Friskolernes Kontor Prices Havevej Fåborg Telefon

Transkript

1 Årsberetning 2010

2 Årsberetning 2010 Marts 2011 issn Dansk Friskoleforening Friskolernes Kontor Prices Havevej Fåborg tlf Fax Udgivet af Dansk Friskoleforenings hovedstyrelse Redaktion og tilrettelæggelse Friskolernes Kontor Kommunikationsudvalget Layout og tryk svendborgtryk Foto Peter Klode (skolebilleder fra grejs Friskole) Oplag

3 Årsberetning år

4

5 Indhold Forord 5 Indkaldelse til generalforsamling Dansk Friskoleforenings generalforsamling 2010 dagsorden 7 Jubilæumslandsmødet Program for landsmødet Foreningens skriftlige beretning 11 Udvalg og organisationsdiagram Nyt fra udvalgene 20 Organisationsdiagram 23 Historien om Dansk Friskoleforening Tidslinje 24 Uddrag fra særtryk om Dansk Friskoleforenings 125 års historie 26 Tal og fakta Årsregnskaber Friskolernes Danmarkskort 39 Oversigt over hovedstyrelse, udvalg og personale på Friskolernes Kontor 40 Opslagssider Fortegnelse over medlemsskoler 42 Vedtægter 49 Vigtige adresser 57 Dansk Friskoleforening Årsberetning

6 "Hvis vi kan lide at være her, så kan børnene også. Thorbjørn Nørgaard, bestyrelsesformand og forælder ved Klim Friskole. Fb. 2010, Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

7 Velkommen til Dansk Friskoleforenings årsberetning 2010 Der er gået 125 år siden en gruppe friskolefolk besluttede sig for at oprette Dansk Friskoleforening. Det skete den 16. november 1886 ved en stiftende generalforsamling i Fredericia. Vi fejrer foreningens jubilæum i forbindelse med landsmødet den 7. og 8. maj 2011 på Hotel Nyborg Strand. Til alle tider har det været et særkende for Dansk Friskoleforening at tage vare om forældrenes suveræne ret og ansvar for børnenes undervisning. Dengang som i dag er det de skolekredse, der danner ring om hver enkelt medlemsskole, som er den egentlige rygrad i foreningens virke. Derfor håber vi også, at mange forældre, ansatte og andre skolekredsmedlemmer vil benytte sig af lejligheden og deltage i det store fællesskab, når vi kalder til jubilæumslandsmøde i det sprøde forår. I foreningens skriftlige beretning bliver du præsenteret for en række dilemmaer, som trænger sig på lige nu og her, og som friskolefolket nødvendigvis må forholde sig til. Desuden får du et indblik i det politiske arbejde og de udfordringer, der står for døren. Foreningens udvalgsformænd giver dig også et indtryk af, hvad der rører sig i de faste udvalg. Historiens vingesus afspejler sig også i den årsberetning, du sidder med i hånden. Vi har nemlig i år gjort plads til et tilbageblik på de foreningsår, der er gået. Tidslinjen på side 24 og 25 giver dig et indtryk af nogle af de vigtigste historiske begivenheder, og du kan desuden få en appetitvækker på det historiske særtryk, som kontorleder Cecil Christensen er forfatter til. Særtrykket vil blive uddelt til alle deltagere ved jubilæumslandsmødet. Friskolehistorien giver frem for alt en bevidsthed om, at der er tankevækkende mange enslydende bekymringer, glæder og udfordringer for friskolefolket gennem tiderne. I afsnittet»tal og fakta«er der sat fokus på en række forhold omkring friskolerne, som også er med til at fortælle en vigtig historie om det nutidige friskoleliv. Vi håber, at rigtig mange friskoleforældre, -ansatte og skolekredsmedlemmer vil få lyst til at kigge i årsberetningen, så: Rigtig god læselyst! Kommunikationsudvalget Peter Bendix Pedersen Peter Mondrup Claudi Clausen Henriette Haar Mønsted Ebbe Lilliendal Maren Skotte Dansk Friskoleforening Årsberetning

8 "Den målbare faglighed er god at have med gennem livet. Ligesom skruetrækkere, computere og køkkenknive gør de livet lettere. Men de kan undværes, også selvom det er upraktisk. Hvad der ikke kan undværes, er den indre evne til at skabe og ville sit eget liv og turde tage sagen i egen hånd og bane vejen frem mod lykken. Bjarke Houmann, forælder ved Ørding Friskole. Fb. 2011, 4. 6 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

9 Dansk Friskoleforenings generalforsamling 2011 Dagsorden 1. Valg af dirigent, stemmetællere og protokolfører. 2. Landsformanden forelægger foreningens skriftlige beretning til godkendelse. 3. Foreningens regnskab forelægges til godkendelse. 4. Behandling af indkomne forslag. 5. Valg af styrelsesmedlemmer. På dette års generalforsamling skal der ske valg af 4 medlemmer for en 3-årig periode. Hovedstyrelsen består af i alt 11 medlemmer. Ifølge vedtægten skal kandidater anmelde deres kandidatur til Friskolernes Kontor på en nærmere angivet dato. I år er den fastlagt til den 15. april. I april måned vil der på foreningens hjemmeside være en samlet præsentation af alle kandidater. 6. Valg af mindst 2 suppleanter. Suppleanter opstilles direkte på generalforsamlingen. 7. Eventuelt. Stemmeberettigede på generalforsamlingen er ethvert medlem af de skolekredse, der er optaget i foreningen, samt foreningens enkeltmedlemmer. På given foranledning har hovedstyrelsen afgjort, at enhver ansat på medlemsskolerne i denne sammenhæng anses som tilhørende skolekredsen, hvorfor samtlige ansatte, forældre og andre skolekredsmedlemmer har stemmeret. Retten til at afgive stemme afgøres i tvivlstilfælde ved kontakt til den pågældende skole. Hovedstyrelsen bemyndiger et udvalg til at træffe afgørelser i de tilfælde, hvor fornøden dokumentation ikke kan fremskaffes. Hvis deltagere i generalforsamlingen ikke er tilmeldt gennem en friskole, anbefales medlemsdokumentation medbragt. Dansk Friskoleforening Årsberetning

10

11 Program for jubilæumslandsmøde 2011 Lørdag den 7. maj Ankomst og kaffe Fællessang og velkomst ved landsformand Ebbe Lilliendal Danmarks Radios pigekor Frokost Foredrag ved Rune Lykkeberg»Demokrati mellem mennesker«14.30 Generalforsamling med oplæg af undervisningsminister Troels Lund Poulsen Festmiddag med festtaler Koncert med Hanne Boel og Jacob Karlzon Dansemusik Søndag 8. maj Morgenmad Morgensang ved Jesper Moesbøl Foredrag ved Rune T. Kidde og Peter Borberg»Fortællingens paradokser«11.30 Tak for i år! Sandwich og afrejse Dansk Friskoleforening Årsberetning

12

13 Skriftlig årsberetning 2010 Landsmødet i maj 2011 er foruden at være det årlige møde for friskolerne en markering af, at det i år er 125 år siden, Dansk Friskoleforening blev stiftet. Der har i alle årene været udfordringer for friskolerne. Det fremgår helt tydeligt af den første større politiske beslutning i Dansk Friskoleforening, som blev vedtaget den 22. oktober 1895, altså 9 år efter foreningen blev grundlagt:»frem for alt måtte friskolen have lov til at gøre sit arbejde på sin ejendommelige måde; den måtte have lov til, inden for sine vægge at leve sit eget liv og bære sig ad, som den ville, bruge hvilke bøger og hvilken undervisningsform, den ville. Men man var desuden enig om, at friskolen havde et berettiget krav på offentlig støtte, ti de mænd, som bar friskolen, ydede i samme omfang som enhver anden til den offentlige undervisning; foruden til friskolen ydede de deres fulde bidrag til den offentlige skole. de betalte altså dobbelt. Det ville være i god forståelse med Grundloven, at der rejstes forlangende om støtte til friskolen. Idet friskolefolkene betalte også til velstillede folks børn i den offentlige skole, kom de derved til at yde mere til det offentlige skolevæsen end Grundloven kræver og har derfor krav på nogen godtgørelse.«den aktuelle udfordring, som er knyttet til et reduceret statstilskud, maner til tanker, som er helt parallelle med citatet ovenfor på trods af, at der er gået 116 år. Antallet af udfordringer årene igennem fornægter sig ikke, men om de er blevet flere og større gennem de seneste år, kræver nok en nærmere historisk analyse. Helt aktuelt ser vi meget tydelige markeringer såvel landspolitisk som på lokalt plan, der stiller spørgsmålstegn ved friskolen og friskolernes opgave i det samlede grundskolebillede, og hvordan balancen mellem staten, kommunen, samfundet og friskolen skal være. Dilemmaer i friskoleverdenen lige nu Dilemma 1: Den økonomiske balance mellem folkeskolen og friskolen forrykkes mærkbart med»genopretningspakken«hvad betyder det for friskolerne som forældrenes alternative skolevalg? Som en grundlæggende præmis i friskoletanken og ideen bag tilskuddet fra staten er det forhold,»at friskolen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen«. Staten stiller desuden krav om et uvildigt tilsyn med friskolens undervisning for at sikre målopfyldelsen som grundlag for statstilskuddet til den enkelte friskole. I regeringens»genopretning af dansk økonomi«og den efterfølgende»finanslov for 2011«forrykkes den økonomiske balance mærkbart mellem folkeskolen og friskolen. I godt tyve år har der været politisk opbakning til, at friskolerne skal have 75 pct. af den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen, den såkaldte»koblingsprocent«. Den er nu nedsat til 74 pct. og regeringens plan er, at den i 2014 rammer 71 pct. Statstilskuddet er en meget væsentlig del af grundlaget for friskolernes drift og undervisning, og vi kan med samme vægt som for over hundrede år siden hævde, at friskoleforældrene via skatten i høj grad bidrager til folkeskolens drift for høj som lav i samfundet, og et rimeligt krav som følge deraf må være, at friskolernes statstilskud ikke forringes. Af Finansloven for 2011 fremgår det, at»friskolernes statstilskud skal evalueres med henblik på eventuel justering i foråret 2011«. Det er meget centralt for friskolerne, at der ikke blot er tale om en hensigtserklæring, men at det dækker over en vilje fra regeringens side til en reel drøftelse af forudsætningerne for friskolernes mulighed for»at stå mål med folkeskolen«. I realiteten rammes friskolerne altså af en dobbeltbesparelse, fordi statstilskuddet er koblet op på udgifterne i folkeskolen, og samtidig pålægges skolerne yderligere besparelser frem mod Den såkaldte koblingsprocent er afgørende for at fastholde, at friskolerne skal være for alle, og at friskolerne skal sikres lige muligheder for eleverne i grundskolen, uanset om de går i folkeskolen eller i friskolen. Dilemma 2: Et rekordstort antal engagerede forældrekredse vil oprette deres egen friskole. Er det et demokratisk sundhedstegn, eller vil det blot medføre et forøget politisk pres på friskolerne? Et rekordstort antal forældrekredse 66 i alt - anmeldte en ny friskole til Undervisnings- Dansk Friskoleforening Årsberetning

14 ministeriet pr. 15. august 2010 og indbetalte samtidigt kr. hver i depositum. Ved anden runde i anmeldelsesprocessen fastholdt 32 af initiativgrupperne deres anmeldelse ved at indbetale yderligere kr. i depositum pr. 1. februar Det er ikke usædvanligt, at antallet af initiativer fra første til anden runde halveres. Årsagen denne gang kan i høj grad tilskrives mange kommuners mangel på åben og ærlig debat om skolestrukturen. Mange forældrekredse har således set sig nødsaget til at lave en slags»forsikringsanmeldelse«for i det mindste at bevare valgmuligheden uden i øvrigt at kende til kommunens nøjagtige planer. Vi ser meget ofte, at beslutningen om den kommunale skolestruktur bliver udskudt til september/oktober. Hertil kommer, at man i en række kommuner holder kortene tæt ind til kroppen og således bevidst først påbegynder den offentlige debat om skolelukninger længe efter 15. august. Det efterlader en række forældrekredse i en frustreret og lidet demokratisk situation, idet fristen for at anmelde en ny friskole så er forpasset. Det er en problematik, vi fra Dansk Friskoleforenings side meget tydeligt gjorde opmærksom på, da man tog den politiske beslutning om at flytte anmeldelsesfristen fra 1. februar samme år som skolestart til 15. august året før skolestart. Fra politisk hold blev bekymringerne negligeret med kommentarer som»så lumpen vil en kommunalbestyrelse ikke agere«. Vi må se i øjnene, at de kommunale benspænd i år har vist, at nogle kommuner tager alle til rådighed værende magtmidler i brug for at knægte forældrenes legitime ret til at oprette en friskole. Kommuner udtrykker offentligt, at de gerne vil sælge de kommende tomme folkeskolebygninger til lokalområderne, men ikke, hvis det er til et friskoleinitiativ. Vi har set kommuner, der bevidst modarbejder friskolens mulighed for at etablere sig ved at nægte at godkende lokalplanen med henvisning til, at det vil»ødelægge den netop vedtagne kommunale skolestruktur«. Enkelte kommuner opretholder undervisningen i nedlagte folkeskolebygninger for en enkelt klasse - typisk en specialklasse - for at have belæg for ikke at ville sælge bygningerne til den nye friskole. Alt sammen kommunale bespænd og krumspring for at modarbejde dele af kommunens borgere i deres ønske om at overtage ansvaret for undervisningen af deres børn i rammer og vilkår, som kommunen ikke længere ønsker at tilbyde. Det indgår i Dansk Friskoleforenings formål, at foreningen skal værne om hjemmenes ret og indflydelse i skolespørgsmål. Dansk Friskoleforening må derfor se med stor alvor på denne nye udfordring for friskoleoprettelser og forældrenes demokratiske rettigheder, og vores opfordring til landspolitikerne er klar:»flyt anmeldelsesfristen for nye friskoler til 1. februar samme år som skolestart i august, og gør det muligt for en forældrekreds, at deres indbetalte depositum på kr. kan være gældende i minimum tre år«. Dilemma 3: De store privatskoler i hovedstadsområdet tegner et bilede af de frie grundskoler, som kan være svært at genkende. Når der i den brede offentlighed og på politisk niveau ikke skelnes mellem privatskoler og friskoler, får billedet afsmittende effekt for hele skoleformen. I hovedstadsregionen går ca. 25 pct. af børnene i en fri grundskole. Det er godt 30 procent af de i alt frie grundskoleelever på landsplan. Selv om der findes andre kommuner i landet, som har en tilsvarende andel af frie grundskoleelever, er det typisk de frie grundskoler i hovedstadsområdet, der gøres til genstand for særlig politisk opmærksomhed og på den vis kommer til at tegne billedet af samtlige frie grundskoler. Det rejser nogle problemstillinger, fordi vi selvsagt har overvægt af frie grundskoler udenfor hovedstaden og de større byer. Disse skoler er typisk mindre, har ikke tosprogsproblematikken inde på livet, er udfordret af rekrutteringsgrundlaget etc. De står med andre ord i en helt anden virkelighed end storbyskolerne. Derfor ligger der tydeligvis en fælles informationsopgave for friskolerne i at gøre opmærksom på, at mangfoldigheden og nuancerne er markante blandt de frie grundskoler, nøjagtig som i folkeskolen. Vi savner en mere nuanceret offentlig debat, hvor man anerkender de varierede forhold og udfordringer og undlader at skære alle over én kam. 12 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

15 "Danmarks fremtid ligger ikke i at skabe så mange genier som muligt, men i at få de kloge til at arbejde sammen. Bent Hansen, lærer på Odense Friskole. Fb. 2011, 3. Dilemma 4: Mange børnehaver opstår i tilknytning til eller som en del af friskolen. Er det en opgave friskolerne og friskoleforeningen skal påtage sig? Rejser det nye interne udfordringer på Friskolernes Kontor og i foreningens medlemsbegreb? Det sammenhængende børneliv har stort fokus for friskolerne. Det er derfor helt naturligt, at der tages hånd om børnene også i førskolealderen. Mange friskoler overtager i disse år en kommunal børnehave eller starter på bar bund med at etablere en børnehave. Det sker for at sikre fødekæden til skolen, men også for at skabe en glidende og udramatisk overgang fra børnehave til skole. Det giver rigtig god mening at sikre en pædagogisk sammenhæng mellem børnehavelivet og skolelivet. De mange nye fribørnehaver har medført øgede opgaver for personalet på Friskolernes Kontor svarende til en halv konsulentstilling. Rådgivningsopgaverne er mangefacetterede, og foreningen har også lavet aftaler om ansættelses- og lønforhold med BUPL. En aftale som åbner mulighed for den enkelte friskole til at ophøje den til overenskomst for deres børnehave, eller de kan benytte aftalerne som led i personalepolitikken, uden at det får en formel status af overenskomst. Der er tale om en pragmatisk aftale mellem BUPL og Dansk Friskoleforening, en aftalefacon vi er meget tilfredse med. Børnehaver ved friskoler er et område, der er vokset meget de seneste år. Det har nu givet overvejelser i foreningen om børnehaveforældrenes status i Dansk Friskoleforening. Det indgår i overvejelserne, at den forøgede opgavevaretagelse for foreningens personale medfører omkostninger som pt. afholdes af alle medlemsskoler, uanset om man har en børnehave eller ej. I hovedstyrelsen er vi nået frem til en model, hvor børnehaveforældrene bliver medlemmer af Dansk Friskoleforening, når børnehaven er en del af friskolen (samme model som ved friskoledelen). Der betales et mindre kontingent pr. barn i børnehaven, som fastsættes ved foreningens budgetlægning. Det vil sikre, at børnehaveforældre formelt er medlemmer af Dansk Friskoleforening med samme rettigheder som friskoleforældre. Dilemma 5: Foreningens stigende antal medlemsskoler giver udfordringer for Dansk Friskoleforenings struktur. Efter den seneste strukturomlægning opstod de seks regioner. Nu er tiden inde til at evaluere regionernes rolle. Skal regionernes rolle være fritstillede græsrodsbevægelser, eller skal de i højere grad varetage konkrete opgaver udstukket af hovedstyrelsen? Det er vigtigt, at vi i Dansk Friskoleforening løbende sikrer os, at vi optimerer vores struktur, så vi fortsat er en meget bred forening, samtidig med, at vi kan handle i det politiske landskab med den hastighed, der er en del af virkeligheden nu. I det spændingsfelt er det vigtigt, at vi agerer i overensstemmelse med vores bagland. De regionale udvalg i foreningen er kittet mellem den enkelte friskole og den landspolitiske hovedstyrelse. Regionsudvalgene er også vigtige for nye medlemsskoler, der ønsker en plads i de regionale netværk, så ingen af vores medlemsskoler kommer til at stå alene uden nogen at sparre med eller dele udfordringerne med. På det plan gælder det alle led i en friskole: forældre, bestyrelse, skoleleder og ansatte. Alle skal kunne kommer med i et fællesskab, der rækker ud over egen friskole. Regionerne står på den ene side frie til at tage egne initiativer og kan også lade sig inspirere af hinanden. Hertil kommer, at hovedstyrelsen kan have brug for regionerne som ambassadører i konkrete sager. Det så vi senest i forbindelse med»genopretningspakken«. Der er brug for de regionale udvalg, men hvordan sikrer vi, at det fortsat er attraktivt og nærværende at indgå i udvalgenes arbejde, og i hvor høj grad skal foreningen være fødselshjælpere for regionernes aktiviteter eller helt og holdent lade det være op til græsrødderne i den enkelte region? Årets politiske arbejde Genopretningspakken og Finansloven for 2011 På den politiske front har arbejdet for at få minimeret virkningerne af genopretningspakken og finansloven for 2011 uden sammenligning været den største opgave. Vores klare mål er at få bremset koblingsprocentens glidebane fra de kendte 75 pct. til det mål, regeringen har Dansk Friskoleforening Årsberetning

16

17 " I den frie grundskole er det vigtigt, at man har kontakt med hele eleven, og at barnet ikke bare er en, der skal lære noget, men kommer med hele sin familie og et sæt familierelationer. Ole Pedersen, forstander på Den frie Lærerskole. Fb. 2010, 20. sat på 71 pct. For at sikre en bred forståelse og en tydelighed om konsekvenserne i vores bagland har der været afholdt seks regionale møder om denne udfordring. Møderne var meget velbesøgte med i alt ca. 800 repræsentanter for friskolerne. Alle ser med stor alvor på besparelserne. Der er ingen tvivl om, at omkostningerne for nogle friskoler vil være, at de ikke længere kan få økonomien til at hænge sammen. For mange friskoler vil eneste tilbageværende rationaliseringstiltag være en meget mærkbar forhøjelse af forældrebetalingen. Det vil for en del forældre betyde, at friskolen ikke længere er et muligt valg for familien fordi den er blevet for dyr. Vi ønsker på ingen måde, at skolerne bliver for de økonomisk velbjergede og dermed lever op til den myte, der hersker mange steder i samfundet. Heltidsfritidsordning, vippeordning, før-sfo kært barn, mange navne Det bliver mere og mere udbredt, at kommunerne flytter børnene fra børnehaverne til folkeskolernes skolefritidsordninger mellem januar og juni før skolestart i august. En øvelse kommunerne foretager af økonomiske grunde. Det efterlader forældre til børn, der skal starte på en friskole i en urimelig valgsituation. De kan vælge at lade deres barn forblive i børnehaven, nu ikke med jævnaldrende kammerater, men med nye børn helt ned i treårs alderen. Eller de kan lade deres børn flytte med over i folkeskolen, hvorved barnet får to skift. Netop skiftet fra børnehaven til skolen er et meget stort skift, og en tryg overgang er afgørende for barnets videre indlæring i skolen. Derfor er det helt urimeligt at påføre børn flere skift end højest nødvendigt. Løsningen for mange friskoler har været at etablere heltidsfritidsordninger selv. Disse pasningsordninger skal hvile i sig selv økonomisk, så det siger sig selv, at det er forbundet med stor kreativitet at få tilbuddet til at hænge sammen uden meget store udgifter for forældrene. Der er stort set ingen kommuner, der lader pengene følge barnet, hvilket betyder, at friskolernes såkaldte»vippeordninger«kun meget sjældent får kommunalt tilskud. Enkelte kommuner gør nu ydermere det, at et barn, der skal starte i en friskole, ikke tilbydes at blive tilbage i børnehaven, men udskrives på samme tidspunkt, som man overflytter børnene til folkeskolen. Vi har forespurgt i Undervisningsministeriet, om det er tilladt kommunen at foretage dette træk. Svaret er, at kommende friskolebørn ikke har retskrav på at blive i børnehaven til skolestart i august, når kommunen har et alderssvarende tilbud - skolefritidsordningen ved folkeskolen. En yderligere konsekvens kan være, at kommunerne bremser tilskuddet til børn i børnehaver tilknyttet friskoler, når man overflytter børnene i det offentlige regi. Pasningen udenfor hjemmet af børn i førskolealderen er en kommunal opgave og er under det kommunale selvstyre. Vi mener, at tiden nu er inde til at sikre lige vilkår for alle kommunens børn, og løsningen bør være, at man centralt bestemmer, at pengene skal følge barnet uanset hvilken»pasningsordning«, forældre vælger til deres barn. Selvejende institutioner styring, regulering og effektivitet For to år siden greb daværende undervisningsminister Bertel Haarder et ønske fremsat på Dansk Friskoleforenings generalforsamling. Vi opfordrede til et serviceeftersyn af friskoleloven og dens mange knopskydninger med mulighed for helt at nyskrive en lov for frie grundskoler eller frie skoler samlet set. Der blev dannet en arbejdsgruppe med repræsentation fra ministeriet og skoleforeningerne. Arbejdsgruppen kastede sig over opgaven med udgangspunkt i en embedsmandsrapport»selvejende institutioner styring, regulering og effektivitet«udarbejdet af Finansministeriet og en række andre ministerier med selvejende institutioner. Status er nu, at arbejdet er sat helt og aldeles på stand by. Vores håb om at få en klarere og mere enkel friskolelov ser ikke ud til at ligge lige om hjørnet. Det har efterladt os i en hverdag, hvor der på en lang række områder er uklarhed og uhensigtsmæssigheder i vores lovgrundlag. Vi overvejer, om vi sammen med de andre skoleforeninger kan udarbejde et oplæg til en moderniseret, tydeliggjort og forenklet lovgivning. Dansk Friskoleforening Årsberetning

18 "Ungerne elsker deres skole endnu højere, hvis de kan mærke, at I også gør det, og hvis de kan se, at I deltager i skolens pulserende liv. Lis Eriksen Toelberg, skolekredsmedlem ved Lille Egede Friskole. Fb. 2010, 19. Specialundervisningen I tæt på ti år har vi kæmpet for at få tilpasset eller ændret tilskudsmodellen for specialundervisningen. Der er ikke tale om uvilje fra vores nærmeste samarbejdspartner i ministerielt regi - SU-styrelsen - men vi mangler endnu at få klarhed over beregninger af elevtal og forbrug i folkeskolens specialundervisning. Beregninger, der alene kan foretages i Undervisningsministeriet. Det er meget afgørende at få afdækket dette forhold til brug for, hvordan en holdbar tilskudsmodel sammensættes på vores område. Specialundervisningen er ikke alene en voksende del af den samlede undervisning på friskolerne, men generelt i hele grundskolen. Det er vigtigt for os, at vi påtager os den procentvise del af opgavevaretagelsen, men det skal stå mål med den økonomiske tildeling, der beregnes på baggrund af alle specialundervisningsparametre på folkeskoleområdet. En løsning kan være, at vi får mulighed for at tilbyde specialklasser med et tilskud beregnet på baggrund af lignende tilbud i folkeskolen. En del af ministeriets begrundelsen for ikke at involvere sig dybt i arbejdet med en nytænkning af den økonomiske model for specialundervisningen er, at man i folkeskolen nu går i gang med et»inklusionsprojekt«, som betyder, at langt flere børn fra specielle ordninger skal tilbage i normalklassen med den støtte, det måtte kræve. Set i den sammenhæng mener man, at de frie grundskolers tænkning omkring specialundervisningen ikke stemmer overens med det, man ønsker i folkeskolen. Det burde være incitament nok til, at alle parter finder sammen om løsningen på specialundervisningsområdet i vores sektor. Vi presser fortsat på sammen med de øvrige frie grundskolers foreninger for at få sammensat en økonomisk model for specialundervisningen. Det nuværende system er reelt brudt sammen, og det lykkes kun at få fordelt de begrænsede tilskudskroner, fordi ganske få personer i SU-styrelsen udfører et kæmpe arbejde og i stor udstrækning tager alle tænkelige hensyn til de enkelte børn og skoler. Det foreningspolitiske arbejde Samarbejdet med de øvrige frie skoleforeninger og andre Vi imødeså en uklar og måske besværlig samarbejdsrelation efter nedlæggelsen af Frie Grundskolers Fællesråd tilbage i august Med det udgangspunkt er det meget glædeligt at konstatere, at vi sammen med de øvrige frie grundskolers foreninger samt efterskolerne fører en række konstruktive samtaler og afholder netværksmøder, hvor det ret uproblematisk lykkes at finde fælles fodslag på en række af de politiske udfordringer, vi står overfor. Tiden er fortsat ikke inde til mere formaliseret samarbejde. Der er kulturforskelle mellem foreningerne, og det er faktisk en styrke i kampen for det alternative skoletilbud, at vi også foreningsmæssigt afspejler diversiteten i skoleformen. Undervisningsministeriet 1. marts 2011ændrede Undervisningsministeriet hele sin organisation. Der blev sparet 16 pct. af stillingerne væk, og vi ved i skrivende stund ikke, om vores»normale«samarbejdspartnere i ministeriet fortsat er på opgaverne. En så stor organisationsændring vil helt sikkert få betydning for vores område. Der vil være en række medarbejdere med indsigt i friskolernes hverdag og problematikker, som ikke er der mere, og der vil være en række nye folk, som først skal opbygge en viden om vores skoleform. Med så kraftig en nedskæring i medarbejderstaben vil det være forventeligt, at ministeriets opgavevaretagelse på friskoleområdet ændrer karakter. Vi kan forvente, at der i langt højere grad vil blive set på»output«end på processen. Det er væsentligt for os at pege på, at vi»skal stå mål med«hvad der forventes i folkeskolen, men samtidig, at vi netop har retten til at gå vores egne veje frem mod målet. Når ministeriet ikke længere har kapacitet til at følge os på vejen mod målet, må det betyde, at der er tillid til vores undervisningsveje og metoder. Er dette en rigtig vurdering, må det være naturligt, at der vil være en række dokumentationskrav på vejen frem mod målet, som kan skrottes, når blot vi, som loven foreskriver,»giver eleven den samme mulighed for overgang til ungdomsuddannelserne og videre i uddannelsesforløbet, som hvis de havde gået i folkeskolen«. 16 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010

19 har været en mulighed, som næsten alle vores medlemsskoler med elever af anden etnicitet end dansk har benyttet sig af. Det har de gjort for at sikre et uvildigt tilsyn. En del kommuner har nu meddelt friskolerne, at de fra 1. august 2011 ikke længere kan forvente, at kommunen varetager tilsynsopgaven. Flere skoler vil kunne komme i den situation, at de får svært ved at finde en tilsynsførende, og her må alle bidrage til at få kvalificerede personer gjort interesserede i at træde til og lade sig certificere så snart som muligt. Cirka 25 pct. af friskolerne har hidtil haft kommunalt tilsyn. Status på den nye tilsynsordning Ved skoleårets start i august 2010 trådte den nye tilsynsordning med certificeret tilsyn eller benyttelse af en godkendt selvevalueringsmodel i kraft. Overgangsperioden betyder, at certificeringsordningen først er fuldt implementeret i Endnu er de første certificeringskurser ikke udbudt. Der er nedsat et certificeringsudvalg i Fordelingssekretariatet, som er den institution, der skal koordinere uddannelsesforløbene. Det forventes, at de første kurser kan udbydes og gennemføres i efteråret Personalesituationen på Friskolernes Kontor har desværre forsinket færdiggørelsen af en selvevalueringsmodel godkendt i Skolestyrelsen. Ved indførelsen af den nye tilsynsordning bortfaldt muligheden for, at friskolerne kan overlade til kommunen at føre tilsynet. Det Nationalt Videncenter for Frie Skoler og Friskolearkivet Den 24. september 2010 åbnede»nationalt Videncenter for Frie Skoler«, et center vi har støtte oprettelsen af fra dag ét, og som vi forventer os meget af. Centerets opgave er at indsamle viden om frie skoler og ikke mindst at formidle den til en bredere kreds end blot de frie skoler selv. Vi er allerede inde i et konstruktivt samarbejde med det nye center. I dets regi vil vi sammen med Lilleskolerne, Danmarks Privatskoleforening og Foreningen af Kristne Friskoler gerne have foretaget en opdateret dimittendanalyse. Analysen skal give svar på elevernes overgang til ungdomsuddannelserne, deres gennemførelsesprocent, eventuelt deres videre uddannelsesforløb etc. Al data Dansk Friskoleforening Årsberetning

20 "Så mens lærere, drenge og forældre ventede på, at motivationen for det boglige skulle indfinde sig, tankede drengene selvtillid i friskolens musiklokale, hvor frikvarterer, eftermiddage og weekender blev tilbragt i selskab med klaver, trommer og bas. Ivan Klarskov Nielsen, journalist og lærer. Fb. 2010, 12. tænkes at være sammenligneligt med folkeskolen. Vi ser en større validitet i analysen, når den gennemføres af andre end skoleforeningerne selv. Endvidere arbejder vi på en fælles konference, som kan vise, at de frie skoler kan og vil blande sig i uddannelsesdebatten på det mere generelle plan. Arbejdstitlen er»overgangen fra vidensamfund til konkurrencesamfund er det legitimt at have ambitioner og hvad betyder det for undervisningen«. Yderligere har vi overvejelser om et projekt om de prøvefrie skoler. Det projekt skal afspejle, hvordan det er muligt at benytte andre evalueringsformer end folkeskolens afsluttende prøver. Det nye»nationale Videncenter for Frie Skoler«er for os en vigtig aktør i uddannelsesdebatten, og et center vi ser et stort potentiale i at samarbejde med. Ved oprettelsen af det nye center har et»gammelt«videncenter skiftet fokus.»videncenteret for Fri Skole«har skiftet navn og opgave. Det hedder nu»friskolearkivet«, og har sin hovedopgave i at indsamle friskolernes historie. Dansk Friskoleforening har valgt at støtte driften af»friskolearkivet«ud fra den betragtning, at det for os er vigtigt at have historien med ind i fremtiden. Men foreningen alene kan ikke opretholde en daglig drift, og vi er derfor meget glade for, at over halvtreds friskoler nu har reageret på Friskolearkivets henvendelse til skolerne og yder direkte støtte til arkivets drift. Det er en vigtig opgave, vi skal stå sammen om at løfte. Interne udfordringer i Dansk Friskoleforening Status på Friskolernes Kontor Bestyrelsen på Den Frie Lærerskole i Ollerup har valgt en ny forstander for deres læreruddannelsesinstitution. Det blev Ole Pedersen, som ved årsskiftet tiltrådte stillingen i Ollerup og dermed samtidig forlod sin stilling som konsulent på Friskolernes Kontor. Vores konsulenter skal besidde mange kvalifikationer og kvaliteter, og vi er glade for, at ansættelsesprocessen nu har ført til ansættelse af Troels Midtgaard. Dét, at Ole Pedersen nu mangler på kontoret i Faaborg, har hen over foråret trukket ekstra meget på vores personale på Friskolernes Kontor. En række opgaver er ikke løst i samme tempo som ved et fuldt bemandet kontor, men i hovedstyrelsen er vi dybt imponerede af den måde, opgaverne er blevet løst på, og vi har mærket stor forståelse fra vores medlemsskoler. Friskolernes Kontor nyder markant respekt for sin troværdige og grundige vejledning, og at man altid stiller sig parat til at hjælpe medlemsskolerne. Samarbejde med de studerende på Den Frie Lærerskole De studerende på Den Frie Lærerskole har henvendt sig til hovedstyrelsen for at se på muligheden for et samarbejde. Det er meget positivt, at de lærerstuderende, allerede før de er ude i det praktiske skoleliv, har et ønske om at involvere sig i de skolepolitiske spørgsmål. Vi sprang derfor til og mødtes med dem og indledte et samarbejde dels om medlemskab, Friskolebladet og som en samarbejdspartner for Dansk Friskoleforening. Ny hjemmeside En meget vigtig kommunikationsplatform er Dansk Friskoleforenings hjemmeside. Vi har sat et arbejde i gang med at søsætte en helt ny hjemmeside for foreningen. Det er tanken, at den skal være et endnu bedre redskab for vores medlemsskolers administrationer, samtidig skal hjemmesiden klart afspejle vores medlemskreds, forældre, skoler og lærere, og den skal ikke mindst tjene som et kommunikationsredskab i forhold til politikere og medierne. Det er også tanken, at det fremover skal være lettere at dele viden friskolerne imellem på den nye hjemmeside. Status på antallet af medlemsskoler Vi forventer, at en meget stor del af det rekordstore antal nyanmeldte friskoler bliver medlemsskoler i Dansk Friskoleforening. Der er løbende, tæt kontakt til 18 af de nye initiativer. Vi må hvert år også sige farvel til et antal skoler. Der er skoler, som lukker grundet manglende elevgrundlag, undervisningskva- 18 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2010