sangposter. I Sorø Kommune er der observeret ynglende hedelærke i lysåbninger på Det Plessenske Overdrev. Gruppe Art Krav Lokalitet Fugle Rødrygget tornskade Indsektrige lokaliteter Bimosen og Flommen i Sorø Sønderskov Fugle Hedelærke Åbne sandede områder Det Plessenske overdrev Engblomme Tidligere har Engblomme været en ganske almindelig plante i enge og moser, men den er i drastisk tilbagegang i hele landet. I Sorø Kommune fi ndes der to lokaliteter i Sorø Sønderskov, hvor den stadig fi ndes. Engblomme har svært ved at komme tilbage til et område, som den er forsvundet. Det skyldes, at der kun er Engblommefl uer, der er så små, at de kan komme ind mellem de lukkede blosterblade og bestøve planten. Engblommefl uer er afhængige af Engblommer og uddør på en lokalitet efter blot en sommer uden blomstrende Engblomme. Det er derfor vigtigt at sikre en Engblomme lokalitet, mens der stadig er en bestand af blomstrende Engblomme. Gruppe Art Krav Lokalitet Planter Engblomme Græsning/slæt Bimosen og Flommen i Sorø Sønderskov 16

17 Engsnarre Engsnarren er ret sjælden i Danmark med de største bestande i hhv. Sønderjylland og Nordjylland. Arten lever i det åbne landskab i græsrige tørvemoser, kærmoser og på sumpede græsrige enge med kun få eller ingen vedplanter. Men den trives også på visse ekstensivt dyrkede landbrugsarealer. Op gennem 1900-tallet, frem til omkring 1970 erne, gik bestanden i Danmark og resten af Europa voldsomt tilbage på grund af ændret landbrugsdrift. Driften blev mere intensiv og fugtige enge blev drænet. Endvidere er tidspunktet for høslæt blevet ændret til at foregå stadigt tidligere på året, hvor ynglende Engsnarre er mest følsom for forstyrrelse. Engsnarren forekommer i Sorø Kommune særligt i den nordlige del bl.a. i Kongemosen, Verup Mose og ved Maglebjerg, samt mod syd i Tamosen ved Tystrup Sø. Gruppe Art Krav Lokalitet Fugle Engsnarre Moser og enge uden vedplanter Kongemosen, Verup mose, Maglebjerg, Dianalund, Sorø, Tamosen Planter Kær-Fnokurt Lysåbne mudrede moser Nord for Garbølle Mose Kær-Fnokurt Kær-Fnokurt trives i dunhammer-høj sødgræs-rørsump og er særlig hyppig i tørre somre med lav vandstand. Planten har tidligere været almindelig udbredt i det meste af landet, men er i dag regional ansvarsart med otte kendte voksesteer i Vestsjælland - heraf tre i Sorø Kommune: Garbølle Mose, Tuel Sø og langs Tuel Å. 17

18 Hasselmus Hasselmusen fi ndes på Midt- og Sydsjælland, i den østlige del af Jylland og på Sydfyn. Hasselmusen foretrækker kratskov, uforstyrrede skovbryn og ung løvskov med bærbuske og bregner som undervegetation. Undervegetationen er særdeles vigtig, da hasselmusen fi nder sin føde her og yderst sjældent færdes henover åbent terræn. Intensivering af skovdriften, mangel på krat og erstatning af løvtræer med nåletræer giver betragteligt forringede levevilkår for hasselmusen. I Sorø Kommune er hasselmusen kendt fra Feldskov, Horsebøg, Nyrup Skov, Det Plessenske Overdrev og Tystrup Overdrev. S k o v - o g k r a t l e v e n d e a r t e r Gruppe Art Krav Lokalitet Pattedyr Hasselmus Løvskov, uforstyrrede skovbryn Feldskov, Horsebøg, Nyrup Skov, Det Plessenske Overdrev og Tystrup Overdrev Pattedyr Troldfl agermus Ældre løvskov Filosofgangen, Flommen og Bromme plantage Pattedyr Dværgfl agermus Hule træer i løvskove til overvintring og til at yngle i Filosofgangen, Flommen og Bromme plantage Pattedyr Vandfl agermus Hule træer i løvskov til at yngle i Filosofgangen, Flommen og Bromme plantage Pattedyr Brunfl agermus Hule træer i løvskove til overvintring og til at yngle i Filosofgangen, Flommen og Bromme plantage Pattedyr Sydfl agermus Hule træer i løvskove Bromme plantage Fugle Havørn Gl. løvskov nær kyst og sø Suserup skov Planter Sværd-skovlilje Lysåben løvskov Broby Vesterskov Planter Skov-kohvede Skovbryn Bromme Plantage Svampe Glat ildporesvamp Dødt løvtræ, birkesumpe Flommen Svampe Ege-spejlporesvamp Gamle, levende egetræer Sorø, Filosofgangen, Suserup skov Svampe Dråbehat Løvskov på ler el. kalk Filosofgangen Insekter Eremit Løvskov, hule træer Filosofgangen 18

