SCT. MARIÆ SOGNS KIRKEBLAD

Transkript

1 SCT. MARIÆ SOGNS KIRKEBLAD Nr

2 Sct. Mariæ Sogns Kirkeblad Nummer 3/2012, 28. årgang Udgives af Sct. Mariæ Sogns menighedsråd og postomdeles gratis til alle husstande i Sct. Mariæ Sogn. Udkommer 4 gange om året. Redaktion: Kirsten Evald Grønbech, Jørgen Ingberg Henriksen, Helle Øst og Peter Christiansen (ansvh.). Lay-out: Lars Bjørn Madsen. Tryk: Nofoprint, Helsingør. kirkebladet@sctmariae.dk. 2 Kirkens åbningstider Kirkekontoret: Tirsdag-fredag kl Torsdag tillige kl Kirken: 16/5-15/9: Daglig kl /9-15/5: Daglig kl Menighedsrådets sekretariat v/ Peter Christiansen Gl. Hellebækvej 27, 3000 Helsingør Telefon: Fax: sekretariatet@sctmariae.dk Sognets hjemmeside findes på adressen Her findes bl.a. oplysninger om arrangementer og aktiviteter i kirken, f.eks. gudstjenester, foredrag og koncerter. Der findes også mange praktiske oplysninger om, hvad man skal foretage sig i forbindelse med anmeldelse af en fødsel, foretagelse af vielse mv. Hjemmesiden, der løbende opdateres, er et udmærket supplement til kirkebladet, idet den omtaler arrangementer, der er fastlagt efter kirkebladets deadline samt oplyser om evt. ændrede eller aflyste arrangementer. Forsidebilledet En herlig solbeskinnet 2. pinsedag 2012 flyttede gudstjenesten udendørs, nemlig til Axeltorv. I dagens anledning havde vi lejet et transportabelt, ganske opsigtsvækkende klokkespil, der blev betjent af vor organist, Søren Gleerup Hansen, der her ses i aktion sammen med vore præster Kirsten og Jørgen. Kirkekontoret Kordegn Birgit Beck Jensen Sct. Anna Gade 38, 3000 Helsingør Telefon: , fax: kirkekontoret@sctmariae.dk Kontortid: Se spalte t.v. på denne side. Sognepræst Kirsten Evald Grønbech Sct. Annagade 40 a, 3000 Helsingør Telefon: keg@km.dk Træffes bedst tirsdag-fredag kl Torsdag tillige kl Korshærspræst Jørgen Ingberg Henriksen Stjernegade 16g, 1.th Helsingør Træffes onsdag mellem eller på tlf: alle ugens hverd. undt. mandag. jih@km.dk Kirketjener Helle Hansen Blishøj 10, 1.tv., 3000 Helsingør Telefon: kirketjeneren@sctmariae.dk Organist og kantor Søren Gleerup Hansen Bogensegade 11, 2., 2100 København Ø Tlf mobil organisten@sctmariae.dk Korleder (pigekor og spirekor) Christa Baadsgaard Øresundsvej 47 b, st.th., 2300 København S Telefon: christabaadsgaard@gmail.com Kirkeværge Peter Christiansen Gl. Hellebækvej 27, 3000 Helsingør Telefon: kirkevaergen@sctmariae.dk Menighedsrådsformand Birthe Zetterwall Sørensen Sophie Brahes Gade 10, st., 3000 Helsingør Telefon formanden@sctmariae.dk

3 Hvordan skal din kirke være? af Kirsten Evald Grønbech Det er en lidt kølig og fugtig sommer, som ikke frister til udeliv, men giver plads til eftertanke om, hvordan vi er kirke her i sognet og her i byen. Visionsmøde den 14. oktober Hvert år inviterer vi sognets beboere til en fælles samtale om, hvor vi synes kirken skal bevæge sig hen, hvad kirkeskatten skal bruges til, hvordan kirken skal være. I år holder vi dette årlige visionsmøde den 14. oktober. Hvordan får vi formidlet og åbnet for kristendommen så bredt som muligt? Hvordan får vi fortalt om, hvad tro kan betyde? At den vil være et fundament at stå på, et univers at folde sig ud i, en ramme, der ikke vil klemme og gøre os mindre, men vil give os et holdepunkt og en identitet, og rankhed og mod til at åbne os mod livet og hinanden? 3

4 Om tro og grydeskeer Min gode kollega og samarbejdspartner om mange ting, Kirsten Winther, kalder kristendommen et livsredskab, og sammenligner den med et godt køkkenredskab, en god grydeske. Med skeen i hånden kan man lave et godt og nærende måltid, fordi den er lige til at gribe til og ligger godt i hånden. Men hvordan kan kristendommen blive sådan et livsredskab, der kan hjælpe os med at leve et godt liv? Ja, først og fremmest skal det jo som det gode køkkenredskab være noget, vi let kan gribe til, det skal ligge godt for os, sådan som det kommer til ved kendskab og brug. Trosbekendelsen Trosbekendelsen er en meget koncentreret fortælling om, hvad kristendom er, og hvad den kan bruges til. Måske virker den til at begynde med tung og svær, og måske er der ord i den, som kan være vanskelige at komme omkring. Men ser vi efter, åbner den et rum om os, der begynder, før vi blev til og fortsætter ud over døden, og som når højere og dybere, end vi kan strække os. Med trosbekendelsen i hånden kan vi finde ord og begreber at spejle vores eget liv i, spejle os selv og andre mennesker i, og se Gud i, og finde frem til en forståelse og en mening, noget at leve af. Hvordan? Hvor kan man gå hen, for at få dette livsredskab i hænde og foldet ud? Ja, selvfølgelig er der søndagens gudstjeneste. I kirker landet over er der hver søndag mulighed for at træde ind i trosbekendelsens univers og blive klogere på, hvad tro er. Sådan er det også hos os. Og vi forsøger også at holde gudstjenester ved særlige anledninger, hvor vi fejrer lyset eller mindes vore kære, som døde i året, eller takker for høsten, eller fejrer familien og slår katten af tønden. Ja selv gadegudstjenester kan vi finde på. For vi vil gerne ud blandt mennesker med dette. Fra vugge til grav Vi forsøger at skabe en bred vifte med åbninger til troens univers for alle mennesker og alle aldre. Allerede i dåbssamtalen før en barnedåb tager vi hul på det. Så tilbyder vi babysalmesang, som det er herligt at være med til. At se de små størrelser blive fortrolige med kirkerummet og høre mors stemme og være med til at lege og stimulere koncentration og musikalitet. Det er ren glæde. De lidt større piger vil vi gerne lære at synge, både salmer og kirkemusik og alt muligt andet sjovt; og når de er store nok, nyder vi at høre dem synge med ved gudstjenester og til koncerter. De giver os noget, når vi hører dem synge og synger sammen med dem, og de får selv en lærdom for livet og et fællesskab omkring musikken. Også det er ren glæde. Vi tilbyder musikoplevelser af høj standard, og dem er der heldigvis også mange lyttere til. Gode grundfortællinger at spejle sit liv i Så kommer konfirmanderne. Hvert år et nyt hold med unge mennesker, herlige og fulde af livskraft. Men hvordan skal de gebærde sig i livet? Det er svært at finde sin plads, finde sin identitet, finde sig selv, og kan kirken overhovedet give dem redskaber til det? Ja, selvfølgelig! Vi har et væld af gode grundfortællinger om alt det, de går og tumler med. De er åbne for det, og kritiske og sultne efter åndelig føde og voksne mennesker at tale med om alt det svære. Håb, livsmod, selvagtelse, glæde, venskab, udelukkelse, jalousi, kærestesorg, skyld og skam, det ondes problem, fristelse, identitet, sex, død, evigt liv, tilgivelse, kærlighed. Også konfirmandernes forældre vil vi gerne tale med. Vi inviterer dem til 4

5 sleep-in sammen med deres børn, og her synger vi sammen, og ligger på kirkebænken og lytter til den store kirkemusik. En anden måde at være sammen på og i kirke på. Vind i sejlene og vilde profeter For de voksne i sognet holder vi også frokostmøder med foredragsholdere fra hele landet; kloge folk, der ved noget om et emne, som er centralt for os. Og så en god passiar over et godt stykke smørrebrød! Og vi tilbyder undervisning i Aftenskolens sammenhæng for mennesker, der vil sætte en lørdag formiddag af nogle gange i en sæson og fordybe sig i et emne. Næste gang bliver det om en af de ret vilde profeter i Det gamle Testamente, nemlig Esajas. Hvad har han at byde på, som kan være et livsredskab for os? I foråret holdt vi en Festival for Ånden. For hvad er Ånd egentlig? I den festival ville vi gerne fra denne særlige vinkel søge gamle og nye indsigter om det at være menneske i tiden, og vi inviterede hinanden og gæster indenfor i vores forskellige huse og verdener. Filosoffer fandt vej til Laxmandssalen, og tænk, at der ligger sådan en skøn sal her midt i Helsingør! Filmelskere fandt vej til Domkirken, de mad- og syngeglade fik en herlig oplevelse i Skydeselskabet, billedkunstelskere kunne se pinsebilleder i Søfartsmuseet. Og de teologiske foredrag tiltrak nye ansigter til Biblioteket Kulturværftet. Jo, der kom sandelig vind i sejlene. Og vi sluttede for fuld musik med pinsegudstjeneste og klokkespilskoncert på Axeltorv og fik dejligt vejr til det. Nye visioner Og vi arbejdsgruppen omkring pinseprojektet, nemlig Vivi Larsen fra Biblioteket Kulturværftet, Poul Erik Kandrup fra Helsingør Aftenskole, Kirsten Winther fra Domkirken og undertegnede har nye projekter i tankerne, bl.a. om naboskab hinsidan, og om jul, og om spiritualitet og måske lidt mere for de unge. Og hvis det ikke er nok, kan man komme til Alsang i Klostergården i august, og med på påskevandring om foråret og høstvandring om efteråret, høre om Dyveke på kulturnatten... Men vi er åbne for din idé. Har du en, så kom og snak med den 14. oktober, hvor vi taler om visioner for vores kirke. Høstgudstjeneste i Sct. Mariæ kirke den 26. august I forbindelse med høstgudstjenesten vil kirkekaffen blive udvidet til en høstfrokost med mulighed for at spise sammen, drikke et glas og synge lidt fra Højskolesangbogen - og ikke mindst nyde de dejlige omgivelser. Hvis vejret tillader det, vil vi dække op i fratergangene, ellers går vi inden døre. Frokosten koster 50 kr., og man kan melde sig til på kirkens kontor på tlf KEG 5

6 Dyveke og Vor Frue Kloßter Af Jørgen Ingberg Henriksen Flere historikere anser det for sikkert, at Dyveke er begravet i klostret. Heriblandt nu afdøde museumsdirektør, dr. phil. Henning Henningsen. Man kender nemlig hendes gravskrift fra en nu forsvunden gravsten. På den kaldes hun Duef Ottikesdochter. Stedet for graven er til gengæld ukendt, men traditionen vil vide, at den er dér, hvor solen falder igennem vinduet på gulvet kl. 12 middag. Det siges, at Almindelig Hospitals lemmer fik besked om at spytte på stedet, når de passerede det. Maleri af Carl Holsøe. Efter Louise Wright: Vortt Ungdomskloster, I 1517 døde Dyveke, Christian den Andens elskerinde. Efter kongens ønske blev hendes jordiske rester bragt til Helsingør for at blive begravet i Sct. Mariæ Kirke. Det var ikke noget, der faldt i god jord hos karmeliterbrødrene, for i deres øjne var Dyveke en frille, en skøge. Men det var nu alligevel ikke så svært for dem, at sluge den sure pille. For deres ulejlighed forlenede kongen Karmeliterkollegiet i København med Sct. Jørgens hospital og tilhørende gods. Ordenen skulle til gengæld underholde et vist antal syge og forpligte sig til at holde teologiske forelæsninger. Stedet hvor Dyveke blev begravet, kan vi desværre ikke udpege. Man har aldrig fundet bare en lille rest af hendes gravsten eller for den sags skyld hendes jordiske rester. Måske blev hun slet ikke bergravet i kirken eller i klosteret. Der er nogen, der har fortalt mig, husker ikke hvem, at hun måske blev begravet lige indenfor indgangsdøren til klosteret. Om det er sandt, det ved jeg ikke, men det er en god historie. Der er knyttet mange pudsige anekdoter til stedet, hvor hun måske blev begravet. Jeg har også hørt, at man om natten kan møde en hvid dame i kirken eller i klosteret. Der er dem, der holder fast på, at det er Dyvekes genfærd. Jeg har endnu til dato ikke stødt på hende og det skyldes jo nok, er det er ren ammestuehistorie. Hvem var Dyveke? Dyveke blev født ca. 1490, og kommer oprindeligt fra Amsterdam. Hendes navn betyder lille due. Familien flyttede til Bergen i Norge. Sammen med sin mor Sigbrit havde hun en lille salgsbod. I 1507 traf hun Christian til et bal og det fortælles, at hun blev prinsens frille samme nat. 6

7 Både Dyveke og hendes mor flyttede med prins Christian til Oslo. I 1513, da Christian blev konge over Danmark, flyttede hun med moderen til København. Kongen installerede dem på Hvidøre. Senere byggede Christian II en gård til dem lige ved Københavns Slot. Mor Sigbrit, som hun blev kaldt, fik med årene en ufattelig stor politisk indflydelse på kongen. Det var ikke noget, der var særligt populært i rigsrådet. Hun og Dyveke fik af den grund mange fjender. I 1514 blev kong Christian gift med Elisabeth af Østrig, bror til Kejser karl V. Det betød dog ikke, at han opgav forholdet til Dyveke. Trods flere henvendelser både fra forskellige mellemeuropæiske, indflydelsesrige fyrster deriblandt den tysk-romerske kejser, ville kongen ikke sende Dyveke væk. Kejseren havde ellers truet med, at der ville ske Dyveke en ulykke, hvis forholdet ikke blev afsluttet. Den 21. september 1517 døde Dyveke imidlertid ret pludseligt, uden at grunden helt er klarlagt, men dødsfaldet gav anledning til mange spekulationer om mord. Samtidig bidrog begivenheden og ikke mindst efterforskningen til politisk at øge modsætningen mellem kongen og rigsrådet. En af teorierne om dødsfaldet gik ud på, at adelsmanden Torben Oxe var blevet forsmået som Dyvekes elsker og derfor havde forgiftet nogle kirsebær til hende. I hvert fald blev Torben Oxe dømt og henrettet. Dyveke i kunsten Den glødende kærlighedshistorie krydret med storpolitik, har givet næring til flere kunstneriske fremstillinger. Det gælder f.eks. inden for billedkunsten, hvor især 1800-tallet leverer et utal af Dyveke-portrætter og kærlighedes scener mellem hende og Christian den Anden, men også på teatret har man flere gange kunnet se hende som figur. På musikkens område har flere komponister ladet sig inspirere af det spændende emne. F. eks. Peter Heise og Drachmanns Dyvekesange, Johan Bartholdys opera Dyveke og Kjeld Abells og Poul Henningsens skuespil Dyveke med musik af Kai Normann Andersen. Der findes desværre ikke noget samtidigt portræt af Dyveke. Det er blevet mig fortalt, at den nøgne kvinde med en slange om halsen, der sidder bag den knælende Elsabeth, er Dyveke (på Sct. Mariæ Kirkes oprindelige altertavle, gengivet herover). Om det sandt, kan du få at vide, hvis du kommer med på rundvisningen i klosteret til Kulturnatten. 7

8 KALENDEREN Søndag den 26. august: Høstgudstjeneste* 3. september - 2. december: Midlertidig kirkelukning. Gudstjenester i Laxmandssalen i perioden. Kirken genåbnes den 2. december (1. søndag i advent)* Onsdag den 5. september kl : Orienteringsmøde vedr. menighedsrådsvalget 2012* Onsdag den 12. september kl : Frokostmøde* Fredag den 28. september kl : Kulturnat: Dyveke Unplugged* Onsdag den 10. oktober kl : Frokostmøde* Søndag den 14. oktober ca. kl : Visionsmøde efter højmessen* Onsdag den 31. oktober kl : Sleep-In. Salmesangsaften i Domkirken* Søndag den 4. november kl : Allehelgen i Kronborg Slotskirke* Onsdag den 14. november kl : Frokostmøde* Søndag den 2. december kl : Buxtehude orgelfestival* Onsdag den 12. december kl : Frokostmøde* * henviser til nærmere omtale andetsteds i dette nummer. Noter Menighedsrådsmøder Alle møder er offentlige og afholdes kl i foredragssalen. Dagsorden kan normalt ses på kirkens hjemmeside fra søndag før mødets afholdelse. Referat vil normalt være tilgængeligt på hjemmesiden søndag efter mødets afholdelse. De ordinære rådsmøder afholdes på følgende dage: Onsdag den 20. juni 2012 Onsdag den 8. august 2012 Onsdag den 12. september 2012 Onsdag den 10. oktober 2012 Onsdag den 7. november 2012 Onsdag den 5. december 2012 Onsdag den 9. januar 2013 Onsdag den 13. februar 2013 Onsdag den 13. marts 2013 KIRKEBIL For gangbesværede er det muligt at bestille kirkebil for at deltage i søndagens gudstjeneste. Man bestiller en taxa, betaler selv og får en kvittering, som så refunderes af kordegnen. HJEMMEALTERGANG Er man forhindret i at komme til gudstjenesterne i kirken er man velkommen til at kontakte en af præsterne og aftale en hjemmealtergang. Vi hører også gerne om syge og ensomme, som trænger til besøg. 8

9 Gudstjenester Kronborg Slotskirke 2. september, 13. s. e. trin. kl. 8.30: Jørgen Ingberg Henriksen 7. oktober, 18. s. e. trin. Kl. 8.30: Maj Britt Færk Justesen 4. november, Alle Helgens dag. kl : Jørgen Ingberg Henriksen og Maj Britt Færk Justesen 2. december: 1. s. i advent. kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech 11. november, 23. s. e. trin. kl : Jørgen Ingberg Henriksen 18. november, 24. s. e. trin. 25. november, Sidste s. i kirkeåret. 2. december, 1. s. i advent kl : Kirsten Evald Grønbech Sct. Mariæ Kirke 2. september, 13. s. e. trin. kl : Jørgen Ingberg Henriksen 9. september, 14. s. e. trin 16. september, 15. s. e. trin. 23. september, 16. s. e. trin. 30. september, 17. s. e. trin. kl : Jørgen Ingberg Henriksen Familiegudstjeneste. 7. oktober, 18. s. e. trin. 14. oktober, 19. s. e. trin. 21. oktober, 20. s. e. trin. 28. oktober, 21. s. e. trin. kl : Jørgen Ingberg Henriksen 4. november, Alle Helgens dag. Gudstjenester på Grønnehaven Hver tirsdag kl Gudstjenester på Birkebo Onsdag den 8. august kl : Kirsten Evald Grønbech Onsdag den 5. september Kl : Maj Britt Færk Justesen Onsdag den 3. oktober Kl : Jørgen Ingberg Henriksen Onsdag den 31. oktober Kl : Maj Britt Færk Justesen Onsdag den 28. november Kl : Maj Britt Færk Justesen 9

10 Sleep-in! En salmesangsaften i Domkirken for alle sanser Onsdag den 31. oktober kl for konfirmander og deres forældre. Sammen med kolleger fra Domkirken og Sthens kirke inviterer vi, i samarbejde med domorganist Bo Grønbech, til Sleep-in i Domkirken. Kom, syng, se, lyt, mærk dig selv, de andre og kirkerummet på en ny måde. Sleep-in betyder, at du også kan ligge på en kirkebænk og høre orgelbruset. Sleep-in er ganske enkelt, at vi sammen synger 5 salmer stående, som vi 5 præster kort introducerer. Så finder vi alle sammen en god bænk i kirken, hvor vi lytter til den store og smukke orgelmusik, som Bo Grønbech spiller for os. Velkommen! KEG Babysalmesang Efterårssæsonen byder igen på babysalmesang en række tirsdage. Det vil igen være muligt for forældre (eller bedsteforældre) og deres små babyer at mødes i kirkerummet til sang og bevægelse. I en times tid bliver der sunget salmevers, leget sanglege og danset. Det er tydeligt, at børnene lytter, ser og mærker alt det, der foregår omkring dem, og det er netop hovedtanken ved babysalmesang, at børnenes koncentrationsevne og musikalitet styrkes. Babysalmesang arrangeres i samarbejde med Domkirken og Vestervang kirke. I efteråret vil der være et forløb i Domkirken og i Vestervang, og er der tilmeldte nok, vil der også blive oprettet et hold i Sct. Mariæ kirke. Alle interesserede forældre med babyer i alderen 2-8 måneder kan kontakte Kirsten Grønbech på Pris 200 kr. Inkluderet i prisen er et eksemplar af Min første salmebog. KEG Frokostmøder i efteråret I efteråret vil vi genoptage vores frokostmøder i den sædvanlige form, og temaet for sæsonen bliver tro og viden. 12. september kl : Professor emeritus i historie, Roskilde Universitet, Brian Patrick Mc. Guire. Jeg tror, for at forstå. Anselm af Canterbury var en nøglefigur i middelalderens tolkning af tro og viden. Som sit ordsprog havde han Jeg tror for at kunne forstå, og det er også titlen på foredraget, som vil præsentere os for Anselms liv og tanker og trække linjer til vores situation i dag. 10. oktober kl : Lektor cand.theol. på Silkeborg Seminarium Kirsten M. Andersen: Da Jesus gik på vandet. Foredragsholderen vil i sin tale om tro og viden og om forholdet mellem religion og fantasi, og religion og natur, tage udgangspunkt i nogle billeder af attenhundredetallets altertavler rundt om i Danmark med motivet af Jesus, der går på vandet. 14. november kl : Sognepræst i Domkirken Detlef von Holst: Sandheden skal gøre Jer frie. Om Gud og generne, videnskaben og det at finde sig selv i troen. 12. december kl : Hvad du ønsker, skal du få. Igen i år vil vi afslutte sæsonen med at synge julens sange og salmer efter deltagernes valg fra Højskolesangbogen. Frokostmøderne foregår i Laxmandssalen i Vor Frue Kloster, og efter ca. 1 times foredrag serveres frokost med te og kaffe. Det koster 20 kr. at spise med og alle er velkomne. KEG 10

11 Spirekoret for piger i klasse. Vi synger mange forskellige sange, hvor vi bl.a. danser og bevæger os til. Vi lærer om rytmer og noder, og synger små over- og understemmer til sangene. Vi har det sjovt sammen og får lov til at synge til familiegudstjenester og koncerter i kirken. Vi øver tirsdage kl Juniorkoret for piger i klasse. Vi synger både klassisk og rytmisk, salmer, musical og meget andet. Vi synger primært 2-stemmigt og lærer mere om noder og hørelære. Vi arbejder på en sjov måde med kroppen og stemmens teknik. Koret synger til forskellige gudstjenester, højmesser og koncerter i kirken. En del af vores ugentlige korprøve er sammen med pigekoret. Vi øver tirsdage kl Pigekoret for piger i 8. klasse og opefter. Korene ledes af Christa Baadsgaard Mærkedahl Kontakt: korleder@gmail.com eller tlf Vi synger både klassisk og rytmisk, større kirkelige værker, gospel, musical og meget andet. Vi synger primært 2- og 3-stemmigt og arbejder på et højt niveau med stemmeteknik og node- og hørelære. Koret synger fast til højmesse i kirken én gang om måneden i sæsonen, hvilket man får løn for. Herudover deltager koret i andre gudstjenester og koncerter i kirken. Vi øver tirsdage kl Korsæsonen løber fra primo september til ultimo maj. Alle kor søger nye medlemmer og det er gratis at være med! Vi begynder igen tirsdag d. 4. september Kulturnat 2012 Fredag den 28. september Dyveke Unplugged Kl er der rundvisning i Klosteret, hvor Pastor ved Jørgen Ingberg Henriksen vil fortælle anekdoter og historier om Dyveke og Vor frue kloster. Kl vil vi i Laxmannsalen lytte til tre af de i alt 7 Dyvekesange af komponisten Peter Heise med tekster af Holger Drachmann. Sangene udkom i 1879 og Heise og Drachmann forsøger med dem, at sætte sig ind i Dyvekes ungpigeunivers og skildrer hendes drømme og længsler med de mange hurtige stemningsskift, som et usikkert ungdommeligt sind giver udtryk for. Netop frihedstrangen er central, både i Dyvekes drømme om en anden og mere velhavende position og i forbindelse med hendes tilværelse i København, hvor hun betragter sig som fange. De store følelser træder tydeligt frem og kalder på en kommenterende musik, som Heise for alvor mestrer. Både vinden og havet som billede på Dyvekes længsel og angst, og gøgens kukken som udtryk for hendes hjerteslag skildres flot i musikken. Det er den unge Dyveke, vi hører om i disse sange. Dyvekesangene vil blive fremført af sopranen Nina Bols Lundgren og kirkens organist Søren Gleerup Hansen. 11

12 Når man taler om Buxtehude... Sct. Mariæ Kirke præsenterer en orgelfestival med alle Buxtehudes orgelværker, spillet af organist Søren Gleerup Hansen. Dietrich Buxtehude er uden tvivl en af de mest fremtrædende komponister og organister i den tidlige barok. Han blev født i 1637 og.. Ja, jeg ved det godt! Man har sikkert hørt dette så mange gange før, og særlig hvis man hører til menigheden i Sct. Mariæ Kirke. Men der er ikke noget at gøre ved det. Det faktum, at Buxtehude var organist ved Sct. Mariæ Kirke fra , og at man i 1997 kunne indvie en rekonstruktion af et bud på et dansk barokorgel fra omkring 1650, gør i denne sammenhæng vores orgel, kirke og koncerttradition til noget helt specielt. Til hverdag tænker I nok ikke så meget over det, men Sct. Mariæ Kirke har en fornem plads på det europæiske orgellandkort. Som organist oplever jeg det tit via de mange henvendelser, jeg modtager angående orglet. Jeg bliver kontaktet af mange udenlandske organister og studerende, der vil have oplysninger om instrumentet, et billede af det eller som meget gerne vil prøve at spille på det eller komme og give en koncert. I løbet af et år tager jeg imod flere selskaber med entusiastiske orgelnørder og organister, men det sker også, at man helt uventet efter højmessen får besøg af en meget entusiastisk professor fra Berlin, som er helt vild efter at se instrumentet! Og når jeg i forbindelse med vores årlige festivalkoncerter kontakter udenlandske organister fra superligaen med forespørgsel, om de kunne tænke sig at spille en koncert i Sct. Mariæ Kirke, så kender langt de fleste udmærket Sct. Mariæ Kirke og Helsingør. Endelig har vi også fra tid til anden besøg af meget kompetente organister der får lov til at lave cd-indspilninger ved orglet. At man i princippet kan spille al slags musik på et orgel, er en sandhed med modifikationer. Den måde vores orgel i Sct. Mariæ Kirke er konstrueret på og den måde, de forskellige stemmer klinger, gør det til et helt unikt instrument at realisere den tidlige orgelmusik på, og da særlig Buxtehudes orgelværker. Ud over Rafaelis-orglet i Roskilde Domkirke, er der vist ingen steder her i landet, hvor Buxtehudes orgelmusik kan realiseres så klangligt overbevisende. Alt dette forpligter til at holde Buxtehude-fanen højt! Det gør vi med en lille orgelfestival, der påbegyndes 1. søndag i advent og løber frem til maj Hver måned kan man ved en orgelkoncert i kirken høre en række af Buxtehudes orgelværker. Hører man til de rigtig udholdende, kan man komme 12

13 til at høre samtlige orgelværker af Buxtehude. Koncerterne spilles i Sct. Mariæ Kirke i Helsingør og gentages i Mariakyrkan i Helsingborg, hvor Buxtehude en kort overgang også var organist. Ved koncerterne fås et programhæfte med oversigt over hvilke orgelværker der spilles hvornår og hver koncert indledes med en kort introduktion. Buxtehudes orgelmusik er meget afvekslende at lytte til. Han eksperimenterer hele tiden med form og indhold. En times tid i selskab med Buxtehude er bestemt ikke kedelig, heller ikke selvom det er orgelmusik, det drejer sig om. I. Advent og jul 2/ kl Sct. Mariæ Kirke, Helsingør 9/ kl Mariakyrkan, Helsingborg II. Årsskiftet og Helligtrekonger 6/ kl Sct. Mariæ Kirke, Helsingør 20/ kl Mariakyrkan, Helsingborg III. Faste og Mariæ bebudelse 17/ kl Sct. Mariæ Kirke, Helsingør 24/ kl Mariakyrkan, Helsingborg IV. Påske 17/ kl Sct. Mariæ Kirke, Helsingør 31/ kl Mariakyrkan, Helsingborg V. Pinse 21/ kl Sct. Mariæ Kirke, Helsingør 28/ kl Mariakyrkan, Helsingborg VI. Trinitatis 26/ kl Sct. Mariæ Kirke, Helsingør 2/ kl Mariakyrkan, Helsingborg Vel mødt til Buxtehudefestival der er gratis adgang til alle koncerterne! Organist Søren Gleerup Hansen Den gamle organistbolig ved Skt. Olai Kirke er i dag bedst kendt som»buxtehudes Hus«, idet Hans Jensen Buxtehude boede her i perioden Han havde i nogle år sin søn, Dietrich boende på første sal. I 1803 solgte Olai Kirke organistboligen til skomager Andreas Holmberg, og herefter havde organisterne ikke længere tjenestebolig ved kirken. Huset er sidenhen totalt ombygget, og i bedste fald er det kun syldstenene, der kunne stamme fra Buxtehudes tid. Man kan læse om hans hus i Helsingør Kommunes Museers årbog 2009, hvor Skt. Olai Kirkes historiker, Torben Bill- Jessen, har skrevet om opførelsen af den oprindelige organistbolig i Torveliv 13

14 Allehelgen i Kronborg Slotskirke Også i år vil vi markere Allehelgen med en særlig andagt i Kronborg Slotskirke søndag d. 4. november kl Fra gammel tid er Allehelgens dag en dag, hvor vi mindes vore døde, og det er blevet en god tradition, at vi gør dette ved en særlig stemningsfuld andagt i Kronborg Slotskirke. Navnene på dem, vi har mistet i det forløbne år vil blive læst op, og gennem ord og musik vil vi give billeder til dem, der har brug for mere sørgetid, og til dem, der kan have brug for at lægge lidelse, sorg og ufuldkommenhed bag sig og finde kræfter til at se fremad, eller som vil udtrykke deres glæde og taknemmelighed over alt godt, som livet med den døde har givet. Det Unge Vokalensemble, dirigeret af Poul Emborg medvirker med smukke korsatser til lejligheden. Søren Gleerup Hansen Studieorlov Sognepræst Kirsten Evald Grønbech har søgt og fået tildelt studieorlov i 3 måneder fra 1. september til 30. november Som vikar i orlovsperioden vil Maj Britt Færk Justesen varetage Kirstens opgaver. Oplysninger om Maj Britt s træffetid og telefonnummer vil fra den 20. august kunne ses på kirkens hjemmeside ( Birthe Zetterwall Sørensen, menighedsrådsformand 14

15 Nyt fra menighedsrådetnyt fra menighedsrådet Orienteringsmøde til menighedsrådsvalget 2012 ved Birthe Zetterwall Sørensen Den 13. november skal der landet over vælges menighedsråd, og det nyvalgte menighedsråd skal fungere fra 1. søndag i advent 2012 til 1. søndag i advent Forud for valget afholder menighedsrådet et offentligt orienteringsmøde, hvor der redegøres for arbejdet i menighedsrådet, samt orienteres om reglerne omkring valget. Orienteringsmødet finder sted den 5. september kl. 19 i foredragssalen i Vor Frue kloster. I forbindelse med mødet vil der være mulighed for, hvis de fremmødte ønsker det, at opstille en eller flere kandidatlister. Har man interesse i at være med til at præge det kirkelige liv i sognet fra mange vinkler, og sikre gode arbejdsvilkår for kirkens ansatte, har man muligheden for det ved at gøre en aktiv indsats i menighedsrådet. Derfor opfordrer menighedsrådet alle, som har interesse for det kommende menighedsrådsvalg, til at deltage i orienteringsmødet. Midlertidig kirkelukning Kirkens varmesystem skal renoveres. I stedet for at få varme fra store radiatorer langs væggene, skal varmen i stedet komme fra små varmelegemer i hvert enkelt stolestade. De store gamle og delvist tilkalkede radiatorer skal udskiftes med mindre radiatorer i konvektorgrave, så kirkerummet ikke længere skæmmes af de meget lidt kønne og meget klodsede radiatorer. Varmen fra radiatorerne behøver ikke at være så kraftig, når varmekilden sidder i stolestaderne, hvor kirkegængerne sidder. Det vil kirkens billeder og epitafier også nyde godt af, ligesom det forventes, at den årlige varmeudgift reduceres. Opvarmningsudgiften blev i 2011 væsentlig reduceret, da der blev installeret elektronisk varmestyring. De samlede udgifter til renoveringen af varmeanlægget udgør ca kr. Kirken lukkes helt fra den 3. september 2012 og genåbner den 2. december 2012 (1. søndag i advent). Medens kirken er lukket for renoveringen af varmeanlægget, vil Laxmandssalen blive anvendt til gudstjenester og kirkelige handlinger. Til Laxmandssalen er der også adgang for kørestolsbrugere. 15

16 DE HVIDE PARYKKERS PRÆSTER De næste to præstebilleder, jeg skal berette om, viser præsterne med de korte, hvide parykker fra 1700-tallet. Det første af dem er et portræt af Andreas Willumsen Hoff ( ; billedet t.v.). Det hænger lidt umotiveret som nummer to i rækken af præstemalerier ved siden af den første tyske præst, Malthan. Hoff var født i København og var først kapellan i Nyborg, før han blev kaldet til Sct. Mariæ Kirke, hvor han kun var præst i fem år fra Herefter han blev kaldet til Frederiksborg Slotskirke og fra 1718 og til sin død i 1732 var han stiftsprovst i Christiania (nu Oslo). Der er ikke meget at berette om Andreas Hoff ud over, at i hans tid begyndte den tyske menighed at svinde ind. Færre og færre tyske handlende slog sig ned i Helsingør, og hærens officerer og befalingsmænd blev ikke længere rekrutteret i Tyskland, men i Danmark. Efterfølgeren blev Carl Burchard Zwergius ( ; billedet herunder), var født i Flensborg, hvor faderen var købmand. Han fik sit første embede i Sørup ved Flensborg, hvor han var præst til 1711, hvorefter han blev kaldet til Sct. Mariæ Kirke. Han blev her til 1739, hvor han døde efter endt gerning i næsten 29 år, knap 69 år gammel. Nedgangen for Sct. Mariæ Kirke fortsatte med forfald til følge, og kirken måtte igen til kongen for at få hjælp til vedligeholdelse. Kongen gav i 1735 en årlig bevilling på 100 rigsdaler af de Øresundske Fattigpenge. De blev delvis brugt til et meget smukt antependium med Fr. IV s kronede monogram, som var i brug helt ind i dette århundrede. Menighedsrådet ville gerne have beholdt det kongelige monogram i det nuværende antependium, men da det ville koste kr. at få det restaureret og indsat, rakte pengene ikke. Nu ligger det gamle antependium med monogrammet i kisten skænket af købmand Bendix Hansen, hvis et senere menighedsråd skulle få råd til at sætte det i antependiet. 16 Af John Zilmer