Nr. 8 SEPTEMBER årgang. Organist.org. Medlemsblad for Organistforeningen SANGEN SOM SAMMENHÆNGSSKABENDE KRAFT SIDE 12

Transkript

1 Nr. 8 SEPTEMBER årgang Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen SANGEN SOM SAMMENHÆNGSSKABENDE KRAFT SIDE 12

2 PRÆLUDIUM KYRKOMUSIKENS KRAFT Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen Hvis man går ind på hjemmesiden bliver man under ovenstående overskrift budt velkommen af følgende tekst (min oversættelse): Velkommen til det 21. nordiske kirkemusiksymposium og til en farvestrålende manifestation af kirkemusikken! Programmet vil være fuld af koncerter, gudstjenester, seminarer, stimulerende samtaler og møder. Kirkemusikere, teologer, kulturmedarbejdere, menighedsrådsmedlemmer, korsangere og andre med særlig interesse for kirkemusik vil blive tilbudt ubegrænsede muligheder for re leksion, inspiration og udvikling. Kirkemusikken er nødvendig i vort samfund i dag, og kirkemusikkens enorme kraft retter sig såvel indad mod kirken som udad mod det omkringliggende samfund. Hjemmesiden indeholder i sin nuværende form kun en skitse af symposiet, men i løbet af de kommende efterårsmåneder vil alle ønskelige oplysninger dukke op. Det gælder alt fra koncertprogrammer til praktiske oplysninger om opholdet i Göteborg. I dagene i denne måned a holdes der i Göteborg et møde i Nordisk Kirkemusikråd, hvor Organistforeningen er repræsenteret ved undertegnede. Her vil de svenske arrangører tegne de sidste linjer til symposiet for kommentarer og godkendelse af de øvrige nordiske lande. Svenskerne har som sædvanlig formået at forene tradition og fornyelse. Blandt koncerterne er der f.eks. de traditionsbundne nationale koncerter, og blandt seminarerne har man fundet emner frem, som ikke tidligere har været på programmet. Organistforeningens medlemmer har ikke ligefrem været overrepræsenteret ved de tidligere symposier, men skal vi uden for Danmark, så bliver det jo ikke meget nærmere end Göteborg. Og penge burde der også være til deltagelse, da der jo som bekendt ikke bliver noget tredages årsmøde i 2016 i Organistforeningen. Så vi ses om et år i broderlandet Sverige, til NKS den september Organist.org 8/2015

3 FORENINGSNYT NYHEDER INDHOLD OG KOLOFON BAGGRUND SIDE 4 SIDE 6 SIDE 10 BESTYRELSEN Se, hvordan Organistforeningens bestyrelse har fordelt sine interne og eksterne poster. KØRSELSGODTGØRELSE Læs i dette nummer om, hvordan stifterne er blevet enige om at vejlede landets menighedsråd, når det gælder organistvikarers kørselsgodtgørelse. NY STILLING Hvad gør man, når man får tilbudt en fast organiststilling? Tillidsrepræsentant Susanne Mørk- Jensen deler ud af gode råd og erfaringer. REPORTAGE SIDE 12 ANMELDELSER STILLINGER SIDE 18 SIDE 32 Foto: Thomas Bredøl/Wikimedia Commons KIRKEMUSIKDAG I år havde Kirkemusikkens Dag i Haslev sangen som omdrejningspunkt. Reportagen fokuserer på to af oplæggene: Mads Billes om Sangens Hus og Anne-Mette Riis om demenssalmesang. ORGEL/MELODIER Vi anmeldeler to orgeludgivelser fra Butz Verlag med hhv. barokpastoraler og fransk romantik samt Poul Raabys Supplement 2 til Koralbog med nye salmemelodier. 4 ORGANISTER SØGES Vær og Serridslev Kirker ved Horsens Ørridslev og Vedslet Kirker, Østjylland Brønshøj Kirke ved København (billedet) Løgstør, Aggersborg, Kornum og Løgsted Kirker, Vesthimmerland Organist.org Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: stk. ISSN: REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf , blad@organist.org DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på sekr@organist.org (normalt) senest den 5. klokken 13 måneden før. TRYK WERKs Grafiske Hus a s, Aarhus, FORSIDEN Fælles sang under Anne-Mette Riis' oplæg på Kirkemusikken Dag den 25. juni (reportage side 12-17). Foto: Carsten Engstrøm Organist.org 8 /2015 3

4 FRA BESTYRELSEN KONSTITUERING 2015 ORGANISTFORENINGENS BESTYRELSE Formand Anders Thorup AT Næstformand Henriette Hoppe HH Kasserer Nils Henrik Wyke NHW Tommy Schmidt Bülov TSB Jane Samuelsen JS Henrik Strøm HS Pia Jeanette Nielsen PJN INTERNE UDVALG Redaktionsudvalg HH, HS, JP, FGE Tillidsrepræsentantudvalg HH, TSB, SMJ, JP, IBH Arbejdsgruppe for årsmødeoplæg AT, NHW, JS, PJN EKSTERNE UDVALG Organistforeningens repræsentation i eksterne udvalg, styregrupper og råd: Folkekirkens Samarbejdsudvalg AT (HH) Folkekirkens Arbejdsmiljøråd JP (AT) Kirkeministeriets uddannelsesudvalg AT Brancheudvalget for Folkekirken HH (JP) Styregrupper for udvalg under brancheudvalget: - Folkekirkens efteruddannelse for kirkemusikere AT, JP - Kirkefunktionærers arbejde i faglige teams HH Kirkemusikalsk Kompetencecenter AT (HH) CO10 s Repræsentantskab AT, HH Nordisk Kirkemusikråd AT Nordisk Faglig Konference AT, JP Formandsmøderne AT KLF (Kirkemusikernes Landsforbund) AT, HH FAF-12 (Forsikringsagenturforeningen) AT DOKS's Gramex-udvalg HS Kontaktperson til Spil Dansk JS KIRKEMUSIKSKOLERNE Organistforeningens repræsentation i kirkemusikskolernes bestyrelser: Løgumkloster PJN Vestervig HH Sjælland AT JP = sekretariatsleder John Poulsen IBH = sekretariatsmedarbejder Inge Bech Hansen FGE = redaktør Filip Graugaard Esmarch SMJ = tillidsrepræsentant Susanne Mørk-Jensen (Initialer i parentes angiver suppleanter) Organistforeningens nye bestyrelse, som blev valgt på generalforsamlingen i maj. Fra venstre er det Nils Henrik Wyke, Henriette Hoppe, Anders Thorup, Pia Jeanette Nielsen, Henrik Strøm, Jane Samuelsen og Tommy Schmidt Bülov. Foto: John Poulsen 4 Organist.org 8/2015

5 FRA BESTYRELSEN OVERVEJER DU AT BLIVE TILLIDSREPRÆSENTANT? Som organist får du stensikkert brug for bistand fra en tillidsrepræsentant i hvert fald hvis du er ansat på overenskomst og ikke har lyst til at sakke bagud i løn. Sådan er det i folkekirken. Det er ingen selvfølge, at der er tillidsrepræsentanter. Hvis ordningen skal fungere, er der brug for, at en stor del af Organistforeningens medlemmer tager deres tørn med det faglige arbejde på et tidspunkt i løbet af arbejdslivet. Har du overvejet, hvornår det er din tur? Alternativet vil være, at alt det faglige arbejde udføres af lønnet arbejdskraft. Det vil i hvert fald få dit faglige kontingent til at stige. Måske vil det til gengæld få følelsen af sammenhold mellem fagfæller til at dale? Til november får du mulighed for at bakke op om tillidsrepræsentant-arbejdet, når der valg i de enkelte stifter. Og hvis det altså er din tur, kan du jo stille op. Men kontakt allerede nu din nærmeste tillidsrepræsentant og hør nærmere. En forstærkning af tillidsmandskorpset vil hjælpe i alle stifter, men lige nu er der et ganske særligt behov i Ribe Stift og i alle stifter øst for Lillebælt. Jeg er sådan en, der gerne vil have en finger med i spillet, gerne bag kulisserne. Derfor var jeg ikke særlig svær at overtale til at være med i tillidsmandsarbejdet. Det er herligt, når en kollega er glad for det, jeg har kunnet bidrage med, og dejligt, når menighedsråd og organist går tilfredse fra et møde, fordi begge parter har opnået et tilfredsstillende resultat. Forhandlinger og samarbejde foregår i de fleste tilfælde i en god atmosfære og med vilje til at finde ordentlige løsninger. Som TR vil jeg også meget gerne medvirke til, at der bliver oprettet erfa-grupper rundt omkring. Jeg synes, det er vigtigt, at vi som organister deler erfaringer og inspirerer hinanden på møder, der både handler om ansættelsesvilkår og det faglige indhold i vores arbejde. Inge Marie Andersen, tillidsrepræsentant i Viborg Stift Folkeligt, levende og smagfuldt" Per Nedergaard Hansen, organist, Nykøbing F. Organist.org 8 /2015 5

6 NYHEDER FULD AFTALEFRIHED FOR VIKARERS KØRSEL Ifølge en ny vejledning fra de ti stifter kan et menighedsråd give deres løse organistvikar kørepenge efter statens høje takst, og det kan ske uden kørsels bemyndigelse. Stifterne er dog uklare omkring de nøjagtige reglerne for kørsel mellem hjem og arbejde. Har en organistvikar mulighed for at forhandle sig frem til skattefri kørselsgodtgørelse efter den høje sats for kørsel mellem hjem og arbejdsplads? Dette tvivlsspørgsmål er nu kommet tættere på en a klaring. PO-bladet beskrev tilbage i maj 2013, hvordan stifternes vejledning har set temmelig forskellig ud på dette felt. Vi kunne dengang slutte artiklen med at fortælle, at stifterne ville tage sagen op i deres kirkefunktionærergruppe. Dette har nu resulteret i en fælles vejledning omkring kirkefunktionærers kørsel. Dokumentet Vejledning om kørsel løfter dog efter Organistforeningens opfattelse kun en del af røgsløret over, hvilke bestemmelser der faktisk gælder. ANBEFALER BEMYNDIGELSE I den nye vejledning hedder det under overskriften Særligt for ansatte uden for overenskomst og løse vikarer : Menighedsrådene aftaler individuelle lønog ansættelsesvilkår med kirkefunktionærer, som arbejder mindre end 8 timer om ugen. De er hverken omfattet af overenskomsterne eller tjenesterejseaftalen. Der er således fuld aftalefrihed mellem menighedsrådet og med- arbejderen/vikaren både for så vidt angår løndelen og øvrige ansættelsesmæssige vilkår, som f.eks. kørsel. I vejledningen peger stifterne på, at det er vigtigt, at aftalerne indgås før ansættelsen, og at det skal være aftalt, om kørslen er til lav eller høj takst. Hidtil har nogle af stifterne hævdet, at for at kunne udbetale efter den høje takst, skulle menighedsrådet udforme en skriftlig kørselsbemyndigelse til vikaren. Nu slår vejledningen fast, at dette ikke er lovpligtigt i forhold til en løs vikar. Uden at angive nogen begrundelse vil stifterne dog alligevel anbefale, at menighedsrådene udfører det ekstra papirarbejde. HELT SÆRLIGE TILFÆLDE Under alle omstændigheder vil det springende punkt i de leste tilfælde være, om vikarens mulighed for at få kørslen godtgjort kun gælder for kørsel mellem to tjenestesteder. Som stifternes vejledning gør opmærksom på, er det i ren skattemæssig forstand ganske vist ikke noget problem at udbetale skattefri godtgørelse for kørsel mellem hjem og arbejde, når blot man ikke overskrider en grænse på 60 dages skattefri kørsel for den samme arbejdsgiver inden for 12 måneder. Og det gør man naturligvis ikke med et løst vikariat. Alligevel vælger stifternes kirkefunktionærergruppe at skrive som følger: Transport mellem hjem og arbejde er arbejdsgiver uvedkommende. Det må medarbejderen/vikaren afregne med skattevæsnet 6 Organist.org 8/2015

7 den NYHEDER efter reglerne om skattemæssigt kørselsfradrag. Der kan dog være helt særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt for menighedsrådene at aftale kørsel fra hjem til arbejde også her skal det aftales om det er til lav eller høj takst. Her følger der ingen forklaring af, hvad helt særlige tilfælde vil sige. Om det eksempelvis kunne være, når et menighedsråd har svært ved at inde en kvali iceret vikar, som bor i nærheden, og derfor er nødt til at hyre en, som bor lidt længere væk selvom vedkommende forlanger kørepenge. FORLANG HØJ TAKST Organistforeningens sekretariatsleder, John Poulsen, mener, at stifternes jurister modsiger sig selv, når de først konstaterer, at der er fuld aftalefrihed, og derefter formulerer så kraftigt et forbehold, når det gælder kørsel mellem hjem og arbejde. Det bliver noget miskmask, når vejledningen ikke tydeligt skelner mellem, hvad der gælder rent juridisk, og hvad der udelukkende er stiftets anbefaling. Når en organist bliver engageret til at vikariere ved en kirkelig handling, er der ikke tale om noget, der bare ligner et ansættelsesforhold. Der er tale om en tjenesteydelse som svarer til, at organisten er engageret til at give en koncert, påpeger han. John Poulsen understreger, at der i forbindelse med et løst vikariat til enhver tid vil være fuld aftalefrihed. Og at man efter Organistforeningens opfattelse bør forlange dækning af transportudgifter til den høje takst, uanset stiftets vejledning. Han minder samtidig om Organistforeningens vejledende minimumssatser for selve vikararbejdet satser, som er udregnet på en helt nøgtern baggrund. Organist.org s kontakt i kirkefunktionærgruppen ønsker ikke at kommentere kritikken af vejledningen, bortset fra at stifterne anser spørgsmålene om kørsel som belyst i den udarbejdede vejledning. Filip Hemmelig vejledning? Kørsel Organistforeningen modtog stifternes fælles vejledning om kørsel i maj 2015, men i skrivende stund er den endnu ikke offentliggjort på nogen af stifternes s hjemmesider. På Den Digitale Arbejdsplads står der under emnet Vikaransættelse blot: Siden er under udarbejdelse kontakt dit lokale stift for generel rådgivning om vikaransættelse. Dokumentet med vejledningen fra stifterne kan hentes på organist.org under Ansat som organist > Vikar (nederst på siden). På samme side findes Organistforeningens anbefalede minimumssatser for vikararbejde, og der er henvist til, hvordan de er regnet ud. Hvem har krav på kørselsgodtgørelse? Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, samt kirke- og kirkegårdsfunktionærer ansat i henhold til CO10 eller OAO fællesoverenskomst er omfattet af reglerne om kørselsgodtgørelse. - Under CO10 hører kordegne, sognemedhjælpere og kirkemusikere. - Under OAO hører kirketjenere, gravere, gartneriarbejdere og gravermedhjælpere. - For organister henvises der i Organistoverenskomstens 34 til, at tjenesterejseaftalen finder anvendelse, se nedenfor. Efter hvilke regler? Reglerne om kørselsgodtgørelse findes i Tjenesterejseaftalen. Hvornår: Hvis arbejdet skal udføres på et andet sted end det faste tjenestested, foreligger der en tjenesterejse, og reglerne i tjenesterejseaftalen skal anvendes. Tjenesterejseaftalens formål er at dække de merudgifter, der er forbundet med en tjenesterejse. Ved merudgifter forstås alene de ekstraudgifter, som den ansatte påføres på en tjenesterejse. En tjenesterejse er en rejse, som er et nødvendigt led i tjenesten, og som af tjenestestedet godkendes som en tjenesterejse. Transporttiden på en tjenesterejse, også kaldet "rejsetiden", medregnes i arbejdstiden i henhold til de til enhver tid gældende regler om arbejdstid. For medarbejdere, som er ansat med en forpligtelse til at gøre tjeneste hos en anden ansættelsesmyndighed (geografisk fleksibilitet) vil transporten mellem tjenestestederne (kirkerne) i løbet af en arbejdsdag være at betragte som en tjenesterejse. Transport fra hjemmet og til (første) tjenestested og fra (sidste) tjenestested til hjemmet er ikke tjenesterejser. Hvordan: Udgangspunktet er, at offentlige transportmidler skal benyttes på tjenesterejser, frem for private transportmidler, specielt privat bil. Dette skyldes en forhåndsformodning om, at offentlige transportmidler er det billigste transportmiddel. Det kræver altid tjenestestedets forudgående godkendelse at benytte privat transportmiddel på tjenesterejse. Godtgørelsen gives pr. kørt kilometer og kaldes i daglig tale "kilometergodtgørelse", hvis der er tale om bil eller motorcykel, og "cykelgodtgørelse", hvis det drejer sig om cykel eller knallert, herunder EU-knallert 45. Hovedreglen er, at tjenesterejsens længde og varighed beregnes med tjenestestedet som udgangspunkt, både hvad angår start og afslutning. Satserne Udgifter i forbindelse med brug af privat bil eller privat motorcykel på tjenesterejser kan godtgø- VEJLEDNING 1 Kirkefunktionærgruppen Version 1, Organist.org 8 /2015 7

8 STÆVNE 2015 AT ARBEJDE MED GUDSTJENESTELIV På Organistforeningens stævne i Roskilde i maj holdt Søren Andresen og Tine Illum et foredrag om at skabe en levende gudstjeneste. Her er en opsamling af guldkorn derfra. En gudstjeneste er så levende et sted og har så mange facetter, at man ikke kan sætte den på formel. Men vi forsøger at arbejde os ned til kernen af, hvad det drejer sig om. Vores indgangsvinkel er, at hvis menigheden er foden, er gudstjenesten skoen. Det er skoen, der skal passe til foden ikke foden der skal hugges i. (Søren). Et frugttræ kan man ikke bare forme, som man vil have det. Man må lade det gro frit og så vente og se, hvor der for alvor er liv måske en gren, som bærer så meget, at man er nødt til at støtte den. Sådan tænker vi også om gudstjenesten. Men for os præster og organister er der en fare i, at vi kommer til at tro, at der er nogle systemer, som er bedre end liv. (Tine) Vi har brug for at have en genkendelig gudstjeneste. Men det er altså ikke det samme som, at vi altid gør det samme. I sit forord til 'Deutsche Messe' giver Luther gudstjenesten og gudstjenesteordningen over i menighedens egne hænder og forklarer, at den er deres Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Søren Andresen og Tine Illum er henholdsvis organist og sognepræst i Sdr. Bjert ved Kolding og desuden deltidsansat af Haderslev Stift til at arbejde med gudstjenesteudvikling i Værkstedet GudstjenesteLIV. Deres arbejde i den sammenhæng kan følges på facebook.com/gudstjenesteliv I deres eget sogn har de etableret to særlige fora: I det åbne gudstjenesteværksted har præst og organist aftalt at mødes tirsdag eftermiddag for at forberede den kommende søndags gudstjeneste, men de inviterer også menigheden til at snakke med og bl.a. være testpersoner for mulige nye salmer. Her svinger fremmødet fra 3 til 15. Derudover har de et egentligt gudstjenesteudvalg med 12 deltagere, som mødes seks aftner om året. Dette udvalg går i dybden og kan bl.a. komme med indstillinger til menighedsrådet omkring ændringer i liturgien. 8 Organist.org 8/2015

9 STÆVNE 2015 ansvar og deres glæde. Og den tidligere rektor for TPC, tyskeren Eberhard Harbsmeier, har sagt, at 'i Den danske Folkekirke har man altid være mere bange for kaos end for kedsommelighed'. Men der er jo forskel på genkendelighed og kedsommelighed. (Tine) At arbejde med gudstjenesteliv handler først og fremmest om at tale med hinanden om gudstjenesten. Og det er meget spændende at gøre. Jeg er ikke gået hjem fra et eneste møde i vores gudstjenesteudvalg eller vores åbne gudstjenesteværksted, hvor jeg ikke har følt mig meget beriget. Men alt det, vi arbejder med omkring gudstjenesten, bliver nødt til at ske langsomt, hvis det skal have en blivende værdi. Vi får indbygget en langsommelighed i vores gudstjenestudvikling, som gør, at mennesker kan være i det. (Tine) VÆRDIER, RELATIONER OG DOGMER Når vi taler om gudstjenesten, skal vi ikke begynde med at tale om formen, for så kan vi frygtelig hurtigt blive uenige. Så kan det for eksempel komme til at handle om, hvorvidt man bedst kan lide rytmisk eller klassisk, eller om man skal synge trosbekendelsen. Vi begynder i stedet med at tale om indholdet og værdierne i gudstjenesten så springer samtalen om formen ud af det. (Søren). I gudstjenesten er menneskets tre grundrelationer på spil: til gud, til hinanden og til os selv. Det er relationer, som smitter af på hinanden. Vores målestok for alt, hvad der sker i gudstjenesten, er derfor: Hvordan kommer de tre grundrelationer i spil? (Søren) Et af vores dogmer er, at ingen skal forberede en gudstjeneste alene. Det er altså forbudt, at Tine bare sidder og skriver sin prædiken, og så sender hun nogle salmenumre pr. , og så kan jeg ellers spekulere over, hvad hun har tænkt. (Søren) MUSIKTEOLOGEN Nogen har sagt, at musikken er ordets tjener. Det vil jeg gå med til for så vidt at Ordet, det er Kristus. Men hvis ordet er det skrevne ord, så er musikken noget mere. Det forhold, der skal være mellem ordet og musikken, er et kærlighedsforhold, hvor de befordrer hinanden. Grundtvig har sagt: 'Det, der i kirkesangen opbygger os og rører os, er langt mindre salmen i sig selv betragtet end menighedens inderlige deltagelse i den.' Det synes jeg, er fedt at tænke på. Det handler jo om, at kirkens kerne er det, som sker i menigheden, når den synger med. Hvad kan vi så gøre for, at det sker? Vi kan og skal aldrig kontrollere, om nogen synger helt inderligt, men vi kan i hvert fald gøre en masse ting, som forhindrer, at det sker. Hvis man ikke kender en salme, er det rigtig svært at synge hengivent med på den. Eller hvis salmen bliver sunget alt for højt eller for hurtigt. Eller hvis den ikke passer ind. Når vi nu ser Grundtvig sige det her, så ser vi også, hvilken vigtig rolle, kirkemusikeren har i gudstjenesten. Og hvis jeg skal kunne påtage mig den rolle, er det utrolig vigtigt, at jeg har en præst, som kan støtte mig i det. Efter at jeg har samarbejdet med Tine i nogle år, er jeg faktisk begyndt at tænke på mig selv som musikteolog: jeg er uddannet teologisk af musikken. (Søren) I løbet af foredraget kom Søren Andresen med en længere række involverende eksempler på, hvordan de indøver salmer og musikliturgi med menigheden. Det fortæller vi om i næste nummer, men denne artikel kan allerede nu læses på organist.org under Organistfaget > Gudstjenesten, vel at mærke i en version med links til en række noder (kræver medlemslogin brug din mail-adresse og dit medlemsnummer). Organist.org 8 /2015 9

10 BAGGRUND HURRA, JEG HAR FÅET EN STILLING HVAD NU? Organistoverenskomsten fra 2009 gjorde processen omkring ansættelse langt mere spænden de og udfordrende. Ud over selve stillingsbeskrivelsen handler det især om løn og arbejdstid. Af Inger Marie Riis Er du den heldige organist, der får tilbudt en ledig stilling, er der tillidsmænd, som står klar til at hjælpe dig med forhandlingen ved ansættelsen. Ring, så snart du bliver tilbudt stillingen, til din tillidsmand. Han/hun vil gerne hjælpe dig med lønforhandling, ansættelsesbevis, kvali ikationstillæg, rammetid med mere. UDNYT CHANCEN Hvad kan jeg da forvente at få i løn? Der er to løntrin. Første løntrin er for organister med under to års erfaring, og andet løntrin er for alle organister, der har mere end to års relevant erfaring. Desuden skal du have et rådighedstillæg, hvis størrelse a hænger af, hvor mange kirker du ansættes ved. Hvis du bliver ansat til også at gøre tjeneste ved andre kirker end sognets/sognenes egen/egne, altså med geogra isk leksibilitet, skal lerkirke-tillægget tage højde for dette. De aktuelle beløb kan ses på organist.org/ OBS. Ingen af dem er særlig prangende så hvorfor ikke tage imod ekstra løn hver måned i kvali ikations- og/eller funktionstillæg? Kvali ikationstillæg gives for dine faglige og personlige kvali ikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen men også af hensyn til balancen i forhold til a lønningen af tilsvarende arbejde på det øv- rige offentlige arbejdsmarked og af hensyn til rekruttering og fastholdelse. Af mulige kvali- ikationer kan f.eks. nævnes rytmisk musik, pianist- eller korleder-uddannelse, eller at du kan spille på et andet instrument til friluftsgudstjenester osv. Der er ingen fast størrelse af tillægget, men hvorfor ikke forsøge at få mere i løn? Måske tænker du, at du altid kan bevise dit værd og forhandle dig til en god løn senere, men pas på med det. Ved selve ansættelsen har du det bedste udgangspunkt, for menighedsrådet risikerer jo, at du som deres foretrukne kandidat må takke nej til stillingen. AFTALT ARBEJDSTID Rammetid er for alle overenskomstansatte organister, der er ansat på deltid. Rammetid er den tid, hvor organisten kan have åbent for tjenester, møder og handlinger. Det er at sammenligne med Nettos åbningstid. Efter lukketid kan vi ikke handle ind. Uden for rammetiden har organisten altid fri. Inden for den faste rammetid skal der løbende placeres et rådighedsbånd. For en fuldtidsansat kan rådighedstiden højst være ire timer pr. arbejdsdag, og har du eksempelvis en halvtidsstilling, er det tilsvarende to timer pr. arbejdsdag i gennemsnit, altså højst ti timer ugentligt. Rådighedsbåndet de- inerer de helt konkrete tidspunkter, hvor menighedsrådet kan benytte din arbejdskraft til medvirken ved kirkelige handlinger, som ikke kan planlægges mere end en måned i forvejen. Derfor er det vigtigt ved deltidsstillinger at få aftalt en rammetid, som fungerer godt for både kirke og organist. Rammetidsaftalen 10 Organist.org 8/2015

11 BAGGRUND skal give mulighed for, at du reelt kan arbejde i Netto de sidste timer op til en fuldtidsansættelse på 37 timer, således at du kan tjene en fuldtidsløn. Benyt endelig din tillidsmand til at forhandle en god rammetid for dig, inden du lover menighedsrådet, at bare du kan have fri onsdag, er det nok. VENT EN MÅNED Selv dygtige tillidsmænd har svært ved at forhandle bedre vilkår, hvis menighedsrådet fornemmer, at organisten i første omgang er glad. Og omvendt gælder det særligt ved nyansættelser, at tillidsmanden har nemmest ved at forhandle gode arbejdsbetingelser for organisten, hvis menighedsrådet vil have vedkommende. Lad være med at sige din nuværende stilling op, før ansættelsesbevis, rammetid og kvali ikationstillæg er på plads, er godkendt af tillidsmand/organistforeningen og er underskrevet. Og et sidste råd: Det er bedre at vente en måned med at skifte job for at få ovennævnte ting på plads. Den måned kan have afgørende betydning for, hvor villigt menighedsrådet er Rammetidens omfang? Organistoverenskomsten definerer ikke, hvilken udstrækning, rammetiden for deltidsansatte kan have. Det er til forhandling. Derimod kan rådighedstiden højst udgøre 20/37 af stillingsstørrelsen. Her i bladet bragte vi i april 2015 en artikel om rammetid forfattet af Organistforeningens konsulent, Hans Henrik Brok-Kristensen, som henviser til, at mange bruger den tommelfingerregel, at ud over selve den ugentlige arbejdstid, kan rammetiden omtrentligt fastsættes til yderligere 50 procent af stillingsstørrelsen, dog evt. mere for små stillinger. Måneden efter skrev Landsforeningen af Menighedsråd så under overskriften Værd at vide om rammetid i nr. 5 af Menighedsrådenes Blad: Inger Marie Riis er tillidsrepræsentant i Københavns og Helsingør Stifter. til at forhandle og til at give, hvad du ønsker, for netop at få dig som organist. Læs meget mere om løn, rammetid og jobskifte på organist.org under "Ansat som organist" > "Overenskomstansat". Mange faglige organisationer giver udtryk for, at der findes diverse regler for, hvad der må aftales, fx at rammetiden bør være den ugentlige arbejdstid + 50 % eller andre lignende 'tommelfingerregler'. Dette er altså ikke korrekt. For var det tilfældet, ville det ikke være muligt at placere både arbejdstid og rådighedstid inden for rammetiden, når rådighedstiden må udgøre op til 30/37. Her må argumentationen fra Landsforeningens jurister dog siges at halte. Rådighedstiden kan ifølge overenskomsten ( 12, stk. 4) højst være på fire timer i fem dage om ugen, hvilket for deltidsstillinger skal nedsættes forholdsmæssigt. Det ugentlige loft får man altså ved at gange med brøken 20/37. Filip Organist.org 8 /

12 REPORTAGE SANGEN SOM SAMMENHÆNGSSKABENDE KRAFT På Kirkemusikkens Dag i juni var sangen i fokus sangen som det stærke, samlende element i kirke og samfund og som den inkluderende og til tider endda helbredende kraft. For sang skaber ikke kun smuk lyd, sangen kan bruges direkte mod eksempelvis ensomhed, demens og andre former for social isolation. Tekst: Nete Parkov Foto: Carsten Engstrøm Mødelokalet på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev er ved at være fyldt op. Klokken nærmer sig 10 den 25. juni I døren står Ole Brinth, rektor for Sjællands Kirkemusikskole, og byder deltagerne velkommen. Deltagerne kommer fra alle funktioner inden for kirken der er præster, organister, kirkesangere, kirke- og kulturmedarbejdere, menighedsrådsmedlemmer men også kirkegængere, der af interesse for emnet er mødt op. Efter at have fundet hver sit navneskilt, sætter vi os alle til rette ved bordene. Det første punkt er en præsentation af Syng Nyt-hæftet med fællessang, forestået af sognepræst og historiker Morten Skovsted. Jeg har altid syntes, det er så livsbekræftende at indlede dagen med fællessang, siger en kvinde ved mit bord med varme i stemmen, og hun møder stor enighed fra andre ved bordet. Snart løfter sangen sig og fylder alle hjørner af lokalet. De nye salmer får liv, forsamlingen mødes og forenes i et varmt og kraftfuldt fællesskab af toner. Det er Kirkemusikkens Dag en inspirationsdag for alle med interesse for kirke og kirkemusik. Og i år er det sangen, der er i fokus som kirkens kulturelle kraftfelt. GIVER HØJMESSEN GYLDIGHED Sikke en lot lyd, når I synger! Det første punkt efter frokosten har vi indledt med at synge Nu blomstertiden kommer. Herning-organisten Mads Bille, der skal fortælle os om arbejdet, der udgår fra Sangens Hus, er imponeret over vores fælles klang, og vi ranker ryggen. Den kunstneriske leder af Den Jyske Sangskole, er om nogen fortrolig med sangen som fag, som læringsproces og med hans egne ord som en kraft i samfundet. I forbindelse med etableringen af Sangens Hus arbejder vi blandt andet for at give mennesker et frimodigt forhold til deres egen sangstemme, fortæller Mads Bille. En medsyngende menighed giver højmessen gyldighed. En passiv menighed gør så at sige den lutherske tjeneste ugyldig. Omkring eksempelvis fornyelse af salmebogen, har kirken en fantastisk demokratisk tradition. Teksterne bliver sendt ud i høringsbølger, man diskuterer i alle mulige detaljer, hvad der skal med i den bog, der endegyldigt af biskopperne skal sendes til autorisering af dronningen. Musikken, derimod, svæver i et limbo herhjemme, mener Mads Bille. Det, der vinder hævd, er i vid udstrækning det, som præsten synes og måske også organisten. Uden at ville ensrette alt mener han, at det vil gavne kirkens sammenhængskraft, hvis der er en vis genkendelighed og ryg- 12 Organist.org 8/2015

13 REPORTAGE Mads Bille, organist og korleder ved Herning Kirke og kunstnerisk leder af Sangens Hus, fortæller om sit vigtige pionerarbejde for dansk korliv og sangkultur. rad på det musikalske plan, herunder en helt klar linje i forhold til, hvilken rolle koret har i gudstjenesten. Jeg vil vove at påstå, at der for tiden er en meget stor interesse for sang, næsten en sangbølge. Sangen slår jo ring om os selv, de inerer os selv, og dens poetiske udtryk er en måde at mødes på og en helt central ytring i gudstjenesten. Men måden at bruge sang i samfundet antager hele tiden nye og spændende former. Vi ser for eksempel på folk, der lider af alvorlige spasmer, at spasmerne lægger sig, når de synger. Vi ser fængselskor, hvor de indsatte møder sig selv på en ny måde og har et fællesskab om at få musik til at lyde godt. Vi ser sang, som adresserer et af de store problemer i samfundet at folk er ensomme. EN SKOLE FOR SANG For over 30 år siden var Mads Bille i England, hvor han studerede den engelske drengekortradition i henholdsvis Canterbury Cathedral og i Westminster Abbey. Og det var med klangen fra de berømte engelske drengekor i ørerne, at han indledte arbejdet med Herning Kirkes Drengekor. Min afmagt over for forskellen mellem den klang, jeg havde i hovedet, og den lyd, mit drengekor frembragte, endte med, at jeg sagde til min kone: Jeg synes, vi skal emigrere! Men heldigvis gjorde han ikke alvor af det. I stedet besluttede han sig for at gøre en ekstra indsats med sit drengekor. Han spurgte sig selv, om han måske havde stillet opgaven forkert. Han tænkte på, at verdens elitekor, Wie- Organist.org 8 /

14 REPORTAGE ner Sängerknaben, Kings College, de engelske choirs, alle sammen havde en skolefunktion. Det var altså ikke bare en symbiose af en enkelt overophedet dirigent og så den lok børn, man kunne skrabe sammen. Det var et læringsprojekt, der handlede om, at musik er et fag. Altså skal de lære at læse noder, de skal lære at spille klaver, de skal have sangundervisning og simpelthen køres ind i faste rammer. Og så skal det i øvrigt foregå på en måde, så børnene trives med det. Mads Bille havde sit drengekor, og hans kone, Dorte Bille, dannede et pigekor. Sammen tog de fat på at lave et læringsmiljø. De oprettede Den Jyske Sangskole som en selvejende institution, så der kunne komme lere midler til. De tog kontakt med skolerne og etablerede efteruddannelse af lærerne. NETVÆRK AF SANGKRAFTCENTRE Så slog det os: Vi må lave nogle centre over hele landet, hvor man arbejder på samme måde. Vi skal ikke komme dertil, at dette samfund grundlæggende er befolket af passive lyttere, så vi må støtte mennesker i at lære at synge og spille og give et løft af sangen i Danmark. Det Obelske Familiefond bevilgede 12 mio. kr. til etablering af centre over hele landet. Under den proces var opmærksomheden på sangens rolle i samfundet blevet skærpet, og det stod klart, at der indes en hel del enkeltpersoner, ildsjæle og organisationer, der brænder for at give sangen en rolle. Men de havde ingen kontakt med hinanden. Mads Bille talte med lederen af Team Danmark, der understregede vigtigheden af at skabe et stærkt netværk: Dem, der kan netværke, overlever. Dem, der ikke kan netværke, dør. Jeg tror meget på transport af viden. Jeg tror også, at et samfund er nødt til at have et kulturliv og et kirkeliv, der ikke er så ekstremt selvreparerende som i øjeblikket. Vi er også nødt til at se på en helt anden type koncertformater. Folk gider ikke nødvendigvis sidde i halvanden time og bare lytte. De vil gerne være med. Interaktion på alle niveauer tror jeg er vigtigt. Med den erkendelse gik han i 2013 til kulturminister Marianne Jelved og beskrev sin vision. Hun bakkede varmt op. Den bevilling på ni millioner kr., vi søgte om, ik vi igennem et enigt inansudvalg. Og det syntes jeg tegnede lyst for fremtiden. Det ville sige, at der i hele folketinget var en bred forståelse for, at sang er en stor sammenhængskraft for vores samfund. Vi ik ire et halvt år til at udvikle et Sangens Hus, og det er vi jo så i fuld gang med, siger Mads Bille om det landsdækkende samarbejdsforum, som åbnede i Herning i marts Efter Mads Billes indlæg er der spørgetid. Den udnyttes littigt og kredser især om folkeskolens og lærernes rolle i forhold til at styrke vore sangtraditioner. Tankerne er sat i gang, og snakken går livligt i pausen. Rygerne samles til en hyggestund på terrassen, andre benytter øjeblikket til at få rørt benene i den gamle højskolehave, hvor de gamle træer breder deres grene over et tæppe af nyslået græs. FRA HJERTE TIL HJERTE Stå op bag stolen! Vi skal lave en lille øvelse i sang og bevægelse! Og snart genlyder rummet af tonerne fra den gamle sang Jeg gik mig ud i kvælden, suppleret med tramp, klap, dansetrin og som afslutning udført som trestemmig kanon. Anne-Mette Riis er studielektor i Musikpædagogik ved DKDM og freelance kursus- og foredragsholder. Hun har spillet en væsentlig 14 Organist.org 8/2015

15 REPORTAGE rolle i forhold til det musikpædagogiske arbejde i den danske folkekirke med udviklingen af babysalmesang, salmedans med kon- irmander og salmesang med demens-ramte. I sin artikel Salmer i nærvær med ældre og med mennesker med demens har hun bl.a. skrevet: Når muligheden for at være sammen i et ligeværdigt fællesskab indskrænkes på grund af alder og sygdom, kan sangen blive en livstråd mellem mennesker og en kilde til erindring. I det musikalske stof har vi således et stærkt redskab i hænde, når vi holder andagt og gudstjeneste. (...) Mange mennesker har nogle melodier, som følger dem igennem livet. Melodier, som kom til at betyde noget særligt og kan bringe minder, dufte, glæder og sorger med sig. En 92-årigs svar på musikkens betydning for mennesker lød i al sin korthed: Musik kommer fra hjertet og går til hjertet. Som introduktion til sit indlæg her i Haslev fortæller Anne-Mette Riis, at hun som konsulent for nylig rådgav i et kirke-plejehjem-samarbejde omkring demente: På døren over indgangen til plejehjemmet står: Velkommen til Nutiden! Inden jeg træder over dørtærsklen til plejehjemmet, må jeg glemme mit ur, min kalender, min mobiltelefon, mine fordomme og forventninger. Velkommen til nutiden! Fortid og fremtid indes ikke her. Samværet lige nu og her det er min opgave. MUSIKKENS BRO TIL DET TABTE Men hvad er det så for en livssituation, vi kan møde? spørger hun og læser et uddrag fra en bog af psykologen Tom Kitwood: Du be inder dig i en hvirvlende tåge og i halvmørke. Du vandrer omkring på et sted, som synes vagt bekendt, og alligevel ved du ikke, hvor du er. Du kan ikke inde ud af, om det er sommer eller vinter, dag eller nat. Mens du snubler i tågen, har du indtryk af, at folk skynder sig forbi dig, mens de skvadrer som bavianer. Det værste ved det er, at du ved, at det ikke altid har været sådan. Bagved tågen og mørket er der et svagt minde om tider, da du vidste hvor og hvem du var. Du står tilbage med en følelse af et tab, der aldrig kan genoprettes. Den engelske psykolog Tom Kitwood var en Organist.org 8 /

16 REPORTAGE af foregangsmændene for oplysning om den gennemgribende håbløshed, der herskede i plejeforsorgen af demensramte. Plejen lignede mest af alt opbevaring, eftersom man mente, at man jo alligevel ikke kunne stille noget op, og den holdning havde og har katastrofale konsekvenser for den sygdomsramte. Men kirken kan gøre noget i den sammenhæng. For kirken har musik og sang. Sangene er det sidste, der forlader os. Musikken rammer menneske og hjerne så omfangsrigt og komplekst, at den kan være vejen til følelser og identitet, selv dér hvor mennesket er slået fuldstændigt ud og har mistet det meste. RO OG LANGSOMHED Anne-Mette Riis vil give os en kortfattet oversigt over den menneskelige hjernes funktioner. På lipover-tavlen tegner hun et hus som et diagram over hjernen. Taget er tankens og ordenes rum. Tagrenderne er de sekundære sanser: lugt, smag, syn, hørelse. Nedenunder er selve huset, afdelingen for følelser. Vinduerne er vore sociale relationer. Nederst har vi fundamentet: hjernestammen, hvor de tre primære sanser gror, følesansen, balancesansen og muskel-led-sansen. Og i denne forbindelse er sanserne vigtigere end resten af huset. Forsøg har vist, at selv unge mennesker kan udvikle pseudo-demens, hvis de ikke får sanseindtryk. Hvor er det katastrofalt at tænke på, hvad vi dog ikke har gjort på plejehjemmene i mange, mange år. At vi har forsømt af uvidenhed og mangel på ressourcer at give den nødvendige sensitive hjælp til de mennesker, som har tjent de yngre generationer hele deres liv. Men hvordan kan man skabe et meningsfuldt samarbejde mellem kirke og demensramte på plejehjem? Vi ved, at den demensramtes adgang til forståelse gennem sanseindtrykkene er blevet forstyrret, og det betyder, at vi er nødt til at indrette vores andagtsrum hensigtsmæssigt, og at vi i vores krop og stemme viser en tydelighed og en varm tilstedeværelse. Det betyder også, at ro og langsomhed er ledetråde i samværet. GENKENDELSENS GLÆDE Samtidig kan vi med salmen give mulighed for en sanseindtryks-stimulation. Det var ikke bare for sjov, at vi lavede den lille øvelse, da vi begyndte. Vi ved, at selv den mindste bevægelse hjælper til at stimulere hjernen. Når man sidder ned det meste af tiden, giver det en væsentlig større gennemstrømning i hjernen blot at vippe en hånd. Så sanseindtryksstimulans i forbindelse med salmen, er en vej og en mulighed. Jeg har brugt nogle genstande til at dele ud og have i hånden, for eksempel den lille rispose. Den er god at nulre med. Og så har vi gentaget det samme vers igen og igen uden akkompagnement. Dermed har jeg også mulighed for, når jeg går og deler tingene ud, at have en direkte kommunikation med hver enkelt. Som afslutning på sit indlæg fortæller Anne-Mette Riis om en ilm, som hun vil anbefale os alle at se. Filmen Alive Inside ligger tilgængelig på Net lix. Filmen følger forskellige mennesker, der er meget hårdt ramt af demens og nærmest hjælpeløse. Men da de får hovedtelefoner på og præsenteres for den musik, der betød noget for dem engang, sker der en meget mærkbar ændring med kroppens udtryk i retning af glæde og genkendelse af deres egen identitet. 16 Organist.org 8/2015

17 REPORTAGE ANDRESEN OG ARENT GANGE TO Klokken er blevet Det er tid til kaffepause, og Kirkemusikkens Dag er langtfra slut endnu. Inden middagen skal deltagerne møde digteren og komponisten Arne Andreasen og synge hans sange. Aftenen byder på en koncert i Haslev Kirkehus med Søren Andresen og Betty og Peter Arendt. Selve Haslev Kirke er under renovation. Al indmad er skrællet ud af kirkerummet, murene står nøgne og tavse om håndværkernes efterladte stiger og stilladser. Jeg har en drøm, siger kirkens organist, Peter Arendt, efter en fornem koncert. En drøm om, at vi alle sammen går over i den tomme kirke og fylder rummet med sang. Og det gør vi så! Mads Bille fortæller mere om sangkraftcentrene i en artikel i Organistbladet fra juni Den kan indes på DOKS.dk ved at søge på Ideen bag sangkraftcentrene. Anne-Mette Riis' artikel Salmer i nærvær med ældre og med mennesker med demens kan indes på fyensstift.dk under Præster > Demens Netværk > Links. Skribenten af nærværende artikel, Nete Parkov (tidl. Nygaard), arbejdede gennem 35 år som organist i folkekirken i en række forskellige sogne. Nu er hun pensionist og har desuden virksomheden Editshop, hvor hun redigerer både tekst, lyd og billede. Lektor Anne-Mette Riis stod for eftermiddagens andet indlæg, som blev et stærkt og rørende vidnesbyrd om sangens og musikkens til tider magiske kraft. Organist.org 8 /

18 Verl.-Nr. BU 2683 Bearbeitet und herausgegeben von Herausgegeben von Andreas Willscher und Hans-Peter Bähr Verl.-Nr Bonn ANMELDELSER Bekannte Weihnachtspastoralen des Barock für Orgel solo Edward Tambling Die besondere Gattung Band 11 Sorties der französischen Romantik für Orgel / for organ / pour orgue Dr. J. Butz Musikverlag Bonn Dr. J. Butz Edward Tambling, red. Bekannte Weihnachtspastoralen des Barock Dr. J. Butz, BU 2683 Ca. 160 kr. hos noder.dk og nodehandleren.dk Andreas Willscher og Hans-Peter Bähr, red. Sorties der französischen Romantik Dr. J. Butz, BU 2700 Ca. 250 kr. hos noder.dk og nodehandleren.dk I stakken af LP-plader har jeg en skive med julekoncerter indspillet af det legendariske italienske orkester I Musici med fire concerti grossi. Denne rent instrumentale og koncerterende musik vil i første omgang ikke give os nordeuropæere nogen julefornemmelser. Men der er faktisk tale om kirkemusik beregnet for juletiden, hvilket i hvert fald Corellis og Locatellis koncerter afslører: de er forsynet med en pastorale, et stykke hyrdemusik, og hyrderne var som bekendt de første, der hørte om Herrens fødsel. Hermed når vi frem til en node fra det tyske forlag Dr. J. Butz i Bonn, som har udgivet en samling med kendte jule-pastoraler fra barokken bearbejdet af Edward Tambling. Det drejer sig om uddrag fra bl.a. de førnævnte julekoncerter. To af satserne, Corelli og Manfredini, vil kunne genkendes fra LP en, andre satser fra bl.a. Händels Messias og Bachs Juleoratorium er ligeledes velkendte. De sidste af i alt syv satser er af de mindre kendte J.D. Heinichen og E.F. dall Abaco. Det er i alle tilfælde langsomme, meditative og meget smukke stykker og pastoraler, hyrdestykker, er altid i 12/8. Tambling har uden væsentlige proble- mer kunnet transskribere de ukomplicerede orkestersatser for orgel (to manualer + pedal), og efter mit skøn er resultaterne vellykkede... jeg kom faktisk helt i julehumør. Nodetrykket er fornemt, sværhedsgraden i den lette ende her er med sikkerhed velegnet brugsmusik til julens mange tjenester. ALSIDIG FRANSK ROMANTIK En udgivelse med udgangsmusik (= postludier) fra den franske romantiske orgeltradition giver umiddelbart associationer til grandios, festlig og kompleks musik for katedraler eller i det mindste meget store købstadskirker. Og ja, der er musik af bl.a. Tournemire og Dupré, hvor eneste noterede dynamiske angivelse er: fff. Ikke noget for mine to små landsbykirkeorgler. Men mit beherskede kendskab til dette repertoire skyldes udelukkende koncerter og indspilninger, og derfor var det lidt overraskende at se spændvidden i de i alt 17 stykker. Hele ti Sortier er uden pedal, værker af Raffy, Querm, de Montber, Lefébure-Wely, Rousseau og Collin, Amann, Quignard, Bonis og Plum. Der er heldigvis små biografier af komponisterne, for jeg vil ikke prale af at kende andet end nogle få. De syv øvrige stykker er med pedal og to manualer: Claussmann, Baille, de Vilbac, Salomé, Perilhou samt førstnævnte Tournemire og Dupré. De 17 stykker udgangsmusik er langtfra udelukkende store, festlige Sortier. Der er tværtimod musik, der kan bruges i mange forskellige kirkelige sammenhænge: både festlige men også højtidelige, til begravelser mv. Efter at have småspillet rundt omkring og vurderet både musik og tekniske udfordringer ser jeg meget fine muligheder også for organister med lille kørekort og små landsbykirkeorgler. Et interessant forord på tysk, engelsk og fransk beskriver den historiske tradition for Sortier i 1800-tallet, og også en Glossar (tysk, fransk, engelsk) er der blevet plads til. Opsætning og nodetryk er som i førnævnte hæfte af fineste kvalitet. I begge hæfter udnyttes ekstraplads/ekstraside til at placere hensigtsmæssige bladvendinger. Thorkil Mølle 18 Organist.org 8/2015

19 ANMELDELSER Poul Raaby Supplement 2 til Koralbog til Den Danske Salmebog. 57 andre melodier af Poul Raaby Egen udgivelse 100 kr. trykt eller gratis pdf se salmemelodier.dk I 2010 udgav Poul Raaby sin første melodisamling, som indeholdt 54 nye melodier til eksisterende salmer i salmebogen. Den nye udgivelse tilbyder endnu en samling alternative melodier. Og lad mig sige det straks: Der er mange rigtig gode ting at hente. Det kan man forvisse sig om ved at gå ind på salmemelodier.dk > melodier og lytte til de salmer, der er lagt op som lydfiler, hver med et par vers sunget af Fie Pilgaard med Poul Raaby ved klaveret. Bogen er i det klassiske aflange koralbogsformat, som er bekvemt både til klaverbrug og orgelbrug. Og begge dele får man brug for. Det fremgår ganske vist af forordet, at melodierne, som i første omgang er blevet udskrevet til klaver, er blevet omskrevet til orgel (3- eller 4-stemmigt) med hjælp fra komponist Jan Thor Callesen. Satserne er, som det hedder, lige til at gå til for kirkens organister. Jeg vil nu mene, at en del af satserne stadig ligger bedst for klaver. Det gælder i særdeles de rytmiske melodier, hvor der bruges lifts og synkoper. Men lad os nu se på nogle af de markante melodier. VELLYKKEDE ALTERNATIVER DDS 171 Lazarus lå i sin grav er en lille perle. Firestemmig og let at spille både på klaver og orgel. DS 258 Vil natten nu vige er et godt alternativ til den triste, undselige melodi i DDK 536. Raabys firestemmige koral har trinvis basgang og jazzpræget harmonisering. Klinger godt både på klaver og orgel. DDS 54 Hvad mener I om Kristus?. Straks jeg hørte den, sagde jeg: Bingo! Den er lige til en ungdomsgudstjeneste. Der er rytmisk drive i den med en smittende gospelagtig sangbarhed. Jeg mener, at melodien også bør prøves i en almindelig højmesse som et forfriskende alternativ til DDK 221. Den er trestemmig og udpræget rytmisk. Er bedst på klaver gerne suppleret med gulvbas og slagtøj. DDS 285 Hør himmelsus i tredie time synes jeg er en rigtig flot melodi til Jørgen Gustava Brandts tekst (uden at jeg derved skal forklejne Ole Schmidts melodi i DDK 234). Raabys sats er en trestemmig rytmisk sats, som passer bedre til klaver end orgel. FORTJENER AT BLIVE BRUGT DDS 550 Nu er livet gemt hos Gud er et godt alternativ til DDK 382. Melodien forekommer ligesom tre andre i to udgaver, en klaversats og en orgelsats. Orgelsatsen er firestemmig, men ikke helt vellykket som transskribering af klaversatsen. Med nogle omlægninger af understemmerne kan satsen gøres mere rolig at høre på og tilmed lettere at spille. DDS 323 Kirken den er et gammelt hus er et spændende bud på tiltrængte alternativer til DDK 304. Den trestemmige sats er rytmisk, men lader sig fint spille på orgel. Det er i øvrigt en forholdsvis enkel sag at lave denne sats om til en firestemmig og dermed mere fyldig sats. DDS 523 Min nåde er dig nok er en fin sangbar melodi. Den firestemmige sats kan ved nogle stemmeomlægninger gøres lettere spilbar (ikke mindst til trio-spil, som efter min mening er enhver koralharmoniserings lakmusprøve). Der er mange flere gode melodier i Poul Raabys koralbogstillæg, som fortjener at blive taget i brug. Alle satser i bogen er i øvrigt forsynet med becifringer, som dog vel først og fremmest er til nytte, hvis andre instrumenter end orgel/klaver skal spille med på salmerne. Georg Klinting Organist.org 8/

20 Koralbog til Den Danske Salmebog 2003 Koralbogen er under genoptryk, og det kan ikke oplyses, hvornår den er til rådighed. Bestil den her og få den leveret portofrit, når den kommer på markedet. Kan det ikke vente, er her et godt tilbud: Den Danske Koralbog (tidligere udgave) og Tillæg til Den Danske Koralbog (med alle de nye salmer) Normalpris samlet kr. 960,00 Efterårstilbud Kr. 750,00 Skriv til eller ring til Med venlig hilsen Bent Påske NODEhandleren Bent Påske Tlf Organist.org 8/2015

21 KIRKEMUSIKFESTIVAL I AALBORG 13. SEP OKT. NR. TRANDERS KIRKE SØN. 27/9 KL BØRNESHOW MED MEK PEK, SØN & ONKEL TOT Entré: 50 kr. (Forsalg fra 1/9 fra Nr. Tranders Kirkekontor) SKALBORG KIRKE TIRS. 29/9 KL BLACK RUSSIAN: Aalborgensisk vokalgruppe Medsyngende leder: Anna Vestergaard HANS EGEDES KIRKE ONS. 30/9 KL BAROKCHOK EN ANDERLEDES BAROK TRIO Carsten Sindvald, Kai Stensgaard & Tine K. Skau MUSIKKENS HUS (STORE SAL) LØR. 3/10 KL BERØMTE B ER: 8 organister fra Aalborg trakterer landsdelens nyeste og største orgel Entré: 145 kr. incl. gebyr (Musikkenshus.dk) MUSIKKENS HUS (STORE SAL) SØN. 13/9 KL BASUN & ORGEL: Den Danske Basunkvartet & domorganist Hanne Kuhlmann Entré: 145 kr. incl. gebyr (Musikkenshus.dk) BUDOLFI KIRKE ONS. 16/9 KL BEFORE BAROQUE: Christian IV s Vokalensemble under ledelse af Ruben Munk VESTERKÆR KIRKE TORS. 17/9 KL BLUES & BALLADER Margrete Grarup, sang Ole Bech, guitar VOR FRELSERS KIRKE LØR. 19/9 KL BACH-KANTATER ved Vor Frelsers Kirkes Kor, Vejgaard Kirkes Koncertkor, Cantica Consort VEJGAARD KIRKE SØN. 20/9 KL BACH-KANTATER ved Vejgaard Kirkes Koncertkor, Vor Frelsers Kirkes Kor, Cantica Consort VESTERKÆR KIRKE TORS. 24/9 KL BØRNEKONCERT PÅ VEJ TIL NOAHS ARK Nina Rask Andersen, sang & TrioMak KLOSTERKIRKEN LØR. 26/9 KL BØRN, BOBLER, BEVÆGELSE OG BLIDE BALLADER Anna, Malene & drengene og Budolfi Spirekor VOR FRUE KIRKE LØR. 26/9 KL BASUN & ORGEL: Flemming Dreisig, orgel Rikke Kursch, orgel Bettina Ejlerts Jensen, basun HASSERIS KIRKE SØN. 4/10 KL BACH, BEATLES & BLUE NOTES Morten Kargaard Septet VEJGAARD KIRKE MAN. 5/10 KL BIRCH PORTRÆTKONCERT Coro Misto & Søren Birch, dirigent BUDOLFI KIRKE ONS. 7/10 KL BRUCKNER, BRAHMS & BUNK Aalborg Domkirkes Kantori M.T. Østergaard, dirigent MUSIKKENS HUS (ØVRE FOYER) LØR. 10/10 KL BALTISK KORMUSIK MV. Damekoret Sapnis (Riga, Letland) NR. UTTRUP KIRKE SØN. 11/10 KL BALTISK KORMUSIK MV. Damekoret Sapnis (Riga, Letland) VOR FRUE KIRKE SØN. 11/10 KL BACH-ORGELKONCERT Abram Bezuijen, Norge HASSERIS KIRKE SØN. 11/10 KL BØRGLUM DIGTERKONCERT: Forfatteren Jørgen Børglum Larsen og Hasseris kirkes trio & vokalgruppe Festivalen gennemføres takket være økonomisk støtte fra Aalborg Stift, Aalborg Kommune og Nordea-fonden HVOR INTET ANDET ER ANFØRT: FRI ENTRÉ

22

23 KIRKENS FORUM DANMARKS FAGMESSE FOR KIRKEN SEPTEMBER 2015 KL I MESSE C, FREDERICIA OPLEV DET SPÆNDENDE PROGRAM Vi sætter fokus på: GRATIS ENTRÉ REGISTRERING PÅ Ældre og demente - Hvordan giver vi dem en god oplevelse i kirken? Fremtidens kirkegårde i nyt perspektiv Landsogne Investeringer i kirken og kunst Se hele programmet, udstillerliste m.m. på SE MERE PÅ Vestre Ringvej Fredericia Tlf Fax messec@messec.dk