Om at finde børn og unge i arkiver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om at finde børn og unge i arkiver"

Transkript

1 PÅ OPDAGELSE Om at finde børn og unge i arkiver Alle børn kommer i løbet af deres barndom til at stifte bekendtskab med en eller flere kommunale institutioner eller foranstaltninger. Men det er de børn, der ikke kan indordne sig under samfundets normer og regler eller som har svært ved at klare sig i det almindelige skolesystem, der afsætter de fleste spor i arkivalierne. Altså syge, handicappede, fattige, forsømte, misbrugte og småkriminelle børn. Sagen om Johannes en indledning I maj 1914 bliver den 10-årige Johannes afhentet af politiet på Hindegade Skole, der ligger i nærheden af Nyboder. Han bliver anklaget for tre mindre ildspåsættelser. Afhøringen af drengen bliver sammen med vidneforklaringer nedfældet i en længere rapport. Mange børn kom ligesom Johannes under værgerådets tilsyn efter at have stiftet bekendtskab med ordensmagten. Tegning af Knud Gamborg fra agitationspjecen for "Kristelig Forening for offentlig tiltalte og straffede Børns Redning" 1898 Politisagen ender med, at Johannes bliver indberettet for Værgerådet. Værgerådsinstitutionen blev oprettet efter vedtagelsen af børneloven i Dens opgave var at gribe ind over for "forbryderiske og forsømte børn". Ud over at føre tilsyn med børnene havde Værgerådet ret til at tvangsfjerne dem fra hjemmet og anbringe dem i familiepleje på landet, på børnehjem eller opdragelsesanstalter. Johannes får tildelt en tilsynsværge. Han foreslår en fornyet vurdering af sagen, inden værgerådet tager stilling til spørgsmålet om fjernelse fra hjemmet. Sagen ender med, at Johannes slipper med en advarsel.

2 Det varer dog ikke længe, før Johannes afsætter nye spor i arkiverne. Skulkeri fra skole og småkriminalitet fører ham først til Københavns Kommunes Internat på Vesterfælledvej, siden til Dagarbejdsskolen. Herfra slutter han sin skolegang som 14-årig. Dog ikke uden endnu engang at komme i politiets søgelys for indbrud og tyveri. Børn i arkiver Johannes historie er ikke enestående. Han er blot én ud af en lang række københavnske børn, der kan findes i de kommunale arkiver i Stadsarkivet. I det sene 1700-tal og det tidlige 1800-tal var de offentlige tiltag over for børn begrænsede og har i Stadsarkivets samlinger hovedsagelig afsat sig spor i fattigvæsenets og skolevæsenets arkiver. Fra sidste del af 1800-tallet og op gennem 1900-tallet er børn i stigende grad at finde i arkivalierne. Fattige børn, der boede i Lille Kjøbenhavn. Det lå i Amaliegade og blev beboet af husvilde fattige. Tegnet af P. Klæstrup: Det forsvundne Kjøbenhavn, 1873 Det er gennem Stadsarkivets samlinger muligt at belyse børnenes ofte barske opvækst i hovedstadens fattige kvarterer, kommunens regulerende, kontrollerende og sundhedsforebyggende praksis i forhold til børnene og myndighedernes syn på børn og forældre i og 1900-tallet. Børn under forsorg Det er vildfarne børn som Johannes vi kan følge i protokoller og sager fra Værgerådet eller Børneværnet, som det hed fra Trods hårdhændet kassering fra forvaltningens side er der bevaret tilstrækkelig meget til, at vi kan følge en lang række børns skæbner i perioden 1905 til 1970erne. Værgerådets og Børneværnets sager kan desuden bruges til at analysere datidens syn på børn, forældre og hjem. De kan være med til at afdække årsagerne til, at børn kom i myndighedernes søgelys og de kan belyse kommunens praksis i forhold til disse børn. Det er historien om Johannes et godt eksempel på. Værgerådssagerne kan i nogle tilfælde suppleres med arkivalier fra kommunens børneinstitutioner, f.eks. Internatet på Vesterfælledvej og Dagarbejdsskolen, som vist i sagen om Johannes.

3 Københavns Kommunes Internat på Vesterfælledvej. Tegningen er fra Københavns skolevæsens beretninger fra 1876 Arkiver fra børneinstitutioner som Internatet på Vesterfælledvej, Dagarbejdsskolen og Børnehjemmet Nærumgaard o.a. kan ligesom værgerådssagerne indeholde beskrivelser af børnene, deres baggrund, udviklingsgrad, årsager til anbringelsen og adfærd i øvrigt. Gennem dette materiale vil også samfundets holdninger til børn, forældre og hjem kunne afdækkes. Er det livet på de enkelte børneinstitutioner, vi vil undersøge, lader de fleste institutionsarkiver os ofte i stikken. Grunden er, at forhandlingsprotokoller, journalsager, hustugtsbøger, scrapbøger mv. sjældent eller kun i begrænset omfang er afleveret til Stadsarkivet. Her må man, som så mange andre gange, søge hjælp i andre arkiver, i avisartikler, debatter i den københavnske borgerrepræsentation, erindringer mv. Børn under fattigforsorg Spredt i fattigvæsenets arkiver fra 1799 og frem støder vi også på børn. Her kan vi bl.a. finde sager om børn, der blev fjernet fra deres hjem og anbragt hos plejefamilier eller i en af fattigvæsenets institutioner. En af Fattigvæsenets større institutioner var tvangsarbejdsanstalten Ladegården, der lå ikke langt fra hvor Forum ligger i dag. Hertil var der i perioden knyttet en skoleafdeling. Den efterlader sig dog intet selvstændigt arkiv. Men oplysninger om de her tvangsunderviste børn kan søges i Ladegårdens administrative arkiv og i de administrative sager i Fattigdirektionens og skoledirektionens arkiver. Drengene på Opfostringshuset sov i store sovesale og skulle rede deres senge efter ganske bestemte forskrifter. Sengeredningen var en af dagligdagens mange små opgaver, hvis formål var at lære dem orden og disciplin. Det kgl. Opfostringshus, der blev opført i 1753, hørte i perioden til Fattigvæsenets skoler. Det blev oprettet i 1753 for at drenge fra fattige, men ordentlige hjem kunne blive opdraget og oplært. Målet var, at de efter endt skolegang kunne komme i lære inden for handel, industri eller søfart. Opfostringshuset eksisterede frem til Den lange række af administrative sager og elevsager fra Opfostringshuset, gør det muligt at komme tæt på institutionen og dens elever

4 helt tilbage til de første år. Det gør arkivet til noget af en perle. Ligesom Fattigvæsenets øvrige arkiver venter det kun på at blive udforsket. Børn og skolegang Børn, der ikke i løbet af barndommen stiftede bekendtskab med politi, værgeråd eller blev fjernet fra hjemmet, er almindeligvis usynlige i arkiverne. De er nævnt i skolearkivernes kartoteker og karakterprotokoller, men det er stort set alt. Indirekte kan vi dog gennem skolevæsenets arkivalier, der går tilbage til 1816, komme tæt på de vilkår, der blev givet datidens skolebørn. F.eks. gennem skolernes lærermødeprotokoller, skoledirektionens journalsager og de årlige beretninger. De giver os indblik i holdninger og tiltag over tid i forhold til opdragelse og undervisning, orden og disciplin, sundhed og hygiejne, børns erhvervsarbejde mv. Drengegymnastik i skole på Nørrebro. Billedet er udateret. Udlånt af Ingrid Bonde Nielsen til Københavns Stadsarkiv. Et generelt problem for skolerne var, at bogligt svage og adfærdsvanskelige elever sad over år efter år. I 1845 førte det til oprettelse af Skolen for forsømte børn, der i 1859 ændrede navn til Ekstraskolen. Senere blev den erstattet af hjælpe- og værneklasser og i 1913 blev Værneskolen på Maria Kirkeplads oprettet. I arkivet fra Værneskolen findes der beskrivelser af de børn, der blev overflyttet hertil: af deres skolekundskaber og moralske adfærd, deres hjem, familieforhold, herunder arvelige sygdomme, udseende og fysiske udvikling i det hele taget, IQ osv. Ligesom Værneskolen hørte Internatet på Vesterfælledvej og Dagarbejdsskolen under det kommunale skolevæsen. Alle tre institutioner fungerede som skolevæsenets ventil i forhold til børn, der ikke kunne indordne sig under folkeskolens krav til kundskaber og disciplin. Skolemadsordning I slutningen af 1800-tallet blev der ikke mindst fra læger og skolefolks side peget på de dårlige levevilkår som mange af de københavnske børn voksede op under. Den stigende opmærksomhed på det problem resulterede i, at der fra både privat og offentlig side blev igangsat en række tiltag for at sikre børnenes sundhed. Et af dem stod Foreningen for Friskolebørnenes Bespisning for. Den blev stiftet i 1883 og eksisterede frem til 1950 erne. Foreningens formål var at skaffe midler, så fattige skolebørn kunne få varm middagsmad i vintermånederne. Af forhandlingsprotokollen fremgår, at børn blev bespist allerede den første vinter. Antallet voksede, så det 10 år senere var nået op på eller ca. en fjerdedel af børnene ved de københavnske friskoler, dvs. de af kommunens skoler, hvor skolegangen var gratis. Det fremgår også af foreningens lille arkiv, hvilken slags mad børnene fik at spise.

5 For mange af byens fattige børn udgjorde den varme mad, de fik på skolen, dagens eneste ordentlige måltid. Billedet er en affotografering af et ukendt maleri. Strandvejsskolens arkiv, Københavns Stadsarkiv. Foreningen til Friskolebørnenes Bespisning var en privat forening, men fik fra 1890 erne kommunal støtte. Den er derfor et tidligt eksempel på bruddet med det gamle princip om, at ansvaret for børnene og deres helbred var forældrenes og at det var privat velgørenhed, der måtte træde til, hvis ikke forældrene magtede opgaven. Børn og sundhed Skolemadsordningen var blot et af de tiltag, der fra slutningen af 1800-tallet blev sat i værk for at sikre de københavnske skolebørn en sundere opvækst. Også indretning af skolerne ud fra tidens hygiejniske principper - indførelse af brusebade, skolelæge- og tandlægeordninger og feriekoloniophold for skoleelever - skal ses i det perspektiv. Arkivalier på Stadsarkivet gør det muligt at belyse de argumentationer og overvejelser, der lå bag de forskellige sundhedsordninger og belyse kommunens rolle i forhold til disse tiltag. En særlig guldgrube af oplysninger udgør Skolesundhedstjenesten helbredskort over de københavnske skoleelever. De giver indblik i de enkelte elevers fysiske udvikling, f.eks. udviklingen inden for højde, vægt, syn og hørelse. I de tilfælde eleverne har haft fysiske eller psykiske problemer, rummer materialet også kontakt til speciallæger, skolepsykologiske rapporter mv. Helbredskortene er bevaret fra 1930 og frem til i dag. Det gør dem særlig egnet til at afdække, hvad der over tid blev lagt vægt på i forhold til børnenes sundhed og udvikling. Badning for skolebørn blev af sundhedsmæssige grunde indført sidst i 1800-tallet. Varme ugentligt brusebade skulle lære børn fra fattige hjem renlighed, mens deres fysik skulle styrkes gennem friluftsbadets kolde gys. Her får mindre drenge fra en københavnsk skole svømmeundervisning. Billedet tilhører Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

6 Det offentliges sundhedstiltag blev ikke kun rettet mod skoleelever. Sidst i 1930 erne blev der indført en sundhedsplejeordning for småbørn. Ligesom helbredskortene for skoleelever giver sundhedsplejejournalerne oplysninger om børnenes fysiske udvikling. Sundhedsjournalerne giver desuden i større udstrækning end helbredskortene oplysninger om forholdene i hjemmet, da det er her sundhedsplejerskens arbejde foregår. Børn på hospital Børnedødeligheden var stor i 1800-tallet. Dårlig ernæring, ringe boligforhold og manglende viden om hygiejne gav god grobund for en række sygdomme, som småbørnene ikke havde modstandskraft over for. Mangelsygdomme som engelsk syge eller rakitis, fordøjelsesproblemer og luftsvejssygdomme ramte i stor udstrækning disse børn. På den tid eksisterede der kun et egentligt børnehospital, nemlig Dr. Louises Børnehospital. På de øvrige københavnske hospitaler var børn indlagt på samme stuer som voksne. Det skete f.eks. for den 11-årige Peter Jensen, da han i 1869 blev indlagt med gonorré på Kommunehospitalets 4. afdeling for hud- og kønssygdomme. Først i løbet af 1900-tallet blev der oprettet flere børnehospitaler og indrettet børneafdelinger på hospitalerne. Det fremgår af patientjournaler, hvilke sygdomme børnene blev indlagt for. Desuden giver patientjournalerne giver indblik i, hvilken behandling der blev iværksat og hvilken effekt den havde. Børnearbejde Fattigdommen gjorde det nødvendigt, at børn tidligt hjalp til med forsørgelsen af familien. En opgørelse fra det københavnske skolevæsen i 1898 viser, at 26% af børnene i friskolerne og 10% af børnene i betalingsskolerne havde arbejde uden for skoletiden. Fra skolernes side blev der klaget over, at de mange timers arbejde vanskeliggjorde børnenes indlæring. Mælkedrenge i arbejde. Billedet er udateret, men må være fra begyndelsen af 1900-tallet. Det befinder sig i Stadsarkivets erindringssamling Det var derfor skolevæsenet, der i slutningen af 1890erne krævede faste regler for børns arbejde som bybude, mælkedrenge osv. Mens børns arbejde på fabrikker allerede i 1873 var blevet underkastet visse begrænsende regler, fandtes der ingen regler for børnearbejde uden for fabriksindustrien. Borgerrepræsentationens forhandlinger, sagsmaterialet fra skoledirektionen og Magistratens 1. afdeling kan bidrage til at tegne et billede af skolebørns arbejde og af de bestræbelser, der fra skolevæsenets og de kommunale politikeres side blev gjort for at skabe faste regler på dette område.

7 Fritid og leg For mange børn i de københavnske arbejderkvarterer fyldte skolegang og arbejde en så stor del af deres liv, at der ikke blev megen tid tilovers til leg. Men derfor hører fritiden og legen alligevel med til beskrivelsen af deres liv. Gaden var i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet det sted, hvor børnene fra de københavnske arbejderkvarterer legede. Det forsøgte myndighederne allerede tidligt i tallet at sætte en stopper for. Men forgæves. Først med den voksende urbanisering og øgede trafik i århundredets sidste del blev børnene gradvist berøvet deres traditionelle frirum: byens gader, lossepladser og vandløb, hvor de svømmede om sommeren og stod på skøjter om vinteren. Rendestene var et yndet sted at lege for byens børn. Tegning af Alfred Schmidt fra Illustreret Tidende 1890/91 I 1890 erne blev nye rammer for børns fritid og leg afstukket i form af legepladser og ordnede lege. Det skete bl.a. på initiativ af Legepladsforeningen, der blev oprettet i Legepladsforeningen var en af de private foreninger, der på den tid gjorde opmærksom på legens og boldspillets betydning for børnenes fysiske trivsel og moralske udvikling. Omtrent samtidig var idrætsforeninger og boldspilklubber begyndt at dukke op i København. Kun få arkiver fra disse klubber er som Legepladsforeningens lille arkiv afleveret til Stadsarkivet. Erindringer En særlig kilde til de københavnske børns opvækst i begyndelsen af 1900-tallet er de ca erindringer, der er afleveret til Stadsarkivet. Erindringerne blev skrevet og indsamlet efter at socialborgmesteren i 1969 opfordrede hovedstadens folkepensionister til at berette om livet i det gamle København. Heri lå der en indirekte opfordring til at beskrive barndomsoplevelserne. Erindringer om barndomshjemmet, den sociale nød, skolegang, leg og børnearbejde i årene omkring århundredeskiftet dominerer da også fortællernes beretninger. Pigeklasse fra Randersgade skole ca Gerda, der har indsendt erindringen til Stadsarkivet, ses som nr. tre fra venstre. Erindring nr. 1885/1969

8 Også i de pensionisterindringer, der blev indsamlet og afleveret til Københavns Stadsarkiv i 1995, kan der læses om barndomsoplevelser i København. Men hvor 1969-erindringerne er særligt nemme at arbejde med, da er registreret, så der kan søges på emneord, gælder det samme ikke for de senere indsamlede erindringer. I modsætning til de kommunale arkivalier er det i de selvoplevede beretninger børnene, der er aktører. Erindringerne udgør dermed et værdifuldt supplement til de kommunale kilder om livet i det gamle København.

RUNDT OM JOHANNES En dreng i vanskeligheder

RUNDT OM JOHANNES En dreng i vanskeligheder RUNDT OM JOHANNES En dreng i vanskeligheder I maj 1914 møder politiet op på Hindegade skole ved Nyboder for at hente den 10-årige Johannes Rasmussen til afhøring. De mistænker ham for at have tændt ild

Læs mere

Kilde- og billedoversigt

Kilde- og billedoversigt Kilde- og billedoversigt Kilde 1 33: 1. Afgørelser i Magistratens 3. afdeling angående de uterlige børn, dec. 1868. Fra 1840 bestod Københavns bystyre af Magistraten og Borgerrepræsentationen. Magistraten

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Faglig rejseberetning

Faglig rejseberetning Faglig rejseberetning Individuelt forløb, modul 13 afviklet i Cambodja Af Line Vennize Hansen, ERG512 lvha2@stud.ucl.dk Tidsperiode for opholdet: 16. august 26. september 2015 (6 uger) Praktiksted: National

Læs mere

Sindslidende børn deres indlæggelser på Jydske Asyl. Af Karen Spillemose Christiansen og Signe Sjelborg-Pedersen

Sindslidende børn deres indlæggelser på Jydske Asyl. Af Karen Spillemose Christiansen og Signe Sjelborg-Pedersen Sindslidende børn deres indlæggelser på Jydske Asyl Af Karen Spillemose Christiansen og Signe Sjelborg-Pedersen Sindslidende børn deres indlæggelser på Jydske Asyl Af Karen Spillemose Christiansen og

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Vi har været i praktik i 10 uger på statshospitalet Katatura hospital i Windhoek, Namibias

Læs mere

Hvorfor privatarkiver?

Hvorfor privatarkiver? Hvorfor privatarkiver? Birgitte Possing, dr.phil. Seniorforsker, professor og ansvarlig for private personarkiver Rigsarkivet, Danmark Hvad er et privatarkiv? Et arkiv, der består af unika, som ikke tilhører

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet. SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Årsberetning IMP Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu Ulloq unnuarlu angerlasimaffik namminersortoq Privat børnehjem. Årsberetning 2006

Årsberetning IMP Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu Ulloq unnuarlu angerlasimaffik namminersortoq Privat børnehjem. Årsberetning 2006 Årsberetning IMP Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu Ulloq unnuarlu angerlasimaffik namminersortoq Privat børnehjem Årsberetning 2006 for Det private børnehjem Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu (IMP) drives som

Læs mere

Indhold. Indledning 13. Godhavnsundersøgelsens baggrund og organisation 27

Indhold. Indledning 13. Godhavnsundersøgelsens baggrund og organisation 27 Indhold Indledning 13 Undersøgelsens formål 13 Undersøgelsens opbygning 14 Antal deltagere 14 Børnehjem omfattet af undersøgelsen 15 Arkiver omfattet af undersøgelsen 16 Spørgsmål 16 Interviewsituationen

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

For børn med epilepsi BØRNESKOLEN

For børn med epilepsi BØRNESKOLEN For børn med epilepsi BØRNESKOLEN Børneskolen ved Epilepsihospitalet Børneskolen underviser og observerer børn fra børnehaveklasse til 9. klasse, mens de er indlagt på Epilepsihospitalet. Børnene, som

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Det har igen - været et travlt år på skolen, denne gang ikke mindst pga. Byggeriet af børnehaven og faglokalerne. Men måske er det på sin plads

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos København og Frederiksberg kommuner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos København og Frederiksberg kommuner Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos København og Frederiksberg kommuner Indhold Kapitel 1 - Område Kapitel 2 - Bevaring- og kassation Kapitel 3 - Ikrafttrædelse m.v. Bilag Bilag 1

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

På skolebænken. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

På skolebænken. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Værd at vide om Center for Børn & Familier

Værd at vide om Center for Børn & Familier Støttepædagogkorpset Rådhusholmen 10 43 97 96 05 jaru@greve.dk Familierådgivningen Rådhusholmen 10 Hundige Distrikt 43 97 84 12 Midt og Syd Distrikt 43 97 91 07 boern@greve.dk Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

Børnehjem - Overgangen fra private til offentlige institutioner for børn

Børnehjem - Overgangen fra private til offentlige institutioner for børn Børnehjem - Overgangen fra private til offentlige institutioner for børn Projekt udarbejdet af gruppe 2: Alexander Riis, Camilla Poulsen, Carina Stubager, Katrine Nielsen, Rune Moesgaard, Tine Gadegaard

Læs mere

Rapport til gruppefaddere for. drengeprostituerede i Bangladesh. redbarnet.dk

Rapport til gruppefaddere for. drengeprostituerede i Bangladesh. redbarnet.dk Rapport til gruppefaddere for drengeprostituerede i Bangladesh redbarnet.dk Nyt fra projektet for drengeprostituerede i Bangladesh Vi ville ønske, vi kunne fortælle dig, at behovet for din støtte ikke

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Da Bedste var barn Da Bedste var barn Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Du vil få viden om,

Læs mere

Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016

Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 (Det talte ord gælder) Vi hører det hele tiden København er en fantastisk by, københavnerne er et lykkeligt folkefærd, det går godt i København.

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

ESRUM GENNEM GENERATIONER. Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN

ESRUM GENNEM GENERATIONER. Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN ESRUM GENNEM GENERATIONER Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN Forord Side 3 Forord - hefte 1 I forordet til de to Esbønderup-hefter 2006 skrev jeg, at det ikke var min hensigt at skrive flere

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Nyhedsbrev December 2015

Nyhedsbrev December 2015 Nyhedsbrev December 2015 Kære aflastnings- og plejefamilier Her, hvor vi nærmer os årets slutning vil vi gerne sige tak for jeres dygtige og engagerede indsats gennem året, som er forudsætningen for at

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

1. at Socialudvalget tager redegørelsen på anbringelsesudviklingen for perioden 1.1. 31.12.2000 til efterretning.

1. at Socialudvalget tager redegørelsen på anbringelsesudviklingen for perioden 1.1. 31.12.2000 til efterretning. Pkt.nr. 10 Status på anbringelsesudviklingen pr. 31.12.2000. 302938 Indstilling: 1. at Socialudvalget tager redegørelsen på anbringelsesudviklingen for perioden 1.1. 31.12.2000 til efterretning. Politisk

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,

Læs mere

Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika..

Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika.. Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika.. ..fordi vi må starte et sted.. I Afrika vokser mange børn op i hytter som disse - lavet af ko-lort eller diverse affald. Fattige mennesker har ingen pension,

Læs mere

BØRNEHAVEN Lauge Koch

BØRNEHAVEN Lauge Koch Velkommen i BØRNEHAVEN Lauge Koch Velkommen Kære forældre. Med denne velkomstpjece vil vi gerne byde jer velkommen til Børnehaven Lauge Koch. Formålet med denne pjece er, at give jer et indblik i børnehaven

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens sagsbehandling Sagsresumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at der ikke er grundlag for at rejse en tilsynssag eller at sende sagen

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier i primærkommunerne

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier i primærkommunerne Bekendtgørelse nr. 1000 af 28. september 2004 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier i primærkommunerne I medfør af 5, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Studieregler. Vi forudsætter derfor, at du arbejder med lyst og viser god vilje til at følge undervisningen.

Studieregler. Vi forudsætter derfor, at du arbejder med lyst og viser god vilje til at følge undervisningen. Da du er elev på et relativt stort HandelsGymnasium med ca. 450 elever, er det naturligt for os, at give dig nogle praktiske oplysninger i forbindelse med din uddannelse. Studieregler Du har - som alle

Læs mere

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

Den gyldne sten.indd 3

Den gyldne sten.indd 3 Ole Bering Den gyldne sten Lohses Forlag Den gyldne sten.indd 3 Ole Bering Den gyldne sten Lohses Forlag, 2005 Korskærvej 25, 7000 Fredericia Omslagstegning: Caroline O Neal Tilrettelægning: Thomas B.

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Arkivmæssige hensyn - generelt

Arkivmæssige hensyn - generelt Arkivmæssige hensyn Arkivloven: 8: Myndighederne skal drage omsorg for varetagelse af arkivmæssige hensyn, herunder at arkivalier opbevares på en betryggende måde. Stk. 2: Myndighederne skal drage omsorg

Læs mere

Arkivbestemmelser for Københavns Kommune, vedtaget af Borgerrepræsentationen 26. august 2004

Arkivbestemmelser for Københavns Kommune, vedtaget af Borgerrepræsentationen 26. august 2004 Arkivbestemmelser for Københavns Kommune, vedtaget af Borgerrepræsentationen 26. august 2004 1. Arkivbestemmelsernes gyldighedsområde 1.1. Bestemmelserne gælder for Københavns Kommunes valgte råd, udvalg

Læs mere

Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen

Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen Dagsorden Mange unge er udsatte, sårbare, giver op er i risiko for dropout

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND?

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Ansøgningsskema til generel godkendelse af nye plejefamilier og kommunale plejefamilier

Ansøgningsskema til generel godkendelse af nye plejefamilier og kommunale plejefamilier Ansøgningsskema til generel godkendelse af nye plejefamilier og kommunale plejefamilier Praktiske oplysninger Ansøgningsskemaet sendes til: Socialtilsyn Nord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Godkendelse

Læs mere

Beskriv også gerne dine bedsteforældre på mødrene og fædrene side, herunder erhverv og bopæl.

Beskriv også gerne dine bedsteforældre på mødrene og fædrene side, herunder erhverv og bopæl. Inspiration til beretningen Mit liv Skriv historien for fremtiden! N oget af det man husker bedst, er barndoms- og ungdomsårene, men glem ikke at fortælle om senere perioder i dit liv. Husk også på, at

Læs mere

Kender jeg Halfdan Rasmussen?

Kender jeg Halfdan Rasmussen? Før jeg læser bogen Kender jeg Halfdan Rasmussen? Se på billederne side 19, 21, 23 og 25. Her er billeder af 3 bøger og 1 CD. Nina Sahl Halfdan Rasmussen Gyldendal 1. Hvad hedder de 3 bøger og CD en? 1.

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Olsen Marts 2014 Status førtidspensionsreformen Marts

Læs mere

Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier

Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier Socialforvaltningen BUDGETNOTAT Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier Baggrund Socialudvalget besluttede d. 27. maj 2015 at tage en drøftelse af plejefamiliers ansættelsesforhold. Socialudvalget

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Amtets kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der gennem tiderne været brugt mange kemikalier i virksomheder

Læs mere

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv Ballerup Lærerforening April 2008 Indledning Ballerup Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse af rummeligheden

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Middelfart Letlæselig (side 1) Først i tyverne blev mor syg og indlagt på Odense Sygehus, og fik en behandling med stråler på underlivet, ved en forglemmelse fra sygeplejerskens

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage

Læs mere

Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed

Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed Bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed I medfør af 9, 10, stk. 1-3, 12, stk. 2, 13, stk. 2-3, 14, 20, 21, stk. 2, 41, stk.

Læs mere

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere

Læs mere

Studienummer: 12309. Ditterosenberghansen@gmail.com. Praktik fra til: dd.mm.år: 01.02.2013-31.07.2013. Institutionens kontakt e- mail og evt.

Studienummer: 12309. Ditterosenberghansen@gmail.com. Praktik fra til: dd.mm.år: 01.02.2013-31.07.2013. Institutionens kontakt e- mail og evt. Studerendes navn: Ditte Rosenberg Hansen Studienummer: 12309 E-mail.: Ditterosenberghansen@gmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. 2 praktikperiode Praktik fra til: dd.mm.år: 01.02.2013-31.07.2013 Institutionens

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Udsatte børn og unge. (Børns trivsel og sundhed) Den Sorte Diamant, 9 januar 2017 Birgitte Brøndum, Danmarks Statistik

Udsatte børn og unge. (Børns trivsel og sundhed) Den Sorte Diamant, 9 januar 2017 Birgitte Brøndum, Danmarks Statistik Udsatte børn og unge (Børns trivsel og sundhed) Den Sorte Diamant, 9 januar 2017 Birgitte Brøndum, Danmarks Statistik 97.000 underretninger i 2015 66.300 i 2014 (sidste 9 måneder af 2014) 25% En underretning

Læs mere

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgen er et tilbud til aktive misbrugere, der på grund af et mangeårigt misbrug har behov for pleje og omsorg og desuden har: et svækket

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen KANTAR Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Landet, hvor specialundervisningen

Landet, hvor specialundervisningen Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har

Læs mere

Økonomien er i bedring. Både på landsplan, i Business Region Aarhus og i Aarhus. Alt er godt må man forstå.

Økonomien er i bedring. Både på landsplan, i Business Region Aarhus og i Aarhus. Alt er godt må man forstå. - 1 - BUDGETTALE SF, 1. BEHANDLING B2018 [Indledning] Vi er på vej ud af krisen. Sådan lød det, da regeringen for nyligt fremlagde sit forslag til finansloven for 2018 og en minister lokkede sågar med

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere