Amour. Et undervisningsmateriale

Transkript

1 Amour Et undervisningsmateriale Fag: Religion, dansk og fransk Niveau: udskolingens klasse samt gymnasiale uddannelser Forfatter: Birgitte Maria Smidt Bag filmen Synopsis Det værdige menneske: Kampen for integritet Det menneskelige forfald Haneke: Filmen som dialog Exerçises en francais 1

2 Bag filmen Amour. Titlen alene får det til at gyse i den romantiske sjæl. Man forestiller sig en kærlighedshistorie mellem ham og hende, og det får man men fra et revolutionerende nyt perspektiv i la vie sentimentale. Denne fransksprogede film om en forholdsvis kort periode i et ældre ægtepars liv er intet mindre end et koncentrat af et studie i konsekvenserne af ældning og demens, skrevet og instrueret af den uforlignelige østrigske filmskaber Michael Haneke, der tidligere har givet os Kode ukendt (2000), Pianisten (2001), Skjult (2005) og Det hvide bånd (2009). I Amour udspilles et minimalistisk verdensdrama af ekstremt kompetente og erfarne Jean-Louis Trintignant (på 81), Emmanuelle Riva (85 år) og Isabelle Huppert. Det er ikke hvem som helst. Trintignant spillede den mandlige hovedrolle over for Brigitte Bardot i Roger Vadims epokegørende Et Dieu créa la femme (1956) og var stjernen i Truffauts sidste film Vivement dimanche! (1983), og Riva er kvinden fra Alain Resnais-klassikeren Hiroshima mon Amour (1959). Huppert spillede den udfordrende hovedrolle i La Pianiste. Denne Haneke-film har ikke trådt stille vande. Den blev vinderen af de Gyldne Palmer i Cannes 2012 og er blevet nomineret til centrale priser på flere andre store filmfestivaler, bla. som Oscar ens Best Foreign Language Film og dette med god grund; den er alt det, der kunne forventes af Haneke, men også meget mere; Amour er et bevægende, frygtindgydende og kompromisløs drama med ekstraordinær intimitet og intelligens. Filmen stiller os spørgsmålet om, hvad der resterer af os mennesker og hvad ordet menneske i det hele taget betyder når vi nærmer os slutningen af livet og ikke længere er den, vi var. 2

3 Synopsis Haneke indleder filmen med en flashforwardsekvens, der kiler sig ind i sindet med sit bidende memento mori-motiv (latinsk vending for menneskets ihukommelse af sin dødelighed: husk, du skal dø). Filmen starter. Det narrative fokus er omkring det ældre ægtepar, Anne og Georges, der er pensionerede musiklærere med en voksen datter, der bor i udlandet med sin familie. Anne og Georges er kultiverede og velhavende; lejligheden på øverste etage i et af Paris gode kvarterer er behageligt møbleret; her læses aviser, her lyttes til klavermusik - de selv spiller. Man har indtryk af, at båndet mellem de to og mellem de to og livet er stærkt. Diskutér i grupper, hvilke narrative (det vil sige fortællermæssige) greb, Haneke bruger for at udtrykke stabilitet og kontinuitet i det gode forhold mellem de to ægtefolk. Hvad er med til at få os til at tro på, at det går godt? Hvilke af disse elementers soliditet brydes senere i filmen? Filmens første sekvens ligger inden filmens credits. Politiet bryder ind i en smuk lejlighed for i den ene side af dobbeltsengen at finde liget af en ældre kvinde. Omkring hendes hoved ser vi en krans af blomster, nærmest af ceremoniel karakter. Det angives ikke, hvad der er sket. Mændene i lejligheden bærer dragt og maske som beskyttelse for det, der tyder på en form for smitte. Herefter fylder ordet Amour skærmen, og nu følger et udvidet flashback over de foregående måneder med start et udsyn til et omfattende publikum til en pianokoncert. Vi ser ikke pianisten, men på fjerde række ses eller ikke ses (for det afhænger af øjet, der ser) det velklædte par, Anne og Georges. Dette er den eneste scene uden for parrets lejlighed i hele filmen. De vender hjem, men bliver her mødt af det, der er foregået under deres fravær; et indbrud som fører til uro og bekymringer, der dog ikke får noget efterspil. Døren bliver repareret, hverdagene genoptages. Men: Nogen eller noget er sket. En person er trængt ind i deres liv, noget koldt og usynligt som døden. Fra da af er der en ubarmhjertig og voldsom eksistentiel udvikling i parrets ellers sunde og velordnede liv. Diskutér i små grupper, om I lagde mærke til sekvensen med indbruddet. Hvad betød den i så fald for jer? Hvilke andre muligheder kunne Haneke have haft for at vise frem mod et kaos? 3

4 Kender du eksempler fra andre film, hvor en form for tegnangivelse fungerer som indledende varsling på en senere katastrofe? Husk, at det oftest er ganske små ting, der kan vise vejen. Da morgenmaden indtages i køkkenet den følgende morgen, giver Anne Georges hans kogte æg, men stivner så og husker få minutter senere intet. Det viser sig, at Anne har fået en hjerneblødning, der har forårsaget en lammelse i højre arm, hvilket gør det umuligt for hende at spille piano. Umiddelbart har Anne dog bevaret evnen til at tale, læse og i det hele taget kommunikere frit. Parrets eneste barn, der også er musiker, lever i udlandet med sin lille søn og sin i øvrigt ustabile engelske mand. Hun besøger sine forældre, men besøget sker på hendes præmisser, ligesom hendes intentioner om gode råd afspejler hendes egne behov. I den nye situation reagerer Anne og George ved at isolere sig fra datteren. Vi følger herefter den daglige trummerum i det normalt ganske kunstnerisk stimulerende hjem. En af Annes tidligere pianoelev, Alexandre, der nu har succes, besøger parret og spiller et musikstykke af Schubert, som Anne lærte ham som 12-årig. Kontakten er intim i dette fælles møde omkring den klassiske musik som kunstart. Men kort herefter forværres Annes tilstand; endnu en hjerneblødning forårsager en totallammelse af hele højre side af kroppen, hendes stemme og koncentrationsevne forsvinder, da Anne samtidig lider under en aggressiv demens, og Georges ansætter (et mere eller mindre kompetent) plejepersonale, da han indser, at han må give op. Med ét bliver hun genstand for en institutionaliseret hjemmepleje, der omfatter installationen af diverse hjælpeinstanser og -remedier i soveværelse og badeværelse ting, der ubønhørligt erstatter de kultursymboler, Anne hidtil har befundet sig midt i, og gør Anne til en vare, der skal behandles. Fra scene til scene følger vi nu, hvordan den skrækslagne og lidende Anne forkrøbles for øjnene af os og efter en tid begynder at ønske ikke at være til længere. George har tidligt lovet hende aldrig at lade hende indlægge, men sættes selv under psykisk og fysisk pres; i et forfærdeligt fortvivlet øjeblik slår han hende, da hun nægter at indtage føde, og sætter dermed deres mest dyrebare præmis på spil: begges værdighed. På Georges ansigt læser vi for hver dag hans bekymring og frygt: Den person, han elskede og elsker, er ved at forsvinde for øjnene af ham. Efterhånden som Annes liv ebber ud, sker det samme for hendes identitet - så hvad med deres kærlighed? Opløses den på lignende vis? Det er omdrejningspunktet for Amour. 4

5 Det værdige menneske: Kampen for integritet Georges løfte til Anne om aldrig at lade hende skilles fra deres hjem sætter ham i et dilemma i forhold til deres entreprenante men flyvske datter, der ser hospitalisering som eneste logiske konsekvens af sygdomsforløbet. I denne situation udvikler hjemmet sig til at blive et barrikaderet sted, hvor verden udenfor vitterlig er udenfor. Outsiderne alle andre; venner og familie er uvelkomne og næsten betydningsløse. Tænk over, hvilken kontakt parret (eller George) har til omverdenen. Hvordan kan denne kontakt karakteriseres, og hvordan ender den hver gang? Hvilket rum er det afgørende i den forbindelse? Hvilke rum færdes parret især i, og hvilken udvikling sker der her? George anskaffer Anne en kørestol. Hvordan forholder Anne sig til at begynde med til denne? Hvad siger det om hendes personlighed og deres forhold? Hvilken udvikling tager hendes forholden sig til netop kørestolen? 5

6 Har man set Hanekes film Pianisten, har man måske bemærket, hvordan musikken og pianoet blev sat i spil som noget faretruende, ja nærmest skadeligt, i hvert fald magtbetonet. Denne gang fylder musikken en anden og mindre bizar og konfronterende rolle, men optræder som et fænomen, der måske har en mere foruroligende tone over sig. Det ældre ægtepar har ingen religiøs overbevisning, og deres musik og opvakte kulturelle liv har været centrale som sekulære garanter af et godt og sikkert liv. Gud er som sådan ikke til stede; det gode kommer fra mennesket selv. Men det viser sig, at kulturen kan gå i opløsning, når kroppen gør det; evnen til at spille og nyde musik eroderer parallelt med de fysiske færdigheder. George og Anne bliver smidt ud af det liv, de kender. Beskriv sekvensen, hvor George betragter Anne, mens hun spiller klaver. Hvad ser du i hans blik, idet han betragter hende? Hvilken Anne ser han (og vi)? Hvilken George kommer der ud af det? Da Anne viser sig at være et moment af en lille dagsdrøm, ændres Georges blik karakter. Hvad gør han? Og hvad gør det ham til? Vi ser på et tidspunkt en række glimt af malerier af den danske maler Vilhelm Hammershøi. Hvorfor mener du, at disse er medtænkt i filmen, selvom de ikke nævnes som sådan? Hvad er mon maleriernes funktion? Prøv at tænke dem i forhold til det menneskelige sind og ikke blot som konkrete objekter for en kulturel interesse. Det menneskelige forfald Filmen rummer flere uhyggelige scener. Måske er en af de mest ubehagelige øjeblikke der, hvor Haneke som omtalt med en række små tegn viser, at noget er galt. Anne vågner midt om natten og stirrer ud i det mørke intet bagefter upåvirket. Næste morgen ved morgenmaden stivner hun som en statue; hendes smukke ansigt ligner med et en dødsmaske. Da hun er nærværende igen øjeblikket efter, kan hun ikke genkende Georges oplevelse af hende, og hans ophidselse skaber en distance mellem dem. Haneke skildrer her den langsomme vej til menneskets forfald. Amour skildrer den uskønne anatomi ved alderdommens debilitet og demens og fuldender billedet med inkontinens, tvangsfodring og forrådnelse. Filmen følger brutalt Anne gennem hendes tab af sin individualitet, og George, der sammen med hende mister sin selvkontrol. Som sådan kan man sige, at Amour er et studie i det at dø langsomt i vore dage. 6

7 Beskriv, hvordan Anne efterhånden bliver genstand for plejepersonalets mere eller mindre gode intentioner, men ikke særligt respektfulde behandling. Vurdér, om Haneke overdriver disse sekvenser eller om virkeligheden ser meget anderledes ud. George ender med at foretage det mest skæbnesvangre af alle valg. Hvordan opfatter du ham med denne handling? Er han en kryster, en sindssyg eller en helt? Haneke: Filmen som dialog Det er kendetegnende for samtlige af Hanekes film, at han ikke tror på lette løsninger. Der er ingen katarsis, ingen forløsning. Tingene ender ikke med at ligge rene og pæne ja, man kan sige, at det som regel ikke engang er klart, hvordan tingene ender; det er op til publikum at fortolke. Haneke, der ynder at lade slutningerne stå åbne, udrykker ofte en stærk afstandstagen til Hollywood-produktionerne, som han betragter som prostitution af filmkunsten, fordi der gives gode slutninger og hurtige svar, der ikke koster noget en fortolkning er ikke nødvendig her. Amerikanske film ser han således som en form for propaganda, manipulation og konsum, mens han ikke selv ønsker at gøre det let for sit publikum. Haneke betragter derfor selv verden på afstand uden at intervenere med forklaringer og rede trådene ud for os. Det gør også, at vi som publikum inddrages og kan sidde med forskellige meninger og følelser til dele af filmen. Et eksempel er filmens første sekvens: Vi betragter et publikum til en pianokoncert på le Théâtre des Champs Elysées uden at se pianisten, der betragtes og lyttes til. Haneke, der som instruktør forekommer nærmest usynlig, giver os her muligheden for at deltage, at blive en del af filmen, ved at vi netop reflekterer over situationen. Vi er ikke blot konsumenter og modtagere af en række billeder; filmen er ikke afgrænset til skærmen der finder en dialog sted om livets dybest set tragiske natur. Dette er en film om den uundgåelige død, om mennesker, der ønsker at blive ved med at leve, men må give op. Diskutér i grupper følgende to sekvenser mod slutningen: Den ene, hvor datteren går ind i lejligheden og sætter sig i stilhed, med ansigtet nærmest frossent. Den anden, hvor George og Anne forlader lejligheden sammen, Anne stærkere end George. Hvad sker der i de to sekvenser? Hvis man forudsætter, at datteren repræsenterer os, der ser filmen, hvilke 7

8 tanker inkarnerer hun så? Hvad føler I, at hun føler? Og i den anden sekvens hvordan kan situationen lade sig gøre? Hvad gør sekvenserne ved filmen? Hvilken rolle får kærligheden her, hvor de forlader deres hjem? Lav en liste over mindst fem komplekse sekvenser, hvor du kunne forestille dig, at andre instruktører (fra Hollywood) ville have kommet med forklaringer eller udredninger og i langt mindre grad skabt en konfrontation med seeren. Exerçises en francais Traduction de ce petit résumé Georges et Anne sont octogénaires, ce sont des gens cultivés, professeurs de musique à la retraite. Leur fille, également musicienne, vit à l étranger avec sa famille. Un jour, Anne est victime d une petite attaque cérébrale. Lorsqu elle sort de l hôpital et revient chez elle, elle est paralysée d un côté. L amour qui unit ce vieux couple va être mis à rude épreuve. A vous de continuer le résumé par vos propres mots Expliquez pourquoi le film a gagné les prix suivants au Prix du cinéma européen 2012 (European Film Awards), un concours correspondant à l Oscar américain: - Meilleur film européen de l'année - Meilleur réalisateur (Michael Haneke) - Meilleure actrice (Emmanuelle Riva) - Meilleur acteur (Jean-Louis Trintignant) 8