Indholdsplan Brejning Efterskole Skoleåret (opdateret august 2015) INDHOLDSPLAN SKOLEÅRET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan Brejning Efterskole Skoleåret 2015-16 (opdateret august 2015) INDHOLDSPLAN SKOLEÅRET 2015-16"

Transkript

1 INDHOLDSPLAN SKOLEÅRET

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 GRUNDLAG... 9 Formål og værdigrundlag... 9 Værdier:... 9 Hvem og hvad omfatter grundlaget:... 9 Hvorfor dette grundlag:... 9 Hvordan: Pædagogiske og didaktiske mål Efter et år på Brejning Efterskole skal du have: For at opnå dette forventer vi, at du: Hvorfor: Hvordan: Sundhedstiltag/sundhedsopfattelse Rygning: Frisk luft, sol og vand: Motion/ kropslig udfoldelse: Kost: Psykisk sundhed /balance Elevgrundlag Medarbejdere Pædagogisk personale: Teknisk administrativt personale (TAP): ÅRSPLAN Årsplan 1. halvår (2015) Årsplan 2. halvår (2016) EKSAMENSFAG Dansk Hvad gør vi?

3 Hvordan gør vi det? Hvorfor gør vi det? Matematik Formål: Indhold: Hold: Timetal: Lærere: Materialer: Undervisningsstruktur: Tysk Hvorfor skal eleverne have tysk? Hvad gør vi? Hvordan gør vi det? Undervisere: Engelsk Formål: Hvad gør vi? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Undervisere: Fransk fortsættersprog Formål: Hold: Timetal: Underviser: Materialer: Indhold: Fysik / Kemi Formål: Hvorfor: Hvordan: Geografi Hvordan:

4 Indhold: Materialer: Klasser: Samfundsfag Hold: Underviser: Timetal: Obligatorisk/valgfrit Materialer: Formål: Indhold: Biologi Hold: Timetal: Obligatorisk/valgfrit: Lærere: Materialer: Undervisningsstruktur: Formål: Indhold: Historie Hold: Underviser: Timetal: Obligatorisk/valgfrit Materialer: Formål: Indhold: Kristendom - fritagelse Idræt Hold: Undervisere: Timetal: Formål:

5 Hvordan: Hvad: KARAKTERER MV Skriftlige og mundtlige prøver Karakterer Udtalelser LINJEFAG Wellness Lærere: Fagets mål: Indhold: Outdoor Hvorfor? Undervisere: Gourmet Hvordan? Årsplan/ Emner: Undervisere: Prøve: Adventure Metoder: Emner/årsplan: Opfølgning i juni Undervisere: Innovation Indhold: Metode: Læs evt. mere ØVRIG UNDERVISNING Valgfag - udefag Eksempler på mulige tilvalgsmoduler (valgfag): Projektledelse Formål: Indhold:

6 Emner: Opbygning: Litteratur: Eksamen: Formel kompetence: Deltagere: Forløb: Sprogprojekt Hvordan: Naturfagligt projektfag Naturfagsområder: Naturfag som projektarbejde: Introuge Hvad gør vi? Hvordan gør vi det? Hvorfor gør vi det? Outrouge Hvad gør vi? Hvordan gør vi? Hvorfor gør vi det? OSO Obligatorisk Selvvalgt Opgave Hvorfor skal eleverne lave en OSO? Hvad gør vi? Hvordan gør vi det? FAGLIG Fordybelsesuge Udlandsrejse Formål: Uddannelsesvejledning Samlinger INKLUSIONSTILTAG & SPECIALUNDERVISNING Udeskole Hvad er Udeskole? Hvad gør vi? Hvordan gør vi det?

7 Eksempler på forskellige tiltag: Hvorfor gør vi det? Særlige undervisningsforløb og støtte i klassen Støtte i klassen: Lektiecafé ADHD-tilbud Overblik over hverdagen: Faglig og social støtte: Motion: Naturen: ARRANGEMENTER Efterskolernes dag Hvorfor: Hvordan: Ture Galla Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Juledage PRAKTISKE AKTIVITETER Køkkenuge Hold: Timetal: Obligatorisk/valgfrit: Lærere: Materialer: Undervisningsstruktur: Formål: Indhold: MÅLTIDER Hold: Obligatorisk/valgfrit: Lærere: Materialer:

8 Undervisningsstruktur: Formål: Indhold: Praktisk fag Hold: Timetal: Obligatorisk/valgfrit: Lærere: Undervisningsstruktur: Formål/ indhold: Hjemmesidens redaktionsgruppe Hjemmesidens indhold: Hvem: Hvordan: RENGØRING Den daglige rengøring: Den ugentlige rengøring: Stilletime Weekender og daglige vagter ELEVERNES TRIVSEL Kontaktgruppetrivsel / gangarbejde Klassen Elevplaner vagtlærer-ordning Forældresamarbejde UDVIKLINGSARBEJDE Projekt på vandværksvej Selvevaluering ANDRE SKOLEAKTIVITETER BE camp uge Hvad gør vi: Hvordan gør vi: Hvorfor gør vi det:

9 GRUNDLAG Formål og værdigrundlag Brejning Efterskole er baseret på Spejderbevægelsens idegrundlag og på Grundtvigs ideer om livsoplysning. På det grundlag ønsker vi, at et år på Brejning Efterskole er en vedvarende læringsrejse: En rejse der skal forberede de unge på et ansvarligt og aktivt liv som medborgere i et demokratisk og globalt orienteret samfund. En rejse hvor projekter, undervisning, oplevelser og samvær giver mulighed for udvikling af den personlige integritet, som skal ruste de unge til de valg, de skal træffe for at få et godt liv. En rejse hvor den enkelte har mange rejsekammerater - andre unge såvel som voksne - og hvor fællesskabet og udvikling gennem arbejdet i og med relationer er en del af dagligdagen. En rejse, hvor det grønne og sunde i bredeste forstand er en god rejsekammerat, hvorfor vi vægter oplevelser i og med naturen højt, spiser sundt og undlader rygning. Værdier: På Brejning Efterskole er det vigtigt, at vi: Tager ansvar for os selv, hinanden og omgivelserne. Drager omsorg for hinanden og lægger vægt på, at alle skal kunne være en del af og bidrage til fællesskabet. Er nysgerrige, eksperimenterende og lærer via såvel teori som afprøvning (learning by doing). Bidrager med vores holdninger og ressourcer og respekterer andres, så forskelligheder kan udfordres, og vi lærer af og med hinanden. Har frihed under ansvar som det bærende grundprincip. Hvem og hvad omfatter grundlaget: Alt og alle. Alle aktiviteter og tiltag - såvel voksne som unge. Ved enhver lejlighed bør det, der aktuelt foregår - gennem refleksion - kunne relateres til grundlaget. Hvorfor dette grundlag: På Brejning Efterskole ønsker vi at udvikle livsduelige mennesker gennem samspil mellem forstand, fysik, fantasi og følelser. De unge skal erhverve sig viden, beskrive og forklare årsagssammenhænge med forstanden. De skal sanse, afprøve og opleve gennem fysikken. De skal skabe muligheder, drømme og visioner med fantasien. Og de skal opleve kontakt, nærhed og fællesskab med følelserne. 9

10 Gennem samliv, læring og aktiviteter udvikles hele mennesker, som opnår såvel personlig integritet og selvværd som evne til at indgå i forpligtende fællesskaber. Vi er en skole, der vægter initiativrigdom, handlekraft og fælles oplevelser i naturen højt. Friluftsliv i, mod og med naturen indtager en central placering, ligesom ledelse af og arbejde i og med projekter også gør det. Vi tror, at denne sammensætning bedst muligt medvirker til, at eleverne fortsat kan påvirke deres egen livssituation og skabe sig et godt liv i forhold til egne ønsker og valg. Såvel hvad angår det personlige som det professionelle liv. Hvordan: Vi opererer ud fra et meget lille antal regler i hverdagen og baserer os i stedet på dialogen om sund fornuft. Vi ønsker derved at understøtte elevernes værdi- og indrestyring, da deres liv kommer til at bestå af en endeløs række af valg, som der kun er dem selv til at træffe. Vi opfordrer til at tage initiativ og handle, så man selv er med til at definere sin egen hverdag. Dette medfører helt naturligt fejl, hvorfor accept og læring af fejltagelser er et grundelement på skolen. Vi arbejder bevidst med relationer - fx gennem en kontaktgruppeordning, gangordning og klasser. At være i, lære i og udvikle sig via samspillet med de andre i disse grupper, vejledt af kompetente voksne, er en vigtigt del af opholdet på Brejning Efterskole. Derudover får alle elever en projektlederuddannelse i løbet af året på skolen. Dette gennemfører de for at styrke deres evne til at fuldføre en ungdomsuddannelse og for at forberede dem bedst muligt på den arbejdsform, der efter al sandsynlighed kommer til at præge deres fremtid. En struktureret projektarbejdsform skal samtidig give eleverne en ramme for at skabe en vis orden i en verden med mange muligheder - at skabe et organiseret kaos (mere om dette i afsnittet om projektlederuddannelsen). Pædagogiske og didaktiske mål Efter et år på Brejning Efterskole skal du have: Styrket dine faglige, sociale og fysiske kompetencer. Lært at håndtere projekter og gennem dem have opdaget dine ressourcer og muligheder. Forstærket evnen til at se, indgå i og udvikle dig via relationer. Have mod til at udtrykke og udvikle dine holdninger. Udviklet din initiativrigdom. Lyst til fortsat læring og udvikling. For at opnå dette forventer vi, at du: Deltager aktivt i undervisning, aktiviteter, samlinger, kontaktgruppen og i skolens liv generelt. Udvikler dig såvel via teoretisk viden som via projekter og samspillet med andre. Har lyst til oplevelser gennem aktivt udeliv - og til at bruge din krop. Tager din del af de praktiske opgaver, som får hverdagen til at hænge sammen. Er ærlig, til at stole på og kan håndtere den tillid, du vises. Er ikke-ryger. 10

11 Hvorfor: Livslang læring har været et mantra i mange år. For de unge - vi aktuelt har som elever er det en livsnødvendighed en mulighed og en forpligtelse. At ville udvikle sig hele tiden og ikke mindst i og via samspillet med andre bliver en fordring i deres liv. Derfor er det vigtigt, at vi i den periode af deres liv, hvor der sker en stor identitetsdannelse, får dem til at kunne håndtere denne livsnødvendighed på en måde, hvor de både kan håndtere de mange muligheder for læring og forpligtelser til læring. Samtidig er den fysiske og psykiske sundhed hos mange unge ikke god nok. Kost, motion, frisk luft, positivt samspil med andre er ikke nødvendigvis i fokus. Det må vi derfor understøtte, så de unge skal få et godt og langt liv. Hvordan: Vi prioriterer at skabe mange veje til læring gennem: Fag-faglig undervisning. Projekter og afprøvning. Relationstræning. Friluftsaktiviteter og udeundervisning. Tværfaglig undervisning og fordybelse. Personlige målsætninger, elevplaner og en sundhedsplan. Gruppeprocesser med fælles refleksion og læring. Tid til individuel og fælles refleksion (bl.a. den daglige stilletime). Sundhedstiltag/sundhedsopfattelse Vi vægter det sunde og grønne i bredeste forstand: Frisk luft, sol og vand skaber livsglæde og energi, så udeaktiviteter af enhver art prioriteres meget højt. At røre sig minimum 1 time om dagen er vigtigt. Skolens kost er sammensat ud fra de generelle anbefalinger. Den psykiske sundhed vægtes via arbejde med relationskompetencer og anerkendelse. Rygning: Skolen er røgfri. Såfremt nye elever er rygere, tilbydes de hjælp til at stoppe. Såfremt dette ikke lykkes/ de flere gange gribes i rygning, hjemsendes de. Medarbejdere, forældre og øvrige gæster må ikke ryge på skolens matrikel. Frisk luft, sol og vand: Alle opholder sig ude i forbindelse med morgenmotion. Udeaktiviteter som kajak, sejlads, klatring, cykling, vandring mv. prioriteres højt timemæssigt. Idrætsaktiviteter planlægges ude, så snart det er fornuftigt vejr. Spejderaktiviteter understøttes. Der opmuntres til brug af skolens omgivelser. 11

12 Motion/ kropslig udfoldelse: Alle elever skal dagligt gå eller løbe morgenruten på 2,1 km. Idræts- og svømmeaktiviteter planlægges løbende. Alle elever skal være selvtransporterende til aktiviteter i hal og svømmehal (afstand 5,6 km). I efterårs- og forårsperioderne prioriteres udeaktiviteter - der også indebærer fysisk aktivitet - meget højt (vandreture, sejlads, kajak, klatring, cykling, dans). Eleverne motiveres til deltagelse. Der tilbydes i hver valgfagsperiode fag, der indeholder fysisk aktivitet. Der er fri adgang til motionsrummet. Kost: Kosten sammensættes og planlægges ud fra gældende kostanbefalinger. Der serveres dagligt tre hovedmåltider og tre mellemmåltider. Der står frugt og brød fremme til fri afbenyttelse eftermiddag/aften. Der laves mad fra bunden: Brød bages hver dag, frisk grønt og frugt foretrækkes, halvfabrikata undgås så vidt muligt. Der er salatbar - både til middags- og til aftensmad. Minimum et af dagens mellemmåltider er frugt eller grønt. Til vegetarer tilbydes særlige proteinrige erstatninger for animalsk protein. Alle elever lærer almindelige køkkenteknikker gennem minimum en uges ophold i køkkenet. Alle elever deltager i kursus om grundlæggende ernæringslære og får derigennem viden om kroppens behov og god kostsammensætning. Eleverne forsøges motiveret til at hyggemåltider er fornuftige. Der afstås fra fanatisme af enhver art. Selvfølgelig skal kage, desserter og guf også have en fornuftig plads på skolen. Psykisk sundhed /balance Alle elever skal føle sig mødt og anerkendt for netop deres specifikke evner og muligheder: Eleverne skal hjælpes til at tage ansvar såvel for sig selv som for andre. I kontaktgrupperne arbejdes der målrettet med såvel relationskompetence som selvopfattelse på et anerkendende grundlag. Der skal i dagligdagen være rolige åndehuller/ refleksionsmuligheder (fx stilletime). Der skal løbende tilbydes valgfag, der understøtter fysisk/ psykisk balance (pilates, afspænding, psykologi, mv.). Elevgrundlag Brejning Efterskole har 115 elever. Elevgruppen er: Fordelt over hele landet. Vi forsøger at der er lige mange drenge og piger. Men med en overvægt på drenge. To 9. klasser og tre 10. klasser. 11 af eleverne modtager et særligt ADHD-tilbud. Lidt over halvdelen af eleverne har spejdertilknytning/ -baggrund. 12

13 Skolen har traditionelt et meget lille frafald - cirka 3-5 elever på en årgang. Medarbejdere Pædagogisk personale: 1 forstander 1 viceforstander 12 faste lærere 4 timelærer Teknisk administrativt personale (TAP): 1 køkkenleder 2 køkkenassistenter 2 pedeller 1 pedelmedhjælper 1 sekretær 13

14 ÅRSPLAN Årsplan 1. halvår (2015) 14

15 Årsplan 2. halvår (2016) 15

16 EKSAMENSFAG Dansk Hvad gør vi? Vi taler, fortæller, debatterer, diskuterer, argumenterer, formidler, fremlægger, lytter og lærer. Vi forholder os til tekster af enhver art, fx film, billeder, romaner, noveller, digte og andre udtryksformer. Vi forholder os til livet - småt og stort - og sammenligner forskellige menneskers måder at anskue liv og tilværelse på med vore egne måder. Vi arbejder med tekster, emner og temaer og samarbejder med andre fag. Vi skriver sagligt og fantasifuldt, seriøst og for sjov. Vi forholder os til Kanonen, og det kan være helt kanon. Hvordan gør vi det? Vi arbejder individuelt, i grupper, i klassen og udenfor klassen. Vi skriver, både i hånden og på PC. Vi mener, hvad vi vil, og vi argumenterer for vores holdninger. Vi deltager og yder hver især vort bidrag til at gøre lektionerne spændende og lærerige. Vi hygger os sammen og lærer os selv, hinanden og fremmede mennesker at kende. Vi forbereder os til synopseprøven i maj/ juni. Hvorfor gør vi det? For at blive gode til dansk - med alt hvad det indebærer. For at blive klogere på os selv, hinanden og verden. For at blive bedre til at udtrykke os mundtligt og skriftligt. For at opleve og forstå en tekst/ et billede/ en film, dens samtid, vores samtid og os selv. Matematik Formål: Formålet med undervisningen i faget matematik er, at skabe interesse og forståelse for faget matematik. eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv og samfundsliv. 16

17 skabe et trygt læringsrum med plads til den usikre og tvivlende elev. give mulighed for udvikling og udfordring for den sikre og stærke elev. styrke den enkeltes tro på egne evner og muligheder i matematik. udvide elevernes kendskab til det matematiske fagområde. fremme elevernes fantasi og nysgerrighed. fremme elevernes matematiske formuleringsevne både skriftligt og mundtligt. eleverne bliver i stand til at anvende IT som problemløsningsværktøj. bringe matematikfagets otte kompetencer i spil som et værktøj i undervisningen. (Se i øvrigt folkeskolens formål for faget matematik.) Indhold: I matematik arbejder vi med følgende områder: Talforståelse brøk, procent og decimaltal. Algebra og regneregler. Økonomi og skat. Vækst (primært 10. klasse). Areal, rumfang, massefylde og målestok. Sandsynlighedsregning samt kombinatorik. Geometrisk tegning. Funktioner. Andengradsligninger (primært 10. klasse). Trigonometri. Geometriske konstruktioner. Statistik og diagrammer. Renter, rentes rente og valuta. Geometriske beviser. Hold: Der er to 9. klasser og tre 10. klasser. Timetal: Et skoleår består af 106 lektioner matematik. Undervisningen er fordelt på cirka 30 uger. Det ugentlige timetal kan variere. Lærere: Thomas Vinther, Andrea Ellegård, Rene Kongsgaard og Johnny Skovsgaard 17

18 Materialer: De primære undervisningsmaterialer kommer fra Dagsberg.dk og matematikbanken, hvor vi bruger slideshow og opgaver. Til 9. klasse anvender vi også Kontext 9 fra forlaget Malling Beck. Derudover har vi mundtlige opgaver til de forskellige emner, samt eksamenssæt fra skriftlige eksamener fra tidligere år. Ligeledes arbejder vi med andet relevant materiale til emnerne. Vi har i alle klasser et mål om aktivt at bruge IT i undervisningen, og at alle elever opnår at aflevere deres opgaver elektronisk. Undervisningsstruktur: Der undervises primært i fem klasser af cirka 23 elever. Ud over almindelig klasseundervisning arbejder vi i perioder i mindre hold samt i undervisningsformer, som retter sig til emner, som eleverne har mulighed for at vælge efter behov. Den faglige undervisning er overordnet delt op, i det vi kalder sommerperioden, der løber fra skolestart til uge 42 - og igen fra uge 7 til sommerferien. I denne periode arbejdes der med cirka 4 lektioner matematik. I den mellemliggende periode - det vi kalder vinterperioden - har vi en trelærerordning (se længere nede i indholdsplanen), hvor vi sætter ekstra fokus på områder, hvor der er behov for det for den enkelte elev. Undervisningen kan ligeledes være niveaudelt. Derudover arbejder vi generelt projektorienteret på skolen. Gennem projekterne inddrages matematikken, hvor det er relevant. Tysk Hvorfor skal eleverne have tysk? Formålet med faget tysk er, at eleverne skal kunne forstå talt og skrevet tysk samt kunne udtrykke sig mundtligt og skriftligt i overensstemmelse med det, der kræves på hhv. 9. eller 10. klasses niveau. Eleverne skal opleve, at de kan bruge sproget hensigtsmæssigt samt have indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande. Ikke blot for at styrke deres internationale forståelse, men også for at styrke deres forståelse for andre landes sprog og kultur i forhold til deres eget sprog og kultur. Hvad gør vi? I undervisningen varieres der mellem tilegnelsen af de såkaldte kommunikative færdigheder: forstå, deltage, læse, søge og udtrykke sig på tysk. Og de skriftlige færdigheder: sprogbrugsregler, stavning, udtale, valg af skriftlige og mundtlige strategier i forbindelse med kommunikationen, hensigtsmæssig udnyttelse af IT og medier, anvendelse af ordbøger, grammatiske oversigter, stavekontrol, skriveprocesser osv. Der stiftes bekendtskab med tysk litteratur, digtning, film osv. gennem intern og ekstern læsning, film, video, dvd osv.. Der samtales, diskuteres, spilles rollespil og dramatiseres med udgangspunkt i forskellige øvelser og strategier. Og så tales der først og fremmest tysk i alle situationer. 18

19 Hvordan gør vi det? Eleverne bliver undervist tre timer om ugen - dvs. 9. klasse for sig og 10. klasser for sig. Vi kører tematiseret undervisning, hvor der til hvert tema bliver indarbejdet sagprosa, skønlitteratur, film, musik og grammatiske øvelser i tilknytning dertil. I forhold til at fremme det mundtlige, vil vi til hvert tema have fokus på større eller mindre mundtlige fremlæggelser - med og uden elektroniske hjælpemidler. Gennem terminsprøver og selvevalueringer på klassen vil vi vejlede og tilrette undervisningen for den enkelte elev, da der typisk er en del niveauforskelle både i 9. klasse og 10. klasse. Undervisere: Mette Kjærsgård, Birgitte Næsselund Nielsen og Birthe Marie Lausten. Engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Stk. 2. Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Stk. 3. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund. Hvad gør vi? Vi arbejder ud fra forskellige temaer såsom; minoriteter, USA og musik. Der bliver ikke arbejdet ud fra et bestemt bogsystem, men i stedet vælger de pågældende lærere tekster fra de bøger, som de mener, er relevante i forhold til emnet, og som er på niveau med elevernes formåen. I år har vi valgt at tilkøbe digitalt adgang til en engelsk fagportal fra Gyldendal. Vi læser, taler, leger, skriver og lytter til engelsk. Der bliver arbejdet med tekster, som skal læses og forstås. Der tales om tekster i klassen, og der bliver skrevet en del stile og mindre opgaver i løbet af året. Hvorfor gør vi det? Det er vigtigt, at eleverne, når de er færdige med at gå et år på Brejning Efterskole, har opnået kommunikative færdigheder, forståelse for sprog og sprogbrug samt viden om kultur- og samfundsforhold. Sproget engelsk er et meget vigtigt fag i dagens Danmark, da næsten al kommunikation med andre lande i dag foregår på engelsk. Vi lever i en global verden, hvor vi samme dag kan tale med bekendte, studerende eller samarbejdspartnere i Kina og USA. 19

20 Færdighederne skal derfor gøre eleverne i stand til at forstå talt engelsk og forstå hovedindholdet i tekster, film og samtaler. Den enkelte elev skal kunne indgå i en uforberedt samtale om kendte emner og samtidig redegøre for sine egne holdninger og viden. Eleverne skal kunne udtrykke sig både mundtligt og skriftligt på en hensigtsmæssig og grammatisk nogenlunde korrekt måde, der er afpasset modtageren. Samtidig er det vigtigt, at de har et nogenlunde ordforråd og kender til faste vendinger og kulturbundne udtryk, så kommunikationen lykkes. Eleverne skal kunne anvende viden om levevilkår, værdier og normer i andre lande og derudover kunne perspektivere og sammenligne deres egen kultur med andre landes. Hvordan gør vi det? På tværs af klasserne bliver der undervist i mange af de samme emner. Dog bliver der ikke undervist i de helt samme tekster og film i klasserne. Vi læser tekster, ser film eller lytter til engelske optagelser, hvor vi taler og diskuterer hovedpunkterne fra de forskellige medier. Der bliver arbejdet i grupper, parvis og selvstændigt. Leg og skuespil indgår også som en vigtig del af undervisningen. Eleverne arbejder i perioder med selvstændige dele inden for de pågældende overemner og fremlægger det for de andre i klassen. Vi skriver stile og mindre opgaver, hvor lærerne derigennem retter og vejleder eleven videre i deres sproglige forløb. Ud fra dette bliver der også løbende gennemgået og arbejdet med grammatik. Først og fremmest er det målet, at eleverne skal opleve engelsk som meningsfyldt, og noget der er sjovt og udfordrende. Undervisere: Mette Kjærsgård, Birgitte Næsselund Nielsen og Christina Jørgensen. Fransk fortsættersprog Formål: Undervisningen i Fransk Fortsættersprog på Brejning Efterskole tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets nye Fælles Mål, som i stk. 1 lyder: Formålet med undervisningen i fransk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om fransk sprog og om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med fransk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale og internationale forståelse. 20

21 Hold: Holdet består af de elever, der har haft fransk i minimum 2 år, inden de begynder på Brejning Efterskole. Holdet er blandet af 9. klasses og 10. klasses elever, der har mulighed for at gå til den afsluttende prøve, der passer til dem. Prøven i 9. klasse er et udtræksfag, mens prøven i 10. klasse består af en mundtlig og en skriftlig prøve. Timetal: Undervisningen foregår i to ugentlige moduler à minutter. Underviser: Birthe Marie Lausten. Materialer: Der benyttes lærebogssystemet Avant-garde - men andre tekster indgår også i faget. Der anvendes derudover dagligt franske sange, ligesom der til hvert tema knyttes en film. Indhold: Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug. Sprogtilegnelse. Kultur- og samfundsforhold. Fysik / Kemi Formål: Undervisningen tager udgangspunkt i identitetsbeskrivelsen fra forenklede fælles mål for fysik/ kemi: Fysik/kemifaget skal bidrage til at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer, viden og færdigheder, herunder en forståelse af fysik/kemis samspil med de øvrige naturfag. Faget skal give eleverne interesse for og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi gennem varierede arbejdsformer, herunder elevernes egne iagttagelser og undersøgelser. Eleverne skal opnå en forståelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede og skal videreudvikle deres ansvarlighed og handlekompetence i forhold til naturressourcer og teknologi. Hvorfor: Fysik/kemi er et obligatorisk prøvefag på Brejning Efterskole både for 9. og 10. klasse. Vores mål er, at eleverne bliver fagligt rustet til deres videre uddannelsesforløb med fokus på fagligt stof, laboratoriearbejde og sikkerhed. Eleverne skal have nogle gode oplevelser, hvor fænomener i deres dagligdag kobles med fysik og kemi. Målet er også, at fysik/ kemi undervisningen skal være almendannende. Det vil sige, at eleverne udvikles til individer, der er i stand til at deltage på en selvstændig, reflekteret og kritisk måde i vores demokratiske samfund. 21

22 Hvordan: Pensum for 9. klasse tager udgangspunkt i Ny prisma 9, aktuelle avisartikler, film og forskellige hjemmesider. Pensum for 10. klasse tager udgangspunkt i Prisma 10u, specialfremstillede kompendier, aktuelle avisartikler, film og forskellige hjemmesider. Undervisningen i det daglige foregår i en blanding mellem teoriundervisning på klassen, laboratoriearbejde i mindre grupper, små projekter, fremlæggelser og fremstilling af fysikrapporter (skriftlige eller som videorapporter). Faget afsluttes med en prøve. Der arbejdes med at give undervisningen i Fysik/ Kemi et stærkere præg af projekter. Ambitionen er, at den naturvidenskabelige undervisning supplerer og understøtter skolens generelle tilgang til projektundervisning. Rammen for fysik/kemi-undervisningen i 9. og 10. klasse er 2 x 85 minutter om ugen hele året. Geografi Undervisningen i geografi tager udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål for faget geografi: I faget geografi skal eleverne lære om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår. I samarbejdet med de andre naturfag skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende og håndtere geografiske problemstillinger. Hvordan: Feltarbejde, læsning og brug af geografiske kilder: I løbet af året optræder geografi som én ugentlig lektion på min i de almindelige faglige uger i perioderne fra skolestart til efterårsferie, samt januar til påske. Her vil feltarbejdet især indgå i arbejdet med geologiske kredsløb, naturressourcer i det danske istidslandskab og vejret. Her vil både være fokus på geografiske arbejdsmetoder og tankegange. Undervisningen knytter an til viden indenfor de geografiske hovedområder: Indhold: Naturfaglig modellering. Demografi og erhverv. Jorden og dens klima. Globalisering. Naturgrundlag og levevilkår. Til arbejdet med disse fagområder bringes de fire naturfaglige kompetencer i spil: Undersøgelse. Modellering. Perspektivering. Kommunikation. 22

23 Materialer: Geotoper 3, geografi-tjek.dk samt supplerende materialer; herunder netbaserede materialer. Klasser: På Brejning Efterskole har 9. klasserne faget geografi. Samfundsfag Hold: Skolens 9. klasser undervises i samfundsfag Underviser: Kasper Kiilerich Timetal: Der undervises 85 min om ugen - cirka 16 uger om året. Desuden indgår samfundsfag i projektarbejde, hvor det er relevant. Der samarbejdes med faget historie, i det der parallelt studeres indholdsområder, som har relevans ift. hinanden. Ydermere samarbejdes med dansk ift. fx at læse samtidslitteratur. Obligatorisk/valgfrit Samfundsfag er obligatorisk for 9. klasse. Materialer: Der benyttes forskellige systemer og stof fra trykte og elektroniske medier såsom artikler og nyhedsudsendelser. Alt undervisningsmateriale er at finde på SkoleIntra. Formål: Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i og medskabelse af et demokratisk samfund. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier - jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse for samfundsfag. 23

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan Brejning Efterskole Skoleåret 2014-15 (opdateret juni 2015) INDHOLDSPLAN SKOLEÅRET 2014-15

Indholdsplan Brejning Efterskole Skoleåret 2014-15 (opdateret juni 2015) INDHOLDSPLAN SKOLEÅRET 2014-15 INDHOLDSPLAN SKOLEÅRET 2014-15 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 GRUNDLAG... 5 Formål og værdigrundlag... 5 Pædagogiske og didaktiske mål... 6 Sundhedstiltag/sundhedsopfattelse... 7 Psykisk

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Indholdsplan Brejning Efterskole Skoleåret 2014/15 (ver. august 2014) INDHOLDSPLAN SKOLEÅRET 2014-15

Indholdsplan Brejning Efterskole Skoleåret 2014/15 (ver. august 2014) INDHOLDSPLAN SKOLEÅRET 2014-15 INDHOLDSPLAN SKOLEÅRET 2014-15 INDHOLDSFORTEGNELSE GRUNDLAG... 4 Formål og værdigrundlag... 4 Pædagogiske og didaktiske mål... 5 Sundhedstiltag/sundhedsopfattelse... 6 Psykisk sundhed /balance... 7 Elevgrundlag...

Læs mere

INDHOLDSPLAN BREJNING EFTERSKOLE SKOLEÅRET 2013-14

INDHOLDSPLAN BREJNING EFTERSKOLE SKOLEÅRET 2013-14 INDHOLDSPLAN BREJNING EFTERSKOLE SKOLEÅRET 2013-14 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE GRUNDLAG FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE MÅL SUNDHEDSTILTAG/SUNDHEDSOPFATTELSE: PSYKISK SUNDHED

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) I medfør af 10, stk. 1, og 9, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Indholdsplan Brejning Efterskole Skoleåret (opdateret sommer 2013 tilføjet information om lockout-periode i foråret 2013)

Indholdsplan Brejning Efterskole Skoleåret (opdateret sommer 2013 tilføjet information om lockout-periode i foråret 2013) Indholdsplan Brejning Efterskole Skoleåret 2012-13 (opdateret sommer 2013 tilføjet information om lockout-periode i foråret 2013) INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 GRUNDLAG 5 FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

ÅRSPLAN SILD 9. KLASSE ENGELSK 2010/2011

ÅRSPLAN SILD 9. KLASSE ENGELSK 2010/2011 ÅRSPLAN SILD 9. KLASSE ENGELSK 2010/2011 Formålet for faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Årsplan for engelsk 7.x SJ

Årsplan for engelsk 7.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv.

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv. Dansk Formålet med faget er at sætte vores elever i stand til at møde det omkringliggende samfund og dettes krav til, at man som nutidig borger skal kunne læse, skrive og udtrykke sig. Vores elever skal

Læs mere

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 SCIENCE KROP & SUNDHED INTERKULTUREL MEDIE & KOMMUNIKATION VEL KOM MEN LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk LAYOUT: Charlotte van Hauen www.charlottevanhauen.dk LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen organiserer vi undervisningen i udskolingen i linjer.

Læs mere

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen For skoleåret 2013-2014 på Skovgårdsskolen Mål: Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne opnår indsigt og tilegner sig viden i vigtige fænomener og sammenhænge i naturen,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Ringkøbing 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Valgfagskatalog Grundforløb 2 SU Grundforløb 2 PA

Valgfagskatalog Grundforløb 2 SU Grundforløb 2 PA Valgfagskatalog Grundforløb 2 SU Grundforløb 2 PA 1 Indholdsfortegnelse: Kreative udtryksformer og billedkunst 1 3 Sundhed 4 Motion og bevægelse 5 Mester i konflikthåndtering 6 Lær at blive digital kompetent

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag Engelsk Status I 5.klasse vil vi have 3 ugentlige lektioner i engelsk. De ligger som enkelt lektioner fordelt på 3 dage, så eleverne kan få en lille daglig dosis. Der er dog mulighed for at rokere rundt

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Skjern 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere