Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning."

Transkript

1 Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden af den DE GEEE'ske Opfattelse af Aasene som Smeltevandsaflejringer dannet i Tunneler under Isen, er blevet draget i Tvivl paa Grund af mange danske Aases afvigende Opbygning. De oppressede Lag (Beta-Lagene) og Moræneleret, der snart optræder som et ofte stejltstillet, tyndt Lag i Aasene, snart som et mægtigere Dække over dem, samt Aasmaterialets ofte storstenede, moræneagtige Udseende har bevæget flere til at opfatte dem som en Slags Randmoræner. Dette har ikke blot været Tilfældet med de fynske Aase (H. P. STEENSBY 1925, V. MILTHEES 1932 S. 36), men ogsaa med flere af de fremtrædende sjællandske Aase, deriblandt til Dels Mogenstrup Aasen (V. MILTHEES 1906 og 1908 S , S. 223), og der er ogsaa rejst Tvivl om, hvorvidt den største af de nordsjællandske Aase, Strø Bjerge Nordøst for Frederikssund, skulde opfattes som en virkelig Aas, bl. a. paa Grund af en ejendommelig Gennembrudsdal, Skaaret, som senere skal omtales.»dennes Tilstedeværelse viser, sammen med andre Ting, at der, samtidig med at der var isfrit Nord for Aasen, endnu laa Is ved dens Sydside, hvorfra den Vandstrøm er udgaaet, som har dannet»skaaret«. Dette i Forbindelse med, at Strø Bjerge ikke som Aase i Almindelighed, er ledsaget af de som Aasgrave betegnede Erosionsfurer ved Siderne, har gjort, at det har været anset for usikkert, om Bakkeryggen var at tyde som en Rullestensaas, eller om den ikke var en Randmorænevold«(V. MILTHEES 1935 S ). Trods de nævnte Betænkeligheder anser V. MILTHEES dog i. det citerede Arbejde Strø Bjerge for at være en Aas aflejret af Smeltevand, der er kommet fra en Retning mellem Øst og Syd.. 5*

2 68 AKSEL NØRVANG: Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. ' Ved sine Undersøgelser af de midtsjællandske Aase, bl. a. Mogenstrup Aasen, har S. A. ANDERSEN (1931) uddybet Spørgsmaalet nærmere og bragt en Del nye Synspunkter og Betragtningsmaader i Anvendelse, hvorved han er kommet til den Opfattelse, at Aasene baade af den sjællandske og den fynske Type skal betragtes som aflejret af Smeltevandet i Tunneler under Isens døde Randbræmme. For at se om disse Betragtningsmaader lod sig anvende over for Strø Bjerge, saaledes at man kunde faa afgjort, hvorledes denne Aasryg Danmarks største næstefter Mogenstrup Aas er dannet, har jeg i foretaget en Undersøgelse af den og især af de ret store Profiler, der nu er synlige i den. Samtidig er der foretaget en detailleret Kartering af Aasen. Jeg er herved naaet til den Opfattelse, at Strø Bjerge. er en Aas, aflejret af Smeltevand i en Tunnel i Dødis, saaledes som det vil fremgaa af det følgende. Jeg vil her benytte Lejligheden til at rette en Tak til Hr. Dr. phil. S. A. ANDERSEN for den udmærkede Hjælp, han saa beredvillig har ydet mig baade med Tilrettelæggelsen af Arbejdet og ved den senere Bearbejdelse af det indsamlede Materiale. Ligeledes vil jeg takke Hr. Docent ALFRED ROSENKRANTZ, der har gjort mig den Tjeneste at gennemlæse Manuskriptet. Endelig vil jeg bede Hr. Assistent KR. SKOUSBØLL HANSEN, der har undersøgt Kalkindholdet i de forskellige Sandprøver, jeg har hjembragt fra Aasen, om at modtage min Tak for dette Arbejde. Beskrivelse af Aasen og de vigtigste Profiler. Den 8 km lange Bakkerække, der almindeligvis kaldes Strø Bjerge, bestaar af tre vel adskilte Afsnit, der har et ret forskelligt Udseende. Det sydøstligste kun svagt buede Afsnit, det egentlige Strø Bjerg (Fig. 1) er det længste, nemlig 4,5 km. Ca. 1. km fra Sydøstenden naar Aasen sin største Højde, 38 m o. H., og herfra aftager Højden jævnt mod Nordvest. Paa største Delen af denne Strækning visér Aasen sig som en tydelig Planaas, idet den har en flad Ryg og stejle Skrænter. Den næsten plane Overflade har et svagt Fald mod Nordvest. Ved Rugaard ca. 1 km fra Aasbakkens Nordvestende afsluttes denne Flade med en tværgaaende Skrænt, og Nordvest for denne er Aasen lavere og mere uregelmæssig. Ejendommeligt ved denne Bakke er, at den ca. 2 km fra Sydøstenden er gennembrudt af den

3 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 69 o *( 1 ;poa ~\TWi jj 7] 60 V s* >i_ t-

4 70 AKSEL NORVANG: Nogle Iagttagelser over Stro Bjerges Opbygning. ca. 100 m brede Dal, Skaaret (Fig. 9, Side 80), hvis skarpskaarne Skrænter, i Modsætning til Skrænterne ved de øvrige af Aasens Afbrydelser, har et ganske lige Forløb og derved tydelig viser, at Skaaret er en senere Dannelse. (V. MILTHERS, 1935, S. 80). Fig. 2. En Del af Sydvestvæggen i Grusgraven Øst for Skaaret. Nederst Rullestensgruset, der danner Aasens Kærne; derover nogle faa Meter Finsand. I Strø Bjerge findes nu tre Grusgrave, hvori man kan iagttage Aasens Opbygning. Den sydøstligste Grusgrav, 500 m Sydøst for Skaaret (Fig. 2), er ført ind i Aasens Nordøstskrænt, saaledes at Grusgravens Længdeakse ligger parallelt med Aasen. I Sydvestvæggen, der er 8 m høj og 15 m lang, ses øverst 23 m Finsand, som hist og her er gennemsat af smaa Spring. Øverst i Sandet ses tynde Lag af stenfrit Ler; men den nedre Del af det er lerfrit, og her findes der skraalejrede Banker. Nederst ligger ea. 6 m groft

5 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 71 Rullestensgrus, der er ganske uforstyrret. Nordøstvæggen, der omtrent er helt tilskredet, bestaar udelukkende af Rullestensgrus, da det overliggende Sand er rømmet af. Den Smeltevandsstrøm, der har aflejret baade Finsandet og Rullestensgruset, er løbet fra Sydøst mod Nordvest, da mange flade Sten i Gruset hælder mod Sydøst, og Skraalagene i Sandet hælder mod Nordvest. Hele Lagserien S. A. Andersen fot. Fig. 3. Sydvæggen i Grusgraven ved Bredspjeld Gd. Varvigt Sand og midt i Billedet varvigt I,er over Bullestensgrus. var med den nævnte Undtagelse fuldstændig fri for Forstyrrelser. T Grusgravens Sydvestvæg, omtrent helt henne ved Vejen over Aasen, er der ved Gravning fundet et knapt 2 m mægtigt Lag af varvigt stenfrit Ler, der hvilede paa Gruset (se Fig. 6, Side 77). Den anden Grusgrav er anlagt østligst i Nordenden af Skaarets Bund. Her i denne Grav er der tidligere af S.A.ANDERSEN fundet varvigt Ler overlejrende Gruset. Under 0,2 m Sandmuld ligger knap 1 m stenfrit Ler med tydelige Varv (se Fig. 6), som nedefter gaar over i ca. 0,5 m Finsand, der atter hviler paa 1,5 m Rullestensgrus. Den tredje Grusgrav, ved Bredspjeld Gd. (Fig. 3), er beskrevet af K. RøKDAM i 1893 (S. 5657). T Grusgravens Sydøstvæg findes

6 72 AKSEL NØRVANG: Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. nu et Profil, der er 12 m højt og 30 m langt. Under 1 m Moræneler ses 45 m Finsand, der flere Steder viser ensidig bølgeformig Lejring, og derunder følger med brat Grænse ca. 8 ni Grus med talrige tynde, svagt mod Nordvest hældende Lag af Sten. Stenenes og Skraalagenes Hældninger viser ogsaa her, at den aflejrende Smeltevandsstrøm er løbet fra Sydøst mod Nordvest, altsaa paa langs S. A. Andersen fe-t. Fig. 4. Detailbillede fra Sydvæggen i Grusgraven ved Bredspjeld Gd. Finsand med tynde Lag at fedt stenfrit Ler, hvilende paa Rullestensgrus. ad Aasen. Nederst i Finsandet findes en 1 m mægtig Zone med tydelige Vinterlag (Fig. 4). Paa den anden Side af Havelse Aa fortsætter Aasen som den ca. 1,5 km lange og 300 m brede Lundebakke, der til at begynde med løber mod Nord, men som snart drejer i en stor Bue om i vestlig og senere i sydvestlig Retning. Fra Vestenden ved Grimstrup fortsætter en lavere ca. 600 m lang og 100 m bred Udløber, Gavlhøj, lige mod Vest. I dette Afsnit af Aasen findes der kun ved Grimstrup Grusgrave, der giver Oplysninger om Aasbakkens Opbygning. De er tidligere omtalt af V. MILTHERS (1935 S. 80):»Der er i denne Del af Aasen meget store Profiler med regelmæssig liggende fluvioglacialt Sand, og Grus med en stor Mængde af Kalk-

7 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd J. 73 sten og Flint«. Ved Vejen fandtes et Tværprofil med Retning omtrent NordSyd. Det var temmelig tilskredet. Nederst laa et Par Meter Finsand, der var overlejret af et ca. 4 m mægtigt Lag af Moræneler. I Graven Syd for det foregaaende findes ogsaa et Tvær- Fig. 5. Profil i Vestvæggen af Grusgraven ved Ølsted. Nederst Rullestensgrus, derover Finsand, der øverst indeholder Mellersvarv. profil: det er 45 m højt paa det højeste Sted og 56 ni langt. Det bestaar helt igennem af temmelig skarpt, groft, stenfrit, stærkt kalkholdigt, horisontallejret Sand. Den tredje Aasbakke, Vibjerg, der er ca. 1 km lang og 2300 m bred, har en temmelig konstant Højde mellem 28 og 30 m o. H. og slutter sig til det vestlige Højdedrag, der strækker sig ned til Havelse Ml. Ved Ølsted breder Aasen sig ud til en Terrasse, der naar op til en Højde af ca. 24 m o. H. Her i denne Terrasse har Kalksandstens-

8 74 AKSEL NØRVANG: Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. fabrikken en Grusgrav (Fig. 5), der tidligere er omtalt af V. MIL THERS (1909 S. 40), I Gravens Sydvæg, der er ca. 14 m høj og 20 m lang, fandtes under ca. 5 m.finsand, hvori der ligger talrige skraalejrede Banker, ca. 9 m groft Sand med 12 m mægtige Lag af RuUestensgrus. Den aflejrede Strøms Retning lod sig bestemme med Sikkerhed baade i Finsandet og i Gruset. Den er løbet fra Øst mod Vest; altsaa paa langs ad Aasen ligesom i alle de andre Profiler i Aasen. Endelig findes umiddelbart Syd for Ølsted en ret betydelig, langstrakt, temmelig uregelmæssig Bakke, Flækkehøj, der mod Vest gaar jævnt over i det. omgivende Landskab. Den synes at danne en Fortsættelse af Aasen, og man har da ogsaa tidligere ment, at den var en Aasbakke (K. RØRDAM 1893). Det er imidlertid vanskeligt at finde andre Holdepunkter for denne Antagelse, som da ogsaa i nyere Tid er forladt (V. MILTHERS 1933). Bakkeryggens Stratigrafi og Oprindelse. Som det fremgaar af ovenstaaende Beskrivelse, er Bakkeryggen ganske overvejende opbygget af uforstyrret fluviatilt Materiale og viser gennemgaaende en ensartet Opbygning. Inderst og nederst bestaar Aasen af en Kærne af RuUestensgrus, og derover følger fint Sand. I den nederste Del af Finsandet lige over Gruset findes flere Steder et underordnet Lag af varvigt, stenfrit Ler eller Finsand med tydelige, temmelig uforstyrrede Vinterlag. Over det hele findes mange Steder et Dække af Moræneler. Naar derfor RØRDAM (1893 S. 56) angiver, at Aasen har en Kærne af Diluvialsand omgivet af en Kappe af RuUestensgrus, kan dette maaske skyldes, at Gravene paa det Tidspunkt ikke har været ført saa dybt ind i Aasen, at Gruskærnen var blevet afdækket. Rullestensgruset har sin største Mægtighed i Sydøstenden af Strø Bjerg og tilsvarende er Sandlaget over Gruskærnen her saa tyndt, at Gruset stikker igennem og kommer frem i Dagen paa Oversiden af Aasen. Her findes da et Aascentrum. Mod Nordvest op imod Grimstrup sænker Grusets Overflade sig samtidig med at Kornstørrelsen aftager (se Tabellen Side 76), og i Grusgravene ved Grimstrup er der overhovedet kun iagttaget Diluvialsand. Paa begge Sider af Skaaret, hvor Aasen er plateauformet, dækkes Gruset af Finsand med Vinterlag og varvigt Ler, som danner et bredt Bælte tværs over Aasen tæt Nordvest for Aascentret.

9 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 75 For bl. a. nærmere at faa undersøgt, om dette Sand ved Grimstrup er den distale Del af Rullestensgruset i Sydøstenden af Aasen, eller om det er sammenhørende med det overliggende Finsand, er der udtaget nogle Sandprøver baade fra Rullestensgruset og fra Finsandet i Grusgravene Øst for Skaaret og ved Bredspjeld Gd. samt ved Grimstrup. Disse Prøver er sigtede, og de enkelte Fraktioner er vejede og opført i Tabellen S. 76. Procenttallene for Sigteanalyserne af Sandet fra Rullestensgruset kan ikke direkte sammenlignes med de øvrige Procenttal, da alle Sten, der er større end ee Dueæg, er pillet ud af Prøven fra Grusgravene ved Bredspjeld Gd.; og Prøven fra Grusgraven Øst for Skaaret er skrabet ud af Mellemrummene mellem de større Sten. For at bøde herpaa er NM (Normalmaksimum, sml. HELGE NELSON, 1910, Side 21) for Stenene opført i Skemaet. Det fremgaar tydeligt af Tabellen, at NM er størst i Sydøstenden af Aasen og aftager jævnt imod Nordvest til Grimstrup. Dette stemmer overens med, at den aflejrende Strøm er løbet fra Sydøst mod Nordvest, saaledes som alle de direkte Iagttagelser i Profilerne har vist. Paa Grundlag af den store Mængde af Kalk og Flint er det da ogsaa tidligere udtalt, at Rullestensgruset maatte være aflejret af en Strøm, der var kommet fra en Retning mellem Øst og Syd (V. MILTHERS 1935 S. 78). I stærk Modsætning til dette store Kalkindhold udviser de finere Fraktioner overraskende ringe Kalkprocenter. Dette skyldes antagelig, at Kalkblokkene kun er blevet transporteret ganske kort, og derfor kun i ringe Grad er blevet finmalet, og Analyserne viser da ogsaa, at Kalkindholdet i de finere Fraktioner er større, jo længere mod Nordvest i Aasen Prøven er taget 1 ). De to Prøver af Finsandet Øst for Skaaret og ved Bredspjeld Gd. har et Kornstørrelsemaksimum omkring 0,is mm, og Kalkindholdet er forholdsvis større end i de tilsvarende Fraktioner i Rullestensgruset, hvilket tyder paa, at det er transporteret længere af Smeltevandet. Sammenligner man nu Sandet fra Grimstrup med disse Prøver, vil man bemærke, at det foruden ved sin større Kornstørrelse ogsaa adskiller sig tydeligt fra Finsandet ved Kalkens procentvise Fordeling i Fraktionerne, mens den stemmer overens med Fordelingen i Sandet x ) Grimstrup danner dog med Hensyn til Fraktionerne 0,200,is en Undtagelse, hvilket muligvis skyldes en Tilførsel af mindre kalkholdigt Sand af denne Kornstørrelse, som derved foraarsager et særligt Maksimum i nævnte Fraktion.

10 76 AKSEL NØRVANG: Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Kornstørrelse i Millimeter. NM >l',o 1,0-0,5 0,5-0,25 0,25-0,20 0,20-0,15 0,15-0,10 <0,io Skaaret.. Skaaret Bredspjeld Gd. "Grimstrup...'.. Ølsted Grus Sand Grus Grus Sand Sand Grus Sand (0,5) 3 39,2 0,o 72,6 0,o 8,3 "7,8 O.o 40,4 0,3 20,5 0,1 30,2 43,3 0,5 18,2 6,9 6,1 1,7 34,1 32,6 59,6 1,5 12,6 0,5 9,4 8,5 7,8 20,4 1,2 35,9 0,3 38,5 10,7,5,7 11,3 0,4 25,6 0,1 31,2 5,5 2,1 4,3 0,2 18,i 0,i 20,2 2,7 0,7 3,9 Indhold af CaCO, i Fraktionerne. >l,o 1,0-0,5 0,5-0,25 0,25-0,20 0,20-0,15 0,15- O.io <0,io 0. f. Skaaret Bredspjeld Gd Ølsted Grus Sand Grus Sand Sand Grus Sand - 19,5, 10,8 (4,8) 11,8 16,5 10,0 10,o 4,0 19,2 5,0 12,8 7,0 4,3 2,5 3,8 2,8 4,0 6,8 3,5 3,5 2,5 4,0 4,8 2,8. fra RuUestensgruset. Man maa efter dette gaa ud fra, at Sandet ved Grimstrup er sammenhørende med Rullestensgruset i Sydøstenden af Strø Bjerg, og altsaa udgør de tilsvarende distale, fine Aflejringer. Yderligere er der fra Grusgraven ved Ølsted udtaget to Prøver af Sand; den ene af det grove Sand umiddelbart over Rullestensgruset; den anden af Finsandet, der øverst indeholder Mellersvarv. Disse to Prøver er ligeledes sigtede, og Kalkindholdet i Fraktionerne er blevet bestemt. Det grove Sand har et Kornstørrelsesmaksimum, der ligger højere end i Sandet fra Grimstrup, og Kalkindholdet er ligeledes betydelig lavere end i dette, og svarer nærmere til Sandet i Rullestensgruset Øst for Skaaret. Dette kunde, sammen med det store Stenindhold i Graven tyde paa, at Sandet ved Ølsted stammer fra et Aascentrum, der ligger nærmere end det i Østenden af Strø Bjerg. Det vil være rimeligt at søge dette Aascentrum i Gavlhøj, hvor der er fundet Rullestensgrus ved Kårteringen, og hvor de Sten, der findes paa Overfladen, har en betydelig Størrelse.

11 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 9 [1936]. 77 Som man vil se af Tabellen S. 76, er Finsandet fra Terrassen ved Ølsted baade betydelig grovere og bedre sorteret end Finsandet i Strø Bjerg. Da man som Følge heraf ikke har Sikkerhed for, at de to Sandaflejringer er aflejret samtidig og i Sammenhæng, S. A. Andersen fot. Fig. 6. Lagserier af varvigt Fer. Til venstre ses Serien fra Bredspjeld Gd. Derefter de to Prøver fra Grusgraven i Skaaret. De ovrige fra Grusgraven Øst for Skaaret. Lagserierne er 50 em lange. kan den Mulighed ikke afvises, at Terrassen er en Erosionsterrasse. En særlig Interesse knytter sig til det stenfri varvige Ler, der er fundet flere Steder. Varvene fremtræder meget tydeligt med skarpt markerede mørke Vinterlag, der som Helhed er særdeles velbevarede og uforstyrrede (Fig. 6); deres Tykkelse kan være ret betydelig, op til 4 cm, men i Almindelighed er de langt tyndere. Da det er aflejret paa rolige Steder i Smeltevandstunnelen, skulde

12 78 AKSEL NØRVANG: Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. man ikke vente at finde større Overensstemmelser mellem Varvdiagrammerne. Gaar man imidlertid ud fra, at det nederste Vinterlag paa de forskellige Lokaliteter er det samme, finder man dog en bedre Overensstemmelse end man skulde vente, særlig mellem Diagrammerne fra Bredspjeld Gd. og fra Graven Øst for Skaaret (Fig. 7). Efter dette er det maaske tilladeligt at slutte, at det stenfri Ler er aflejret paa det samme Tidspunkt paa de tre Lokaliteter, og at Aflejringen er foregaaet i Løbet af et Tidsrum af mindst 16 Aar. Fig. 7. Diagram af Varvene i Aasen. A: Øst for Skaaret. B: Skaaret. G: Bredspjeld Gd. V3 nat. Størrelse. Om Moræneleret paa Aasens Overflade skriver RØRDAM 1893 (S. 57):»Ligeledes fandtes paa Aasen hist og her Pletter af Moræneler, der gjorde Indtrykket af at være pressede op imod Aasens Sider uden ganske at have overdækket den noget Steds«. Ved Karteringen har det vist sig, at Moræneleret netop de fleste Steder.danner en fuldstændig Kappe over Aasen. Endvidere er der intet Steds i Aasen fundet Spor. af nogen Oppresning af Moræneler i Aasens Kærne, og Paalejrin- D gen af Morænelerskappen har heller ikke foraarsaget nogen Forstyrrelse i Aasens Lag og C stammer da sikkert fra Isen, der dannede Tunnelens Tag og Vægge. Efter hvad Profilerne viser, er Aasen i det hele taget opbygget af ganske uforstyrret

13 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 9 [1936]. 79 Materiale; og kun i Profilet Øst for Skaaret er iagttaget ubetydelige, lodrette Forkastninger, der gennemsætter de øverste 2 å 3 ni Finsand. Da Bakkerækken er aflejret af en Flod, der er kommet fra Sydøst, og da denne har haft et Vandspejl liggende højere end Omgivelserne, maa man slutte, at Strø Bjerge, ligesom de fleste andre Aase, er aflejret i en Kanal i Dødis; thi ellers vilde en saadan langstrakt, rygf ormet delvis krummet Dannelse være blevet forstyrret eller helt ødelagt af den fremadskridende Is. Aasens Dannelse maa da i Overensstemmelse med Iagttagelserne være foregaaet paa følgende Maade. Mens Isen endnu har været i Bevægelse, har der løbet en Smeltevandsstrøm fra Tunneldalstrøget gennem Furesø og Farumsø mod Nordvest Syd om Lynge og Uggeløse og op igennem Lystrup Skov, hvorved Tunneldalen, Lystrup Dalen, fra Farum op til Strø Bjerge, er blevet dannet (V. MILTHERS 1935 S. 82). Senere har Isen mistet sin Bevægelse i Omegnen af Strø Bjerge, og i den Del af den subglaciale Kanal, der nu var omgivet af Dødisen og som fik anselige Dimensioner, er Aasen blevet aflejret. Kærnen af Rullestensgrus, der maa være den ældste Del af Aasen, er sandsynligvis aflejret paa to forskellige Tidspunkter. Til at begynde med har Grænsen mellem Skaaret-' Bredspjeid Kregme

14 80 AKSEL NØRVANG: Nogle Iagttagelser over Stro Bjerges Opbygning. den døde Isbræmme og den levende Is ligget ved Gavlhøj. I Løbet af denne Tid er Rullestensgruset i Gavlhøj og Vibjerg blevet aflejret tilligemed den største Del af Sandet i Vibjerg. Derefter er der sket en Tilbagerykning af Grænsen for den levende Ts omtrent til Gjørløse Aa, og i Dødisen Vest herfor er Rullestensgruset i Strø Bjerg og det distale grove Sand ved Grimstrup aflejret. I Løbet af det følgende Tidsrum, Fig. 9. Skaaret, set fra Vejen Syd for Aasen. der ifølge Varvene har varet i mindst 16 Aar, er der løbet forholdsvis smaa Mængder Vand igennem Smeltevandstunnelen, og der er da aflejret stenfrit Ler og Finsand indeholdende tydelige Vinterlag. Derefter er Mængden af Smeltevand igennem Tunnelen gradvis igen blevet større, og Finsandet øverst i Strø Bjerg er blevet aflejret. Paa dette Tidspunkt har Vandstanden imidlertid kun haft en Højde af 32 m o. H. Øst for Skaaret. Som Følge af den lavere Vandstand er Finsandet aflejret helt op til Vandoverfladen, og Aasen er derfor paa visse Strækninger udformet som en PI Si 11 Si db S. Dette har en særlig Interesse, da der tidligere kun er beskrevet een Planaas her fra Landet, nemlig Mogenstrupaasen, der bl. a. i Fruens Plantage er udformet som en Planaas (S. A. ANDERSEN 1931

15 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 81 S. 141). Foruden i Strø Bjerg er Aasen i Virkeligheden ogsaa udformet som en Planaas i en Del af Vibjerg, men her er den aflejret op imod Højdedraget Syd for Ølsted og fremtræder derfor som en Terrasse. Forlænger man Terrassefladen paa Strø Bjerg mod Nordvest, ser man, at den med et Fald af 1: 1000 meget nær falder sammen med Terrassefladen ved Ølsted og Bunden af den senglaciale Kregmedal (MILTHERS 1935 S. 110). Sandsynligvis er derfor Planaasen, Terrassen ved Ølsted og Kregmedalen samtidige og udformet af den samme nordvestgaaende Smeltevandsstrøm (sml. Længdeprofilet gennem Aasen, Fig. 8). Efter Aflejringen af Aasen, eller muligvis samtidig med Varvenes Aflejring, har der dannet sig isdæmmede Søer paa begge Sider af denne, og i disse er der aflejret det stenfri Ler og det fine Søsand, der findes i anselige Mængder i det omgivende Landskab (V. MIL THERS 1935 S. 132). Skaaret (Fig. 9) maa da være dannet i Løbet af dette Tidsrum. Hele Dalens Karakter med de skarptskaarne Skrænter viser, hvad MILTHERS ogsaa gør opmærksom paa, at den er en senere Gennemskæring. MILTHERS har imidlertid forklaret denne Gennembrudsdals Fremkomst ved at antage, at Smeltevandet. fra en Syd for Aasen liggende Isrand langs Skjævinge- Linien skulde have skaffet sig Afløb ad denne Vej ud til det Nord for Aasen liggende Landskab. Det viser sig imidlertid, at Dalen kun er skaaret igennem de fine Sandaflejringer øverst i Aasen, men derimod ikke ned i det underliggende Rullestensgrus. Den Vandstrøm, der har udskaaret Dalen, behøver altsaa ikke at have været særlig kraftig, og kan endog blot have været e,n almindelig Bæk. Da vi i Isen paa begge Sider af Aasen paa dette Tidspunkt har haft Søer, er Skaaret antagelig fremkommet ved, at den Syd for Aasen liggende Sø har haft Afløb gennem Aasryggen paa dette Sted over i den nordlige, samtidig med at Vandstanden langsomt er blevet sænket, som Følge af at Dødisen smeltede bort i Terrænet. 6

16 82 AKSEL NØRVANG: Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. LITTERATUR ANDERSEN, S. A.: De danske Varv. Geol. Foren. Forh. B. 50, S. 90. Stockholm tlber die danischen autochtonen und allochtonen Warwen. Report of the 18. Skandin. Natur. Congress in Copenhagen, Aug S Nyere Iagttagelser over Afsmeltningens Forløb paa Sjælland. Medd. f. Dansk Geol. Foren. B. 7, S København De sjællandske Varv. Medd. f. Dansk Geol. Foren. B. 7, S Om Aase og Terrasser inden for Susaa's Vandomraade. D. G. U. II Rk., Nr. 54. København DE GEER, GERARD: Om rullstensåsarnas bildningssåt. Sver. Geol. Unders. Ser. C. Nr Stockholm MADSEN, V.: Kortbladet Bogense. D. G. U. I Rk. Nr. 7. København Kortbladet Nyborg. D. G. U. I Rk. Nr. 9. København Om den glaciale isdæmmede Sø ved Stenstrup paa Fyn. D. G. U. II Rk. Nr. 14. København MILTHERS, V.: Er NæstvedMogenstrup-Aasen en Endemoræne? Medd. f. Dansk Geol, Foren. B. 2. Nr. 12. S. 89. København Kortbladene Faxe og Stevns Klint. D. G. U. I Rk. Nr. 11. København Scandinavian Indicator Boulders. D. G. U. II Rk. Nr. 23. København Grundlinjer i Isens Bortsmeltning fra Sjælland. Forh. 16. Skandin. Naturforskermøte. S Kristiania Nordøstsjællands Geologi. D. G. U. V Rk. Nr Udg Udg Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til SjællandFyn, belyst ved Ledeblokke. D." G. U. IV Rk. B. 2. Nr. 9. København NELSON, H.: Om randdeltan och randåsar. Sver. Geol. Unders. Ser. C. Nr Stockholm RØRDAM, K.: De geologiske Forhold i det nord5stlige Sjælland. D. G. U. I Rk. Nr. 1. København STEENSBY, H. P.: Om de danske.øers geografiske Udvikling i senglacial Tid. Publ. af E. STORGAARD. Geogr. Annaler. Stockholm Færdig fra Trykkeriet 30. December 1936.

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg af S. A. ANDERSEN Abstract The peninsula of Roesnaes (Røsnæs) on the northwest coast of Zealand has by some authors been regarded as a series of drumlins, by other

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

. Glacialgeologiske Retningslinjer. (Hertil et Kort).

. Glacialgeologiske Retningslinjer. (Hertil et Kort). . Glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen. Af v; M i l t h e r s. (Hertil et Kort). (Den~e Afhandling er ogsaa trykt i D. G. U. IV ~kke Bd. 2, Nr. 4.) Tilblivelsen af de Iagttagelser og Betragtninger,

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Lolland i den sidste istid

Lolland i den sidste istid Lolland i den sidste istid af S. A. ANDERSEN Abstract Glacial striae on the upper surface of some erratic boulders covered by the superficial till on Lolland have verified the conception, that this till

Læs mere

Frostspalter i Jylland.

Frostspalter i Jylland. Frostspalter i Jylland. Af - AKSEL NØRVANG. Foreliggende Afhandling er oprindelig skrevet som et Afsnit til Besvarelsen af Universitetets. Prisopgave for 1937 om Paavisningen af arktiske Froststrukturer

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Rågeleje Egnens Geologi.

Rågeleje Egnens Geologi. Rågeleje Egnens Geologi. Af S. A. ANDERSEN. Abstract. A re-interpretation of certain Glacial morphological features of the northeast of Zealand, Denmark. Inden for Sjællands kvartærgeologi indtager egnene

Læs mere

Undergrund eller Dybgrund?

Undergrund eller Dybgrund? 218 Mindre Meddelelser. Undergrund eller Dybgrund? Af Victor Madsen. I en Artikel i Politiken i December 1936 gjorde en Indsender opmærksom paa, at det er uheldigt at bruge Betegnelsen»Undergrund«om de

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber

Læs mere

Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland Fyn, belyst ved Ledeblokke.

Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland Fyn, belyst ved Ledeblokke. Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland Fyn, belyst ved Ledeblokke. Af V. Milthers. Hertil et Kort og en Tabel. Mit einer Zusammenfassung. (Denne Afhandling er ogsaa trykt i D. G. U. IV. Række,

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. \ Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. 19. Maj 1912. Ekskursion til Jyderup-Egnen. Afrejse fra Hovedbanegaarden KI. 7.55 til Mørkøv, hvorfra man spaserede

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. At JoHS. IVERSEN. Medens man tidligere plejede at opfatte Litorinatransgressionen i Danmark som en Enhed, er den i nyeste Tid blevet opdelt i 3 4 Etaper: den

Læs mere

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996. Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og

Læs mere

Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen.

Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen. Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen. Af ASGER BERTHELSEN. Abstract. Investigations on indicator boulders in the Horsens-area have shown that the country between the East Jutland Stationary-line and

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Anmeldelser og Kritikker.

Anmeldelser og Kritikker. Anmeldelser og Kritikker. Isstrømmenes Retninger over Danmark i den sidste Istid, belyst ved Ledeblokundersøgelser. (Kritiske Bemærkninger til K. MILTHERS : Ledeblokke og Landskabsformer i Danmark. D.

Læs mere

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

19. Gedser Odde & Bøtø Nor 19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Paa et' Møde i Dansk geologisk Forening d. 30. April 1923 har stud. polyt. ALFRED ROSENKRANTZ rettet et personligt Angreb imod mig for mit Forhold til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies.

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Foreløbig Meddelelse af N. HARTz. I Somrene 1910 og 1911 har jeg for >Danm~rks geologiske Undersøgelse«foretaget en Række Undersøgelser i Femsølyng og nogle nærliggende»skovmoser«i

Læs mere

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark.

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark. Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

F ormerne hos danske Kalkspatkrystaller.

F ormerne hos danske Kalkspatkrystaller. F ormerne hos danske Kalkspatkrystaller. Af. H a n s C l a u s e n.. With a ~ummary of the Contents. De Kalkspatkr;ystaller, som her skal omtales, stammer. dels fra Sjællands Kridt-og Tertiærdannelser,

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1929. Mødet den 14;Januar 1929.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1929. Mødet den 14;Januar 1929. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1929. Mødet den 14;Januar 1929. Hr:H. Ødum gaven Meddelelse om e t n y d a n n e t J o r d f a l d s h u l, der Natten

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Litorinasænkningen ved Klintesø i pollenfloristisk Belysning.

Litorinasænkningen ved Klintesø i pollenfloristisk Belysning. 232 Mindre Meddelelser. CITERET LITTERATUR 1) L. VON POST, 1903: En profil genom hogsta litorinavallen på sodra Gotland. Geol. Foren. Stockh. FOrh. 25. 1903. S. 339. K. 'KJELLMARK, 1903: En stenålderboplats

Læs mere

Nematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn

Nematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn Nematurella-Leret ved Gudbjerg og Gytjeblokkene i Københavns Frihavn i" p9jenfloristisk Belysning. Ved K n u d J e s s e n. Nematurella-L e r e t. Af den skalførende Lerart, som C. OTTESEN opdagede 1897

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense.

En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. Af SIGURD HANSEN. Blandt de glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen, som Statsgeolog V. MILTHERS i 1928 behandlede i en lille, men vigtig Afhandling

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved

Læs mere

Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922.

Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922. Mødet den 23. Januar 1922 Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om Terrainforholdene paa Skovbjerg Bakkeø. Foredragets

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KJELD THAMDRUP THAMDRUP, K.: Klinten ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 2-8. København,

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER

UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER af H. WIENBERG RASMUSSEN Abstract Studies and interpretations of hills consisting of disturbed glacial lake deposits. The hills discussed were first

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere