Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning."

Transkript

1 Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden af den DE GEEE'ske Opfattelse af Aasene som Smeltevandsaflejringer dannet i Tunneler under Isen, er blevet draget i Tvivl paa Grund af mange danske Aases afvigende Opbygning. De oppressede Lag (Beta-Lagene) og Moræneleret, der snart optræder som et ofte stejltstillet, tyndt Lag i Aasene, snart som et mægtigere Dække over dem, samt Aasmaterialets ofte storstenede, moræneagtige Udseende har bevæget flere til at opfatte dem som en Slags Randmoræner. Dette har ikke blot været Tilfældet med de fynske Aase (H. P. STEENSBY 1925, V. MILTHEES 1932 S. 36), men ogsaa med flere af de fremtrædende sjællandske Aase, deriblandt til Dels Mogenstrup Aasen (V. MILTHEES 1906 og 1908 S , S. 223), og der er ogsaa rejst Tvivl om, hvorvidt den største af de nordsjællandske Aase, Strø Bjerge Nordøst for Frederikssund, skulde opfattes som en virkelig Aas, bl. a. paa Grund af en ejendommelig Gennembrudsdal, Skaaret, som senere skal omtales.»dennes Tilstedeværelse viser, sammen med andre Ting, at der, samtidig med at der var isfrit Nord for Aasen, endnu laa Is ved dens Sydside, hvorfra den Vandstrøm er udgaaet, som har dannet»skaaret«. Dette i Forbindelse med, at Strø Bjerge ikke som Aase i Almindelighed, er ledsaget af de som Aasgrave betegnede Erosionsfurer ved Siderne, har gjort, at det har været anset for usikkert, om Bakkeryggen var at tyde som en Rullestensaas, eller om den ikke var en Randmorænevold«(V. MILTHEES 1935 S ). Trods de nævnte Betænkeligheder anser V. MILTHEES dog i. det citerede Arbejde Strø Bjerge for at være en Aas aflejret af Smeltevand, der er kommet fra en Retning mellem Øst og Syd.. 5*

2 68 AKSEL NØRVANG: Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. ' Ved sine Undersøgelser af de midtsjællandske Aase, bl. a. Mogenstrup Aasen, har S. A. ANDERSEN (1931) uddybet Spørgsmaalet nærmere og bragt en Del nye Synspunkter og Betragtningsmaader i Anvendelse, hvorved han er kommet til den Opfattelse, at Aasene baade af den sjællandske og den fynske Type skal betragtes som aflejret af Smeltevandet i Tunneler under Isens døde Randbræmme. For at se om disse Betragtningsmaader lod sig anvende over for Strø Bjerge, saaledes at man kunde faa afgjort, hvorledes denne Aasryg Danmarks største næstefter Mogenstrup Aas er dannet, har jeg i foretaget en Undersøgelse af den og især af de ret store Profiler, der nu er synlige i den. Samtidig er der foretaget en detailleret Kartering af Aasen. Jeg er herved naaet til den Opfattelse, at Strø Bjerge. er en Aas, aflejret af Smeltevand i en Tunnel i Dødis, saaledes som det vil fremgaa af det følgende. Jeg vil her benytte Lejligheden til at rette en Tak til Hr. Dr. phil. S. A. ANDERSEN for den udmærkede Hjælp, han saa beredvillig har ydet mig baade med Tilrettelæggelsen af Arbejdet og ved den senere Bearbejdelse af det indsamlede Materiale. Ligeledes vil jeg takke Hr. Docent ALFRED ROSENKRANTZ, der har gjort mig den Tjeneste at gennemlæse Manuskriptet. Endelig vil jeg bede Hr. Assistent KR. SKOUSBØLL HANSEN, der har undersøgt Kalkindholdet i de forskellige Sandprøver, jeg har hjembragt fra Aasen, om at modtage min Tak for dette Arbejde. Beskrivelse af Aasen og de vigtigste Profiler. Den 8 km lange Bakkerække, der almindeligvis kaldes Strø Bjerge, bestaar af tre vel adskilte Afsnit, der har et ret forskelligt Udseende. Det sydøstligste kun svagt buede Afsnit, det egentlige Strø Bjerg (Fig. 1) er det længste, nemlig 4,5 km. Ca. 1. km fra Sydøstenden naar Aasen sin største Højde, 38 m o. H., og herfra aftager Højden jævnt mod Nordvest. Paa største Delen af denne Strækning visér Aasen sig som en tydelig Planaas, idet den har en flad Ryg og stejle Skrænter. Den næsten plane Overflade har et svagt Fald mod Nordvest. Ved Rugaard ca. 1 km fra Aasbakkens Nordvestende afsluttes denne Flade med en tværgaaende Skrænt, og Nordvest for denne er Aasen lavere og mere uregelmæssig. Ejendommeligt ved denne Bakke er, at den ca. 2 km fra Sydøstenden er gennembrudt af den

3 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 69 o *( 1 ;poa ~\TWi jj 7] 60 V s* >i_ t-

4 70 AKSEL NORVANG: Nogle Iagttagelser over Stro Bjerges Opbygning. ca. 100 m brede Dal, Skaaret (Fig. 9, Side 80), hvis skarpskaarne Skrænter, i Modsætning til Skrænterne ved de øvrige af Aasens Afbrydelser, har et ganske lige Forløb og derved tydelig viser, at Skaaret er en senere Dannelse. (V. MILTHERS, 1935, S. 80). Fig. 2. En Del af Sydvestvæggen i Grusgraven Øst for Skaaret. Nederst Rullestensgruset, der danner Aasens Kærne; derover nogle faa Meter Finsand. I Strø Bjerge findes nu tre Grusgrave, hvori man kan iagttage Aasens Opbygning. Den sydøstligste Grusgrav, 500 m Sydøst for Skaaret (Fig. 2), er ført ind i Aasens Nordøstskrænt, saaledes at Grusgravens Længdeakse ligger parallelt med Aasen. I Sydvestvæggen, der er 8 m høj og 15 m lang, ses øverst 23 m Finsand, som hist og her er gennemsat af smaa Spring. Øverst i Sandet ses tynde Lag af stenfrit Ler; men den nedre Del af det er lerfrit, og her findes der skraalejrede Banker. Nederst ligger ea. 6 m groft

5 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 71 Rullestensgrus, der er ganske uforstyrret. Nordøstvæggen, der omtrent er helt tilskredet, bestaar udelukkende af Rullestensgrus, da det overliggende Sand er rømmet af. Den Smeltevandsstrøm, der har aflejret baade Finsandet og Rullestensgruset, er løbet fra Sydøst mod Nordvest, da mange flade Sten i Gruset hælder mod Sydøst, og Skraalagene i Sandet hælder mod Nordvest. Hele Lagserien S. A. Andersen fot. Fig. 3. Sydvæggen i Grusgraven ved Bredspjeld Gd. Varvigt Sand og midt i Billedet varvigt I,er over Bullestensgrus. var med den nævnte Undtagelse fuldstændig fri for Forstyrrelser. T Grusgravens Sydvestvæg, omtrent helt henne ved Vejen over Aasen, er der ved Gravning fundet et knapt 2 m mægtigt Lag af varvigt stenfrit Ler, der hvilede paa Gruset (se Fig. 6, Side 77). Den anden Grusgrav er anlagt østligst i Nordenden af Skaarets Bund. Her i denne Grav er der tidligere af S.A.ANDERSEN fundet varvigt Ler overlejrende Gruset. Under 0,2 m Sandmuld ligger knap 1 m stenfrit Ler med tydelige Varv (se Fig. 6), som nedefter gaar over i ca. 0,5 m Finsand, der atter hviler paa 1,5 m Rullestensgrus. Den tredje Grusgrav, ved Bredspjeld Gd. (Fig. 3), er beskrevet af K. RøKDAM i 1893 (S. 5657). T Grusgravens Sydøstvæg findes

6 72 AKSEL NØRVANG: Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. nu et Profil, der er 12 m højt og 30 m langt. Under 1 m Moræneler ses 45 m Finsand, der flere Steder viser ensidig bølgeformig Lejring, og derunder følger med brat Grænse ca. 8 ni Grus med talrige tynde, svagt mod Nordvest hældende Lag af Sten. Stenenes og Skraalagenes Hældninger viser ogsaa her, at den aflejrende Smeltevandsstrøm er løbet fra Sydøst mod Nordvest, altsaa paa langs S. A. Andersen fe-t. Fig. 4. Detailbillede fra Sydvæggen i Grusgraven ved Bredspjeld Gd. Finsand med tynde Lag at fedt stenfrit Ler, hvilende paa Rullestensgrus. ad Aasen. Nederst i Finsandet findes en 1 m mægtig Zone med tydelige Vinterlag (Fig. 4). Paa den anden Side af Havelse Aa fortsætter Aasen som den ca. 1,5 km lange og 300 m brede Lundebakke, der til at begynde med løber mod Nord, men som snart drejer i en stor Bue om i vestlig og senere i sydvestlig Retning. Fra Vestenden ved Grimstrup fortsætter en lavere ca. 600 m lang og 100 m bred Udløber, Gavlhøj, lige mod Vest. I dette Afsnit af Aasen findes der kun ved Grimstrup Grusgrave, der giver Oplysninger om Aasbakkens Opbygning. De er tidligere omtalt af V. MILTHERS (1935 S. 80):»Der er i denne Del af Aasen meget store Profiler med regelmæssig liggende fluvioglacialt Sand, og Grus med en stor Mængde af Kalk-

7 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd J. 73 sten og Flint«. Ved Vejen fandtes et Tværprofil med Retning omtrent NordSyd. Det var temmelig tilskredet. Nederst laa et Par Meter Finsand, der var overlejret af et ca. 4 m mægtigt Lag af Moræneler. I Graven Syd for det foregaaende findes ogsaa et Tvær- Fig. 5. Profil i Vestvæggen af Grusgraven ved Ølsted. Nederst Rullestensgrus, derover Finsand, der øverst indeholder Mellersvarv. profil: det er 45 m højt paa det højeste Sted og 56 ni langt. Det bestaar helt igennem af temmelig skarpt, groft, stenfrit, stærkt kalkholdigt, horisontallejret Sand. Den tredje Aasbakke, Vibjerg, der er ca. 1 km lang og 2300 m bred, har en temmelig konstant Højde mellem 28 og 30 m o. H. og slutter sig til det vestlige Højdedrag, der strækker sig ned til Havelse Ml. Ved Ølsted breder Aasen sig ud til en Terrasse, der naar op til en Højde af ca. 24 m o. H. Her i denne Terrasse har Kalksandstens-

8 74 AKSEL NØRVANG: Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. fabrikken en Grusgrav (Fig. 5), der tidligere er omtalt af V. MIL THERS (1909 S. 40), I Gravens Sydvæg, der er ca. 14 m høj og 20 m lang, fandtes under ca. 5 m.finsand, hvori der ligger talrige skraalejrede Banker, ca. 9 m groft Sand med 12 m mægtige Lag af RuUestensgrus. Den aflejrede Strøms Retning lod sig bestemme med Sikkerhed baade i Finsandet og i Gruset. Den er løbet fra Øst mod Vest; altsaa paa langs ad Aasen ligesom i alle de andre Profiler i Aasen. Endelig findes umiddelbart Syd for Ølsted en ret betydelig, langstrakt, temmelig uregelmæssig Bakke, Flækkehøj, der mod Vest gaar jævnt over i det. omgivende Landskab. Den synes at danne en Fortsættelse af Aasen, og man har da ogsaa tidligere ment, at den var en Aasbakke (K. RØRDAM 1893). Det er imidlertid vanskeligt at finde andre Holdepunkter for denne Antagelse, som da ogsaa i nyere Tid er forladt (V. MILTHERS 1933). Bakkeryggens Stratigrafi og Oprindelse. Som det fremgaar af ovenstaaende Beskrivelse, er Bakkeryggen ganske overvejende opbygget af uforstyrret fluviatilt Materiale og viser gennemgaaende en ensartet Opbygning. Inderst og nederst bestaar Aasen af en Kærne af RuUestensgrus, og derover følger fint Sand. I den nederste Del af Finsandet lige over Gruset findes flere Steder et underordnet Lag af varvigt, stenfrit Ler eller Finsand med tydelige, temmelig uforstyrrede Vinterlag. Over det hele findes mange Steder et Dække af Moræneler. Naar derfor RØRDAM (1893 S. 56) angiver, at Aasen har en Kærne af Diluvialsand omgivet af en Kappe af RuUestensgrus, kan dette maaske skyldes, at Gravene paa det Tidspunkt ikke har været ført saa dybt ind i Aasen, at Gruskærnen var blevet afdækket. Rullestensgruset har sin største Mægtighed i Sydøstenden af Strø Bjerg og tilsvarende er Sandlaget over Gruskærnen her saa tyndt, at Gruset stikker igennem og kommer frem i Dagen paa Oversiden af Aasen. Her findes da et Aascentrum. Mod Nordvest op imod Grimstrup sænker Grusets Overflade sig samtidig med at Kornstørrelsen aftager (se Tabellen Side 76), og i Grusgravene ved Grimstrup er der overhovedet kun iagttaget Diluvialsand. Paa begge Sider af Skaaret, hvor Aasen er plateauformet, dækkes Gruset af Finsand med Vinterlag og varvigt Ler, som danner et bredt Bælte tværs over Aasen tæt Nordvest for Aascentret.

9 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 75 For bl. a. nærmere at faa undersøgt, om dette Sand ved Grimstrup er den distale Del af Rullestensgruset i Sydøstenden af Aasen, eller om det er sammenhørende med det overliggende Finsand, er der udtaget nogle Sandprøver baade fra Rullestensgruset og fra Finsandet i Grusgravene Øst for Skaaret og ved Bredspjeld Gd. samt ved Grimstrup. Disse Prøver er sigtede, og de enkelte Fraktioner er vejede og opført i Tabellen S. 76. Procenttallene for Sigteanalyserne af Sandet fra Rullestensgruset kan ikke direkte sammenlignes med de øvrige Procenttal, da alle Sten, der er større end ee Dueæg, er pillet ud af Prøven fra Grusgravene ved Bredspjeld Gd.; og Prøven fra Grusgraven Øst for Skaaret er skrabet ud af Mellemrummene mellem de større Sten. For at bøde herpaa er NM (Normalmaksimum, sml. HELGE NELSON, 1910, Side 21) for Stenene opført i Skemaet. Det fremgaar tydeligt af Tabellen, at NM er størst i Sydøstenden af Aasen og aftager jævnt imod Nordvest til Grimstrup. Dette stemmer overens med, at den aflejrende Strøm er løbet fra Sydøst mod Nordvest, saaledes som alle de direkte Iagttagelser i Profilerne har vist. Paa Grundlag af den store Mængde af Kalk og Flint er det da ogsaa tidligere udtalt, at Rullestensgruset maatte være aflejret af en Strøm, der var kommet fra en Retning mellem Øst og Syd (V. MILTHERS 1935 S. 78). I stærk Modsætning til dette store Kalkindhold udviser de finere Fraktioner overraskende ringe Kalkprocenter. Dette skyldes antagelig, at Kalkblokkene kun er blevet transporteret ganske kort, og derfor kun i ringe Grad er blevet finmalet, og Analyserne viser da ogsaa, at Kalkindholdet i de finere Fraktioner er større, jo længere mod Nordvest i Aasen Prøven er taget 1 ). De to Prøver af Finsandet Øst for Skaaret og ved Bredspjeld Gd. har et Kornstørrelsemaksimum omkring 0,is mm, og Kalkindholdet er forholdsvis større end i de tilsvarende Fraktioner i Rullestensgruset, hvilket tyder paa, at det er transporteret længere af Smeltevandet. Sammenligner man nu Sandet fra Grimstrup med disse Prøver, vil man bemærke, at det foruden ved sin større Kornstørrelse ogsaa adskiller sig tydeligt fra Finsandet ved Kalkens procentvise Fordeling i Fraktionerne, mens den stemmer overens med Fordelingen i Sandet x ) Grimstrup danner dog med Hensyn til Fraktionerne 0,200,is en Undtagelse, hvilket muligvis skyldes en Tilførsel af mindre kalkholdigt Sand af denne Kornstørrelse, som derved foraarsager et særligt Maksimum i nævnte Fraktion.

10 76 AKSEL NØRVANG: Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Kornstørrelse i Millimeter. NM >l',o 1,0-0,5 0,5-0,25 0,25-0,20 0,20-0,15 0,15-0,10 <0,io Skaaret.. Skaaret Bredspjeld Gd. "Grimstrup...'.. Ølsted Grus Sand Grus Grus Sand Sand Grus Sand (0,5) 3 39,2 0,o 72,6 0,o 8,3 "7,8 O.o 40,4 0,3 20,5 0,1 30,2 43,3 0,5 18,2 6,9 6,1 1,7 34,1 32,6 59,6 1,5 12,6 0,5 9,4 8,5 7,8 20,4 1,2 35,9 0,3 38,5 10,7,5,7 11,3 0,4 25,6 0,1 31,2 5,5 2,1 4,3 0,2 18,i 0,i 20,2 2,7 0,7 3,9 Indhold af CaCO, i Fraktionerne. >l,o 1,0-0,5 0,5-0,25 0,25-0,20 0,20-0,15 0,15- O.io <0,io 0. f. Skaaret Bredspjeld Gd Ølsted Grus Sand Grus Sand Sand Grus Sand - 19,5, 10,8 (4,8) 11,8 16,5 10,0 10,o 4,0 19,2 5,0 12,8 7,0 4,3 2,5 3,8 2,8 4,0 6,8 3,5 3,5 2,5 4,0 4,8 2,8. fra RuUestensgruset. Man maa efter dette gaa ud fra, at Sandet ved Grimstrup er sammenhørende med Rullestensgruset i Sydøstenden af Strø Bjerg, og altsaa udgør de tilsvarende distale, fine Aflejringer. Yderligere er der fra Grusgraven ved Ølsted udtaget to Prøver af Sand; den ene af det grove Sand umiddelbart over Rullestensgruset; den anden af Finsandet, der øverst indeholder Mellersvarv. Disse to Prøver er ligeledes sigtede, og Kalkindholdet i Fraktionerne er blevet bestemt. Det grove Sand har et Kornstørrelsesmaksimum, der ligger højere end i Sandet fra Grimstrup, og Kalkindholdet er ligeledes betydelig lavere end i dette, og svarer nærmere til Sandet i Rullestensgruset Øst for Skaaret. Dette kunde, sammen med det store Stenindhold i Graven tyde paa, at Sandet ved Ølsted stammer fra et Aascentrum, der ligger nærmere end det i Østenden af Strø Bjerg. Det vil være rimeligt at søge dette Aascentrum i Gavlhøj, hvor der er fundet Rullestensgrus ved Kårteringen, og hvor de Sten, der findes paa Overfladen, har en betydelig Størrelse.

11 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 9 [1936]. 77 Som man vil se af Tabellen S. 76, er Finsandet fra Terrassen ved Ølsted baade betydelig grovere og bedre sorteret end Finsandet i Strø Bjerg. Da man som Følge heraf ikke har Sikkerhed for, at de to Sandaflejringer er aflejret samtidig og i Sammenhæng, S. A. Andersen fot. Fig. 6. Lagserier af varvigt Fer. Til venstre ses Serien fra Bredspjeld Gd. Derefter de to Prøver fra Grusgraven i Skaaret. De ovrige fra Grusgraven Øst for Skaaret. Lagserierne er 50 em lange. kan den Mulighed ikke afvises, at Terrassen er en Erosionsterrasse. En særlig Interesse knytter sig til det stenfri varvige Ler, der er fundet flere Steder. Varvene fremtræder meget tydeligt med skarpt markerede mørke Vinterlag, der som Helhed er særdeles velbevarede og uforstyrrede (Fig. 6); deres Tykkelse kan være ret betydelig, op til 4 cm, men i Almindelighed er de langt tyndere. Da det er aflejret paa rolige Steder i Smeltevandstunnelen, skulde

12 78 AKSEL NØRVANG: Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. man ikke vente at finde større Overensstemmelser mellem Varvdiagrammerne. Gaar man imidlertid ud fra, at det nederste Vinterlag paa de forskellige Lokaliteter er det samme, finder man dog en bedre Overensstemmelse end man skulde vente, særlig mellem Diagrammerne fra Bredspjeld Gd. og fra Graven Øst for Skaaret (Fig. 7). Efter dette er det maaske tilladeligt at slutte, at det stenfri Ler er aflejret paa det samme Tidspunkt paa de tre Lokaliteter, og at Aflejringen er foregaaet i Løbet af et Tidsrum af mindst 16 Aar. Fig. 7. Diagram af Varvene i Aasen. A: Øst for Skaaret. B: Skaaret. G: Bredspjeld Gd. V3 nat. Størrelse. Om Moræneleret paa Aasens Overflade skriver RØRDAM 1893 (S. 57):»Ligeledes fandtes paa Aasen hist og her Pletter af Moræneler, der gjorde Indtrykket af at være pressede op imod Aasens Sider uden ganske at have overdækket den noget Steds«. Ved Karteringen har det vist sig, at Moræneleret netop de fleste Steder.danner en fuldstændig Kappe over Aasen. Endvidere er der intet Steds i Aasen fundet Spor. af nogen Oppresning af Moræneler i Aasens Kærne, og Paalejrin- D gen af Morænelerskappen har heller ikke foraarsaget nogen Forstyrrelse i Aasens Lag og C stammer da sikkert fra Isen, der dannede Tunnelens Tag og Vægge. Efter hvad Profilerne viser, er Aasen i det hele taget opbygget af ganske uforstyrret

13 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 9 [1936]. 79 Materiale; og kun i Profilet Øst for Skaaret er iagttaget ubetydelige, lodrette Forkastninger, der gennemsætter de øverste 2 å 3 ni Finsand. Da Bakkerækken er aflejret af en Flod, der er kommet fra Sydøst, og da denne har haft et Vandspejl liggende højere end Omgivelserne, maa man slutte, at Strø Bjerge, ligesom de fleste andre Aase, er aflejret i en Kanal i Dødis; thi ellers vilde en saadan langstrakt, rygf ormet delvis krummet Dannelse være blevet forstyrret eller helt ødelagt af den fremadskridende Is. Aasens Dannelse maa da i Overensstemmelse med Iagttagelserne være foregaaet paa følgende Maade. Mens Isen endnu har været i Bevægelse, har der løbet en Smeltevandsstrøm fra Tunneldalstrøget gennem Furesø og Farumsø mod Nordvest Syd om Lynge og Uggeløse og op igennem Lystrup Skov, hvorved Tunneldalen, Lystrup Dalen, fra Farum op til Strø Bjerge, er blevet dannet (V. MILTHERS 1935 S. 82). Senere har Isen mistet sin Bevægelse i Omegnen af Strø Bjerge, og i den Del af den subglaciale Kanal, der nu var omgivet af Dødisen og som fik anselige Dimensioner, er Aasen blevet aflejret. Kærnen af Rullestensgrus, der maa være den ældste Del af Aasen, er sandsynligvis aflejret paa to forskellige Tidspunkter. Til at begynde med har Grænsen mellem Skaaret-' Bredspjeid Kregme

14 80 AKSEL NØRVANG: Nogle Iagttagelser over Stro Bjerges Opbygning. den døde Isbræmme og den levende Is ligget ved Gavlhøj. I Løbet af denne Tid er Rullestensgruset i Gavlhøj og Vibjerg blevet aflejret tilligemed den største Del af Sandet i Vibjerg. Derefter er der sket en Tilbagerykning af Grænsen for den levende Ts omtrent til Gjørløse Aa, og i Dødisen Vest herfor er Rullestensgruset i Strø Bjerg og det distale grove Sand ved Grimstrup aflejret. I Løbet af det følgende Tidsrum, Fig. 9. Skaaret, set fra Vejen Syd for Aasen. der ifølge Varvene har varet i mindst 16 Aar, er der løbet forholdsvis smaa Mængder Vand igennem Smeltevandstunnelen, og der er da aflejret stenfrit Ler og Finsand indeholdende tydelige Vinterlag. Derefter er Mængden af Smeltevand igennem Tunnelen gradvis igen blevet større, og Finsandet øverst i Strø Bjerg er blevet aflejret. Paa dette Tidspunkt har Vandstanden imidlertid kun haft en Højde af 32 m o. H. Øst for Skaaret. Som Følge af den lavere Vandstand er Finsandet aflejret helt op til Vandoverfladen, og Aasen er derfor paa visse Strækninger udformet som en PI Si 11 Si db S. Dette har en særlig Interesse, da der tidligere kun er beskrevet een Planaas her fra Landet, nemlig Mogenstrupaasen, der bl. a. i Fruens Plantage er udformet som en Planaas (S. A. ANDERSEN 1931

15 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 81 S. 141). Foruden i Strø Bjerg er Aasen i Virkeligheden ogsaa udformet som en Planaas i en Del af Vibjerg, men her er den aflejret op imod Højdedraget Syd for Ølsted og fremtræder derfor som en Terrasse. Forlænger man Terrassefladen paa Strø Bjerg mod Nordvest, ser man, at den med et Fald af 1: 1000 meget nær falder sammen med Terrassefladen ved Ølsted og Bunden af den senglaciale Kregmedal (MILTHERS 1935 S. 110). Sandsynligvis er derfor Planaasen, Terrassen ved Ølsted og Kregmedalen samtidige og udformet af den samme nordvestgaaende Smeltevandsstrøm (sml. Længdeprofilet gennem Aasen, Fig. 8). Efter Aflejringen af Aasen, eller muligvis samtidig med Varvenes Aflejring, har der dannet sig isdæmmede Søer paa begge Sider af denne, og i disse er der aflejret det stenfri Ler og det fine Søsand, der findes i anselige Mængder i det omgivende Landskab (V. MIL THERS 1935 S. 132). Skaaret (Fig. 9) maa da være dannet i Løbet af dette Tidsrum. Hele Dalens Karakter med de skarptskaarne Skrænter viser, hvad MILTHERS ogsaa gør opmærksom paa, at den er en senere Gennemskæring. MILTHERS har imidlertid forklaret denne Gennembrudsdals Fremkomst ved at antage, at Smeltevandet. fra en Syd for Aasen liggende Isrand langs Skjævinge- Linien skulde have skaffet sig Afløb ad denne Vej ud til det Nord for Aasen liggende Landskab. Det viser sig imidlertid, at Dalen kun er skaaret igennem de fine Sandaflejringer øverst i Aasen, men derimod ikke ned i det underliggende Rullestensgrus. Den Vandstrøm, der har udskaaret Dalen, behøver altsaa ikke at have været særlig kraftig, og kan endog blot have været e,n almindelig Bæk. Da vi i Isen paa begge Sider af Aasen paa dette Tidspunkt har haft Søer, er Skaaret antagelig fremkommet ved, at den Syd for Aasen liggende Sø har haft Afløb gennem Aasryggen paa dette Sted over i den nordlige, samtidig med at Vandstanden langsomt er blevet sænket, som Følge af at Dødisen smeltede bort i Terrænet. 6

16 82 AKSEL NØRVANG: Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. LITTERATUR ANDERSEN, S. A.: De danske Varv. Geol. Foren. Forh. B. 50, S. 90. Stockholm tlber die danischen autochtonen und allochtonen Warwen. Report of the 18. Skandin. Natur. Congress in Copenhagen, Aug S Nyere Iagttagelser over Afsmeltningens Forløb paa Sjælland. Medd. f. Dansk Geol. Foren. B. 7, S København De sjællandske Varv. Medd. f. Dansk Geol. Foren. B. 7, S Om Aase og Terrasser inden for Susaa's Vandomraade. D. G. U. II Rk., Nr. 54. København DE GEER, GERARD: Om rullstensåsarnas bildningssåt. Sver. Geol. Unders. Ser. C. Nr Stockholm MADSEN, V.: Kortbladet Bogense. D. G. U. I Rk. Nr. 7. København Kortbladet Nyborg. D. G. U. I Rk. Nr. 9. København Om den glaciale isdæmmede Sø ved Stenstrup paa Fyn. D. G. U. II Rk. Nr. 14. København MILTHERS, V.: Er NæstvedMogenstrup-Aasen en Endemoræne? Medd. f. Dansk Geol, Foren. B. 2. Nr. 12. S. 89. København Kortbladene Faxe og Stevns Klint. D. G. U. I Rk. Nr. 11. København Scandinavian Indicator Boulders. D. G. U. II Rk. Nr. 23. København Grundlinjer i Isens Bortsmeltning fra Sjælland. Forh. 16. Skandin. Naturforskermøte. S Kristiania Nordøstsjællands Geologi. D. G. U. V Rk. Nr Udg Udg Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til SjællandFyn, belyst ved Ledeblokke. D." G. U. IV Rk. B. 2. Nr. 9. København NELSON, H.: Om randdeltan och randåsar. Sver. Geol. Unders. Ser. C. Nr Stockholm RØRDAM, K.: De geologiske Forhold i det nord5stlige Sjælland. D. G. U. I Rk. Nr. 1. København STEENSBY, H. P.: Om de danske.øers geografiske Udvikling i senglacial Tid. Publ. af E. STORGAARD. Geogr. Annaler. Stockholm Færdig fra Trykkeriet 30. December 1936.

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg af S. A. ANDERSEN Abstract The peninsula of Roesnaes (Røsnæs) on the northwest coast of Zealand has by some authors been regarded as a series of drumlins, by other

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies.

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Foreløbig Meddelelse af N. HARTz. I Somrene 1910 og 1911 har jeg for >Danm~rks geologiske Undersøgelse«foretaget en Række Undersøgelser i Femsølyng og nogle nærliggende»skovmoser«i

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923.

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Referat af Professor Dr. G. Hevesys Foredrag om Jordens Alder holdt paa Mødet den 13. November 1922. Naar

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 overlejret af Tørv:.Værebrodalen er en gammel Fjordarm (fra Roskildefjord). Med Tog fra Viksø 5n, i København 6«7. ; Mødet den 26. Oktober

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Victor Madsen. 1865 1947.

Victor Madsen. 1865 1947. Victor Madsen. 1865 1947. Tirsdag den 15. Juli 1947 afgik Dansk Geologisk Forenings Æresformand, den tidligere Direktør for Danmarks Geologiske Undersøgelse, Dr. phil. VICTOR MADSEN, ved Døden paa Frederiksbergs

Læs mere

HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN

HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN Thy og Vester Han Herred er Kontrasternes Land. Vesterhavets voldsomme Angreb har skabt den lige Vestkyst, der krummer sig uden om Hanstholms Forbjerg,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Struvit fra Limfjorden.

Struvit fra Limfjorden. Struvit fra Limfjorden. Af O. B. BØGGILD., Struviten, der er det mineralogiske Navn. paa den af alle Kemikere velkendte Forbindelse, fosforsur Magnesia-Ammoniak, NUl Mg POol, 6H20, er i Naturen fundet

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Anmeldelser og Kritikker.

Anmeldelser og Kritikker. o Anmeldelser og Kritikker. W. RAMSAY'S Teorier om Aarsagen til de sen- og postglaciale Niveauforandringer. Et referende Arbejde 1 ) af Ellen Louise Mertz. INDLEDNING. Gennem en længere Aarrække har der

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt «Efternavn» «Firma» «Adresselinje1» «Adresselinje2» «Postnummer» «By» Jordforureningskontoret Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/03-0007 Ref.: KAJ/14 Den 22. januar 2004 Afslag på at tilføre

Læs mere

Profiler gennem Flydejord i Jylland.

Profiler gennem Flydejord i Jylland. Profiler gennem Flydejord i Jylland. Af AKSEL NØRVANG. I den danske Litteratur finder man en Del Beskrivelser af Moser, som er dækket af Aflejringer, der ikke kan være afsat af Isen eller af Smeltevandet

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm.

Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. I Nedre Kambriurh. KAJ Af HANSEN. With an English Summary. A. Skåne. Den nedrekambriske Lagserie i Skåne kan i grove Træk inddeles saaledes:

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941.

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Oversigt Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Mødet 20. Januar 1941. Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om: Røgle Klint. Foredraget var en Fremlæggelse af VICTOR MADSEN

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk DECEMBER 2010 Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. Artikler om alle aspekter inden for geologien optages efter invitation fra redaktionskomiteen. Tidsskiftet

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN

CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN Af HELGE GRY*) Abstract The burrows found in about 20 horizons in the sandy Robbedale formation in the Purbeck-Wealden deposits on the island of

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Illustration fra Social-Demokraten

Illustration fra Social-Demokraten Før vedtagelsen af "Tændstikloven" i 1874 var det arbejdsmiljømæssige problem på svovlstikkefabrikkerne, som det hed dengang, fosfornekrosen, som langsom åd sig ind i kæbebenet, løsnede tænderne og smuldrede

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe

Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe Danmarks og Grønlan Geologiske Undersøgelse Rapport 2006/9 Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe En 3-D geologisk model af kildeområde og faneområde Ved den forurenede grund ved den tidligere

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

En ny københavnsk Lokalitet. forsteningsførende Paleocæn.

En ny københavnsk Lokalitet. forsteningsførende Paleocæn. En ny københavnsk Lokalitet for forsteningsførende Paleocæn. (En foreløbig Meddelelse). Af Alfred Rosenkrantz. ^ *- ' " -» _ ^ Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 20. é=r «- -^ ; ; "^

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Region Nordjylland vurdering/indstilling:

Region Nordjylland vurdering/indstilling: B 138 Vesthimmerlands Kommune Region Nordjylland har i brev dateret 18. maj 2011 indkaldt ideer og forlag vedr. anvendelse af interesse området ved Blære. Dette medfører ikke nye bemærkninger fra Vesthimmerlands

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj Lærer Valdemar Vold fortæller om sin indsats som amatørarkæolog skriver i 1938 om sig selv: I januar 1904 blev jeg ansat som enelærer i Guldbæk skole. Skolebygningen lå, i de 6 år jeg var der, ved nordsiden

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Oplevet mobildækning Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Maj 2013 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Ingen dækning 6 Delvis dækning 7 Opkaldsfejl pr. selskab 8 Opkaldsfejl pr. telefon

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1945.

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1945. Oversigt Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1945. Mødet 29. Januar 1945. Hr. Dan Laursen holdt et Foredrag med Titlen: Bidrag til Nordvest-Grønlands Kvartærgeologi.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

00552.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00552.00. Fredningen vedrører: Lillerød Egetræ. Domme. Taksationskommissionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

00552.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00552.00. Fredningen vedrører: Lillerød Egetræ. Domme. Taksationskommissionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 00552.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00552.00 Fredningen vedrører: Lillerød Egetræ. I Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 12-05-1937 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker.

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 12 UF af Kalvebodløbet, Kalvebodbroen, nord Kalvebodbroen indgår i motorvejstrækningen Jægersborg-Kastrup

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem.

Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Af VICTOR MADSEN. Højderne af Strandvoldene ved Nordsjællands Kattegatkyst er første Gang blevet maalt af K. RØRDAM. I sin Doktordisputats»Saltvandsalluviet

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Første Forsøgsrække. Side 1

Første Forsøgsrække. Side 1 Efter Hr. Telegrafdirektørens Paalæg skal jeg herved tillade mig at afgive Beretning om de Forsøg, som Statstelegrafvæsenet i Efteraaret 1898 og Foraaret 1899 har ladet foretage med Telegrafering uden

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning. saavel i. i en mindre Have. Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«.

HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning. saavel i. i en mindre Have. Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«. HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning saavel i Blomster- som Wien- og Frittavejfrtninpi i en mindre Have. Af Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«. Anden f o r ø g e'd e

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

INSTRUKTION. Til 2. runde af: for østkredsens 1. & 2. division

INSTRUKTION. Til 2. runde af: for østkredsens 1. & 2. division INSTRUKTION Til 2. runde af: for østkredsens 1. & 2. division - byder velkommen til divisionsmatch og Put and run i Broby Vesterskov, søndag den 17. august. Stævneklassifikation ** Deltagende klubber Stævneplads

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Hovedvejen 35, 8990 Fårup som følge af opstilling af vindmøller ved Trikelshøj i henhold til lokalplan nr. 573 for Randers Kommune sagsnr.

Læs mere

Byggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække

Byggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække INDLEDNING I projektet Den Synlige Betonoverflade, delprojekt C5 (Nye formmaterialer) er der planlagt 2 forsøgsrækker, hvoraf den første er blevet gennemført

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere