Vendelboerne, flinke folk iblandt...!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vendelboerne, flinke folk iblandt...!"

Transkript

1 Vendelboerne, flinke folk iblandt...! Mistroisk, vagtsom, reserveret; ædruelig, drikfældig; foretagsom, dorsk; listig, lun, opfindsom. Disse og mange lignende ord er gennem tiderne blevet hæftet på vendelboen. Beskrivelserne har vekslet i tidens løb og fra forfatter til forfatter, men eet karaktertræk synes man imidlertid at kunne samles i enighed om, nemlig at vendelboen alle dage har været stædig og stridbar!en syddansk forfatter sammenfattede i 1940 billedet af den traditionelle vendelbo således: Sindig, djærv og gruttendes stærk og med utæmmet Voldsomhed skjult under det rolige Ydre (1). I denne utæmmede voldsomhed ligger vendelboens stridbarhed og oprørskhed, sådan som den viste sig ikke mindst i middelalderen, hvor vendelboerne ofte greb til våbnene for at hævde lov og ret. Ikke kongens, embedsmandens eller ordensmagtens lov og ret, men vendelboens egen opfattelse af hvad der var lov og hævdvunden ret. Det skete da nørrejyderne i 1086 rejste sig mod kong Knud den Hellige og hans skattebyrder (tienden bl.a); oprøret 1441 mod Christopher 3. af Bayern; Skipper Klements bondeoprør 1534 i Grevens Fejde; de vendsysselske bønders rejsning under Lars Dyrskjøts ledelse mod svenskerne i Som vendelbo nærer man jo gerne den heroiske myte om vendelboen der ikke lader sig kue. Men bag det hele ligger der givetvis også en god del historisk romantik. Hvad angår middelalderens bondeoprør, er forfatteren Knud Bidstrup ikke i tvivl om at Den sørgelige sandhed om disse opstande er, at bondealmuen hver gang var brikker i et blodigt spil om magten. Uvidende, som bønderne var, om tingenes sammenhæng, lod de sig hidse op til at tro, at de kæmpede for egne interesser, de benyttede chancen til at tage hævn for de nære plager, men det var i den sidste ende dem, der måtte betale omkostningerne med liv, frihed og halsløsningspenge (2).Hvor meget og hvor lidt substans der nu er i myten, så har den dog levet videre gennem århundrederne. Forfatteren M. A. Goldschmidt mødte under en rundrejse i 1865 i Vendsyssel en bonde i Hune, som i hans øjne repræsenterede det smukkeste eksempel på den nordjyske folkekarakter: Alting hos ham tilkjendegav, at han følte sig som sin Gaards Herre, nøjagtig vidste, hvortil hans Mark naar, og hvortil hans Ret gaar. Han er hævet over Fristelsen til at gjøre sin

2 Nabo Uret, og han vil ingen Uret taale. ( ) Dette folk er et retsfolk, at retsfølelse og retskrav er dets inderste liv. (3) I gamle dage sagde man i Vendsyssel, at der var langt til Gud i himlen, men længere til kongen i København. Og det var ikke helt løgn. Set med vendelboøjne lå rigets hovedstad mildest talt noget afsides, og vendelboerne måtte tit sande, at kongernes og centraladministrationens interesse for dem kunne være på et meget lille sted. Derfor betragtede de sig også som sorterende direkte under Vorherre; de nægtede at tro på, at øvrigheden var indsat af Gud. (4) Denne utilbøjelighed til at undergive sig magthaveres og embedsmænds bud sås i nyere tid i 1886 under det såkaldte Gendarmslag ved Brønderslev Marked. Gendarmkorpset var blevet oprettet ved provisorisk lov i 1885, til at hjælpe politi og myndigheder med at opretholde ro og orden i den dengang politisk ret så bevægede tid. Da en af disse gendarmer anholdt en beruset markedsgæst, gik folkemængden til angreb imod gendarmerne, og det hele udviklede sig til et veritabelt slag. Efterfølgende blev 28 personer, heriblandt 11 gårdejere, anholdt og senere straffet for deres opsætsighed. Efter udstået straf blev de selvfølgelig alle fejret som martyrer for demokratiets sag (5). I vore dage er den oprørske og ubøjelige vendelbo blevet mere rundsleben, nok stædig, men i høj grad også sindig og lun. Forfatteren Knud Sørensen beskriver (2005) forskellen mellem morsingboer og vendelboer: Vendelboer har en god humor og lune ( ). Men morsingboer er ikke så stejle og stædige som vendelboer (6). Der synes endda ligefrem at være penge i dette vendelbondske gemyt; i Nordjyske Stiftstidende kunne man den 12. juli 2006 læse, at Nordjydernes ro og sindighed bliver en eftertragtet vare i fremtiden. Mennesker vil valfarte til landet mod nord for ikke alene at være i den beroligende natur, men også omgås de "tunge og trælse" vendelboer. Det er selvfølgelig altid godt bare at være i godt humør, men glimtet i øjet, den ægte humor har stor økonomisk værdi. Man behøver ikke at rive vittigheder af sig, det er ikke den form for humor, nej, det er snarere den nordjyske slags, der virkelig er penge værd. (7) Der er dog langt fra denne nutidens sindige lune nordjyde i den beroligende natur, til den stridbare bonde i Vendsyssels sibiriske udørk, som man møder i tidligere tiders beskrivelser. Her følger et skønsomt udvalg af beskrivelser og uforgribelige meninger

3 om Vendsyssel og vendelboen, hans udseende, levevis, foretagsomhed og væsen. Ofte modstridende beskrivelser og karakteristikker, afhængigt af hvilket ærinde forfatteren har haft, og kan man nok læse mellem linjerne - hvilken tilknytning han har haft til Vendsyssel! Landet og befolkningen 12/1300-tallet. Erik Vendilskagas saga (42) :[Vendelboerne er] onde, troløse og i enhver Henseende slettere end Danmarks andre Folk" En historiker ved Københavns Universitet, Peder Hansen Resen (8) : Vendsyssels indbyggere er i almindelighed vilde, så derfor finder man ofte, at de har været oprørske, som for eksempel da de i 1437 satte sig op mod Erik af Pommern, og da de langt tidligere rejste sig mod Knud den Hellige og dræbte ham i selve Skt. Albani Kirke i Odense. De er også talrige; således siger Lyskander, at landet er så folkerigt, at det kan stille soldater.(...) I samme herred [Jerslev] er der et sogn kaldet Hundslund [det nuværende Dronninglund sogn], som regnes for det rigeste af alle i hele Vendsyssel. Dets indbyggere betegnes som vilde og krigeriske og nærmest tilbøjelige til optøjer og oprør. Derfor har de ofte sat sig op mod de kongelige lensmænd; nogle har de endog dræbt, for eksempel på Erik Menveds tid Trugot, som havde vist sig meget streng imod dem. Og som grund til deres oprør tilføjes, at de ofte var blevet ramt meget hårdt, snart af bøde-, snart af dødsstraf, alt eftersom de havde forset sig mere eller mindre, og de har ikke kunnet tvinges til vedvarende lydighed, førend de blev unddraget de kongelige lensmænds magt og kom under andre ejeres herredømme, som for eksempel Hans Lindenov, der købte jorden og tæmmede bøndernes vildskab En embedsmand og forfatter fra København, August Hennings (9) : Forresten har det [Vendsyssel] alle Kendetegn paa et forsømt Land; Havne, der tilsander; Veje, der er farlige, selv med smaa Postvogne; Aaer, der svømmede over; Broer, der er nedfaldne; Enge, der ligner Sumpe, smaa Bondehuse uden Skorstene, og saa videre. Jeg vil ikke omtale Flyvesandet, der i en halv Mils Bredde omfatter Vendsyssel lige fra Hanherred til Aalbæk En københavnsk toldembedsmand, Olaus Olavius, udstationeret i Skagen (10) : [Jeg fandt] i stedet for et blomstrende Kanaan, et uhyre Sibirien. ( ). Egnen er

4 blevet afklædt dens grønne prydelser ved sandflugten, og ser ud som et forstyrret sted: havet som omgiver denne odde, bruser og raser, nogle få tider af året undtagne; byen trues med undergang, snart af sand, og snart af tilløbende vandstrømme, hvor de gående må føle og tradske op til knæerne; kort sagt! Man er omgiven fast allevegne med idel ubehageligheder, der sætter sindet i overordentlig traurig for fatning hos de fleste, som ikke er indfødte En sjællandsk præst og topograf, L. M. Wedel (11) : Egnen ved fjorden [Limfjorden] er behagelig, da der er så mange afvekslinger for øjet, men længere oppe i landet, især ved Skagen og Hjørring, er den styg, kedsommelig og usund, især for fremmede, ved det idelige fine sand, som beskadiger synet og lungen En professor i landøkonomi, Gregers Begtrup (12) : Vendsyssel lider af Sandflugt, Havguser, kolde fortærende nordvestlige Vinde, slette Veje, mangel på Havne og gode Kjøbstæder. Dens Skove på østkanten ere for det meste ødelagte, og på vestkanten har den ingen. Kjøkkenhaver og Frugthaver ere en Sjeldenhed. ( ) Agerdyrkningen er langt tilbage, thi Udskiftningen er mådelig, og her mangler Oplysning, Exsempel og Opmuntring En sjællandsk præst, A.E.Meinert (13) :Vendelboerne er et folk ligesom landet, de bebor, vildt og råt, uden poesi og sans for, hvad der forskønner livet, men de er derimod en overordentlig kraftig stamme, ubøjelig til den yderste grad og besjælet af en mageløs kærlighed til friheden En københavnsk forfatter, M.A.Goldschmidt (14) :Fra min Barndom havde Ordet Vendsyssel, Vendelbo, en ejendommelig, fast mystisk Klang for mig. Jeg kan ikke nøjagtig angive hvorfor; men rimeligvis er det kommet af, at jeg hørte Vendelboerne omtale som et haardt, stridbart, oprørsk Folk, hvis Knive sad løse i Skederne, og som vare blevne voldsomt kuede ( ). De levede i et vildt, trist, ufrugtbart Land, vadede somme Steder i Sand til mdit paa Livet, besøgtes kun ugjerne eller af Folk, som kunde drikke mægtige Thevandsknægte. Trods deres historiske Vælde vare de plagede af Hudsygdomme, som de gjerne meddelte Andre. Kort, der omgav dem noget Sært, og skjønt de sysselsatte min Fantasi, faldt det mig dog aldrig ind dengang, at jeg fornuftigvis kunde besøge deres Land. I Aaret 1854 kom jeg dog til Aalborg, og da jeg nu kun ved Fjorden var skilt fra Vendsyssel, forekom det mig bag hine tavse Bakker som et Eventyrland, som et Siberien,

5 hvor der hang novellistiske Herremænd paa Træerne og Sagn paa alle Buske. Udseende og levevis En birkedommer på Dronninglund, senere herredsfoged, Søren Madsen Høeg (15) :Saa contribuerer og meget til Bondens Ruin, at Tienestefolk er meget ulydig og obstinati samt den over Standen unødige Stads, som iblandt Qvindfolkene ere optaget og bruges, saa og den overdaadige fremmed Tobaksrøgen, Mandfolkene øver, thi Piben er snart aldrig af Munden, ihvad Slags Arbejde de end ere udi En amtsforvalter over Hjørring amt, L.C. Brinck-Seidelin (16) : Vor Bonde er ikke smuk, men har ei heller ubehagelige Ansigtstræk; lyst Haar er sjeldent; Øinene ere oftest graaeblaae; Børnene ere sædvanligen blege, som Følge af Udslæt, der ogsaa forknytter deres Væxt. I Almindelig er Bonden i det vestlige Land mindre høi end i det østlige, men førere af Lemmer. Ved hans Tale er at mærke, at han gjerne vil forkorte Ordene og derfor bortkaster Ende-Vokalerne, hvorved han for Fremmede bliver noget uforstaaelig. ( )Han er ikke just stærk af Helbred; at de smaae Børn bruges til at vogte Kreaturer i Uddrifter, hvor de lide af Kulde, og ofte gaae i Vand, svækker dem i den unge Alder, og er tillige for deres Moralitet skadeligt, da Forældrene, der have denne Nytte af Børnene, synes, at de derfor bør see gjennem Fingre med deres Feil. De her meest herskende Sygdomme og nogle af dem er Bonden ligegyldig for, da han anseer dem for nødvendigt Onde, som han i det høieste kun bruger Huusraad for, i hvilke da Overtroen ei har ringe Deel ere: 1) Hududslæt af forskjellig Natur, saasom Fnat, Ringorm og Skurv; 2) hidsige Febre, som næsten hvert Aar vise sig i et eller flere Sogne, ( ); 3) den saakaldte veneriske Sygdom, Syphilis. ( ): Hvad der meest bidrager til, at disse smitsomme Sygdomme saa let finde Adgang hos Almuen her, og gjør det saa vanskeligt for Lægen at udrydde dem, er den Ureenlighed, der finder Sted blandt Bønder, thi Huden er ureen, Linnedet smudsigt og snevert, og Fødemidlerne ei med Reenlighed behandlede, endvidere den beklumrede og fugtige Luft i Værelserne, Brugen af Alkovesenge og Ligegyldighed for at undgaae Smitte. ( ) Samme amtsforvalter over Hjørring amt, L.C. Brinck-Seidelin (17) : Manden og Karlen kræver den nøiagtigste Oppasning og nyder den ogsaa. Dog, Konens

6 Virken har og sin Skyggeside: hun er aldeles ikke reenlig; paa hende selv, Manden, Børnene og Stuen er, saa at sige, Snavset fastgroet; hvad Mad og Drikke, der sættes frem, er i Mængde og til bestemt Tid, men slet tillavet, Flesk og Kjød er harske, men saaledes nydes det meest; Kjøkkenurter har man ei Smag for, Smørret er sædvanligen slet, Melken, som har staaet under Loftet, har Afsmag, og Øllet er afskyeligt, og oftest ikkun forvaret i et Kar med løst Dæksel over. Brødet er bedre, men ofte løst og tørt formedelst Blanding af byg eller Havre. Det vil heraf sees, at bestiller Fruentimmeret meget, saa udfører hun det ikke godt. Med Mandfolkene derimod har det sig lige tvertimod: de skille sig ret godt ved deres Gjerning, men denne indskrænker sig og aldeles til Marken, Kreaturernes Røgt og Tærskning. Naar dette er bestridt, seer man i Bonden den ørkesløseste Skabning under Solen; naar han har proppet sig fuld med Mad og Drikke, strækker han sig paa Bænken, og de lange Vinteraftener sover ind ved Rokkens Snurren.1830 (ca). En biskop i Ålborg, Nicolai Fogtmann (18) : I sædelig og religiøs henseende er tyboerne de bedste af folkene i Ålborg stift Vendelboerne er stivsindede og temmelig usædelige. Dog er der forskel, og der findes flinke folk iblandt dem En sjællandsk præst, A. E. Meinert (19) : Det er ellers et mærkeligt folk, disse vendelboer. De adskiller sig i udseende og levemåde ikke lidet fra de øvrige jyder. Intet steds i Danmark ser man en så gennemgribende forskel i udseende som hos beboerne af denne provins Vi ledes derved til at antage, at der i Vendsyssel kan have fundet en blanding sted mellem forskellige nordiske stammer En engelsk forfatter, Horace Marryats rejsebeskrivelse fra Vendsyssel (20) :På grund af det barske klima må husene næsten hvert forår gøres i stand udvendigt, og den uafbrudte fyring i kakkelovenene i de lange vintermåneder nødvendiggør selvfølgelig jævnlig maling og kalkning af værelserne. Det er forklaringen på boligernes ualmindelig pæne udseende. Ser man et forsømt hus, er det ganske sikkert bestemt til nedrivning. Døm dog ikke beboerne forhastet, men gå inden for, kig op i skorstenen, og hvis man ser tre eller fire sider flæsk hænge til røgning der, et godt lager af kartofler og en kiste fuld af gode, svære søndagsklæder, vær så overbevist om, at her er der ingen fattigdom, og at der næste år vil rejse sig et nyt lille bindingsværkshus i sorte

7 og gule farver i stedet for det gamle En præst i Vendsyssel, Frederik Nielsen (21) : Kunde mine Landsmænd taale endnu engang at høre et Ord af en gammel Præst, der ikke taug, da han skulde tale, saa er der tre Ting, der som Pletter skulde tages bort af det for mig saa kjære Billede af Vendelboerne. Først dette, at der er vel megen Tilbøjelighed til stærke Drikke. Der er fugtigt ved Strandsiderne, men der er ogsaa ofte fugtigt inde paa Landet. Dernæst de mange uægte Børn. Hjørring Amt og Fyen staa i sørgelig Forrang for det øvrige Land i den Retning. Og endelig den stygge Banden ved hver andet Ord. Det er Pletter, der skulde tages bort, og Vendelboerne behøve blot at gjentage deres gamle Valgsprog: de vilde ikke, og saa ville ogsaa disse Ting forsvinde. Foretagsomhed En birkedommer på Dronninglund, senere herredsfoged, Søren Madsen Høeg (22) :Og at Districtsbeboere ere saa mange og har ikkun saa lidet Hartkorn, ja sidder 2, 3, 4 eller flere paa en Gaard, aarsager ej alene virkelig meget til den slette Tilstand, mens nu og giør Bonden magelig, lad og uduelig, saa de fleste blandt dem tragter aldrig efter mere, men altid efter mindre, ubekymret, hvoraf de skal leve eller faa Udgiften fra En embedsmand og forfatter fra København, August Hennings (23) : I Vendsyssel hersker der megen Flid blandt Landbefolkningen. Rundtom omgivet af Vand, uden Havne og nævneværdige Handelspladser, altsaa næsten afskaaret fra Omgang med andre Mennesker, eller i det mindste tvungne til møjsommeligt at søge den, bliver der i Henseende til Beskæftigelse og Adspredelse næsten ikke andet tilovers for Beboerne end at underholde sig med det, der omgiver dem, og tænke paa Forædling af deres Frembringelser, der ikke er saa rige, at de i uforædlet Stand kan tilfredsstille Beboernes Ønsker og Behov En sjællandsk præst og topograf, L. M. Wedel (24) : ( ) vendelboerne er i almindelighed formuende, kloge, forsigtige, ædruelige; de fleste kan læse og skrive, i Vendsyssel er der meget flid i huset og i marken. Kvinderne spinder og væver og mændene pranger med kvæg, korn og andre fødevarer og de er dristige agerdyrkere En amtsforvalter over Hjørring amt, L.C. Brinck-Seidelin (25) :Naar Høsten er begyndt, da anstrænger den ellers langsomme Vendelboer sig

8 saaledes, at han ei hviler, før den er endt. Om en Sædemark ei er moden, eller Kjærvene ei tilfulde veirede, derom bryder han sig ei stort; alt maa falde for hans Lee, naar han først har faaet den i Haand, og derefter alt iilfærdigst føres i Laden, deels af Nødvendighed, da Naboen, der har sit Korn inde, og med hvem man her gjerne vil leve i Fred, vil slippe sine Kreaturer løs, og deels af Forfængelighed, da den, der er først færdig, beundres, og den, der sidst fik sit Korn i Lade, ansees for en Sinke Samme amtsforvalter over Hjørring amt, L.C. Brinck-Seidelin (26) : Ei faa Bønder ernære sig som Skræddere, Skomagere, Snedkere, Tækkemænd, Smedde, Hjulmænd o.s.v. Da Vendelboeren er eftertænksom og stadig, anseer jeg ham for særdeles duelig til at lære Håndværker, og med Forundring har jeg seet, hvorvidt mangen Bonde uden Veiledning har bragt det i Kunstfærdighed Samme amtsforvalter over Hjørring amt, L.C. Brinck-Seidelin (27) :( ) og kommer det an paa technisk Snille, kan neppe Bonden i nogen som helst dansk Provinds sættes over Vendsyssels. Han er meget langsom i sine Bevægelser, og Arbeidet gaaer ei hurtigt fra Haanden; Klimatet med Blæst og Taage tvinger ham til at tage megen Føde til sig og klæde sig varmt, og derfra hans Langsomhed og Mangel paa Livlighed, men trolig er han ved Arbeidet, og udfører det sædvanligen godt. Væsen og karakter En folkevisedigter, Anders Sørensen Vedel (28) : De Vendelboer vaare saa stiffue i Sind, saa traadzige mod deris Herre En professor i landøkonomi, Gregers Begtrup (29) :Vendelboerne vare et kjækt og stridbart Folk, som med Iver toge Deel i Danmarks indvortes Krige, men de droge sig sædvanligen for sildig tilbage, og bleve derfor haardt medtagne. Paa saadanne krigerske Optrin har man mange sørgelige Exempler, fornemmelig under Knud den Hellige, Erik Menved, Christoffer af Bajeren, og Christian den Tredje. Skipper Clemens Feide har slaaet det dybeste Saar, som det ei endnu har forvundet. Flere tusende Vendelboer blev nedlagte for Randers og Aalborg, mange bleve henrettede, og de øvrige bleve belagte med haarde Mulcter og Forskrivninger, mistede deres Ejendomme, og bleve lagte under Hovedgaardene En amtsforvalter over Hjørring amt, L.C. Brinck-Seidelin (30) : Vendelboeren er

9 vistnok nidkjær for, at hans Rettigheder, virkelige eller indbildte, ikke skulle krænkes, især naar han troer, at hans Eftergivenhed vil synes Forsagthed, den hans Kamerader ville spotte; han bliver da stivsindet, og troer han, at finde Medhold hos et Parti, hvis Bifald han ønsker at indhøste thi forfængelig er han da er han vanskelig at behandle. ( ).Aabenhjertig er han ikke, mindst i sin Omgang med dem, der ere over hans Stand; han troer letteligen at finde en forborgen Grund til ethvert Spørgsmaal, mener derfor, at han bør være paa sin Post, frygter at skade sig ved uforbeholden Tale, og antager gjerne, at lidt Snuhed er fornøden for den kloge Mand; thi altfor ofte har han seet, at saadan Tænkemaade sikkrest fører sin Tilbeder gjennem Tidernes Skjær. ( ).Det er ikke noget muntert Folk, Sang lyder sjeldent, selv Høsten gaaer stille af; derimod hører man adskillige ret vittige Indfald ( ) En sjællandsk præst, A. E. Meinert (31) :Vendelboerne, dette Folk i Danmark, hvor Livets blide Magter, Sandsen for det Milde og Skjønne, synes for en stor Deel at være gaaet til Grunde i Aarhundreders haarde Kamp for Friheden; maatte vi blot desuagtet lære at høiagte den mageløse Jernkraft som her overalt træder os imøde En forfatter (født på Fyn) og præst i Vendsyssel, J. J. F. Friis (32) :Lægger vi alt til alt, bliver nok stridighed og mistænksomhed de egenskaber, der findes hos vendelboerne i en højere grad end hos rigets øvrige beboere; men man må til undskyldning lige overfor disse beskyldninger heller ikke glemme, at gives der nogen egn i riget, hvor sådanne åndsretninger måtte udvikle sig, så er det i Vendsyssel, som lige til den allersidste tid har været plaget af embedsmænd, der betragtede deres ophold her som en forvisning og som de derfor i det mindste måtte gøre sig så indbringende som mulig. Så godt som alle snød de bonden, eller også så bonden, hvorledes de snød det offentlige (Vistnok) en løjtnant og topograf fra København, Ludvig Frederik Both (33) : Vil De lære Vendsyssel ret at kende, skal De ikke rejse med Toget, men tage Stokken i Haanden og se ind til Godtfolk, hvor De kommer frem. Rigtignok er Vendelboen ikke altid saa let at blive klog paa, og han blotter ikke gerne sit Hjertes inderste for den, han ikke ved et længere Samliv har lært nøjere at kende, men har De gode Øjne og Øren, vil De altid erfare noget, De ikke hidtil har kendt til, og som De maaske kan

10 have godt af at vide.1880 (ca). En heste- og studehandler fra Himmerland, E. H. Buchholtz (34) : Vendelboen er sejg til at beslutte sig til noget, men rasende voldsom, ja grusom, naar Berserkergangen kommer over ham, eller øver Lynchjustits En præst i Vendsyssel, Frederik Nielsen (35) : Og hvad nu Vendelboerne selv angaar, saa er det nok værd at erindre den gamle Sang, der stammer fra den sidste store Bonderejsning, hvoraf der udgik saa mange i Middelalderen fra Vendsyssel, og hvori det hedder: Først da flyede de Morsingboer, Og saa de Forrædere fra Thy; Efter stode de Vendelboer, De vilde ikke fly.de vilde ikke, ja Vendelboerne har en Villie en stærk og udpræget Villie. Er han med, saa er han helt med; er han imod, saa er han helt imod. Der er ingen Halvhed eller Halten til to Sider, og i denne Villie boer der Kraft til Fremgang, naar den ledes i det rette Spor. Den fra Krigen saa berømte ellevte Bataillon bestaar af Vendelboer, og den har indlagt sig uvisnelig Hæder. For disse tappre Mænd gjaldt det fuldtud: de vilde ikke fly!1913. En vendsysselsk lokalhistoriker, Anton Jakobsen (36) :Som bekendt har Vendelboerne Skyld for at have den Vane, naar han bliver tiltalt af en Fremmed, at svare Hvad, enten han saa har hørt Spørgsmaalet eller ikke; der menes at dette sker af Forsigtighed og Mistro, for at vinde Tid til at svare og om fornødent gøres at give saakaldt laaddent eller omgaaende Svar, naar den Fremmede gentager sit Spørgsmaal En gårdejer, Søren Jungersen, Fristrup ved Åbybro (37) :Vi Vendelboere ka godt være flinke, men vi ka aasse være slemt stikkent i det, om nogen kommer til os fra den forkerte Side! 1940: En sydjysk forfatter, Salomon J. Frifelt (38) :Og lige saa stædig og uvillig til at indordne sig under Tvang stod han overfor alt, hvad der udefra eller ovenfra trængte sig paa som Paabud eller Forbud. Frivillig kan Vendelboen følge en Høvding. Men Herskerbud møder han stedse med Uvilje og Trods. Høvdinge havde altid her nordenfjords bedre Vilkaar end Konger! 1954: En førstelærer på Emb Skole i Midtvendsyssel, Nis Gertsen (39) :Giver man sig i snak med en vendelbo, er det ikke sikkert, man synes godt om ham lige straks. Han er noget tilbageholdende, når han taler med fremmede, noget forsigtig, næsten mistroisk. Han siger nå-h og ja-h og: det er nok muligt. Men hvad han selv mener, kommer ikke for dagen. Han

11 udleverer sig ikke. Derimod skulle det gå mærkeligt til, om han ikke i samtalens løb fik pillet ud af den fremmede, hvem og hvad han er, hvor han kommer fra, og hvor han skal hen, om han er gift, og hvor mange børn han har!( ).Når vendelboerne fra gammel tid har ord for at være stridbare og oprørske, så er det med stridbarheden rigtigt nok. Men hvis der ved oprør forstås væbnet opstand mod gældende lov og ret, så er bedømmelsen forkert. Læser vi historien med eftertanke, kommer vi til det resultat, at vendelboernes oprør altid har haft til formål at hævde lov og ret, derimod ikke at trodse den. Vendelboen har fra de ældste tider været konservativt indstillet. Han har holdt på det bestående, på nedarvede, hævdvundne rettigheder, blandt andet ud fra den betragtning, at han vidste, hvad han havde, ikke hvad han fik. Gennem århundreder havde adel og præsteskab stadig søgt at skære remme af bondens ryg. Derfor blev han mistroisk.. Man har - dog med urette - tillagt Kristian den Ottende betegnelsen for Vendsyssel som egnen nord for lands lov og ret. Når dette udtryk kunne bruges med nogen grund, så var det dog mindre befolkningens end øvrighedens og embedsmændenes skyld. Det var dem, som tilsidesatte lov og ret. ( ). Indtil for et par menneskealdre siden forekom der dog ikke så lidt af, hvad man bedst kan betegne ved udtrykket embedsmandsvigtighed. Den passede begribeligvis heller ikke vendelboen. ( ) I almindelighed gik det ikke an at bruge håndgribeligheder over for en embedsmand i funktion. Man nøjedes så med viddets og lunets våben. Men det er der heller ingen, som forstår at bruge bedre end vendelboen. ( )1954: Samme førstelærer på Emb Skole i Midtvendsyssel, Nis Gertsen (40) :Vendelboerne er forsigtige, når de står over for noget nyt. De stiller sig gerne afventende og iagttagende. ( ) I politisk bevægede tider tales der politik, og så kan vendelboerne være fyr og flamme. Mænd af forskellige meninger kan da blive uvenner for lange tider. Vi opdager ved sådanne lejligheder, at vendelboen er mere bevægelig i sindet, end hans sædvanlige, rolige optræden ellers giver indtryk af. ( ) Under vælgermøderne lader forsamlingen gerne de mest fremtrædende baske løs på hinanden, men selv nøjes de med at stikke en bemærkning ud nu og da. Den kan være tør og vittig og undertiden sønderknusende ved sin træfsikkerhed.- En gammel Vendelbo ligger for

12 døden. Lov mig nu, siger han, at min Gravsten bliver 3 Tommer højere en An-Maris. For det var mig, der havde Pengene. Og det var ogsaa mig, der passede paa dem. - Tre Tommer højere end Naboens! Det er enhver Vendelbos Agt! (41) Kilder 1. Salomon J. Frifeldt og Børge Davidsen: Hvor Vejene samles. (Aalborg 1940, side 91)2. Knud Bidstrup: Strejftog i historien. (i: Det yderste Jylland. Turistårbogen 1978)3. M. A. Goldschmidt: Dagbog fra en Rejse paa Vestkysten af Vendsyssel og Thy (Udvalgte Skrifter Romaner, Fortællinger og Skildringer. Bd 2. Gyldendal u/år, side 242)4. Knud Bidstrup: Strejftog i historien. (i: Det yderste Jylland. Turistårbogen 1978)5. C. Klitgaard: Vester brønderslev Sogns og Brønderslev Købstads Historie. (Brønderslev, 1942)6. Aalborg Stiftsbog (Aalborg Stifts Landemode, 2005)7. Interview med professor Hans Vejleskov, Danmarks Pædagogiske Universitet. (Nordjyske Stiftstidende 12. juli 2007)8. Peder Hansen Resen: Atlas Danicus VI, A: Aalborg Stift. (Sæby Museum, 1982)9. C. Klitgaard: August Hennings Rejse i Vendsyssel (Vendsysselske Aarbøger 1918, side 261)10. Olaus Olavius: Oekonomisk-physisk Beskrivelse over Schagens Kiøbstæder og Sogn (Cit. fra: Peter Henningsen: I sansernes vold. Bondekuldtur og kultursammenstød i Enevældens Danmark Vol. 2, side 670)11. L. M. Wedel: Indenlandsk Reise igiennem de betydeligste og skjønneste Egne, bd. 2, 1806 (cit. fra: Peter Henningsen: I sansernes vold. Bondekuldtur og kultursammenstød i Enevældens Danmark Vol. 2, side 671)12. Gregers Begtrup: Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark. Nørrejylland, bd. II. 1810, side 413)13. A. E. Meinert: Naturen og Menneskelivet, en folkelig Jordbeskrivelse (Cit. fra: Knud Bidstrup: Strejftog i historien. Det yderste Jylland. (Turistårbogen 1978))14. M. A. Goldschmidt: Dagbog fra en Rejse paa Vestkysten af Vendsyssel og Thy (Udvalgte Skrifter Romaner, Fortællinger og Skildringer. Bind 2 (Gyldendal u/år)15. Relationer over de danske Stifters Tilstand, indsendt i henhold til Cirkulære gennem Rentekammeret 25. juli 1735 (cit. fra: Lene Dige: Dronninglund sogn i 1700-tallet. (Nord-Press 1994))16. L. C. Brinck-Seidelin: Hjørring Amt. Beskrevet efter opfordring fra det Kongelige

13 Landhuusholdningsselskab. (København 1828, side 8)17. Do. (side 273)18. (Cit. fra) Nis Gertsen: Vendsysselbogen. (Hjørring 1954) 19. A. E. Meinert: Naturen og Menneskelivet, en folkelig Jordbeskrivelse (Cit. fra: Knud Bidstrup: Strejftog i historien. Det yderste Jylland. (Turistårbogen 1978))20. Horace Marryat: Et ophold i Vendsyssel (Vendsyssel Årbog 1980)21. Frederik Nielsen: Vendsyssel og Vendelboerne for et halvt Hundredaar siden. (København 1880)22. Relationer over de danske Stifters Tilstand, indsendt i henhold til Cirkulære gennem Rentekammeret 25. juli 1735 (cit. fra: Chr. Christensen: Tilstanden i Vendsyssel ved Aar (Vendsysselske Aarbøger 1917)) 23. C. Klitgaard: August Hennings Rejse i Vendsyssel (Vendsysselske Aarbøger 1918, side 261)24. L. M. Wedel: Indenlandsk Reise igiennem de betydeligste og skjønneste Egne, bd. 2, 1806 (Cit. fra: Peter Henningsen: I sansernes vold. Bondekuldtur og kultursammenstød i Enevældens Danmark Vol. 2, side 597)25. Do. (side 66)26. Do. (side 316)27. L. C. Brinck-Seidelin: Hjørring Amt. Beskrevet efter opfordring fra det Kongelige Landhuusholdningsselskab. (København 1828, side 6)28. Anders Sørensen Vedel: S. Knud Konning udi Danmarck, (Fra Hundredårsvisebog 1591, cit. fra: (dec. 2006))29. Gregers Begtrup: Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark. Nørrejylland, bd. II. (1810, side 407)30. L. C. Brinck-Seidelin: Hjørring Amt. Beskrevet efter opfordring fra det Kongelige Landhuusholdningsselskab. København 1828, side 6)31. A. E. Meinert: Naturen og Menneskelivet, en folkelig Jordbeskrivelse. (1854. Cit. fra: Preben Sørensen: Præsten A.E. Meinert og Vendsyssel. (Vendsyssel Årbog 1998))32. J.J.F. Friis: Vendelboerne, deres Sæder og Skikke. Samlinger til jysk Historie og Topografi, bd. 2, (Cit fra: Peter Henningsen: I sansernes vold. Bondekuldtur og kultursammenstød i Enevældens Danmark Vol. 2, side 598)33. Anton Jakobsen: En Rejse gennem Danmark. [Gengivelse af en rejsebeskrivelse vistnok af topografen, løjtnant Ludvig Frederik Both fra København ( ): Natur og Folkeliv i Danmark. 1875]. (Vendsysselske Aarbøger, 1938)34. Carl Klitgaard: Uddrag af Gaardejer i Nørholm Erhardt Harald Buchholtz Optegnelser vedrørende Vendsyssel.

14 (Vendsysselske Aarbøger, 1951). 35. Frederik Nielsen: Vendsyssel og Vendelboerne for et halvt Hundredaar siden. (København 1880)36. Anton Jakobsen: Dronninglund Hovedgaard (Vendsyssel Folk og Land. (Sæby 1913, side 153f))37. Salomon J. Frifeldt/Børge Davidsen: Hvor Vejene samles. (Aalborg 1940, side 89)38. Salomon J. Frifeldt/Børge Davidsen: Hvor Vejene samles. (Aalborg 1940, side 90f)39. Nis Gertsen: Vendsysselbogen. (Skolebiblioteksforeningen for Hjørring amt 1954, side 381ff)40. Do. (side 389)41. Salomon J. Frifeldt/Børge Davidsen: Hvor Vejene samles. (Aalborg 1940, side 97).42. Erik Vendilskagas Saga. Cit. i: Carl Klitgaard: Hvetbo Herred. I Del, s.239. (Aalborg 1906).

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sukket efter Hitler. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sukket efter Hitler. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Prædiken til 8. S.e.T. I

Prædiken til 8. S.e.T. I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Regnspoverne paa Heden

Regnspoverne paa Heden Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfart

Prædiken til Kristi Himmelfart En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN 20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

En halv Snes Grundlove

En halv Snes Grundlove Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26

Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 756 Nu gløder øst 493 Gud herren så (mel. Schultz) 884 Fordi han kom 518 På Guds nåde (Mel. Herrnhut 1740) Lihme 10.30 12 Min sæl,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Niels Jensens dagbog ---

Niels Jensens dagbog --- Niels Jensens dagbog Den 7de December 1863 melte jeg mig i Kiøbenhavn Natten mellem 13de og 14de klokken et Reiste vi fra Kjøbenhavn med Jernbanen. Klokken 7 Syv om Morgenen var vi Korsør der blev vi Indqvarteret

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29:

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Spænd over os Læsning Trosbekendelse Salme: 28: De

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia På jagt efter historiske fortællinger i Den Fynske Landsby 5.- 6.årgang Billederne er hentet fra wikipedia Velkommen I Den Fynske landsby ser det ud på samme måde, som der kan have set ud i 1800-tallet.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække.

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. marts 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448,1-3 DDS 448,4-6

Læs mere

Prædiken til Paaskedag

Prædiken til Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere