Den skrevne litteramr som vi har hørt om indtil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den skrevne litteramr som vi har hørt om indtil"

Transkript

1 Frihedens idé Den skrevne litteramr som vi har hørt om indtil nu, har stort set én ting til fælles: Forfatterne har opfattet sig som "talerør". Som repræsentanter for en institution, Kirken eller Kongen; eller for en eller anden idé: Kristendommen, Skæbnen, Fornuften, Moralen. \ Den litteramr de skrev, skulle være belærende, den skulle tjene et bestemt formål. Og derfor var der faste mønstre for hvordan de forskellige former for litteratur skulle skrives.! Men op igennem 1700-tallet er noget nyt på vej: "Den indre stemme" taler mere og mere tydeligt om det enkelte menneskes oplevelser og erfaringer. I midten af 1700-tallet bhver individualismen sat på programmet - som idé: Det enkelte menneske skal have lov til at udvilde sig og leve efter sine egne personlige forudsætninger - i stedet for at blive presset ned i en fast form som er bestemt på forhånd. Det er en ny synsvinkel at det enkelte menneske er interessant i sig selv. imcnncskcr er forskellige, og det skal de have lov til at være - inden for rimelighedens grænser. Men i virkeligheden er de grænser ret snævre. I 1700-tallet, på enevældens tid, hvor kongens ord var den eneste lov, kunne man ikke frit tale og skrive som man ville. Borgerne i byerne, de der beskæftigede sig med handel og håndværk og administration og andre samfundsnyttige sager, blev mere og mere utilfredse. Tjene penge og betale skat, det havde de lov til; men politisk indflydelse på landets udvikling, det havde de iklcc. 48

2 Så sker der noget som fik stor bet^'dning - også i Danmark: I 1789 udbryder der revolution i Frankrig. Det er borgerne i Paris som tager magten fra kongen og adelen: Nu skal der indføres demokrati - "frihed, lighed og broderskab". De nye politikere udsender en "Erklæring om menneskerettighederne". Den erklæring blev efter Anden Verdenskrig vedtaget af FN, og den er nu hele verdens grundlov. Erklæringen slår fast, som det første og vigtigste, at alle mennesker er født frie og lige! Det vil sige: Ethvert menneske har ret til at leve som det selv vil, bare det ikke skader andre. Derfor må det være et krav at det enkelte menneskes frihed respekteres. Mange mennesker rundt om i Europa var begejstrede for Den franske Revolution og dens idé om menneskerettigheder. De havde en fornemmelse af at nu skulle en helt ny tid til at begynde. Men regeringerne i de europæiske lande blev nervøse: De satte bremserne i for alle tendenser som kunne føre til revolution. I stort set hele den enevældige periode - fra 1660 til var der censur i Daimiark. I slutningen af tallet satte forfattere trykkefrihed på programmet: retten til at sl<rivc hvad de ville, og til at udgive det offentiigt. Men i Danmark fik friheden det ikke bedre i årene lige efter Nogle fik at mærke at man ikke ustraffet kunne gøre grin med kongen og andre af samfundets magthavere. For eksempel forfatteren P.A. HEIBERG. Hans kritik af den manglende frihed i Danmark blev en boomerang: I året 1799 blev han idømt straffen landsforvisning. Han slog sig ned i den "frie" by Paris og fik aldrig lov til at vende tilbage. 50 år senere bhver demokratiet i princippet indført i Danmark. 49

3 Her er en mor og et barn, malet i år Moderen er ikke strammet op med stift korset og mange lag kjoler og paryk; hun ser "naturlig"ud. Og drengen skal ikke ligne en lille voksen, men han må lægge legetøjet fra sig el stykke tid, fordi maleren er på besøg. 50

4 Indvielsen Romantikkens virkelighed Prøv at se på billedet ved siden af. Sød mor, sød liue dreng, ikke? Gad vide hvordan det går ham senere i livet? Vi kan jo gætte. Han vokser i alt fald op i et rigt og stilfuldt hjem. Så drengen får privatundervisning som andre børn i rige familier. Læreren er sikkert inspireret af de nye franske tanker om at frihed og selvstændighed er det vigtigste for et menneske. Drengen bliver opdraget tu at være naturlig. Han får lov til at lege i stuerne og i haven. Han lærer fremmede sprog; han læser bøger om fremmede lande og hører om de klassiske helte; han bruger sin fantasi og digter videre på historierne. Efterhånden vokser han fra børnetøjet, og han skifter kæphesten ud med en ridehest. En dag siger man til ham: Nu er du voksen! Og så er det det begynder at gå op for den tidligere dreng at det er en helt anden verden han nu kommer ud i. Nu er det slut med følelser og fantasi, nu handler det om at være fornuftig, nu skal han tjene Gud, Konge og Fædreland - og penge. Nu er han ikke længere i centrum, han er blevet en borger i samfundet. Og det går op for ham at det på mange måder er en forfærdelig verden - helt anderledes end i forældrenes stuer og i haven. I byerne ser han fattige og sultne mennesker, og der er krig i Europa. I dén virkelighed kan de idealer om frihed og selvstændighed, som hans lærer prægede ham med, ligge på et meget lille sted. Der var en tid... Senere vil vores ven her tænke tilbage på dengang han var hge så lille som på maleriet. Der var en tid da jeg var meget lille, min hele krop var kun en alen lang; sødt, når jeg denne tænker, tårer trille og derfor tænker jeg den mangen gang. Det vigtigste ord i denne første strofe af digtet Da jeg var lille (1785) er ordet "derfor": Jeg tænker på min barndom,/oræ jeg så kommer til at græde! 51

5 Det lyder måske underligt? Men for JKNS BACKIHSHN som har skrevet digtet, er det noget positivt at være sentimental. De minder man gemmer i sig, er en værdifuld skat. Og barndommen er derfor en tid man tænker tilbage på med savn og længsel. Når drengen på billedet er blevet en ung voksen mand der træder ud i samfundet, må han se i øjnene at leg og fantasi, følelser og idealer - de hører til inden for hjemmets fire vægge. Ude i samfundet gælder helt andre og mere kontante regler. Derfor trulcr der en tåre. Kvinder og borgere Drengens mor og hans søstre oplever ikke den samme modsætning, i alt fald ikke så stærkt, for de skal ikke færdes så meget "ude i samfundet". Pigernes og kvindernes verden - det er netop hjemmet. Og stort set kun dét på den tid. De må gerne have følelser og idealer. Hvor er de dog heldige, tænker manden. Hor ham kommer barndommens og kvindernes verden til at stå som et ideal - det er jo den verden han voksede op i, indtil han trådte ud i de voksnes rækker. Og hvad gør han så? Enten tilpasser han sig og bliver en rigtig borger - med tyk mave og godt arbejde. Eller også gør han ikke; så vil han om dagen passe det han skal, men om aftenen sidder han i månelyset og fantaserer. Han længes efter noget som han ikke rigtig ved hvad er. Han forestiller sig et hv der kun har plads til følelser og idealer. Men det er svært at forestille sig, for han ved selvfølgelig godt at han ikke kan blive den lille dreng på maleriet igen. Måske skriver han digte om det. Så er han blevet romantiker. 1 Schack Staffeldt Drengen der nu er blevet voksen, kunne godt have heddet noget så fornemt som Adolph Schack von Staffeldt. SCHACK S IAFEK],!? r er den der skrev de første romantiske digte i Danmark, samlet i bogen Digte i Et af dem hedder Indvielsen: Ï ",.;: Jeg sad på pynten ved sundets bred, himlene smilte, og så med længsel i dybet ned, bølgerne hvilte, da hælded solen til havets bryst, og rundt om rødnede luft og kyst. Sådan begynder digtet. Solen er ved at gå ned, namren skifter farve. Manden der sidder på en bakke ved vandet, er trist til mode; han ser "med længsel i dybet ned" - hvad mon han tænker på? Han er gået væk fra menneskenes daglige verden, så langt ud i naturen som han kan komme. Han vender 52