19 Strandtudse Strandtudsen er tilknyttet lavvandede, solbeskinnede vandhuller, der ofte udtørrer henover sommeren, og med lav eller ingen bredvegetation. Den holder gerne til, hvor der er græssende dyr, som kan holde opvækst af krat og rørskov nede. Bestanden er gået kraftigt tilbage i Danmark på grund af dræning og ophør af græsning. Den fi ndes især på strandenge langs kysterne, men også på steder med en vis grad af forstyrrelse af jordbunden. I Sorø Kommune er det især i råstofgrave, hvor småsøer fi ndes sammen med varme skrænter og lysåben vegetation. Den fi ndes i råstofgravene omkring Munke Bjergby, som den eneste indlandsbestand på Sjælland. Kommunen har gennemført et naturplejeprojekt med gravning af vandhuller til strandtudsen omkring Bromme plantage i perioden (se kort 3 Indsatsområde for Strandtudse).Tystrup Sø. Gruppe Art Krav Lokalitet Padder Strandtudse Lave vandhuller Råstofgrav v. Munke-bjergby Padder Løvfrø Rene vandhuller, skovbryn, levende hegn Stenstrup, Suserup skov Løvfrø Løvfrøen har tidligere været udbredt i det meste af landet, men fi ndes nu overvejende i Sydøstjylland, Als, Lolland, Sydsjælland og Bornholm. Efter genudsættelse ved Aarhus og på Antvorskov Øvelsesterræn ved Slagelse fi ndes den nu der i fi ne bestande. I yngletiden har løvfrøen behov for solbeskinnede vandhuller med rent vand uden fi sk og ænder. Om sommeren, uden for yngletiden, trives løvfrøen i et varieret landskab med levende hegn, skovbryn og haver, hvor den opholder sig i buske og urter med sol på. Den største trussel har været opfyldning af vandhuller, men i dag, hvor mange lodsejere får gravet småsøer, er den største trussel tilgroning, gødningspåvirkning, fodring af ænder og udsætning af fi sk. Sorø Kommune har gravet vandhuller til løvfrøer i den sydlige del af kommunen i tilknytning til lignende indsatser syd for Tystrup Sø i Næstved Kommune og på Naturstyrelsens arealer ved Suserup (se kort 3 Indsatsområde for løvfrø). 19

20 4. M E T O D E T I L V U R D E R I N G A F N AT U R K VA L I T E T Formålet med at værdisætte natur er at få identifi ceret, hvilke naturområder der har størst naturkvalitet og hvor de sjældne dyr og planter fi ndes i Sorø Kommune. Naturkvaliteten i naturområderne er blevet estimeret ud fra planter (botanisk artsdiversitet), suppleret med udpegning af levesteder for sjældne og truede arter af padder, svampe, pattedyr og ynglefugle er værdisat. Alle arter indenfor en gruppe (planter, svampe, pattedyr, padder og ynglefugle) har fået en værdi, som er samlet i værdiklasser for at give en overskuelig visualisering af naturkvaliteten på kort. Værdisætningen kan blandt andet bruges til at prioritere den kommunale naturplejeindsats, ved at udpege de områder med størst naturværdi, hvor der er et særligt behov for at evaluere og sikre arealets tilstand. Datagrundlag for værdisætning af naturen Værdisætning og udarbejdelse af kortmateriale for naturlokaliteter i Sorø Kommune er foretaget ved hjælp af oplysninger fra fl ere kilder. Oplysninger indsamlet før år 2002 er fravalgt, da for gamle data kan give et misvisende billede af naturens tilstand i dag. Da udtræk af data foregik sidst i 2012, er der hentet data genereret fra januar 2002 og frem til november Dog er der medtaget overvågningsdata for hasselmus (Muscardinus avellanarius) dateret til november Data til naturkvalitetsplanen er skaffet ved besigtigelser foretaget af Sorø Kommune, tidligere Vestsjællands Amt (hentet fra Naturdata på Danmarks Miljøportal), samt fra fagpersoners afrapportering på fl agermus, hasselmus og strandtudse. Endvidere er der inddraget kvalitetssikrede data fra Danmarks svampeatlas www. svampe.dk/atlas, Fugle og Natur og Dansk Ornitologisk Forening Data fra disse databaser er indsamlet af enkeltpersoner, der indberetter deres observationer af artsfund til en af de nævnte hjemmesider, hvorefter observationerne kvalitetssikres af fagkyndige. Indberetningen af artsfund til en af de nævnte hjemmesider foretages af borgere, med en interesse for natu- 20

