RUNDT OM JOHANNES En dreng i vanskeligheder

Transkript

1 RUNDT OM JOHANNES En dreng i vanskeligheder I maj 1914 møder politiet op på Hindegade skole ved Nyboder for at hente den 10-årige Johannes Rasmussen til afhøring. De mistænker ham for at have tændt ild til nogle kælderrum. Det kommer til at følge ham resten af barndommen. Det er ikke Johannes klasse, men en drengeklasse fra en skole på Nørrebro. Billedet er udateret. Udlånt af Ingrid Bonde Nielsen til Københavns Stadsarkiv. Johannes afhøres Johannes bliver taget med til Station 2 i St. Kongensgade, hvor han afhøres uden forældrenes vidende. Ifølge den digre politirapport indrømmer han "aldeles af egen Drift og uden mindste Vaklen", at han sammen med en kammerat har sat ild til noget brandbart materiale i tre kælderrum. En tilståelse han senere trækker tilbage med den begrundelse, at den var sket under trussel om fængsling, hvis ikke han indrømmede. Politiets tegning af et af de områder, hvor der havde været brand. Alle tre steder blev ilden slukket uden at gøre nævneværdig skade. Fra politirapporten optaget den Det ændrer dog ikke ved det faktum, at Johannes bliver indberettet til værgerådet, der var den tids børneværn.

2 Tilsynsværgens beretning Værgerådet tildeler Johannes en tilsynsværge. Det bliver læge Otto Lendrop. Efter et besøg i drengens hjem i Ny Adelgade beskriver han lejligheden som lys, venlig og godt møbleret. Ikke mindre vigtig i hans øjne er det, at den er ren og pæn. Begge forældre har arbejde, faderen som skomagersvend, moderen med rengøring. De gør ifølge Lendrop et positivt indtryk. Faderen skulle være "en god Mand i Hjemmet om end ret streng ved Børnene." I familien er der 6 børn, hvoraf de 4 er voksne. Om Johannes skriver Lendrop: Udsnit af læge Otto Lendrops rapport den , hvor han beskriver Johannes. Også fra skolen får Johannes et godt skudsmål. Inspektør Higgers skriver til værgerådet: Udsnit af inspektør Higgers brev den Johannes gik i 4. Klasse Lendrops konklusion er, at sagen bør vurderes på ny, før værgerådet træffer en endelig afgørelse om drengens fremtid og evt. anbringelse. Sagen afsluttes med, at Johannes får en advarsel. På internatet Historien om Johannes ender ikke her. Få måneder senere finder vi ham i Københavns Kommunes Internat. Her er han anbragt for at have pjækket fra skole.

3 Internatet var et opdragelseshjem beregnet for københavnske drenge, der som Johannes pjækkede fra skole og drev rundt i byens gader. I modsætning til andre af tidens opdragelsesanstalter var anbringelser her af kortere varighed. Plan over 1. salen på Internatet, hvor drengens sovesal, skolestue og spisesal befinder sig sammen med den vagthavende lærers værelse.med sine næsten 11 år er Johannes ikke en af de yngste på internatet. Der er drenge ned til 7 års alderen. Flertallet er dog mellem 11 og 13 år. Blandt de omkring 25 drenge, der er anbragt på internatet samtidig med Johannes, kommer yderligere to fra Hindegade skole. Faktisk var denne skole storleverandør af børn til internatet. Det tyder på, at området omkring Hindegade var et af den tids mere belastede. Det var internatets opgave at lære drengene disciplin, renlighed og arbejdsomhed. Deres videre skæbne afhang af om det lykkedes og af forholdene i hjemmet. Særlig forsømte og fordærvede drenge fra misligholdte hjem anbefalede forstanderen anbragt på opdragelsesanstalter som Flakkebjerg og Holsteinsminde. I skoleåret 1914/15 drejede det sig om 10% af drengene. De øvrige blev sendt hjem, nogle få for at starte i en læreplads, resten for at fortsætte skolegangen. Johannes hører til den sidste kategori. Efter 3 måneder bliver han sendt hjem med følgende bedømmelse: Notat i forholdsprotokol fra Internatet med vurdering af Johannes Men forstanderens håb bliver gjort til skamme. Gadens fristelser Et halvt års tid efter Johannes er kommet hjem fra internatet, kommer Lendrop på rutinebesøg i hjemmet. I hans rapport står, at Johannes har været lydig og tjenstvillig, så han igen har fået lov til at lege på gaden.

4 Ikke længe efter er Johannes atter på afveje. Denne gang har han deltaget i nogle småtyverier. Politiet har ikke været indblandet, men faderen har givet ham en ordentlig gang prygl. Siden da har han været under streng kontrol. Hver dag har han efter skoletid skullet melde sig på faderens værksted og følges med ham hjem om aftenen. Den bedømmelse af Johannes, som værgerådet på samme tid udbeder sig fra kommuneskolen, giver et ret ufordelagtigt indtryk af drengen: Udsnit af brev fra inspektør Higgers den Johannes var da rykket op i 5. Klasse. Det er unægtelig et andet billede af Johannes end det, der var kommet fra skoleinspektøren bare et års tid tidligere. Lendrops konklusion er, at Johannes bør fjernes fra den påvirkning, som gaden og områdets øvrige drenge udøver på ham. Skoleskift En mulighed for at få fjernet Johannes fra gadens mange fristelser er, at han skifter skole til kommunens dagarbejdsskole. Den første dagarbejdsskole åbnede på Christianshavn i Den var beregnet på drenge fra hjem, der af værgerådet blev karakteriseret som ordentlige, men hvor det kneb for forældrene at holde et tilstrækkeligt vågent øje med deres poder i dagligdagen. For sådanne drenge blev dagarbejdsskolen et alternativ til familiepleje på landet eller anbringelse på opdragelsesanstalt. Som navnet dagarbejdsskolen signalerer, var den en skole, hvor eleverne opholdt sig og blev beskæftigede hele dagen. Ifølge Lendrop er Johannes forældre ordentlige folk og hjemmet rent og pænt. Derfor bør Johannes ikke nødvendigvis fjernes fra hjemmet, men fra det omgivende miljø. Da drengens mor foreslår overflytning til dagarbejdsskolen som løsning på problemet, indstiller værgerådet ham til det. Den 27. september 1915 starter den 11-årige Johannes sin skolegang i dagarbejdsskolen ved Nørre Fælled. Skolen er netop startet og har 33 elever. Samtlige elever er indskrevet gennem værgerådet.

5 Middagssituation på dagarbejdsskolen. Billedet er udateret og tilhører ABA - Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Johannes og hans skolekammerater møder kl. 7 om morgenen og er dagen igennem - til kl beskæftiget med almindelige boglige skolefag, gymnastik, træsløjd og andet lettere manuelt arbejde. Tre måltider afbryder dagens aktiviteter. Hele tiden er han og hans kammerater under opsigt af skolens lærere. Atter i uføre Godt et års tid er der stille om Johannes. Men i maj 1916 finder vi ham i dagarbejdsskolens straffeprotokol. Han er noteret for at have fået en halv times eftersidning for dovenskab. Igen et års tid senere står der, at Johannes har fået 3 slag med spanskrøret pga. "groveste Uorden paa Hjemturen". Hvad denne uorden mere præcist gik ud på, er ikke angivet. Udsnit af dagarbejdsskolens straffeprotokol. Johannes og de to kammerater står nederst på siden. Også denne gang synes Johannes under påvirkning af en anden dreng. Tre måneder senere - i september er den gal igen. Den nu 13-årige Johannes bliver kaldt til forhør hos politiet. Han bliver sammen med to kammerater anklaget for at have begået indbrud hos en tobaksfabrikant, hvor de har stjålet penge og cigaretter. De bliver også anklaget for indbrud hos en damefrisør. Her blev byttet 3 flasker parfume. I kriminalretten tilstår Johannes at have deltaget i tyverierne.

6 Udsnit af udskriften fra Kjøbenhavns Kriminal- og Politirets 4de Kriminalkammers Protokol. Aar 1916, den 28. September, blev Sagen: Nr. 407/1916 Forhør over Johannes Rasmussen m.fl. angaaende Tyveri foretaget. Hovedmanden bag tyverierne er Max Egeberg. Nu er værgerådets tålmodighed ved at være opbrugt. Fjernelse fra hjemmet kommer på tale. Der indhentes en udtalelse fra internatets forstander, og tilsynsværgen aflægger besøg både i hjemmet og dagarbejdsskolen. Dagarbejdsskolens inspektør udtaler, at han meget nødig ser Johannes fjernet fra skolen. Han mener, at han ved et strengere opsyn vil kunne beskyttes mod den uheldige påvirkning fra gadens slette elementer. Hvad der er af helt afgørende betydning er, at forældrene og hjemmet bliver positivt vurderet. Ifølge en tidligere udtalelse fra forstanderen på internatet var det sjældent, at der blandt de anbragte drenges forældre var så interesserede, dygtige og flinke folk som dem. En tilsvarende vurdering giver inspektøren på dagarbejdsskolen. Tilsynsværgens konklusion er, at hvis drengebandens anfører, Max Egeberg, bliver fjernet fra byen, bør Johannes gives endnu en chance. Det blev ved skrækken Sådan bliver det. Johannes får endnu engang en advarsel, og det pålægges hjem og skole at holde et strengere opsyn med ham. I april 1918 afslutter Johannes sin skolegang i dagarbejdsskolen og kommer i lære hos en snedkermester. Han er 14 år gammel og konfirmeret. Den sidste melding vi har om Johannes er en notits i dagarbejdsskolens elevprotokol om, at han klarer sig godt i sin læreplads. Johannes er et af de mange københavnske børn, hvis barndom vi kan følge gennem arkivalierne i Stadsarkivet. Ved at inddrage mere arkivmateriale end der er gjort her, vil det være muligt at komme tættere på miljøet i hans barndomsgade og på hvordan livet formede sig for drengene på internatet og på dagarbejdsskolen. Det vil give et mere fuldstændigt billede af Johannes og hans barndom. Måske kan arkivalierne også give et fingerpeg om, hvordan det gik ham i hans voksenliv. Arkivalierne, der er blevet brugt i denne artikel, kan findes på Københavns Stadsarkiv.