6 ryggen til, han er alene. Og så oplever han noget, mens solen går ned i havet; en engleagtig kvinde, en muse.> svæver ned til ham og giver ham et kys - og en harpe. Og så forsvinder hun. Det er det som er Indvielsen. Nu er dcl ligesom alting forandres: Naturen taler til ham, den bliver levende, den bliver ligesom ham selv. Harpen, som han får af den svævende muse, er et ældgammelt symbol på evnen til at kunne digte. Det er den evne han opdager i sig selv. Og så begynder han at se anderledes på alting. Hvor han før var deprimeret og indesluttet, bliver hans sanser nu åbnet, og han kan se det som han ikke kunne få øje på før: følelserne og fantasien, drømmene og idealerne. Men hvad så? For han skal vel hjcni igen og passe sine ting? Ja, det ved digtets "jeg" godt, og det handler den sidste strofe om. Han er helt klar over at når han kommer tilbage til sit daglige liv, så vil han opleve det som "et fængsel"; Han skal foretage sig så mange trivielle ting, som er det stik modsatte af det han har oplevet, og som han nu bagefter kan opleve i sin fantasi. Længsel og fængsel Efter indvielsen vil jeg'et i digtet gå rundt med en modsætning inden i sig, en modsæming mellem hans "fængsel" og hans "længsel". Han er blevet et splittet menneske. Han kan forestille sig noget, han kan drømme, han kan digte, han kan fantasere. Men det gør ham ikke til et harmonisk menneske. Hvor ligger fejlen? Er det fantasien der er forkert på den - eller er det virkeligheden? En romantisk digter som Schack Staffeldt er ikke i tvivl: Fantasien er det vigtigstel Og hvis virkeligheden er anderledes end fantasien, så er det virkeligheden der er noget galt med! - Er det ikke noget flip? Jo. Og nej. Dengang, for cirka 200 år siden, var det noget nyt at lægge så stor vægt på fantasien. Virkelighedens krav og regler var nogle helt andre end fantasiens. De der dengang - hgesom Schack Staffeldt - opdagede det, kunne se at deres daglige liv var delt i to dele. I samfundslivet gælder pengenes og karrierens og regeringens love. Og idealerne? Dem kan du dyrke i privatlivetl Vi har i dag vænnet os til at der er en modsætning mellem fantasien og virkeligheden - uanset hvordan vi vender og drejer det. Men for 200 år siden var det en ny måde at tænke på som kaldes romantik. Fantasien skaber andre billeder end dem man møder til daglig. De billeder kan man blive forvirret af, hvis man er et følsomt og tænksomt hoved. Det var digteren Schack Staffeldt - og mange andre unge i Danmark og i resten af Europa. 53

7 T Aladdin og os andre Adam Oehlenschläger Det var ikke Schack Staffeldt som blev den store digter i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. Det blev ADAM OEH- LEKSCHLÄGER. I romantikken er en digter en der kan se anderledes pä virkeligheden end vi andre. Og se noget vi ikke kan se. Digteren er indviet, særligt udvalgt af inspirationens gudinde - som i digtet Indvielsen. Digteren har en særlig ånd, han er et geni. Hvor kan man købe sådanne evner? Ingen steder, selvfølgelig. I en romantisk opfattelse er geni noget man har i sig, ligesom fantasien: Børn har det, tossede har det, primitive folk rundt om i verden har det. Men når man bliver opdraget og undervist og lærer at tænke rationelt og tælle penge og planlægge tiden og regne den ud, så er geniet i alvorlig fare. For efterhånden som man bhver klogere, bliver fantasien og ånden mindre, måske ligefrem ødelagt. Sådan tænker en rigtig romantiker, f.eks. Adam Oehlenschläger. Et af de mest berømte digte på dansk har han skrevet; det er Guldhornene (1803). Det handler om hvordan forskerne "higer og søger" efter fortidsminder. Og Odin og de andre gamle guder beslutter at belønne deres anstrengelser; 1 som raver i blinde, skal finde et ældgammelt minde der skal komme og svinde! Dets gyldne sider skal præget bære af de ældste tider. En ung forelsket pige i Sønderjylland snubler en dag over et drikkehorn af guld fra oldtiden; sådan har guderne bestemt det. Og forskerne vrimler dertil for at fmde mere. Men der er ikke mere. Ikke før 100 år senere. Næsten samme sted pløjer en ung, glad bondemand endnu et guldhorn op af jorden. Endnu en gave fra guderne. Forskerne sætter de to guldhorn på museum, så man kan se hvor værdifulde de er. Men guderne er utilfredse med guldhornenes skæbne. Det er nemlig ikl<.e det værdifulde guld som er det vigtigste; hornene skal beundres som "evighedens underværker". Gudernes gave er et 54

8 / Danmark er der ikke megen vild natur som romantikere kan dyrke og gyse over I stedet fremstiller de danske "guldaldermalere"en anden side af romantikken: drømmen om en harmonisk sammenhceng mellem menneske og natur. Ofle er det, som her, kvinderne der fretnstilles i liarmoni med nalubevis på at der er mere mellem himmel og jord... Det forstår borgerne ikke. Derfor tager guderne gaven tilbage; de to guldhorn forsvinder fra museet. Guldhornene er et flot digt. Og at det senere viste sig at de to guldhorn blot var blevet stjålet og smeltet om af en guldsmed i København - det gør ikke digtet dårligere. Digtets budskab er romantisk: "Skurkene" i digtet er dem der kun kan tænke med hjernen og med tegnebogen. "Heltene" er den unge pige, "det skønneste skønne", og den unge mand, "naturens søn". Det er mennesker som dem guderne kan lide, for de tænker med det varme hjerte i stedet for med den kolde hjerne. 55

9 En romantisk teenager. Pigen er klædt som en kvinde fra det antikke Rom, hvis ruiner ses i baggrunden. Det er en "klassicistisk" drømmeverden hun sidder i og der er en verden af drømme inden i hende. Noureddin og Aladdin Guldhornene blev trykt i Adam Oehlenschlägers første bog. Digte (1803). I bogens andre digte finder vi den samme vurdering af hvad der er negativt og positivt. Og det gør vi også i skuespillet Aladdin eller Den forunderlige lampe (1805), der bygger på et af de gamle arabiske "1001 nats eventyr". Adam Oehlenschläger laver om på eventyret så det passer til hans romantiske tankegang. Da st^'kket begynder, møder vi Aladdin der er sytten år og doven. Faderen, en fat- 56

10 tig skrædder, er sur på "den lange lømmel, som driver om og gør slet ingen nytte." Og det har faderen ret i. Men det viser sig at Aladdin ikke behøver løfte en finger; han klarer sig på sit held. Der sker nemlig dette: En troldmand i Afrika, Noureddin, har fået et vink om hvor der er gemt en lampe med en ånd i, en af den slags der kan opfylde alle éns ønsker. Men Noureddin kan ikke få fat i den selv, det skal der en anden type til, nemlig - En ung enfoldig dreng skal hjælpe mig, skal tage skatten, næsten som i søvne, og fly mig den, uklog på dens værdi. Det er naturlig\às Aladdin der bliver udpeget til at hente den værdifulde lampe til Noureddin. For Aladdin er netop "naturens muntre søn" - en dreng af kød og blod og uden alt for megen hjerne. Aladdin får fat i lampen, men han nægter at aflevere den til den onde Noureddin. Aladdin bliver snart klar over hvad det er for en herlig ting han har fået fat i: I lampen er der en ånd der kan opfylde alle hans ønsker. Så han får Lampens And til at hente den prinsesse han er forelsket i. Hendes far stiller fuldstændigt vanvittige betingelser for at Aladdin må få hans datter, men det er ikke noget problem - det klarer Ånden. Aladdin får prinsessen og det halve kongerige. Og så er alt vel godt? Kampen for lykken Men nej, for nu glemmer Aladdin lampen. Det lykkes Noureddin at få fat i den, så at han kan bruge den til sine onde gerninger: Han bcg\'nder med at bortføre prinsessen. Nu er gode råd dyre. Ad snirklede veje lykkes det dog Aladdin til sidst at slå troldmanden ihjel og få fat i både prinssessen og lampen igen. Og selv bliver han klogere på hvad lykken er; Først har han \T.indet lykken, uden at have gjort sig fortjent til den - og faktisk ved at gå i alliance med de onde kræfter. Dernæst har han mistet lykken igen fordi han kun tænkte på materielle ting. Nu vinder han lykken tilbage fordi han selv kæmper for den. Lystspillet Aladdin er stadig så dugfrisk som da det blev skrevet - bortset fra seh'følgelig at sproget har ændret sig noget siden dengang. Adam Oehlenschläger kunne også skrive højtidelige skuespil om ridderlige helte og udødchg kærlighed, helt efter tidens smag. Mange af disse skuespil hentede deres stof i de gamle nordiske heltesagn om konger og krigere. De bliver sjældent opført i vore dage. Men så populære var hans skuespil dengang at han har fået æren af at sidde forstenet foran indgangen til Det Kongelige Teater - sammen med den største skuespilforfatter i Danmark, Ludvig Holberg. 57

11 Lysets engel og nattens skygger B.S. Ingemann Glade jul- dejlige jul, I østen stiger solen op. Nu titte til hinanden defavre blomster små, Ly-iels engel går med glans. Julen har bragt velsignet bud. Dejlig er jorden - teksterne til alle disse sange har én ting til fælles: De er skrevet af B.S. indhmann. I 1837 udsendte han en lille samling Morgensange for børn. Det er sange som handler om Gud og om troen på Gud, det er salmer. Men der er ikke noget tungt og belærende ved dem; de handler om at være glad fordi solen skinner, fordi fuglene synger, fordi blomsterne springer ud, fordi man er barn... Nu vågne alle Guds fugle små, de flyve fra reden og sjunge; de prise Vor Herre så godt de formå: De takke for livet og lyset med fløjtende tunge. Tekstens fugle kan man lige så godt se som en metafor. Det er også børnene og menneskene i det hele taget som vågner og er glade. Naturen, morgensolen og fuglene er levende beviser på at Gud vil menneskene det godt. Vi kan f eks. se det i den morgensang der begynder sådan her: I østen stiger solen op: Den spreder guld på sky, går over hav og bjergetop, går over land og by. Solens lys vækker hele naturen, solen giver liv til træerne og fuglene og menneskene. Men det er jo en salme B.S. Ingemann har skrevet; derfor kommer solen "fra den favre kyst, / hvor paradiset lå." Solen bliver et billede på Jesus; den kristne tro er det samme som glæden over naturen. Dejlig er jorden Solen, fuglene, træerne, stjernerne - hele naturen var for B.S. Ingemann billeder pä livet. Og han var glad for livet, han havde tillid til at alting er godt. Han havde valgt at se det positive i hvet. For i hans salmer er det sådan: Når menneskene er glade for Gud, så er Gud glad. Og så skal Gud nok være der med trøst når man har brug for det: 58

12 Lysets engel går med glans gennem himmelporte. For Guds engels strålekrans flygter alle nattens skygger sorte. "Nattens skygger"? Jo, B.S. Ingemann vidste godt at et menneske indeholder andet end den naive glæde. Han vidste godt at de smukke billeder af den gode natur og de gode mennesker, som han skaber i sine digte, er en slags ønskebillcder. Dejlig er jorden - når man vælger at se sådan på den. I stedet for at lade sig slå omkuld af "nattens skygger", de mørke kræfter som kæmper imod det gode i et menneske. Dem kan man læse om i andre af hans tekster. Det dæmoniske Bernhard Severin Ingemann var lærer ved Sorø Akademi; og i 51 år af sit liv var han forfatter. Han fik meget fra hånden; digte, cvcnt>t og historiske romaner. I 1820 udsendte han en bog med Eventyr og fortællinger. Det er historier om spøgelser, varulve og andre dæmoniske væsener - om de skjulte kræfter der slås i et menneske. B.S. Ingemann var langt fra den eneste forfatter der interesserede sig for de dæmoniske sider af mennesket, som de gamle folkeviser og eventjt fortæller om. Faktisk var det et af den romantiske tids yndlingsemner: Du kender historien om lægen Frankenstein der skaber et kunstigt menneske? Den er skrevet i af en 18-årig engelsk pige, Mary Shelley. Og du kender nogle af Brødrene Grimms eventyr} De blev samlet og nedskrevet af to tyske professorer i årene Der er mange gyser-fortællinger i den tids litteratur. Også i Danmark udgav man folkeviser, folkeeventyr og folkesagn i disse år. Adam Oehlenschläger skrev digte og eventyr om overnamrlige væsener og spøgelser, og det gjorde B.S. Ingemann altså også - fortællinger med titler som De sorte riddere. De underjordiske, Det forbandede hus, Varulven^ Den levende døde... Men hvorfor var voksne veluddannede mennesker så interesserede i disse mystiske sager i begyndelsen af 1800-tallet? Du har garanteret prøvet at have mareridt. Det ord betyder at en mare (en abeagtig djævel) har redet på dig mens du sov. Hvis du bare ryster de onde drømme af dig, når du vågner, og går ud i virkeligheden som om intet var hændt - så er der ikke noget problem. Men hvis du begynder at spekulere over hvad det egentlig er inden i dig selv som får dig til at drømme sådan, så har du det ligesom B.S. Ingemann og de andre romantiske forfattere. For de måtte indse at et menneske er en sammensat størrelse. Der er kræfter i os som trækker i forskel- 59

13 lige retninger; Følelserne og tankerne, fantasien og drømmene er ikke sådan at stvre. Selv-citationen En af B.S. Ingemanns fortællinger om "menneskenaturens hemmeligste namrlovc" er Selv-citationen (1847). Hovedpersonen, smdenten Frederik Holm, har mistet troen på sig selv og på at der er nogen mening med livet; for - en ulykkelig kærlighedshistorie havde udslukt alt liv og al glæde i hans kække, dog noget vel fine og sværmeriske ansigt. Han så bleg og sygehg ud, og Assistens kirkegård i romantisk månelys - måske den nat hvor Frederik Holm gik på opdagelse i sig selv. hans venner var højlig bekymrede for ham. Derfor føler Frederik en trang til at prøve "et spring ud over livets sædvanlige sfære". Nu hører han så en af sine venner fortælle om hvordan man kan kalde ukendte sider i sig selv frem - på en kirkegård ved midnat! Det kaldes 'selv-citation', og det vil han prøve. Vennen advarer ham imod forsøget: At opdage at man måske er anderledes end man selv går og tror, det kan nemlig være en farlig oplevelse. Man risikerer at blive tosset af det. Men Frederik er opsat på at lære sig selv og sine skjulte sider at kende. Så han går ud på kirkegården og kalder på sig selv med de rigtige ord. Der bliver svaret! Men han bliver med det samme så forskrækkel over at høre sit eget navn blive nævnt på den øde og mørke kirkegård, at han opgiver at gå videre med eksperimentet. Senere tænker han at det i virkchgheden måske var hans ven der lå i det skjulte og legede spøgelse - for at advare ham. Enden på den oplevelse er at han beslutter sig for aldrig mere at lege med de mørke kræfter; han får rystet depressionen af sig. I fortællingen er Frederik Holm et eksempel pa en person som starter med at være forvirret og splittet i sin tankegang. Og som ender med at blive en hel person der finder balancen i det univers som Gud har skabt. 60

14 Anden i naturen Romantikkens digtere og videnskabsmænd havde den idé at der i verden findes en usynlig lo^aft som er fælles for alt liv - en kraft som får træerne til at springe ud, som får planeterne til at dreje rundt om solen, som får naturen til hele tiden at forandre sig og alligevel altid være den samme. Denne store usynlige sammenhæng i hele universet kaldte man ånden i naturen. Den ånd som er i et menneske, og den ånd som er i naturen, er i princippet den samme: Alt levende udgør en helhed som gennemstrømmes af den samme ånd. Dette ideal om en altomfattende sammenliæng i naturen og i menneskenes liv var stik modsat det almindehge liv i samfundet; Her gjaldt andre normer end de rent åndelige. Og at det var økonomiske interesser der styrede hverdagslivet, blev tydeligt efterhånden som den industrielle revolution slog igennem i 1800-tallet og forandrede rammerne om det enkelte menneskes liv. De der tænkte i disse romantiske baner, oplevede en sphttelse i sig: på den ene side samfundets normer og regler, på den anden side længslen efter en anderledes, mere sammenhængende og smukkere måde at leve på. En uløselig konflikt, tilsyneladende. Men der var et kompromis: at holde drøm og virkehghed adskilt - ved at passe sine ting noget af tiden og leve med sine drømme i "fritiden". I den følgende periode kommer litteraturen i høj grad til at handle om det der er smukt og godt og sandt, om drømme og idealer. Men mange forfattere er også kritiske over for et samfundsliv som ikke har plads til sådanne drømme og idealer. 61

15 Ak! hvor forandret Steen Steensen Blicher Da Morten Vinge er fjorten år, begynder han at skrive dagbog. Og det bliver han ved med igennem hele sit lange liv, de dage hvor han har noget vigtigt at fortælle. Morten Vinge er en opdigtet person. Vi hører om ham i Brudstykker af en landsbydegns dagbog (1824), en stor novelle, en af de bedste der er skrevet på dansk. Forfatteren STEEN STHHNSKK BT.TCHER lader Morten selv fortælle sin historie, fra dag til dag. Og det er en pointe: Hvis du skriver dagbog i aften, kan du jo kun vide hvad der er sket i dit liv indtil i dag. Fortsætter du de næste dage, så kan den der læser din dagbog, følge din udvikling, dag for dag - hvad du oplever, hvad du ønsker der skal ske, osv. Og også hvad du har misforstået... Her er et eksempel fra Morten Vinges dagbog; han er nu næsten seksten og har i en måneds tid været tjener på herregärden Tjele: Tjele, den 3djc juni Hvem der bare forstod fransk! Herskabet snakker ikke andet når de spiser, og jeg forstår ikke et ord. I dag talte de om mig, for de så tit hen på mig. Engang havde jeg nær tabt tallerkenen; jeg stod bagved frøken Sophies stol, hun vendte sig om og så mig lige op i ansigtet - det er en dejhg frøken, den frøken Sophie! jeg har en stor glæde af at se på hende. Aha, hvad er den af, tænker læseren - er Morten ved at blive forelsket i den fornemme frøken Sophie? Ja, det er han; men han ved det ikke selv. Han begynder at føle sig så underlig og sløj; men først et år senere, da han læser en latinsk bog om kærlighed, går det op for ham hvad det er han "fejler". Læseren har gennemskuet ham for længst. Det betyder at forfatteren Steen Steensen Blicher giver et billede af sin fortæller Morten Vinge gennem det han vælger at skrive om, og gennem den måde han skriver på. I tilfældet med forelskelsen bet\-der det: Morten er naiv, han har ikke nogen erfaringer der kan fortælle ham hvad der sker i hans hjerne og hans hjerte. Han oplever alting fuldstændig blåøjet og tror det bedste om andre mennesker... Han tilbeder So- 62

16 ' '.<»'Kf-fK-- Den ueruielige jyske hede, som Steen Steensen Blicher skriver om, er her malet på det tidspunkt hvor opdyrkningen af den skal til al begynde for alvor. phie "som en engel" og ser slet ikke virkeligheden. Derfor må det gå galt. Og det gør det. Frem og tilbage Da vi møder Morten første gang, er han en fattig, velbegavet dreng. Præsten der underviser ham, har planer med ham: Morten skal på latinskole og læse til præst. Men præsten dør - og Mortens far og mor dør; det er derfor han får job som tjener på herregården. Og det går meget godt... Indtil Sophie stikker af med Jens, herregårdens skytte! Morten har selvfølgelig hele tiden vidst at han selv aldrig vil kunne få Sophie. Men han har fortolket hendes ord og handhngcr, han har drømt og håbet og troet... Højt at fly\'e, dybt at falde: Først alt for sent - og på en meget spidsfindig måde - erkender han at Sophie ikke på noget tidspunkt har været interesseret i ham. Og den erkendelse bliver et chok, det bliver vendepunktet i hans liv. Efter den skuffelse er der ikke noget som kan interessere Morten her i verden. Men han bliver ved med at drømme om Sophie. Herremanden dør, og Morten må forlade herregården. Så bliver han professionel soldat i mange år, krigsfange i Kusland og jæger i Sibirien. Efter 30 år kommer han tilbage til Danmark, og noget af det første han oplever, er at se drømmepigen igen - Ak! hvor forandret! Sophie er gammel, grim og fordrukken. Sammen har hun og Jens flakket omkring som gøglere og tiggere i Europa; nu lever de af at gøre havearbejde på en herregård på Falster. 63

17 Endelig kommer den gamle Morten hjem til den landsby hvor hans liv begyndte. Dér bliver han degn, tiener i kirken. Jeg ville gerne... Og dér slutter disse Brudstykker af en landsbydegns dagbog. En sørgelig historie for Morten Vinge - og en meget gribende og tankevækkende historie for os der læser den. Det kunne godt være gået anderledes - i drømmen; men i virkeligheden gik det som det måtte. Om det handler også det første digt, kaldet Präludium, i den samling Steen Steensen Blicher udsendte i 1838, Trækfuglene: Jeg ville gerne i Guds natur med frihed spændt mine vinger. Men sidder fast i mit snævre bur, det alle vegne mig tvinger. Metaforerne i digtet skaber et billede af en sangfugl i et bur. Fuglen har så meget i sig, men buret forhindrer den i at gøre det den har lyst til. Sådan er det også, siger Steen Steensen Bhcher, med mennesker. Hosekræmmeren Steen Steensen Blicher levede hele sit liv i Midtjylland, og der foregår hans noveller. Han har skrevet om røvere og andre farhge folk på heden. Om spådomme og genfærd. Og han har skrevet kriminalhistorier, for eksempel Præsten i Vejlby (1829), hvor forfatteren digter videre på en virkelig begivenhed: En præst blev anklaget for et mord han ikke havde begået, og henrettet. Novellen Hosekræmmeren (1829) foregår på den jyske hede. Den begynder med at fortælleren vandrer "fjernt fra menneskene og mindesmærkerne om deres puslen hernede." Han kommer til en gård hvor der bor en hosel<ræmmer, dvs. en mand der handler med striktøj, og hans kone og hans datter Cecilia. Datterens kæreste kommer på besøg for at fri. Men faderen er en stejl gammel rad. Han vil have at datteren skal giftes med en rig mand. Da fortælleren seks år senere kommer tilbage til gården, ser han pigen igen: Det var Cecilia, bleg, dog smuk endnu; indtil hun hævede sit blik til mig; ak! da lyste vanviddet ud af de matglimtende øjne, af hele ansigtets vammelsøde sinil. I - ;. Pigen er blevet sindssyg - og alt er gået gruehg galt. Det der kunne være blevet et lykkeligt liv, er blevet en tragedie for alle parter. Hvorfor? Fordi faderen ville bestemme det hele. Men han kunne ikke bestemme over pigens følelser. 64

18 Når følelserne og drømmene kommer til at stå alene, så mister man jordforbindelsen. Så går det galt. Det tema handler mange af Steen Steensen Blichers andre noveller også om: om skuffelse, om at tro og drømme noget som ikke bliver til det det skulle. Om den skæbne at vi ikke kan forstå de ting vi gør, før bagefter. Og så er det jo for sent at gøre noget andet. Det gør ondt når sandheden pludsehg går op for én: Ak! hvor forandret! y"'" ^"'''^*"! "^a KiP^i. ^Æfea ^^^I^HRDiHiik "IV J?6 K ^B^ Jg^ L * f I JE. '^ f--fjß /^^P, m'^> ÉlSlr ' ' 1' ' ' " ^i^'w ^ K^. '^' ^..Jüi ^Måå \.'*^' '^^^ Ir-:«^ -OEÏ^SÏ:-' ^. ;» ;. ' - '. " ^ ' ' ^ -. ' - ' : * ;, «^ w lé. y i w^w^ ^B fh L^ Ü p^ HBI BB^Rj^^^^ ' tmêêh'"''' iplh 'Æ^ ^s m 3pi luéb^ PB i W""''''''!ji jii^ De fire menneykealdte hedder- billedet: barndommen (øverst til venstre), ungdommen (øverst til højre), manddommen (nederst til venstre) og alderdommen (nederst til højre). Delfirdelle billede udtrykker i en symbolsk form lidens opfattelse: Et menneskes liv er en strid mellem de mørke og de lyse sider, her i skikkelse af to børn jned vinger. 65

19 Ællingen med de mange stemmer H. c. Andersen Hvem kan skrive en god historie om en stoppenål? Eller om to haner og en agurk? luller om en sparegris og et dukketeater? Eller om en bold og en snurretop? Eller om en professor og en loppe? Eller om en vanddråbe? Du kender svaret; Det kan H.C. ANDHRSHK. Historien om den fattige dreng fra Odense, der ender som verdensberømt forfatter, er kendt af børn og voksne overalt i verden. H.C. Andersen har selv været med til at lave den historie: Ai^'^ livs eventyr hedder den bog han skrev om sit liv, da han var 50 år. Og eventyret om Den grimme celling (1843) er altid blevet betragtet som H.C. Andersens eventyr om sig selv. Man bliver ikke verdensberømt hvis man kun skriver om sig selv. Historien om Den grimme ælling er et forslag til hvordan man kan fortolke sit hv; som et eventyr. Som barn (i andegården) skal ællingen lære at tilpasse sig den hakkeorden der findes - den skal lære at kende sin plads. Som ung (i den gamle kones hus) går ællingen i skole øg lærer at man kun dur til noget hvis man kan det som andre kan. Som voksen møder ællingen "jungleloven"; ude i naturen må den kæmpe for at overleve. Og sä sker forvandlingen: den grimme ælling ser sig selv som svane... Den følte sig ordentiig glad over al den nød og genvordighed den havde prøvet; nu skønnede den just på sin lykke, på al den dejughed der hilste den. - Den var altfor lykkelig, men slet ikke stolt, thi et godt hjerte bliver aldrig stolt! den tænkte på hvor den havde været forfulgt og forhånet, og hørte nu alle sige at den var den dejligste af alle dejuge fugle. Det at "gå gruelig meget ondt igennem" har altså et formål: Det lærer én at sætte pris på det man får. Hyrdinden og skorstensfejeren Du kender også Hyrdinden og skorstensfejeren (1845). Sød historie om lo unge der får hinanden af lutter 66

20 kærlighed. Tilsyneladende. For når man læser historien efter i sømmene, så går noget af det "søde" af den. Det viser sig at være et eventyr hvor alting er forkert. Et rigtigt eventyr skal jo handle om en prins og en prinsesse og en god gammel konge og en trold. Men her er det en hyrdinde, en skorstensfejer, en gammel kineser - alle tre af porcelæn; og trolden er en gedcbuk-agtig træfigur. Og hvad er det der sker? Jo, kineseren - som påstår at være hyrdindens bedstefar - giver sit barnebarn væk til gedebukkebensoverogundergcncralkrigskommandersergenten, der er rig og har elleve koner i forvejen! Det er ikke nogen rar gammel bedstefar der gør sådan noget. Det er ikke underligt at hyrdinden beder skorstensfejeren om han ikke nok vil følge hende ud i den vide verden. Og det gør han. Alligevel længes hyrdinden tilbage; "den vide verden" er alt for stor. Hun er så ulykkelig over at være stukket af hjemmefra, også selv om skorstensfejeren vil gøre alt for hende. Hun vil tilbage, også selv om hun jo må tro at hun så er nødt til at gøre som bedstefaderen har besluttet. Nu går det jo heldigvis anderledes, og de to unge får hinanden til sidst; men mon de vil "leve lykkeligt til deres dages ende"? Det "forkerte" eventyr om Hyrdinden og skorstensfejeren er en tragisk fortælling. Det som de to unge gør forkert, er at de ikke tager skridtet fuldt ud. Da de har muligheden for sammen at drage ud i verden - som rigtige eventyrfigurer, så vil hyrdinden hjem igen: Og skorstensfejeren talte fornuftigt for hende, talte om den gamle kineser og om gedebukkebensoverogundergeneralkrigskommander sergenten, men hun hulkede så gruelig, og k>'sscdc sin lille skorstensfejer, så han ki.mne ikke andet end føje hende, skønt det var galt. Skorstensfejeren burde ikke have bøjet sig for hyrdindens tårer. Men det gør han, og de vender hjem igen. I stedet for et eventyr får de nu et ganske almindeligt trivielt liv som alle andre - "skønt det var gah"! Den vide verden Den vide verden - det er alt det som ligger uden for rammerne af det daglige liv, det er det fremmede, det ukendte. Det er eventyrenes verden. H.C. Andersen var en af de mest berejste af tidens forfattere. I bogen Skyggebilleder (1831) skildrer han sin første rejse til udlandet, som 25- årig. Det at rejse bliver for ham et billede på selve det at leve: O rejse! rejse! det er dog den lykkeligste lod! og derfor rejser vi også alle; 67

21 alt rejser i det hele univers! Selv den fattigste mand ejer tankens vingede hest, og bliver den svag og gammel, tager døden ham med på rejsen, den store rejse, vi alle rejser. Bølgerne ruller fra kyst til kyst; skyerne sejler hen ad den store himmel og fuglen flwer med over mark og enge. Vi rejser alle, selv de døde i deres stille grave, fly\'er med jorden rundt om solen, ja, "rejse", det er en fix idé hos det hele univers, men vi mennesker er børn, vi vil endogså lege "at rejse", midt under vores og tingenes store, naturlige rejse. '^-'/--->:'^h&^ Livet er en rejse, døden er en rejse, skyerne og fuglene rejser - alt er i bevægelse hele tiden. Og mennesker rejser rundt omkring på jorden, der selv er på rejse... Man bliver helt svimmel. H.C. Andersen betragter altså et menneskes liv som en slags spejlbillede af hele universets liv. Hvert enkelt menneske er en del af en stor helhed som omfatter alt der har levet, lever og kommer til at leve. Medlidenhed og ironi Hyrdinden og skorslensfcjcren og Klods- Hans, ser af Arne Ungermann i 19^4. H.C. Andersen er en forfatter med mange stemmer. Hans sainlinger af fortællinger er et event>'rland, bygget af ord. Der er mange forskellige slags historier at finde der. Der er de "rigtige" eventyr - som Klods-Hans (1855), bygget over fol- 68

22 Generationsproblemer/rå 1840rne:"Ja,Par, det kan være rigtigt i din tid, men husk på at verden ikke slår stille. Hvad der i vore dage passer sig og ikke passer sig, det tror jeg nak jeg bedre kan have en mening om end både du og Onkel!" keeventyrenes model, eller Fyrtøjet (1835) om soldaten der som en anden Aladdin finder en ting der kan opfylde alle ønsker. Der er de sørgelige fortællinger om gode mennesker som alligevel ikke får noget lykkeligt liv, fordi verden er ond: Den lille havfrue (1837), "Hun duede ikke" (1853), Den lille pige med svovlstikkerne (1848), f.eks. Fortællinger hvor læseren euer tilhøreren fyldes af medlidenhed. Oer er de morsomme, men alvorligt mente fortællinger om mennesker der rammes af "skæbnens ironi", som man siger. Fortælhnger som beskriver de selvmodsigelser menneskers tanl<:egang kan præges af- Kærestefolkene (1843) og Nattergalen (\S43), f.cks. Og så er der de ironiske, nogle gange næsten ondskabsfulde historier om mennesker der opfører sig gennemgribende tåbeligt: fortællinger om snobberi, om egoisme og begærhghcd, om at føle sig finere end man er, om at ligge under for dem der har penge og er højt på strå... Om alle de dårlige egenskaber som gør at mennesker forkludrer tingene for sig selv og andre: Flipperne (1848) f.eks. fortæller en helt anden historie om H.C. Andersen og dig og inig end Den grimme ælling. Flipperne (altså på en skjorte) er en meget fin mand - i egne øjne. Han frier til den ene kvinde efter den anden - den fornemste først, og til sidst Redekammen, som han har kendt siden barndommen. Men ingen vil have ham. Til slut ender han i kludekassen på papirmøllen - og her genfortæller han "sit livs event>t", i fuldstændig forvrænget form: Nu er det ham der aldrig kunne gå i fred for kvinderne, men han afviste dem alle sammen. Og så er det fortælleren runder af med at sige til os; Flipperne blev netop til dette st\^kke hvide papir vi her ser, hvorpå historien er trykt, og det var fordi at de pralede så frygteligt bagefter af hvad der aldrig havde været; og det skal vi tænke på at vi ikke bærer os ligesådan, ad, for vi kan såmænd aldrig vide om vi ikke også engang kommer i kludekassen og bliver gjort til hvidt papir og får hele vor historie trykt forpå, selv den allerhemmeligste, og så selv må løbe om og fortælle den, hgesom Flipperne. Samtidig illustration til Fyrtøjet. 69

23 Stuen og haven Biedermeier-litteratur Peter Faber var i sine unge år assistent for fysikprofessoren H.C. Ørsted, hvis eksperimenter i 182ürne var med til at gøre brugen af elektricitet mulig. I sine ældre år blev Peter Faber direktør for telegrafselskabet i Danmark. Måske kender du ham ikke; men du kender i hvert fald et par sange, han skrev i ^47: Julestemning ("Sikken voldsom trængsel og alarm...") og Juletræet ("Højt fra træets grønne top..."). De to sange er en hyldest til det borgerlige liv når det er tryggest og gladest. Den første af dem slutter sådan her: Drej kun universet helt omkring, vend kun op og ned på alle ting, jorden med, thi den er falsk og hul - rør blot ikke ved min gamle jul! Verden er "falsk og hul". Men de gode gamle værdier består. Mener altså en af den nye teknologis mænd i midten af forrige århundrede. Er det ikke en modsætning? - Måske, men det er en modsætning der er til at leve med: Når udviklingen går stærkt, så må man have noget trygt og sikkert at holde sig til. Den holdning er - med et tysk begreb - blevet døbt biedermeier. Biedermeier Det er familielivet som Peter Fabers julesange lovpriser. Og som han ideahserer og gør til den rene idyl. Og det er ideen om den borgerlige problemløse familieidyl som er kernen i den kultur man kalder biedermeier. Hør f.eks. hvordan det senere gik den student, vi mødte i B.S. Ingemanns novelle - ham der gik ud på kirkegården for at prøve Selv-citationen ved at kalde på sit eget skjulte "jeg": Seks år efter var Frederik Holm præst og lykkelig ægtemand. Da han en aften sad blandt nogle af sine gamle venner i den stille, fredelige præstegård, og talen faldt på hin fantastiske aften på Walchendorphs Kollegium og på selv-citationen - smilede han roligt, men alvorligt, og sagde: "Jeg takker dog hin aftens sværmeri og selv-citationen for min lykke; men jeg vil aldrig råde noget mermeske til sådanne formastelige 74 dette citat af Søren Kierkegaard: Af alle latterlige ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i verden, at være en mand der er rask til sin mad og rask til sin gerning. Når jeg derfor ser en flue i det afgørende øjeblik sætte sig på en sådan forretningsmands næse, eller han bliver overstænl<:et af en vogn der i endnu større hast kører forbi ham, eller Knippeisbro går op, eller der falstiller sig selv sådanne spørgsmål, det er dem hans irorti skyder efter. Alternativet til den småborgerlige rutinetilværelse er altså at vælge selv, i stedet for bare at gøre tingene automatisk i den rækl<.efølge de kommer. Man må vælge at tage konsekvenserne, at tage ansvar for den måde man lever på. Så prøver man ild^e blot at opnå hvad man har lyst til Hge nu, så vælger man bevidst mellem forskellige muhgheder. 72

24 To giftefærdige søstre, Bella og Nanna, omhyggeligt arrangeret af maleren C. W Eckersberg i Hvad mon deres dannelse går ud på og hvad gør fugleburet her? eksperimenter med det dybe og ubegribelige i vor natur. Frederik Holm har altså gjort op med sin ungdommelige trang til at gå til yderligheder. Han har fundet balancen i et trygt og harmonisk famiheliv. Men det betyder, som han siger, ikke at ungdommens "sværmeri" har været spildt, tværtimod: Man er nødt til at kende det farlige for at vide hvordan man undgår det. 75

25 Ligesom i Peter Fabers julesang: Netop fordi verden er "falsk og hul", er det vigtigt at man har et sted hvor man kan føle sig tryg. Og det sted er den pæne, borgerlige familie og daghglivet i smerne, vennerne, haven, provinsbyen, den smukke naair. Et sted som er fuldt af gode følelser, et sted som er overskueligt og uden farlige overraskelser. De gode følelser Karen er en forældreløs pige med et godt hjerte og et venligt sind. Hun forelsker sig i en ung mand, som iklcc har helt rent mel i posen. At hun skal tage sig i agt, får hun at vide gennein nogle anonyme breve. Brevene viser sig at komme fra en ældre og svagelig godsejer der har sendt hende gaver og gode råd siden hendes konfirmation. Og en dag sender godsejeren bud efter Karen, for han har af et ærligt hjerte lagt en plan: I Ian er ved at dø, og nu ønsker han at hun skal gifte sig med ham så at hun kan arve alt hvad han ejer. Karen beder så inderligt at han må leve videre - måske er det derfor han igen bliver rask? Det var ikke hans mening - så hvad nu? Karen er hovedperson i en novelle. Den lille Karen (1830), skrevet af THOMASINE GYLLEMBOURG, en kvinde der havde 54 års erfaringer bag sig, før hun begyndte at skrive noveller og romaner. En af dem hedder En hverdagshistorie (1828), en ret sigende titel: Det er virkelighedens og dagliglivets emner hun skriver om. Specielt om unge pigers og voksne kvinders muligheder for at udvikle deres personlighed, uden at de kommer i konflikt med de borgerhgc normer og tidens kvindelige idealer. Sådan udvikler den lille Karen sig; Hun ser i øjnene at det er "hjertets dannelse", der er det væsentiige - ikke ydre forhold som ungdom og skønhed der alhgevel vil forandre sig med tiden. Der findes, mener Thomasine Gyllembourg, nogle "evige værdier" som et menneske må lære at tilegne sig - også selv om man så bliver nødt til at sætte andre ting til side. Men hun vidste godt at denne hjertets dannelse kunne være et hårdt valg. Det handler hendes Tovrmn Ægtestand (1835) om. Det er en realistisk roman om et ægtepar der glider væk fra hinanden. Men konflikten løses; Manden indser nemlig at han er alt for optaget af sine egne interesser ude i samfundet til at han kan være noget for sin kone. Men det interessante er slet ildce at konflikten løses. Det interessante er den konflikt som Ægtestand beskriver: Hvad stiller en "dannet" kvinde op med alle sine talenter i den borgerlige famihe hvor hun kun er "nødvendig" af følelsesmæssige grunde? 76

26 Mange af lidens malerier placerer motivet "ude", mens synsvinklen er placeret "inde". Sorg og trøst Hverken de mandlige eller kvindelige biedermeier-digtere ville leve som forvirrede og utilpassede mennesker der hele tiden skulle slås med de "mørke kræfter" i deres sind. De vihe være harmoniske mennesker. Livet kan være besværligt, men set fra den lune krog foran kaminen er det heldigvis ikke værre end at man kan smile ad det! Det gør f.eks. digteren CHRISTL'^N WINTHER i det fortællende digt Flugten til Amerika (1830). For en dreng er alting gået i fisk en dag: dårhge karakterer i skolen, et hul på bukserne, "bagerens Rikke" svigter ham til fordel for en anden... Der er kun ét at gorc: Han må straks emigrere til Amerika. Og det planlægger han så sammen med sin lillebror. Men så kalder deres mor: Nu er der mad! Hvad så? Jo, han bhver hjemme. For når det kommer til stykket, så er problemerne ikke større end at en god gang familiehygge kan få dem til at forsvinde. A4en neden under hyggen og trygheden lurer alligevel rodløsheden og utrygheden, som vi kan se af et andet af Christian Winthers digte (fra 1826): Flyv fugl, flyv over Furesøens rislen kærhghed kalder dig hjem; jeg kan i lunden kun sukke og drømme, det er min kærligheds frugt. Digtets "jeg" er ulykkchg og ensom. Men han ved også at hvis han, ligesom fuglen, bare kan finde en at flyve hjem til, så vil alt blive godt. For i kærligheden og i det gode familieliv findes de evige og uforanderlige værdier som vi alle må stræbe efter. Og det er kunstens opgave at vise os dem, mener biedermeierforfatterne. Sådan at vi også selv bliver i stand til at indrette og leve vores liv i overensstemmelse med disse værdier. 77

27 1 øjnene der ser Emil Aarestrup Hans blik er naglet til loftets planker, hans hånd til Ninas arm, hvor pulsen banker, men under tæppet finder du hans tanker. Hør, hvad er det for en læge der er på besøg? Det er EMIL AARESTRUP. Hans "undskyldning" er at han ikke kun er læge; han er også digter. Det lille digt fortæller om en mand der er sphttct i tre dele, en linje pr. del; Første linje viser os mandens pæne overflade. Han er ikke engageret i det der sker, han lader som ingenting. Anden linje handler om hans praktiske gøremål, han udfører sit job. I tredje linje omtales hans fantasi der arbejder, mens han gør hvad han skal, uden at lade sig mærke med noget. Lægen her har lært at holde sine dagdrømme adskilt fra sine pligter. Men digteren Emil Aarestrup ved hvad der er vigtigst: sanserne, følelserne, tanlcerne. Alt det som samler sig i et eneste billede når man er forelsket - eller når man drømmer om at blive del. Kroppen og skyggen I digtet På sneen (1838) er situationen den at digtets "jeg" som er en mand, lister sig efter digtets "du" som er en kvinde: Hen over torv og gade, hvor sneen lå, den hvide, belyst af nanens måne, jeg så dig hastig skride. Og manden drømmer; Oh, hvor må tøjet som hun har på, være lykkeligt; oh, hvor må sneen som hun træder på, være lykkelig; oh, hvor må luften som hun ånder, være lykkehg. Pludselig bliver hans drøm synhg, han ser sin egen skygge strække sig og skynde sig efter kvinden hen over den hvide sne: Den nærmed sig forvirret - den lod - det er det sande - sit eget sorte væsen ;' J? med dit sig kælent blande. Når manden går dér bagefter kvinden, så får gadelygterne deres skygger til at smelte sammen ind imellem. Og det bliver for manden 78

28 '''Del sete afhænger af øjnene der ser". Nu gik malerne ud i virkeligheden for at se - så at de kunne arbejde videre med linjer og former og farver hjemme i atelieret. Del er C. W Eckersberg der i 1815 har malet denne udsigt fra Colosseum i Rom. et hillede på det som han drømmer om - men som "mit kød og blod må savne." Måske er det en tilfældig kvinde, som han aldrig har set før og aldrig ser igen; måske kender han hende eller lærer hende at kende. Men det er sådan set ligegyldigt, for det er i fantasien at dette følelsesladede, erotiske, måske forelskede øjeblik bliver til et billede. Dét oplever "jeg"et i På sneen. Og i de andre digte som Emil Aarestrup selv har kaldt "Erotiske simationer". Når man vælger at se det smukke, så er det der! "Det sete afhænger af øjnene der ser", som man siger. Men Km il Aarestrup erkender at der er et problem her. Og han må se i øjnene at der - desværre - altid må være forskel på drøm og virkelighed. I et andet digt sammenligner han sit hjerte med en dyb brønd - hvori, hvis du blot ville ud over randen kiklæ, du så, skønt lidt formørket, dit engleansigt nikke. Hvis du blot ville kikke..., så ville du se dit eget billede på bunden af min brønd; men netop "lidt formørket", for selv om kvinden - og "jeg'et - mener at hun har et "engleansigt", så er hun også en levende kvinde af kød og blod. Derfor forestiller drømmebilledet på bunden af mandens "brønd" ikke kun en engel. At bære et billede i sit hjerte og vide at der må være en forskel på billedet og det billedet forestiller - det er den erkendelse Emil Aarestrup beskriver i sine digte. Og han gør det i sproglige billeder der lever deres eget, stemningsfulde liv, og som samtidig udtrykker en moderne erfaring. 79

29 Nydelige piger Kritiske romaner omkring 1850 o hvor jeg er lykkelig; var jeg en dreng, råbte jeg bestemt hurra; jeg tror jeg gør det alligevel. Siger en pige, der er så velopdragen at hun nærmest er dresseret. Hun ved nøjagtigt, hvad der sømmer sig for en pige. Men nu er hun altså blevet lykkelig. For hun har taget sig alvorligt sammen og slået en revne i sin blanke porcelænsoverflade; Til sin mors og sine veninders store forargelse har hun hævet forlovelsen med et rigtigt hængeøre, som famihen har prakket hende på fordi hans far har penge. Pigen hedder Emilie. Hun er en af personerne i romanen Fra gaden, skrevet af POLI. CHIEVITZ i Det er en af de romaner i tiden som kritiserer normerne for hvordan piger og drenge, kvinder og mænd skal omgås hmanden. Og de meget skrappe regler for hvad der er passende i forskellige situationer; for som Einihes tante siger: Men det er såmænd ikke for din skyld jeg gør mig al den ulejlighed og har alt det bryderi jeg har; det er for vor families æres skyld. De stramme regler som man skal tilpasse sig - for andres skyld - gør alting så besværligt. Og, viser det sig i Fra gaden, de værste strammere er dem der selv har noget "upassende" at skjule; de er hyklere. Sådan én er Emilies forlovede. Han har alle de rigtige meninger, f.cks. at "den dannede pige må for alt i verden ikke røbe sine følelser." Men samtidig piner det ham at hans egen dannede forlovede ikke vil kysse ham. Dobbeltmoral Tidens dobbeltmoral kritiseres af mange af guldaldcrtidcns forfattere. Det er ikke den borgerlige tilværelse forfatterne har noget imod - heller ikke Poul Chievitz. Men hjemmets fire vægge må ikke blive et fængsel som skal holde det anderledes og ukendte ude - for enhver pris. Det var pigerne der blev holdt i den korteste snor. Opdragelsen til selvdisciplin medførte også at det overhovedet ikke hørte med til kvinderollen at have meninger, og da slet ikke at give udtryk for dem. Men nogle kvinder brød ud af rollen. 80

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Juleaften Læsninger: Es 9,1-6a Luk 2, 1-14 Salmer: Dejlig er den himmel blå Et barn er født Julen har bragt Glade jul

Juleaften Læsninger: Es 9,1-6a Luk 2, 1-14 Salmer: Dejlig er den himmel blå Et barn er født Julen har bragt Glade jul Juleaften 2016 Læsninger: Es 9,1-6a Luk 2, 1-14 Salmer: Dejlig er den himmel blå Et barn er født Julen har bragt Glade jul I julekalenderen Den anden verden flygter Sarah ind i en eventyrverden, hvor hun

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske. 1 Prædiken til konfirmation 4. maj kl. 9.45 & 11.00 751 Gud ske tak og lov 557 Her vil ties udvalgte vers 17 Altmægtige og kære Gud udvalgte vers 439 O, du Gud lam 70 Du kom til vor runde jord 4. maj 11.00

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II I dag har vi et dejligt solskinsvejr, og det nyder vi i fulde drag, for det er småt med lyset for tiden. Mørket har magten uden for i disse dage. Det er mørkt når vi står op, og det begynder allerede at

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

David (Torben S. Callesen/Gospelroots)

David (Torben S. Callesen/Gospelroots) David (Torben S. Callesen/Gospelroots) David var en ung, flot fyr, og hyrde var hans job. Sang og spilled, mens han værned om sin fåreflok. Davids hjerte var af guld, og Herren var med ham. Derfor blev

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

21.s.e.trin.A Johs 4,46-53 Salmer: Hvad er tro? Hvordan definerer vi tro? Tro kan flytte bjerge, -siger vi.

21.s.e.trin.A Johs 4,46-53 Salmer: Hvad er tro? Hvordan definerer vi tro? Tro kan flytte bjerge, -siger vi. 21.s.e.trin.A. 2015. Johs 4,46-53 Salmer: 743-59-414 582-400-6 Hvad er tro? Hvordan definerer vi tro? Tro kan flytte bjerge, -siger vi. Jeg kan ikke flytte bjerge, -betyder det så, at jeg ikke tror. Disciplene

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Helligtrekongers søndag II Salmer: 392, 362, 136, 108, nadversalme 98 (sidste vers), 101

Helligtrekongers søndag II Salmer: 392, 362, 136, 108, nadversalme 98 (sidste vers), 101 Helligtrekongers søndag II Salmer: 392, 362, 136, 108, nadversalme 98 (sidste vers), 101 Storm P har malet billedet, juleaften, som jeg har sat udenpå gudstjenestearket. De fleste kender det nok, det er

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Tekster: 2 Mos 3,1-7; 2 Mos 3,10-14, ApG 4,7-12, Joh 14,1-11 Salmer: Lihme 9.00

Tekster: 2 Mos 3,1-7; 2 Mos 3,10-14, ApG 4,7-12, Joh 14,1-11 Salmer: Lihme 9.00 Tekster: 2 Mos 3,1-7; 2 Mos 3,10-14, ApG 4,7-12, Joh 14,1-11 Salmer: Lihme 9.00 236 Påskeblomst Dåb 448 Fyldt af glæde 13 Måne og sol 164 Øjne, I var (mel. Nutzhorn) 15 Op al den Rødding 10.30 749 I østen

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Du må være med! -4. Børn må være med

Du må være med! -4. Børn må være med Du må være med! -4 Børn må være med Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning, at de er

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om

salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om Livet og troen er ikke for fastholdere Prædiken til 6. søndag efter påske 2013 salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden Jesus sagde; Når talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen,

Læs mere

har opgivet at finde forbindelse mellem hjernehalvdelene men i stedet har koblet hjernen op på pcen, smartphonen og netflexen.

har opgivet at finde forbindelse mellem hjernehalvdelene men i stedet har koblet hjernen op på pcen, smartphonen og netflexen. Om at rejse ud som en sørøver Konfirmationsprædiken 2014 tekst: den fortabte søn Kære konfirmander Det er en stor dag idag. I sidder her I er unge og smukke. Vi er stolte af jer og vi har glædet os rigtig

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad?

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad? 2. scene Elektra og Orestes. Orestes pakker, leder efter noget. Rasende. Elektra stirrer på ham, mens han brøler og smider med tingene. Hun er fjern i blikket, ryster. ORESTES - Hvor fanden er de henne?!

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere