Naturpolitikken Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1"

Transkript

1 Naturpolitikken Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :10:31

2 Forord Med denne naturpolitik ønsker Sønderborg Kommune at sætte scenen for en måde at bruge naturen på, der samtidig sikrer, at vilde dyr og planter får bedre vilkår og mulighed for at brede sig. Et godt udgangspunkt for dette er at betragte naturen som en vært. Hermed bliver vi mennesker gæster i naturen, hvor vi skal opholde os med respekt for og anerkendelse af værtens behov. Værten - naturen - kan anvise steder, hvor vi kan udfolde vores behov for at gå tur med hunden eller udfolde os på mountainbike, hvis vi samtidig respekterer, at der også er behov for mere stille områder, hvor dyr og planter ikke bliver forstyrret. Afhængig af vores natursyn vil der være mange meninger om, hvad natur er og hvordan vi skal behandle den. Sønderborg Kommune ønsker at sætte naturen i centrum. Der skal være plads og rum til alle de rigtige steder. Vi vil bruge naturens rum og muligheder med omtanke. Vi skal handle på den bæredygtige måde Hans Robert Westborg på Sønderborg Badestrand Naturpolitikken danner grundlag for formulering af mål, konkrete indsatser og handlingsplaner. Naturpolitikken skal tænkes ind alle steder, der berører vores natur. Den er kommunens strategi og prioriteringsgrundlag for naturforvaltningen. Erik Lauritzen Borgmester Sønderborg er jo smukt beliggende. Der er meget natur og meget vand. Det kunne være dejligt at være pensionist her i Sønderborg Kommune Bruce Martin i Gråsten skovene Når jeg møder turister, synes de, der er så pragtfuldt her i Sønderborg, fordi der er en anden farve det har noget med luften, vandet og solen at gøre. Ligesom et nyt maleri hver dag Karin Jensen i Sønderskoven Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :10:45

3 Vision Sønderborg Kommune vil have bedre og mere natur, der hænger sammen til gavn for mangfoldigheden af dyr og planter. Naturgenopretning sker til gavn for naturen og til glæde for naturturismen, friluftslivet og borgernes sundhed. Vi vil sikre fremtidige generationer en varieret natur. Kommuneplan Baggrund I Sønderborg Kommune er der rige muligheder for at nyde og bruge naturen. Presset på den danske natur er stort, hvad enten vi ønsker at udnytte, bruge eller nyde den. Det skaber behov for at beskytte vores natur, for at sikre, at vores efterkommere også får gavn af en mangfoldig natur. Sønderborg Kommune skal sikre naturen bedst muligt i overensstemmelse med de danske love, de statslige natur- og vandplaner, EU s direktiver og de internationale aftaler. Det betyder blandt andet, at vi værner om de gode levesteder for dyr og planter. I Kommuneplan tog Sønderborg Kommune det første skridt til en naturpolitik ved at formulere en vision for naturen i kommunen. Sønderborg Kommune ønsker, at naturpolitikken danner grundlaget for at bevare, forbedre og genskabe naturen og for at skabe bedre sammenhæng mellem en opsplittet natur til gavn for den biologiske mangfoldighed. For borgeren skal naturpolitikken sikre, at kommunen prioriterer indsatsen til fordel for naturen, så fremtidens borgere har muligheder for oplevelser i en natur med større kvalitet. Sønderborg Kommune vil tage ansvar for at samordne naturindsatsen. Arbejdet sker i en god dialog og i et styrket samarbejde med borgere, landsbylaug, erhverv og interesseorganisationer. Sønderborg Kommune vil i forvaltningen af naturen gerne tænke i helheder og se muligheder i de nye udfordringer, der vil komme Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :10:47

4 Naturpolitikken I Sønderborg Kommune skal der være tryghed for, at naturen har det godt. Det gør vi ved at sikre eksisterende natur og arbejde for at skabe bedre og mere sammenhængende natur til gavn for de dyr og planter, der hører hjemme i dansk natur. Sønderborg Kommune bevarer, plejer og genskaber naturværdier og områder til fordel for et rigt dyre- og planteliv. Borgere og besøgende skal have mulighed for at opleve og bruge en varieret natur Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :10:52

5 Naturpolitikkens formål Formålet med naturpolitikken er at omsætte Sønderborg Kommunes vision for naturen til handlinger og koordinere aktiviteter for at sikre en helhedsorienteret naturindsats i kommunen. Nøgleord for naturpolitikken: Tryghed Alle skal have tryghed for, at Sønderborg Kommune prioriterer indsatsen for naturen. Bevare Sønderborg Kommune bevarer den eksisterende natur. Kommunen arbejder med naturen ud fra princippet om at sikre det med størst værdi først. (Se Brandmandens lov). Forbedre Sønderborg Kommune skaber bedre natur gennem naturpleje og restaurering af eksisterende naturområder. Sammenhæng Sønderborg Kommune skaber bedre sammenhæng til gavn for spredningen af vilde dyr og planter. Mange naturarealer er i dag små og ligger langt fra hinanden. De store afstande mellem naturområderne gør bestandene af vilde dyr og planter sårbare overfor forstyrrelser og forhindrer spredningen af dyr og planter mellem arealerne. Genskabe Sønderborg Kommune arbejder for, at genskabe natur, hvor der er størst potentiale for en rig natur. Oplevelser En forskelligartet og rig natur af høj kvalitet (se Naturkvalitet) giver større muligheder for mangfoldige oplevelser. Sønderborg Kommune gør naturen synlig og tilgængelig for borgere og besøgende i respekt for naturen. Ansvar Sønderborg Kommune tager ansvar for at skabe gode betingelser for den biologiske mangfoldighed. Sønderborg Kommune har som myndighed ansvar for bestemmelser på naturområdet, hvis samlede formål er at bevare og forbedre naturen. Indsatsen for naturen i Sønderborg Kommune er ikke kun et kommunalt ansvar, men også et ansvar for interesseorganisationer, erhverv og den enkelte borger. Samarbejde Sønderborg Kommune vil sammen med borgere, virksomheder, stat, fonde, organisationer og andre løfte opgaverne på naturområdet, så naturpolitikken kan blive til virkelighed. Det er den enkelte, der har ansvaret for at bevare naturen Svend Iversen i Skovmose Man skal få den enkelte til at forstå, hvor meget det betyder, at man tager vare om det her. Start ved dig selv! Hans Robert Westborg på Sønderborg Badestrand Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :10:54

6 Brandmandens lov At bruge Brandmandens lov i naturforvaltningen understreger erkendelsen af, at resultatet bliver bedre, når man bevarer eksisterende natur med høj naturværdi i forhold til at skabe nye naturområder, hvor værdien først indfinder sig om mange år. Brandmanden starter med at sprøjte vand dér, hvor det ikke brænder, så han bevarer det, der endnu er uskadt. Derefter tager han fat på selve branden for at minimere skaderne. Og først når branden er slukket, kan man tage fat på at genopbygge og forny. Når det drejer sig om naturforvaltning, vil den prioritering, der giver mest natur og biodiversitet for indsatsen, være: at bevare den endnu uskadte og værdifulde natur. Det er i de allerede eksisterende naturområder, at hovedparten af plante- og dyrearterne findes. at reducere de negative påvirkninger og beskytte mod skadelige indgreb. Det kan være invasive arter, tilgroning, dræning og tilførsel af næringsstoffer. at genoprette og udvide delvist ødelagte områder. at etablere ny natur. Først når tilstanden i den bestående natur er gunstig, kan det give mening at etablere ny natur. Ny natur kan også binde allerede eksisterende natur sammen og dermed hjælpe den eksisterende natur Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :10:57

7 Natursyn Vi har alle vores eget individuelle syn på naturen. Selve ordet natur har flere betydninger og tillægges forskellig værdi alt efter, hvem man spørger. Natursynet hænger sammen med de værdier og normer, der er en del af vores kulturarv, og de er ofte mere eller mindre ubevidste. Det moderne menneske har derfor ikke blot ét bestemt natursyn. God natur er, når jeg kan bruge den. Det hænger sammen med, om der ligger et eller andet funktionelt i den. Eller noget æstetisk Ole Stavn Nogle vil mene, at naturen kun har værdi, når vi kan bruge den til noget, der gavner os mennesker. Andre vil mene, at naturen har en værdi i sig selv. Der er derfor mange forskellige meninger om, hvordan vi skal bruge, behandle og udnytte naturen. De organismer, der er mest trængte, er også dem der er mest sårbare overfor ændringer i levesteder. Mennesket derimod kan bedre tilpasse sig. Vi er i stand til at tilpasse omgivelserne til vores behov. Behov, holdninger og værdier flytter sig med samfundets udvikling. Skift i holdninger og værdier er en konstant udfordring og trussel for naturen. Der skal lidt skov og natur til, før man synes, der er flot og tænker, at her vil jeg gerne være Det bedste afsæt for en langsigtet forvaltning af naturen er at tage afsæt i naturens egne behov. Bjarne Schmidt Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :11:00

8 Natur Naturpolitikken for Sønderborg Kommune anvender begrebet natur som det fysiske landskab med dyr og planter. Naturen er det afgørende livsgrundlag for mennesker. Mennesket kan opfattes som en del af naturen. Vi er også den dominerende livsform på jorden. Mange af de faktorer, som i dag begrænser levestedernes egnethed for dyr og planter, er menneskeskabte. Derfor måles naturens kvalitet blandt andet ud fra, hvor meget mennesker forstyrrer naturen. I Danmark har vi ikke længere uberørt natur. Det giver dog stadig mening at bruge den uberørte, den oprindelige og den vilde natur som udtryk for den højeste naturkvalitet. Naturens kvalitet kan beskrives og vurderes ud fra fire forskellige parametre. Det er vildhed, oprindelighed, ægthed og kontinuitet (se Naturkvalitet). Natur kan opdeles i oprindelig natur, som er uforstyrret af mennesket og sekundær natur (kultur-natur), som er afhængig af en fortsat og ensartet menneskelig arealdrift. Endelig er der de dyrkede arealer, hvor vilde dyr og planter kontinuerligt indfinder sig, hvor betingelserne gør det muligt. Levende organismer indtager de levesteder, hvor de er bedst egnet til at leve, og hvor de har en konkurrencefordel. Naturen er i konstant forandring. Nogle dele af naturen ændres hurtigt og andre ændres langsomt. Arealer med organismer, som kan leve side om side i et fællesskab, kaldes for biotoper. Biotoper kan defineres ud fra de planter, som er typiske for naturtypen. Mange biller og larver har jo ikke en chance for at overleve, hvis man bare fjerner alt der er råddent og ikke ser ordentligt ud Bjarne Schmidt Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :11:01

9 Naturkvalitet Naturens kvalitet kan beskrives og vurderes ud fra fire forskellige parametre: Vildhed, oprindelighed, ægthed og kontinuitet: Vildhed Vildhed er den frie udfoldelse af de naturlige processer uden menneskelige påvirkninger. For landskabet betyder det fri dynamik for blandt andet vand og vind. I det moderne landskab er denne dynamik reduceret for at kunne udnytte jordressourcen mere kontrolleret med sigte på større udbytte. Naturpleje kan tilføre landskabet noget af den forsvundne vildhed gennem en forstyrrelse, der efterligner de naturlige processer. Vildheden giver også mulighed for, at arter indvandrer og uddør lokalt uden menneskelig regulering. Eksempel: Strandenge, som bliver oversvømmet med havvand domineres af lave urter, der tåler saltpåvirkning. Ved inddæmning reduceres saltpåvirkningen og arealerne udvikler sig på langt sigt til skov. Naturpleje med græsning og vinteroversvømmelser kan fastholde arealet som strandeng ved at efterligne de naturlige processer. Oprindelighed Oprindelighed er et mål for, om arterne er indvandret af sig selv uden menneskelig påvirkning. Disse arter kaldes naturligt hjemmehørende. Landskaber kan også være oprindelige og uforstyrrede. Enkelte dele af landskabet henligger stadig, som istiden skabte det. Kyststrækninger uden kystsikring og anden menneskelig forstyrrelse er et andet eksempel på oprindelig natur. Derudover er der stadig oprindelige stenrev og højmoser, som opstod før mennesket kom til Danmark. Eksempel: Det er vanskeligt at genskabe oprindelighed. I det omfang det er muligt at genskabe naturlige processer, vil graden af oprindelighed stige over tid. Det er også muligt at restaurere landskaber i større eller mindre grad. Arealer som ved naturens kræfter får åbne flader, kan være oprindelige fra starten. Det kan være skred ved kystskrænter. Ved råstofgrave kan arealer efterlades til natur som åbne flader med fri og naturlig indvandring. Det kan udgøre en efterligning af de naturlige processer. Forsættes Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :11:01

10 Autenticitet Autenticitet er et mål for, hvor ægte naturen er. Selvsået er således mere ægte end udsået. Menneskeskabte landskaber kan således godt have et autentisk dyre- og planteliv. Ved at fjerne menneskeskabte forhindringer for naturen øges autenticiteten, da de naturlige processer styrkes. Når et areal påvirkes med for eksempel sprøjtemidler, mindskes arealets ægthed, da det ikke er en naturlig proces. Eksempel: Naturkvaliteten for arealer med frilagt jord kan øges ved at lade arter indvandre af sig selv i stedet for at udså en frøblanding. Ligeledes kan et vandløb få højere naturkvalitet, hvis det selv finder sit leje gennem terrænet. Kontinuitet Kontinuitet er et mål for både tiden, det tager for et naturligt system at komme i balance, og sammenhængen i naturarealer. Naturkvaliteten stiger, jo længere tid et areal har været uberørt eller haft en vedvarende drift. Tiden er en afgørende faktor for, at arter kan indvandre til lokaliteten af sig selv. Det kan tage lige fra 30 til 1000 år at opnå en balance, hvor de enkelte levesteder er indtaget af arter, der er bedst egnet. For at arterne kan indfinde sig gennem naturlig spredning, skal der være tilstrækkelig kontinuitet i naturens udbredelse. Naturen skal hænge sammen. Nogle arter spredes blot få meter af gangen og kræver fysisk sammenhængende naturarealer. Andre mere mobile arter spredes over længere afstande og kan derfor indvandre til mere isolerede naturarealer til øer i landskabet. Eksempel: Da udviklingstiden er af stor betydning for arealernes indhold af arter, vil opretholdelse af driften på eksempelvis gamle overdrev og enge have stor betydning. Derudover vil en fortsat udbygning og bevarelse af biologiske spredningsveje korridorer øge hastigheden for, hvor hurtigt et areal bliver koloniseret af de naturligt hjemmehørende arter. Mennesket skaber en lang række barrierer for spredningen af dyr og planter Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :11:01

11 Det skal naturpolitikken føre til! Vision Kommuneplan Statens udmeldinger Naturpolitik Borgernes ideer Naturkvalitetsplan for naturtyper og spredningskorridorer Naturhandlingsplan Naturforvaltningsopgaver Politisk prioriterede opgaver High Nature Value-kort Grundlag for prioritering af tilskud Det Grønne Danmarkskort Konkrete naturindsatser og projekter Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :11:01

12 Citaterne er fra interviews med borgere mødt i naturen Sønderborg Kommune Land og Natur Rådhustorvet Sønderborg Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :11:02

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Internationale naturbeskyttelsesområder

Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares

Læs mere

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU 18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

Læs mere

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Holdningspapir om naturpolitik

Holdningspapir om naturpolitik Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen?

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016

Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016 Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016 Storplettet perlemorssommerfugl Løvfrø Overdrev ved stråruplund i nærheden af Skamlingsbanken Dagsorden Kl. 15.00 kl. 15.05 Kl. 15.30 Kl. 16.00

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog

- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog Grønt Danmarkskort - set med kommunale briller Lars Linneberg, biolog set med kommunale briller AGENDA Hvad er Grønt Danmarkskort? Ikast-Brande Kommune Fra regionplan til kommuneplan Forslag til nye udpegninger

Læs mere

Naturstrategi udkast 2

Naturstrategi udkast 2 Naturstrategi udkast 2 6. februar 2012 Forord Faaborg-Midtfyn kommune Øhavet, de store skove og søer, de bakkede landskaber og de mange kulturhistoriske perler er måske kommunens største aktiver. Kommunen

Læs mere

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders Christiansborg 2. April, 2003 Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders rgeskemaundersøgelsegelse Berit C. Kaae & Lene Møller M Madsen Skov & Landskab (FSL) bck@fsl fsl.dk

Læs mere

Grøn struktur i og omkring Skjoldungelandet: Eksisterende naturindhold

Grøn struktur i og omkring Skjoldungelandet: Eksisterende naturindhold Grøn struktur i og omkring Skjoldungelandet: Eksisterende naturindhold Laura Emilie Beck og Anne-Marie C. Bürger, Biomedia April/oktober 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Resumé... 3 Karakteristik

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Natura 2000 planer

Natura 2000 planer Natura 2000 planer 2016 2021 Natura 2000 planer 2016 2021 Nye tiltag i Natura 2000 planlægningen Nye tiltag i Natura 2000 planlægningen 1 Hvorfor Natura 2000-planlægning? DK skal sikre og forbedre den

Læs mere

Natura 2000-indsatsen

Natura 2000-indsatsen Natura 2000-indsatsen Natura 2000-indsatsen Flemming Bach Thisted Kommune Natur- & Miljøafdelingen Hvad Hvor Løsninger Hvad Hvor Løsninger Hvad 246 Udmøntning af. EU s Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektiv

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Naturplan Danmark. - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1

Naturplan Danmark. - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Naturplan Danmark - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Naturplan Danmark - en langsigtet masterplan for Danmarks natur Bedre og mere sammenhængende natur - LIFE-projekter- fokus sammenhæng

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Grønne Projekter 2014. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Grønne Projekter 2014. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Grønne er 2014 www.naturogmiljoe.dk Grønne er 2014 Indhold Indledning... 2 Grønne er 2014... 2 3. beskrivelser 2013... 5 3.1 Naturgenopretning og naturpleje...

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Næste generation af vand og naturplaner

Næste generation af vand og naturplaner Næste generation af vand og naturplaner H.C. Østerby Borgmester, Holstebro Kommune Medlem af KL udvalg for Teknik og Miljø 1 Hvor er vi lige nu? Vandplaner Ugyldige pga. manglende høring (8 dage). Vi venter

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Golfbaner og vand Søer og vand

Golfbaner og vand Søer og vand Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød

Læs mere

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats 2012-2015 Ved chefkonsulent Troels Garde Rasmussen, KL trr@kl.dk, tlf. 3370-3803 Politisk temadag 13. april 2012 i Vejle Proces - tidsplan

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på

Læs mere

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Det Grønne Råd Onsdag den 20. april 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Status for Naturplaner 2016-2021

Læs mere

Databaseret naturforvaltning

Databaseret naturforvaltning Databaseret naturforvaltning FOTO: JESPER FREDSHAVN En generel metode til vurdering af naturtilstand Hvor der er behov for en vurdering af tilstand og udvikling i naturindhold Den kommunale naturforvaltning

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse Titel: Strategisk MiljøVurdering Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021. Ebbeløkke Rev Natura 2000-område nr. 243 Habitatområde nr. 243 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet rundt om Als Natura 2000-område nr. 197, Habitatområde H173 Fuglebeskyttelsesområde F64 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Flensborg

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

Natura 2000 planlægning

Natura 2000 planlægning Natura 2000 planlægning 2016-21 Naturstyrelsen: Vadehavet, Trekantsområdet, Sønderjylland og Blåvandshuk Dagsorden Velkomst Hvad er Natura 2000? En kort introduktion til Natura 2000 og begreberne. Hvem

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand

Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand Elementer i natur- og miljøforvaltningen Hvem gør hvad? Amt Overvågning (vidensindsamling)

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder.

Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i Guldborgsund Kommune Sven Aabolt Christensen Skovby Tværvej 32 4840 Nørre Alslev Tlf.: 5443 3352/4092 7065 Mail: sven@aabolt.dk og guldborgsund@dn.dk 24.05.12. Guldborgsund

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Mål og ønsker til naturplejen

Mål og ønsker til naturplejen Mål og ønsker til naturplejen -og nogle konkrete initiativer fra Naturstyrelsen Oplæg til Videncentret for Landbrugs temadag om naturpleje 26. november 2013 Søren Hald, Naturstyrelsen Ringkøbing. Rammer

Læs mere

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Tilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017

Tilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017 Tilgang og principper for Grøn Strategi Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017 Byudvikling Pres på arealer/fortætning / stigende grundpriser Udviklingsbehov Klimatilpasning Udviklingsbehov Sundhed fysisk

Læs mere

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af

Læs mere