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov.

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov. Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte Storstrøms Amt 2006 Rødehøj Bonderød Enghavehuse Smerupgård Fodgård Værløse Pilevængegård Tågerup Hildeskovgård Spjellerupgård Spjellerup

Læs mere

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplan 2013-2030. www.naturogmiljoe.dk

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplan 2013-2030. www.naturogmiljoe.dk Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Naturkvalitetsplan 2013-2030 www.naturogmiljoe.dk 2 n a t u r k v a l i t e t s p l a n Indholdsfortegnelse Kap. 1 Indledning... 4 1.1 Naturens aktuelle tilstand

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø

Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø Naturkvalitetsplan 2009 Natur, teknik og miljø Indhold Hvorfor en naturkvalitetsplan? 4 Lovområder og internationale forpligtelser 8 Naturen i Syddjurs Kommune 12 Naturområdernes værdisætning 18 Naturområdernes

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads.

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. I har søgt om tilladelse til vægge til afskærmning i forhold til flugtskydning samt

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Klima, Energi og Bygningsministeriet Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen

ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen Kolofon Titel: Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Natura 2000-område nr. 93 Habitatområde H82 Fuglebeskyttelsesområde F66 Emneord:

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Titel: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Udgivet i 2010 af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Natura 2000-plan 2010-2015 Knudegrund Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Natur og overfladevand - Fagnotat, februar 2012 Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Martin Hesselsøe, Per Klit Christensen, John Frisenvænge, Amphi Consult ApS, og Maria Christensen,

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Postadresse: Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Nat Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. Tilladelse til

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile

Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile Helsingør kommune, april 2013 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Fredningens formål... 3 Baggrund og beskrivelse af fredningsområdet... 3 Fredningsområdets

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

At styrke naturgrundlaget i området med fokus på vådområder (vandløb, vandhuller, søer, enge, moser, nor).

At styrke naturgrundlaget i området med fokus på vådområder (vandløb, vandhuller, søer, enge, moser, nor). Indsatsområdets navn: Vandløb, vandhuller, søer, ferske enge, moser og nor. NB: I hvert enkelt felt herunder er der plads til al den tekst, du ønsker. Feltet vokser i takt med, at du skriver! Kort/billede

Læs mere

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 541 TRYKSAG 457 Titel: Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved

Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved Indholdsfortegnelse: Formål med miljøvurderingen...1 Ikke teknisk resumé....1 Bilag IV-arter....2 Befolkning, sikkerhed

Læs mere

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015 Mogens Lauridsen Nedre Hestlundvej 10 7430 Ikast 5. august 2015 Landzonetilladelse til etablering af en ny tilbygning med beboelse og garage/værksted på matr. nr. 15et, Tulstrup By, Ikast, beliggende ved

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Fremtidens natur i Randers Kommune

Fremtidens natur i Randers Kommune Fremtidens natur i Randers Kommune Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har efter kommunalreformen afdelinger i alle landets kommuner. Foreningens

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

Efterfølgende tilladelse til fjernelse af beskyttet mose mod etablering af erstatningsareal på Pebringsvej 21, 8700 Horsens

Efterfølgende tilladelse til fjernelse af beskyttet mose mod etablering af erstatningsareal på Pebringsvej 21, 8700 Horsens Ejendomsselskabet Annasminde Aps Annasmindevej 26 8700 Horsens Plan og Natur Tjørnevej 6-10 7171 Uldum T: 7975 5000 F: www.hedensted.dk D: 7975 5692 M: peder.nygaard@hedensted.dk Sagsnr. 1793327 Doknr.

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere