SCT. MARIÆ SOGNS KIRKEBLAD

Transkript

1 SCT. MARIÆ SOGNS KIRKEBLAD Nr

2 Sct. Mariæ Sogns Kirkeblad Nummer 4/2012, 28. årgang Udgives af Sct. Mariæ Sogns menighedsråd og postomdeles gratis til alle husstande i Sct. Mariæ Sogn. Udkommer 4 gange om året. Redaktion: Kirsten Evald Grønbech, Jørgen Ingberg Henriksen, Helle Øst og Peter Christiansen (ansvh.). Lay-out: Lars Bjørn Madsen. Tryk: Nofoprint, Helsingør. kirkebladet@sctmariae.dk. 2 Kirkens åbningstider Kirkekontoret: Tirsdag-fredag kl Torsdag tillige kl Kirken: 16/5-15/9: Daglig kl /9-15/5: Daglig kl Menighedsrådets sekretariat v/ Peter Christiansen Gl. Hellebækvej 27, 3000 Helsingør Telefon: Fax: sekretariatet@sctmariae.dk Sognets hjemmeside findes på adressen Her findes bl.a. oplysninger om arrangementer og aktiviteter i kirken, f.eks. gudstjenester, foredrag og koncerter. Der findes også mange praktiske oplysninger om, hvad man skal foretage sig i forbindelse med anmeldelse af en fødsel, foretagelse af vielse mv. Hjemmesiden, der løbende opdateres, er et udmærket supplement til kirkebladet, idet den omtaler arrangementer, der er fastlagt efter kirkebladets deadline samt oplyser om evt. ændrede eller aflyste arrangementer. Forsidebilledet Robert Campin (Flemalle mesteren), Maria med barnet, 1432, National Gallery, London. Kirkekontoret Kordegn Birgit Beck Jensen Sct. Anna Gade 38, 3000 Helsingør Telefon: , fax: kirkekontoret@sctmariae.dk Kontortid: Se spalte t.v. på denne side. Sognepræst Kirsten Evald Grønbech Sct. Annagade 40 a, 3000 Helsingør Telefon: keg@km.dk Træffes bedst tirsdag-fredag kl Torsdag tillige kl Korshærspræst Jørgen Ingberg Henriksen Stjernegade 16g, 1.th Helsingør Træffes onsdag mellem eller på tlf: alle ugens hverd. undt. mandag. jih@km.dk Kirketjener Helle Hansen Blishøj 10, 1.tv., 3000 Helsingør Telefon: kirketjeneren@sctmariae.dk Organist og kantor Søren Gleerup Hansen Bogensegade 11, 2., 2100 København Ø Tlf mobil organisten@sctmariae.dk Korleder (pigekor og spirekor) Christa Baadsgaard Mærkedahl Øresundsvej 47 b, st.th., 2300 København S Telefon: christabaadsgaard@gmail.com Kirkeværge Peter Christiansen Gl. Hellebækvej 27, 3000 Helsingør Telefon: kirkevaergen@sctmariae.dk Menighedsrådsformand Birthe Zetterwall Sørensen Sophie Brahes Gade 10, st., 3000 Helsingør Telefon formanden@sctmariae.dk

3 Julefred og julehjerter af Maj Britt Færk Justesen konstitueret sognepræst Sct. Mariæ kirke, Helsingør Frygt ikke! Se jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.»I dag er der født jer en frelser«- Det er svaret. Men hvad er egentlig spørgsmålet? Sådan kunne vi med god ret spørge, nu hvor julen snart igen står for døren. For hvis fortællingen om det lille barn i krybben, der blev født af en fattig, ung kvinde i en stald for over 2000 år siden, skal være til stor glæde for os, sådan som englene lover, så skal fortællingen have betydning for vores tilværelse. Så skal den fortælle os noget, vi ikke kan sige os selv; noget vi ikke kan høre andre steder. Derfor vil jeg gå på jagt efter julens betydning for os, moderne mennesker anno Noget af det centrale i julen er julefreden. Den skulle gerne sænke sig over os, senest når vi juleaftensdag samles fra nær og fjern for at fejre højtiden. Træet er pyntet, stegen i ovnen duften breder sig i hele huset. Alligevel kan vi til tider have mere end svært ved at finde julefred. December er per definition en travl måned. Alt for kort til alt det, vi gerne vil nå: Købe gaver, bage småkager, lave julepynt og konfekt, gøre julerent, forberede julemad og holde julefester både på arbejde og i diverse fritids- sammenhænge. Opgaverne er mange, tiden er knap; forventningerne og forhåbningerne er store. Ikke mindst i familier med børn. Men julen gør det også ulideligt klart, at alt netop ikke er fred og idyl. Adskillelse, fravær, savn og længsel borer sig ind som sylespidse nåle. Når et ansigt har vendt sig bort fra én i vrede. Eller når synet af den tomme plads i stuen får tårerne til at trænge sig på. Julen ændrer heller ikke på, at vi dagligt i aviser og tv hører om vold, forbrydelser, krig og ufred. I det lys kan verden virke ret så meningsløs, og vi må erkende, at Fred på jord fryd på jord har vanskelige vilkår i vores verden. Men når det er sagt, så må vi jo også sande, at livet er værd at leve, selv når det føles meningsløst. Vi må sande, at det stadig er værd at forelske sig, få børn, opdrage dem og tage del i det fælles liv, selv om vi ved, at familielivet ikke altid er lutter idyl. Vi må sande, at vi stadig har mod på at leve, selv om vi er truet af sygdom, og ved, at vi har både livet og hinanden til låns. Ser vi på den lille familie i stalden i Betlehem, viser den os netop, at julefred og juleglæde ikke forudsætter fravær af vanskeligheder. Landet var besat af romerne, kong Herodes ville slå det lille 3

4 Jesusbarn ihjel, og barnet kom til verden i en stald. Guds søn, himmelkongen den lille, begyndte sit liv i oksernes fodertrug. Det siges ofte, at det ikke er alt, der kan købes for penge. Det ville vi ellers gerne; forsøger ofte ihærdigt at lykkes med det, selv om vi for tiden frustrerer landets politikere og økonomer ved at spare op i stedet for at forbruge. Men julefred kan faktisk købes for penge. Op imod juleaften sidste år brugte min ihærdige mand flere timer på at lede i butik efter butik. Alle steder meldte de udsolgt. Men til sidst lykkedes det, og han hjembragte stolt en øl fra et mindre, jysk bryggeri: Julefred står der på etiketten, og så er den oven i købet økologisk. Så julefred kan købes. Og det har vel noget på sig, selv når vi forstår spørgsmålet lidt bredere. Vi kan købe meget for penge. Fred fra kreditorer, fred for plagerier, fordi alle fik det, de ønskede sig, eller fordi vi netop ramte en overraskelse, der gav særlig glæde. Freden sænker sig, når pakkerne er delt rundt, og spændingen er udløst. Men der er selvfølgelig mere at sige end det. For uanset, hvor godt vi synes om den købte version af julefreden, så er problemet, at når flasken er tom, så er der ikke mere. Det er her den oprindelige julefred, den evangeliet fortæller om, kan noget mere: Den oprindelige julefred er aldrig udtømt. Den flyder fra en evig kilde. Juleevangeliet fortæller os nemlig, at Gud har erklæret os sin kærlighed. At han har gjort sig til ét med os, og sagt ja til os én gang for alle. Den julefred, vi køber, giver os i bedste fald fred i juledagene. Men evangeliets julefred, den fred, der kommer til os, er en fred i sjælen, en uudtømmelig kilde af glæde, som vi kan vi leve på hele året hele livet. Julens betydning kan også illustreres på en anden måde: Man kan flette et gammeldags julehjerte af fint papir. Den ene del klippes af det fineste guldpapir, den anden af et boligmagasins skinnende blanke sider. Guldpapiret er et symbol på det guddommelige; boligmagasinet et symbol på os mennesker og vores bundethed til det jordiske og det materielle. Jul er, at de to dele det guddommelige og det menneskelige flettes sammen. Gud går ind i vores verden. Vi får del i hans guddommelighed, og han bliver et menneske, i vores uperfekte og ufredelige jordiske verden. Vores virkelighed er den samme som før. Ser man på det flettede hjerte, er det tydeligt, at felterne af boligmagasinet ikke er skjult eller forsvundet, men de bliver sat i relief af det gyldne papir. Ligesom farver påvirker hinanden, 4

5 sådan kaster det guddommelige også et nyt lys på vores verden. Det giver os blik for noget mere, end vi før har kunnet se. Og så danner sammenføjningen af det guddommelige og det menneskelige en fin lille lomme, et depot, hvor vi kan finde søde og gode ting. Når vi fletter det guddommelige sammen med vores menneskelige tilværelse, får vi mulighed for at få noget ind i vores liv, der glæder og fornøjer også efter jul. Det er det, der sker, når den sande julefred spreder sin glæde i os. Den ændrer ikke på den ydre virkelighed, på de vilkår, vi lever under, men den giver os mod til at leve i den verden, der byder på både skønhed og ufred. Frelsen, som er født i dag, er ikke en frelse fra noget. Frelse er ikke fravær af krig og ufred. Nej, frelse er frelse til at leve i den verden, vi er skabt til at leve i. Frelse er, at vi får håb og mening i tilværelsen ved at se det guddommelige i det menneskelige. Julefreden er, at vi får givet mod til at se en mening i alt det meningsløse, skønheden i det uperfekte og skæve, og ikke mindst glæden i den andens ansigt. Så - Frygt ikke! Se jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Glædelig jul! Den muntre, den flabede og den virkelig grove Klosterliv En mand gik i kloster. Han sluttede sig til en orden, hvor man skulle være næsten tavs. Man måtte kun sige to ord om året. Da det første år var gået, gik han til abbeden og sagde: Kold mad! Der gik endnu et år, så sagde manden: Hård seng! Atter et år gik, og da sagde han: Jeg stopper! Abbeden svarede: Det undrer mig ikke - du har jo ikke gjort andet end at brokke dig, siden du kom. Det evige liv Her er et ordskifte fra retten, der kaster et nyt lys over emnet. De er tiltalt for at have solgt piller, der skulle give evigt liv. Har De været tiltalt før? - Ja i 1647, 1723 og Fromme ønsker En apoteker i Devonshire satte denne indskrift på sin kones grav: Her ligger begravet min kone, Margrethe. Hvor hendes sjæl blev af, ved jeg ikke. Ulykkelig var jeg, hvis hun kom igen. At bede for hendes sjæl lader jeg nok være, thi er den i himmelen, da er min bøn ufornøden, og er den alt i helvede, hvad hjælper da min bøn? Skulle den derimod være i skærsilden, som jeg næsten tror, så gid den dér må blive fejet så længe, som hun her på denne jord har plaget mig stakkels Johan. 5

6 Sct. Mariæ Kirkes spire- junior- og pigekor Sæsonen er skudt godt i gang og alle kor har fået en del nye medlemmer. Det er rigtig dejligt! Korene medvirkede til familiegudstjeneste den 29. september, hvilket var en stor succes. Søndag den 16. december kl er der julekoncert med alle tre kor. Her vil Helsingør Gymnasiums kor med band medvirke og optræde med John Høybyes»Gabriel og Maria«. Onsdag den 19. december kl vil junior- og pigekoret optræde med julesange i Domkirken. Junior- og pigekoret vil desuden medvirke til julegudstjeneste i Sct. Mariæ kirke den 24. december. Christa Baadsgaard Mærkedahl 6

7 Koncerter Søndag den 2. december kl : Buxtehudes samlede orgelværker. Buxtehudekoncert I: Advent og jul. Organist Søren Gleerup Hansen. Gratis adgang. Dietrich Buxtehudes samlede orgelværker opføres på i alt 6 koncerter i Sct. Mariæ Kirke i Helsingør og i Mariakyrkan i Helsingborg. En samlet oversigt over koncerterne kan fås i kirken eller ses på kirkens hjemmeside. Ved koncerterne udleveres et programhæfte med en detaljeret oversigt over alle koncerterne. Torsdag den 6. december kl : Julekoncert med Helsingør Kvindekor og andre lokale amatørkor. Gratis adgang. Søndag den 16. december kl : Julekoncert med kor og band fra Helsingør Gymnasium og Sct. Mariæ Kirkes Pigekor. Dirigent: Christa Baadsgaard. Gratis adgang. Søndag den 6. januar kl : Buxtehudes samlede orgelværker. Buxtehudekoncert II: Årsskiftet og Helligtrekonger. Organist Søren Gleerup Hansen. Gratis adgang. Tirsdag den 8. januar kl : Helligtrekongers koncert med koret Vox Absona, der præsenterer tre kantater af Dietrich Buxtehude. Det er kantaterne In dulci jubilo, Das neugeborne Kindelein og Wachet auf, ruft uns die Stimme. Udover disse, vil der også være musik af svenske og norske komponister til helligtrekongers tiden. Dirigent: Louise Skonberg. Michala Kisselhegn og Rikke Yde, violin. Søren Gleerup Hansen, orgel. Gratis adgang. Søndag den 17. februar kl : Buxtehudes samlede orgelværker. Buxtehudekoncert III: Faste og Mariæ bebudelse. Organist Søren Gleerup Hansen. Gratis adgang. 7

8 2. december kl : Buxtehude orgelværker I* Torsdag den 6. december kl : Julekoncert med Helsingør Kvindekor m.fl.* Lørdag den 15. december kl : Billedet af Jesusbarnet; foredrag* Søndag den 16. december kl : Julekoncert med spire-, junior- og pigekoret* Onsdag den 19. december kl : Julekoncert med junior- og pigekoret* Søndag den 6. januar kl : Buxtehudes orgelværker II* Tirsdag den 8. januar kl : Helligtrekongerskoncert med Vox Absona* Lørdag den 26. januar kl : Profeten Esajas bog kap Kursus* Lørdag den 9. februar kl : Profeten Esajas bog kap Kursus* Søndag den 10. februar kl : Fastelavnsfest* Onsdag den 13. februar kl : Frokostmøde. Sognepræst Kaj Bollmann: Kirkens fremtid set i et praktisk/erfaringsnært perspektiv suppleret med erfaringer fra Sverige. Søndag den 17. februar kl : Buxtehudes orgelværker III* Lørdag den 23. februar kl : Profeten Esajas bog kap Kursus* Lørdag den 9. marts kl : Profeten Esajas bog kap Kursus* Onsdag den 13. marts kl : Frokostmøde. Professor ph.d (jur.) Lisbet Christoffersen: Kirkens fremtid set i et kirkeretligt perspektiv. Torsdag den 14. marts kl : Konfirmandindskrivning* KALENDERENSøndag den Fredag den 15. marts - søndag den 17.: Påskevandring* Noter Menighedsrådsmøder Alle møder er offentlige og afholdes kl i foredragssalen. Dagsorden kan normalt ses på kirkens hjemmeside fra søndag før mødets afholdelse. Referat vil normalt være tilgængeligt på hjemmesiden søndag efter mødets afholdelse. De ordinære rådsmøder afholdes på følgende dage: Onsdag den 5. december 2012 Onsdag den 9. januar 2013 Onsdag den 13. februar 2013 Onsdag den 13. marts 2013 KIRKEBIL For gangbesværede er det muligt at bestille kirkebil for at deltage i søndagens gudstjeneste. Man bestiller en taxa, betaler selv og får en kvittering, som så refunderes af kordegnen. HJEMMEALTERGANG Er man forhindret i at komme til gudstjenesterne i kirken er man velkommen til at kontakte en af præsterne og aftale en hjemmealtergang. Vi hører også gerne om syge og ensomme, som trænger til besøg. 8

9 Gudstjenester Kronborg Slotskirke 2. december 1. s. i advent kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech 24. december Juleaften kl : Kirsten Evald Grønbech 6. januar Hellig 3 Kongers søndag kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech 3. februar Kyndelmisse kl : Kirsten Evald Grønbech 3. marts 3. s. i fasten kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech Sct. Mariæ Kirke 2. december 1. s. i advent 9. december 2. s. i advent kl : Jørgen Ingberg Henriksen 16. december 3. s. i advent 23. december 4. s. i advent 24. december Juleaften kl : Kirsten Evald Grønbech kl : Jørgen Ingberg Henriksen 25. december Juledag 26. december 2. juledag kl : Jørgen Ingberg Henriksen 30. december Julesøndag kl : Jørgen Ingberg Henriksen 1. januar Nytårsdag kl : Jørgen Ingberg Henriksen 6. januar Hellig 3 Kongers søndag 13. januar 1. s. e. H. 3 k. 20. januar Sidste s. e. H. 3 k. 27. januar Septuagesima 3. februar Seksagesima 10. februar Fastelavn kl : Jørgen Ingberg Henriksen kl : Fastelavnsgudstjeneste 17. februar 1. s. i. fasten 24. februar 2. s. i fasten 3. marts 3. s. i fasten Gudstjenester på Grønnehaven Hver tirsdag kl Gudstjenester på Birkebo Onsdag den 19. december kl Onsdag den 23. januar kl Onsdag den 20. februar kl

10 Fra det ophøjede til det menneskelige Maria med barnet, Sant Apollinare Nuovo, Ravenna, Billedet af Jesusbarnet har ændret sig gennem tiderne og med Frans af Assisi skete der en markant ændring. Om bl.a. den markante ændring, vil jeg holde et foredrag lørdag den 15 december kl (inklusiv pause) i Laxmannsalen. I mosaikken fra Sant Apollinare Nuovo fremstilles Jesusbarnet, som en lille voksen hersker. Ophøjet og rank siddende på Maria skød. Han er iklædt en fin elegant toga, som en anden magtfuld romersk aristokrat. Marias skød er som en tronstol. De fire engle viser, at selv om vi nu er i denne verden, er Jesus ikke blot Marias barn. Han er også Guds visdom, og derfor er han ikke skildret som et lille hjælpeløst spædbarn, men som en lille voksen med modne træk. Derude over er han også Guds udtrykte billede og repræsenterer ham her på jorden og han har krav på ærefrygt. På forsidebilledet, der er fra 1432 og malet af nederlænderen Robert Campin, er Jesus et ganske almindeligt lille barn. En baby, måske lidt stor, men dog en baby. Han er nøgen. Han lige har været i bad. Det hvide klæde hun har tørret Jesus med, ligger på 10

11 hendes knæ. Hun holder ham ømt og kærligt i sine hænder. Hun har ganske sikkert lige kysset sit kære barn og han rør ømt og kærligt hendes kind. Jesusbarnet er på dette billede af Robert Campin, fremstillet meget menneskelig. Det ophøjede og majestætiske er her udskiftet med det jordnære og menneskelige. Jesusbarnet ligner ethvert andet barn. Hos Campin er Gud virkelig blevet menneske. Jørgen Ingberg Henriksen Konfirmation Konfirmandindskrivning den 14. marts 2013 kl i Sct. Mariæ præstegård, Sct. Annagade 40, 3000 Helsingør. Skoleelever, som efter sommerferien rykker op i 8. klasse, og som bor i Sct. Mariæ sogn, skal melde sig til konfirmationsforberedelse med henblik på konfirmation Bededag KEG E Julelegat n række legater kan søges af beboere i Sct. Mariæ sogn. Skriftlig og begrundet ansøgning sendes til sognepræst Kirsten Grønbech, Sct. Annagade 40, 3000 Helsingør, så det er fremme senest den 6. december KEG BILLED- FOREDRAG ved Jørgen Ingberg Henriksen Skildringerne af Jesusbarnet og Julenat gennem tiderne. Lørdag den 15. december kl Gratis adgang 11

12 Profeten Esajas - en gennemgang Jeg vil synge en sang om min ven Min ven havde en vingård på en frugtbar skråning, synger Esajas. Og den ven, profeten synger om, er Gud. Esajas taler i sin bog i Det gamle Testamente engageret, dybt, dynamisk og spændings fyldt om Gud, mennesker og samtid. Esajas vidner om Gud, hans væsen, gerninger og kærlighed til mennesket. En kærlighed i spændingen mellem en fars omsorg og en elskers lidenskab. Profeten dukkede op i trængselstid, hvor livsrummet næsten ikke var til at overleve i. Og ved hans brændende ånd, sprængfyldte energi og stormende sprog giver han livsrum til samtid og til os i eftertiden, idet han råber: Gud vil jer noget, og I er noget! I et samarbejde med Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitetet vil sognepræst Kirsten Winther og jeg gennemgå Esajas bog historisk, teologisk og eksistentielt. Tilmelding til kurset skal ske til Helsingør Aftenskole, tlf eller mail. Undervisningen foregår i Laxmandssalen, Vor frue Kloster kl. 10,00 12,30 følgende lørdage foråret 2013: 26. januar (kap. 1-23), 9. februar (kap ), 23. februar (kap ) og 9. marts (kap ). Vi forudsætter, at teksten er læst hjemmefra. KEG Fastelavn Fastelavnsfest søndag 10. februar 2013 Sct. Mariæ kirke og Domkirken inviterer børn og voksne til fastelavnsfest i Vor Frue Kloster. Program: Kl : Familiegudstjeneste i Sct. Mariæ kirke, hvor sognepræst Kirsten Grønbech prædiker. Kl : Tøndeslagning i klosterets fratergange. Derefter boller, frugt og noget at varme sig på. Festen slutter kl

13 Påskevandring Som en forberedelse til påsken inviterer vi igen til påskevandring: Fredag 15. marts søndag 17. marts 2013 (fredag kl. 16 søndag kl. 16). Vandringen vil udgå fra Sct. Mariæ kirke og fra Domkirken, og vil forme sig som dagsvandringer, hvor vi starter med en andagt i kirken, derefter går turen sammen og så vender tilbage til kirken om aftenen. I kirken og undervejs hører vi Jesu lidelseshistorie og forholder os til den. Fredag og lørdag spiser vi aftensmad sammen og har aftenen til gudstjeneste og samtale. Vandringerne vil være ad ruter, som er i så meget natur som muligt. Deltagerne overnatter hjemme og medbringer selv det, man skal bruge til dagen. Forudsætning for at deltage er, at man kan gå turen, som gås i vandretempo (ca. 20 km lørdag og søndag, fredag mindre). Deltagerantallet er begrænset. Mere udførlige oplysninger kan fås hos og tilmelding kan ske til sognepræst Kirsten Grønbech/ eller sognepræst Kirsten Winther/ Pris for deltagelse er 150 kr. til forplejning, som betales ved tilmelding. KEG 13

14 Kirken får et nyt varmeanlæg Kirkebladets redaktion har bedt menighedsrådets arkitekt John Krönlein om at fortælle lidt om arbejdet med et nyt varmeanlæg i kirken. Dette arbejde medførte, at kirken lukkede for alle aktiviteter den 3. september og genåbner den 2. december - 1. søndag i advent. Menighedsrådet har i de sidste mange år ønsket at minimere varmeforbruget i kirken; ikke kun af økonomiske årsager, men også fordi varmen har en skadelig effekt på en stor del af kirkens inventar. Der er i årens løb blevet monteret forsatsvinduer på de gamle blyindfattede vinduer. Siden 1999 har der været arbejdet med tanken om at renovere kirkens varmeanlæg. Inden der blev sat arbejder i gang i selve kirkerummet, blev følgende arbejder udført: Installation af nye gaskedler, og udskiftning af den gamle automatik, således at alt nu kan styres via EDB. Når der har været arbejdet med projektering af et nyt varmeanlæg, skyldes det således: 1) Ønsket om at minimere varmeudgiften. 2) Ønsket om at koncentrere varmen på de steder, hvor kirkegængerne opholder sig. 3) Ønsket om at minimere udtørringsskaderne på kirkens inventar, ved at kun at hæve temperaturen, når der er brug for den (f.eks. kirkelige handlinger og koncerter). 4) Ønsket om at fjerne de store gamle radiatorer, der stod langs væggene i begge sideskibe. Nu bliver anlægget opdelt, så der bliver lagt varme ind under alle bænkerækkerne, og derudover bliver der lagt varme ned i gulvet i begge sideskibe.varmen i sideskibene kommer til at ligge i de gamle rørgrave, og udføres som konvektorer. Der bliver lagt støbejernsriste over konvektorgravene. Disse er udført som kopi af de riste, der allerede var andre steder i kirkerummet.vi mener hermed at have udført en diskret renovering med respekt for kirkerummet og kirkens brugere. John Krönlein 14

15 Nyt fra menighedsrådetnyt fra menighedsrådet Det nye menighedsråd Ved valget til det nye menighedsråd, der tiltræder den 1. søndag i advent 2012, var der ved udløbet af fristen for aflevering af kandidatlister kun indkommet een liste, hvorfor nedenstående blev valgt uden afstemning (såkaldt fredsvalg): Niels Peter Christiansen Gl. Hellebækvej 27, Helsingør Birthe Zetterwall Sørensen Sophie Brahes Gade 10 st., Helsingør Per Knudsen Allegade 12 C, st. tv., Helsingør Peter Borring Sørensen Grønnehavevej 21, st. th., Helsingør Ilse Simonsen Parkevej 2, st., Snekkersten Birgit Anna Korus Andersen Lundegade 14A, 2. th., Helsingør ved Peter Christiansen Bent Hermann Allin Nielsen Elmebakken 23, Snekkersten Helle Øst Folehaven 10, 2.th., Helsingør Nye medlemmer af rådet er Per Knudsen, Peter Borring Sørensen og Birgit Anna Korus Andersen. Gunnar Jens Chr. Jürgensen, Kirsten Madsen og Jens Fage-Pedersen udtræder af rådet. Nyvalgte stedfortrædere er Holger Johs. Grandlund Hansen Sophie Brahes Gade 14, 1., Helsingør Kirsten Madsen Eremitvej 2 B, Højstrup, Helsingør Eugenie Reichle Hellebo Park 1-9-2, Helsingør Gunnar Jens Chr. Jürgensen Nordre Strandvej 37 B, Højstrup, Helsingør 15

16 SLÆGTEN BLUHME I HELSINGØR af John Zilmer Det næste præstebillede er af præsten Christopher Bluhme ( ). Christopher Bluhme blev født 1708 i Bohren i Angel i Slesvig, hvor hans fader var sognepræst. Inden jeg går over til at skrive om præsten C. Bluhme, vil jeg tillade mig at fortælle lidt om slægten Bluhme, som har mange relationer til Helsingør. Slægten stammer fra Brandenburg, men indvandrede i 1648 til Bohren i Angel. Den første var Christoffer Bluhme ( ). Hans søn Johannes Bartholomæus Bluhme ( ), blev hofpræst og kongelig konfessionarius, var meget pietistisk og udøvede en stærk indflydelse på Chr. VI og var medvirkende til at indføre konfirmationen i Danmark i Han var far til vores Christoffer Bluhme. Jeg bliver lige nødt til kort at nævne to andre af slægten Bluhme, som havde betydning for Helsingør. Christian Albrecht Bluhme ( ) var kæmner i Øresunds Toldkammer. Hans sønnesøn, der også hed Christian Albrecht Bluhme ( ) fik mange høje poster i den danske statsadministration. Han blev direktør for Øresunds Toldkammer i Som udenrigsminister fik han med stormagterne forhandlet tronfølgen efter Fr. VII til Chr. IX. Som finansminister afskaffede han Sundtolden i Han var to gange statsminister først i og senere måtte han (meget mod sin vilje) igen gribe tøjlerne i 1864 og rydde efter den håbløse Monrad og de nationalliberale efter den ulykkelige krig i 1864, hvor han fik sluttet fred med Preussen og Østrig Vores Bluhme studerede teologi ved universitetet i Jena og senere i København. Her blev han magister i Hans fader Johannes Bluhme blev som nævnt kongelig konfessionarius i 1733 og hofpræst hos den stærkt pietistiske Chr. VI. Denne indflydelsesrige stilling har sikkert betydet en del for sønnens karriere. Christopher Bluhme blev først sognepræst i Eskeris i Angel, og i 1738 blev han Arkediakon i Tønder. Han søgte et professorat i København og holdt nogle meget roste prøveforelæsninger på Hebræisk. Han blev dog vraget og måske som trøst to år senere kaldet til Sct. Mariæ Kirke. Pastor Bluhme indførte fra 1740 dansk gudstjeneste og bad i 1745 kongen om tilladelse til at holde altergang på dansk, fordi adskillige af kirkegængerne ikke forstod tysk, og fik kongens tilladelse til den nye altergang en gang om måneden efter tillysning (bekendtgørelse) for menigheden. De nye tidender blev ikke lige vel modtaget overalt, slet ikke af præsten ved den danske kirke hr. Orsleff, der så sine indtægter beskåret og klagede til biskop og konge bl. a. fordi han havde hustru og otte børn. Klagen nyttede dog lidet. Forurettet døde Orsleff måske derfor kort tid senere som 40-årig fra sin store børneflok. Pastor Bluhme blev i 1751 tysk hofpræst i København, men han fik slet ikke faderens indflydelse på den nye konge, Fr. V. Portrættet af ham synes at vise en mand præget af åndelig dybde og mandig handlekraft. Han var en kultiveret mand med tidens kundskab og den fromhed, der prægede pietismen. Han tog godt vare på den del af menigheden, der var mindre godt udrustet timeligt og åndeligt. 16