Lorentz Creutz havde paa sin Beise til Trondhjem havt at kjæmpe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lorentz Creutz havde paa sin Beise til Trondhjem havt at kjæmpe"

Transkript

1 104 KAMPEN OM TRONDHJEM Præstegaard, en for en dødssyg Mand lang og besværlig Dagsreise. Hans Energi holdt ham oppe i al hans Svaghed. Derfra er han dragen videre til Christiania, hvor hans Hustru allerede befandt sig fra Mai Maaned. Siden fortsattes Reisen til Danmark vistnok såa hurtig som muligt. Umiddelbart efter sin Ankomst til Fædrelandet afgik han ved Døden. Hans Legeme hviler i Roeskilde Domkirke. Danmark og Norge havde i ham mistet en af Monarchiets betydeligere Mænd, en statsmandsmæssig anlagt Diplomat af den nye Skole. TRONDHJEMS STAD OG LEN UNDER SVENSK STYRELSE. Lorentz Creutz havde paa sin Beise til Trondhjem havt at kjæmpe med adskillige Naturhindringer. Han lagde Yeien fra Falun over Jæmteland og mødte paa Fj eidet watn och.diup snid, som han selv beretter i sin Rapport til Carl X Gustaf af 15de Mai. 1 ) Først den 10de Mai (S. 93) kunde han holde sit Indtog i Trondhjems Stad. Kanonerne løsnedes først frå Blokhuset ved Bratøren. Inde i. Gaderne stod Borgerskabet under Yaaben, og da den nye Landsherres E-epræsentant var ankommen uden for Kongsgaarden, hilsedes han atter Velkommen med en Salut af de foran denne opstillede Kanoner. Peder Wibe havde arrangeret Alt for den høitidelige Overleverelse, og efterat han havde overleveret JSTøglerne til Kongsgaarden i sin Eftermands Hænder, kunde denne regne sig som Trondhjems Herre. Imidlertid- ventede der ham en første Overraskelse. Biskopen Magister Erik Bredal var ogsaa mødt frem sammen med en Del af sit Præsteskab. Frå Creutz 5 s Side var der i Forveien givet ham Tili mit Hus. Jeg skal altid igjen findes taknemmelig. Gud spare og bevare Eder allesammen. E. G. V. A. Meldals Præstegaard 24 Junij Peder Wibe. mpp. Mit Folk er her udi det samme Gemyt som udi Trundhjem, hvorfor Statholders Brev om Kjerkernes Kom er ikke blevet her opsøgt; skal Eder dog tilsendes med det Første. Lader mig vide og sender mig et Concept af den Fuldmagt, Erik Krag skal give Boije Peterssøn og Nils Ebbessøn om Lere Saug." Den i Brevet omtalte Mønsterskriver var Hans Ebbessøn Holst, og,,balbieren" antageligen den tyske Chirurgus Friedrich Schmidt. - 1 ) Handlingar ror. Skandinaviens historia, XXX, S sagn om den svenske Konges Yndest og Naade. Men Biskopen vilde ikke høre derom, og nu traadte han frem for at nedlægge sin Værdighed som Biskop over Trondhjems Len. Creutz ærgrede sig over, at han ikke havde villet vente dermed til en anden Tid og Anledning, vthan då puuicé iblandh en sådan concours af folk sagdt sigh der ifrån. Men gjort Gjerning stod ikke til at ændre, og Kommissæren kunde Intet gjøre uden at ønske honom lycka opa reesan. Formodentlig er det, efter udtrykkelig Aftale med Peder Wibe, at dette demonstrative Optrin var arrangeret, og en saadan Scene maatte gjøre sin Virkning. Biskopens Handlemaade var en kraftig Indsigelse mod hele den Slaphed, der vistes af Trondhjems Borgerskab. Det er i Tanken let at udmale Optrinet foran Kongsgaardens Port, lige imod Domkirkens ærværdige Mure. Den danskfødte Biskop stillede sig selv frem som et Exempel for sine norske Omgivelser, der uden Betænkelighed havde jublet over at faa en ny Hersker. Han negtede vserdig og bestemt at ville tjene under de nye Forhold, og denne hans Erklæring bley afgiven i en høitidelig, opsigtsvækkende og bindende Form. Creutz, der havde ønsket hans Yedbliven i Embedet, tog ham dette senere meget unaadig op. Bredals Sønnesøn, Yicelagmand Tomas Bredal, har syv og femti Aar senere optegnet, at der?,blev ham frataget alt, hvad han eiede, og Biskopen jaget ud af Byen i største Armod med sine Børn." Seiv om dette kan indeholde nogle Overdrivelser, er det dog utvivlsomt sandt i sine Hovedpunkter. 1 ) Det øvrige Præsteskab fulgte ikke Biskopens Exempel. De henvendte sig efter hans Frasigelse til Lorentz Creutz med Ønske om, at de maatte faa en ny Biskop eller Superintendent i den fratraadtes Sted. Hertil var han villig og foreslog i sin Skrivelse til Carl Gustaf Sognepræsten Søfren Hanssøn JSTidrosiensis, der som indfødt Nordmand maatte være særlig skikket. Men dette Eaad blev ikke fulgt. 2 ) Allerede den 15de Mai havde nemlig Carl Gustaf udnævnt sin *) Hammonds Missioiishistorie, S. 8 flg. L. Daae (Trondhjems geistlige Historie, S. 108), anser den deri gjengivne Beretning for sandsynlig; mellem de der benyttede Kilder nævnes ikke Creutz's Brev, der i dette Punkt gjør Sagen aldeles sikker. 2 ) Handlingar ror. Skandinaviens historia, XXX, S L. Daae har paa anf. St. ikke været opmærksom paa, at Creutz havde en fra Carl Gustaf afvigende, selvstændig Mening. 14

2 106 KAMPEN OM TRONDHJEM Hofprædikant, Magister Henning S kyt t e, der 1668 adledes under Navnet Skyttenhielm og allerede 1660 blev Biskop i Kalmar, og denne kom i August til Trondhjem. 1 ) Erik Bredal havde saaledes ikke kunnet stole paa Creutz's velvillige Tilbud, og han vilde, om han havde antaget dette, neppe have kunnet gjøre Regning paa nogen Velvillie frå sin egen Konge. Hans Handlemaade var saaledes vel betænkt. Han havde allerede, forinden Creutz's Ankomst truffet sine Forholdsregler og den 19de Marts ansøgt om at blive beskikket til Superintendent over Stiftets Levninger, Nordland og Finmarken. Denne TJdnævnelse fandt ogsaa Sted den Ilte April, 2 ) og antagelig har han i Dagene omkring den 10de Mai modtaget det Kgl. Missive, som underrettede ham derom. Han reiste derefter til Trondenes, hvor han overtog Sognepræstens Embede ved Siden af sit Episkopat. Han skal være fulgt derhen af adskillige Studenter og Skoledisciple. Erik Bredal lagde nu megen Kraft i Arbeidet for den lappiske Mission, og hans ivrige Virksomhed til dennes Fremme satte sine Spor, som længe siden kunde mærkes. Hans Ophold paa Trondenes, der vårede omtrent et Aar, var saaledes af Betydning; det blev en Indledning til den mere omfattende Virksomhed, der senere hen aabnedes for de norske Lappers Omvendelse. Biskopen havde, forinden han drog til sin nye Residens paa Trondenes, fremsat Ønske om at faa Herø Præstegjæld paa Søndmør, der tidligere var tillagt Kapellanen ved Vor Frue Kirke i Trondhjem, henlagt til sig som Erstatning for de Indtægter, han tab te i Trondhjems Len. Dette fandt dog Peder Wibe betænkeligt, da Herø laa i Bergens Stift; han antog, at Biskopen paa anden Maade bedre kunde faa sin Erstatning for, hvad der var tabt, og forbeholdt sig at udvikle dette nærmere, naar han seiv kom til Danmark. 3 ) Nogen Ordning kunde dog ikke senere hen træffes i denne Sag, idet Biskopens Ophold i Nordland og Finmarken kun blev af kortere Varighed. Imidlertid blev Ove J ) Handlingar ror. Skandinaviens Historia, XXX, S. 170, Note, og S. 235; Stiernmann, Matrikul 6'fver Svea Rikes adelskap, S. 602; Anrep, Svenska adelns attartaflor, IV, S ) Norske Rigsregistranter, XII, S Nærmere i de anførte Skrifter af Hammond og L. Daae. 3 ) Peder Wfbes Brev til Oversekretær Erik Krag af 19de Juni 1658 i det danske Eigsarchiv. Bjelke, sammen med Biskopen i Bergen under 5te Juni paalagt at afgive sin Erklæring, om Søndmør kunde henlægges under Nordlands og Finmarkens Stift. Lorentz Creutz forblev indtil videre i Trondhjem, hvor han som Carl G-ustafs Kommissær midlertidig bestyrede Lenet. Der var udnævnt en Stab af høiere og lavere Embedsmænd, som skulde varetage dettes Administration. Der har ved Valget af disse Personligheder vistnok været taget meget Hensyn til Dygtigheden, for såa meget lettere at kunne" sikre de nyerhvervede Provinser for Sverige og holde dem i stramme Tøiler. Til Guvernør over Trondhjems Len udnævntes en baade høitstaaende og dygtig Mand, Claes Stiernskold, Friherre til Stierneborg og G-eneralkommissær for Krigsvæsenet, der nogle Aar senere optoges i Eigsraadet og døde som sidste Mand af sin Æt Han blev udnævnt 4de Juni; hans Myndighed skulde ogsaa omfatte Jæmteland og Herjedalen. Det ser ud, som om der til en Begyndelse ikke har været optrukket strænge G-rænser mellem hans og Creutz's specielle Myndighed. Under 2den Juni blev der udfærdiget en Memorial for Hr. Claes Stiernskold og Sekretæren Hr. Jakob Tornskold, som Kommissærer i Trondhjem. Dette er et udførligt Dokument, der omhandler forskjellige Forhold, paa hvilke de to Kommissærer skulde skaffe nærmere Rede, en Fornyelse og Udvidelse af det samme Paalæg, der allerede var givet Lorentz Creutz. 1 ) Men Udførelsen af dette Hverv blev overflødig, da det allerede var besørget af Lorentz Creutz, forinden de to andre Kommissærer ankom. For den norske Lagmand Nikolaus Povelssøn var der som saadan ingen Plads, og forsaavidt havde det ikke været ham til iiogen Nytte, at han havde ilet med at gjøre Carl Gustaf sin Opvartning i Gøteborg. Derimod fik han en anden Stilling, nærmest svarende til den tidligere Stiftsskriver, som Kommissær over Kirkernes Indtægter. Den 15de Mai udnævntes der en svensk Landsdommer, Georg Stiernhielm, om hvem det er sagt, at han paa sin Tid var Sveriges lærdeste Mand. Som Præsident, første Medlem af Trondhjems Magistrat blev opsendt Nils!) Her og i det Følgende maa henvises til det Uddrag af den svenske Eigsregistratur, der nærmere er omtalt S. 49, Note 1.

3 108 KAMPEN OM TRONDHJEM Burenskold, og som Landshøvdingens Sekretær fungerede den før nævnte Jakob Tornskold, som til Løn fik Archidiaconi Præbende i Domkapitlet. Den 6te Juni fik endvidere Jon S w ar t Fuldmagt som In-' spektør over Kronens Fiskerenter af Trondhjems Len. Endvidere blev der ansat en egen svensk Tolder, ved Navn Johan Andersson. Sammen med Creutz var der ogsaa opsendt en svensk Bergmand O l of ISTauclerus (f. 1626, d. 1706), der ledsagede ham ved Grænseopgangene og da optog de nødvendige Karter. Fra hans Haand er der bevaret flere Tegninger og Planer. Vi skylde ham den ældste Tegning af Domkirken med Grundrids, og en Tegning af det gamle Taarn paa Kongsgaarden. Ligeledes er det sandsynligt, at de Planer over Trondhjem før og under Beleiringen i 1658, der ledsage Samuel Pufendorfs store Værk, De rebus a Carolo X Gustavo gestis, skyldes ham. Derhos har Nauclerus antagelig ogsaa udført en Del andre Karter, som omtales i Stiernskolds Indberetninger til Kongen, et Kart over Grænsen mellem Namdalen og Helgeland og et Kart over hele Trondhjems Len, samt en Grundplan af Staden, der antagelig har ligget til Grund for den nævnte Gjengivelse hos Pufendorf. 1 ) Til Slotsfoged paa Trondhjems Kongsgaard udnævntes i August eller September Zacharias Olufssøn, med en Løn af 300 Daler Sølvmynt. Derimod vedbleve de norske Lensmænd, Fogder og Sorenskrivere i sine oprindelige Stillinger, og Oppebørslerne skulde fremdeles gaa gjennem Fogd erne. I denne Henseende gjordes altsaa ingen Forandring i de gamle Forhold. Om Anvendelsen af Lenets Indkomster var der allerede under 26de Mai truffet den Anordning, at hvad der af dem blev tilovers, effcerat Lønningerne vare udredede og alle Assignationer betalte, skulde leveres til Statholderen Daniel Bengtsson Uttermark. Nogen endelig Ordning med Skattevæsenet blev der ikke Tid til at træffe. Den svenske Okkupation blev af for kort Varighed til at kunne sætte sig noget Spor i denne Henseende. Hvad Creutz foretog, var derfor ikke videre end at paabyde en midlertidig mindre Skat, der skulde regnes som Afdrag i den Skat, *) Om Olof Nauclerus og hans Virksomhed se en Af handling af Professor Dr. Gustav Storm i Folkebladet, 1894, S Kongen af Sverige senere maatte komme til at paalægge. Peder "Wibe, der fortæller, at Paabudet skede efter hans,,begjærung," kalder den for,,den Maaneds Skat;" 1 ) paa andre Steder omtales den som,,den to Bigsdalers Skat." I Maanederne Juni til September, samt en enkelt Gang i December er der paa denne Skat indbetalt en Eække af mindre Beløb. 2 ) Om den af Stænderne bevilgede Skat vil der i det Følgende blive meddelt nogle Oplysninger. Indkrævningen havde sine Vanskeligheder. Bønderne havde ikke ganske opfattet det saaledes, at de skulde vedblive at betale Skat. Romsdølerne negtede uden Omsvøb at yde Penge; de vilde ikke have nogen Skat. Creutz maatte derfor sende et Kompagni og femti Ryttere til dem for at inddrive Pengene og blive der, indtil Alt var betalt. 3 )!) Det førnævnte Brev af 19de Juni til Erik Krag. Skatten beløb sig til to Eigsdaler af hver Gaard. Handlingar ror. Skandinaviens historia, XXX, S ) Kvitteringerne vedligge Trondhjems Lens Eegnskaber, Pakke 782. Fogden i Namdalen, Lars Erikssøn, betalte 28de (18de?) August 300 Edr., Fogden i Fosen, Eilert Oasperssøn, 24QJ/4 Edr. 5 Skill., Fogden i Nordmør, Jakob Jenssøn, 17de August 1560 Edr., foruden hvad han leverede til den forestaaende Udrustning (792y 2 Edr.), Fogden i Eomsdalen, Iver Jenssøn (Bandsbill), 18de Juli og 18de August tilsammen 953 Edr., Fogden i Orkedalen, Jakob Easmussøn. 23de Aug. 630 Edr., Fogden i Guldalen, Svend Larssøn 22de Aug. 600 Edr., Fogden i Strinden, Søren Anderssøn, Ilte Decbr. 484 Edr. 6 Øre, samt 150 Edr., som han havde modtaget af Tolderen Johan Anderson, Fogden i Selbu, Easmus Jenssøn, 20de Aug. 167 Edr. 17 Øre,,,Sylffuer MM" og Fogden i Inderøen, Lage Hanssøn, 17de Juli og 4de September tilsammen 1099!/4 Edr. Pengene ere betalte baade i svensk og dansk Mynt. Kvitteringerne ere dels undertegnede af Stiernskold, dels af den Suensche fholder, Johan Anderson. Ifølge Stiernskolds Kvittering af 15de Aug. havde Creutz ogsaa ladet kjøbe to Laksenøter af Peder Wibe for 40 Edr., hvilke skulde bruges til,,kongelig Tjeneste." I denne Forbindelse skal ogsaa aftrykkes en anden Kvittering frå Tolderen: Jag undertecknad bekjenner hermed att hafva upburit af S. Anders Christopherson Licenten af 14 Skeppund og 8 Lispund Gårkopper efter den svenske Tollordningen, men eftersåsom ofversten Hr. Eeinholdt von Hagen anhåller, att be' e kopper måtte fri passera, efter det ar Kongl: May:ts af Danmarks tionde kopper, och efter man sådant utan special ordre icke efterlåta kan, hvarfore belofvar jag hermed, att nar Kongl. May:ts vår allernådigst konnungs och herres af Sverige ordre fremvises, att samme kopper må fri passera, skole penningerne igen restitueras. Detta till visse med egen hand underskrifvit. Datum Trondhjem den 11 Augusti Anno Johan Anderson. Ifølge Ordre frå Creutz maatte Foged Jakob Easmussøn betale 10 Edr. til et af hans Bud og 7 Edr. til hans Sekretær, Magnus Person, som denne havde udlagt til Blæk, Papir m. m. 3) Handl. ror.' Skand. historia, XXX, S, 189.

4 110 I dette Punkt forstod den kraftfulde svenske Administration ikke Spøg. Endnu mere TJvillie blev imidlertid fremkaldt ved den store Udskrivning, der øieblikkelig blev anordnet. Carl Gustaf behøvede Soldater, og han vilde hurtigst muligt have saadanne frå de nyerhvervede Landskaber. Allerede den 10de Mai havde han tilskrevet General Marderfeld, Guvernør i Wismar, at de norske Soldater skulde sendes til denne By. Peder Wibe forudsaa straks, hvilke Følger den anordnede Udskrivning vilde faa. I Brev til Oversekretær Erik Krag af 19de Juni 1 ) har han derom udtalt sig i følgende Ord: Kongen udi Sverige vil oprette tvende Regimenter tilfods, som han af Landet vil udføre: Borgerskabet, Fogderne og Andre, som have Formue, skulle gjøre Forstrechung dertil og igjen betales af Lenets Renter, som af hpsfølgende Copie af Kongens udi Sverige Patente er at se. Denne TJdskrivung vilde causere stor Lamentation her udi Landet og vil mere difficulteres, end man mener, hvorom Tiden vil os bedre informere." Lorentz Creutz betragtede denne Opgave som en af de vigtigste, der var ham forelagt. Han kjendte sin Konge. Først gjaldt det om at faa Rede paa det Antal Soldater, som Udskrivningen tidligere havde givet. Af de ældre Ruller, der maa have vist Folkestyrken for det udelte trondhjemske Regiment, udfandt han, at der havde været udskrevet 2000 Mand. Senere kunde han indberette til sin Konge, at der til Jæmtelandstoget kun skulde være udskrevet 1500 Mand. 2 ) Kongens Ønske var, at der skulde udskrives 3000 Mand, som bagefter skulde føres bort for at kjæmpe i udenlandske Krige. Trøndernes Modstandsevne, om de vilde tænke paa Oprør, skulde paa denne Maade brydes. Udskrivningen vakte almindelig Misfornøielse. I Stjørdalen negtedebønderne først at lade sig udskrive, og det kostede Creutz megen Møie at dæmpe deres Uro. Engang vakt, lod Mistanken sig ikke let fjerne. Da Fogden i Inderøen vilde foretage Udskrivningen, rottede Bønderne sig sammen, og de undsagde Fogden, saaledes at han maatte træde tilbage frå Tingbordet. Creutz følte, at han med sin J ) I det danske Blgsarchiv. 2 ) Handlingar ror. Skandinaviens historia, XXX, S. 168, 172. KAMPEN OM TRONDHJEM tilstedeværende ringe Militærstyrke savnede Midler til at skaffe sig Lydighed overfor den opsætsige Almue. 1 ) Der skulde ved denne Udskrivning baade opsættes Fodfolk og Hestfolk. Oberst Planting og Oberstlieutenant Morath havde det Hverv at udskrive hele otte Kompagnier Ryttere, 2 ) og samtidig skulde Obersterne Henrik Fleming og Erik Munck opsætte to Infanteri-Regimenter. Udskrivningen lykkedes for Infanteriets Vedkommende. Creutz kj endte ingen Skaansel. Løfter og Trusler, Belønninger og Straf Alt anvenutes i rigeste Maal, og det lykkedes ham virkelig at'faa opdrevet et Antal af indpaa 2000 Mand. 3 ) Det er ganske karakteristisk, at Carl Gustaf 26de Juni sendte en Skrivelse til Johan Oxenstierna, at han maatte passe paa de norske Soldater, naar de marscherede til Sundsvall, at de ikke fandt Anledning til at forstikke sig. Den 29de August gav Kongen Ordre til Krigskollegiet om, at disse Soldater skulde sendes til Riga, og traf Bestemmelse om, at Rytteriet i Trøndelagen skulde opsættes paa samme Maade som i Sverige. Det var Tanken, at skride til ny Udskrivning efter Fodfolkets Afmarsch. Men dette bortfaldt senere. Den 23de og 24de August afmarscherede de to trønderske Regimenter fra Trondhjem til Sverige. Fleming gik med sine. Folk til Hudiksvall og Munck til Sundsvall. Men ikke fuldt 1400 Mand af den hele Styrke naaede frem. Fleming beholdt kun 580, Munck 800 Mand. Resten havde underveis fundet Anledning til at stikke af. Den 13de Oktober var, ifølge den svenske Rigsregistratur, Fleming i Stockholm, og hans norske Soldater laa da ved Øregrund, hvorhen han seiv skulde reise den paafølgende Dag. Begge Regimenter overførtes, med Undtagelse af omtrent 300 Mand, til Linand. Hvis nogen af dem senere har seet sit Fædreland igjen, har det neppe været mange. 4 ) Den Frygt, som den svenske Konge havde næret for, at de Sol- 1) Handlingar ror. Skandinaviens historia, XXX, S Smlgn. det nedenfor, S. 114 Note l trykte Brev. 2) Smstds., XXX, S ) Smstds., XXX, S. 188 flg. 4 ) M. O. A. Wester, Krigshandelserna i Norrige och Jemtland (Upsala 1857), S. 5. Creutz havde gjort Regning paa at faa 2831 Mand. Der blev dog kun tilveiebragt noget over 1800 Mand. Handl. ror. Skand. hist., XXX, S. 230 og 282. Norske Magasin, II, S. 430.

5 112 KAMPEN OM TRONDHJEM dater, som paa denne Maade førtes langt fra sit Hjem, underveis skulde forsøge at skaffe sig Anledning til at rømme, var vel begrundet. Da de to Regimenter førtes over G-rænsen, var der atter Krigstilstand. Nils Trolle og Jørgen Bjelke lod det da ikke mangle paa Opmuntringer til Befolkningen i de afstaaede Landskaber om at hjælpe de nyudskrevne Soldater til at rømme. En saadan Opfordring til Folket i Romsdalen faldt i de Svenskes Hænder. Den var affattet i meget overdrevne Udtryk om, at de, som nu bragtes bort, skulde føres til Tyrker og Hedninger for at slagtes, saaledes at det for dem var bedre at vove sit Liv i Fædrelandets Tjeneste. 1 ) Jørgen Bjelke siger selv i en Fremstilling af 2den Mai 1667, 2 ) at der,,blev da affærdiget alle fornødne Ordres og particulaire Skrivelser til de Bønder og Præster, 'jeg kunde betro i Trundhjems Len og Jæmteland, at give hemmelig Kundskab til de 3000, som vare udskrevne af Baron Creutz, at diver-tere." Opfordringen kom først frem i sidste Øieblik. Men den er alligevel bleven fulgt i en ikke ganske ringe Udstrækning. Trondhjems Borgere havde haabet, at Overgangen under det nye Herredømme skulde bringe dem store Fordele. Ogsaa dette Haab blev til en stor Skuffelse. Hvad der først voldte denne, var den af den svenske Regjering paalagte høie Told, hvorved deres gamle Handelsforbindelser af brødes. Nordlændingerne blev skræmte og seilede i 1658 udelukkende til Bergen, hvor der ikke engang betaltes halvt såa høi Told, tildels kun en Trediedel mod, hvad der var at tilsvare hos den svenske Tolder i Trondhjem. Borgerne anholdt om, at Toldsatserne maatte nedsættes, og Creutz anbefalede i et Brev af 17de Juli deres Ansøgning for Kongen. Men denne svarede under 21de August, at der ikke kunde tilstaaes nogen Nedsættelse, og befalede derhos til!) Den. opsnappede Skrivelse er i svensk Oversættelse trykt i Handlingar ror. Skandinaviens historia, XXX, S Den er dateret Hessor Pråstegårdh clhen 26 Augustj 1658; maaske er dermed ment Lesje? I Skrivelsen heder det: Fokket hår i Agershuus Låhn. Af nævnte Handlingar, XXX, S. 237 sees, at Skrivelsen allerede Iste Septbr. var kommen i Stiernskolds Hænder. En svensk Opfordring til Nordmændene om at slutte sig til Carl Gustaf (frå 1657) er trykt i Saga, I, S I denne var der søgt at virke med en Henvisning til Frederik III's Forbund med det Påfviske Anhang och cathokslce Ligan, et Sidestykke til den norske Forklaring om Svenskernes Forhold til Hedenskabet. 2 ) I det danske Eigsarchiv. samme Tid, at Nordlændingerne ikke" maatte slippes forbi Trondhjemsleden for at lø be til Bergen med sine Jagter. 1 ) Krigen var den Grang paa ny udbrudt. Frå Carl Gustafs Side var der paa denne Maade ikke truffet nogen virksom Forholdsregel for at vinde Befolkningen. Toldpaalæg og en trykkende Udskrivning blev hans Morgengave til sine nye Undersaatter, og den for ham gunstige Stemning, der til en Begyndelse havde raadet i Trøndelagen, maatte hurtig fordunste. Carl Gfustaf var her seiv sin værste Fiende. Trønderne havde været lette at vinde for ham, baade i By og i Bygd. Han stødte dem fra sig og tvang dem til at vende sig med sine Sympatier til sin gamle Herre. Hans Holdning skulde ikke give dem den Forestilling, at han agtede at holde de Løfter, som han tidligere havde været rundhaandet med at uddele. Omslaget kom og det hurtigere, end det var ventet. Ikke alene Trondhjems Borgere forandrede sit Sindelag. Bønderne vendte ogsaa om. Aaret 1658 var derhos uheldigt. Fiskerierne slog Feil, og det Samme var i den paafølgende vaade Høst Tilfældet med Jordens Afgrøde. I Vedø Præstegjæld var det især Hagelveir, som gjorde Skade. Fra Inderøen høres om TJaar. Bonden spiste Barkebrød; Fattigdommen tiltog; Byrderne øgedes, og dermed voksede Længselen efter den gamle Ordning. Med Begjærlighed lyttede de nys såa misfornøiede og opsætsige Trøndere efter ethvert Ord, der kunde varsle om en Befrielse fra et Herredømme, der alt mere forekom dem at være et trykkende Aag. Men endnu var det farligt at lægge sin Stemning altfor tydelig for Dagen. Trønderne maatte under disse Forhold sende sine Sønner til Upsala Universitet for at studere. I dettes Matrikul opføres følgende unge ISTordmænd som indskrevne: Johannes Bernhardi Brunsmannus, Nidrosiensis, 6te November 1658, Olcms Petri Adolphinus, Nidrosiensis, December 1658, Laurentius Joannis Datt, Norvegus og Andreas Johannis Dall, Norvegus, begge Juni I samme Tidsrum er der i Kjø-!) Handlingar ror. Skandinaviens historia, XXX, S og den svenske Eigsregistratur. I denne fmdes ogsaa et Brev af 31te Mai 1658 til Kongens Kommissærer ved Underhandlingerne i Danmark, at Kongen ikke, forinden Forholdene i Trondhjems Len vare undersøgte, vilde indrømme Henrik Muller hans Ansøgning om det Vesterdalske Bergværk, o: Løkkens Kobberværk i Meldal en. 15

6 114 KAMPEN OM TRONDHJEM Tbenliavns Universitets Matrikul indført to Studenter fra Romsdalen, nemlig: Frédericus Georgii Grytenius (senere ved aabent Brev af 3die August 1669 forordnet til Vicesognepræst i Vedø, Norske Registre, XI, fol. 882) og Mathias Ricliardi Romsdaliensis, begge 3die Mai ) Af disse unge Nordmænd erhvervede den førstnævnte (Brunsmann) senere en særegen Plads i Literaturens Historie som Forfatter af det bekjendte Skrift,,,Kjøge Huskors", der udkom i Lorentz Creutz foretog, efterat G-rænsespørgsmaalet var ordnet, en længere Heise gjennem Lenet for at undersøge Forholdene. Det er rimeligt, at han paa denne Reise maatte mærke ialfald nogle Spor af den Stemning, som holdt paa at arbeide sig frem. Under hans Fråvær laa Borggreven i Malmø, Assistensraad Lars Bromann i Byen for at vaage over denne, og da Creutz kom tilbage, foretog Bromann seiv en Reise igjennem Lenet. Ogsaa han søgte at bevæge Kongen til at nedssette Tolden, men uden at kunne opnaa noget. 2 ) a ) S. B. Smith, Kjøbenhavns Universitets Matrikel, I, S ) M. O. A. Wester, anf. St., S. 3 flg. Det andet af de to S. 97 Note l omtalte Breve frå Creutz til Kongen (skrevet under denne Eundreise), der ikke tidligere ere trykte, gjengives her in extenso. Dermed er Eækken af disse indholdsrige Skrivelser fuldstændig aftrykt. Stormechtigeste Konung Allernådigeste Herre. Sedan såsom Edhers Konungzlige Mayestet iagh månde effter min vnderdånige skyldigheet medh min odmiukeste schrifwelsse af den 17 hujus opwachta, Edhers Konungslige Mayestett vnderdånigst bland alt annat tillkanna gifwandes den Difference opa Tollen emot dhen som for detta warit hafwer och nu nyligen ifrån det Kongl. Oommercie Collegio hijt ofwerskickat ahr, såsom sardeles opa.salt och torrfisk, grofft kladhe, fijrlodh, Piuk, Frijs, Lybesch grått och andre sådana grofwe Sorter som dhe andteligen måste hafwa och drifwa sin handell medh i Norlanden; och humsåsom handelen genom dhen differencen synes willia heelt och hallet dragas har ifrån, i det att dhe Trandhemische Borgare icke kunna sållia sine wahror for det Prijs som dhe Bergische giora, dher Edhers Konungslige Mayestet allernådigst icke behagar giora någon lindringh dher opa: fornimmer iagh nu sedermehra, hurusåsom dhen ene Jachten effter den andre, kommande ifråu Norlanden medh dheras fisk, draga Trundhem forbij till Bergen, for dhen forandringh skull som med Tullen skedd ahr, hwarfore och Borgeskapet har i Trundhem så mycket instandigere Supplicera och anhålla om. en Nådigh Lindring opa be:te Tull; Edhers Konungzlige Mayestet hafwer iagh fordhenskuld icke mindre kunnat an welat sådant vthi all vnderdånigheet att notificera. Edhers Konungzlige Mayestetz allernådigste Befallningh till ett ynderdånigt nqje hafwer iagh ochsså den 19 hujus begynt vthschrifningen har i Lahnet, hwilken ehuruwall vthi begynnelssen något widrigh latt sigh ansee, i det att dhe gamble Soldaterne på forste twenne vthschrifningsstallen vthi Skordahlen begynte at Miitinera, ingalunda wil- Imidlertid nærmede sig det Øieblik, da Creutz skulde blive afløst og reise. Claes Stiernskold tog Søveien til Trondhjem med et svensk Orlogsskib. Under 13de Juni gav Carl Gustaf ham en Meddelelse om, at han straks agtede at sende Skibsmajoren Specht til ham med 5 Skibe og derefter sende Skibet,,Hoppet", såa der ialt vilde være 7 svenske Krigsskibe i Trondhjem. Med disse skulde såa nedsendes de Knegte, der bleve udskrevne i Trøndelagen. Saasnart der af dem var et Parti paa Mand, skulde de sendes afsted. Dette blev dog ikke udført, og de udskrevne Soldater marscherede, som allerede omtalt, Landeveien til Sverige. Den Ilte August kastede Skibet,,Grottlandska Lambet", der overliandes hwarken dheras nampn anteckna eller någon wågs sigh commendera lata, doch hafwer iagh dhe samma lickwist deels medh godha deels med onda omsider kunnat compescera och till horsamheet bringa; hafwer altsså dher medh sedermehra continuerat, så att iagh till den 5 Augusti samma vthschrifningh andar, och den 16 Eius låter folcket munstras, och dher opa strax tilldeela dhem klader och Proviant, låtandes dhem sedan gå ofwer Fiallen till Jempteland. Och dher dhe alla installa sigh som vthnambde ahre, och imedlertijdh icke sticka sigh vndan, formodar iagh att dhe in alles blifwa till 2000 Man. Men dher en sådan vthschrifning skulle an en gang skee, blefwe landet medh manskap heelt och hallet vthblåttat, efftersåsom mångestades Bondens enda manshielp går åstad, ia och vthi forrige Dansche vthschrifning 2 och 3 vthur en gård tagne ahre. Widh samma vthschrifningh hafwer ochså Hr: Ofwersten Plantingh taget occasionen vthi acht,' till att inratta det Eegemente till Hast, till hwilket fåå annu hafwe sig forstå welat, halst emedan såsom har ahre små hemman och vthaf Einga Eantor, allmogen och dessforvthan så vtharmat ahr at dhe inthet formå tillsåttia någon Eustningh, forvthan dhe vngefehr 100 draguner som af dhe vthschrefne Soldater vthtagne ahre, och i sidste feigde vthi Jempteland sigh hafwa bruka låtit, hwilka en deel hafwa dheras hastar behåldne, och någre af dhem vthlofwat att vthmundera sigh igen. Edhers Konungzlige Mayestet kan iagh och vnderdånigst icke forhalla, hurusåsom en deel af Capitularibus har vthi Trundhem tillforenne hafwa hafft någre præbende godz vthi Norlanden opa dheras Lohn, och såsom be: te Norlanden nu forblifwer vnder Cronan Danmark, hafwa dhe dher inthet mehra att forwanta; Hoos Edhers Konungslige Mayestet anhålla dhe fordhenskuld vnderdånigest, att alldhenstund har i Lahnet finnes någre præbende godz som någre Dansche af Adel hafft hafwa, Edhers Konungslige Mayestet allernådigest behagade lata tilldeela dhem dher vthaf så stoor deel som dhe mist hafwa, elliest hafwa.dhe slatt inge medell till att vnderhålla sigh medh. Major Specht som Edhers Konungslige Mayestet hijt beordrat hafwer med någre Skep till att afhampta en hoop vthaf folket, ahr annu icke ankommen, ey heller fornimmer man något vthaf Gouverneurens Stiernskioldz ankompst. Edhers Konungzlige Mayestetz Aff Bynaas i Strindahlen den 30 Julij vnderdånigste trooplichtigste åch odmiucke Tienare Lorentz Creutz.

7 116 KAMPEN OM TRONDHJEM førte den nye Guvernør, Anker udenfor Trondhjem. Effcer hans Ønske blev Lorentz Creutz endnu i nogen Tid paa Stedet, for at overvære Mønstringen og Afmarschen af de to Regimenter. Først den 26de August kunde han tiltræde sin Reise; men denne Udsættelse blev ham skjæbnesvanger. Det var hans Tanke at lægge Veien til Falun over Akershus Len; men da han kom afsted, var Krigen allerede paa ny i fald G-ang, og Jørgen Bjelke passede paa. I sin før omtalte Indberetning af 2den Mai 1667 siger denne, at,,for ne svenske Commissarius Baron Creutz blev fangen i Østerdalen paa hang Reise "frå Trondhjem til Sverige, som nylig tilforn havde faaen Statholders Reisepas at reise fri gjennena bem te Østerdalen, og fordi han med Posten havde skreven sin Konge til, at han havde udskrevet i Trondhjems Len 3000 Soldater, og naar han kom til Sverige, da vilde han skaffe 1000 gode Knegte af Bergslagsfolket, hvilke Breve Statholder og jeg interciperede, hvorfore mig straks faldt ind om dette forbem te Reisepas og gjorde straks Gissing, at Oberst Reichwein kunde komme såa tidlig til Østerdalen og finde Baron der, som og skede efter min skriftlig Ordre imod Statholderens og Oberst Reichweins egen Forhaabning." Lorentz Creutz førtes nu som Fange til Akershus, hvor han indtil videre maatte forblive.,,creutz hålles vål och hederligen, rider ut på Trollens hast och har 7 daler om dagen" heder det i en samtidig svensk Beretning. Han har da boet paa Akershus og havt det godt. Der tåltes om, at Dalkarlerne vilde sætte sig i Bevægelse og rykke ind i Norge for at befri sin almindelig afholdte Landshøvding, -og at dette havde vakt Frygt i Norge. Creutz blev i Juni 1659 udvekslet imod den danske Adelsmand, Sivert "Urne, der var falden i svensk Fangenskab, og han vendte derefter tilbage' til Dalarne. 3 ) 3 ) Om denne Begivenhed kan end videre henvises til Jørgen Bj eltes Selvbiografi, S. 121; Wester, anf. St., S. 6; Norske Eigsregistranter, XII, S , 255. STÆNDERMØDET I TRONDHJEM Claes Stiernskold blev ved Creutz's Afreise tilbage i Trondhjem. Han følte, at Stillingen var utryg. Hvad han modtog af Breve frå Carl Gustaf, bar Vidnesbyrd om, at nye Skyer trak op paa Nordens politiske Horisont, og at hans egen Post kunde blive en meget udsat. Men han var ikke den, som ængstelig trak sig tilbage. Han ventede nye Soldater frå Sverige og mente, at det nok kunde gaa, naar han kun selv gjorde sin Pligt. Overfor Trønderne nærede han stærk Mistillid. Men han skjulte denne. Til den første September havde han indkaldt Repræsentanter for Lenets Stænder til at hylde Carl Gustaf. Det var den anden Gang, disse vare samlede i Løbet af seksten Maaneder. Men Forsamlingen maa denne Gang have havt en ganske anden Karakter end i Mai Der var nu ogsaa indkaldt Repræsentanter for Bønderne og samtlige Sorenskrivere. Udenfor disse har Mødet bestaaet af Geistligheden frå Byen og Landet og af Repræsentanter for Trondhjems Borgerskab. Øiemedet var først den nye Landsherres Hylding, dernæst en Bevilgning af Skatter. 1 ) Hyldingen foregik inde paa Kongsgaarden. Der var, tre Trapper høit, opbygget en Forhøining, der var overtrukkeii med blaat Klæde, og hvorpaa der var stillet en kongelig Tronstol. Over denne holdt fire Ritmestere en Fløielshimmel, prydet med Guldfrynser, samt forgyldte Stænger og Knapper. Udstyret har været såa pragtfuldt, som Tidens og Stedets Leilighed det kunde tilstede. Forinden den høitidelige Akt tog sin Begyndelse, indfandt Fogden over Romsdalen sig hos Stiernskold og leverede ham den i foregaaende Afsnit omtalte Opfordring til Romsdølerne, som han netop havde modtaget fra sin hjemmeværende Hustru. For Guvernøren var dette et Varsel om, at der forestod Noget, som han endnu blot kunde ane i de store Omrids. Men han lod Hyldingen foregaa, som om han ikke havde modtaget den farevarslende Underretning. Hyldingsakten begyndte dermed, at Guvernøren holdt en kort i) Kilderne ere her Stiernskolds egne Breve samt den norske Beretning i Norske Magasin, II, S, 430 flg.

8 118 KAMPEN OM TRONDHJEM Sermon, hvorpaa de fremmødte Repræsen tanter i sin Orden traadte frem og knælede ned paa de to, foran Tronen anbragte Bænkerader, for at gjentage den Ed, som forestavedes dem af Sekretæren, Jakob Tornskold. Efterat Alle havde aflagt Eden, blev der fyret,,kongelig Majestæts og Rigsens Løsen." IJdenfor Kongsgaardens Port var der opstillet fire Kompagnier, som ogsaa affyrede en Salve. I sin Beretning om Hyldingen. siger Stiernskold, at han og Sekretæren havde fundet det raadeligt at have Stænderne til Maaltid, og at han derfor paa,,tvende dertil beredte Sale her paa Kongsgaarden" beværtede de Fremmødte, i et Antal af 360 Personer. Stemningen var tilsyneladende den bedste. Stænderne lod sig efter Guvernørens Beretning saavel ved selve Hyldingsakten som for øvrigt mærke med den allerstørste Devotion imod sin nye Konge. Veiret var glimrende, og idet nu straalende Solskin og klar Himmel havde afløst det langvarige Regnveir, mente man deri at kunne se et godt Varsel for kommende Dage. Det holdtes,,for en særdeles Guds Naade og godt Omen." Ingen Mislyd havde blandet sig i Hyldingsfesten. Den følgende Dag forsamledes Stændermødet paa ny. Den kloge og forsigtige Guvernør stolede ikke paa den tilsyneladende Ro og Tilfredshed. Det Brev, han havde modtaget af Eogden frå Romsdalen, havde yderligere skjærpet hans Mistanke, og han fandt det hensigtsmæssigt andra da^ gen her om Standerna något Communicera, huittce twifwels uthan der om bade någon latre JcundsJmp åhn iagh. Mistanken var visselig ikke ugrundet. Guvernøren formanede Stænderne til Troskab mod den svenske Konge. Ingen Røst hævede sig imod ham. Men han maa have forstaaet, at Tausheden. i denne Henseende ikke var noget paalideligt Udtryk for deres virkelige Meninger. Guvernøren afkrævede derefter Stænderne de samme hielper, som de havde betalt i Præsteskabet erklærede sig villigt til at udrede disse Skatter, ligesaa Bønderne, som dog benyttede Anledningen til at klage over sin store Armod. Borgerskabet nævnes ikke. Men det maa synes utvivlsomt, at der heller ikke fra dets Side er gjort nogen Indvending. Dette var ikke vel muligt. Stiernskolds Soldater vare ikke at spøge med; de stridige Trøndere maatte bøie sig i Taushed. Deres Stemning var imidlertid overfor Claes Stiernskold ganske den samme, som den havde været mod Peder "Wibe. Hvad denne havde skrevet i Mai, svarer paa en Prik til, hvad hans svenske Efterfølger har skrevet den 18de September:,,Haver høiligeii mig og over dette falske og onde Eolk at beklage, som jeg maatte dagligen være hos, såa at det er umuligt deres List at beskrive, hvoriblandt den forrige Lagmand, som Eders Kgl. Majestæt gjorde til Commissarius over Kirkernes Indkomst, er den fornemste, og ikke er værd at kaldes Eders Kgl. Majestæts Tjener eller være iblandt såa mangen ærlig Mands Numer, som alle med underdanig Troskab tjene Eders Kgl. Majestæt. Hvor illistig han haver søgt at forlede mig i dette Væsen og gjøre mig odiøs og saaledes Eders Kgl. Majestæts Tjeneste forhadt, ved Hr. Tornskold noksom at vidne, der Gud ikke havde mig særdeles hjulpet at se mig for, det han end dagligen byder til, ihvorvel jeg ved såa stillede Sager ikke tør lade mig mærke, men maatte til alt tie stille til sin Tid, da jeg næst Guds Bistand haabes ogsaa at faa tale." Nicolaus Povelssøn havde været stærk i Intriger mod Peder Wibe, og det var ikke nogen Tilfældighed, naar saaledes den svenske Guvernør fik at mærke, hvorledes den tidligere Lagmand modarbeidede ham. Stillingen blev paa denne Maade såa meget vanskeligere. Stiernskolds Opgave var for øvrigt i sig selv ikke let. Den svenske Administration skulde forsøge at vinde Eolket og at skabe en saadan Tilfredshed med de nye Forhold, at der bagefter kunde iiæres Haab om at bevæge Befolkningen i Nordland og Finmarken samt i Bergenhus Len til at gaa over under det svenske Herredømme. Men samtidig skulde der holdes vaagent Øie med Stemningen, og ved Skatter og Udskrivning den svenske Statskasse og den svenske Hær fyldes. Det var dette, som blev følt. Moderationen og Hensynsfuldheden overfor det Bestaaende blev derimod ikke paaagtet, og der voksede hurtig op en Utilfredshed, som Stiernskold ikke kunde overvinde. Folkets Selvraadighed fik i denne en rigelig Næring.

9 120 KAMPEN OM TRONDHJEM FREDSBRUDET I " 7 re clen i Roeskilde havde ikke været egnet til at indgive stærke For- -*- haabninger til Yarigheden af de ved den grundlagte nye Forhold. 1 ) Jørgen Bjelke havde aldrig stolet paa den, og Nils Trolle havde om Vaaren, ligesom han, adv aret mod at sætte Lid til den gjenoprettede Fredstilstand. Der var paa forskjellige Maader truffet Foranstaltninger til at ruste sig, skjønt det kan være tvivlsomt, om man netop havde ventet Udbrudet af den nye Krig såa hurtig, som den kom. I Norge var der paabegyiidt Bygning af nye Krigsskibe. To Fregatter og nogle nye Skjærbaade stod paa Stabelen, og den 23de Juli fik Nils Trolle Paalæg om at bygge to Skuder ved den samme engelske Skibsbygmester, saasnart disse vare færdige. Nogen særdeles Kraft er der dog neppe lagt i de trufne Foranstaltninger. Pengemangelen maa have været altfor følelig. Det var denne Gang Carl Gustaf, som brød Freden. Han begyndte dermed et Yovespil om Nordens Fremtid og om sin egen Stilling i Historien. Med Rette kunde han i en Samtale med den franske Diplomat Terlon ytre, at det Tog, han nu stod i Begreb med at udføre, vilde give ham den høieste Anseelse eller foranledige hans Fald. 2 ) Store Planer gik igjennem den svenske Konges Hoved, da han den 7de August med sin Flaade viste sig foran Korsør for at stige iland paa Sjæland. Han såa sig i Aanden som Sveriges, Gotalands, Danmarks, Norges og Vendens Konge, som den mægtige Hersker over det store skandinavisk-baltiske Yælde, som den, der kunde give Europas Skjæbne en helt ny Yending, og såa vilde ogsaa være skeet, saafremt Seiren i den gjenoptagne Kamp havde fulgt hans Yaaben. Der havde da været dannet et nyt, stort Monarchi, hvori den!) Endnu den 4de August 1658 kunde Frederik III. frå Kjøbenhavn udstede et Missive til Ove Gedde og Axel TJrup om, at de skulde tilskrive de Medlemmer af den skaanske Adel, som ikke havde svoret til Kongen af Sverige, at de skulde foreslaa en ny Blgsraad i Tåge Thotts Sted. (Sjæl. Tegn. XXXIV, fol. 656, a, i det danske Eigsarchiv.) Anderledes stod Sagen om Sommeren 1660, da Skaanes Afstaaelse betragtedes som definitiv. Skaane nævnes ikke i det Kongebrev af 21de Juli 1660, hvorved det paalagdes Eigens Eaad at forskrive Adelen til at foreslaa nye Eigsraader, bl. a. i Tåge Thotts Sted (Sjæll. Tegn. XXXV, fol. 839, b.) 2 ) Fridericia, Adelsvældens sidste Dage, S. 349 flg. svenske Nationalitet, hvis Kraft havde fremtvunget dets Oprettelse, vilde have været i afgjort Mindretal. Der var da efterhaanden opstaaet noget helt Nyt, og dette Eige maatte have faaet et andet Tyngdepunkt, sandsynligvis i Goteborg eller Malmo. De tre Folk vilde hurtig have smeltet sammen. Yaabenbroderskabet paa de fremmede Yalpladse vilde have knyttet stærke Baand. Mænd som Cort Adeler og Cornelius Creutz kunde hjemme have fundet en større Yirkekreds, og Nils Juel og Peter Tordenskiold havde maattet vinde sit lysende Krigernavn mod andre Modstandere. Rusland og Preussen havde fundet en mægtig Rival, der som Herre over de baltiske Lande havde kunnet holde dem Stangen og hævde sit Herredømme over de nordiske Farvande. En maritim Stormagt vilde være fremstaaet, i Jævnbyrdighed med England og Nederlandene. Carl Gustaf kunde vinde meget. Men han kunde tabe endnu mere. Yed sit Fredsbrud maatte han betænke, om han ikke derved berøvede sig Adgangen til at naa dette samme Maal ad en anden og sikrere Yei. Han havde gjennem Roeskildefreden kløvet og lemlæstet Norge, hvis fuldstændige Opgaaen i hans øvrige Besiddelser effcer den neppe var andet end et Tidsspørgsmaal, og dereffcer havde Danmark ikke længe kunnet holde sig oppe i en ny ulige Kamp. Idet han aabnede den nye Krig, risikerede han at tabe disse Chanser til langsomt, men sikkert at undergrave sin farligste Modstander. Gjennem Roeskildefreden havde han givet et nyt Stød til det dansk-norske Monarchis Selvopløsning. Han tog det ikke med i sine Beregninger, at han nu meget let kunde lægge ny Kraft i det syge Statslegeme. I det samme Øieblik, da han drømte om at sammensmelte det hele Norden, har han 'i Yirkeligheden tvunget det ind paa helt andre Baner, der ledede til det modsatte Resultat. Carl Gustafs anden Krig har mere end noget andet bidraget til at-skille de nordiske Riger fra hinanden. Han fremtvang i Danmark som i Norge en forøget Nationalbevidsthed, der afgjærdede sig ind en de gamle, af den forudgaaende historiske Udvikling optrukne Grænser. Carl Gustafs store Planer blev kun en kort, blodig Drøm. At disse Planer saaledes strandede, dertil medvirkede væsentlig de Mænd, som fravristede ham hans Erobringer i Trøndelagen. I 16

10 122 KAMPEN OM TRONDHJEM Øieblikket vare disse det svenske Vældes mest udsatte Punkt, hvad Carl Gustaf vel forstod. I de Dage, livori Carl G-ustaf betænkte sig, om han atter skulde aabne Krigen, var derfor ogsaa Trondhjem meget i hans Tanker. Allerede 21de Juni var der givet Befaling til at sende 150 Uplands Ryttere til Trondhjem. Den 16de Juli gav Kongen Krigskollegiet Ordre til at sende fornødent Krud til Trondhjem, som dermed var daarlig forsynet. Den 16de Juli skrev han ligeledes til Stiernskold og Creutz, at da Ingen kunde vide, hvilket Udfald de nu paagaaende Forhandlinger vilde faa, maatte de tåge sin sdkerheet i acht. Han havde i dette Øiemed paalagt Krigskollegiet at sende dem hele Uplands Regiment tilhest, undantagendes Nerike och Warmelands Ryttare, hvorhos et Kompagni af Regimentet skulde blive staaende i Jæmteland; dernæst skulde alle de Knegter af Angermannlands, Helsinglands og Vesterbottens Folk, som kunde være hjemme, sammalunda dijt titt Trondheem marchera. Der maatte i denne Anledning sørges for at have et godt Kornmagasin i Trondhjem og at skaffe Proviant dertil frå Landdistrikterne for at kunne holde ud Vinteren over. Specielt paalagdes det Creutz, at han effcer Stiernskolds Ankomst skulde begive sig til Bergslagen och soka att persuadera dhem Ull något nytt Begimentets formering. Et Brev af s. D. til Krigskollegium meddelte nærmere Ordrer om de ovenfor nævnte Regimenter og om Skansen i Jæmteland, som nodlorfftigt skulde besættes med Vestmannlændinger eller Vesterbotninger. Den 28de Juli afgik der Meddelelse til Krigskollegiet om den nye ruptur.^ Da Krigen paa ny var udbrudt, ansaa Carl Gustaf det fornødent at have en erfaren Krigsmand i Trondhjem, som under Gouverneuren Stiernskold specielt kunde kommandere Tropperne, en dertil skikkat' och qualifierat mann. Hertil udsaa han Generalmajoren ved Kavaleriet Per Andersson Linderot, for hvem Fuldmagt til at føre directionen ofver troupperne widh Trundheem blev udfærdiget 6te August. Overhovedet satte Carl Gustaf i disse Dage meget ind paa at redde Trondhjem. Den 17de August skrev han til Krigskollegium, at det, om det var muligt, skulde sende til Trondhjem Oberst Carl Sparres!) Kilden er her den svenske Eigsregistratur. Den 15de August blev der ogsaa tidfærdiget et Kongebrev til Erik Fleming om Opsættelse af et nyt Eegiment i Bergslagen, Regiment og derhos en Del Dragoner, og samme Dag fik Johan Oxenstierna Befaling at sende til Trondhjem alle hjemmeværende Knegte o af Helsingland, Angermannland og Vesterbotten; seiv skulde han holde god Græiisevagt og passe nøie paa Jæmterne. Den 17de August blev der ogsaa udstedt en Instruktion for Claes Stiernskold, hvorledes han havde at forholde sig. Det henstilledes til ham seiv at mesurere sine Kræfter og bestemme effcer den Kundskab, han havde om Landet, hvad der var raadeligst at gjøre, enten han vilde sætte sig fast i Trondhj em eller naar han fik de for ham bestemte Ryttere, da at lade Fodfolket forblive i denne By og med Kavaleriet afskjære Forbindelseslinjerne mellem Trondhjem og Norge, emddan inwonnerne vthj landet foga skulle wara titt troendes. Herom skulde Stiernskiold raadføre sig med Obersterne Fleming og Sviiihufvud. Saafremt Orlogsskibet,,Lambet" endnu var hos ham, skulde han beholde det og derhos samle nogle Baade til at holde Kystegnene uti devotion. Videre maatte der anlægges fornødne Magasiner. Hvis Oberst Carl Sparre endnu var hjemme, da havde han Befaling at komme til Undsætning med Helsingland, Angermannland og Vesterbottens Knegter. De Soldater, som kunde udskrives i Trondhj ems Len, skulde sendes til Hernosand; vedkommende to Regimenter kunde marschere bor,t under Oberst Mucken (Munck?), medens Fleming og Svinhufvud kunde blive i Trondhjem, ligesom Planting og hans Folk, der vare opsendte for at hverve de før omtalte Kavaleri-Kompagnier. Carl Gustaf synes at have forudsat, at der i Norge herskede Misfornøielse over Forbindelsen med Danmark, og at have tænkt sig Muligheden af en godvillig Tilslutning. Den 26de August udfærdigede han en Fuldmagt for Rigsdrosten, Grev Per Brahe, at han skulde forhandle med Repræsentanter for de norske Stænder och medh thetn afftalla och sigh foreena o f uer the wilkor och conditioner, som titt theras Conservation och wålståndh landa kunne;, hvad han lovede, skulde Kongen senere holde, og denne haabede derfor, att emedan doren titt derass redressement och upkomst numehra for them således år opnat worden, the sielfwe icke låte thenne occasion forbij gå och hwariehanda smllige wdgar och medell der Ull icke uthslå. Dette var den samme Politik som den, der i 1657 havde fremkaldt de til det norske Folk henvendte Opraab. Grev Per Brahe lod heller

11 124 KAMPEN OM TRONDHJEM ikke nu lang Tid hengaa. Allerede den 15de September udstedte han sit ^Manifest til de Norske at skille sig fra de Danske og forene sig med Sverige." 4 ) Dette blev aldeles virkningsløst. I Norge kom der tilsyne en helt anden Stemning. Langt frå at ville lytte til Opfordringerne frå den svenske Rigsdrost, viste det norske Folk sig bestemt paa at ville gjøre Modstand til det Yderste. Det samlede sig til Kamp. En ægte national Følelse kom til TJdbrud. Den udstrakte Haand blev stødt tilbage. Carl Gustaf havde selv forvoldt dette. Man vidste, hvad der var foregaaet i Trøndelagen. Fremfor nogen anden var Jørgen Bjelke Sjælen i den Modstand, der nu blev reist. Det er ham, som gjennem sine kloge og kraftige Dispositioner atter ha,r samlet det lemlæstede Norge, idet han lagde Planen for det Felttog, hvorved Trøndelagen paa ny blev gjengiven til Norge. Ligesom Carl Gustaf rigtignok forgjæves søgte at sætte stor Kraft ind paa at redde Trondhjem, saaledes forstod Jørgen Bjelke, at det første Angreb maatte gjælde dette samme Punkt. Han var lige hurtig til at fatte sin Plan, som til at lade den udføre. Han var i den følgende Tid omtrent, hvad man nu vilde kalde Chef for Generalstaben, og han har som saadan truffet de Anordninger, der bragte den norske Hær Seiren i Hænde. Hans Kjendskab til Landet og til Folket, hans militære Indsigt og hans Evne til at vælge det rette Øieblik for enafgjørelse maa her i lige Grad have medvirket til at bringe et heldigt Resultat. Hans Begavelse har været administrativ og strategisk. Med Idrætsmandens Vovehalsnatur har han forbundet en rigtig Følelse af, at denne maatte trænges tilbage, hvor det gjaldt de store Interesser for hans Konge, hans Fædreland og hans Landsmænd. JØRGEN BJELKES FORBEREDELSER FOR KRIGEN. T Danmark modtog Jørgen Bjelke (24de Mai eller 28de Juli) sin Ud- -* nævnelse til Generallieutenant over den norske Hær og blev dermed stillet umiddelbart under Kongen, uden nogen Melleminstans i Statholderen. Det var en stor Udmærkelse, der saaledes blev ham tildel. 4 ) Grev Per Brahes Manifest er trykt i Saga, I, S. 121 flg. Den 28de Juli havde han derefter sin Afskedsaudiens hos Kongen og Dronningen paa Kjøbenhavns Slot.,,Han sagde" såa fortæller han i sin Selvbiografi,,at være periculum in mora og fik Forlov; såa kyste han begge Deres Majestæters Hænder og bad, at de ikke vilde bekymre dennem for Norges Riges Defension, mens for at faa Kjøbenhavn bragt i god Defension etc." Han paatog sig at redde Norge, og han holdt sit Løfte. Den 30te Juli afseilede Jørgen Bjelke frå Øresund med et Orlogsskib og var allerede den anden August paa Akershus. Hans første Arbeide blev her at opmuntre den modløse Statholder, og derefter at foretage en Rundreise i Grænsedistrikterne, hvor han bl. a. besøgte sin gamle Fader, Kansler Jens Bjelke paa Sanne. Hos denne modtog han Budskabet om Krigens TJdbrud. Om Morgenen den 8de August var det i Kjøbenhavn blevet bekjendt, at Carl Gustaf som Fiende var ankommen til Korsør. Allerede samme Dag afsendtes Bud til Norge, til Nils Trolle og Jørgen Bjelke, at Kongen havde besluttet at gjøre Modstand til det Yderste:,,Ti haver I" hed det videre,,og Anordning at gjøre, at al Landfolket i Vort Rige strax bliver opmanet og samlet, til at holde god Vagt og Kundskab, og at al Ting ellers der i Riget holdes udi bedste Ordre, muligt er, om Fienden der Noget lader tentere." Frå Sanne ilede Jørgen Bjelke til Akershus, hvor han forefandt Statholderen aldeles raadløs. For ham selv var der ikke Tvivl om, hvorledes Sagerne skulde gribes an. Han udarbeidede paa Stedet,,en skriftlig Generaldisposition, offensive nordenfjelds og defensive søndenfjelds," og dette blev nu som et ledende Slagord for alt, som videre skulde foretages. Efter denne Plan er den paafølgende Krig bleven ført. 1 ) Ligeledes traf han nu Anstalter til at fange Lorentz Creutz, hvilket maa være skeet paa Elverums Præstegaard med Kaptein Jakob Michelets Kompagni. Sammen med sin Fader og'statholderen har han i den nærmeste Tid efter Krigens TJdbrud fungeret i en Slags Regjeringskommission, som har truffet allehaande Anordninger. 2 ) Forbindelsen med Kjøben-!) Selvbiografien er her en Hovedkilde. 2 ) Kundgjørelse frå Nils Trolle og Jørgen Bjelke i Eigsarchivet; flere Exem-

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Niels Jensens dagbog ---

Niels Jensens dagbog --- Niels Jensens dagbog Den 7de December 1863 melte jeg mig i Kiøbenhavn Natten mellem 13de og 14de klokken et Reiste vi fra Kjøbenhavn med Jernbanen. Klokken 7 Syv om Morgenen var vi Korsør der blev vi Indqvarteret

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet. 23. Mai 1873 Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6); jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Folket.

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!«

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!« De tre Vidner Der var engang en stor Stad, hvori der blandt andet boede en Konge og en Kludekræmmer. Kongen havde en Søn og en Datter. Kludekræmmeren derimod kun en Søn, som var en rigtig Svend, velvoksen,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Fagforeninger Foreninger Hospitalernes Funktionærer Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. april 1921 2) Byrådsmødet den 12. maj 1921 3) Byrådsmødet

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Øernes Amts Skytteforenings kapskydning i Roskilde d.23/6-1911. Sådan begyndte det. (En fortælling om Roskilde Skytteforenings stiftelse)

Øernes Amts Skytteforenings kapskydning i Roskilde d.23/6-1911. Sådan begyndte det. (En fortælling om Roskilde Skytteforenings stiftelse) Øernes Amts Skytteforenings kapskydning i Roskilde d.23/6-1911. Sådan begyndte det (En fortælling om Roskilde Skytteforenings stiftelse) I Fædrelandet den 19. januar 1861 gav kaptajn v. Mønster en kort

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere