Nr. 8 SEPTEMBER årgang. Organist.org. Medlemsblad for Organistforeningen SANGEN SOM SAMMENHÆNGSSKABENDE KRAFT SIDE 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 8 SEPTEMBER 2015 14. årgang. Organist.org. Medlemsblad for Organistforeningen SANGEN SOM SAMMENHÆNGSSKABENDE KRAFT SIDE 12"

Transkript

1 Nr. 8 SEPTEMBER årgang Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen SANGEN SOM SAMMENHÆNGSSKABENDE KRAFT SIDE 12

2 PRÆLUDIUM KYRKOMUSIKENS KRAFT Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen Hvis man går ind på hjemmesiden bliver man under ovenstående overskrift budt velkommen af følgende tekst (min oversættelse): Velkommen til det 21. nordiske kirkemusiksymposium og til en farvestrålende manifestation af kirkemusikken! Programmet vil være fuld af koncerter, gudstjenester, seminarer, stimulerende samtaler og møder. Kirkemusikere, teologer, kulturmedarbejdere, menighedsrådsmedlemmer, korsangere og andre med særlig interesse for kirkemusik vil blive tilbudt ubegrænsede muligheder for re leksion, inspiration og udvikling. Kirkemusikken er nødvendig i vort samfund i dag, og kirkemusikkens enorme kraft retter sig såvel indad mod kirken som udad mod det omkringliggende samfund. Hjemmesiden indeholder i sin nuværende form kun en skitse af symposiet, men i løbet af de kommende efterårsmåneder vil alle ønskelige oplysninger dukke op. Det gælder alt fra koncertprogrammer til praktiske oplysninger om opholdet i Göteborg. I dagene i denne måned a holdes der i Göteborg et møde i Nordisk Kirkemusikråd, hvor Organistforeningen er repræsenteret ved undertegnede. Her vil de svenske arrangører tegne de sidste linjer til symposiet for kommentarer og godkendelse af de øvrige nordiske lande. Svenskerne har som sædvanlig formået at forene tradition og fornyelse. Blandt koncerterne er der f.eks. de traditionsbundne nationale koncerter, og blandt seminarerne har man fundet emner frem, som ikke tidligere har været på programmet. Organistforeningens medlemmer har ikke ligefrem været overrepræsenteret ved de tidligere symposier, men skal vi uden for Danmark, så bliver det jo ikke meget nærmere end Göteborg. Og penge burde der også være til deltagelse, da der jo som bekendt ikke bliver noget tredages årsmøde i 2016 i Organistforeningen. Så vi ses om et år i broderlandet Sverige, til NKS den september Organist.org 8/2015

3 FORENINGSNYT NYHEDER INDHOLD OG KOLOFON BAGGRUND SIDE 4 SIDE 6 SIDE 10 BESTYRELSEN Se, hvordan Organistforeningens bestyrelse har fordelt sine interne og eksterne poster. KØRSELSGODTGØRELSE Læs i dette nummer om, hvordan stifterne er blevet enige om at vejlede landets menighedsråd, når det gælder organistvikarers kørselsgodtgørelse. NY STILLING Hvad gør man, når man får tilbudt en fast organiststilling? Tillidsrepræsentant Susanne Mørk- Jensen deler ud af gode råd og erfaringer. REPORTAGE SIDE 12 ANMELDELSER STILLINGER SIDE 18 SIDE 32 Foto: Thomas Bredøl/Wikimedia Commons KIRKEMUSIKDAG I år havde Kirkemusikkens Dag i Haslev sangen som omdrejningspunkt. Reportagen fokuserer på to af oplæggene: Mads Billes om Sangens Hus og Anne-Mette Riis om demenssalmesang. ORGEL/MELODIER Vi anmeldeler to orgeludgivelser fra Butz Verlag med hhv. barokpastoraler og fransk romantik samt Poul Raabys Supplement 2 til Koralbog med nye salmemelodier. 4 ORGANISTER SØGES Vær og Serridslev Kirker ved Horsens Ørridslev og Vedslet Kirker, Østjylland Brønshøj Kirke ved København (billedet) Løgstør, Aggersborg, Kornum og Løgsted Kirker, Vesthimmerland Organist.org Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: stk. ISSN: REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf , DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på (normalt) senest den 5. klokken 13 måneden før. TRYK WERKs Grafiske Hus a s, Aarhus, FORSIDEN Fælles sang under Anne-Mette Riis' oplæg på Kirkemusikken Dag den 25. juni (reportage side 12-17). Foto: Carsten Engstrøm Organist.org 8 /2015 3

4 FRA BESTYRELSEN KONSTITUERING 2015 ORGANISTFORENINGENS BESTYRELSE Formand Anders Thorup AT Næstformand Henriette Hoppe HH Kasserer Nils Henrik Wyke NHW Tommy Schmidt Bülov TSB Jane Samuelsen JS Henrik Strøm HS Pia Jeanette Nielsen PJN INTERNE UDVALG Redaktionsudvalg HH, HS, JP, FGE Tillidsrepræsentantudvalg HH, TSB, SMJ, JP, IBH Arbejdsgruppe for årsmødeoplæg AT, NHW, JS, PJN EKSTERNE UDVALG Organistforeningens repræsentation i eksterne udvalg, styregrupper og råd: Folkekirkens Samarbejdsudvalg AT (HH) Folkekirkens Arbejdsmiljøråd JP (AT) Kirkeministeriets uddannelsesudvalg AT Brancheudvalget for Folkekirken HH (JP) Styregrupper for udvalg under brancheudvalget: - Folkekirkens efteruddannelse for kirkemusikere AT, JP - Kirkefunktionærers arbejde i faglige teams HH Kirkemusikalsk Kompetencecenter AT (HH) CO10 s Repræsentantskab AT, HH Nordisk Kirkemusikråd AT Nordisk Faglig Konference AT, JP Formandsmøderne AT KLF (Kirkemusikernes Landsforbund) AT, HH FAF-12 (Forsikringsagenturforeningen) AT DOKS's Gramex-udvalg HS Kontaktperson til Spil Dansk JS KIRKEMUSIKSKOLERNE Organistforeningens repræsentation i kirkemusikskolernes bestyrelser: Løgumkloster PJN Vestervig HH Sjælland AT JP = sekretariatsleder John Poulsen IBH = sekretariatsmedarbejder Inge Bech Hansen FGE = redaktør Filip Graugaard Esmarch SMJ = tillidsrepræsentant Susanne Mørk-Jensen (Initialer i parentes angiver suppleanter) Organistforeningens nye bestyrelse, som blev valgt på generalforsamlingen i maj. Fra venstre er det Nils Henrik Wyke, Henriette Hoppe, Anders Thorup, Pia Jeanette Nielsen, Henrik Strøm, Jane Samuelsen og Tommy Schmidt Bülov. Foto: John Poulsen 4 Organist.org 8/2015

5 FRA BESTYRELSEN OVERVEJER DU AT BLIVE TILLIDSREPRÆSENTANT? Som organist får du stensikkert brug for bistand fra en tillidsrepræsentant i hvert fald hvis du er ansat på overenskomst og ikke har lyst til at sakke bagud i løn. Sådan er det i folkekirken. Det er ingen selvfølge, at der er tillidsrepræsentanter. Hvis ordningen skal fungere, er der brug for, at en stor del af Organistforeningens medlemmer tager deres tørn med det faglige arbejde på et tidspunkt i løbet af arbejdslivet. Har du overvejet, hvornår det er din tur? Alternativet vil være, at alt det faglige arbejde udføres af lønnet arbejdskraft. Det vil i hvert fald få dit faglige kontingent til at stige. Måske vil det til gengæld få følelsen af sammenhold mellem fagfæller til at dale? Til november får du mulighed for at bakke op om tillidsrepræsentant-arbejdet, når der valg i de enkelte stifter. Og hvis det altså er din tur, kan du jo stille op. Men kontakt allerede nu din nærmeste tillidsrepræsentant og hør nærmere. En forstærkning af tillidsmandskorpset vil hjælpe i alle stifter, men lige nu er der et ganske særligt behov i Ribe Stift og i alle stifter øst for Lillebælt. Jeg er sådan en, der gerne vil have en finger med i spillet, gerne bag kulisserne. Derfor var jeg ikke særlig svær at overtale til at være med i tillidsmandsarbejdet. Det er herligt, når en kollega er glad for det, jeg har kunnet bidrage med, og dejligt, når menighedsråd og organist går tilfredse fra et møde, fordi begge parter har opnået et tilfredsstillende resultat. Forhandlinger og samarbejde foregår i de fleste tilfælde i en god atmosfære og med vilje til at finde ordentlige løsninger. Som TR vil jeg også meget gerne medvirke til, at der bliver oprettet erfa-grupper rundt omkring. Jeg synes, det er vigtigt, at vi som organister deler erfaringer og inspirerer hinanden på møder, der både handler om ansættelsesvilkår og det faglige indhold i vores arbejde. Inge Marie Andersen, tillidsrepræsentant i Viborg Stift Folkeligt, levende og smagfuldt" Per Nedergaard Hansen, organist, Nykøbing F. Organist.org 8 /2015 5

6 NYHEDER FULD AFTALEFRIHED FOR VIKARERS KØRSEL Ifølge en ny vejledning fra de ti stifter kan et menighedsråd give deres løse organistvikar kørepenge efter statens høje takst, og det kan ske uden kørsels bemyndigelse. Stifterne er dog uklare omkring de nøjagtige reglerne for kørsel mellem hjem og arbejde. Har en organistvikar mulighed for at forhandle sig frem til skattefri kørselsgodtgørelse efter den høje sats for kørsel mellem hjem og arbejdsplads? Dette tvivlsspørgsmål er nu kommet tættere på en a klaring. PO-bladet beskrev tilbage i maj 2013, hvordan stifternes vejledning har set temmelig forskellig ud på dette felt. Vi kunne dengang slutte artiklen med at fortælle, at stifterne ville tage sagen op i deres kirkefunktionærergruppe. Dette har nu resulteret i en fælles vejledning omkring kirkefunktionærers kørsel. Dokumentet Vejledning om kørsel løfter dog efter Organistforeningens opfattelse kun en del af røgsløret over, hvilke bestemmelser der faktisk gælder. ANBEFALER BEMYNDIGELSE I den nye vejledning hedder det under overskriften Særligt for ansatte uden for overenskomst og løse vikarer : Menighedsrådene aftaler individuelle lønog ansættelsesvilkår med kirkefunktionærer, som arbejder mindre end 8 timer om ugen. De er hverken omfattet af overenskomsterne eller tjenesterejseaftalen. Der er således fuld aftalefrihed mellem menighedsrådet og med- arbejderen/vikaren både for så vidt angår løndelen og øvrige ansættelsesmæssige vilkår, som f.eks. kørsel. I vejledningen peger stifterne på, at det er vigtigt, at aftalerne indgås før ansættelsen, og at det skal være aftalt, om kørslen er til lav eller høj takst. Hidtil har nogle af stifterne hævdet, at for at kunne udbetale efter den høje takst, skulle menighedsrådet udforme en skriftlig kørselsbemyndigelse til vikaren. Nu slår vejledningen fast, at dette ikke er lovpligtigt i forhold til en løs vikar. Uden at angive nogen begrundelse vil stifterne dog alligevel anbefale, at menighedsrådene udfører det ekstra papirarbejde. HELT SÆRLIGE TILFÆLDE Under alle omstændigheder vil det springende punkt i de leste tilfælde være, om vikarens mulighed for at få kørslen godtgjort kun gælder for kørsel mellem to tjenestesteder. Som stifternes vejledning gør opmærksom på, er det i ren skattemæssig forstand ganske vist ikke noget problem at udbetale skattefri godtgørelse for kørsel mellem hjem og arbejde, når blot man ikke overskrider en grænse på 60 dages skattefri kørsel for den samme arbejdsgiver inden for 12 måneder. Og det gør man naturligvis ikke med et løst vikariat. Alligevel vælger stifternes kirkefunktionærergruppe at skrive som følger: Transport mellem hjem og arbejde er arbejdsgiver uvedkommende. Det må medarbejderen/vikaren afregne med skattevæsnet 6 Organist.org 8/2015

7 den NYHEDER efter reglerne om skattemæssigt kørselsfradrag. Der kan dog være helt særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt for menighedsrådene at aftale kørsel fra hjem til arbejde også her skal det aftales om det er til lav eller høj takst. Her følger der ingen forklaring af, hvad helt særlige tilfælde vil sige. Om det eksempelvis kunne være, når et menighedsråd har svært ved at inde en kvali iceret vikar, som bor i nærheden, og derfor er nødt til at hyre en, som bor lidt længere væk selvom vedkommende forlanger kørepenge. FORLANG HØJ TAKST Organistforeningens sekretariatsleder, John Poulsen, mener, at stifternes jurister modsiger sig selv, når de først konstaterer, at der er fuld aftalefrihed, og derefter formulerer så kraftigt et forbehold, når det gælder kørsel mellem hjem og arbejde. Det bliver noget miskmask, når vejledningen ikke tydeligt skelner mellem, hvad der gælder rent juridisk, og hvad der udelukkende er stiftets anbefaling. Når en organist bliver engageret til at vikariere ved en kirkelig handling, er der ikke tale om noget, der bare ligner et ansættelsesforhold. Der er tale om en tjenesteydelse som svarer til, at organisten er engageret til at give en koncert, påpeger han. John Poulsen understreger, at der i forbindelse med et løst vikariat til enhver tid vil være fuld aftalefrihed. Og at man efter Organistforeningens opfattelse bør forlange dækning af transportudgifter til den høje takst, uanset stiftets vejledning. Han minder samtidig om Organistforeningens vejledende minimumssatser for selve vikararbejdet satser, som er udregnet på en helt nøgtern baggrund. Organist.org s kontakt i kirkefunktionærgruppen ønsker ikke at kommentere kritikken af vejledningen, bortset fra at stifterne anser spørgsmålene om kørsel som belyst i den udarbejdede vejledning. Filip Hemmelig vejledning? Kørsel Organistforeningen modtog stifternes fælles vejledning om kørsel i maj 2015, men i skrivende stund er den endnu ikke offentliggjort på nogen af stifternes s hjemmesider. På Den Digitale Arbejdsplads står der under emnet Vikaransættelse blot: Siden er under udarbejdelse kontakt dit lokale stift for generel rådgivning om vikaransættelse. Dokumentet med vejledningen fra stifterne kan hentes på organist.org under Ansat som organist > Vikar (nederst på siden). På samme side findes Organistforeningens anbefalede minimumssatser for vikararbejde, og der er henvist til, hvordan de er regnet ud. Hvem har krav på kørselsgodtgørelse? Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, samt kirke- og kirkegårdsfunktionærer ansat i henhold til CO10 eller OAO fællesoverenskomst er omfattet af reglerne om kørselsgodtgørelse. - Under CO10 hører kordegne, sognemedhjælpere og kirkemusikere. - Under OAO hører kirketjenere, gravere, gartneriarbejdere og gravermedhjælpere. - For organister henvises der i Organistoverenskomstens 34 til, at tjenesterejseaftalen finder anvendelse, se nedenfor. Efter hvilke regler? Reglerne om kørselsgodtgørelse findes i Tjenesterejseaftalen. Hvornår: Hvis arbejdet skal udføres på et andet sted end det faste tjenestested, foreligger der en tjenesterejse, og reglerne i tjenesterejseaftalen skal anvendes. Tjenesterejseaftalens formål er at dække de merudgifter, der er forbundet med en tjenesterejse. Ved merudgifter forstås alene de ekstraudgifter, som den ansatte påføres på en tjenesterejse. En tjenesterejse er en rejse, som er et nødvendigt led i tjenesten, og som af tjenestestedet godkendes som en tjenesterejse. Transporttiden på en tjenesterejse, også kaldet "rejsetiden", medregnes i arbejdstiden i henhold til de til enhver tid gældende regler om arbejdstid. For medarbejdere, som er ansat med en forpligtelse til at gøre tjeneste hos en anden ansættelsesmyndighed (geografisk fleksibilitet) vil transporten mellem tjenestestederne (kirkerne) i løbet af en arbejdsdag være at betragte som en tjenesterejse. Transport fra hjemmet og til (første) tjenestested og fra (sidste) tjenestested til hjemmet er ikke tjenesterejser. Hvordan: Udgangspunktet er, at offentlige transportmidler skal benyttes på tjenesterejser, frem for private transportmidler, specielt privat bil. Dette skyldes en forhåndsformodning om, at offentlige transportmidler er det billigste transportmiddel. Det kræver altid tjenestestedets forudgående godkendelse at benytte privat transportmiddel på tjenesterejse. Godtgørelsen gives pr. kørt kilometer og kaldes i daglig tale "kilometergodtgørelse", hvis der er tale om bil eller motorcykel, og "cykelgodtgørelse", hvis det drejer sig om cykel eller knallert, herunder EU-knallert 45. Hovedreglen er, at tjenesterejsens længde og varighed beregnes med tjenestestedet som udgangspunkt, både hvad angår start og afslutning. Satserne Udgifter i forbindelse med brug af privat bil eller privat motorcykel på tjenesterejser kan godtgø- VEJLEDNING 1 Kirkefunktionærgruppen Version 1, Organist.org 8 /2015 7

8 STÆVNE 2015 AT ARBEJDE MED GUDSTJENESTELIV På Organistforeningens stævne i Roskilde i maj holdt Søren Andresen og Tine Illum et foredrag om at skabe en levende gudstjeneste. Her er en opsamling af guldkorn derfra. En gudstjeneste er så levende et sted og har så mange facetter, at man ikke kan sætte den på formel. Men vi forsøger at arbejde os ned til kernen af, hvad det drejer sig om. Vores indgangsvinkel er, at hvis menigheden er foden, er gudstjenesten skoen. Det er skoen, der skal passe til foden ikke foden der skal hugges i. (Søren). Et frugttræ kan man ikke bare forme, som man vil have det. Man må lade det gro frit og så vente og se, hvor der for alvor er liv måske en gren, som bærer så meget, at man er nødt til at støtte den. Sådan tænker vi også om gudstjenesten. Men for os præster og organister er der en fare i, at vi kommer til at tro, at der er nogle systemer, som er bedre end liv. (Tine) Vi har brug for at have en genkendelig gudstjeneste. Men det er altså ikke det samme som, at vi altid gør det samme. I sit forord til 'Deutsche Messe' giver Luther gudstjenesten og gudstjenesteordningen over i menighedens egne hænder og forklarer, at den er deres Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Søren Andresen og Tine Illum er henholdsvis organist og sognepræst i Sdr. Bjert ved Kolding og desuden deltidsansat af Haderslev Stift til at arbejde med gudstjenesteudvikling i Værkstedet GudstjenesteLIV. Deres arbejde i den sammenhæng kan følges på facebook.com/gudstjenesteliv I deres eget sogn har de etableret to særlige fora: I det åbne gudstjenesteværksted har præst og organist aftalt at mødes tirsdag eftermiddag for at forberede den kommende søndags gudstjeneste, men de inviterer også menigheden til at snakke med og bl.a. være testpersoner for mulige nye salmer. Her svinger fremmødet fra 3 til 15. Derudover har de et egentligt gudstjenesteudvalg med 12 deltagere, som mødes seks aftner om året. Dette udvalg går i dybden og kan bl.a. komme med indstillinger til menighedsrådet omkring ændringer i liturgien. 8 Organist.org 8/2015

9 STÆVNE 2015 ansvar og deres glæde. Og den tidligere rektor for TPC, tyskeren Eberhard Harbsmeier, har sagt, at 'i Den danske Folkekirke har man altid være mere bange for kaos end for kedsommelighed'. Men der er jo forskel på genkendelighed og kedsommelighed. (Tine) At arbejde med gudstjenesteliv handler først og fremmest om at tale med hinanden om gudstjenesten. Og det er meget spændende at gøre. Jeg er ikke gået hjem fra et eneste møde i vores gudstjenesteudvalg eller vores åbne gudstjenesteværksted, hvor jeg ikke har følt mig meget beriget. Men alt det, vi arbejder med omkring gudstjenesten, bliver nødt til at ske langsomt, hvis det skal have en blivende værdi. Vi får indbygget en langsommelighed i vores gudstjenestudvikling, som gør, at mennesker kan være i det. (Tine) VÆRDIER, RELATIONER OG DOGMER Når vi taler om gudstjenesten, skal vi ikke begynde med at tale om formen, for så kan vi frygtelig hurtigt blive uenige. Så kan det for eksempel komme til at handle om, hvorvidt man bedst kan lide rytmisk eller klassisk, eller om man skal synge trosbekendelsen. Vi begynder i stedet med at tale om indholdet og værdierne i gudstjenesten så springer samtalen om formen ud af det. (Søren). I gudstjenesten er menneskets tre grundrelationer på spil: til gud, til hinanden og til os selv. Det er relationer, som smitter af på hinanden. Vores målestok for alt, hvad der sker i gudstjenesten, er derfor: Hvordan kommer de tre grundrelationer i spil? (Søren) Et af vores dogmer er, at ingen skal forberede en gudstjeneste alene. Det er altså forbudt, at Tine bare sidder og skriver sin prædiken, og så sender hun nogle salmenumre pr. , og så kan jeg ellers spekulere over, hvad hun har tænkt. (Søren) MUSIKTEOLOGEN Nogen har sagt, at musikken er ordets tjener. Det vil jeg gå med til for så vidt at Ordet, det er Kristus. Men hvis ordet er det skrevne ord, så er musikken noget mere. Det forhold, der skal være mellem ordet og musikken, er et kærlighedsforhold, hvor de befordrer hinanden. Grundtvig har sagt: 'Det, der i kirkesangen opbygger os og rører os, er langt mindre salmen i sig selv betragtet end menighedens inderlige deltagelse i den.' Det synes jeg, er fedt at tænke på. Det handler jo om, at kirkens kerne er det, som sker i menigheden, når den synger med. Hvad kan vi så gøre for, at det sker? Vi kan og skal aldrig kontrollere, om nogen synger helt inderligt, men vi kan i hvert fald gøre en masse ting, som forhindrer, at det sker. Hvis man ikke kender en salme, er det rigtig svært at synge hengivent med på den. Eller hvis salmen bliver sunget alt for højt eller for hurtigt. Eller hvis den ikke passer ind. Når vi nu ser Grundtvig sige det her, så ser vi også, hvilken vigtig rolle, kirkemusikeren har i gudstjenesten. Og hvis jeg skal kunne påtage mig den rolle, er det utrolig vigtigt, at jeg har en præst, som kan støtte mig i det. Efter at jeg har samarbejdet med Tine i nogle år, er jeg faktisk begyndt at tænke på mig selv som musikteolog: jeg er uddannet teologisk af musikken. (Søren) I løbet af foredraget kom Søren Andresen med en længere række involverende eksempler på, hvordan de indøver salmer og musikliturgi med menigheden. Det fortæller vi om i næste nummer, men denne artikel kan allerede nu læses på organist.org under Organistfaget > Gudstjenesten, vel at mærke i en version med links til en række noder (kræver medlemslogin brug din mail-adresse og dit medlemsnummer). Organist.org 8 /2015 9

10 BAGGRUND HURRA, JEG HAR FÅET EN STILLING HVAD NU? Organistoverenskomsten fra 2009 gjorde processen omkring ansættelse langt mere spænden de og udfordrende. Ud over selve stillingsbeskrivelsen handler det især om løn og arbejdstid. Af Inger Marie Riis Er du den heldige organist, der får tilbudt en ledig stilling, er der tillidsmænd, som står klar til at hjælpe dig med forhandlingen ved ansættelsen. Ring, så snart du bliver tilbudt stillingen, til din tillidsmand. Han/hun vil gerne hjælpe dig med lønforhandling, ansættelsesbevis, kvali ikationstillæg, rammetid med mere. UDNYT CHANCEN Hvad kan jeg da forvente at få i løn? Der er to løntrin. Første løntrin er for organister med under to års erfaring, og andet løntrin er for alle organister, der har mere end to års relevant erfaring. Desuden skal du have et rådighedstillæg, hvis størrelse a hænger af, hvor mange kirker du ansættes ved. Hvis du bliver ansat til også at gøre tjeneste ved andre kirker end sognets/sognenes egen/egne, altså med geogra isk leksibilitet, skal lerkirke-tillægget tage højde for dette. De aktuelle beløb kan ses på organist.org/ OBS. Ingen af dem er særlig prangende så hvorfor ikke tage imod ekstra løn hver måned i kvali ikations- og/eller funktionstillæg? Kvali ikationstillæg gives for dine faglige og personlige kvali ikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen men også af hensyn til balancen i forhold til a lønningen af tilsvarende arbejde på det øv- rige offentlige arbejdsmarked og af hensyn til rekruttering og fastholdelse. Af mulige kvali- ikationer kan f.eks. nævnes rytmisk musik, pianist- eller korleder-uddannelse, eller at du kan spille på et andet instrument til friluftsgudstjenester osv. Der er ingen fast størrelse af tillægget, men hvorfor ikke forsøge at få mere i løn? Måske tænker du, at du altid kan bevise dit værd og forhandle dig til en god løn senere, men pas på med det. Ved selve ansættelsen har du det bedste udgangspunkt, for menighedsrådet risikerer jo, at du som deres foretrukne kandidat må takke nej til stillingen. AFTALT ARBEJDSTID Rammetid er for alle overenskomstansatte organister, der er ansat på deltid. Rammetid er den tid, hvor organisten kan have åbent for tjenester, møder og handlinger. Det er at sammenligne med Nettos åbningstid. Efter lukketid kan vi ikke handle ind. Uden for rammetiden har organisten altid fri. Inden for den faste rammetid skal der løbende placeres et rådighedsbånd. For en fuldtidsansat kan rådighedstiden højst være ire timer pr. arbejdsdag, og har du eksempelvis en halvtidsstilling, er det tilsvarende to timer pr. arbejdsdag i gennemsnit, altså højst ti timer ugentligt. Rådighedsbåndet de- inerer de helt konkrete tidspunkter, hvor menighedsrådet kan benytte din arbejdskraft til medvirken ved kirkelige handlinger, som ikke kan planlægges mere end en måned i forvejen. Derfor er det vigtigt ved deltidsstillinger at få aftalt en rammetid, som fungerer godt for både kirke og organist. Rammetidsaftalen 10 Organist.org 8/2015

11 BAGGRUND skal give mulighed for, at du reelt kan arbejde i Netto de sidste timer op til en fuldtidsansættelse på 37 timer, således at du kan tjene en fuldtidsløn. Benyt endelig din tillidsmand til at forhandle en god rammetid for dig, inden du lover menighedsrådet, at bare du kan have fri onsdag, er det nok. VENT EN MÅNED Selv dygtige tillidsmænd har svært ved at forhandle bedre vilkår, hvis menighedsrådet fornemmer, at organisten i første omgang er glad. Og omvendt gælder det særligt ved nyansættelser, at tillidsmanden har nemmest ved at forhandle gode arbejdsbetingelser for organisten, hvis menighedsrådet vil have vedkommende. Lad være med at sige din nuværende stilling op, før ansættelsesbevis, rammetid og kvali ikationstillæg er på plads, er godkendt af tillidsmand/organistforeningen og er underskrevet. Og et sidste råd: Det er bedre at vente en måned med at skifte job for at få ovennævnte ting på plads. Den måned kan have afgørende betydning for, hvor villigt menighedsrådet er Rammetidens omfang? Organistoverenskomsten definerer ikke, hvilken udstrækning, rammetiden for deltidsansatte kan have. Det er til forhandling. Derimod kan rådighedstiden højst udgøre 20/37 af stillingsstørrelsen. Her i bladet bragte vi i april 2015 en artikel om rammetid forfattet af Organistforeningens konsulent, Hans Henrik Brok-Kristensen, som henviser til, at mange bruger den tommelfingerregel, at ud over selve den ugentlige arbejdstid, kan rammetiden omtrentligt fastsættes til yderligere 50 procent af stillingsstørrelsen, dog evt. mere for små stillinger. Måneden efter skrev Landsforeningen af Menighedsråd så under overskriften Værd at vide om rammetid i nr. 5 af Menighedsrådenes Blad: Inger Marie Riis er tillidsrepræsentant i Københavns og Helsingør Stifter. til at forhandle og til at give, hvad du ønsker, for netop at få dig som organist. Læs meget mere om løn, rammetid og jobskifte på organist.org under "Ansat som organist" > "Overenskomstansat". Mange faglige organisationer giver udtryk for, at der findes diverse regler for, hvad der må aftales, fx at rammetiden bør være den ugentlige arbejdstid + 50 % eller andre lignende 'tommelfingerregler'. Dette er altså ikke korrekt. For var det tilfældet, ville det ikke være muligt at placere både arbejdstid og rådighedstid inden for rammetiden, når rådighedstiden må udgøre op til 30/37. Her må argumentationen fra Landsforeningens jurister dog siges at halte. Rådighedstiden kan ifølge overenskomsten ( 12, stk. 4) højst være på fire timer i fem dage om ugen, hvilket for deltidsstillinger skal nedsættes forholdsmæssigt. Det ugentlige loft får man altså ved at gange med brøken 20/37. Filip Organist.org 8 /

12 REPORTAGE SANGEN SOM SAMMENHÆNGSSKABENDE KRAFT På Kirkemusikkens Dag i juni var sangen i fokus sangen som det stærke, samlende element i kirke og samfund og som den inkluderende og til tider endda helbredende kraft. For sang skaber ikke kun smuk lyd, sangen kan bruges direkte mod eksempelvis ensomhed, demens og andre former for social isolation. Tekst: Nete Parkov Foto: Carsten Engstrøm Mødelokalet på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev er ved at være fyldt op. Klokken nærmer sig 10 den 25. juni I døren står Ole Brinth, rektor for Sjællands Kirkemusikskole, og byder deltagerne velkommen. Deltagerne kommer fra alle funktioner inden for kirken der er præster, organister, kirkesangere, kirke- og kulturmedarbejdere, menighedsrådsmedlemmer men også kirkegængere, der af interesse for emnet er mødt op. Efter at have fundet hver sit navneskilt, sætter vi os alle til rette ved bordene. Det første punkt er en præsentation af Syng Nyt-hæftet med fællessang, forestået af sognepræst og historiker Morten Skovsted. Jeg har altid syntes, det er så livsbekræftende at indlede dagen med fællessang, siger en kvinde ved mit bord med varme i stemmen, og hun møder stor enighed fra andre ved bordet. Snart løfter sangen sig og fylder alle hjørner af lokalet. De nye salmer får liv, forsamlingen mødes og forenes i et varmt og kraftfuldt fællesskab af toner. Det er Kirkemusikkens Dag en inspirationsdag for alle med interesse for kirke og kirkemusik. Og i år er det sangen, der er i fokus som kirkens kulturelle kraftfelt. GIVER HØJMESSEN GYLDIGHED Sikke en lot lyd, når I synger! Det første punkt efter frokosten har vi indledt med at synge Nu blomstertiden kommer. Herning-organisten Mads Bille, der skal fortælle os om arbejdet, der udgår fra Sangens Hus, er imponeret over vores fælles klang, og vi ranker ryggen. Den kunstneriske leder af Den Jyske Sangskole, er om nogen fortrolig med sangen som fag, som læringsproces og med hans egne ord som en kraft i samfundet. I forbindelse med etableringen af Sangens Hus arbejder vi blandt andet for at give mennesker et frimodigt forhold til deres egen sangstemme, fortæller Mads Bille. En medsyngende menighed giver højmessen gyldighed. En passiv menighed gør så at sige den lutherske tjeneste ugyldig. Omkring eksempelvis fornyelse af salmebogen, har kirken en fantastisk demokratisk tradition. Teksterne bliver sendt ud i høringsbølger, man diskuterer i alle mulige detaljer, hvad der skal med i den bog, der endegyldigt af biskopperne skal sendes til autorisering af dronningen. Musikken, derimod, svæver i et limbo herhjemme, mener Mads Bille. Det, der vinder hævd, er i vid udstrækning det, som præsten synes og måske også organisten. Uden at ville ensrette alt mener han, at det vil gavne kirkens sammenhængskraft, hvis der er en vis genkendelighed og ryg- 12 Organist.org 8/2015

13 REPORTAGE Mads Bille, organist og korleder ved Herning Kirke og kunstnerisk leder af Sangens Hus, fortæller om sit vigtige pionerarbejde for dansk korliv og sangkultur. rad på det musikalske plan, herunder en helt klar linje i forhold til, hvilken rolle koret har i gudstjenesten. Jeg vil vove at påstå, at der for tiden er en meget stor interesse for sang, næsten en sangbølge. Sangen slår jo ring om os selv, de inerer os selv, og dens poetiske udtryk er en måde at mødes på og en helt central ytring i gudstjenesten. Men måden at bruge sang i samfundet antager hele tiden nye og spændende former. Vi ser for eksempel på folk, der lider af alvorlige spasmer, at spasmerne lægger sig, når de synger. Vi ser fængselskor, hvor de indsatte møder sig selv på en ny måde og har et fællesskab om at få musik til at lyde godt. Vi ser sang, som adresserer et af de store problemer i samfundet at folk er ensomme. EN SKOLE FOR SANG For over 30 år siden var Mads Bille i England, hvor han studerede den engelske drengekortradition i henholdsvis Canterbury Cathedral og i Westminster Abbey. Og det var med klangen fra de berømte engelske drengekor i ørerne, at han indledte arbejdet med Herning Kirkes Drengekor. Min afmagt over for forskellen mellem den klang, jeg havde i hovedet, og den lyd, mit drengekor frembragte, endte med, at jeg sagde til min kone: Jeg synes, vi skal emigrere! Men heldigvis gjorde han ikke alvor af det. I stedet besluttede han sig for at gøre en ekstra indsats med sit drengekor. Han spurgte sig selv, om han måske havde stillet opgaven forkert. Han tænkte på, at verdens elitekor, Wie- Organist.org 8 /

14 REPORTAGE ner Sängerknaben, Kings College, de engelske choirs, alle sammen havde en skolefunktion. Det var altså ikke bare en symbiose af en enkelt overophedet dirigent og så den lok børn, man kunne skrabe sammen. Det var et læringsprojekt, der handlede om, at musik er et fag. Altså skal de lære at læse noder, de skal lære at spille klaver, de skal have sangundervisning og simpelthen køres ind i faste rammer. Og så skal det i øvrigt foregå på en måde, så børnene trives med det. Mads Bille havde sit drengekor, og hans kone, Dorte Bille, dannede et pigekor. Sammen tog de fat på at lave et læringsmiljø. De oprettede Den Jyske Sangskole som en selvejende institution, så der kunne komme lere midler til. De tog kontakt med skolerne og etablerede efteruddannelse af lærerne. NETVÆRK AF SANGKRAFTCENTRE Så slog det os: Vi må lave nogle centre over hele landet, hvor man arbejder på samme måde. Vi skal ikke komme dertil, at dette samfund grundlæggende er befolket af passive lyttere, så vi må støtte mennesker i at lære at synge og spille og give et løft af sangen i Danmark. Det Obelske Familiefond bevilgede 12 mio. kr. til etablering af centre over hele landet. Under den proces var opmærksomheden på sangens rolle i samfundet blevet skærpet, og det stod klart, at der indes en hel del enkeltpersoner, ildsjæle og organisationer, der brænder for at give sangen en rolle. Men de havde ingen kontakt med hinanden. Mads Bille talte med lederen af Team Danmark, der understregede vigtigheden af at skabe et stærkt netværk: Dem, der kan netværke, overlever. Dem, der ikke kan netværke, dør. Jeg tror meget på transport af viden. Jeg tror også, at et samfund er nødt til at have et kulturliv og et kirkeliv, der ikke er så ekstremt selvreparerende som i øjeblikket. Vi er også nødt til at se på en helt anden type koncertformater. Folk gider ikke nødvendigvis sidde i halvanden time og bare lytte. De vil gerne være med. Interaktion på alle niveauer tror jeg er vigtigt. Med den erkendelse gik han i 2013 til kulturminister Marianne Jelved og beskrev sin vision. Hun bakkede varmt op. Den bevilling på ni millioner kr., vi søgte om, ik vi igennem et enigt inansudvalg. Og det syntes jeg tegnede lyst for fremtiden. Det ville sige, at der i hele folketinget var en bred forståelse for, at sang er en stor sammenhængskraft for vores samfund. Vi ik ire et halvt år til at udvikle et Sangens Hus, og det er vi jo så i fuld gang med, siger Mads Bille om det landsdækkende samarbejdsforum, som åbnede i Herning i marts Efter Mads Billes indlæg er der spørgetid. Den udnyttes littigt og kredser især om folkeskolens og lærernes rolle i forhold til at styrke vore sangtraditioner. Tankerne er sat i gang, og snakken går livligt i pausen. Rygerne samles til en hyggestund på terrassen, andre benytter øjeblikket til at få rørt benene i den gamle højskolehave, hvor de gamle træer breder deres grene over et tæppe af nyslået græs. FRA HJERTE TIL HJERTE Stå op bag stolen! Vi skal lave en lille øvelse i sang og bevægelse! Og snart genlyder rummet af tonerne fra den gamle sang Jeg gik mig ud i kvælden, suppleret med tramp, klap, dansetrin og som afslutning udført som trestemmig kanon. Anne-Mette Riis er studielektor i Musikpædagogik ved DKDM og freelance kursus- og foredragsholder. Hun har spillet en væsentlig 14 Organist.org 8/2015

15 REPORTAGE rolle i forhold til det musikpædagogiske arbejde i den danske folkekirke med udviklingen af babysalmesang, salmedans med kon- irmander og salmesang med demens-ramte. I sin artikel Salmer i nærvær med ældre og med mennesker med demens har hun bl.a. skrevet: Når muligheden for at være sammen i et ligeværdigt fællesskab indskrænkes på grund af alder og sygdom, kan sangen blive en livstråd mellem mennesker og en kilde til erindring. I det musikalske stof har vi således et stærkt redskab i hænde, når vi holder andagt og gudstjeneste. (...) Mange mennesker har nogle melodier, som følger dem igennem livet. Melodier, som kom til at betyde noget særligt og kan bringe minder, dufte, glæder og sorger med sig. En 92-årigs svar på musikkens betydning for mennesker lød i al sin korthed: Musik kommer fra hjertet og går til hjertet. Som introduktion til sit indlæg her i Haslev fortæller Anne-Mette Riis, at hun som konsulent for nylig rådgav i et kirke-plejehjem-samarbejde omkring demente: På døren over indgangen til plejehjemmet står: Velkommen til Nutiden! Inden jeg træder over dørtærsklen til plejehjemmet, må jeg glemme mit ur, min kalender, min mobiltelefon, mine fordomme og forventninger. Velkommen til nutiden! Fortid og fremtid indes ikke her. Samværet lige nu og her det er min opgave. MUSIKKENS BRO TIL DET TABTE Men hvad er det så for en livssituation, vi kan møde? spørger hun og læser et uddrag fra en bog af psykologen Tom Kitwood: Du be inder dig i en hvirvlende tåge og i halvmørke. Du vandrer omkring på et sted, som synes vagt bekendt, og alligevel ved du ikke, hvor du er. Du kan ikke inde ud af, om det er sommer eller vinter, dag eller nat. Mens du snubler i tågen, har du indtryk af, at folk skynder sig forbi dig, mens de skvadrer som bavianer. Det værste ved det er, at du ved, at det ikke altid har været sådan. Bagved tågen og mørket er der et svagt minde om tider, da du vidste hvor og hvem du var. Du står tilbage med en følelse af et tab, der aldrig kan genoprettes. Den engelske psykolog Tom Kitwood var en Organist.org 8 /

16 REPORTAGE af foregangsmændene for oplysning om den gennemgribende håbløshed, der herskede i plejeforsorgen af demensramte. Plejen lignede mest af alt opbevaring, eftersom man mente, at man jo alligevel ikke kunne stille noget op, og den holdning havde og har katastrofale konsekvenser for den sygdomsramte. Men kirken kan gøre noget i den sammenhæng. For kirken har musik og sang. Sangene er det sidste, der forlader os. Musikken rammer menneske og hjerne så omfangsrigt og komplekst, at den kan være vejen til følelser og identitet, selv dér hvor mennesket er slået fuldstændigt ud og har mistet det meste. RO OG LANGSOMHED Anne-Mette Riis vil give os en kortfattet oversigt over den menneskelige hjernes funktioner. På lipover-tavlen tegner hun et hus som et diagram over hjernen. Taget er tankens og ordenes rum. Tagrenderne er de sekundære sanser: lugt, smag, syn, hørelse. Nedenunder er selve huset, afdelingen for følelser. Vinduerne er vore sociale relationer. Nederst har vi fundamentet: hjernestammen, hvor de tre primære sanser gror, følesansen, balancesansen og muskel-led-sansen. Og i denne forbindelse er sanserne vigtigere end resten af huset. Forsøg har vist, at selv unge mennesker kan udvikle pseudo-demens, hvis de ikke får sanseindtryk. Hvor er det katastrofalt at tænke på, hvad vi dog ikke har gjort på plejehjemmene i mange, mange år. At vi har forsømt af uvidenhed og mangel på ressourcer at give den nødvendige sensitive hjælp til de mennesker, som har tjent de yngre generationer hele deres liv. Men hvordan kan man skabe et meningsfuldt samarbejde mellem kirke og demensramte på plejehjem? Vi ved, at den demensramtes adgang til forståelse gennem sanseindtrykkene er blevet forstyrret, og det betyder, at vi er nødt til at indrette vores andagtsrum hensigtsmæssigt, og at vi i vores krop og stemme viser en tydelighed og en varm tilstedeværelse. Det betyder også, at ro og langsomhed er ledetråde i samværet. GENKENDELSENS GLÆDE Samtidig kan vi med salmen give mulighed for en sanseindtryks-stimulation. Det var ikke bare for sjov, at vi lavede den lille øvelse, da vi begyndte. Vi ved, at selv den mindste bevægelse hjælper til at stimulere hjernen. Når man sidder ned det meste af tiden, giver det en væsentlig større gennemstrømning i hjernen blot at vippe en hånd. Så sanseindtryksstimulans i forbindelse med salmen, er en vej og en mulighed. Jeg har brugt nogle genstande til at dele ud og have i hånden, for eksempel den lille rispose. Den er god at nulre med. Og så har vi gentaget det samme vers igen og igen uden akkompagnement. Dermed har jeg også mulighed for, når jeg går og deler tingene ud, at have en direkte kommunikation med hver enkelt. Som afslutning på sit indlæg fortæller Anne-Mette Riis om en ilm, som hun vil anbefale os alle at se. Filmen Alive Inside ligger tilgængelig på Net lix. Filmen følger forskellige mennesker, der er meget hårdt ramt af demens og nærmest hjælpeløse. Men da de får hovedtelefoner på og præsenteres for den musik, der betød noget for dem engang, sker der en meget mærkbar ændring med kroppens udtryk i retning af glæde og genkendelse af deres egen identitet. 16 Organist.org 8/2015

17 REPORTAGE ANDRESEN OG ARENT GANGE TO Klokken er blevet Det er tid til kaffepause, og Kirkemusikkens Dag er langtfra slut endnu. Inden middagen skal deltagerne møde digteren og komponisten Arne Andreasen og synge hans sange. Aftenen byder på en koncert i Haslev Kirkehus med Søren Andresen og Betty og Peter Arendt. Selve Haslev Kirke er under renovation. Al indmad er skrællet ud af kirkerummet, murene står nøgne og tavse om håndværkernes efterladte stiger og stilladser. Jeg har en drøm, siger kirkens organist, Peter Arendt, efter en fornem koncert. En drøm om, at vi alle sammen går over i den tomme kirke og fylder rummet med sang. Og det gør vi så! Mads Bille fortæller mere om sangkraftcentrene i en artikel i Organistbladet fra juni Den kan indes på DOKS.dk ved at søge på Ideen bag sangkraftcentrene. Anne-Mette Riis' artikel Salmer i nærvær med ældre og med mennesker med demens kan indes på fyensstift.dk under Præster > Demens Netværk > Links. Skribenten af nærværende artikel, Nete Parkov (tidl. Nygaard), arbejdede gennem 35 år som organist i folkekirken i en række forskellige sogne. Nu er hun pensionist og har desuden virksomheden Editshop, hvor hun redigerer både tekst, lyd og billede. Lektor Anne-Mette Riis stod for eftermiddagens andet indlæg, som blev et stærkt og rørende vidnesbyrd om sangens og musikkens til tider magiske kraft. Organist.org 8 /

18 Verl.-Nr. BU 2683 Bearbeitet und herausgegeben von Herausgegeben von Andreas Willscher und Hans-Peter Bähr Verl.-Nr Bonn ANMELDELSER Bekannte Weihnachtspastoralen des Barock für Orgel solo Edward Tambling Die besondere Gattung Band 11 Sorties der französischen Romantik für Orgel / for organ / pour orgue Dr. J. Butz Musikverlag Bonn Dr. J. Butz Edward Tambling, red. Bekannte Weihnachtspastoralen des Barock Dr. J. Butz, BU 2683 Ca. 160 kr. hos noder.dk og nodehandleren.dk Andreas Willscher og Hans-Peter Bähr, red. Sorties der französischen Romantik Dr. J. Butz, BU 2700 Ca. 250 kr. hos noder.dk og nodehandleren.dk I stakken af LP-plader har jeg en skive med julekoncerter indspillet af det legendariske italienske orkester I Musici med fire concerti grossi. Denne rent instrumentale og koncerterende musik vil i første omgang ikke give os nordeuropæere nogen julefornemmelser. Men der er faktisk tale om kirkemusik beregnet for juletiden, hvilket i hvert fald Corellis og Locatellis koncerter afslører: de er forsynet med en pastorale, et stykke hyrdemusik, og hyrderne var som bekendt de første, der hørte om Herrens fødsel. Hermed når vi frem til en node fra det tyske forlag Dr. J. Butz i Bonn, som har udgivet en samling med kendte jule-pastoraler fra barokken bearbejdet af Edward Tambling. Det drejer sig om uddrag fra bl.a. de førnævnte julekoncerter. To af satserne, Corelli og Manfredini, vil kunne genkendes fra LP en, andre satser fra bl.a. Händels Messias og Bachs Juleoratorium er ligeledes velkendte. De sidste af i alt syv satser er af de mindre kendte J.D. Heinichen og E.F. dall Abaco. Det er i alle tilfælde langsomme, meditative og meget smukke stykker og pastoraler, hyrdestykker, er altid i 12/8. Tambling har uden væsentlige proble- mer kunnet transskribere de ukomplicerede orkestersatser for orgel (to manualer + pedal), og efter mit skøn er resultaterne vellykkede... jeg kom faktisk helt i julehumør. Nodetrykket er fornemt, sværhedsgraden i den lette ende her er med sikkerhed velegnet brugsmusik til julens mange tjenester. ALSIDIG FRANSK ROMANTIK En udgivelse med udgangsmusik (= postludier) fra den franske romantiske orgeltradition giver umiddelbart associationer til grandios, festlig og kompleks musik for katedraler eller i det mindste meget store købstadskirker. Og ja, der er musik af bl.a. Tournemire og Dupré, hvor eneste noterede dynamiske angivelse er: fff. Ikke noget for mine to små landsbykirkeorgler. Men mit beherskede kendskab til dette repertoire skyldes udelukkende koncerter og indspilninger, og derfor var det lidt overraskende at se spændvidden i de i alt 17 stykker. Hele ti Sortier er uden pedal, værker af Raffy, Querm, de Montber, Lefébure-Wely, Rousseau og Collin, Amann, Quignard, Bonis og Plum. Der er heldigvis små biografier af komponisterne, for jeg vil ikke prale af at kende andet end nogle få. De syv øvrige stykker er med pedal og to manualer: Claussmann, Baille, de Vilbac, Salomé, Perilhou samt førstnævnte Tournemire og Dupré. De 17 stykker udgangsmusik er langtfra udelukkende store, festlige Sortier. Der er tværtimod musik, der kan bruges i mange forskellige kirkelige sammenhænge: både festlige men også højtidelige, til begravelser mv. Efter at have småspillet rundt omkring og vurderet både musik og tekniske udfordringer ser jeg meget fine muligheder også for organister med lille kørekort og små landsbykirkeorgler. Et interessant forord på tysk, engelsk og fransk beskriver den historiske tradition for Sortier i 1800-tallet, og også en Glossar (tysk, fransk, engelsk) er der blevet plads til. Opsætning og nodetryk er som i førnævnte hæfte af fineste kvalitet. I begge hæfter udnyttes ekstraplads/ekstraside til at placere hensigtsmæssige bladvendinger. Thorkil Mølle 18 Organist.org 8/2015

19 ANMELDELSER Poul Raaby Supplement 2 til Koralbog til Den Danske Salmebog. 57 andre melodier af Poul Raaby Egen udgivelse 100 kr. trykt eller gratis pdf se salmemelodier.dk I 2010 udgav Poul Raaby sin første melodisamling, som indeholdt 54 nye melodier til eksisterende salmer i salmebogen. Den nye udgivelse tilbyder endnu en samling alternative melodier. Og lad mig sige det straks: Der er mange rigtig gode ting at hente. Det kan man forvisse sig om ved at gå ind på salmemelodier.dk > melodier og lytte til de salmer, der er lagt op som lydfiler, hver med et par vers sunget af Fie Pilgaard med Poul Raaby ved klaveret. Bogen er i det klassiske aflange koralbogsformat, som er bekvemt både til klaverbrug og orgelbrug. Og begge dele får man brug for. Det fremgår ganske vist af forordet, at melodierne, som i første omgang er blevet udskrevet til klaver, er blevet omskrevet til orgel (3- eller 4-stemmigt) med hjælp fra komponist Jan Thor Callesen. Satserne er, som det hedder, lige til at gå til for kirkens organister. Jeg vil nu mene, at en del af satserne stadig ligger bedst for klaver. Det gælder i særdeles de rytmiske melodier, hvor der bruges lifts og synkoper. Men lad os nu se på nogle af de markante melodier. VELLYKKEDE ALTERNATIVER DDS 171 Lazarus lå i sin grav er en lille perle. Firestemmig og let at spille både på klaver og orgel. DS 258 Vil natten nu vige er et godt alternativ til den triste, undselige melodi i DDK 536. Raabys firestemmige koral har trinvis basgang og jazzpræget harmonisering. Klinger godt både på klaver og orgel. DDS 54 Hvad mener I om Kristus?. Straks jeg hørte den, sagde jeg: Bingo! Den er lige til en ungdomsgudstjeneste. Der er rytmisk drive i den med en smittende gospelagtig sangbarhed. Jeg mener, at melodien også bør prøves i en almindelig højmesse som et forfriskende alternativ til DDK 221. Den er trestemmig og udpræget rytmisk. Er bedst på klaver gerne suppleret med gulvbas og slagtøj. DDS 285 Hør himmelsus i tredie time synes jeg er en rigtig flot melodi til Jørgen Gustava Brandts tekst (uden at jeg derved skal forklejne Ole Schmidts melodi i DDK 234). Raabys sats er en trestemmig rytmisk sats, som passer bedre til klaver end orgel. FORTJENER AT BLIVE BRUGT DDS 550 Nu er livet gemt hos Gud er et godt alternativ til DDK 382. Melodien forekommer ligesom tre andre i to udgaver, en klaversats og en orgelsats. Orgelsatsen er firestemmig, men ikke helt vellykket som transskribering af klaversatsen. Med nogle omlægninger af understemmerne kan satsen gøres mere rolig at høre på og tilmed lettere at spille. DDS 323 Kirken den er et gammelt hus er et spændende bud på tiltrængte alternativer til DDK 304. Den trestemmige sats er rytmisk, men lader sig fint spille på orgel. Det er i øvrigt en forholdsvis enkel sag at lave denne sats om til en firestemmig og dermed mere fyldig sats. DDS 523 Min nåde er dig nok er en fin sangbar melodi. Den firestemmige sats kan ved nogle stemmeomlægninger gøres lettere spilbar (ikke mindst til trio-spil, som efter min mening er enhver koralharmoniserings lakmusprøve). Der er mange flere gode melodier i Poul Raabys koralbogstillæg, som fortjener at blive taget i brug. Alle satser i bogen er i øvrigt forsynet med becifringer, som dog vel først og fremmest er til nytte, hvis andre instrumenter end orgel/klaver skal spille med på salmerne. Georg Klinting Organist.org 8/

20 Koralbog til Den Danske Salmebog 2003 Koralbogen er under genoptryk, og det kan ikke oplyses, hvornår den er til rådighed. Bestil den her og få den leveret portofrit, når den kommer på markedet. Kan det ikke vente, er her et godt tilbud: Den Danske Koralbog (tidligere udgave) og Tillæg til Den Danske Koralbog (med alle de nye salmer) Normalpris samlet kr. 960,00 Efterårstilbud Kr. 750,00 Skriv til eller ring til Med venlig hilsen Bent Påske NODEhandleren Bent Påske Tlf Organist.org 8/2015

21 KIRKEMUSIKFESTIVAL I AALBORG 13. SEP OKT. NR. TRANDERS KIRKE SØN. 27/9 KL BØRNESHOW MED MEK PEK, SØN & ONKEL TOT Entré: 50 kr. (Forsalg fra 1/9 fra Nr. Tranders Kirkekontor) SKALBORG KIRKE TIRS. 29/9 KL BLACK RUSSIAN: Aalborgensisk vokalgruppe Medsyngende leder: Anna Vestergaard HANS EGEDES KIRKE ONS. 30/9 KL BAROKCHOK EN ANDERLEDES BAROK TRIO Carsten Sindvald, Kai Stensgaard & Tine K. Skau MUSIKKENS HUS (STORE SAL) LØR. 3/10 KL BERØMTE B ER: 8 organister fra Aalborg trakterer landsdelens nyeste og største orgel Entré: 145 kr. incl. gebyr (Musikkenshus.dk) MUSIKKENS HUS (STORE SAL) SØN. 13/9 KL BASUN & ORGEL: Den Danske Basunkvartet & domorganist Hanne Kuhlmann Entré: 145 kr. incl. gebyr (Musikkenshus.dk) BUDOLFI KIRKE ONS. 16/9 KL BEFORE BAROQUE: Christian IV s Vokalensemble under ledelse af Ruben Munk VESTERKÆR KIRKE TORS. 17/9 KL BLUES & BALLADER Margrete Grarup, sang Ole Bech, guitar VOR FRELSERS KIRKE LØR. 19/9 KL BACH-KANTATER ved Vor Frelsers Kirkes Kor, Vejgaard Kirkes Koncertkor, Cantica Consort VEJGAARD KIRKE SØN. 20/9 KL BACH-KANTATER ved Vejgaard Kirkes Koncertkor, Vor Frelsers Kirkes Kor, Cantica Consort VESTERKÆR KIRKE TORS. 24/9 KL BØRNEKONCERT PÅ VEJ TIL NOAHS ARK Nina Rask Andersen, sang & TrioMak KLOSTERKIRKEN LØR. 26/9 KL BØRN, BOBLER, BEVÆGELSE OG BLIDE BALLADER Anna, Malene & drengene og Budolfi Spirekor VOR FRUE KIRKE LØR. 26/9 KL BASUN & ORGEL: Flemming Dreisig, orgel Rikke Kursch, orgel Bettina Ejlerts Jensen, basun HASSERIS KIRKE SØN. 4/10 KL BACH, BEATLES & BLUE NOTES Morten Kargaard Septet VEJGAARD KIRKE MAN. 5/10 KL BIRCH PORTRÆTKONCERT Coro Misto & Søren Birch, dirigent BUDOLFI KIRKE ONS. 7/10 KL BRUCKNER, BRAHMS & BUNK Aalborg Domkirkes Kantori M.T. Østergaard, dirigent MUSIKKENS HUS (ØVRE FOYER) LØR. 10/10 KL BALTISK KORMUSIK MV. Damekoret Sapnis (Riga, Letland) NR. UTTRUP KIRKE SØN. 11/10 KL BALTISK KORMUSIK MV. Damekoret Sapnis (Riga, Letland) VOR FRUE KIRKE SØN. 11/10 KL BACH-ORGELKONCERT Abram Bezuijen, Norge HASSERIS KIRKE SØN. 11/10 KL BØRGLUM DIGTERKONCERT: Forfatteren Jørgen Børglum Larsen og Hasseris kirkes trio & vokalgruppe Festivalen gennemføres takket være økonomisk støtte fra Aalborg Stift, Aalborg Kommune og Nordea-fonden HVOR INTET ANDET ER ANFØRT: FRI ENTRÉ

22

23 KIRKENS FORUM DANMARKS FAGMESSE FOR KIRKEN SEPTEMBER 2015 KL I MESSE C, FREDERICIA OPLEV DET SPÆNDENDE PROGRAM Vi sætter fokus på: GRATIS ENTRÉ REGISTRERING PÅ Ældre og demente - Hvordan giver vi dem en god oplevelse i kirken? Fremtidens kirkegårde i nyt perspektiv Landsogne Investeringer i kirken og kunst Se hele programmet, udstillerliste m.m. på SE MERE PÅ Vestre Ringvej Fredericia Tlf Fax

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Tidssvarende gudstjeneste på et luthersk grundlag? - kirkemusikalske udfordringer i 2015 14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Hermed indbyder vi til den årlige tværfaglige

Læs mere

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Indledning: I forbindelse med indgåelsen af overenskomster og

Læs mere

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet.

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Kontaktpersonen Formål På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Som kontaktperson sikre, at medarbejdernes ressourcer anvendes bedst muligt, til glæde

Læs mere

Herning Nordre og Søndre Provstier. Kontaktperson

Herning Nordre og Søndre Provstier. Kontaktperson Kontaktperson Dagsorden for holdundervisning Præsentation - kontaktperson Kontaktpersonens ansvarsområder og opgaver Lovgivning Overenskomster og organisationsaftaler Hvor er der hjælp at hente? Gruppeopgave

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

KIRKEBLADET INDHOLD: September - november 2015 54. årgang Nr. 4

KIRKEBLADET INDHOLD: September - november 2015 54. årgang Nr. 4 KIRKEBLADET September - november 2015 54. årgang Nr. 4 INDHOLD: Hverdag og fest 2 Info og kalender 3 For børn og familier 4 Vesterkær Gospel 5 Dåbs- og vielsesbilleder 6 Adresseliste 6 Kirkelige handlinger

Læs mere

Arrangementer Vinteren

Arrangementer Vinteren Arrangementer Vinteren 2016-2017 Allerslev og Jungshoved kirker Op mod jul I skrivende stund først i november - er juleforberedelserne rundt omkring så småt ved at komme i gang. Særlig butikkerne er hurtigt

Læs mere

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist REGULATIV for organiststillinger aflønnet efter lønrammesystemet Dette regulativ er gældende for stillingen som organist ved Udfyld feltet og hop fra felt til felt med tabulatortasten. kirke(r) og indeholder

Læs mere

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Introkursus for menighedsråd 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Menighedsrådets kommunikation, rollefordeling og kompetencer Rollefordeling i menighedsrådet Formandens overordnede

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab 1 Bliv frivillig Kulturelle oplevelser Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

SALMESANG IND MED MODERMÆLKEN

SALMESANG IND MED MODERMÆLKEN SALMESANG IND MED MODERMÆLKEN Henriette Hoppe har ikke været omkring en anden uddannelse, før hun blev PO. Jobbet som organist lå i naturlig forlængelse af glæden ved at spille orgel, og medlemskabet af

Læs mere

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N 35. årgang Nr. 1 Februar 2015 Hyggeklubben mødes hver anden torsdag i ulige uger fra kl. 13.30 til 16.00. Vi spiller kort, spil og snakker og får kaffe

Læs mere

Koncertprogram. Efterår 2015 og forår 2016. Fløng Kirke

Koncertprogram. Efterår 2015 og forår 2016. Fløng Kirke Koncertprogram 1 Efterår 2015 og forår 2016 Fløng Kirke 2 Friluftskoncert Søndag den 30. august 2014 kl. 13.00 CARION Dóra Seres, fløjte Egils Upatnieks, obo Egīls Šēfers, klarinet David M.A.P. Palmquist,

Læs mere

Vejledende lønblad for provstierne i Viborg Stift Gældende fra 1. oktober 2012 til næste lønregulering

Vejledende lønblad for provstierne i Viborg Stift Gældende fra 1. oktober 2012 til næste lønregulering Kirkemusiker og kirkesanger PO DOKS Vejledende lønblad for provstierne i Viborg Stift Gældende fra 1. oktober 2012 til næste lønregulering Ministeriet for Ligestilling og Kirke udgiver ikke længere vikarsatser,

Læs mere

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Om at være frivillig I Zions sogn vil vi gerne, at kirken er en levende og aktiv kirke. Derfor tilbyder vi mange forskellige aktiviteter.

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kapitel 3. Noget om musik

Kapitel 3. Noget om musik Kapitel 3 Noget om musik 1 5 Hvordan har du det med at synge? VOXPOP Hvordan har du det med at synge? Issa Jeg har det fint med at synge. Jeg synger relativt ofte, men jeg sørger altid for at synge steder,

Læs mere

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR. 175.-

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR. 175.- VOR FRUE & VINDINGE SOGNES KIRKEBLAD MARTS - AUGUST 2015 / 39. ÅRGANG NR. 2 SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI Sogneturen er i år en tur til København, hvor vi om formid dagen

Læs mere

SSjællands Kirkemusikskoles

SSjællands Kirkemusikskoles ommerkursus SSjællands Kirkemusikskoles Sommerkursus for organister og sangere på Emmaus - galleri & kursuscenter 5 intense dage med kirkemusik 24. - 28. juni 2013 Program MANDAG 24. JUNI 13.00 Ankomst

Læs mere

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup Hanne Johnsen Område: Hinnerup Profil: Jeg er ny i Hinnerup - og glæder mig til at høre og skrive om hverdagen her. Jeg har job i en fagforening. Jeg er glad for min cykel, vild med musik og politik -

Læs mere

Nyhedsbrev. august september oktober

Nyhedsbrev. august september oktober Nyhedsbrev august september oktober Gudstjenester i Jerne og Skads Kirke J - JERNE KIRKE S - SKADS KIRKE Søndag den 2. august 9. søndag efter Trinitatis Søndag den 27. september 17. søndag efter Trinitatis

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse for organist ved Asmild og Tapdrup kirker. Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet.

Arbejdsbeskrivelse for organist ved Asmild og Tapdrup kirker. Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Arbejdsbeskrivelse for organist ved Asmild og Tapdrup kirker Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Ved organist forstås den organist, for hvem nærværende

Læs mere

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød SØNDAGSCAFÉ I SCT. OLAI SOGNEGÅRD PROGRAM 2015/2016 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE Arrangør: Sct. Olai menighedsråd Hurtigt overblik Søndag d.

Læs mere

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Dette emne vil vi gerne arbejde videre med: Vi har storpastoratet periode 1, og det sigter vel mod fælles menighedsråd. Men: GØR DET IKKE! Vi tåler

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

Medarbejderhåndbog Maj 2015

Medarbejderhåndbog Maj 2015 Medarbejderhåndbog Maj 2015 Side 1 af 5 Introduktion Medarbejderhåndbogen er udarbejdet af menighedsrådet ved Øster Snede Kirke og har til formål at give klarhed over de ansættelsesmæssige forhold med

Læs mere

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk extra JUNI 2015 52. ÅRGANG DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND DIAKONI I SOGNE EN VÆRKTØJSKASSE 2014-2015 DIA IAKONbl bladet DIAKONbladet Juni 2015 extra Af Birthe Fredsgaard, bestyrelsesformand i Diakonhøjskolens

Læs mere

Stiftskursusdag. Kunst, Klang og Kirkerum. Mandag den 27. oktober 2014 i Gug Kirke

Stiftskursusdag. Kunst, Klang og Kirkerum. Mandag den 27. oktober 2014 i Gug Kirke Stiftskursusdag Kunst, Klang og Kirkerum Mandag den 27. oktober 2014 i Gug Kirke Kunst, Klang og Kirkerum Velkommen til årets stiftskursusdag, arrangeret af Udvalget for Kirkemusik og Gudstjeneste. Kirkerum

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke Hvad vil vi som kirke/kirker i fremtiden? Hvordan vil vi gerne være menighed? Hvad

Læs mere

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen BØRN Onsdag kl. 11.00. Dog sommerferie: 18/6-6/8 BABYSALMESANG Til babysalmesang i Frederiksholm Kirke fyldes kirken med musik og rytmik for alle babyer mellem 0 og 1 år. Vi hygger, synger et par salmer

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen.

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen. Sæson 2014/15 Volume 2 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Julehilsen...1 Kirkekoncert i Røgen...2 Julegalop og Lucia...2 Bazartilbud...3 Fotos fra Bazaren...3 Nye rytmikhold...4 Kommende arrangementer...4

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2 Jeg vil fortælle lidt om væksthuset. Væksthuset lever og har det godt. Vi mødes mindst en gang om måneden. Vi beder sammen, og taler om åndens gaver og tjenester. Vi øver os i at tjene sammen, fordi vi

Læs mere

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet.

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Arbejdsbeskrivelse for organist indtast navn ved Jyderup og Holmstrup kirke(r) Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Organistens ugentlige fridag er:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29 Alle 4 søndage i juli måned, holder vi gudstjeneste samme med Roskide Baptistkirke i lighed med de foregående år. Roskilde Baptistkirke er beliggende på Vindingevej 32, 4000 Roskilde. Mandag den 3. juni

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Så kald det lige hvad du vil

Så kald det lige hvad du vil Så kald det lige hvad du vil Af Tommy Krabbe Resumé: I artiklen sættes fokus på nødvendigheden af social kapital og vigtigheden af at arbejde med begreberne samarbejde, tillid og retfærdighed. 20 December

Læs mere

falder i ny overenskomst

falder i ny overenskomst Å R S S T Æ V N E Kravet om salmenumre 48 timer før en tjeneste falder i ny overenskomst FPO forventes i nær fremtid at underskrive den nye overenskomst med Kirkeministeriet. Det vil medføre en række ændringer

Læs mere

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse Samarbejde om arbejdstid og uddannelse veje til rekruttering og fastholdelse i dansk detailhandel Anna Ilsøe Jonas Felbo-Kolding Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Samarbejde

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn Kirkelig vejviser Sognepræst: Jonas Serner-Pedersen Kirkevej 9, 7560 Hjerm tlf. 97 46 41 14 mail: jjs@km.dk Menighedsrådsformand: Robert Stoltenberg Højgårdsparken 90, 7560 Hjerm tlf. 97 46 50 52 mail:

Læs mere

Kierkegaards København Sogneindsamling Musica og Mariamusik Pilgrimsvandring

Kierkegaards København Sogneindsamling Musica og Mariamusik Pilgrimsvandring kirkebladet for hvidovre sogn marts-april 2013 Påskemusical palmesøndag Kierkegaards København Sogneindsamling Musica og Mariamusik Pilgrimsvandring Hvidovre Kirke www.hvidovrekirke.dk Maria Magdalene

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Om at være frivillig I Zions sogn vil vi gerne, at kirken er en levende og aktiv kirke. Derfor tilbyder vi mange forskellige aktiviteter.

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Referat af Organistforeningens ordinære generalforsamling mandag den 30. maj 2016 i koncertsalen på Herning kunstmuseum HEART

Referat af Organistforeningens ordinære generalforsamling mandag den 30. maj 2016 i koncertsalen på Herning kunstmuseum HEART Referat af Organistforeningens ordinære generalforsamling mandag den 30. maj 2016 i koncertsalen på Herning kunstmuseum HEART Formand Anders Thorup (AT) startede med at byde velkommen til de fremmødte.

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30 Dagsorden Fraværende Referat Mette Obel og Tove Bendixen med anmeldt forfald. 69. Godkendelse af dagsorden Godkendt 70. Godkendelse af referat fra mødet den 9. april 2015 71 Meddelelser 1. Provstiet 2.

Læs mere

Kursus for nye menighedsråd. 19. januar 2017 KONTAKTPERSONER

Kursus for nye menighedsråd. 19. januar 2017 KONTAKTPERSONER Kursus for nye menighedsråd 19. januar 2017 KONTAKTPERSONER Dagsorden for holdundervisning - kontaktpersoner Menighedsrådet og kirkens ansatte Kontaktpersonens overordnede ansvar Psykisk godt arbejdsmiljø

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere

Basiskurser og efteruddannelse

Basiskurser og efteruddannelse Dansk Amatørmusik Ledelse af børnekor Basiskurser og efteruddannelse Aarhus, Slagelse, Odense, Fredericia Kurserne arrangeres i samarbejde mellem Musiklærerforeningen, FUK, Folkekirkens Musikskoler, Børnekorakademiet,

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden.

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden. Prædiken til 16. Søndag efter trinitatis 2016, Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke Stine Munch I tirsdags på personalemødet besluttede vi, at drengekoret skulle stå nede i koret i dag. Så kan vi både

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Stiftskursusdag. Kirkehandlingerne - performance eller gudstjeneste? Fredag den 2. oktober 2015 i Fjerritslev Kirkecenter

Stiftskursusdag. Kirkehandlingerne - performance eller gudstjeneste? Fredag den 2. oktober 2015 i Fjerritslev Kirkecenter Stiftskursusdag Kirkehandlingerne - performance eller gudstjeneste? Fredag den 2. oktober 2015 i Fjerritslev Kirkecenter Kirkehandlinger performance eller gudstjeneste? Velkommen til årets stiftskursusdag,

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

TOFTEPOSTEN Nyhedsblad om livet i Toftehaven Oktober - November 2015

TOFTEPOSTEN Nyhedsblad om livet i Toftehaven Oktober - November 2015 TOFTEPOSTEN Nyhedsblad om livet i Toftehaven Oktober - November 2015 Redaktionen: Liselotte Ehrhardt og Heidi Lund. Indlæg til Tofteposten skal være redaktionen i hænde senest d.15, i måneden. Hvis nogen

Læs mere

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Herning Valgmenighed En Grundtvigsk valgmenighed Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Hvem er vi? Herning Valgmenighed er en fri sammenslutning indenfor folkekirken i den grundtvigske tradition.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af sangen ved sammen at finde det stemningsbillede, som de synes passer til sangen. Sådan bliver de fortrolige med sangen,

Læs mere

Kirken i kravlehøjde. Nr. 2, 2015

Kirken i kravlehøjde. Nr. 2, 2015 Kirken i kravlehøjde Nr. 2, 2015 Læs i Pulsen: Kirken i Kravlehøjde a. 1 Nye melodier af Poul Raaby.. s. 3 CD med 40 nye Melodier. S. 3 Bestyrelsesmøde i FRIK. S. 4 Melodi af Poul Raaby.. s. 5 Korstævne..

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke 2011 Mission Rindum Kirkes opgave er at forkynde det kristne budskab i mødet med mennesker der, hvor de er, og samtidig være tro over for kirkens

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Aftenens debatpunkt: Hvad vil vi med musikken i kirken? Oplæg ved Karsten. Fremlagt og vedtaget

Aftenens debatpunkt: Hvad vil vi med musikken i kirken? Oplæg ved Karsten. Fremlagt og vedtaget Åby Sogns Menighedsråd Åbyhøj, 15. april 2015 Protokol af offentligt menighedsrådsmøde Tirsdag d. 28. april 2015 kl. 17.15. Indledning: Karsten Oprydning: Jesper, Thorkild Afbud: Thorkild Det officielle

Læs mere

NR. 12 DECEMBER 2013 12. ÅRGANG. PO-bladet SALMER MED HOLGER, HANS ANKER & CO. SIDE 12

NR. 12 DECEMBER 2013 12. ÅRGANG. PO-bladet SALMER MED HOLGER, HANS ANKER & CO. SIDE 12 NR. 12 DECEMBER 2013 12. ÅRGANG PO-bladet SALMER MED HOLGER, HANS ANKER & CO. SIDE 12 AT NETVÆRKE OM NYE SALMER Syng Nyt vil arbejde for udbredelsen af nye salmer. I oktober blev netværket for alvor skudt

Læs mere

E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D

E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D FLEKSJOB OG SKÅNEJOB E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D OGSÅ MULIGE I FOLKEKIRKEN 2 Udgivet af Kirkeministeriet 2001 T RY K B o rch Try k G R A F I S K DESIGN Design Factory PAPIR A

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

KIRKEFOLDER. Kirketjenester for 5. klasses drenge i Københavns Domkirke (Vor Frue kirke)

KIRKEFOLDER. Kirketjenester for 5. klasses drenge i Københavns Domkirke (Vor Frue kirke) KIRKEFOLDER Kirketjenester for 5. klasses drenge i Københavns Domkirke (Vor Frue kirke) Maj 2011 Til alle drenge i 4. klasse og til drengenes forældre 2 Med denne lille folder byder vi jer alle velkommen

Læs mere

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Bethesdas Unge - program og møde opbygning Bethesdas Unge - program og møde opbygning 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1) Baggrund og kilde for nytænkning af BU s struktur 2) Mødeelementer a. Åbne fem minutter b. Forbøn c. Cellegrupper d. Undervisning

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere