Om at finde børn og unge i arkiver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om at finde børn og unge i arkiver"

Transkript

1 PÅ OPDAGELSE Om at finde børn og unge i arkiver Alle børn kommer i løbet af deres barndom til at stifte bekendtskab med en eller flere kommunale institutioner eller foranstaltninger. Men det er de børn, der ikke kan indordne sig under samfundets normer og regler eller som har svært ved at klare sig i det almindelige skolesystem, der afsætter de fleste spor i arkivalierne. Altså syge, handicappede, fattige, forsømte, misbrugte og småkriminelle børn. Sagen om Johannes en indledning I maj 1914 bliver den 10-årige Johannes afhentet af politiet på Hindegade Skole, der ligger i nærheden af Nyboder. Han bliver anklaget for tre mindre ildspåsættelser. Afhøringen af drengen bliver sammen med vidneforklaringer nedfældet i en længere rapport. Mange børn kom ligesom Johannes under værgerådets tilsyn efter at have stiftet bekendtskab med ordensmagten. Tegning af Knud Gamborg fra agitationspjecen for "Kristelig Forening for offentlig tiltalte og straffede Børns Redning" 1898 Politisagen ender med, at Johannes bliver indberettet for Værgerådet. Værgerådsinstitutionen blev oprettet efter vedtagelsen af børneloven i Dens opgave var at gribe ind over for "forbryderiske og forsømte børn". Ud over at føre tilsyn med børnene havde Værgerådet ret til at tvangsfjerne dem fra hjemmet og anbringe dem i familiepleje på landet, på børnehjem eller opdragelsesanstalter. Johannes får tildelt en tilsynsværge. Han foreslår en fornyet vurdering af sagen, inden værgerådet tager stilling til spørgsmålet om fjernelse fra hjemmet. Sagen ender med, at Johannes slipper med en advarsel.

2 Det varer dog ikke længe, før Johannes afsætter nye spor i arkiverne. Skulkeri fra skole og småkriminalitet fører ham først til Københavns Kommunes Internat på Vesterfælledvej, siden til Dagarbejdsskolen. Herfra slutter han sin skolegang som 14-årig. Dog ikke uden endnu engang at komme i politiets søgelys for indbrud og tyveri. Børn i arkiver Johannes historie er ikke enestående. Han er blot én ud af en lang række københavnske børn, der kan findes i de kommunale arkiver i Stadsarkivet. I det sene 1700-tal og det tidlige 1800-tal var de offentlige tiltag over for børn begrænsede og har i Stadsarkivets samlinger hovedsagelig afsat sig spor i fattigvæsenets og skolevæsenets arkiver. Fra sidste del af 1800-tallet og op gennem 1900-tallet er børn i stigende grad at finde i arkivalierne. Fattige børn, der boede i Lille Kjøbenhavn. Det lå i Amaliegade og blev beboet af husvilde fattige. Tegnet af P. Klæstrup: Det forsvundne Kjøbenhavn, 1873 Det er gennem Stadsarkivets samlinger muligt at belyse børnenes ofte barske opvækst i hovedstadens fattige kvarterer, kommunens regulerende, kontrollerende og sundhedsforebyggende praksis i forhold til børnene og myndighedernes syn på børn og forældre i og 1900-tallet. Børn under forsorg Det er vildfarne børn som Johannes vi kan følge i protokoller og sager fra Værgerådet eller Børneværnet, som det hed fra Trods hårdhændet kassering fra forvaltningens side er der bevaret tilstrækkelig meget til, at vi kan følge en lang række børns skæbner i perioden 1905 til 1970erne. Værgerådets og Børneværnets sager kan desuden bruges til at analysere datidens syn på børn, forældre og hjem. De kan være med til at afdække årsagerne til, at børn kom i myndighedernes søgelys og de kan belyse kommunens praksis i forhold til disse børn. Det er historien om Johannes et godt eksempel på. Værgerådssagerne kan i nogle tilfælde suppleres med arkivalier fra kommunens børneinstitutioner, f.eks. Internatet på Vesterfælledvej og Dagarbejdsskolen, som vist i sagen om Johannes.

3 Københavns Kommunes Internat på Vesterfælledvej. Tegningen er fra Københavns skolevæsens beretninger fra 1876 Arkiver fra børneinstitutioner som Internatet på Vesterfælledvej, Dagarbejdsskolen og Børnehjemmet Nærumgaard o.a. kan ligesom værgerådssagerne indeholde beskrivelser af børnene, deres baggrund, udviklingsgrad, årsager til anbringelsen og adfærd i øvrigt. Gennem dette materiale vil også samfundets holdninger til børn, forældre og hjem kunne afdækkes. Er det livet på de enkelte børneinstitutioner, vi vil undersøge, lader de fleste institutionsarkiver os ofte i stikken. Grunden er, at forhandlingsprotokoller, journalsager, hustugtsbøger, scrapbøger mv. sjældent eller kun i begrænset omfang er afleveret til Stadsarkivet. Her må man, som så mange andre gange, søge hjælp i andre arkiver, i avisartikler, debatter i den københavnske borgerrepræsentation, erindringer mv. Børn under fattigforsorg Spredt i fattigvæsenets arkiver fra 1799 og frem støder vi også på børn. Her kan vi bl.a. finde sager om børn, der blev fjernet fra deres hjem og anbragt hos plejefamilier eller i en af fattigvæsenets institutioner. En af Fattigvæsenets større institutioner var tvangsarbejdsanstalten Ladegården, der lå ikke langt fra hvor Forum ligger i dag. Hertil var der i perioden knyttet en skoleafdeling. Den efterlader sig dog intet selvstændigt arkiv. Men oplysninger om de her tvangsunderviste børn kan søges i Ladegårdens administrative arkiv og i de administrative sager i Fattigdirektionens og skoledirektionens arkiver. Drengene på Opfostringshuset sov i store sovesale og skulle rede deres senge efter ganske bestemte forskrifter. Sengeredningen var en af dagligdagens mange små opgaver, hvis formål var at lære dem orden og disciplin. Det kgl. Opfostringshus, der blev opført i 1753, hørte i perioden til Fattigvæsenets skoler. Det blev oprettet i 1753 for at drenge fra fattige, men ordentlige hjem kunne blive opdraget og oplært. Målet var, at de efter endt skolegang kunne komme i lære inden for handel, industri eller søfart. Opfostringshuset eksisterede frem til Den lange række af administrative sager og elevsager fra Opfostringshuset, gør det muligt at komme tæt på institutionen og dens elever

4 helt tilbage til de første år. Det gør arkivet til noget af en perle. Ligesom Fattigvæsenets øvrige arkiver venter det kun på at blive udforsket. Børn og skolegang Børn, der ikke i løbet af barndommen stiftede bekendtskab med politi, værgeråd eller blev fjernet fra hjemmet, er almindeligvis usynlige i arkiverne. De er nævnt i skolearkivernes kartoteker og karakterprotokoller, men det er stort set alt. Indirekte kan vi dog gennem skolevæsenets arkivalier, der går tilbage til 1816, komme tæt på de vilkår, der blev givet datidens skolebørn. F.eks. gennem skolernes lærermødeprotokoller, skoledirektionens journalsager og de årlige beretninger. De giver os indblik i holdninger og tiltag over tid i forhold til opdragelse og undervisning, orden og disciplin, sundhed og hygiejne, børns erhvervsarbejde mv. Drengegymnastik i skole på Nørrebro. Billedet er udateret. Udlånt af Ingrid Bonde Nielsen til Københavns Stadsarkiv. Et generelt problem for skolerne var, at bogligt svage og adfærdsvanskelige elever sad over år efter år. I 1845 førte det til oprettelse af Skolen for forsømte børn, der i 1859 ændrede navn til Ekstraskolen. Senere blev den erstattet af hjælpe- og værneklasser og i 1913 blev Værneskolen på Maria Kirkeplads oprettet. I arkivet fra Værneskolen findes der beskrivelser af de børn, der blev overflyttet hertil: af deres skolekundskaber og moralske adfærd, deres hjem, familieforhold, herunder arvelige sygdomme, udseende og fysiske udvikling i det hele taget, IQ osv. Ligesom Værneskolen hørte Internatet på Vesterfælledvej og Dagarbejdsskolen under det kommunale skolevæsen. Alle tre institutioner fungerede som skolevæsenets ventil i forhold til børn, der ikke kunne indordne sig under folkeskolens krav til kundskaber og disciplin. Skolemadsordning I slutningen af 1800-tallet blev der ikke mindst fra læger og skolefolks side peget på de dårlige levevilkår som mange af de københavnske børn voksede op under. Den stigende opmærksomhed på det problem resulterede i, at der fra både privat og offentlig side blev igangsat en række tiltag for at sikre børnenes sundhed. Et af dem stod Foreningen for Friskolebørnenes Bespisning for. Den blev stiftet i 1883 og eksisterede frem til 1950 erne. Foreningens formål var at skaffe midler, så fattige skolebørn kunne få varm middagsmad i vintermånederne. Af forhandlingsprotokollen fremgår, at børn blev bespist allerede den første vinter. Antallet voksede, så det 10 år senere var nået op på eller ca. en fjerdedel af børnene ved de københavnske friskoler, dvs. de af kommunens skoler, hvor skolegangen var gratis. Det fremgår også af foreningens lille arkiv, hvilken slags mad børnene fik at spise.

5 For mange af byens fattige børn udgjorde den varme mad, de fik på skolen, dagens eneste ordentlige måltid. Billedet er en affotografering af et ukendt maleri. Strandvejsskolens arkiv, Københavns Stadsarkiv. Foreningen til Friskolebørnenes Bespisning var en privat forening, men fik fra 1890 erne kommunal støtte. Den er derfor et tidligt eksempel på bruddet med det gamle princip om, at ansvaret for børnene og deres helbred var forældrenes og at det var privat velgørenhed, der måtte træde til, hvis ikke forældrene magtede opgaven. Børn og sundhed Skolemadsordningen var blot et af de tiltag, der fra slutningen af 1800-tallet blev sat i værk for at sikre de københavnske skolebørn en sundere opvækst. Også indretning af skolerne ud fra tidens hygiejniske principper - indførelse af brusebade, skolelæge- og tandlægeordninger og feriekoloniophold for skoleelever - skal ses i det perspektiv. Arkivalier på Stadsarkivet gør det muligt at belyse de argumentationer og overvejelser, der lå bag de forskellige sundhedsordninger og belyse kommunens rolle i forhold til disse tiltag. En særlig guldgrube af oplysninger udgør Skolesundhedstjenesten helbredskort over de københavnske skoleelever. De giver indblik i de enkelte elevers fysiske udvikling, f.eks. udviklingen inden for højde, vægt, syn og hørelse. I de tilfælde eleverne har haft fysiske eller psykiske problemer, rummer materialet også kontakt til speciallæger, skolepsykologiske rapporter mv. Helbredskortene er bevaret fra 1930 og frem til i dag. Det gør dem særlig egnet til at afdække, hvad der over tid blev lagt vægt på i forhold til børnenes sundhed og udvikling. Badning for skolebørn blev af sundhedsmæssige grunde indført sidst i 1800-tallet. Varme ugentligt brusebade skulle lære børn fra fattige hjem renlighed, mens deres fysik skulle styrkes gennem friluftsbadets kolde gys. Her får mindre drenge fra en københavnsk skole svømmeundervisning. Billedet tilhører Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

6 Det offentliges sundhedstiltag blev ikke kun rettet mod skoleelever. Sidst i 1930 erne blev der indført en sundhedsplejeordning for småbørn. Ligesom helbredskortene for skoleelever giver sundhedsplejejournalerne oplysninger om børnenes fysiske udvikling. Sundhedsjournalerne giver desuden i større udstrækning end helbredskortene oplysninger om forholdene i hjemmet, da det er her sundhedsplejerskens arbejde foregår. Børn på hospital Børnedødeligheden var stor i 1800-tallet. Dårlig ernæring, ringe boligforhold og manglende viden om hygiejne gav god grobund for en række sygdomme, som småbørnene ikke havde modstandskraft over for. Mangelsygdomme som engelsk syge eller rakitis, fordøjelsesproblemer og luftsvejssygdomme ramte i stor udstrækning disse børn. På den tid eksisterede der kun et egentligt børnehospital, nemlig Dr. Louises Børnehospital. På de øvrige københavnske hospitaler var børn indlagt på samme stuer som voksne. Det skete f.eks. for den 11-årige Peter Jensen, da han i 1869 blev indlagt med gonorré på Kommunehospitalets 4. afdeling for hud- og kønssygdomme. Først i løbet af 1900-tallet blev der oprettet flere børnehospitaler og indrettet børneafdelinger på hospitalerne. Det fremgår af patientjournaler, hvilke sygdomme børnene blev indlagt for. Desuden giver patientjournalerne giver indblik i, hvilken behandling der blev iværksat og hvilken effekt den havde. Børnearbejde Fattigdommen gjorde det nødvendigt, at børn tidligt hjalp til med forsørgelsen af familien. En opgørelse fra det københavnske skolevæsen i 1898 viser, at 26% af børnene i friskolerne og 10% af børnene i betalingsskolerne havde arbejde uden for skoletiden. Fra skolernes side blev der klaget over, at de mange timers arbejde vanskeliggjorde børnenes indlæring. Mælkedrenge i arbejde. Billedet er udateret, men må være fra begyndelsen af 1900-tallet. Det befinder sig i Stadsarkivets erindringssamling Det var derfor skolevæsenet, der i slutningen af 1890erne krævede faste regler for børns arbejde som bybude, mælkedrenge osv. Mens børns arbejde på fabrikker allerede i 1873 var blevet underkastet visse begrænsende regler, fandtes der ingen regler for børnearbejde uden for fabriksindustrien. Borgerrepræsentationens forhandlinger, sagsmaterialet fra skoledirektionen og Magistratens 1. afdeling kan bidrage til at tegne et billede af skolebørns arbejde og af de bestræbelser, der fra skolevæsenets og de kommunale politikeres side blev gjort for at skabe faste regler på dette område.

7 Fritid og leg For mange børn i de københavnske arbejderkvarterer fyldte skolegang og arbejde en så stor del af deres liv, at der ikke blev megen tid tilovers til leg. Men derfor hører fritiden og legen alligevel med til beskrivelsen af deres liv. Gaden var i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet det sted, hvor børnene fra de københavnske arbejderkvarterer legede. Det forsøgte myndighederne allerede tidligt i tallet at sætte en stopper for. Men forgæves. Først med den voksende urbanisering og øgede trafik i århundredets sidste del blev børnene gradvist berøvet deres traditionelle frirum: byens gader, lossepladser og vandløb, hvor de svømmede om sommeren og stod på skøjter om vinteren. Rendestene var et yndet sted at lege for byens børn. Tegning af Alfred Schmidt fra Illustreret Tidende 1890/91 I 1890 erne blev nye rammer for børns fritid og leg afstukket i form af legepladser og ordnede lege. Det skete bl.a. på initiativ af Legepladsforeningen, der blev oprettet i Legepladsforeningen var en af de private foreninger, der på den tid gjorde opmærksom på legens og boldspillets betydning for børnenes fysiske trivsel og moralske udvikling. Omtrent samtidig var idrætsforeninger og boldspilklubber begyndt at dukke op i København. Kun få arkiver fra disse klubber er som Legepladsforeningens lille arkiv afleveret til Stadsarkivet. Erindringer En særlig kilde til de københavnske børns opvækst i begyndelsen af 1900-tallet er de ca erindringer, der er afleveret til Stadsarkivet. Erindringerne blev skrevet og indsamlet efter at socialborgmesteren i 1969 opfordrede hovedstadens folkepensionister til at berette om livet i det gamle København. Heri lå der en indirekte opfordring til at beskrive barndomsoplevelserne. Erindringer om barndomshjemmet, den sociale nød, skolegang, leg og børnearbejde i årene omkring århundredeskiftet dominerer da også fortællernes beretninger. Pigeklasse fra Randersgade skole ca Gerda, der har indsendt erindringen til Stadsarkivet, ses som nr. tre fra venstre. Erindring nr. 1885/1969

8 Også i de pensionisterindringer, der blev indsamlet og afleveret til Københavns Stadsarkiv i 1995, kan der læses om barndomsoplevelser i København. Men hvor 1969-erindringerne er særligt nemme at arbejde med, da er registreret, så der kan søges på emneord, gælder det samme ikke for de senere indsamlede erindringer. I modsætning til de kommunale arkivalier er det i de selvoplevede beretninger børnene, der er aktører. Erindringerne udgør dermed et værdifuldt supplement til de kommunale kilder om livet i det gamle København.

RUNDT OM JOHANNES En dreng i vanskeligheder

RUNDT OM JOHANNES En dreng i vanskeligheder RUNDT OM JOHANNES En dreng i vanskeligheder I maj 1914 møder politiet op på Hindegade skole ved Nyboder for at hente den 10-årige Johannes Rasmussen til afhøring. De mistænker ham for at have tændt ild

Læs mere

Kilde- og billedoversigt

Kilde- og billedoversigt Kilde- og billedoversigt Kilde 1 33: 1. Afgørelser i Magistratens 3. afdeling angående de uterlige børn, dec. 1868. Fra 1840 bestod Københavns bystyre af Magistraten og Borgerrepræsentationen. Magistraten

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgen er et tilbud til aktive misbrugere, der på grund af et mangeårigt misbrug har behov for pleje og omsorg og desuden har: et svækket

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Tyske flygtninge indkvarteret på en skole i Gentofte.

Tyske flygtninge indkvarteret på en skole i Gentofte. Forholdene i flygtningelejrene: Danmark anbragte flygtningene i beslaglagte skoler, hoteller og haller landet over. Det vakte i foråret 1945 stor vrede i befolkningen. Også en lang række københavnske skoler

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Studieregler. Vi forudsætter derfor, at du arbejder med lyst og viser god vilje til at følge undervisningen.

Studieregler. Vi forudsætter derfor, at du arbejder med lyst og viser god vilje til at følge undervisningen. Da du er elev på et relativt stort HandelsGymnasium med ca. 450 elever, er det naturligt for os, at give dig nogle praktiske oplysninger i forbindelse med din uddannelse. Studieregler Du har - som alle

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022

Læs mere

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL Datoen i dag: / / dag måned år 1. Er du en dreng eller en pige? Dreng Pige 2. Hvornår blev du født? / / Alder dag måned år 3. Når du tænker på dine tænder eller din mund,

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Genveje til indsamling?

Genveje til indsamling? Genveje til indsamling? Spørgeskema vedr. arkivernes virksomhed - til brug for det fremtidige indsamlingsarbejde i arkiverne og i SLA Om spørgeskemaet (en vejledning) Dette spørgeskema har to formål. Det

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

Besvarelse af Spørgeskema

Besvarelse af Spørgeskema Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

TIDLIG INDSATS BETALER SIG! TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV OG LOUISE FINDSEN RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD Baggrund for

Læs mere

BØRNENE I LAOS OG CAMBODJA HAR BRUG FOR DIN HJÆLP

BØRNENE I LAOS OG CAMBODJA HAR BRUG FOR DIN HJÆLP BØRNENE I LAOS OG CAMBODJA HAR BRUG FOR DIN HJÆLP Et kærligt hjem til alle børn Foto: Lars Just DU OG DIN LOKALGRUPPE KAN GIVE UDSATTE BØRN I LAOS OG CAMBODJA ET BEDRE LIV Kongedømmet Cambodja er den mindre

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2)

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Udstedt: 12. februar 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt i en generel instruks,

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation i primærkommunernes arkivalier fra tiden før 1. april 1970

Bekendtgørelse om bevaring og kassation i primærkommunernes arkivalier fra tiden før 1. april 1970 Bekendtgørelse nr. 693 af 7. juli 2003 Bekendtgørelse om bevaring og kassation i primærkommunernes arkivalier fra tiden før 1. april 1970 I medfør af 5 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 26.

Læs mere

$%!!"!& & #( " +&,!" #$! "%,)%!% # $ %!)!" #, %& - "%%! & " #. - &!"!".! - #

$%!!!& & #(  +&,! #$! %,)%!% # $ %!)! #, %& - %%! &  #. - &!!.! - # ! " $!!"!&!"'""&& & ( "&""!)! *!"&& & &!" && ". " +& &&!&,!" $! "! ",)! $!)!", & - "! & ". - &!"!"!"& ".! -,/ 2 ! " 00. 0$ / 0+$ 00 012 $ 0 3 ' 3 +2 / 1, 4!" 4 /, 5 3( 6 /$ +0 5, + & ' ( +0!& +1 +' +5

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Lige muligheder for alle børn og unge

Lige muligheder for alle børn og unge Lige muligheder for alle børn og unge Titel: Udgiver: Sats og layout: Tryk og bogbind: Lige muligheder for alle børn og unge Regeringens strategi til at bekæmpe negativ social arv Socialministeriet Holmens

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø?

Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø? Kender du Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø? Kender du Farvergården? - hvor vi har særlig erfaring i at modtage børn og unge akut. Hvad og til hvem? Farvergården

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi

Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi 7. april. 2015 Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi MED udvalget har på sit møde den 7. april behandlet oplæg til ejendomsstrategi i høring og har følgende kommentarer. Vi finder, at det på mange måder

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

WASP. i overskrifter

WASP. i overskrifter WASP i overskrifter WASP Work And School Project Hvad er WASP? WASP er til unge fra 7.-9. årg., der af en eller anden årsag har mistet motivationen for den daglige skolegang eller har svært ved at se meningen

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år.

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Forældreforeningen ved Skt. Josefs Skole 22. september 2008

Referat fra ordinær generalforsamling i Forældreforeningen ved Skt. Josefs Skole 22. september 2008 Referat fra ordinær generalforsamling i Forældreforeningen ved Skt. Josefs Skole 22. september 2008 Vedlagt: Bilag 1: Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2007 Bilag 2: Regnskab for perioden 01.09.2007

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Vedr. Gratis buskort til skoleelever.

Vedr. Gratis buskort til skoleelever. 25-03- 2009 Vedr. Gratis buskort til skoleelever. TILSYNET Du har ved brev af 21. august 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland om Favrskov Kommunes praksis i forbindelse med udstedelse

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Skolen ved Skoven. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: april 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Skolen ved Skoven. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: april 2014 UMV Sådan! Dato:19.4.2012 Undervisningsmiljøvurdering for Skolen ved Skoven Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: april 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse. som er skabt eller tilvejebragt af Arbejdsskadestyrelsen

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse. som er skabt eller tilvejebragt af Arbejdsskadestyrelsen Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse for arkivalier som er skabt eller tilvejebragt af I medfør af 8, stk. 2, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 919 af 28. november 1997 om offentlige

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

Side 1. Hvad nu hvis...

Side 1. Hvad nu hvis... Side 1 Hvad nu hvis... Hvad Nu Hvis et refleksionsværktøj i hjemmeplejen Hvad Nu Hvis er et IT-værktøj, som indeholder en række cases fra praksis. Casene omhandler situationer som er karakteristiske for

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger DBA

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger DBA Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Sneglehuset i Haubro, 9600 Aars DBA Normeret

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst Årets Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni Læs om Årets karneval 3.klasse på koloni Legefidusen i hesteskoen 2.klasses overnatning i dus BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 140 Offentligt 21. august 2007 Til Folketingets Boligudvalg Sag 07/04849 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp 1. Baggrund I den senere tids debat har

Læs mere

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche Referat af møde i Udsatterådet Tidspunkt: 5. februar 2015 kl. 13:00 16:00 Sted: Blå Kors, Jægergårdsgade 2a, 8000 Aarhus C Deltagere: Kjeld Holm (formand), Aarhus Stift Michael Alber (næstformand), Kofoeds

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Shohei og Ryo fra min tennisklub og jeg Gennem en udvekslingsaftale mellem min egen uddannelsesinstitution, Det Informationsvidenskabelige Akademi, og Graduate

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere