Naturpolitikken Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1
|
|
- Robert Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturpolitikken Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :10:31
2 Forord Med denne naturpolitik ønsker Sønderborg Kommune at sætte scenen for en måde at bruge naturen på, der samtidig sikrer, at vilde dyr og planter får bedre vilkår og mulighed for at brede sig. Et godt udgangspunkt for dette er at betragte naturen som en vært. Hermed bliver vi mennesker gæster i naturen, hvor vi skal opholde os med respekt for og anerkendelse af værtens behov. Værten - naturen - kan anvise steder, hvor vi kan udfolde vores behov for at gå tur med hunden eller udfolde os på mountainbike, hvis vi samtidig respekterer, at der også er behov for mere stille områder, hvor dyr og planter ikke bliver forstyrret. Afhængig af vores natursyn vil der være mange meninger om, hvad natur er og hvordan vi skal behandle den. Sønderborg Kommune ønsker at sætte naturen i centrum. Der skal være plads og rum til alle de rigtige steder. Vi vil bruge naturens rum og muligheder med omtanke. Vi skal handle på den bæredygtige måde Hans Robert Westborg på Sønderborg Badestrand Naturpolitikken danner grundlag for formulering af mål, konkrete indsatser og handlingsplaner. Naturpolitikken skal tænkes ind alle steder, der berører vores natur. Den er kommunens strategi og prioriteringsgrundlag for naturforvaltningen. Erik Lauritzen Borgmester Sønderborg er jo smukt beliggende. Der er meget natur og meget vand. Det kunne være dejligt at være pensionist her i Sønderborg Kommune Bruce Martin i Gråsten skovene Når jeg møder turister, synes de, der er så pragtfuldt her i Sønderborg, fordi der er en anden farve det har noget med luften, vandet og solen at gøre. Ligesom et nyt maleri hver dag Karin Jensen i Sønderskoven Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :10:45
3 Vision Sønderborg Kommune vil have bedre og mere natur, der hænger sammen til gavn for mangfoldigheden af dyr og planter. Naturgenopretning sker til gavn for naturen og til glæde for naturturismen, friluftslivet og borgernes sundhed. Vi vil sikre fremtidige generationer en varieret natur. Kommuneplan Baggrund I Sønderborg Kommune er der rige muligheder for at nyde og bruge naturen. Presset på den danske natur er stort, hvad enten vi ønsker at udnytte, bruge eller nyde den. Det skaber behov for at beskytte vores natur, for at sikre, at vores efterkommere også får gavn af en mangfoldig natur. Sønderborg Kommune skal sikre naturen bedst muligt i overensstemmelse med de danske love, de statslige natur- og vandplaner, EU s direktiver og de internationale aftaler. Det betyder blandt andet, at vi værner om de gode levesteder for dyr og planter. I Kommuneplan tog Sønderborg Kommune det første skridt til en naturpolitik ved at formulere en vision for naturen i kommunen. Sønderborg Kommune ønsker, at naturpolitikken danner grundlaget for at bevare, forbedre og genskabe naturen og for at skabe bedre sammenhæng mellem en opsplittet natur til gavn for den biologiske mangfoldighed. For borgeren skal naturpolitikken sikre, at kommunen prioriterer indsatsen til fordel for naturen, så fremtidens borgere har muligheder for oplevelser i en natur med større kvalitet. Sønderborg Kommune vil tage ansvar for at samordne naturindsatsen. Arbejdet sker i en god dialog og i et styrket samarbejde med borgere, landsbylaug, erhverv og interesseorganisationer. Sønderborg Kommune vil i forvaltningen af naturen gerne tænke i helheder og se muligheder i de nye udfordringer, der vil komme Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :10:47
4 Naturpolitikken I Sønderborg Kommune skal der være tryghed for, at naturen har det godt. Det gør vi ved at sikre eksisterende natur og arbejde for at skabe bedre og mere sammenhængende natur til gavn for de dyr og planter, der hører hjemme i dansk natur. Sønderborg Kommune bevarer, plejer og genskaber naturværdier og områder til fordel for et rigt dyre- og planteliv. Borgere og besøgende skal have mulighed for at opleve og bruge en varieret natur Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :10:52
5 Naturpolitikkens formål Formålet med naturpolitikken er at omsætte Sønderborg Kommunes vision for naturen til handlinger og koordinere aktiviteter for at sikre en helhedsorienteret naturindsats i kommunen. Nøgleord for naturpolitikken: Tryghed Alle skal have tryghed for, at Sønderborg Kommune prioriterer indsatsen for naturen. Bevare Sønderborg Kommune bevarer den eksisterende natur. Kommunen arbejder med naturen ud fra princippet om at sikre det med størst værdi først. (Se Brandmandens lov). Forbedre Sønderborg Kommune skaber bedre natur gennem naturpleje og restaurering af eksisterende naturområder. Sammenhæng Sønderborg Kommune skaber bedre sammenhæng til gavn for spredningen af vilde dyr og planter. Mange naturarealer er i dag små og ligger langt fra hinanden. De store afstande mellem naturområderne gør bestandene af vilde dyr og planter sårbare overfor forstyrrelser og forhindrer spredningen af dyr og planter mellem arealerne. Genskabe Sønderborg Kommune arbejder for, at genskabe natur, hvor der er størst potentiale for en rig natur. Oplevelser En forskelligartet og rig natur af høj kvalitet (se Naturkvalitet) giver større muligheder for mangfoldige oplevelser. Sønderborg Kommune gør naturen synlig og tilgængelig for borgere og besøgende i respekt for naturen. Ansvar Sønderborg Kommune tager ansvar for at skabe gode betingelser for den biologiske mangfoldighed. Sønderborg Kommune har som myndighed ansvar for bestemmelser på naturområdet, hvis samlede formål er at bevare og forbedre naturen. Indsatsen for naturen i Sønderborg Kommune er ikke kun et kommunalt ansvar, men også et ansvar for interesseorganisationer, erhverv og den enkelte borger. Samarbejde Sønderborg Kommune vil sammen med borgere, virksomheder, stat, fonde, organisationer og andre løfte opgaverne på naturområdet, så naturpolitikken kan blive til virkelighed. Det er den enkelte, der har ansvaret for at bevare naturen Svend Iversen i Skovmose Man skal få den enkelte til at forstå, hvor meget det betyder, at man tager vare om det her. Start ved dig selv! Hans Robert Westborg på Sønderborg Badestrand Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :10:54
6 Brandmandens lov At bruge Brandmandens lov i naturforvaltningen understreger erkendelsen af, at resultatet bliver bedre, når man bevarer eksisterende natur med høj naturværdi i forhold til at skabe nye naturområder, hvor værdien først indfinder sig om mange år. Brandmanden starter med at sprøjte vand dér, hvor det ikke brænder, så han bevarer det, der endnu er uskadt. Derefter tager han fat på selve branden for at minimere skaderne. Og først når branden er slukket, kan man tage fat på at genopbygge og forny. Når det drejer sig om naturforvaltning, vil den prioritering, der giver mest natur og biodiversitet for indsatsen, være: at bevare den endnu uskadte og værdifulde natur. Det er i de allerede eksisterende naturområder, at hovedparten af plante- og dyrearterne findes. at reducere de negative påvirkninger og beskytte mod skadelige indgreb. Det kan være invasive arter, tilgroning, dræning og tilførsel af næringsstoffer. at genoprette og udvide delvist ødelagte områder. at etablere ny natur. Først når tilstanden i den bestående natur er gunstig, kan det give mening at etablere ny natur. Ny natur kan også binde allerede eksisterende natur sammen og dermed hjælpe den eksisterende natur Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :10:57
7 Natursyn Vi har alle vores eget individuelle syn på naturen. Selve ordet natur har flere betydninger og tillægges forskellig værdi alt efter, hvem man spørger. Natursynet hænger sammen med de værdier og normer, der er en del af vores kulturarv, og de er ofte mere eller mindre ubevidste. Det moderne menneske har derfor ikke blot ét bestemt natursyn. God natur er, når jeg kan bruge den. Det hænger sammen med, om der ligger et eller andet funktionelt i den. Eller noget æstetisk Ole Stavn Nogle vil mene, at naturen kun har værdi, når vi kan bruge den til noget, der gavner os mennesker. Andre vil mene, at naturen har en værdi i sig selv. Der er derfor mange forskellige meninger om, hvordan vi skal bruge, behandle og udnytte naturen. De organismer, der er mest trængte, er også dem der er mest sårbare overfor ændringer i levesteder. Mennesket derimod kan bedre tilpasse sig. Vi er i stand til at tilpasse omgivelserne til vores behov. Behov, holdninger og værdier flytter sig med samfundets udvikling. Skift i holdninger og værdier er en konstant udfordring og trussel for naturen. Der skal lidt skov og natur til, før man synes, der er flot og tænker, at her vil jeg gerne være Det bedste afsæt for en langsigtet forvaltning af naturen er at tage afsæt i naturens egne behov. Bjarne Schmidt Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :11:00
8 Natur Naturpolitikken for Sønderborg Kommune anvender begrebet natur som det fysiske landskab med dyr og planter. Naturen er det afgørende livsgrundlag for mennesker. Mennesket kan opfattes som en del af naturen. Vi er også den dominerende livsform på jorden. Mange af de faktorer, som i dag begrænser levestedernes egnethed for dyr og planter, er menneskeskabte. Derfor måles naturens kvalitet blandt andet ud fra, hvor meget mennesker forstyrrer naturen. I Danmark har vi ikke længere uberørt natur. Det giver dog stadig mening at bruge den uberørte, den oprindelige og den vilde natur som udtryk for den højeste naturkvalitet. Naturens kvalitet kan beskrives og vurderes ud fra fire forskellige parametre. Det er vildhed, oprindelighed, ægthed og kontinuitet (se Naturkvalitet). Natur kan opdeles i oprindelig natur, som er uforstyrret af mennesket og sekundær natur (kultur-natur), som er afhængig af en fortsat og ensartet menneskelig arealdrift. Endelig er der de dyrkede arealer, hvor vilde dyr og planter kontinuerligt indfinder sig, hvor betingelserne gør det muligt. Levende organismer indtager de levesteder, hvor de er bedst egnet til at leve, og hvor de har en konkurrencefordel. Naturen er i konstant forandring. Nogle dele af naturen ændres hurtigt og andre ændres langsomt. Arealer med organismer, som kan leve side om side i et fællesskab, kaldes for biotoper. Biotoper kan defineres ud fra de planter, som er typiske for naturtypen. Mange biller og larver har jo ikke en chance for at overleve, hvis man bare fjerner alt der er råddent og ikke ser ordentligt ud Bjarne Schmidt Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :11:01
9 Naturkvalitet Naturens kvalitet kan beskrives og vurderes ud fra fire forskellige parametre: Vildhed, oprindelighed, ægthed og kontinuitet: Vildhed Vildhed er den frie udfoldelse af de naturlige processer uden menneskelige påvirkninger. For landskabet betyder det fri dynamik for blandt andet vand og vind. I det moderne landskab er denne dynamik reduceret for at kunne udnytte jordressourcen mere kontrolleret med sigte på større udbytte. Naturpleje kan tilføre landskabet noget af den forsvundne vildhed gennem en forstyrrelse, der efterligner de naturlige processer. Vildheden giver også mulighed for, at arter indvandrer og uddør lokalt uden menneskelig regulering. Eksempel: Strandenge, som bliver oversvømmet med havvand domineres af lave urter, der tåler saltpåvirkning. Ved inddæmning reduceres saltpåvirkningen og arealerne udvikler sig på langt sigt til skov. Naturpleje med græsning og vinteroversvømmelser kan fastholde arealet som strandeng ved at efterligne de naturlige processer. Oprindelighed Oprindelighed er et mål for, om arterne er indvandret af sig selv uden menneskelig påvirkning. Disse arter kaldes naturligt hjemmehørende. Landskaber kan også være oprindelige og uforstyrrede. Enkelte dele af landskabet henligger stadig, som istiden skabte det. Kyststrækninger uden kystsikring og anden menneskelig forstyrrelse er et andet eksempel på oprindelig natur. Derudover er der stadig oprindelige stenrev og højmoser, som opstod før mennesket kom til Danmark. Eksempel: Det er vanskeligt at genskabe oprindelighed. I det omfang det er muligt at genskabe naturlige processer, vil graden af oprindelighed stige over tid. Det er også muligt at restaurere landskaber i større eller mindre grad. Arealer som ved naturens kræfter får åbne flader, kan være oprindelige fra starten. Det kan være skred ved kystskrænter. Ved råstofgrave kan arealer efterlades til natur som åbne flader med fri og naturlig indvandring. Det kan udgøre en efterligning af de naturlige processer. Forsættes Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :11:01
10 Autenticitet Autenticitet er et mål for, hvor ægte naturen er. Selvsået er således mere ægte end udsået. Menneskeskabte landskaber kan således godt have et autentisk dyre- og planteliv. Ved at fjerne menneskeskabte forhindringer for naturen øges autenticiteten, da de naturlige processer styrkes. Når et areal påvirkes med for eksempel sprøjtemidler, mindskes arealets ægthed, da det ikke er en naturlig proces. Eksempel: Naturkvaliteten for arealer med frilagt jord kan øges ved at lade arter indvandre af sig selv i stedet for at udså en frøblanding. Ligeledes kan et vandløb få højere naturkvalitet, hvis det selv finder sit leje gennem terrænet. Kontinuitet Kontinuitet er et mål for både tiden, det tager for et naturligt system at komme i balance, og sammenhængen i naturarealer. Naturkvaliteten stiger, jo længere tid et areal har været uberørt eller haft en vedvarende drift. Tiden er en afgørende faktor for, at arter kan indvandre til lokaliteten af sig selv. Det kan tage lige fra 30 til 1000 år at opnå en balance, hvor de enkelte levesteder er indtaget af arter, der er bedst egnet. For at arterne kan indfinde sig gennem naturlig spredning, skal der være tilstrækkelig kontinuitet i naturens udbredelse. Naturen skal hænge sammen. Nogle arter spredes blot få meter af gangen og kræver fysisk sammenhængende naturarealer. Andre mere mobile arter spredes over længere afstande og kan derfor indvandre til mere isolerede naturarealer til øer i landskabet. Eksempel: Da udviklingstiden er af stor betydning for arealernes indhold af arter, vil opretholdelse af driften på eksempelvis gamle overdrev og enge have stor betydning. Derudover vil en fortsat udbygning og bevarelse af biologiske spredningsveje korridorer øge hastigheden for, hvor hurtigt et areal bliver koloniseret af de naturligt hjemmehørende arter. Mennesket skaber en lang række barrierer for spredningen af dyr og planter Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :11:01
11 Det skal naturpolitikken føre til! Vision Kommuneplan Statens udmeldinger Naturpolitik Borgernes ideer Naturkvalitetsplan for naturtyper og spredningskorridorer Naturhandlingsplan Naturforvaltningsopgaver Politisk prioriterede opgaver High Nature Value-kort Grundlag for prioritering af tilskud Det Grønne Danmarkskort Konkrete naturindsatser og projekter Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :11:01
12 Citaterne er fra interviews med borgere mødt i naturen Sønderborg Kommune Land og Natur Rådhustorvet Sønderborg Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd :11:02
Debatoplæg RASKnatur
RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereNATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereNaturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag
Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side
Læs mereDN og Naturprojekter
DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereKommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard
Kommuneplan 2017-2029 Naturtema Grønt Danmarkskort Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard Naturtema KP13 Retningslinjer og udpegninger: Beskyttede naturtyper og diger (og ammoniakfølsom
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik
Læs mereNatur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Læs mereLandskab, kvalitet og demokrati. Finn Arler Aalborg Universitet
Landskab, kvalitet og demokrati Finn Arler Aalborg Universitet Disposition Hvilke natur- eller landskabsværdier er værd at satse på? Hvordan skal valget eller prioriteringen af værdier foretages? Hvilke
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereHvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs merePå den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.
Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.
Læs mereOPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Læs mereKommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde
Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov
Læs mereNaturkommuner Giv naturen plads
Naturkommuner Giv naturen plads Ofte stillede spørgsmål 1. Hvad er formålet projektet? 2. Hvordan bliver man naturkommune? 3. Hvorfor er det vigtigt med en kommunal politik for natur og biodiversitet?
Læs mereNaturpolitik Handleplan
Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2
Læs mereBILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 FOR GRØNT DANMARKSKORT I NYBORG KOMMUNE NYE OG REVIDEREDE OPSLAG
BILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 FOR GRØNT DANMARKSKORT I NYBORG KOMMUNE NYE OG REVIDEREDE OPSLAG Følgende indsættes som nyt opslag under Vision Hovedtemaer og følges af kort over Grønt Danmarkskort
Læs mereInternationale naturbeskyttelsesområder
Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares
Læs merebeskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune
beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mereKommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019
Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereHoldningspapir om naturpolitik
Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereHvad er Grønt Danmarkskort?
Hvad er Grønt Danmarkskort? Kommunerne skal jf. planlovens 11a stk. 2. foretage en række udpegninger i kommuneplanen, som skal sikre sammenhæng i naturen på tværs af kommunegrænser. Samlet vil disse udpegninger
Læs mereFANØ. Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017
FANØ Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017 INDHOLD Fra strategi til kommuneplan 2 Beskrivelse af Grønt Danmarkskort 3 Byrådets målsætning 4 2 Fra strategi til kommuneplan Fanø Byråd har vedtaget
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen
Læs mereKommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur
Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne
Læs mereKap Biologiske Interesser
Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår
Læs mereNatura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereNaturprojekt Nordals, Naturpleje på Strandenge på Nordals ref nr A-108
15. Juni Fonden Arboretet Sønderborg den 10. december 2015 Kirkegårdsvej 3A 2970 Hørsholm Orientering - midtvejdsevaluering Naturprojekt Nordals, Naturpleje på Strandenge på Nordals ref nr. 2014-A-108
Læs mereNatura 2000-plan
Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereUdarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereVand og natur på den lokale dagsorden
Kommunerne gør klogt i at sætte vand og natur på dagsordenen allerede i år, hvis de vil være med til at præge rammerne for den fremtidige vand- og naturindsats, inden staten lægger dem fast i 2007-2009.
Læs mereSTRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Læs mereTilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning
Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper
Læs mereGRØNT DANMARKSKORT ORIENTERING AF DET GRØNNE RÅD. Merete Hvid Dalnæs Odense Kommune
GRØNT DANMARKSKORT ORIENTERING AF DET GRØNNE RÅD Merete Hvid Dalnæs Odense Kommune INDHOLD Hvor i processen er vi nu? Kommuneplan 2020 (arbejdstitel) Hvad siger staten om Grønt Danmarkskort Odense Kommunes
Læs mereNyt Naturråd skal udpege Grønt Danmarkskort Se de nuværende udpegninger og hvordan de skal administreres
Nyt Naturråd skal udpege Grønt Danmarkskort Se de nuværende udpegninger og hvordan de skal administreres - Hvor skal landbruget være i fremtiden? Hvad laver Naturrådet? Naturrådet skal komme med anbefalinger
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen?
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan
Læs mereFormålet med Grønt Danmarkskort ses i bemærkningerne til lovforslaget af den vedtagne planlov i :
Formålet med Grønt Danmarkskort Formålet med Grønt Danmarkskort ses i bemærkningerne til lovforslaget af den vedtagne planlov i 2017 1 : Under pkt. 2.4.2.1: Indsatsen for større og bedre sammenhængende
Læs mereVelkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016
Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016 Storplettet perlemorssommerfugl Løvfrø Overdrev ved stråruplund i nærheden af Skamlingsbanken Dagsorden Kl. 15.00 kl. 15.05 Kl. 15.30 Kl. 16.00
Læs mereSigne Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll
IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI
Læs merePRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen
FOTO: JESPER FREDSHAVN DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Jesper Fredshavn, DMU, AU Plantekongres 2011 PRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen En generel metode til vurdering af naturtilstand
Læs mereNotat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Læs mere- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog
Grønt Danmarkskort - set med kommunale briller Lars Linneberg, biolog set med kommunale briller AGENDA Hvad er Grønt Danmarkskort? Ikast-Brande Kommune Fra regionplan til kommuneplan Forslag til nye udpegninger
Læs mereStrategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune
Strategi for natur og friluftsliv Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereAFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018
AFDELING FOR PLAN OG BY Høringfrist 28. september 2018 vordingborg.dk INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG Solcelleanlæg som klimaindsats Indledning Produktion af vedvarende energi er
Læs mereNationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier
Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver Friluftslivet i Danmark 2018 - mål, midler og værdier Nationalparkchef Anders Bülow 8. maj 2018 Nationalparker i verden Områder med enestående
Læs mereBilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode
Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.
Læs mereHoldninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders
Christiansborg 2. April, 2003 Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders rgeskemaundersøgelsegelse Berit C. Kaae & Lene Møller M Madsen Skov & Landskab (FSL) bck@fsl fsl.dk
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereSTRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereNaturkommuner. Oplæg v. Samrådsinspirationsdag 27. januar Af Ann Berit Frostholm, Projektleder. Kontakt: 3119
Naturkommuner Oplæg v. Samrådsinspirationsdag 27. januar 2018 Af Ann Berit Frostholm, Projektleder Kontakt: 3119 3228/abf@dn.dk Naturkommuner Dagens oplæg Motivation for projektet Formål Erfaringer Timing
Læs mereNatur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand
Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og
Læs mereEt eksempel på planlægning for naturen mm.
Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg
Læs mereTeknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje
Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober
Læs mereNaturstrategi udkast 2
Naturstrategi udkast 2 6. februar 2012 Forord Faaborg-Midtfyn kommune Øhavet, de store skove og søer, de bakkede landskaber og de mange kulturhistoriske perler er måske kommunens største aktiver. Kommunen
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Læs mereNaturkvalitetsplan 2013
Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................
Læs mereDecember 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur
RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på
Læs mere7. februar 2018 Referat af 1. møde i naturrådet for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern
7. februar 2018 Referat af 1. møde i naturrådet for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Viborg Kommuner Sted: Harrild Hede Naturcenter Dato: 30. januar 2018 Varighed: 18:30 20.30 Referent: Ikast-Brande
Læs mereGrøn struktur i og omkring Skjoldungelandet: Eksisterende naturindhold
Grøn struktur i og omkring Skjoldungelandet: Eksisterende naturindhold Laura Emilie Beck og Anne-Marie C. Bürger, Biomedia April/oktober 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Resumé... 3 Karakteristik
Læs mereForslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede
Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereNatura 2000 planer
Natura 2000 planer 2016 2021 Natura 2000 planer 2016 2021 Nye tiltag i Natura 2000 planlægningen Nye tiltag i Natura 2000 planlægningen 1 Hvorfor Natura 2000-planlægning? DK skal sikre og forbedre den
Læs mereVejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning
Dette notat er senest ændret den 9. april 2014. Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Indhold: 1. Nødvendigt for skovdriften 2. Fredning 3. Marker og klitter 4. Åbne naturarealer
Læs mereVandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013
Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs merePræsentation af Fugleværnsfonden
Præsentation af Fugleværnsfonden Formål Fugleværnsfonden er en privat fond med det formål: at værne om Danmarks vilde fugle ved at medvirke til at bevare eller skabe vigtige fuglelokaliteter, navnlig for
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereHalsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!
Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer
Læs mereKort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.
Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13 1956 Specielt inden for det markerede felt har området forandret sig meget siden 1956. Strandengen / overdrevet var dengang uden nogen form for bevoksning.
Læs mereVelkommen til Nationalparkskolen
Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereDN Sønderborg Årsmøde den 30 oktober 2017
DN Sønderborg Årsmøde den 30 oktober 2017 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 4. Forslag fra medlemmerne 5. Eventuelt Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereNaturplan Danmark. - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1
Naturplan Danmark - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Naturplan Danmark - en langsigtet masterplan for Danmarks natur Bedre og mere sammenhængende natur - LIFE-projekter- fokus sammenhæng
Læs mereHvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne?
Fotos: Henriette Bjerregaard og Chr. A. Jensen, NatureEyes Naturplaner for Natura 2000-områder Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne? Henriette Bjerregaard, Biolog Naturkontoret, Natura
Læs mereNatura 2000-indsatsen
Natura 2000-indsatsen Natura 2000-indsatsen Flemming Bach Thisted Kommune Natur- & Miljøafdelingen Hvad Hvor Løsninger Hvad Hvor Løsninger Hvad 246 Udmøntning af. EU s Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektiv
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mere