Om at finde børn og unge i arkiver

Transkript

1 PÅ OPDAGELSE Om at finde børn og unge i arkiver Alle børn kommer i løbet af deres barndom til at stifte bekendtskab med en eller flere kommunale institutioner eller foranstaltninger. Men det er de børn, der ikke kan indordne sig under samfundets normer og regler eller som har svært ved at klare sig i det almindelige skolesystem, der afsætter de fleste spor i arkivalierne. Altså syge, handicappede, fattige, forsømte, misbrugte og småkriminelle børn. Sagen om Johannes en indledning I maj 1914 bliver den 10-årige Johannes afhentet af politiet på Hindegade Skole, der ligger i nærheden af Nyboder. Han bliver anklaget for tre mindre ildspåsættelser. Afhøringen af drengen bliver sammen med vidneforklaringer nedfældet i en længere rapport. Mange børn kom ligesom Johannes under værgerådets tilsyn efter at have stiftet bekendtskab med ordensmagten. Tegning af Knud Gamborg fra agitationspjecen for "Kristelig Forening for offentlig tiltalte og straffede Børns Redning" 1898 Politisagen ender med, at Johannes bliver indberettet for Værgerådet. Værgerådsinstitutionen blev oprettet efter vedtagelsen af børneloven i Dens opgave var at gribe ind over for "forbryderiske og forsømte børn". Ud over at føre tilsyn med børnene havde Værgerådet ret til at tvangsfjerne dem fra hjemmet og anbringe dem i familiepleje på landet, på børnehjem eller opdragelsesanstalter. Johannes får tildelt en tilsynsværge. Han foreslår en fornyet vurdering af sagen, inden værgerådet tager stilling til spørgsmålet om fjernelse fra hjemmet. Sagen ender med, at Johannes slipper med en advarsel.

2 Det varer dog ikke længe, før Johannes afsætter nye spor i arkiverne. Skulkeri fra skole og småkriminalitet fører ham først til Københavns Kommunes Internat på Vesterfælledvej, siden til Dagarbejdsskolen. Herfra slutter han sin skolegang som 14-årig. Dog ikke uden endnu engang at komme i politiets søgelys for indbrud og tyveri. Børn i arkiver Johannes historie er ikke enestående. Han er blot én ud af en lang række københavnske børn, der kan findes i de kommunale arkiver i Stadsarkivet. I det sene 1700-tal og det tidlige 1800-tal var de offentlige tiltag over for børn begrænsede og har i Stadsarkivets samlinger hovedsagelig afsat sig spor i fattigvæsenets og skolevæsenets arkiver. Fra sidste del af 1800-tallet og op gennem 1900-tallet er børn i stigende grad at finde i arkivalierne. Fattige børn, der boede i Lille Kjøbenhavn. Det lå i Amaliegade og blev beboet af husvilde fattige. Tegnet af P. Klæstrup: Det forsvundne Kjøbenhavn, 1873 Det er gennem Stadsarkivets samlinger muligt at belyse børnenes ofte barske opvækst i hovedstadens fattige kvarterer, kommunens regulerende, kontrollerende og sundhedsforebyggende praksis i forhold til børnene og myndighedernes syn på børn og forældre i og 1900-tallet. Børn under forsorg Det er vildfarne børn som Johannes vi kan følge i protokoller og sager fra Værgerådet eller Børneværnet, som det hed fra Trods hårdhændet kassering fra forvaltningens side er der bevaret tilstrækkelig meget til, at vi kan følge en lang række børns skæbner i perioden 1905 til 1970erne. Værgerådets og Børneværnets sager kan desuden bruges til at analysere datidens syn på børn, forældre og hjem. De kan være med til at afdække årsagerne til, at børn kom i myndighedernes søgelys og de kan belyse kommunens praksis i forhold til disse børn. Det er historien om Johannes et godt eksempel på. Værgerådssagerne kan i nogle tilfælde suppleres med arkivalier fra kommunens børneinstitutioner, f.eks. Internatet på Vesterfælledvej og Dagarbejdsskolen, som vist i sagen om Johannes.

3 Københavns Kommunes Internat på Vesterfælledvej. Tegningen er fra Københavns skolevæsens beretninger fra 1876 Arkiver fra børneinstitutioner som Internatet på Vesterfælledvej, Dagarbejdsskolen og Børnehjemmet Nærumgaard o.a. kan ligesom værgerådssagerne indeholde beskrivelser af børnene, deres baggrund, udviklingsgrad, årsager til anbringelsen og adfærd i øvrigt. Gennem dette materiale vil også samfundets holdninger til børn, forældre og hjem kunne afdækkes. Er det livet på de enkelte børneinstitutioner, vi vil undersøge, lader de fleste institutionsarkiver os ofte i stikken. Grunden er, at forhandlingsprotokoller, journalsager, hustugtsbøger, scrapbøger mv. sjældent eller kun i begrænset omfang er afleveret til Stadsarkivet. Her må man, som så mange andre gange, søge hjælp i andre arkiver, i avisartikler, debatter i den københavnske borgerrepræsentation, erindringer mv. Børn under fattigforsorg Spredt i fattigvæsenets arkiver fra 1799 og frem støder vi også på børn. Her kan vi bl.a. finde sager om børn, der blev fjernet fra deres hjem og anbragt hos plejefamilier eller i en af fattigvæsenets institutioner. En af Fattigvæsenets større institutioner var tvangsarbejdsanstalten Ladegården, der lå ikke langt fra hvor Forum ligger i dag. Hertil var der i perioden knyttet en skoleafdeling. Den efterlader sig dog intet selvstændigt arkiv. Men oplysninger om de her tvangsunderviste børn kan søges i Ladegårdens administrative arkiv og i de administrative sager i Fattigdirektionens og skoledirektionens arkiver. Drengene på Opfostringshuset sov i store sovesale og skulle rede deres senge efter ganske bestemte forskrifter. Sengeredningen var en af dagligdagens mange små opgaver, hvis formål var at lære dem orden og disciplin. Det kgl. Opfostringshus, der blev opført i 1753, hørte i perioden til Fattigvæsenets skoler. Det blev oprettet i 1753 for at drenge fra fattige, men ordentlige hjem kunne blive opdraget og oplært. Målet var, at de efter endt skolegang kunne komme i lære inden for handel, industri eller søfart. Opfostringshuset eksisterede frem til Den lange række af administrative sager og elevsager fra Opfostringshuset, gør det muligt at komme tæt på institutionen og dens elever

4 helt tilbage til de første år. Det gør arkivet til noget af en perle. Ligesom Fattigvæsenets øvrige arkiver venter det kun på at blive udforsket. Børn og skolegang Børn, der ikke i løbet af barndommen stiftede bekendtskab med politi, værgeråd eller blev fjernet fra hjemmet, er almindeligvis usynlige i arkiverne. De er nævnt i skolearkivernes kartoteker og karakterprotokoller, men det er stort set alt. Indirekte kan vi dog gennem skolevæsenets arkivalier, der går tilbage til 1816, komme tæt på de vilkår, der blev givet datidens skolebørn. F.eks. gennem skolernes lærermødeprotokoller, skoledirektionens journalsager og de årlige beretninger. De giver os indblik i holdninger og tiltag over tid i forhold til opdragelse og undervisning, orden og disciplin, sundhed og hygiejne, børns erhvervsarbejde mv. Drengegymnastik i skole på Nørrebro. Billedet er udateret. Udlånt af Ingrid Bonde Nielsen til Københavns Stadsarkiv. Et generelt problem for skolerne var, at bogligt svage og adfærdsvanskelige elever sad over år efter år. I 1845 førte det til oprettelse af Skolen for forsømte børn, der i 1859 ændrede navn til Ekstraskolen. Senere blev den erstattet af hjælpe- og værneklasser og i 1913 blev Værneskolen på Maria Kirkeplads oprettet. I arkivet fra Værneskolen findes der beskrivelser af de børn, der blev overflyttet hertil: af deres skolekundskaber og moralske adfærd, deres hjem, familieforhold, herunder arvelige sygdomme, udseende og fysiske udvikling i det hele taget, IQ osv. Ligesom Værneskolen hørte Internatet på Vesterfælledvej og Dagarbejdsskolen under det kommunale skolevæsen. Alle tre institutioner fungerede som skolevæsenets ventil i forhold til børn, der ikke kunne indordne sig under folkeskolens krav til kundskaber og disciplin. Skolemadsordning I slutningen af 1800-tallet blev der ikke mindst fra læger og skolefolks side peget på de dårlige levevilkår som mange af de københavnske børn voksede op under. Den stigende opmærksomhed på det problem resulterede i, at der fra både privat og offentlig side blev igangsat en række tiltag for at sikre børnenes sundhed. Et af dem stod Foreningen for Friskolebørnenes Bespisning for. Den blev stiftet i 1883 og eksisterede frem til 1950 erne. Foreningens formål var at skaffe midler, så fattige skolebørn kunne få varm middagsmad i vintermånederne. Af forhandlingsprotokollen fremgår, at børn blev bespist allerede den første vinter. Antallet voksede, så det 10 år senere var nået op på eller ca. en fjerdedel af børnene ved de københavnske friskoler, dvs. de af kommunens skoler, hvor skolegangen var gratis. Det fremgår også af foreningens lille arkiv, hvilken slags mad børnene fik at spise.

5 For mange af byens fattige børn udgjorde den varme mad, de fik på skolen, dagens eneste ordentlige måltid. Billedet er en affotografering af et ukendt maleri. Strandvejsskolens arkiv, Københavns Stadsarkiv. Foreningen til Friskolebørnenes Bespisning var en privat forening, men fik fra 1890 erne kommunal støtte. Den er derfor et tidligt eksempel på bruddet med det gamle princip om, at ansvaret for børnene og deres helbred var forældrenes og at det var privat velgørenhed, der måtte træde til, hvis ikke forældrene magtede opgaven. Børn og sundhed Skolemadsordningen var blot et af de tiltag, der fra slutningen af 1800-tallet blev sat i værk for at sikre de københavnske skolebørn en sundere opvækst. Også indretning af skolerne ud fra tidens hygiejniske principper - indførelse af brusebade, skolelæge- og tandlægeordninger og feriekoloniophold for skoleelever - skal ses i det perspektiv. Arkivalier på Stadsarkivet gør det muligt at belyse de argumentationer og overvejelser, der lå bag de forskellige sundhedsordninger og belyse kommunens rolle i forhold til disse tiltag. En særlig guldgrube af oplysninger udgør Skolesundhedstjenesten helbredskort over de københavnske skoleelever. De giver indblik i de enkelte elevers fysiske udvikling, f.eks. udviklingen inden for højde, vægt, syn og hørelse. I de tilfælde eleverne har haft fysiske eller psykiske problemer, rummer materialet også kontakt til speciallæger, skolepsykologiske rapporter mv. Helbredskortene er bevaret fra 1930 og frem til i dag. Det gør dem særlig egnet til at afdække, hvad der over tid blev lagt vægt på i forhold til børnenes sundhed og udvikling. Badning for skolebørn blev af sundhedsmæssige grunde indført sidst i 1800-tallet. Varme ugentligt brusebade skulle lære børn fra fattige hjem renlighed, mens deres fysik skulle styrkes gennem friluftsbadets kolde gys. Her får mindre drenge fra en københavnsk skole svømmeundervisning. Billedet tilhører Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

6 Det offentliges sundhedstiltag blev ikke kun rettet mod skoleelever. Sidst i 1930 erne blev der indført en sundhedsplejeordning for småbørn. Ligesom helbredskortene for skoleelever giver sundhedsplejejournalerne oplysninger om børnenes fysiske udvikling. Sundhedsjournalerne giver desuden i større udstrækning end helbredskortene oplysninger om forholdene i hjemmet, da det er her sundhedsplejerskens arbejde foregår. Børn på hospital Børnedødeligheden var stor i 1800-tallet. Dårlig ernæring, ringe boligforhold og manglende viden om hygiejne gav god grobund for en række sygdomme, som småbørnene ikke havde modstandskraft over for. Mangelsygdomme som engelsk syge eller rakitis, fordøjelsesproblemer og luftsvejssygdomme ramte i stor udstrækning disse børn. På den tid eksisterede der kun et egentligt børnehospital, nemlig Dr. Louises Børnehospital. På de øvrige københavnske hospitaler var børn indlagt på samme stuer som voksne. Det skete f.eks. for den 11-årige Peter Jensen, da han i 1869 blev indlagt med gonorré på Kommunehospitalets 4. afdeling for hud- og kønssygdomme. Først i løbet af 1900-tallet blev der oprettet flere børnehospitaler og indrettet børneafdelinger på hospitalerne. Det fremgår af patientjournaler, hvilke sygdomme børnene blev indlagt for. Desuden giver patientjournalerne giver indblik i, hvilken behandling der blev iværksat og hvilken effekt den havde. Børnearbejde Fattigdommen gjorde det nødvendigt, at børn tidligt hjalp til med forsørgelsen af familien. En opgørelse fra det københavnske skolevæsen i 1898 viser, at 26% af børnene i friskolerne og 10% af børnene i betalingsskolerne havde arbejde uden for skoletiden. Fra skolernes side blev der klaget over, at de mange timers arbejde vanskeliggjorde børnenes indlæring. Mælkedrenge i arbejde. Billedet er udateret, men må være fra begyndelsen af 1900-tallet. Det befinder sig i Stadsarkivets erindringssamling Det var derfor skolevæsenet, der i slutningen af 1890erne krævede faste regler for børns arbejde som bybude, mælkedrenge osv. Mens børns arbejde på fabrikker allerede i 1873 var blevet underkastet visse begrænsende regler, fandtes der ingen regler for børnearbejde uden for fabriksindustrien. Borgerrepræsentationens forhandlinger, sagsmaterialet fra skoledirektionen og Magistratens 1. afdeling kan bidrage til at tegne et billede af skolebørns arbejde og af de bestræbelser, der fra skolevæsenets og de kommunale politikeres side blev gjort for at skabe faste regler på dette område.

7 Fritid og leg For mange børn i de københavnske arbejderkvarterer fyldte skolegang og arbejde en så stor del af deres liv, at der ikke blev megen tid tilovers til leg. Men derfor hører fritiden og legen alligevel med til beskrivelsen af deres liv. Gaden var i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet det sted, hvor børnene fra de københavnske arbejderkvarterer legede. Det forsøgte myndighederne allerede tidligt i tallet at sætte en stopper for. Men forgæves. Først med den voksende urbanisering og øgede trafik i århundredets sidste del blev børnene gradvist berøvet deres traditionelle frirum: byens gader, lossepladser og vandløb, hvor de svømmede om sommeren og stod på skøjter om vinteren. Rendestene var et yndet sted at lege for byens børn. Tegning af Alfred Schmidt fra Illustreret Tidende 1890/91 I 1890 erne blev nye rammer for børns fritid og leg afstukket i form af legepladser og ordnede lege. Det skete bl.a. på initiativ af Legepladsforeningen, der blev oprettet i Legepladsforeningen var en af de private foreninger, der på den tid gjorde opmærksom på legens og boldspillets betydning for børnenes fysiske trivsel og moralske udvikling. Omtrent samtidig var idrætsforeninger og boldspilklubber begyndt at dukke op i København. Kun få arkiver fra disse klubber er som Legepladsforeningens lille arkiv afleveret til Stadsarkivet. Erindringer En særlig kilde til de københavnske børns opvækst i begyndelsen af 1900-tallet er de ca erindringer, der er afleveret til Stadsarkivet. Erindringerne blev skrevet og indsamlet efter at socialborgmesteren i 1969 opfordrede hovedstadens folkepensionister til at berette om livet i det gamle København. Heri lå der en indirekte opfordring til at beskrive barndomsoplevelserne. Erindringer om barndomshjemmet, den sociale nød, skolegang, leg og børnearbejde i årene omkring århundredeskiftet dominerer da også fortællernes beretninger. Pigeklasse fra Randersgade skole ca Gerda, der har indsendt erindringen til Stadsarkivet, ses som nr. tre fra venstre. Erindring nr. 1885/1969

8 Også i de pensionisterindringer, der blev indsamlet og afleveret til Københavns Stadsarkiv i 1995, kan der læses om barndomsoplevelser i København. Men hvor 1969-erindringerne er særligt nemme at arbejde med, da er registreret, så der kan søges på emneord, gælder det samme ikke for de senere indsamlede erindringer. I modsætning til de kommunale arkivalier er det i de selvoplevede beretninger børnene, der er aktører. Erindringerne udgør dermed et værdifuldt supplement til de kommunale kilder om livet i det gamle København.