U nder det geologiske Kortlægningsarbejde paab~~ n"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "U nder det geologiske Kortlægningsarbejde paab~~ n""

Transkript

1 Muslingeboret Silurkalk, Strandsten fra Kridfhavet, fup.dne som Jøse Blokke paa Bornholm. af KARL A. GRONW ALL. (Meddelt med Tilladelse af Kommissionen for Danmarks g~ologiske Undersøgelse. U nder det geologiske Kortlægningsarbejde paab~~ n" holm fandt jeg 1901 nogle ejendommelige Blokke, der synes at fortjene en nærmere Omtale. Det er Stykker af en mørkegraa eller næsten sort, tæt, og noget lagdelt Kalksten, der stemmer nøje overens med de Kalkkonkretioner og de Kalkboller, der forekommer i de øvresiludske Graptolitskifre i Skaane og paa Bornholm. Paa Flertallet åf dem kan man endog spore noget af Konkretionens oprindelige, afrundede Form. Overfladen er meget stærkt angrebet af Boremuslinger, der har boret sig langt ind i Stenarten; og senere er disse Borehuller blevet fyldte med en "glaukonitisk Gruskalk, der viser sig at stamme fra Kridtformationen, ;): disse Blokke stammer fra SiIurIag, der i Kridttiden har dannet en Strand; fra Strand klinten styrtede Stykker ned i Vandet ved Stranden; her maatfe de give Husly til Kridthayets Boremuslinger og senere blev de indlejrede i Kridttidens Lag af Gruskalk eller lignende Dannelser. Da Indlandsisen gik frem over det baltiske Omraade, førle den Stykker af disse Stenarter med sig, og selvfølgelig er det de mest modstandsdygtige af disse, som vi nu kan finde i Moræneleret.

2 14 l(ahl A. G HO:-/\\'ALL : MuslingcbOl'edc Stl'andsten fra KI'idthavet. Af disse Blokke blev der i alt fundet 6 Stykker pau et temmelig lille Omraade, enten paa de Marker, der tilhører Brandsgaard i Bodilsker, eller i dens nærmeste Omegn, Stedet ligger i den sydøstlige Del af Bornholm, omtrent midt imellem Bodils og Peders Kirker og meget nær ved Pilemølle Trinbræt paa Jærnbanen mellem Rønne og Nexø. Et Par af Blokkene fandt jeg sel" i en Mergelgray Fig. 1. Blok fra Brandsgaard i Bodilsker, Bornholm. (Noget formindsket, en. ah af nat. St.). P. HAHDEH {ot. Denne Side af Blokken viser store Partier af den glaukonitisl,c r<ridtbjergart siddende fa st paa den siluriske Kalksten. Foroven til venstre ses der i et Borehul et Skalfragment, vistnok af cn østers, og ti ere Steder ligger der i Kridtbjergarten smaa Stykker af silurisk Skifer indlejrede ; et Stykke findes saaledes til venstre midt i Billedet, lidt nedenfor et atlangt Hul, der f,'emtræder med meget dyb Skygge. og paa Marken, de andre modtog jeg af den daværende Ejer af Brandsgaard, Herr J ENS BRANDT KOEFOED, der havde fundet dem og lagt dem op paa en Stenhøj i Haven. Desuden ejer Mineralogisk Museum en ganske lignende Blok, der er runden af Prof..T OH:--.lSTRUP 1892 ved Rise- - _ _... ~ _ '- ij

3 Mede!. fra Dansk geol. Forening. 13. København L') bæk paa Bornholms Sydkyst. Etiketten angiver, at den fandtes i Skifergrus, I Størrelse og Form er disse Blokke temmelig forskellige; den største er henved 20 cm. lang, 15 cm. bred og 10 cm. høj ; den mindste er 10 X R X ;) cm. Fire af disse Blokke viser meget tydelig den oprindelige Form af Kalkbolle eller Konkretion, de andre hidrører sikkert nok Fig. 2. Den i Fig. 1 afbildede Blok, sel fra den anden Side. (:\oget formindsket. ca. "I" 'If nat. St.). P. HAHDEH (ai, DenIle Side af Blokkcn "iscl' dell sillll'iskc J{"ll<stcll med cn M,cngc!c Borehuller, fol' en stol' Del meget dybe, hvori d e l' klin findes meget lidt af I{ridtbjergarten, l'aa Overfladen af Blol,ken ses del' Syagl' Spor af Isskuring. fra Kalkboller, der har været slaaede i Stykker, forinden de blev indlejrede i Kridtstenarten. Paa et Par af dem I,an man iagttage m eget fine, men rlog f!lldt tydelige M.ærker efter Isskuring. De Huller, som findes i Stenarten, stcmmer saa nøje ayerens med dem, som Arter af PlIolas horer ind i Nutidens Slrandsten, al der ikke kan være nogen Tyivl 0111 deres Oprindelse. I Størrelse "arierer Borehullerne ikke ' o

4 16 KARL A. GRONWALL: ~lus1ingeborede Strandsten fra Kridthavet. saa lidt; de største' har været henimod 2 cm. i Diameter og omtrent 5 cm. i Dybde, det store Flertal derimod har været 6-10 mm. i Diam. og mm. i Dybde. Deres Fo:r:m har altid været flaskeformet, saa at M undingen er indsnævret, hvor den er bevaret. Hyppig sidder. Borehullerne meget nær ved hinanden, saa at de gaar sammen, eller ogsaa er Væggene mellem dem meget tynde, saa de senere er blevet brudte i Stykker og beskadigede. Paa Steder, hvor Borehullerne sidder særlig tæt, minder Stenarten, overfladisk set, om de Flydesten, som saa hyppig findes paa Vesterhavets Kyst (Højovnssla~ker fta Middlesborough).. Flertallet af Stykker viser ganske tydelig, ligesom den afbildede Blok (Fig. log 2, Side 14-15), at Borehullerne findespaa begge Sider af Blokkene, saa de nødvendigvis maa have været rullede som, Strandsten, da de blev angrebne af Boremuslingerne. Muligheden af, at Dyrene har boret sig ind i en fast Klint, hvis Stykker vi siden har faaet indlejrede i Kridtdannelserne og transporterede bort af Isen, synes ganske at være udelukket. Indeni Borehullerne findes der i mange Tilfælde en U dfyldning af fast Bjærgart, en Gruskalk, der bestaar af en Mængde,smaaSkalfragmenter, enkelte rullede Stykker af silurisk Skifer,samt en Del Korn af Kvarts og, sjældnere, af Glaukonit. Denne Stenmasse er i Hovedsagen ens i alle Blokke, kun med den Forskel, at Mængdeforholdene af de forskellige Bestanddele kan variere noget. Paa et Par af. Stykkerne findes temmelig meget af denne Gruskalkmasse, saa det er ganske tydeligt, at disse Blokke helt og holdent har været indlejrede i Gruskalk.. Skønt der i denne Stenart Hndes meget' rigelig med Skalfragmenter, er der dog kun fundet to Stykker, der kan henføres til nogen bestemt Forstening., Det ene er en flad Skal af en Osfrea, der ikke er videre kai'akteristisk og ikke kan bestemmes, det andet er et Ormerør, rimeligvis af en Serpula" der har sat sig fast i Bunden af et af Borehullerne.

5 Mcud; fra Dansk geo!. " Fore"ning: 13: København Palæontologisk er det saaledes ikke muligt sikkert at b~stemllle Alderen af disse Blokke" eller at afgøre, med hvilke Dannelser de nærmest hører sammen og hvorfra <fe stammer. Med Hensyn til den siluriske Kalksten, der er det primære i disse Blokke, saa kan dens Hjemstavn bestemmes med temmelig stor Sikkerhed. Saadanne K~mkretionel' findes i Skaanes 1) og Bornholms øvresiluriske Graptolitskifere paa forskellige Niveauer. I Skaane indeholder navnlig Colonus- skiferen, den øverste Del af Graptolitskifrene, og Skiferen med Monograplus festis BARR. (Zone med Cyrlograpllls Carrulhersi LAPW.) temmelig hyppigt Kalkkonkretioner, medens saadamie, forekommer sparsomt i Zonerne med Cyrfogr. rigidus TBG. og Cyrfogr. Mllrchisonæ CARR. Pari Bornholm findes saadanne Kalkboller navnlig i Skiferen ved Kuregaard ved Læsaa (omtrent i Zonen med Cyrfogr. Murchisollæ CARR.) Det er disse Kalkboller, der indeholder de bornholmske Diamanter. En af Blokkene, den, der er funden ved Risebæk, viser en forbavsende stor Lighed med. disse Kalkboller fra Kuregaard, og har en Flade, der hidrører fra en oprindelig Revne i Kalkbollen, beklædt med Krystaller af Kalkspat, ligesom Forholdet er hos disse. Overensstemmelsen med disse skaanske og bornholmske Silurforekomster er saa stor, at man med Sikkerhed kan udtale, at disse Blokk~ stammer fra Dannelser, der har staaet i en nær og umiddelbar Sammenhæng med dette omtalte Siluromraade. Vort Kendskab til disse Egnes Silurdannelser giver os ogsaa en lille Mulighed for at danne os en Forestilling oin, hvor langt de skaanske og bornholmske Graptolitskifre. kan have strakt sig mod øst ud i østersøen. l) TULLBERG, S. A. Skånes Graptoliter L Dansk geol. Foren. Bd. 3. S. G. U..scr. C. Nr

6 18 KARL A. GRONWALL: l\iuslingeborede Straridsten fra Kridthavet. Indenfor' Skaanes Silurdannelser, saavel nedre som øvre Silur, ~ spiller Aflejringer fra dybt Vand, navnlig 'Graptolitskifre, en umaadelig stor Rolle, medens længere mod øst Dannelser fra layere Vand er saa godt som eneraadende. Ved en Saml11enligning med Silurlagene i østersøomraadet finder vi, at baade Øland, Gotland og de russiske østersøprovinser har.langt overvejende Kalkstensdannelser, h-v-ori Graptolitskifre komplet mangler, og hvor kun enkelte Graptoliter findes i Kalkstenslagene og gør Paralleliseringen sikrere og lettere. Denne Faciesforskel mellem Ølands og Skaanes nedre Silur og mellem Gotlands og SIwanes øvre Silur er saa bestemt og ud~ præget, at vi næppe kan tænke os, at der i den yngre Silurperiodes Hav i disse Egne kan have raadet saadanne Dybdeforhold, at Graptolitskifre kunde aflejres særlig langt øst og Nordøst fra Skaane. Jeg har vanskeligt ved at tænke mig, at der er aflejret øvre Graptolitskifre i østersøomraadet langt øst for den Meridian, der gaar igennem Ølands Sydspids. Vi maa saaledes antage, at disse Blokke stammer fra en Strand af Silurlag, der har ligget et eller andet Sted omtrent Nordøst fra Bornholm og som er blevet brudt ned af Havet. Men saa frembyder der sig Spørgsmaalet: Hvornaar er dette sket? At det var i.kridtperioden, kan man med Sikkerhed sige. Derimod er det ikke muligt bestenit at afgøre, til hvilken af Kridtets Underafdelinger disse Blokke nærmest maa' hør~. Den Gruskalk, som fylder Borehullerne, ligner temmelig meget Sten arterne i Kristianstadegnen (det nordøstlige Skaanes Kridtomraade), men en saadan petrografisk Overensstemmelse beviser. ikke meget. Stenarten har ogsaa en vis Lighed med Tosterupskonglomeratet (fra det sydøstlige Skaane), navnlig er de rullede

7 Medd. fra Dansk geoi. Forening. 13. København Skiferstykker ganske af samme Natur som de tilsvarende i Tosterupskonglomeratet; dette betyder jo dog ikke mere end, at Tosterupskonglomeratet og den nu ødelagte Kridtaflejring, hvorfra de bornholmske Blokke stammer, begge er dannede ved en Strand, hvor samme Slags siluriske Skifre har været udsatte for Nedbrydning og har afgivet Materiale til de litorale Dannelser. Man maa dog anse det for sikkert, at vore Blokke stammer fra Kridtdannelser, ~er har staaet i Forbindelse med det østlige Skaanes - det sydøstlige eller nordøstlige - Kridtdannelser og er af samme Alder som disse, ;): Senon. I det sydøstlige Skaane findes weslfalicus-, granulalus-, mammillalus- og mucronala-kridt og i det nordøstlige mammillalus- og mucronala-kridt. Hvis man skulde lade sig lede. af de petrografiske Analogier, skulde man nærmest henføre Blokkene til mammillalus-kridtet (eller muligvis til mucronala-kridtet). Skønt der findes en Mulighed for, at disse Blokke stammer fra et noget tidligere Afsnit af Kridtperioden, fra Dannelser, af hvilke en stor Mængde Blokke findes' spredt over Preussen og tildels ogsaa over Pommern, maa jeg dog sige, at der ikke er stor Sandsynlighed for den. Disse Blokke har gennemgaaende en mere østlig Udbredelse, og den Del af øster~øen, som man paa Grundlag deraf maa anse for deres Hjemstavn,.ligger ogsaa betydelig østligere end, hvad der kan passe sam: men med de Slutninger, som vi iøvrigtkan drage angaaende vore bornholmske Blokke. Lignende Blokke er tidligere blevet fundne i det nordtyske Lavland og er. ogsaa blevet omtalte i den geologiske Literatur. JENTZSCH 1 ) omtaler 1892 Blokke, der hører hid, paa følgende Maade:»Palæozoische Geschiebe zeigen bisweilen die mit Griinsand ausgefiiiiten B ohr- 16cher von MuseheIn. Diese sind dem Kreidemeer I) JENTZSCH, A. Fiihrer durch die geoi. SammI. d. ostpreuss. Provinzial - museums in Konigsberg S. 89. Nr. 229.

8 20 IO.IIL A. GIIONWALL: l\iuslillgeborede Stralldstell rra Kridthayet. zuzuschreiben, des sen. gewaltige Transgression. im Cenoman' begann und im Senon ihr Maximum erreichte«. Senere vil DEECKE 1 ) i lignende borede Blokke se et Bevis for et interglacialt Hav i Egnen øst for Riigen. De Blokke, hvorpaa han støtter sin Anskuelse, omtaler han som en Si!tirkalk, funden' ved Nordpehrd nærved G6hren paa Rugen, og en øvresilurisk Koral, formodentlig fra Gotland, funden i Grusgraven ved Neu-Torney ved Stettin. J ENTZSCH 2) tager senere til Orde mod denne Tydning og efter at han har fremlagt sine vægtige Grunde,' udtaler han bl. a. følgende:»desshalb halte ich an dem vordiluvialen, cretaceischen (oder oligocånen) Alter der ostpreussischen Bohrmuschel-Spuren fest«. Som jeg ovenfor udførlig har fremstillet, kander ikke være riogen Tvivl - om de bornholmske Blokkes Alder; det san1me gælder" dog ikke for alle de nordtyskes Vedkommende. At der mellem de Blokke, som Prof. JENTZSCH omtaler fra. østpreussen, findes saadanne af ganske samme Art som de bornholmske, er sikkert nok. I den preussiske geolog. Landesanstalt viste Prof. J ENTZSCH mig i Efteraaret 1902 en Blok, der stemte ganske overens med de bornhol~ske;. den bestod af mørk silurisk Kalksten (Kalkbolle fra Graptolitskifer) - og var forsynet med store Borehuller, ca. 18 mm. i Diameter, fyldte med en glaukonitisk Kridtbjærgart ; Blokken stammede fra»section Jedwabno«af det preussiske geologiske Kort (Østpreussen). Desuden viste Prof. J ENTZSCH mig en Sandsten, boret _ af Boremuslinger, fra Kortbladet»Thomsdorf«i Uckermark paa Grænsen mod Meklenburg. Lidt tidligere havde jeg i Universitets samlingerne i Greifswald haft Lejlighed til at se de Blokke, som Prof. DEE.cKE havde omtalt, og lignende, som han senere har beskrevet 3 ). Med sædvanlig 1) DEECKE, W. Zeitschr. d. d. geol. Ges. Bd S Briefl. Mitteil. ') JENTZSCH, A. Zeitschr. d. d. geo!. Ges. Bd S Briefl.. Mitteil.. 3) DEECKE, 'V. Geologisehe MiscelIeu aus Pommern. - Mittheil. natur-

9 Medd. fra Dausk geol. Forening. 13. København Elskværdighed gav Prof. DEECKE mig alle Oplysninger om disse Blokke og har tilladt mig at benytte og meddele dem. I det ge9jogiske Instituts Samlinger _ fandtes en hel Række borede Blokke af _ forskellig Natur.' Blokke af' samme Slags som de bornholmske forelaa fra flere Findesteder: Stranden ved Lebbin ved Stettiner HafT, Stranden ved Nordpehrd ved G6hren paa Riigen og fra Grusgra' vene 'ved Neu-Sassitz i Nærheden af Bergen paa Riigen. I en Aas ved AIt-Galtschow ved Demmin (Forpommern) har man fundet to borede Blokke, der af DEECIiE (1. c. S. 25) betegnes som»der glimmerreiche, krummschalige, diinnplattige Colonus-Kalk«. Disse to Blokke synes at stamme fra et noget højere Niveau. af det skaanske 0vresilur end. de bornholmske Blokke~ Et Antal borede Blokke af ganske anden. Natur har DEECKE beskrevet samme Sted og samtidig har ogsaa OPPENHEIM 1) iagttaget dem. Det er løse Koraller, efter Bestemmelse af FELIX 2) Thamnaslræa (Cenlraslræa) concinna FROM. (GOLDF. sp.), en Art, der forekommer i Malm (øvre Oxford og Kimmeridge). Disse forekommer stedvis temmelig hyppig i Diluvialsand i Bagpommern, f. Eks. ved Parlow, Trebenow, Wusterwitz m. fl. St. De er ogsaa fnndne andre Steder mo.d Vest i det nordtyske Lavland. I Borehullerne findes der ikke sjældent en Udfyldning af jærnholdigt Sand eller lignende. Th. concinna er funden i - det pommerske Malm ved Klemmen og navnlig ved Fritzow,?g ifølg~ M. SCHl\IIDT 3 ) findes de Arter Gaslrowissensch. Verein fur Neuvorpommern und IHigen. 35. Jahrg S ; Die jurassiscllen Korallen aus dem Diluvialsande Hinterpommerns. S l) OPPENHEIM, P. Ober ein reiches' Vorkommen von oberjurassischer Riffkorallen im norddeutschen DiIuvium. Zeitsch. d. d. geol. Ges: Bd Briefl. Mitt. S ) FELIX, J. Ob er einige norddentsche Geschiebe, ihre Natur, Heimat und Transportart. Sitzungsber. d. naturforsch. Gesellsch. von Leipzig. Sitzung 3. Febr ) SCHMIDT, M. Ob er oberen Jnra in Pommern. Abhandl. d. kg!. pr. geol. LandesanstaIt. etc. N ene Folge. Heft S

10 . 22 KARL A. GRONWALL: l\luslingeborede Strandsten fra Kridthavet. chæl1a, som DEECKE (L c.) angiver fra Blokkene, saa godt som alle i Juraforekomsten ved Fritzow. Man maa da antage, at disse Koralstokke er blevet borede ved Stranden af det samme Hav, hvori de har levet. DI;ECKE udtaler som sin Anskuelse, at»die Hauptmasse der angebohrten. Geschiebe dem Strandgebiet des Malmmeeres entstammt, der nach der Erhaltung zu urtheilen, nicht allzuweit nordhch von Pommern in Schonen und den angrenzeuden Meerestheilen zu suchen ist«. - Skønt vi saaledes nu kan bestemme to Grupper' af disse borede Blokke, nemlig de af DEECKE beskrevne Stokke af T hamnaslræa og de her. behandlede Blokke, der oprindelig stammer fra øvre Silur og som nærmest maa sættes i Forbindelse med Skaanes Kridt, findes der dog i det nordtyske Lavland andre borede Blokke, hvis geologiske Historie ikke pita langt nær er klar. Vi maa haabe, at de inden kort Tid bliver saa vel kendte og saa nøje undersøgte, som de med deres store almen geologiske Betydning fortjener at være det. Først har DEECKE 1894 (L c. S. 682) omtalt en øvresilurisk Koral, rimeligvis fra Gotland, funden i Grusgravene ved Neu-Torney ved Stettin, og 1902 (1. c. S. 26) en anden øvresilurisk Koral, funden ved Cammin i Bagpommern, hvis ene' Side var bedækket med Oolitkorn, lignende dem fra Klemmen og Bartin, og som indesluttede en Lithodomus af Jurapræg. Desuden maa vi erindre, at der er en Mulighed for, at Kridtstenarten i nogle af de østpreussiske Blokke kan være lidt ældre, end i de bornholmske, navnlig da den i nogle Tilfælde er mørk og giaukonitholdig; nærmest kommer man da til at tænke paa Cenoman, saaledes som jo ogsaa Prof. JENTZSCH har antydet. Endvidere maa vi mærke den Sandstensblok fra Uckermark, som Prof. J ENTZSCH foreviste for mig, og et Par Blokke, som DEECKE 1902 (L c. S ) omtaler som forvitrede Kalksandstene af gulbrun Farve; de er fundne ved Schwentz. ved Cammin og ved Levenhagen Ived Greifswald, og deres Alder er uvis. \...

11 Medd. fra Dansk geol. Forening. 13. København Til sidst frembyder. Spørgsmaalet sig om disse Blokkes Hjemstavn og, ad hvilken Vej de er blevet førte til Findestedet. De geologiske Forhold i denne Egn af Bornholm fører til Slutninger af samme Art som de, hvortil man kommer ad andre Veje. De løse Jordlag i. Nærheden af Brandsgaard er meget fedt Moræneler, en Bundmoræne, aflejret af en baltisk Isstrøm, der er kommet i omtrent lige østlig Retning eller maaske noget fra Sydøst saaledes, som Skurstriberne i den nærmeste Omegn viser detl). Dette maa vel nærmest forklares saaledes, at den ungbaltiske 2 ) Isstrøm, der er trængt ned i østersøens Dalføre, først som højbaitisk er. gaaet lige over Bornholm omtrent fra NØ, uden at lade sig standse af den Modstand, som Øens Granitklipper bød den. Senere, da den ikke havde Mægtighed nok til at gaa lige over Bornholm, maaue den som la vbaiti sk gaa udenom Bornholms højere beliggende Granitterræn, og da kom Isen paa det lavere Omraade, der laa i Læ bagved dette, til at flyde meget nær op ad Granitomraadet, og herved ridsedes de østlige og sydøstlige Skurstriber ind paa Bornholms fla4e Sydland 3 ). Isens Bevægelsesforhold i denne Egn af østersøomraadet peger saaledes hen paa et Omraade N ord og. navnlig Nordøst for Bornholm - omtrent mellem Bornholni og Ølands Sydspids - som Hjemsted for disse Blokke. Dette er omtrent det samme Resultat, som Undersøgelsen af Blokkene selv fører til. Her maa det ogsaa fremhæves, at der i det sydlige ') Se Kort over Skurstriberne paa Bornholm, f. Eks. hos JOHNSTRUP, Glacialphænomenerne og Cyprinaleret i Danmark. Univ. Festskrift 1882 og Abriss der Geologie von Bornholm. Mittheil. geograph. Ges. Greifswald og HouIsTRoM, Geol. For. Stockholm Forh. Bd. 26. Tafl ') Denne Betegnelse er ligesom høj- og lav-baltisk tagen i samme Betydning. som HOLMsTRoM paa oven anførte Sted har brugt dem. 8) Om Skurstriberne paa Bornholm se navnlig: HOLMsTRoM i det citerede,arbejde: Gfversikt af den glaciala afsiipilingen i Sydskandinaviell. G. 1:. F S

12 24 KARL A. GRONWALL: Mushngeborede Strandsten frakridthavet. Bornholms Moræneler findes en stor Mængde forskellige Kridtblokke, der viser meget stor Tilknytning navnlig til det nordøstlige Skaanes Kridt, af hvilke en Del direkte kan henfør~s til KristianstadegnensKridtbjærgarter. Disse her behandlede Blokke er saaledes transporterede til Bornholm og Rugen med den ungbaltiske Isstrøm, til østpreussen derimod med en Meridian-Isstrøm, fol' stadig at benytte HOLMSTROM'S Benævnelser. Jeg kan ikke undlade hel' at fremhæve, hvorledes Forekomsten af saa mange Stykker af en forholdsvis. sjælden Stenart paa et meget snævert begrænset Omraade, er et godt Eksempel paa den Kendsgerning, at Blokke af samme Slags kan følges nøje ad under Transporten ved Isens Bevægelse, denne Kendsgerning 1), der er saa vel kendt for enhver Geolog, der noget indgaaende hal' beskæftiget sig med Studiet af løse Blokke. ') Et af de faa Steder, hvor dette Fænomen er blevet omtalt i den geologiske Literatur, er hos STOLLEV: Zur GeoIogie der InseI Sylt, III. S (62-63). Arch.iv fur AnthropoIogie' und Geologie Schleswig HoIsteins. Bd. IV. Heft /12 07

Løse Blokke fra Nordtyskland af Stenarter, der indeholde vulkansk Aske.

Løse Blokke fra Nordtyskland af Stenarter, der indeholde vulkansk Aske. Løse Blokke fra Nordtyskland af Stenarter, der indeholde vulkansk Aske. Af KARL A. GRONWALL. (Foredrag holdt i Dansk geo!. Forening 18. Decbr. 1902.). I Slutningen afaar 1902 foretog Undertegnede med Understøttelse

Læs mere

Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi.

Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi. Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi. Af KARL A. GRONWALL. De løse Sten, der findes paa Jordoverfladen, har altid tiltrukket sig Opmærksomhed, saavel de kæmpemæssige Fly t

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN t KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN 25. Xvbr. 1872 20. Marts 1942. (Mindeord ved Mødet d. 20. April 1942.) Som De vel alle ved, døde Dr. BRÜNNICH NIELSEN kort før Paaske. Paa Grund af den store Betydning, som

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark.

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark. Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger

Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger i Jylland. Af.T. P..T_ RAVN. Trods den store Udbredelse, T erti æra fl ej ringern e har paa den jydske Halvø, kendte man indtil den senere Tid dog kun forholdsvis

Læs mere

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Paa et' Møde i Dansk geologisk Forening d. 30. April 1923 har stud. polyt. ALFRED ROSENKRANTZ rettet et personligt Angreb imod mig for mit Forhold til

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter

Læs mere

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm.

Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. I Nedre Kambriurh. KAJ Af HANSEN. With an English Summary. A. Skåne. Den nedrekambriske Lagserie i Skåne kan i grove Træk inddeles saaledes:

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Dansk Geologisk Forening 1893-1943

Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Efter Oprettelsen af Danmarks Geologiske Undersøgelse i 1888 var Kredsen af geologisk interesserede her i Danmark blevet saa stor, at det var naturligt, at man søgte

Læs mere

Blygangen ved spidlegaard.

Blygangen ved spidlegaard. Blygangen ved spidlegaard. (En Sulfid-Imprægnation i Nexø-Sandstenen.) Af HANS PAULY. I den forløbne vinter har jeg arbejdet noget med malmmikroskopéringi); i forbindelse hermed foreslog prof. A. NOE-NYGAAED

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

Undergrund eller Dybgrund?

Undergrund eller Dybgrund? 218 Mindre Meddelelser. Undergrund eller Dybgrund? Af Victor Madsen. I en Artikel i Politiken i December 1936 gjorde en Indsender opmærksom paa, at det er uheldigt at bruge Betegnelsen»Undergrund«om de

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

Carl Malling. .. Mindetale, holdt ved Dansk Geologisk Forenings MØde den 14.' Marts 1927.

Carl Malling. .. Mindetale, holdt ved Dansk Geologisk Forenings MØde den 14.' Marts 1927. _.~._- - ------ ,l Carl Malling. 20. Jan. 1862-1. Marts 1927... Mindetale, holdt ved Dansk Geologisk Forenings MØde den 14.' Marts 1927. Af J. P. J. R a v n. Som det formodentlig vil være Dem ane bekendt,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden.

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. Af HANS PAULY. Abstract. Some remarks on the determination of refractive indices of minerals by the dispersion method.

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus?

Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus? Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus? Blokkene med fossiler i denne første lille artikel kommer fra stranden ved Aarhus og stammer fra tidsperioderne Kambrium, Ordovicium og Silur. BLOKKE

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en*

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en* Smaastykker. Af H. K. Kristensen. 1. Hvornaar havde Fil Sø sin største Udbredelse? Et Sagn, der er velkendt i Vester Horne Herred, siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

F ormerne hos danske Kalkspatkrystaller.

F ormerne hos danske Kalkspatkrystaller. F ormerne hos danske Kalkspatkrystaller. Af. H a n s C l a u s e n.. With a ~ummary of the Contents. De Kalkspatkr;ystaller, som her skal omtales, stammer. dels fra Sjællands Kridt-og Tertiærdannelser,

Læs mere

En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense.

En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. Af SIGURD HANSEN. Blandt de glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen, som Statsgeolog V. MILTHERS i 1928 behandlede i en lille, men vigtig Afhandling

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

Nematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn

Nematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn Nematurella-Leret ved Gudbjerg og Gytjeblokkene i Københavns Frihavn i" p9jenfloristisk Belysning. Ved K n u d J e s s e n. Nematurella-L e r e t. Af den skalførende Lerart, som C. OTTESEN opdagede 1897

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Anmeldelser og Kritikker.

Anmeldelser og Kritikker. Anmeldelser og Kritikker. Isstrømmenes Retninger over Danmark i den sidste Istid, belyst ved Ledeblokundersøgelser. (Kritiske Bemærkninger til K. MILTHERS : Ledeblokke og Landskabsformer i Danmark. D.

Læs mere

TO NORSKE MINERALER. O. B. BøGGILD. Med 3 Figurer.

TO NORSKE MINERALER. O. B. BøGGILD. Med 3 Figurer. 192 NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT 26 Ms. mott. 9. nov. 1945. TO NORSKE MINERALER AF O. B. BøGGILD Med 3 Figurer. I 1934 modtog Mineralogisk Museum i København fra en Hr. Johan Eriksen i Oslo en Kasse med

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

paa . Af -V MILTHERS.

paa . Af -V MILTHERS. Nors]re Blokke _. Af V MILTHER. paa jælland.. Allerede paa et tidligt Tidspunkt i den danske K vartærgeologis Historie var man klar over, at en overvejende Del af de erratiske Blokke, der findes i vore

Læs mere

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien.

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien. Nogle Echiniderester fra Danmarks Senon og Danien. Af K. Brunnich Nielsen. (Hertil en Tavle). v^._ ' -» Æ? Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 29. JS? > :^=* 1925 Ansvaret for Afhandlingernes

Læs mere

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. 42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfart

Prædiken til Kristi Himmelfart En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

særlig i Form af Bønnemalm.

særlig i Form af Bønnemalm. Medd. fra Dansk geo!. Forening. 7. København 1901. 79 Kap. 2. Om Forekomsten af Brunjernsten, særlig i Form af Bønnemalm. 1. 'VAN BEIIU1ELEN, J. M. Les 'accumulations ferrugineuses dans et sous les tourbieres.

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. \ Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. 19. Maj 1912. Ekskursion til Jyderup-Egnen. Afrejse fra Hovedbanegaarden KI. 7.55 til Mørkøv, hvorfra man spaserede

Læs mere

FRA KRYSTALOVERFLADE R

FRA KRYSTALOVERFLADE R Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Matematisk-fysiske Meddelelser. I, 2. FORDAMPNIN G FRA KRYSTALOVERFLADE R A F MARTIN KNUDSEN KØBENHAVN HOVRDKOMMISFIONIER : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-ROGIIANDEL

Læs mere

Demokratiet har Raad til at fejle

Demokratiet har Raad til at fejle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Søren Kierkegaard PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL. Af Raphael Meyer

Søren Kierkegaard PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL. Af Raphael Meyer Søren Kierkegaard PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL Af Raphael Meyer SFA-89 2012 KIERKEGAARDSKE PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL AF RAPHAEL MEYER GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

En Fauna i Bornholms Lias.

En Fauna i Bornholms Lias. En Fauna i Bornholms Lias. Af C. MALLING og K. A. GRONWALL. (Hertil Tavle 10 og 11.) Indledning. Fra Bornholms Lias har man alt længe kendt en marin Fauna, der ogsaa er blevet bestemt og beskrevet paa

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Litorina, geologisk forening for Køge og omegn

Litorina, geologisk forening for Køge og omegn Stenindholdet langs Bøgeskovens strand, Stevns Undersøgt i perioden: efteråret 2008 til foråret 2010 1 Forord I perioden efteråret 2008 til foråret 2010 udførte vi, Litorina, geologisk forening for Køge

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere