INDHOLDSPLAN BREJNING EFTERSKOLE SKOLEÅRET

Transkript

1 INDHOLDSPLAN BREJNING EFTERSKOLE SKOLEÅRET

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE GRUNDLAG FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE MÅL SUNDHEDSTILTAG/SUNDHEDSOPFATTELSE: PSYKISK SUNDHED /BALANCE: ELEVGRUNDLAG MEDARBEJDERE ÅRSPLAN ÅRSPLAN 1. HALVÅR ÅRSPLAN 2. HALVÅR 2013 EKSAMENSFAG DANSK MATEMATIK TYSK ENGELSK FRANSK FYSIK / KEMI GEOGRAFI SAMFUNDSFAG BIOLOGI HISTORIE KRISTENDOM - FRITAGELSE IDRÆT KARAKTERER MV. SKRIFTLIGE OG MUNDTLIGE PRØVER: KARAKTERER: UDTALELSER: LINJEFAG WELLNESS OUTDOOR GOURMET ADVENTURE INNOVATION ØVRIG UNDERVISNING UDEFAG - VALGFAG PROJEKTLEDELSE LIVSDUELIGHED SPROGPROJEKT NATURFAGLIGT PROJEKTFAG INTROUGE OUTROUGE OSO OBLIGATORISK SELVVAGT OPGAVE FORDYBELSESDAGE FAGLIGE UDLANDSREJSE

3 UDDANNELSESVEJLEDNING SAMLINGER SPECIALUNDERVISNING UDESKOLE DELEHOLD, SÆRLIGE UNDERVISNINGSFORLØB OG STØTTE I KLASSEN ARRANGEMENTER EFTERSKOLERNES DAG TURE GALLA JULEDAGE BREJNING UDFORDRINGEN PRAKTISKE AKTIVITETER KØKKENUGE MÅLTIDER PRAKTISK FAG HJEMMESIDENS REDAKTIONSGRUPPE RENGØRING STILLETIME WEEKENDER OG DAGLIGE VAGTER ELEVERS TRIVSEL KONTAKTGRUPPE TRIVSEL/ GANGARBEJDE KLASSEN ELEVPLAN 3-VAGT ORDNING FORÆLDRESAMARBEJDE UDVIKLINGSARBEJDE SUPERVISIONSPROJEKT PROJEKT PÅ VANDVÆRKSVEJ SELVEVALUERING SKOLEÅRET 2012/

4 GRUNDLAG FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG Brejning Efterskole er baseret på Spejderbevægelsens idegrundlag og på Grundtvigs ideer om livsoplysning. På det grundlag ønsker vi, at et år på Brejning Efterskole er en vedvarende læringsrejse: En rejse der skal forberede de unge på et ansvarligt og aktivt liv som medborger i et demokratisk og globalt orienteret samfund. En rejse hvor projekter, undervisning, oplevelser og samvær giver mulighed for udvikling af den personlige integritet, som skal ruste de unge til de valg, de skal træffe for at få et godt liv. En rejse hvor den enkelte har mange rejsekammerater, andre unge såvel som voksne, og hvor fællesskabet og udvikling gennem arbejdet i og med relationer er en del af dagligdagen. En rejse, hvor det grønne og sunde i bredeste forstand er en god rejsekammerat, hvorfor vi vægter oplevelser i og med naturen højt, spiser sundt og undlader rygning. Værdier På Brejning Efterskole er det vigtigt, at vi: tager ansvar for os selv, hinanden og omgivelserne drager omsorg for hinanden og lægger vægt på, at alle skal kunne være en del af og bidrage til fællesskabet er nysgerrige, eksperimenterende og lærer via såvel teori som afprøvning (learning by doing) bidrager med vores holdninger og ressourcer og respekterer andres, så forskelligheder kan udfordres, og vi lærer af og med hinanden har frihed under ansvar som det bærende grundprincip Hvem og hvad omfatter grundlaget Alt og alle. Alle aktiviteter og tiltag, såvel voksne som børn. Ved enhver lejlighed bør det, der aktuelt foregår, gennem refleksion, kunne relateres til grundlaget. Hvorfor dette grundlag På Brejning Efterskole ønsker vi at udvikle livsduelige mennesker gennem samspil mellem forstand, fysik, fantasi og følelser. De unge skal erhverve sig viden, beskrive og forklare årsagssammenhænge med forstanden, de skal sanse, afprøve og opleve gennem fysikken, de skal skabe muligheder, drømme og visioner med fantasien og opleve kontakt, nærhed og fællesskab med følelserne. Gennem samliv, læring og aktiviteter udvikles hele mennesker, som opnår såvel personlig integritet og selvværd som evne til at indgå i forpligtende fællesskaber.

5 Vi er en skole, der vægter initiativrigdom og handlekraft samt oplevelser med hinanden og i naturen højt. Friluftsliv i, mod og med naturen indtager en central placering, ligesom ledelse af og arbejde i og med projekter også har. Vi tror, at denne sammensætning bedst muligt medvirker til, at eleverne fortsat kan påvirke egen livssituation og skabe sig et godt liv i forhold til egne ønsker og valg. Såvel på den personlige som på den professionelle side. Hvordan Vi opererer ud fra et meget lille antal regler i hverdagen og baserer os i stedt på dialogen om sund fornuft. Vi ønsker derved at understøtte elevernes værdi- og indrestyring, da deres liv kommer til at bestå af en endeløs række af valg, som der kun er dem selv til at træffe. Vi opfordrer til at tage initiativ og handle, så man selv er med til at definere sin egen hverdag. Dette medfører fejl. Derfor er accept og læring af fejltagelser et grundelement på skolen. Vi arbejder bevidst med relationer, primært gennem en kontaktgruppeordning. At være i, lære i og udvikle sig via samspillet med de andre i kontaktgruppen, vejledt af kompetente voksne, er en vigtigt del af opholdet på BE. Derudover får alle elever en projektlederuddannelse i løbet af året på skolen. Dette gøres for at styrke deres evne til at gennemføre en ungdomsuddannelse og for at forberede dem bedst muligt på en arbejdsform, der efter al sandsynlighed kommer til at præge deres fremtid. En struktureret projektarbejdsform skal samtidig give eleverne en ramme for at skabe en vis orden i en verden med mange muligheder - at skabe et organiseret kaos (mere om dette i afsnittet om projektarbejde). PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE MÅL Efter et år på BE skal du have: styrket dine faglige, sociale og fysiske kompetencer lært at håndtere projekter og gennem dem have opdaget dine ressourcer og muligheder forstærket evnen til at se, indgå i og udvikle dig via relationer have mod til at udtrykke og udvikle dine holdninger udviklet din initiativrigdom lyst til fortsat læring og udvikling For at opnå dette forventer vi, at du: deltager aktivt i undervisning, aktiviteter, samlinger, kontaktgruppen og i skolens liv generelt udvikler dig såvel via teoretisk viden som via projekter, hvor ting afprøves og via samspillet med andre har lyst til oplevelser via aktivt udeliv og til at bruge din krop tager din del af de praktiske opgaver, som får hverdagen til at hænge sammen er ærlig og til at stole på og kan håndtere den tillid, du vises

6 er ikke-ryger Vi vægter det sunde og grønne i bredeste forstand. Hvorfor Livslang læring har været et mantra i mange år, men for de unge, vi aktuelt har som elever, bliver det en livsnødvendighed. At ville udvikle sig hele tiden og ikke mindst i og via samspillet med andre bliver en fordring i deres liv. Derfor er det vigtigt, at vi i den periode af deres liv, hvor der sker en stor identitetsdannelse, får dem til at have lyst til fortsat læring og giver dem forståelse for, at læring kan fås på mange måder, hvis man selv vil. Samtidig er den fysiske og psykiske sundhed hos mange unge ikke god nok. Kost, motion, frisk luft, positivt samspil med andre er ikke nødvendigvis i fokus, hvilket vi må understøtte, at det kommer, såfremt de skal få et godt og langt liv. Hvordan Læring - vi prioriterer at skabe mange veje til læring gennem: fagundervisning projekter/ afprøvning relationstræning friluftsaktiviteter/ udeundervisning tværfaglig undervisning/ fordybelse personlige målsætninger, elevplan og sundhedsplan gruppeprocesser med fælles refleksion og læring tid til individuel og fælles refleksion (bl.a. den daglige stilletime) SUNDHEDSTILTAG/SUNDHEDSOPFATTELSE: Frisk luft, sol og vand skaber livsglæde og energi, så ude aktiviteter af enhver art prioriteres meget højt At røre sig minimum 1 time om dagen er vigtigt Skolens kost er sammensat ud fra de generelle anbefalinger Den psykiske sundhed vægtes via arbejde med relationskompetencer og anerkendelse Rygning: Skolen er røgfri Såfremt nye elever er rygere tilbydes de hjælp til at stoppe. Såfremt dette ikke lykkes/ de flere gange gribes i rygning, hjemsendes de Medarbejdere, forældre og øvrige gæster må ikke ryge på skolens matrikel Frisk luft, sol og vand:

7 Alle opholder sig ude i forbindelse med morgenmotion Udeaktiviteter som kajak, sejlads, klatring, cykling, vandring mv. prioriteres højt timemæssigt Idrætsaktiviteter planlægges ude, så snart det er fornuftigt vejr Spejderaktiviteter understøttes Der opmuntres til brug af skolens omgivelser Motion/ kropslig udfoldelse: Kost: Alle elever skal dagligt gå eller løbe morgenruten på 2,1 km Idræts- og svømme aktiviteter planlægges løbende Alle elever skal være selvtransporterende til aktiviteter i hal og svømmehal (afstand 5,6 km) I efterårs- og forårs perioderne prioriteres udeaktiviteter, der også indebærer fysisk aktivitet meget højt (vandreture, sejlads, kajak, klatring, cykling, dans), og eleverne motiveres til deltagelse Der tilbydes i hver valgfagsperiode fag, der indeholder fysisk aktivitet Der er åben adgang til motionsrummet Kosten sammensættes og planlægges ud fra gældende kostanbefalinger Der serveres dagligt 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider Der står frugt og brød fremme til fri afbenyttelse eftermiddag/aften Der laves mad fra bunden: brød bages hver dag, frisk grønt og frugt foretrækkes, halvfabrikata undgås så vidt muligt Der er salatbar både til middags- og til aftensmad, og minimum et af dagens mellemmåltider er frugt eller grønt Til vegetarer tilbydes særlige proteinrige erstatninger for animalsk protein. Alle elever lærer almindelige køkkenteknikker gennem minimum en uges ophold i køkkenet Alle elever deltager i kursus om grundlæggende ernæringslære og får derigennem viden om kroppens behov og god kostsammensætning Eleverne forsøges motiveret til at hyggemåltider er fornuftige Der afstås fra fanatisme af enhver art, selvfølgelig skal kage, desserter og guf også have en fornuftig plads på skolen PSYKISK SUNDHED /BALANCE: Alle elever skal føle sig mødt og anerkendt for netop deres specifikke evner og muligheder Eleverne skal hjælpes til at tage ansvar såvel for sig selv som for andre

8 I kontaktgrupperne arbejdes der målrettet med såvel relationskompetence som selvopfattelse på et anerkendende grundlag Der skal i dagligdagen være rolige åndehuller /refleksionsmuligheder (eks. stilletime) Der skal løbende tilbydes valgfag der understøtter fysisk/psykisk balance (pilates, afspænding, psykologi). ELEVGRUNDLAG Elever Brejning Efterskole har 104 elever. Elevgruppen er: Fordelt over hele landet Lige mange drenge og piger En 9. klasser og tre 10. klasser Lidt over halvdelen af eleverne har spejdertilknytning/ -baggrund Skolen har traditionelt et meget lille frafald. Cirka 3-5 elever på en årgang. MEDARBEJDERE Pædagogisk personale: 1 forstander 1 viceforstander 11 faste lærere 1 timelærer Teknisk administrativt personale: 1 køkkenleder 2 køkkenassistenter 1 pedel 2 pedelmedhjælper 1 sekretær

9 ÅRSPLAN ÅRSPLAN 1. HALVÅR

10 ÅRSPLAN 2. HALVÅR 2013

11 EKSAMENSFAG DANSK Hvad gør vi? Vi taler, fortæller og debatterer, diskuterer og argumenterer, formidler og fremlægger, lytter og lærer. Vi forholder os til tekster af enhver art, fx film, billeder, romaner, noveller, digte og andre udtryksformer. Vi forholder os til livet, småt og stort, sammenligner forskellige menneskers måder at anskue liv og tilværelse på med vore egne måder. Vi arbejder med enkelttekster, emner og temaer og samarbejder med andre fag. Vi skriver sagligt og fantasifuldt, seriøst og for sjov. Vi forholder os til Kanonen, og det kan være helt kanon. Hvordan gør vi det? Vi arbejder individuelt, i grupper, på klassen og udenfor klassen. Vi skriver, både i hånden og på PC. Vi mener, hvad vi vil, og vi argumenterer for vore holdninger. Vi deltager og yder hver især vort bidrag til at gøre lektionerne spændende og lærerige. Vi hygger os sammen og lærer os selv, hinanden og fremmede mennesker at kende. Vi forbereder os til synopseprøven i maj/ juni Hvorfor gør vi det? For at blive gode til dansk, med alt hvad det indebærer. For at blive klogere på os selv, hinanden og verden. For at blive bedre til at udtrykke os mundtligt og skriftligt. For at opleve og forstå en tekst. MATEMATIK Formål Formålet med undervisningen i faget matematik er: at skabe interesse og forståelse for faget matematik

12 at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv og samfundsliv at skabe et trygt læringsrum med plads til den usikre og tvivlende elev at styrke den enkeltes tro på egne evner og muligheder i matematik at udvide elevernes kendskab til det matematiske fagområde at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed at fremme elevernes matematiske formuleringsevne både skriftligt og mundtligt at eleverne bliver i stand til at anvende IT som problemløsningsværktøj se i øvrigt folkeskolens formål for faget matematik Indhold I matematik arbejdes der med følgende områder: Hold Talforståelse brøk, procent og decimaltal Algebra og regneregler Økonomi og skat Vækst (primært 10. klasse) Areal, rumfang, massefylde og målestok Sandsynlighedsregning samt kombinatorik Geometrisk tegning Funktioner Andengradsligninger (primært 10. klasse) Trigonometri Geometriske konstruktioner Statistik og diagrammer Renter, rentes rente og valuta Geometriske beviser Der er en 9. klasse, samt tre 10. klasser. Timetal Et skoleår består af 106 lektioner matematik. Undervisningen er fordelt på ca. 30 uger. Det ugentlige timetal kan dog variere fra uge til uge. Lærere Thomas Vinther, Andrea Ellegaard, Lars Jørgensen og Johnny Skovsgaard

13 Materialer Der bruges Faktor 9. eller 10. klasse, som er skrevet af Marianne Holmer og Svend Hessing, udgivet af forlaget Malling Beck. Til 9. Klasse anvendes primært Kontext 9 fra forlaget Malling Beck. Derudover har man mundtlige opgaver til de forskellige emner, samt eksamenssæt fra skriftlige eksamener fra tidligere år. Ligeledes arbejdes der med andet relevant materiale til emnerne. Vi har i alle klasser et mål om aktivt at bruge IT i undervisningen, og at alle elever opnår at aflevere deres opgaver elektronisk. Undervisningsstruktur Der undervises primært i fire klassehold af cirka 25 elever. Ud over almindelig klasseundervisning arbejdes der i perioder i mindre hold samt undervisning, som retter sig til emner, som eleverne har mulighed for at vælge efter behov. Den faglige undervisning er overordnet set delt op i det, vi kalder sommerperioden gående fra skolestart til uge 42 og igen fra uge 7 til sommerferien. I denne periode arbejdes der med cirka 4 lektioner matematik. I den mellemliggende periode, det vi kalder vinterperioden, har vi en trelærerordning, hvor vi får ekstra fokus på områder hvor der er behov for det. Undervisningen kan ligeledes være niveaudelt. Derudover arbejdes der på skolen projektorienteret, og gennem projekterne inddrages matematikken, hvor det er relevant. TYSK Hvorfor skal eleverne have tysk? Formålet med faget tysk er, at eleverne skal kunne forstå talt og skrevet tysk samt kunne udtrykke sig mundtligt og skriftligt i overensstemmelse med det, der kræves på hhv. 9. eller 10. klasses niveau. Eleverne skal opleve, at de kan bruge sproget hensigtsmæssigt samt have indsigt i kulturog samfundsforhold i tysktalende lande. Ikke blot for at styrke deres internationale forståelse, men også for at styrke deres forståelse for andre landes sprog og kultur i forhold til deres eget sprog og kultur. Hvad gør vi? I undervisningen varieres der mellem tilegnelsen af de såkaldte kommunikative færdigheder: forstå, deltage, læse, søge og udtrykke sig på tysk, og de skriftlige færdigheder: sprogbrugsregler, stavning, udtale, valg af skriftlige og mundtlige strategier i forbindelse med kommunikationen, hensigtsmæssig udnyttelse af IT og medier, anvendelse af ordbøger, grammatiske oversigter, stavekontrol, skriveprocesser osv. Der stiftes bekendtskab med tysk litteratur, digtning, film osv. gennem intern og ekstern læsning, film, video, dvd osv.. Der samtales, diskuteres, spilles rollespil og dramatiseres med udgangspunkt i forskellige øvelser og strategier. Og så tales der først og fremmest tysk i alle situationer. Hvordan gør vi det? Eleverne undervises holdvis tre timer om ugen - dvs. en 9. klasse for sig og tre 10. klasser for sig. I fremtiden kan der måske blive tale om at mikse både 10. og 9. klasserne,

14 eventuelt niveaudele dem, da forudsætningerne fra elev til elev er meget forskellige, ligesom motivationen for at lære et andet sprog end engelsk er forskellig. I 9. klasse er tysk obligatorisk, hvis eleven vil videre på en gymnasial uddannelse. Derimod kan eleven vælge tysk eller et andet andetsprog fra i 10., hvis vedkommende har haft det i 9. og vil videre på en gymnasial uddannelse. For at tysk ikke helt skal gå i glemmebogen, er det derfor vigtigt at motivere eleverne til at blive ved i 10. klasse. ENGELSK Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Stk. 2. Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Stk. 3. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund. Hvad gør vi? Vi arbejder ud fra forskellige temaer såsom; minoriteter, USA og musik. Der bliver ikke arbejdet ud fra et bestemt bogsystem, men i stedet vælger de pågældende lærere tekster fra de bøger, som de mener, er relevante i forhold til emnet og som er på niveau med elevernes formåen. Vi læser, taler, leger, skriver og lytter til engelsk. Der bliver arbejdet med tekster, som skal læses og forstås, der tales om tekster i klassen, og der bliver skrevet en del stile og mindre opgaver i løbet af året. Hvorfor gør vi det? Det er vigtigt, at eleverne, når de er færdige med at gå et år på Brejning Efterskole, har opnået kommunikative færdigheder, forståelse for sprog og sprogbrug samt vide noget om kultur- og samfundsforhold. Sproget engelsk er et meget vigtigt fag i dagens Danmark, da næsten al kommunikation med andre lande i dag foregår på engelsk. Vi lever i en global verden, hvor man den ene dag taler med en fra Kina og den næste dag med en fra USA. Færdighederne skal derfor gøre dem i stand til at forstå talt engelsk og forstå hovedindholdet i tekster, film og samtaler. Eleven skal kunne indgå i en uforberedt samtale om kendte emner og samtidig redegøre for sine egne holdninger og viden. De skal kunne udtrykke sig både mundtligt og skriftligt på en hensigtsmæssig og grammatisk nogenlunde korrekt måde, der er afpasset modtageren. Samtidig er det

15 vigtigt, at de har et nogenlunde ordforråd og kender til faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes. Eleverne skal kunne anvende viden om levevilkår, værdier og normer i andre lande og derudover kunne perspektivere og sammenligne deres egen kultur med andre landes. Hvordan gør vi det? Vi er fire klasser på Brejning Efterskole; tre 10.klasser og en 9.klasse. Der bliver undervist i mange af de samme emner, dog bliver der ikke undervist i de helt samme tekster og film i klasserne. Vi læser tekster, ser film eller lytter til engelske optagelser, hvor vi taler og diskuterer hovedpunkterne fra de forskellige medier. Der bliver arbejdet i grupper, parvis og selvstændigt. Leg og skuespil indgår også som en vigtig del af undervisningen. Eleverne arbejder i perioder med selvstændige dele inden for de pågældende overemner og fremlægger det for de andre i klassen. Vi skriver stile og mindre opgaver, hvor lærerne derigennem retter og vejleder eleven videre i deres sproglige forløb. Ud fra dette bliver der også løbende gennemgået og arbejdet med grammatik. Først og fremmest er det målet at, eleverne skal opleve engelsk som meningsfyldt og noget der er sjovt og udfordrende. FRANSK Formål: Undervisningen i Fortsætter Fransk på Brejning Efterskole tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets nye Fælles Mål, som i stk. 1 lyder: Formålet med undervisningen i fransk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om fransk sprog og om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med fransk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale og internationale forståelse. Hold: Fortsætter Fransk-holdet består af de elever, der har haft fransk i minimum 2 år, inden de begynder på skolen. Holdet er blandet af 9. klasses og 10. klasses elever, der har mulighed for at gå til dén afsluttende prøve, der passer til dem. Prøven i 9. klasse er et udtræksfag, mens prøven i 10. klasse består af en mundtlig og en skriftlig prøve. Timetal: Undervisningen foregår i to ugentlige moduler à minutter. Underviser: Lissi Møller

16 Materialer Der benyttes lærebogssystemet Avant-garde, men eller kopier fra andre lærebogssystemer. DVD, video og CD inddrages Indhold: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold FYSIK / KEMI Formål Undervisningen tager udgangspunkt i formålet for fysik/ kemi fra Fællesmål 2009: Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi og forskning i fagene i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Hvorfor Fysik/kemi er et obligatorisk eksamensfag på Brejning Efterskole både for 9. og 10. klasse. Vores mål er, at eleverne bliver fagligt rustet til deres videre uddannelsesforløb, med fokus på faglig stof, laboratoriearbejde, sikkerhed, og at de får nogle gode oplevelser, hvor fænomener i deres dagligdag kobles med fysik og kemi. Målet er også, at fysik/ kemi undervisningen skal være almendannende. Det vil sige, at eleverne udvikles til individer, der er i stand til at deltage på en selvstændig, reflekteret og kritisk måde i vores demokratiske samfund. Hvordan Pensum for 9. klasse tager udgangspunkt i Ny prisma 9, aktuelle avisartikler, film og forskellige hjemmesider.

17 Pensum for 10. klasse tager udgangspunkt i Prisma 10, hjemmelavede kompendier, aktuelle avisartikler, film og forskellige hjemmesider. Undervisningen i det daglige foregår i en blanding mellem teoriundervisning på klassen, laboratoriearbejde i mindre grupper, små projekter, fremlæggelser og fremstilling af fysikrapporter og afsluttes med en eksamen. Der arbejdes med tanker om, at undervisningen på et tidspunkt mere får et præg af projekter end den mere traditionelle undervisningsform, så den naturvidenskabelige undervisning også supplerer de øvrige tanker, der er om projektundervisning i andre dele af skolens undervisning. Rammen for fysik/kemi undervisningen i 9.klasse er 2x85 minutter om ugen hele året. Vi har en niende og tre tiende klasser. I en del af året vil der være delehold således at læreren kun har halvdelen af klassen ad gangen. På denne måde bliver der bedre mulighed for at støtte og udfordre alle eleverne. GEOGRAFI Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer og til, at de erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Hvordan: Feltarbejde, læsning og brug af geografiske kilder: I løbet af året optræder geografi som én ugentlig lektion på 85 min i de almindelig faglige uger i perioderne fra skolestart til efterårsferie, samt januar til påske. Her vil feltarbejdet især indgå i arbejdet med geologiske kredsløb, naturressourcer i det danske istidslandskab og vejret. Her vil både være fokus på geografiske arbejdsmetoder og tankegange og knyttes til viden indenfor de geografiske hovedområder: Globale og regionale forhold Naturgrundlaget og dets udnyttelse Kultur og levevilkår

18 I løbet af året eksperimenteres med samarbejder i de naturvidenskabelige fag med emnerne som går på tværs af fagene, frem mod den påtænkte obligatoriske fællesnaturfaglige prøve. Herunder følgende områder: beskrive vigtige forhold, der har indflydelse på vejr og klima herunder menneskelige aktiviteter, der kan påvirke vejr og klima fælles med fysik/kemi) vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi) give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden (fælles med fysik/kemi) gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fælles med biologi og fysik/kemi). Materialer: Bogsystemet GEOS i onlineversion, Geotoper 3, samt supplerende materialer, herunder netbaserede materialer. SAMFUNDSFAG Hold Skolens 9. klasse undervises i samfundsfag Timetal Der undervises to lektioner á 45 min om ugen - cirka 21 uger om året. Desuden indgår samfundsfag i projektarbejde, hvor det er relevant. Der samarbejdes med historie. I forbindelse med et miljøprojekt arbejdes tæt sammen med fysik. Obligatorisk/valgfrit Samfundsfag er obligatorisk for 9. klasse. Lærere Underviser: Kristoffer Hedemann Materialer Der benyttes forskellige systemer og stof fra trykte og elektroniske medier såsom artikler og nyhedsudsendelser. Alt undervisningsmateriale vil være at finde på skoleintra. Formål Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse.

19 Indhold Menneske og stat: redegøre for hovedlinjerne i det danske demokratiske system og dets historie. Herunder forskellen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt give eksempler på interesseorganisationer og græsrodsbevægelser redegøre for og forholde sig til hovedprincipperne i den danske velfærdsstat beskrive samspillet mellem stat, region og kommune beskrive de store linjer i EU's historie og opbygning kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO Menneske og samfund: beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier gøre rede for hovedtræk i udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til vidensamfund gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet, forandrer sig og stiller krav til nye kompetencer og videreuddannelse beskrive forskellige politiske partiers synspunkter give eksempler på, hvordan unge kan deltage i demokratiske processer i hverdagen, først og fremmest i klubber, i skolen og i kommunen kende til det globale medieudbud give eksempler på unges hverdag i Europa Menneske og kultur: kende forskellige kulturer, deres værdier og normer give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner og normer beskrive forskellige livsformer give forklaringer på nationalisme, herunder fremtrædelsesformer og historiske baggrunde give eksempler på, hvordan hverdagen i forskellige typer af samfund præges af globalisering. Menneske og natur: beskrive naturen som ressource give eksempler på naturforvaltning og positive og negative reaktioner fra borgere vurdere økologiske problemstillinger

20 BIOLOGI Hold Skolens 9. klasse modtager undervisning i biologi Timetal Der undervises 1 modul (85minutter) om ugen om ugen i ca. 15 uger. Obligatorisk/valgfrit Biologi er obligatorisk for 9. klasse. Lærere Undervisere: Lissi Møller Materialer Der benyttes bl.a. lærebogssystemet BIOS af Thomas Bach Piekut fra Gyldendal og Triple fra Malling Beck. Andet relevant materiale anvendes, når det giver mening. Undervisningsstruktur: Praktiske og undersøgende aktiviteter kombineres med biologiske teorier og forklaringer. Feltarbejde ved søen, åen, fjorden og i skoven. Formål Tilegnelse af viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Undervisningen skal anvende varierende arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed overfor natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål for menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Indhold Indholdet af undervisningen i biologi kan deles i fire kategorier: De levende organismer og deres omgivende natur Miljø og sundhed

21 Biologiens anvendelse Arbejdsmåder og tankegange De enkelte emner og aktiviteter i biologiundervisningen ses i en biologisk sammenhæng, en økologisk sammenhæng, en udviklingssammenhæng, og i et samfundsmæssigt og etisk/værdiperspektiv. HISTORIE Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. På Brejning Efterskole har vi to hold 9. klasser, der har historie. Historie arbejder ud fra 3-4 temaer i løbet af hele skoleåret. Der forsøges i så vidt udstrækning det er muligt, at samarbejde med samfundsfag og bl.a. dansk, geografi og biologi eller i al fald bruge nogen af de samme temaer i både historie og dansk. Der arbejdes problemorienteret, hvor vi ser på Danmarks og andre landes historie i nyere og ældre tid. I historieundervisningen arbejdes der ud fra tre parametre: Udviklings- og sammenhængsforståelse Hvor eleverne skal gøre rede for historiske begivenheder og kunne argumentere deres indbyrdes sammenhænge. Forklare og vise forskellige måder at organisere og opbygge samfund på, lokalt, nationalt og globalt. Kronologisk overblik Hvor eleverne skal gøre rede for tidsepoker og kunne placere dem kronologisk, samt karakterisere de sammenhænge der er mellem de historiske begivenheder og den tid, de er placeret i. Derudover skal de kunne indgå i diskussioner om forandringer i de forskellige perioder og forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. Fortolkning og formidling Hvor eleverne skal analysere forskellige former for kilder fra alle perioder og kunne anvende kildekritik. Endvidere skal eleverne søge oplysninger indenfor de forskellige fremstillinger og bearbejde disse i en videre diskussion. Sidst men ikke mindst skal de kunne tolke ud fra dele af historien. KRISTENDOM - FRITAGELSE

22 Vi har valgt at søge fritagelse fra undervisning i kristendom, da vi med tilknytning til Det Danske spejderkorps ønsker at signalere en bred religiøs tilknytning. Vi underviser derfor ikke i Kristendom som eksamensfag. Vi lægger dog meget vægt på, at eleverne forholder sig til etiske og religiøse spørgsmål. Dette gøres som led i undervisningen i andre fag f.eks. dansk, samfundsfag og historie, men i endnu højere grad som en del af samværet på skolen, eksempelvis i samlinger, i forbindelse med nyheder i medierne og ved almindelige snakke i opholdsrum og kontaktgrupper. IDRÆT Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Hvordan Idræt foregår som moduler på skolen og som forløb på hele og halve dage. Undervisningen i det daglige foregår primært på skolens ude område og på skolens multibane. Der er både tale om traditionelle idrætsaktiviteter som løb og boldspil og mere friluftsprægede aktiviteter som klatring og kajak. Ved forløb over hele og halve dage bruges nærliggende stadion, hal og svømmehal. Den tidsmæssige ramme for undervisningen svarer til 2 lektioner ugentligt. Alt efter den specifikke aktivitet varetages undervisningen af relevante lærer med faglig uddannelse.

23 KARAKTERER MV. Karakter, eksamen og eksamensresultater SKRIFTLIGE OG MUNDTLIGE PRØVER: Skolen følger Bekendtgørelsen om prøver og eksamen i folkeskolen, mv..... Formålet med prøverne er, at eleverne får mulighed for at afprøve deres opnåede færdigheder i de boglige fag. Tillige kan de dokumentere, i hvilken grad de opfylder de mål og krav, der er fastsat for de enkelte fag. KARAKTERER: Ved afslutningen af et skoleår på Brejning Efterskole gives standpunktskarakterer til eleverne. Eleverne får ligeledes i løbet af skoleåret karakterer for deres mundtlige og skriftlige præstationer. Formålet med disse er at give elever og forældre mulighed for at se den enkeltes standpunkt i et givent fag. Karaktererne danner også grundlag for optagelse på visse ungdomsuddannelser. I h.h.t. Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. af 06/06/2002 skal gennemsnittet af karakterer for elevernes præstationer offentliggøres på internettet via skolens hjemmeside. Dette sker ved, at der er linket til Undervisningsministeriets landsoversigt, hvortil vi hvert år indberetter karakterer. Find linket på UDTALELSER: Ved afslutning af et skoleår får eleverne en generel udtalelse. Udtalelserne udarbejdes af elevens kontaktlærer i samarbejde med skolens øvrige lærere. Derudover modtager alle elever en udtalelse om deres arbejde med og evner som projektmedarbejder og -leder.

24 LINJEFAG WELLNESS Det er for de elever, der vælger Wellnesslinjen Obligatorisk/valgfrit Wellness er valgfrit Lærere Undervisere: Lissi Møller, Mette Kjærsgaard og Jette Rasmussen Formål Formålet med linjen er, at eleverne får: Fokus på balance mellem krop og sjæl Mulighed for refleksion Teknikker til genopladning, ro, overskud og energi Viden om sund og velsmagende kost Viden om psykologi Indhold Indholdet er delt i fire kategorier: Restitution: Behandlinger af kroppen eks. massage, fodbade og sauna. Mentaltræning gennem forskellige øvelser Motion: Yoga, pilates, cirkeltræning, løbeture og gåture Kost Psykologi Faget tildeles 2 ugentlige eftermiddage á 2 timer og et kvarter fra efter efterårsferien til påske. Derudover er der 2 linjedage i december og 1,5 linjedage i marts. Vi gennemfører planlægning af en linjedag, hvor vi har gjort brug af projektledelsesværktøjerne. OUTDOOR Hvad I Outdoor skal udelivet være en modvægt til indelivet. Faget dækker over et bredt spektrum af friluftsaktiviteter, såsom Håndværk, Lejrliv og på vej. Elevernes erfaringer med disse overordnede temaer inddrages, og eleverne får mulighed for at

25 forbedre deres færdigheder, sætte mål for disse og vurdere ture og aktiviteter, som passer til og udfordrer deres evner. Outdoorlinjen beskrives bedst i mødet mellem bushcraft og Nordisk Friluftsliv. Aktiviteterne under Håndværk omhandler især filtning, smedning, knivfremstilling, lædersyning og garvning af skind. Aktiviteterne under Lejrliv om handler især kendskab til bål, madlavning i det fri og livet i en lejr (overnatning, hygiejne og den gode stemning ). Aktiviteterne under På vej omhandler især vandring, udstyrskendskab (og pakning af dette) samt orientering at finde vej ved hjælp af kompas, GPS og forskellige kort. Hvorfor Målet med Outdoorlinjen er at man tilegner sig viden, kundskaber og kompetencer til at kunne tage på tur og færdes i naturen på en forsvarlig måde og få en masse gode oplevelser. Hvordan Outdoor er et linjefag med 6 lektioner ugentligt i de faglige fordybelsesuger i vinterskemaet (oktober- april). Der er 16 uger i alt. Herudover er der 1½ linjedag med overnatning i december og 2 linjedage med overnatning i marts. Undervisere Lars Gjerløw Jørgensen og Ingelise Grønfeldt GOURMET Formål: Gourmetlinjen har til formål, at eleverne får fornemmelse for kostens betydning for fysisk og psykisk sundhed (livskvalitet), at de lærer at sammensætte og tilberede sund og fornuftig kost og forholder sig til sammenhængen mellem forbrug (fysisk aktivitet) og indtag. Undervisningen tager desuden udgangspunkt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder for hjemkundskab som valgfag. Fagets virksomhedsformer Undervisningen forgår som en vekslen mellem teoretisk undervisning i klassen og elevernes selvstændige arbejde i køkkenet. Eleverne tilbereder retter til et samlet måltid eller til sammenligning. De arbejder skiftevis med grønt, kød, bagning mv. Eleverne planlægger et linjeprojekt i løbet af året. Til planlægningen anvendes der projektværktøjer, fra projektledereksamen. I undervisningen bliver eleverne præsenteret for alle almindelige tilberedningsmetoder og køkkenredskaber. Den praktiske undervisning foregår primært i skolens storkøkken, vi har også to mindre gruppekøkkener til rådighed som supplement Elever: Gourmetlinjen er et af skolens fem linjefag. Efter introduktion vælger eleverne en af de fem linjer.

26 Årsplan/ Emner: Smag og konsistens Hygiejne personlig, madhygiejne Den bevidste forbruger tilsætningsstoffer, e-numre, varedeklaration Gourmetmad sammensætte en menu, anrette maden Tradition og måltider Fødevarers kvalitet, pris og smag Sund kost kostråd, energigivende stoffer, tallerkenmenu Sjov mad - efter eget valg Opsamling repetere Forberedelse til prøve Omfang: Der undervises i 2,5 time to gange om ugen i 16 uger. Derudover er der 2½ linjedag. Undervisere: Andrea Ellegård, Thomas Vinther og Jette Rasmussen i samarbejde med skolens køkkenpersonale. Prøve: Eleverne har mulighed for at gå til Folkeskolens prøve i hjemkundskab som valgfag. Den enkelte elev vælger selv, hvorvidt de ønsker at gå op til prøven. ADVENTURE Formål Det er formålet at eleverne gennem aktiviteter i naturen skal mærke egne fysiske og mentale grænser og arbejde med dem. Samarbejdet vil være i fokus. I undervisningen vil eleverne blive stillet i situationer hvor samarbejde er nødvendig for at lykkes. Dette er for at sætte fokus på vigtige elementer ved samarbejde som kommunikation, ærlighed og empati. Eleverne skal mærke hvad deres egen indsats betyder for at teamet kan lykkes. Desuden er det formålet at eleverne får en eksplicit viden om forskellige teamroller i spil samt hvordan disse roller bedst udnyttes. Metoder: Undervisningen vil være tilrettelagt i en vekselvirkning mellem fysiske aktiviteter, der af og til kan være meget fysisk krævende, som skal gennemføres i teams samt evaluering og refleksion over gennemførelsen. Noget af undervisningen vil have karakter af decideret teknisk træning, som f.eks. mountainbike og orientering. Andre dele af undervisningen vil lægge vægt på optimering af samarbejdet i strukturerede aktiviteter.

27 Eleverne skal på linjen skal, som en del af deres projektlederuddannelse, planlægge og gennemføre et projekt. Projektet skal munde ud i et teambuilding arrangement for eksterne. Emner/årsplan Kommunikation Teamrollearbejde Mountainbike Forskellige typer af navigation Dag og nat aktiviteter Førstehjælp Viden om kuldepåvirkning/behandling af hypertermi Flow Hvordan kommer vi i flow Kostindtag under fysiske aktiviteter i varme og kulde Løbsopbygning og løbsplanlægning Teambuilding Projektlederværktøjer Omfang: 29 undervisningsgange a 135 min. + 3½ linjedage. Undervisere: Kasper Kiilerich og Johnny Skovsgaard INNOVATION Formålet med linjen: Eleverne skal lære at tænke og handle kreativt og omsætte dette i praktisk innovation, hvor det får konkret værdi for andre. Linjen skal for eleverne åbne for nye og flere mulige veje at finde løsninger på. Eleverne lærer at se sammenhænge og muligheder i deres omgivelser. Eleverne skal gennem undervisningen og deres praktiske arbejde med projekter opleve, hvordan der interageres med andre i innovationsprocesserne og herunder blive opmærksomme på deres egen rolle i samspil med andre. Eleverne får erfaringer med at navigere i kaos med projektværktøjer og kreative tænkemåder, som de både kan anvende i deres fremtidige arbejde med projekter og i deres personlige liv. Indhold:

28 Linjen er bygget op over tre hovedområder og et selvvalgt projekt, som afslutter linjefaget. Produktinnovation: Her udvikles ideer til eller konkrete innovative produkter, som har anvendelsesværdi for andre Social innovation: Projekter som skaber forandring eller ændrer hverdagen for mennesker i lokalområdet Kulturel innovation: Projekter som giver mulighed for kulturelle og æstetiske oplevelser for andre. Selvvalgt projekt: Elevens eget innovationsprojekt. Her udvikler og gennemfører eleven på egen hånd eller i samarbejde med andre et projekt båret af nysgerrighed og entreprenørskab, hvor de viser selvstændig anvendelse af projektværktøjer og evner til at være i og navigere i innovative processer. Metode: På innovationslinjen arbejder vi i forlængelse af Brejning Efterskoles gennemgående uddannelse i projektledelse med udvalgte værktøjer og projekttankegange. De konkrete projektværktøjer anvendes i praksis sammen med kreative og innovative arbejdsformer og tænkemåder. Herunder: Divergent og konvergent tænkning og deres indbyrdes afhængighed i kreative processer Iterative processer at have retning i noget, der stadig kan blive til noget andet Æstetiske læreprocesser indtryks- og udtryksformer Improvisation og ja-hat Abduktive læreprocesser Serendipiditet - det at finde uden at søge, men derefter også at erkende værdien i det, man har fundet.

29 ØVRIG UNDERVISNING UDEFAG - VALGFAG På Brejning Efterskole har vi valgt at indføre udemoduler. Dette har vi gjort for at styrke de fysisk aktive udendørs fag. Der er to skemaer i løbet af året. Et efterårsskema og et forårsskema. Igennem vinterperioden er modulerne ude erstattet af linjerne. I hvert skema bliver der tilbudt udemoduler 3 gange om ugen á 2,5 timer. Faget er obligatorisk, men man kan vælge mellem diverse udbud, som ikke nødvendigvis er ens fra efterårsskema til forårsskema. Hver dag er der seks tilbud, som eleven skal vælge imellem. Man vælger forskellige fag for de enkelte dage og har så faget i en periode på 7-10 uger. Eksempler på mulige tilvalgsmoduler (valgfag) Klatring (flere niveauer) Kajak Naturforståelse Adventure race team Beachvolley Megin sejlads Primimad Begynderløb og primitiv muskeltræning O-løb/ løbstilrettelæggelse Cykling mountainbike Fitness Afspænding/ yoga/ pilates Vandreture Spis med naturen Udtryksformer Svømning PROJEKTLEDELSE Formål At udvikle og professionalisere arbejdet med projekter på Brejning Efterskole

30 At give elever et godt struktur-, udviklings- arbejds- og samarbejdsredskab At give elever mulighed for reel kompetenceudvikling, som samtidig er en godkendt og certificeret uddannelse (formel kompetenceudvikling) At give dem en mental model, som ruster dem til at klare en fremtid, hvor de konstant skal navigere i kaos At give dem et konkret værktøj til at understøtte deres succes i en ungdomsuddannelse Indhold Målet med uddannelsen er at lære, hvad god projektledelse er og træne i at blive god til det. Emner: Hvad består projektledelse i og, hvordan bliver jeg god til det Projektlederrolle fra start til slut Hvordan vælger jeg den rigtige projektstyringsmodel Projektlederens værktøjskasse herunder kendskab til værktøjerne og deres anvendelse og sammenhænge med andre værktøjerne og betydning for projekterne. Muligheder og faldgruber i de forskellige projektfaser Udarbejdelse af en projektplan med oversigt over mål, aktiviteter, ressource forbrug, tidsplan, milepæle og evaluering Hvordan sammensættes og udvikles en god projektgruppe, blandt andet arbejde med motivation og engagement. Opbygning: Indholdet er opdelt i tre moduler: Projektopstart Projektplanlægning Projektgennemførelse og praktisk arbejde mellem for at skabe bro mellem teori og praksis. Litteratur: Projektledelse af Mikkelsen og Riis Eksamen: Eksamen foregår over to dage hvor grupperne vurderes på arbejdsprocessen undervejs i arbejdet med fiktiv case og mundtlig gruppefremlæggelse af skriftlig projektplan. Formel kompetence:

31 Uddannelse giver erhvervsfaglig kompetence, og der udstedes kursusbevis med beskrivelse af det tilegnede indhold samt udtalelse på den enkelte og gruppens viste færdigheder og arbejdsproces i eksamenscasen. Deltagere: Alle elever Forløb: Skoleårets start: projektarbejde Projektteori og praksis intro, en uge med fokus på Over skoleåret: Cirka otte gange med større eller mindre projekter, hvor der fokuseres specifikt på særlige dele af projektteorien, som anvendes i praksis December: Linjeprojekt, to dage hvor eleverne efter eget valg planlægger et konkret projekt med relation til deres linje. Projektet udføres inden eksamen LIVSDUELIGHED I faget Livsduelighed lærer vi vores tre 10. klasser at blive mere livsduelige, robuste og frustrationskompetente. Vi arbejder ud fra de tre hovedområder Mig selv, De andre og mig, Samfundet og mig. Her igennem får eleverne mange forskelligartede input, så de bliver mere klar til den verden, der venter dem efter efterskolen. De får fx indblik i følgende: Sorg og død Konflikthåndtering Stresskursus Seksualoplysning Besøg i retten i Kolding Besøg af trafikinformatør Retorik og kropssprog SU og budget Besøg af politiker Kulturmøder SPROGPROJEKT Et internationalt sprogprojekt for 10. klasser, hvor lærere og elever sammen skaber fundamentet for en global dimension i og med undervisningen. Sammen udvikler og skaber lærere og elever platformen for skolens internationale dimension med udgangspunkt i humaniora (dansk, tysk, engelsk og krydret med kulturforståelse fra andre lande).

32 Hvordan: Dette vil vi gøre ved hovedsageligt at gennemføre undervisningen på engelsk. At vidensdele og udvikle gensidig forståelse indenfor følgende områder: Skolestart - Efterårsferie: Arbejde med medborgerskab i EU, samt kendskab til kultur/demokrati i udvalgte europæiske lande. Jan - Påske: Vi får besøg af en/flere udvekslingsstuderende. Elever skal være værter for disse. Elever skal udarbejde/samarbejde med lærere og de besøgende om et program, der bl.a. kan anskueliggøre forskelle og ligheder i de respektive kulturer, herunder forskelle i undervisning / uddannelse. I dette semester ligger ligeledes et elevprojekt. Rammer udstikkes af lærerteamet. Påske - Skoleslut: Fokus ligger på Tyskland og tysk kultur. Vi får besøg af en skoleklasse fra Braunsweig. NATURFAGLIGT PROJEKTFAG Naturfag som projektarbejde. Overordnet emne: STEM / forskning. Science + Technology + Engineering + Mathematics i forskningssammenhæng er kernen i årets naturfaglige projekt. Vi skal i løbet af året arbejde med praktiske opgaver og forsøg inden for en bred vifte af naturfaglige emner. Der vil være en "kanon" hvor vi som lærere er garanter for at eleverne er blevet præsenteret for et udvalg af naturfaglige emner med den forskningsmæssig vinkel. Det handler om praktisk udførelse af forsøg, dataindsamling og efterbearbejdning af disse. Disse emner indeholder bl.a. feltbiologi, tyngdekræfter, bioteknologi og robotter. Eleverne skal i løbet af året i projektgrupper planlægge og fordybe sig i et selvvalgt projekt. Målet er, at de i dette forløb får koblet en mængde projektværktøjer op på et helt konkret projekt med naturfag som det helt centrale omdrejningspunkt. Der er for alle krav om obligatoriske elementer som praktisk modellering, dataindsamling og formidling. INTROUGE Hvad gør vi? Vi byder vores nye elever velkomne med et program af aktiviteter, der sikrer, at de får den bedste start på deres ophold og skoleår på BE. Herunder nødvendige forudsætninger for at vælge de fag man helst vil have. Dagene i den første 1½ uge er spækkede med aktiviteter som skal gøre eleverne bekendte med skolen, fagene, de nære omgivelser, lokalområdet, de voksne på stedet og de nye kammerater. Hvordan gør vi det? Ved ankomst modtages eleverne af kontaktgruppelærerne og vises - sammen med de nye kammerater i kontaktgrupperne - på plads på værelserne, der skal være elevernes hjem de følgende ti måneder. Den første uge handler aktiviteterne om at lære hinanden, skolen og lokalområdet at kende. En væsentlig del af anden uge går med et projekt, der handler om at planlægge en

33 klassetur. Undervejs i denne proces vil der finde teambuilding sted, så klassen og klasselærerne bliver rystet godt sammen. Sideløbende med klassetur-projektet vil der foregå fællesaktiviteter så man også får mulighed for at lære de andre nye kammerater at kende. Hvorfor gør vi det? Det er vigtigt for eleverne at komme godt fra start og føle sig velkomne med det samme. Derfor lægger vi stor vægt på at introducere eleverne grundigt til skolen og deres nye hjem. Allerede fra starten følges en dagsrytme der, med få undtagelser, kendetegner hele året. På den måde kan eleverne lettere overskue alt det nye de samtidigt skal rumme og forholde sig til. Vor erfaring siger, at det er godt at have kendte og faste holdepunkter i en ofte krævende og begivenhedsrig hverdag. OUTROUGE Hvorfor gør vi det? Vi vil have en festlig, sjov og god afslutningsuge, hvor vi får sagt farvel til hinanden på en god måde, og hvor vi samtidig får lavet praktiske ting. Efter et år på efterskole er det vigtigt at få sat et mærke, der viser, at året er slut, at noget nyt og spændende begynder og, at efterskolen fremover vil byde dig velkommen som en kær gæst. Hvad gør vi? Vi evaluerer hele skoleforløbet, udviklingen og målene der er nået (eller ikke nået) med den enkelte elev samt kontaktgruppen og klassen Vi tager afsked med hinanden og festligholder afslutningen i flere etaper Vi rengør hele skolen Vi tilstræber, at eleverne tager del i planlægningen af ugen, og at det ikke går ud over deres eksamensforberedelser. Dette foregår i et tæt samarbejde mellem lærere og elever. Hvordan gør vi? To lærere har ansvaret for, at den sidste uge er planlagt. Disse tager kontakt til elevråd og andre elevgrupper såsom Blå Bog-gruppen, Awardshow-gruppen o.a. Man laver i fællesskab en plan for ugen og påtager sig ansvaret for, at der handles, gives information, osv. OSO OBLIGATORISK SELVVAGT OPGAVE Hvorfor skal eleverne lave en OSO? Formålet med Obligatorisk Selvvagt Opgave er, at 9 og 10. klasses eleverne i forlængelse af deres vejledningssamtaler med skolens uddannelsesvejleder får sat fokus på den uddannelse, de ønsker sig. Ugen forinden har eleverne været i brobygning, hvor de har fået afprøvet to uddannelser. Det og selve ugen, hvor eleverne skal fordybe sig i OSO-

34 opgaven, skal være med til at de derved får klarhed over, om det er dén vej, de har mulighed for eller ønsker at gå. Hvad gør vi? Eleverne informeres i god tid om opgavens indhold og forløb, så de kan få fremskaffet oplysninger, bøger, materialer osv., inden projektforløbet går i gang. De skal også lave problemformulering, som skal godkendes af én af de ansvarlige lærere samt komme med forslag til, hvilket produkt de kunne tænke sig at præsentere. I selve projektugen bærer de selv ansvaret for, at alt er klart, når deres projekt skal fremlægges. Der er dog hele tiden en lærer til stede, som er tilknyttet det respektive hold, og som sammen med de øvrige lærere fungerer som konsulent, vejleder og opmuntrer for eleverne. Lærerne hjælper også med at fremskaffe de ting, eleverne måtte ønske sig til fremlæggelsen. Eleverne er altså selv ansvarlige for at udnytte tiden bedst muligt, fx ved hjælp af tidsplan og logbog. Projektforløbet er som regel et individuelt forløb, men det kan også lade sig gøre at arbejde parvis eller i en mindre gruppe. Også selve fremlæggelsen har eleverne selv ansvaret for. Den bliver overværet af deres eget hold og bedømt af de to lærere, som er tilknyttet holdet. Alle elever får en udtalelse over fremlæggelsen, og hvis de ønsker det, får de også en karakter. Hvordan gør vi det? Klasserne får hver to lærere knyttet til sig, som de kan spørge til råds både før og under forløbet. Der er afsat ca. 1 uge til opgaven samt fremlæggelse. Inden for disse rammer er der mulighed for individuelt arbejde, konsulentbistand, interviews, besøg osv., og der er også afsat tid til andre aktiviteter, fx sport, den daglige rengøring m.m. FORDYBELSESDAGE FAGLIGE De faglige fordybelsesdage er placeret i uge 46. Fag Historie og samfundsfag. Undervisere Thomas Vinther og Kristoffer Knudsen Formål Formålet med de faglige fordybelsesdage er at skabe rammer for, at eleverne vil få mulighed for at arbejde koncentreret med emnerne folkestyre, grundlov og industrialiseringen. Under overskriften: Det moderne Danmarks fødsel. Indhold Der arbejdes på at komme en tur til København, for at besøge folketinget og se flere museer. UDLANDSREJSE

35 Vi tager en gang om året på en udlandstur, hvor eleverne er medbestemmende om, hvor turen skal gå hen. En gruppe af eleverne laver projektarbejde om forskellige destinationer og ud fra de opstillede rammer fremlægger de deres forslag for de resterende elever, som derefter tager endelig stilling i samråd med skolens ledelse. Formålet med udlandsturen er: at styrke fællesskabet på skolen at give fælles oplevelser at give mulighed for at øve sprog at give kulturelle og naturmæssige oplevelser Vi har de seneste år været i Prag, Berlin, Paris, Slovenien, Kroatien og Monaco. UDDANNELSESVEJLEDNING Som selvejende institution er vi underlagt lovgivningen om studievejledning. Dette kan enten ske på skolen, gennem uddannede vejledere, eller gennem det lokale UU-Center. På Brejning Efterskole er der en studievejleder, som hjælper eleverne med mange af de spørgsmål, man som ung kan have i forbindelse med fremtidige uddannelsesønsker. Der er i starten af året en gruppesamtale, som tager udgangspunkt i mål og forventninger i forhold til fremtidige ønsker samt forventninger set i lyset af indeværende skoleår, og som på den måde allerede er med til at klarlægge den fremtidige uddannelsesvej for den unge. Der laves i forbindelse med anden gruppesamtale et udkast til en uddannelsesplan, som der arbejdes videre med indtil 1. marts, som er skæringsdato for valg af fremtidig uddannelse. For de, der måtte ønske det, er der ligeledes løbende mulighed for individuelle samtaler med en vejleder. Skolen sørger inden 1. marts for at få sendt optagelsesønsker til ungdomsuddannelserne, efter forældre, elever og studievejlederen har skrevet under på FTU-skemaet og uddannelsesplanen fra Brejning Efterskole. Der er ligeledes obligatorisk brobygning for 10. klasses eleverne på Brejning Efterskole, som er to uger, hvor eleverne skal besøge to forskellige ungdomsuddannelser for, om muligt, at blive afklaret om fremtidig valg af ungdomsuddannelse. SAMLINGER På Brejning Efterskole holder vi morgensamling mandag til torsdag inden undervisningen Vi tror, at denne samlede start på dagen vil give stof til eftertanke og input til fælles snak i løbet af dagen. De almindelige morgensamlinger varer 20 minutter og indeholder alt fra nyhedsindslag med perspektiveringer til højtlæsning, fortælling og sang. Fredag eftermiddag holder vi fredagssamling, hvor vi synger sammen og runder ugen af på en hyggelig måde. Søndag aften, når alle er retur kl , holder vi en kort søndagssamling med information om den kommende uge.

36 SPECIALUNDERVISNING UDESKOLE Hvad er Udeskole? Det kan beskrives som undervisning om virkeligheden i virkeligheden. Det er, når lærere og elever regelmæssigt flytter skolens fag ud i natur, kultur og samfund i skolens nære omgivelser. Den teoretiske undervisning suppleres med elevernes egne oplevelser og undersøgelser udendørs, så inde og ude spiller sammen til en hel læring. Hvad gør vi? Vi rykker undervisningen ud og gør den meningsfuld i allerhøjeste grad. Vi lader det hele menneske - hjerne, hjerte og krop - være i spil. Hvordan gør vi det? 1 lærer har klassen, og der er afsat to ugentlige moduler til cirka 5 ordblinde elever. I et meget tæt samarbejde lærere og elever imellem arbejdes med projektteori og praksis. Vi har erfaret, at det er meget vigtigt, at læreren kan sidde på sine hænder. Eleven finder det nødvendigt at skrive en projektplan indeholdende diverse projektredskaber for at udføre projektet i praksis. Undervisningen er IT-støttet med CDord8 og med de IT- værktøjer, som eleven er vant til fra hjemskolen. Eksempler på forskellige tiltag: Hvordan får vi renset skolens 1000 kvadratmeter store sø, så den rent biologisk kan fungere? Hvordan udvikler vi skolens udeområder til lejrliv herunder bygning og udlejning af bålhytte? Hvordan indretter vi et cykelværksted? Hvordan ombygger jeg en motordrevet slibesten til en manuel drevet slibesten? Hvorfor gør vi det? Vi får gladere og sundere elever. Vi får elever, som mangler selvværd til at mærke sig selv på en ny positiv måde. Vi får klogere elever. Vi får elever, som kan samarbejde. De kan jo hele tiden selv formulere deres mål ( og de bliver ofte sat højt og realistisk. Vore elever bruger projektledelsesredskaberne på en naturlig og nødvendig måde. DELEHOLD, SÆRLIGE UNDERVISNINGSFORLØB OG STØTTE I

37 KLASSEN Deletimer: Alle grundfag har tilbud om etablering af deletimer i to af de fire kvartaler. Deletimerne etableres for at give større mulighed for differentiering, f.eks. gennem niveaudeling og/eller differentiering i stof, taletid og lærerkontakt. Særlige forløb: Nogle af eleverne har i tidligere skoleår haft kortere eller længere perioder uden undervisning. For at samle op på huller laves korte, særlige undervisningsforløb for enkeltelever eller meget små hold. Eleverne følger derudover faget i en klasse. Støtte i klassen: Elever med helt særlige koncentrationsproblemer støttes i deres læring i det daglige ved, at nogle klasser, i nogle timer har en støttelærer i klassen.

38 ARRANGEMENTER EFTERSKOLERNES DAG Efterskolernes dag afholdes hvert år den sidste weekend i september og en aften i januar. Vi lægger mest vægt på den sidste søndag i september. Det er dage, hvor der er åbent hus på alle efterskoler i Danmark. Her viser skolerne, hvad de kan tilbyde kommende elever. På Brejning efterskole arrangeres Efterskolernes dag, i september, af eleverne. På denne dag kan man komme og opleve Brejning Efterskole og fornemme miljøet, se vores mange tilbud og få svar på de spørgsmål, man måtte have. Målet med dagen er at mulige kommende elever efterfølgende kan tage stilling til om de vil på efterskole, og om vores efterskole passer til de ønsker og behov de har. Hvorfor Enhver årgang ER Brejning Efterskole, når de går her. De er de bedste ambassadører for skolen. En vigtig del af skolens værdigrundlag er, at eleverne her skal føle, at de har og får ansvar. Derfor har en gruppe af eleverne fået ansvaret for at planlægge og gennemføre Efterskolernes dag på Brejning Efterskole. Hvordan Planlægningen og organiseringen af dagen kører over tre projektdage op til Efterskolernes Dag. TURE I løbet af skoleåret tager vi på flere ture af forskellig længde, for forskellige grupper af elever og med forskellige formål. Vi tager i løbet af et skoleår på 1-2 ture muligvis med overnatning med klassen. Formålet med disse ture er, at eleverne i klassen skal lære hinanden bedre at kende, at gruppen skal få opbygget en form for identitet i den samlede elevflok samt at klasselærerne lærer både gruppen og de enkelte medlemmer bedre at kende. Turene foregår ved, at der bliver afsat ½-1 dag i programmet, som eleverne planlægger sammen med deres kontaktlærer, hvorved det gensidige kendskab allerede begynder. Turen gennemføres med så stor en grad af elevinvolvering som muligt for, at de kan føle ansvaret, og turen evalueres slutteligt på skolen. Eventuelt med erfaringsudveksling med andre grupper. Vi tager i løbet af et skoleår også på ture med linjefagene, turene har forskelligt omfang og indhold, både med og uden overnatning. Turene har det fælles formål at ryste eleverne sammen på det pågældende linjehold og give mulighed for en eller anden form for fordybelse. Der er også i løbet af året ture, hvor hele skolen er af sted sammen, det kan være rystesammen-tur i starten af skoleåret eller dreng/pige tur i vintermånederne. Det kan også være en faglig ekskursion. GALLA

39 Hvad gør vi? Den sidste skoleaften i december, inden eleverne bliver sendt på juleferie, afholder Brejning Efterskole en gallafest for eleverne. Der bliver pyntet op til bal, og om aftenen sidder alle elever i fineste skrud ved fint opdækkede borde i spisesalen, og senere bliver der danset lancier i samlingssalen. Hvorfor gør vi det? Det er vigtigt, at man som teenager får oplevelser, hvor man er i centrum sammen med sine klassekammerater i andre sociale sammenhænge end bl.a. undervisningen. Vi sætter eleverne i centrum den aften, hvor de bestemmer og, hvor det er deres aften. Det skal være en aften i fortryllelsens tegn, med glamour og traditioner. Hvordan gør vi det? Nogle uger forinden bliver der nedsat et gallaudvalg, bestående af frivillige elever og en lærer, som skal planlægge selve festen. I gallaudvalget er man bl.a. med til at lave indbydelser, bestemme menu sammen med køkkenlederen, sammensætte par og sørge for at pynte op i festlokalerne. Derudover skal vi i et par uger op til selve gallafesten lære at danse lanciers. Dertil har vi hyret en professionel danseinstruktør til at instruere og lære eleverne dansen, så de er klar til festen. Alle drengene bliver af gallaudvalget tildelt en eller flere partnere, som de får instrukser om, hvordan de skal byde op til festen. Dette sker et par uger inden festen. Derefter bliver der ophængt en tidsplan over aftenen samt en bordplan og en plan over, hvem der skal danse lanciers og i hvilke grupper. På selve dagen gør eleverne sig klar, går i bad og sætter hår efter klokken tre. Imens pynter gallaudvalget op i både spisesal og samlingssal. Eleverne ankommer i par til hovedindgangen, hvor der står en lærer klar til at tage foto af dem. De bliver derefter sluset videre ind i samlingssalen, hvor der bliver serveret en alkoholfri velkomstdrink og de får mulighed for at hilse på hinanden inden middagen. Festen fortsætter i spisesalen, hvor der er pyntet flot op med duge, lys og anden pynt. Middagen begynder cirka klokken seks, hvor det er lærerne, som serverer. Hver lærer har et par borde, de er ansvarlige for, og som de skal servere og skænke for. I løbet af aftenen bliver der spist en 3-retters menu, holdt taler, sunget sange og hygget. Efter middagen går eleverne ind og danser lanciers og slutter af med at feste til selvvalgt musik. Hele aftenen slutter som regel af med, at eleverne går ud og ser et festfyrværkeri, og så er det i seng. JULEDAGE I december måned forsøger vi at skabe en julestemning på skolen, så eleverne føler en form for hygge og at stemningen evt. kan matche den julestemning, der måtte være i deres eget hjem hos familie. Vi pynter op, synger julesange og går i kirke. På Brejning Efterskole giver vi eleverne indtryk af, at julemåneden også har en betydning, selvom man går på efterskole. I mange hjem har denne måned en stor betydning - hos andre spiller den ikke den store rolle. December måned forløber i store træk som alle andre måneder med almindelig fagundervisning, morgenløb, morgensamlinger, måltider osv. Pakkekalender: I slutningen af november måned får flere elever tilsendt

40 pakkekalendere hjemmefra, og mange elever bærer nissehuer hele december. Morgensamlinger: Ved morgensamlingerne synger vi julesange, og lærerne tager temaer op som relaterer til julen. Måltider: Traditionel julemad en gang imellem. Juleklip: En aften i starten af december arrangeres der juleklip. Det kan være en kontaktgruppe, der står for arrangementet eller et tilbud fra en af aftenlærerne. Vi hører julemusik og spiser pebernødder og hygger i små og store grupper. Pynte kontaktgruppekøkken: En aften eller dag i løbet af december måned arrangeres der pyntning af kontaktgruppernes køkkener. Der høres julemusik og bliver klippet og klistret. Lucia - elever: Eleverne tager ofte selv initiativ til at lave et Lucia-optog, som kan have flere forskellige udformninger. Det kan udvikle sig til både at være piger og drenge, og med mange forskellige variationer af udklædningen. Lucia lærere: Lærerne går som en hemmelig overraskelse for eleverne Luciaoptog en morgen i december, hvor eleverne stille bliver vækket med et optog af lys, glæde og sang. Lærerne går fra værelse til værelse tidligt om morgenen og eleverne er den morgen fritaget fra morgenløb. Derefter bliver der serveret morgenmad i kontaktgruppe-køkkenerne af lærerne. Kirke: En dag i den sidste uge af december går vi i kirke og hører julebudskabet. Galla: En aften i december afholder vi en stor fest, hvor eleverne er i fint tøj, spiser en lækker menu og danser lanciers. (Se indholdsplanen for Galla). Pakkeleg: Arrangeret af elevrådet. BREJNING UDFORDRINGEN Brejning udfordringen er et 30 timers projekt, som vi afholder, hvori der er inkluderet 6 timers søvn. Formålet er, at den enkelte elev skal have mulighed for at udfordre sig selv, men man kan også godt lave en mindre gruppe og tage en udfordring op sammen. Der er altså mulighed for at arbejde individuelt eller som en gruppe. Mulighederne for en udfordring er mange. Det kan være fysisk eller psykisk, kreativt, musikalsk, gastronomisk, mm. Målet er, at alle finder en udfordring, hvor de stifter bekendtskab med deres egne grænser. Eksempler kunne være: Faldskærmsspring, bo i et træ, cykle i 24 timer, lave en dokumentarfilm, gøre rent, lave helstegt pattegris, triatlon, bo i en kasse, overnatte ude i naturen alene, røre ved en fugleedderkop mm. Vi har valgt at prioritere dette projekt, fordi det skaber en masse energi, sammenhold, fællesskab og mange spændende udfordringer. Den enkelte elev bliver sat i centrum og skal selv udarbejde handlingsplaner for deres forløb, forberede sig, og gennemføre projektet.

41 PRAKTISKE AKTIVITETER KØKKENUGE Hold Alle klasser Timetal timer på én uge om året Obligatorisk/valgfrit Obligatorisk Lærere Uddannet køkkenpersonale Materialer Diverse opskrifter og storkøkkenredskaber Undervisningsstruktur Indblik i køkkenets hverdag, hvor hver enkelt elev rokerer mellem varm mad, bagning og kold afdeling Formål At eleverne får indblik i, hvor stor en proces det er at få maden produceret At eleverne får indblik i sund kost At eleverne prøver at lave mad fra bunden At eleverne lærer om hygiejne At køkkenpersonalet har tæt kontakt til brugerne Indhold Eleverne er med i køkkenet hver dag fra 8.00 ca og igen fra ca Eleverne bliver fordelt på de tre arbejdsområder, hvor de er med i processen af tilberedning af maden. Det vil sige, at de forbereder til opgaver ved at veje af, skrælle, snitte, skærer, gange opskrifter op, stege m.m. Undervejs er der vejleding og undervisning i madlavning og hygiejne fra køkkenpersonalet. En del af køkkenugen er viden om korrekt behandling og opbevaring af levnedsmidler.

42 En anden af elevernes opgaver i køkkenugen er at dække bord og præsentere maden inden spisning. MÅLTIDER Hold Alle Obligatorisk/valgfrit Morgen-, middags- og aftensmåltider er obligatoriske Formiddags-, eftermiddags- og aftenforfriskning er valgfrit Lærere Alle lærere Materialer Den daglige kost Undervisningsstruktur Fælles for alle i salen Formål At eleverne får sund og god kost At eleverne får mange forskellige smagsoplevelser At eleverne bliver glade for sund kost og af den vej bliver gladere og sundere At eleverne får nogle ideer og indtryk om sund kost, en viden som de kan bruge i deres videre liv At give eleverne bevidsthed om årstidens grøntsager At alt kød er med lav fedtprocent Indhold Morgenmaden spises i kontaktgruppens køkken for at få en rolig start på dagen. De 2 andre hovedmåltider spises i fællesskab. De 3 mellemmåltider spises indenfor en tidsramme, men ikke nødvendigvis alle elever på en gang. Vi laver sund mad til eleverne ved at bruge kød med lav fedtprocent og ved, at der i mange af vores retter indgår grøntsager. Til vores varme mad tilbydes der ofte salatbar. Er der ikke salatbar tilbydes der altid en salat eller stegte/kogte grønsager. Der tilbydes ofte hjemmebagt brød til.

43 Den kolde mad er baseret på, at eleverne skal blive mætte af rugbrød. Men også til dette måltid er der salatbar. Salatbaren kan ind imellem blive skiftet ud med en anden form for salat. Vores mellemmåltider består af hjemmebagt brød, frugt, grønt og en gang om ugen kage. I morgenmaden er grundstenen havregryn og cornflakes, men også her tilbydes der. Der er også tilbud om brød og surmælksprodukter. PRAKTISK FAG Hold Alle klasser Timetal Hver elev er med to dage á 6 timer på en uge om året. Obligatorisk/valgfrit Obligatorisk Lærere Pedeller Undervisningsstruktur Indblik i pedellens hverdag, hvor hver enkelt elev får forskelligartede opgaver. Formål/ indhold At eleverne får indblik i de praktiske opgaver, der er i et hjem / på en skole At eleverne prøver at lave pedelopgaver med vejledning samt opgaver på egen hånd Eleverne bliver fordelt på de arbejdsopgaver, der er den pågældende dag. Eleverne er med pedellerne to dage om ugen fra 7.30 til cirka HJEMMESIDENS REDAKTIONSGRUPPE Hjemmesidens indhold: Skolens hjemmeside har som primær målgruppe de kommende elever og forældre. De nuværende elever og deres forældre er også flittige brugere, ligesom gamle elever bruger den til at holde sig opdaterede på, hvad der sker med deres gamle skole. Det er vigtigt, at hjemmesiden afspejler elevernes oplevelser. Derfor har vi så at sige foræret forsiden til eleverne, hvor de fortæller historier fra deres efterskoleliv.

44 Historiefortællingen fungerer også som en refleksionsøvelse for den enkelte elev. Læringen (learning) opstår, når oplevelserne (doing) formidler oplevelser, der udvælges på baggrund af, hvad de har betydet (reflection) for den enkelte elev. De faktuelle sider opdateres af skolens personale. Hvem: En gruppe af elever, der har lyst til at lære mere om at skrive til hjemmesiden, og som vil producere tekster, billeder og video løbende. Hvordan: Først på skoleåret introduceres alle elever til muligheden for at indgå i gruppen. De, der ønsker det, er så årets redaktionsgruppe på hjemmesiden. Denne gruppe undervises i at formidle til web og i at finde frem til det særlige i en historie. Undervisningen foretages af en timelærer med baggrund på skolen og journalistisk baggrund. Gruppen har derefter til opgave løbende at sørge for nye historier og billeder til skolens hjemmeside. Hver gang en elev producerer en historie, får eleven feedback på den. Over året er gruppen løbende i kontakt med timelæreren, dels via mail og telefon og ved at gruppen samles til mere undervisning 4-5 gange over året. RENGØRING På Brejning Efterskole tager eleverne del i den daglige og ugentlige rengøring på og omkring skolen. Eleverne har i deres kontaktgrupper bestemte områder, der skal gøres rent. På Brejning Efterskole mener vi, at hygiejne spiller en stor rolle og gør derfor meget ud af at lære eleverne, hvad og hvordan der gøres rent. Vi vil gerne lære eleverne at rydde op og gøre rent efter sig selv. Vi sætter stor pris på at lære eleverne at tage hensyn til den fælles rengøring, og at eleverne hjælper hinanden færdige. Vi mener, det er en god egenskab at have overblik over sine ting og kunne rydde op og røre rent efter sig selv; især når eleverne engang flytter hjemmefra. Vi tilstræber derfor oplæringen i at kunne klare sig selv. Ved skoleårets begyndelse bliver der gennemgået, hvordan rengøringen fungerer på Brejning Efterskole. Der bliver fortalt om hygiejne, udluftning, brug af rengøringsmidler, rengøringsartikler, klude m.m.. Den daglige rengøring: Om morgenen skal elevernes værelser være ryddelige. Der skal være redt seng, tømt skraldespand, gulvet og skrivebordet skal være frit. Hvis det er meget beskidt på gulvet, skal det fejes/støvsuges. Dette gøres inden morgenmaden. Morgenvagtlæreren kommer derefter rundt og kigger værelserne igennem og tilser eleverne, mens de spiser morgenmad i kontaktgruppekøkkenerne. Skolens område - både inde og ude - er opdelt i mindre rengøringsområder, som er fordelt på kontaktgrupperne. Hver kontaktgruppe er ansvarlig for, at alle dens områder bliver gjort rene hver morgen efter morgenmad.

45 Rengøringen dokumenteres af vagtlærerne i et skema. Er rengøringen ikke i orden klarer eleverne det efter stilletimen. Hver ganglærer har ansvaret for at følge op på, at kontaktgruppens områder er i orden. Den ugentlige rengøring: Hver fredag gøres alle områder ekstra grundigt rene. Der er afsat 50minutter til at gøre områderne og elevernes egne værelser rene. Derefter er det ganglæreren der tjekker værelserne. Områderne tjekkes af AE, TV eller RS, der dokumenteres i et skema. STILLETIME På Brejning Efterskole har vi hver aften en time, hvor eleverne hovedsageligt skal være på deres værelser og som udgangspunkt lave lektier. Stilletimen er fra kl Stilletimen er et af redskaberne i det pædagogisk/didaktiske mål, som skal give eleverne mulighed for koncentreret og uforstyrret lektielæsning samt individuel refleksion i minimum en time om dagen. I samme periode er der også mulighed for hjælp til lektierne af vagtlærerne i lektiecafèn, og lejlighed til (for). Eleverne kan også arbejde eller slappe af på værelset. Denne time er ydermere en time, hvor eleverne har tid til sig selv. Der er fred og ro, hvis lektierne er lavet. Aftenmåltidet afsluttes cirka kl , og eleverne har derefter mulighed for at vælge, hvor de ønsker at arbejde, og med hvem, i stilletimen, hvis de ikke er på deres egne værelser. Hvis man ikke er på værelset, skal man gå i lektiecafe, hvor en af vagtlærerne er til rådighed med lektiehjælp. Den anden lærer cirkulerer og er til rådighed for hyggesnak, lektiehjælp og almindelige omsorgssamtaler. WEEKENDER OG DAGLIGE VAGTER På mandage, tirsdage, onsdage og torsdage er der tre lærere på vagt fra undervisningens slut indtil klokken 23. Alle andre dage er der én lærer, der har ansvaret for de elever, der er på skolen. Der vil fra klokken 23 være en nattevagt. Vagten har udleveret en vagttelefon. Når alle elever er på skolen, har vi valgt, at der er tre voksne til rådighed for eleverne, fordi der således er mulighed for, at der både kan hjælpes med lektier, igangsættes aktiviteter og foretages omsorgsarbejde. Når ikke alle elever er på skolen (fx i weekender), er der én lærer, der har ansvaret for både at arrangere mad, aktiviteter, relationsarbejde samt hygge med eleverne så de også får en weekend fornemmelse, selvom de er på skolen. Ofte sker der det, når der netop er lidt ro på, at tanker og følelser kommer til overfladen og weekenden giver tid og rum til omsorg. Søndag aften er der en modtagervagt, som sikrer, at alle elever, der har været på hjemme weekend, er kommet godt tilbage til skolen. Det er, mens lærerne har vagt, at der fx arrangeres bordtennisturnering, backgammonturnering og fodbold på græsset. Der er også mulighed for lektiehjælp. Både den slags eleverne opsøger og den slags, læreren igangsætter med en eller flere elever. Det er på vagtaftener, at efterskolen i høj grad skiller sig ud fra folkeskolen, da det er her, at der er tid til den helt individuelle faglige og sociale opfølgning.

46 ELEVERS TRIVSEL KONTAKTGRUPPE TRIVSEL/ GANGARBEJDE Skolens elever er inddelt i kontaktgrupper som fungerer som en lille familie. Kontaktgrupperne består at 8 til 12 elever fordelt nogenlunde ligeligt mellem drenge og piger. Hver kontaktgruppe har et lille køkken hvor de selv tilbereder og spiser morgenmad. Køkkenet er gruppens samlingssted i fritiden men også ofte til kontaktgruppemøder. Kontaktgruppen dels også om pligter, f.eks. daglig rengøring. Hver kontaktgruppe deler gang med en anden gruppe. De to grupper har som vejleder og deltager i møder en ganglærer. Det er ganglærerens ansvar sammen med grupperne, at følge op på det praktiske arbejde og aftaler i gruppen. Der afholdes møder i kontaktgruppen / på gangen hver tredje fredag. På nogle af møderne tages også initiativer til arrangementer som kontaktgruppen afholder for hele skolen. Der arbejdes med projektstyringsværktøjer i forhold til arrangementerne. KLASSEN Eleverne er fordelt i fire klasser. Hver klasse har to klasselærere tilknyttet. De to klasselærere har et fælles ansvar for at følge op på de enkelte elevers trivsel og udvikling. To ud af tre fredage er der over middag møde i klassen. På møderne arbejdes der med den enkelte elevs personlige velbefindende og udvikling. I starten af skoleåret udarbejdes der en project planner med målsætninger for den enkelte elev i forhold til sig selv og i forhold til opholdet på BE. Løbende hen over året tages disse mål op til revision. ELEVPLAN Det er klasselærerens opgave, i samarbejde med eleven, at udarbejde en elevplan for skoleåret. I elevplanen skal eleven opstille en række personlige mål, som er socialt, sundhedsmæssigt og faglige orienteret. Det er klasselærerne der sammen med eleven følger op på målene hen over året. Elevplanen danner baggrund for forældresamtaler i september og januar. 3-VAGT ORDNING For at sikre relevante tilbud og tæt opfølgning omkring alle elever, har vi for skoleåret besluttet at sætte en ekstra vagtlærer på hver eftermiddag/aften. Det er hensigten at der skal kunne tilbydes individuelle samtaler, gruppe aktiviteter som: selvværdstræning, slankehold, løbehold, afspænding og større fællesaktiviteter som boldspil mv. Ordningen er foreløbig et forsøg frem til juleferien. FORÆLDRESAMARBEJDE Hver elev får ved skoleårets start tilknyttet en ganglærer samt 2 klasselærere. Klasselærerne er forældrenes primære kontaktperson på skolen. De enkelte klasselærere fastlægger selv kontaktform og kontaktfrekvens med forældrene i klassen. Klasselærerne

47 er dem, der laver opfølgning på den sociale del af elevens liv på skolen og følger samtidig med i elevens faglige status og kan agere bindeled mellem øvrige faglærere og forældre. Alle fritagelser varetages af kontoret. Formålet med at udpege én person til forældrenes primære kontakt til skolen er, at det bliver lettere både for forældre og skole at kunne skabe og bevare en progression i samarbejdet samt at gøre det lettere at koordinere indsatsen i forhold til den enkelte elev I løbet af året holdes i oktober en forældreweekend, hvor eleverne har arrangeret en weekend, hvor deres forældre overnatter på skolen og så vidt muligt får lov til at prøve, hvad det vil sige at gå på efterskole. I løbet af denne weekend får forældrene sammen med deres søn eller datter mulighed for at få en halv times samtale med klasselærerne. Denne samtale har primært til formål at få eleven skubbet i den rigtige retning rent socialt. Altså få forstærket de gode tendenser fra de første par måneder og få begrænset eventuelle uheldige tendenser. Formålet er i øvrigt socialt samvær mellem forældrene samt mulighed for uformelle snakke mellem forældre og lærere. I forbindelse med afslutningen af terminsprøverne afholdes en ny runde hvor forældre samt elever igen har mulighed for at snakke med de to klasselærere. Formålet med disse samtaler er at have mulighed for mellem de voksne omkring den enkelte elev at koordinere en slutspurt hen mod eksamen, der så vidt muligt tilgodeser både muligheder og forventninger fra begge parter. Derudover er der mulighed for mellem de voksne at få talt om, hvad eleven skal efter skoleåret på BE, da denne samtale ligger i god tid inden ansøgningsfristen til ungdomsuddannelserne. Ved særlige forhold, problemer for den enkelte elev, regelbrud mv. er der altid kontakt til forældrene. Såfremt der er alvorligere problemer indkaldes forældrene til et eller flere møder.

48 UDVIKLINGSARBEJDE SUPERVISIONSPROJEKT For at understøtte den enkelte medarbejders handlemuligheder og selvindsigt har vi i dette skoleår iværksat et supervisionsprojekt. Medarbejderne får mulighed for, individuelt eller i grupper at lave aftaler med en tilknyttet supervisor om enkeltsamtaler eller forløb. Det primære formål er at højne egen og fælles refleksion. PROJEKT PÅ VANDVÆRKSVEJ Skolen erhvervede en bygningsmasse og 13 hektar skov i umiddelbar tilknytning til skolen. I skoleåret skal såvel elever som medarbejdere inddrages i udvikling af mulig udnyttelse af bygninger og skov. På sigt ønskes bygningerne bl.a. udnyttet til særligt tilbud for efterskoleelever med ADHD og til højskole.

49 SELVEVALUERING SKOLEÅRET 2012/13 Baggrund: Ved elevernes midtvejsevaluering (julen 2012) var der klart et område der skilte sig ud med negativ score, både i forhold til andre områder i indeværende år, og i forhold til tidligere år. Dette område var: respekt, især respekt for ting og omgivelser, og derfor blev det emnet for årets selvevaluering. Gennemførelse: Forstudie ved Wellnesslinjen ( psykologitimer ) To morgensamlinger fælles for alle Drøftelse af udsagn fra samlingerne på Wellnesslinjen Udarbejdelse af spørgeskema Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever Opsamling og prioritering af elevernes forslag Drøftelse på medarbejdermøde og beslutning om iværksættelse af handlinger Handlinger Med udgangspunkt i resultaterne er det besluttet at der i kommende skoleår: Sættes fokus på respekten for ting fra starten af skoleåret via: à temarække på morgensamlinger af vagter følger tættere op på brug af fælleslokaler/værksteder/ ved udlån af udstyr hver dag à faste aftaler om oprydning lister med tilstedeværende i værksteder opfølgning på oprydning Via 3-vagt ordning (ekstra voksen-vagt) frigøres vagt tid til at rundere mere i elevbygningen Sættes fokus på elevrådet og på at give det en anden rolle. Bl.a. ved at der fra starten af året laves sjak på hjælpefunktioner og på rum. Elevrådet får også mulighed for indflydelse på rums udsmykning fra skoleårets start. At der laves kartotek, hvor tyverier registreres

50