Nr årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 7 2008 155. årgang"

Transkript

1 Nr årgang [ ] Per Bækgaard

2 Tro på ingenting eller Gud [ ] Hanne Kiel [ ] Hasse Holst Bente Hansen kender kristentroen indefra den er hendes egen overbevisning. Ateismen kender hun fra sit engagement på venstrefløjen. baptist.dk har spurgt hende om forholdet mellem dem. Som ung kappede du forbindelsen til kirke og kristen tro. I dag er du bekendende kristen og menighedsrådsmedlem. Hvordan gik det til? Da jeg fik børn, blev spørgsmålet om tro igen aktuelt for mig. Selv om det ikke prægede den politiske fløj, var ungdomsoprøret religiøst inspireret, og jeg blev optaget af meditation og spiritualitet. Til det lød min mors kommentar: I kalder det meditation jeg kalder det bøn«. Hun havde jo ret. Uanset teknik og emne så er meditation i en kristen sammenhæng altid bøn. Samtalerne med min mor var en stor inspiration. Hvad er forskellen på ateister og troende? Menneskets erkendelse af verden er præget af, at vores sanser er begrænsede. Derfor er store dele af universet uden for vores viden og forståelse. Ateisten opfatter det ukendte som mørke og holder hårdnakket fast i, at når vi ikke ved noget, er der ingenting. Det, mennesket umuligt kan erkende, opfatter den troende derimod som fyldt af lys og glæde. Vi kalder det Gud og fortolker det gennem troens store fortællinger. Forskellen består altså i det, vi tænker om det, vi ikke har mulighed for at kende. Ateisten opfatter sin tro på, at der ingenting er, som videnskabeligt begrundet. Derfor regnes gudstroen som et intellektuelt handicap: At tro på Gud er at klynge sig til en krykke. Den kristne stoler på Guds tilgivelse. For ateisten er tilgivelse begrænset til forholdet mellem mennesker og til sig selv. Hvor stammer din erfaring med ateisme fra? Siden jeg var ung, har jeg været engageret på venstrefløjen og i den feministiske bevægelse. I begge grupper er en ateistisk grundholdning almindelig. Det fører ikke automatisk til egoisme og selvcentrerethed. Tværtimod er venstrefløjen præget af et bevidst engagement i næstekærlighed ført ud i handling ofte langt stærkere end hos mange kristne. Vi har indtil nu blot talt om gudstro. Hvordan vil du karakterisere kristen tro? Socialismens etiske kerne er overbevisningen om menneskers lighed. Det samme «gælder kristendommen. Helt traditionelt: Tro på, at Jesus er Kristus og altså Guds søn. Man kan også sige, at Jesus er sendt af Gud. Hvad er din egen overbevisning? Jeg er en ukonventionel kristen uden et fundamentalistisk forhold til Bibelen. For mig kan evangeliet summes op i det dobbelte kærlighedsbud: Du skal elske Gud, og du skal elske din næste som dig selv. Min barndom var præget af min mors ukirkelige, men absolut kristne tro og det missionske miljø i det omgivende vestjyske samfund. Man kan gøre tre ting med sin barnetro: Man kan afvikle den, man kan udvikle den, eller man kan lade den flyde. Som ung lod jeg den flyde. At gøre det rigtige var vigtigere end troen. Hvordan har du bevaret din integritet som feminist og socialist intakt til trods for din kristne overbevisning? 2 baptist.dk

3 Det er en historisk modsætning, men ingen personlig konflikt. Socialismens etiske kerne er overbevisningen om menneskers lighed. Det samme gælder kristendommen. Det er reelt ikke en modsætning mellem kristendom og socialisme, men mellem socialismen og datidens kirke, der accepterede undertrykkelsen af de fattige. Fakta Bente Hansen Bente Hansen uddyber sine synspunkter i bogen: GUD OG HVER- MAND en bog om tro og politik«, People s Press, København Bente Hansen, født 1940, er mag. art. i litteraturvidenskab. Hun arbejder freelance som forfatter, journalist, debattør og foredragsholder. Hvad er forskellen på en ateist og en agnostiker? En ateist er en person, der afviser eksistensen af en åndelig, transcendent verden, jf. a-teist = ikke-gudstroende. En agnostiker vil principielt afvise, at vi med sikkerhed kan vide noget om den åndelige/transcendente verden, jf. a-gnosis = mangel på kundskab, erkendelse. Hverken venstrefløjen eller feminismen er kendt for den store forståelse for kristen tro. Hvordan har du bevaret din integritet som kristen? Jeg har aldrig skjult min kristne tro. Da troen blev væsentlig for mig, begyndte jeg også at tale om den. Det er min erfaring, at folk gerne vil fortælle, hvis man spørger til deres egen troshistorie. Jeg har været heldig at have venner, der er ateister, men gerne drøfter vores forskellige overbevisninger. Kompetencer: Journalistik Socialisme Ungdomsoprør Kvindebevægelsen og rødstrømpebevægelsen Marxisme Samfundsdebat Kulturdebat tro og politik Ansættelser bl.a. Redaktionschef ved Information Redaktør ved Fælleden, Gyldendal Forskningsstipendiat, litteratursociologi, Københavns Universitet Redaktør ved Politisk Revy Litteraturanmelder ved Aktuelt Kulturmedarbejder ved SF-bladet Kommentator i Danmarks Radio, BT og Søndags-BT Tillidsposter og medlemskaber bl.a. Medlem af menighedsrådet, Københavns Domkirke Tidligere bestyrelsesmedlem, Ugeavisen Socialisten«Censor ved filmvidenskab, Københavns Universitet 3

4 [Tro ligeglad bliver man aldrig] Udgivet af Baptistkirken i Danmark Nr GLIMT 2 Tro på ingenting eller Gud interview med venstrefløjsaktivisten Bente Hansen Af Hanne Kiel 5 Ateisme den nye religion? leder Af Hanne Kiel 6 Fra kommunist til baptist mit livs historie Af Lone Møller-Hansen 9 Fredsstiftere Rodbehandling Af Lasse Åbom og Ole Lundegaard 10 Etikette eller evangelium? hvor står Frikirken i Aalborg Øst i forhold til BaptistKirken? Af John Erik Knudsen 11 Brændemærket for Jesus hvorfor udsmykke sin krop med kristne symboler? Af Lone Møller-Hansen 12 For de gamle som faldt, kommer der nye fra SALT interview med BaptistKirkens SALT-studerende Af Bent Hylleberg 15 Rørt af Gud er der sket en varig ændring efter sommerens oplevelser? Af Lone Møller-Hansen 16 Nyateismen en pseudoreligion baggrundsartikel om ateisme idag Af Bent Bjerring-Nielsen 19 I tro fatter vi... andagt Af Peter Øhrstrom 20 [re:gen] graver brønde et spadestik dybere i forståelsen af at være kirke Af Thomas Willer Den tidligere redaktør af baptist.dk takker af Anne Marie (Rie) Andersen stopper som kommunikationsmedarbejder i Baptistkirken i Danmark, da hun har fået job som kommunikationskonsulent i Københavns Kommune på fuld tid. Rie har været ansvarlig for BaptistKirkens kommunikationsstrategi og redaktør af bladet baptist.dk og Som den, der har ansat Rie og arbejdet tæt sammen med hende i de fire år, vil jeg udtrykke stor taknemmelighed. Hun turde, hvad sikkert ingen baptist 4 baptist.dk 21 Glimt og Døbte og døde 22 Hvordan tackler I jeres forskellige syn på tro? interview med et par, der har taget udfordringen op Af Anne Åbom 24 Jesuh Khrih forandrer stadig mennesker Jesus kom til burmeserne Af Lone Møller-Hansen 25 Kristent dagligliv stafetten er nået til Silkeborg Af Søren P. Grarup 26 Mormor og morfar er frivillige værter på Modum Bad en meningsfuld pensionistopgave«af Birte og Gunnar Rasmussen 28 Det omvendte rige boganmeldelse Af Emil Fhær 29 Guds rige i centrum forfatterinterview Af Emil Fhær 30 Fokus! kronik Af Søren P. Grarup 32 Hvor blev den kristne musik af? interview med to af dem fra 80 erne Af Jacob Anhøj 34 Der er noget i gære alt er ikke, som det plejer Af Alice Sprotte 36 Poetisk tvivl Trines digte Af Trine Andersen havde turdet skabe et helt nyt og anderledes blad for tre år siden. Nu er baptist.dk i smult vande, og vi andre kan overtage, hvad hun har sat i gang. Hun har været den, der har kunnet se på vores kirkesamfund udefra med kritiske øjne og spurgt nysgerrigt til, hvorfor vi siger eller gør, som vi gør. Det har været meget inspirerende«, siger Lone Møller-Hansen, redaktør af baptist.dk. Tak for tilliden og fordi jeg måtte byde ind og spille med«, lyder det fra den tidligere redaktør. Lola Skagen overtager arbejdet med baptist.dk som redaktionssekretær i foreløbigt tre måneder. Lola er cand.mag. i Kommunikation, medlem af redaktionen af baptist.dk og BaptistKirkens Kommunikationsudvalg.

5 Ateisme den nye religion? [ ] Per Bækgaard [ ] Hanne Kiel Ateisme som en del af religionsundervisningen«overskrifter af den type har præget sommerens aviser. I det hele taget har ateisterne fået en del omtale og er øjensynligt mere aktive, end de har været i mange år. Religionskritik og ateistiske holdninger fungerer som kommentarer til kirkelige og religiøse temaer. Hvad skal man mene om det? Først og fremmest vil jeg fastholde, at grundlovens frihedsrettigheder også gælder for mennesker, jeg er uenig med. Ethvert menneske har ret til frit at tænke, tro og mene, hvad samvittigheden byder det altså også, at der ikke er nogen Gud. Jeg deler ikke deres tro, men jeg anfægter ikke deres ret til at have den og give udtryk for den. Og jeg skal da lige love for, at den er kommet til udtryk i sommerens løb. Enhver overbevist kristen ved, at som kristen føler man sig forpligtet på evangeliet før noget andet.«ateisme er en religion Alle former for tro på Gud opfattes af ateister som religiøse følelser uden videnskabelig begrundelse, mens ateisme opfattes som videnskabeligt dokumenteret. Det er aldeles ubegrundet. Kristne og andre religiøse kalder det ukendte, der ligger udenfor verden, for Gud, mens ateister fastholder, at når vi ikke kan erfare det, eksisterer det ikke. I begge tilfælde er der tale om tro tro på Gud eller tro på ingenting. Tryk avler modtryk Det religiøse er på dagsordenen, som det ikke har været tilfældet i mange år. Generelt er der stor åbenhed og velvilje overfor selve det at tro. Fra at være intetsigende, irrelevante og under nedlæggelse efterhånden som mennesker bliver bedre uddannede, er trosspørgsmål gået over til at være væsentlige problemstillinger for ethvert tænkende menneske. Et menneskes tro opfattes i dag som så stærk en markør for identiteten, at den ikke kan ignoreres. Den ændrede opfattelse konfronterer mennesker med troen som en mulighed og udfordrer til stillingtagen. Interesse for troen provokerer behovet for at markere ateismen. Derfor vokser antallet af bekendende ateister, og derfor bliver de så synlige i det offentlige rum. Svar til ateisterne Vi kan diskutere med ateisterne. Vi kan argumentere med ateisterne. Så længe samtalens præmisser defineres af ateisternes opfattelse af tro som følelser og ateisme som videnskab, bringer det os ikke videre. Det eneste svar, vi som kristne har at give ateisterne, er fortsat at forkynde evangeliet om Jesus Kristus; at verden er skabt af Gud, at Jesus Kristus er Guds åbenbaring af sig selv, og at Helligånden er Gud, der handler i verden nu. Vi må med andre ord fastholde, at vi oplever verden som et resultat af den treenige Guds handlinger i fortid, nutid og fremtid. 5

6 Samtaler med den daværende præst, Lars Thorndal, hjalp mig til at se på min situation med nye øjne,«fortæller russiske Lena Lorentzen, som nu bor i København, er dansk gift og medlem af Købnerkirken på Amager. 6 baptist.dk Jeg blev tilbudt et kvotemedlemskab i Kommunistpartiet. Den slags sagde man ikke nej til, hvis man ville have gode karrieremuligheder i den akademiske universitetsverden. Et meget vanskeligt valg, for det var et livsvarigt medlemskab af et parti med «ateisme som ideologisk grundlag.

7 Mit livs historie Fra kommunist til baptist [ ] Lone Møller-Hansen [ ] Privat og arkiv Lena Lorentzen, 52, er vokset op i det kommunistiske Sovjetunionen. Hendes far var ateist, hendes mor og mormor blev baptister, og hendes farmor var traditionel ortodoks kristen. Min vej til Gud har været lang og ujævn, men jeg håber, at jeg har fundet min plads i Hans hus nu«, siger Lena. Min mor valgte at lade være med aktivt at opdrage mig og mine tvillingesøstre i den kristne tro af hensyn til mine fremtidsmuligheder og min far. Min mormor fortalte derimod altid om Jesus. Jeg var ikke lige modtagelig, men hun var spændende. Gennem sin stærke tro og hele sin kristne livsførelse såede hun mange gode frø i mit hjerte,«fortæller Lena. Fra ambassadebolig til træhus De bedste år i hendes barndom var, da hun som femårig kom til at bo på den svenske ambassade i centrum af Moskva. Hun blev draget ind i ambassadørfamilien. Hun blev optaget som seksårig i en fin skole, fordi hun kunne skrive og læse svære avistekster. Da jeg var 7 1 /2 år, fik jeg tvillingesøstre, Irina og Olga. Familien måtte forlade embedsboligen. Vi flyttede ind hos farmor, som boede i et træhus i en landsby i udkanten af Moskva ét enkelt værelse og en tildækket terrasse på 1. sal, uden vand, varme eller gas. Vi hentede vand 100 m fra huset. Noget af en omvæltning! Et par uger var jeg temmelig sur på mine små søskende, men min vrede hurtigt tog af. Jeg savnede naturligvis min gamle skole med stolte traditioner og høj faglighed, men faldt hurtigt til i landsbyskolen og omstillede mig til en ny tilværelse. Når jeg i dag tænker tilbage, har jeg ingen dårlige minder. Mine forældre gjorde alt for, at deres børn aldrig skulle mærke, hvor hårdt det egentlig var for dem. I 1965 flyttede vi ind i en ny 3-værelses lejlighed tildelt af staten. Vi var seks i familien, men det var ren luksus i forhold til træhuset, vi kom fra.«lena blev cand.mag. i engelsk og dansk med topkarakterer i alle fag som 21- årig og Ph.D. som 24-årig, gift og havde en søn. Min fremtid så meget lys ud, fordi jeg spillede efter systemets regler.«medlem af partiet Da mønsterborgere per definition var kommunister, var det en selvfølge at melde sig ind i Komsomol, kommunistpartiets ungdomsorganisation. Man blev blacklistet, hvis man sagde nej, og ens chancer for at blive optaget på landets eftertragtede uddannelser var næsten lig nul. Min mor var meget ked af det, men hun hindrede mig ikke, for hendes og fars største ønske var, at jeg skulle have en god uddannelse. Den mulighed havde de selv manglet på grund af 2. Verdenskrig. Mor håbede også, at når jeg blev 29, ville mit medlemskab automatisk ophøre, men i stedet blev jeg tilbudt et kvotemedlemskab i Kommunistpartiet. Den slags sagde man ikke nej til, hvis man ville have gode karrieremuligheder i den akademiske universitetsverden. Et meget vanskeligt valg, for det var et livsvarigt medlemskab af et parti med ateisme som ideologisk grundlag. Heldigvis var det sjældent, at man under optagelsesproceduren skulle tage afstand fra religion.«svigermor amok Min mor talte med baptistpræsten. Han sagde, at hun skulle acceptere min beslutning, hvis jeg blev kommunist. Hun skulle bare fortsat bede Gud om at passe på mig. Jeg har siden mange gange tænkt, at mor må have haft stor tillid både til Gud og til mig for at turde give slip på mig på denne måde. Som medlem af kommunistpartiet ud- 7

8 Fra kommunist til baptist Fakta Lena Lorentzen Lena Lorentzen blev cand.mag. i engelsk og dansk fra et russisk universitet med topkarakterer i alle fag som 21-årig og Ph.D. som 24-årig. Lektor i russisk ved Københavns Universitet. Lena er dansk gift, har en søn og er medlem af Købnerkirken. rettede jeg mange gode gerninger, men desværre ikke i kristendommens navn. Inderst inde havde jeg stadig Gud med mig, og jeg bad fortsat mine bønner. Når min mormor kom for at passe min lille søn, nævnte hun aldrig kommunistpartiet, men fortalte om Jesus, baptistkirken og den kristne tro, så jeg ikke følte mig som en Judas. Mine daværende svigerforældre var søde mennesker, men rabiate ateister. Da jeg kom til at nævne, at jeg havde Bibelen stående, gik min svigermor og hendes mor fuldstændig amok og truede med at anmelde det til myndighederne og ledelsen på min arbejdsplads. I dag er min svigermor døbt og medlem af den russisk-ortodokse kirke, hvilket hun stolt fortalte mig i telefonen. Jeg har stadigvæk et meget godt forhold til hende.«mit land i opløsning Jeg blev udstationeret som et led i kulturaftalen mellem Sovjetunionen og Danmark. Da jeg i august 1991 lige efter statskupforsøget mod Gorbatjov tog til Danmark, måtte jeg aflevere min partibog til partisekretæren, og mens jeg var her, gik både Sovjetunionen og kommunistpartiet totalt i opløsning. Mit partimedlemskab bortfaldt automatisk.«lenas søn fulgte efter, mens hendes daværende russiske mand blev i Rusland. Hun blev siden skilt fra ham. I Odense mødte hun sin nuværende mand Frede Lorentzen, som er selvstændig økonomisk rådgiver. I dag er hun lektor i russisk ved Københavns Universitet. For nogle år siden oplevede jeg megen modgang i mit liv, ikke mindst på grund af sygdom. Jeg kunne ikke se lys for enden af tunnelen. Opbakning fra mine nærmeste og al mulig professionel hjælp var ikke nok til at få mig ud af krisen. I oktober 2003 på tjenesterejse i Moskva boede jeg hos min mor og tog med til gudstjeneste i den russiske baptistkirke og gik til bekendelse der. Jeg lagde mit liv i Guds hænder, og jeg bad Ham om at vise mig vejen.«en ny retning Da jeg en dag stod i en af de mest fortvivlende situationer i mit liv, råbte jeg til Gud og bad ham om hjælp. Jeg slog op i Bibelen, og der stod: Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast. For jeg er Herren din Gud, der griber din højre hånd og siger til dig: Frygt ikke, jeg hjælper dig. Esajas 41:10,13 Efter den dag begyndte tingene at gå i den rigtige retning, både med helbredet og med alle de praktiske ting, som ellers på grund af det lange og svære sygdomsforløb virkede helt uoverskuelige. Siden har jeg holdt fast ved min tro. Gud har vist mig vejen og svaret på alle mine bønner. I januar 2004 fandt jeg frem til baptistmenigheden i Købnerkirken på Amager, hvor jeg er blevet døbt påskedag i 2006.«8 baptist.dk

9 Fredsstifterne Rodbehandling [ ] Per Bækgaard [ ] Ole Lundegaard og Lasse Åbom Ole Lundegaard og Lasse Åbom finder i denne serie tilbage til rødderne af den strømning i troen, vi kalder baptismen, fra 1500-tallet og til i dag. Denne sidste rod handler om at stifte fred. En verden af krig... Verden er for få år siden trådt ud af det blodigste århundrede i menneskehedens historie, med to altødelæggende verdenskrige, forfærdende folkemord i Rwanda, Armenien og det tidligere Jugoslavien og utallige lokale og regionale krige, der har dræbt millioner af mennesker. I dag bliver mere end 1000 mennesker dræbt om dagen i kampe i Den Demokratiske Republik Congo, og verdenssamfundet står magtesløs i Darfur, alt imens man lancerer en verdensomspændende krig mod terror alt tyder på, at menneskeheden stadig klynger sig til den overbevisning, at vold, drab og undertrykkelse er den ultimative måde at løse konflikter Fred er en helhedsforståelse, der indebærer retfærdighed, fællesskab og forsoning. Den genopretter vores forhold til Gud, til skaberværket, «til os selv og til hinanden... på. I den sammenhæng er det vigtigere end nogensinde at holde fast i, at fred er kernen i evangeliets budskab, og at de, som følger Jesus, er forpligtet på at finde ikke-voldelige alternativer og lære at skabe fred mellem mennesker, kirker, samfund og stater. De, som stifter fred... Den anabaptistiske tradition slår fast, at brugen af vold er uforenelig med kristen discipelskab. Selvom man hos dele af den tidligste anabaptisme fandt tragiske og sørgelige eksempler på, at man brugte vold til at nå sine mål, så står anabaptismen stærkt som en bevægelse, der hylder principperne om ikke-vold. Den holder fast i en bibelsk forståelse af fred (shalom) som mere end blot fraværet af konflikt. Fred er en helhedsforståelse, der indebærer retfærdighed, fællesskab og forsoning. Den genopretter vores forhold til Gud, til skaberværket, til os selv og til hinanden både dem, som er forskellige fra os og dem, som forfølger os. Den udfordrer vores tilgang til kriminalitet og straf, konfliktløsning og global politik og kaster nyt lys på diskussionen om dødsstraf og magtanvendelse. I efterfølgelse af Jesus, som jo netop kaldtes Fredsfyrsten, afviser man enhver tanke om den retfærdige krig«som et eksempel på, at kirken bliver spændt for magthavernes vogn, og holder fast i budet om at elske sin fjende med alt, hvad det indebærer. John Howard Yoder, en moderne anabaptist, opsummerer forståelsen sådan: Kristne, der i loyalitet mod Fredsfyrsten ikke vil følge vor tids nationalistiske tendenser, fordi de nok er villige til at elske deres lands venner, men nægter at hade dets fjender, er ikke tåbelige drømmere, som regner med, at deres modstand vil føre til slutningen på alle verdens krige. Tværtimod er drømmerne dem, der tror, at de kan afslutte alle krige ved at forberede en ny.«nye veje... At være en kirke, der stifter fred, er en stor udfordring. Det har indflydelse på både vores personlige liv og det fælles liv i menigheden. Vi kaldes til at udvikle fredelige tilgange til konflikter og involvere os i mægling, konfliktløsning, fredsskabelse på alle niveauer af samfundet at være en modkultur og vise nye veje i en verden, hvor krig, vold og undertrykkelse alt for tit ses som den eneste løsning. 1. Jesu disciple 2. Nøglen til skriften 3. Kirke er mission 4. På de fattiges side 5. Forsonet fællesskab 6. Økonomisk solidaritet 7. Fredsstiftere 9 Fakta Opsamling I næste nummer af baptist.dk samler vi op på årets rodbehandling og ser særligt på, hvad vi kan gøre med vores værdifulde rødder i praksis.

10 Artiklen er et uddrag. Den kan læses i sin fulde længde på Etikette eller evangelium? [ ] John Erik Knudsen, Frikirken Aalborg Øst [ ] Frikirken i Aalborgs arkiv Frikirken Aalborg er en international kirke, hvor mange kommer fra eksotiske himmelstrøg Tilbage i 2005 modtog Frikirken i Aalborg Øst et engangsbeløb fra Baptistkirken i Danmark (BiD). baptist.dk har spurgt Frikirken, hvad de har fået ud af pengene, og hvordan deres tilknytning er til BiD i dag. Hvad har I fået ud af de penge, som I fik af Baptistkirken i Danmark? Vi bryster os af at være en internationalt favnende menighed og glæder os over alle de mennesker fra andre kulturer, der er Fællesskab blevet en aktiv del af vores menighed. Vi ser det som et uvurderligt privilegium at have mulighed for at dele liv med disse vidunderlige mennesker. En af faktorerne, der gjorde dette muligt, var ansættelsen af nigerianeren Kelvin Sam, hvor BiD i denne fase støttede os med kr. Tak for det. Vi kan endvidere glæde os over, at de voksende indkomne menighedsbidrag har gjort hans fortsatte ansættelse mulig, så vi stadig har et voksende internationalt arbejde.«hvordan oplever I jeres tilknytning til Baptistkirken i Danmark i dag? Kritiske røster vil måske nok hævde, at Frikirken i praksis har valgt Pinsekirken. Hvilke tanker gør I jer om tilhørsforhold? Vores vision er IKKE at være en pinsekirke eller en baptistkirke, men det er vigtigt at Børnekirke i Frikirken Velsignelse høre til og være en del af et større fællesskab. Derfor har det stor betydning for nogle i vores fællesskab at være en del af Baptistkirken i Danmark, og nogle af dem vælger også missionsstævnet til. For andre er fællesskabet med andre pinsevenner vigtigt, og nogle af dem vælger så landsstævnet til. For andre igen, mig selv inklusive, betyder de kirkelige etiketter ikke så meget. Det er ikke etiketten, der gør os til gode kristne rollemodeller, men derimod det daglige nære fællesskab med Jesus. Som forholdsvis nyplantet kirke har vi begrænsede menneskelige ressourcer, men dem vi har, har vi bevidst valgt at bruge til at række ud i lokalområdet og pt. køre friløb i de større fællesskaber. En kirke er altid kun én generation fra at uddø, så hvis ikke vi formår at tænde den næste generation i brand for Herren, så HAR vi underskrevet vores egen dødsattest. Derfor er vi meget lidt optaget af, om vi hælder mest til den ene eller den anden side, men særdeles optaget af, hvordan vi når en generation, der stort set intet kender til Jesus, med evangeliet. For når vi dem ikke, har kirken i Danmark slet ingen fremtid overhovedet, uanset hvad den kalder sig.«10 baptist.dk

11 Brændemærket for Jesus [ ] Lone Møller-Hansen og Kasper Klarskov [ ] Lone Møller-Hansen Folk i og uden for kirken udsmykker deres krop med kristne symboler. Er disse symboler tømt for indhold eller hvorfor lader man sig tatovere med Kristus-mærker? Kasper er 20 år. Han har ikke været i kirke, siden han blev konfirmeret, men på hans underarme er to store kors, rundt om armene har han tornekranse og Jesu navn på græsk. Han har lavet en plan for de kommende tatoveringer: Til foråret vil han have David og Goliat på den ene overarm (side 36 i min børnebibel«) og Jesu korsfæstelse på den anden overarm. Underarmene skal desuden have Gud og engle i en himmelsk åbenbaring en anden inspiration fra børnebibelen. Ryggen skal fyldes med en due som Helligåndens tegn samt Jesu monogram, ICS, Iesus Christus Soter (Frelser). Jeg udsmykker ikke min krop for andres skyld. Det er en måde at styrke min tro på. Jeg er ikke så kristen, som jeg gerne vil være,«forklarer Kasper. Michael er også tatoveret med kristne symboler. Hans er mere diskrete end Kaspers. Mest fordi han gerne vil være læge og ikke ønsker at frastøde patienter med sine tatoveringer. Men jeg viser dem gerne frem for at få en samtale om min tro.«jeg vil gerne være politimand, så det er ikke længere kun rockere og fodboldbøller, der bliver tatoverede, men også almindelige mennesker i en kernefamilie,«fortsætter Kasper. Begge er sikre på, at de ikke fortryder. Jesus slår man ikke lige op med«, som Michael forklarer. Nogle mener, at kristne ikke bør tatoveres, fordi vores kroppe er et tempel for Herren. Hertil siger Michael: Jeg har brændemærket min krop, ligesom slaverne i romerriget blev brændemærket med deres herres tegn. Det står i Galaterbrevet 6:17 i en engelsk oversættelse.«fakta Tatoveringer Man regner med, at % af alle unge danskere er tatoverede. Det kan lade sig gøre at fjerne tatoveringer med laser, men det er dyrt og smertefuldt. Michael har to tatoveringer og har ikke planer om flere. På ryggen står tegnet for Alfa og Omega et andet navn for Jesus. På undersiden af højre underarm står Michaels yndlings-bibel vers: Han er ikke Gud for døde, men for levende«. Markusevangeliet 12:27. Kasper har planer om mange flere tatoveringer med kristne symboler. På begge underarme har han kors og Jesu navn skrevet på græsk, skrevet på hovedet så jeg kan se på dem, når jeg beder morgen og aften,«forklarer han. 11

12 For de gamle, som faldt, kommer [ ] Bent Hylleberg [ ] Henrik Friberg og arkiv På SALT har vi mere end 20 studerende, heraf fire fra Baptistkirken. Tre af disse slutter deres uddannelse i Det gælder Anne Marie Winther, Gilbert Rukundo og Alice Sprotte. Den fjerde, Sarah Basnov, er netop begyndt på studiet. Vi har spurgt, hvilken ballast en teologisk uddannelse i mission og ledelse har givet dem. Men først en præsentation. De er så forskellige, som de næsten kan blive: Anne Marie Winther (55 år), født i USA, opvokset bl.a. i Rwanda, døbt i Bethelkirken i Aalborg, uddannet fysioterapeut, praksis i 26 år inden SALT. Praktikmenighed er Holstebro. Gilbert Rukundo (47 år), flygtning fra Burundi, siden 2001 i Danmark. Præst i Burundi 8 år og repræsentant over for myndighederne. Gilbert skriver et flot dansk, arbejder også i Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT); praktikmenighed er Ringsted. Alice Sprotte (28 år), opvokset og døbt på Midtsjælland, BA i sociologi fra Ålborg Universitet 2003, praktikmenighed er Nørresundby; arbejder bl.a. med natkirke. Alice har speciale i ungdomsteologi. Sarah Basnov (23 år), døbt i Holbæk menighed, som også er hendes praktikmenighed. Ophold i USA. Jurastudier inden SALT. Kendt som spejder og som leder på ROCK på missionsstævnet. 12 baptist.dk

13 der nye fra SALT Hvad har du fået med fra SALT? Anne Marie: Jeg er ved at rydde op i min mentale bagage. Jeg har kigget dybt i bagagen af lærdom, der blev erhvervet gennem studier og liv. Jeg har fundet nye værdier i det bestående og smidt andet væk. Med i sækken har jeg nu en hel del nyt, godt grej fra SALT om troens indhold, bibelens budskab samt historisk og fælleskirkelig indsigt. Med den rigdom er jeg klar til at vandre ad nye veje. Det bliver ikke enegang mine medvandrere har meget med, der er værd at tage frem og dele. Der er ting at hele og forsone. Og der er ting, som bedst kan nytænkes i fællesskab med andre. Gilbert: På SALT har jeg lært at kombinere det teoretiske og det praktiske. Jeg er blevet udrustet til at være med i Guds mission med udgangspunkt i de bibelske skrifter og med udblik til de kulturer, hvori vi befinder os. Jeg har udviklet faglige kompetencer parallelt med, at mit åndsliv er blevet styrket. Her tænker jeg på det, studiegruppen giver, når vi deler troshistorier og be r for hinanden. Det er sjovt at være i et sådant miljø! Alice: Jeg har mødt en masse dejlige mennesker, som gerne vil forsøge at være kirke i samtiden og fremtiden. Det giver energi og lyst til selv at være med i dette projekt. Det er meget inspirerende at komme i et kirkeligt eksperimentarium både i praktik og på studiet, hvor man kan øve sig lidt i at være i tjeneste. Jeg har rykket mig meget i min tid på SALT. Jeg er blevet udfordret til at tage mange ting op til revision; det er sundt! Derudover har jeg tilbragt meget tid i DSB s forsinkede tog mellem Aalborg og København. Jeg er nok den på studiet, der har haft den bedste kontorudsigt med adgang til egen kaffeautomat. Sarah: Da jeg lige er begyndt, er det svært at svare, men jeg har allerede fået megen inspiration til arbejdet i min praktikmenighed. Hvad så efter SALT? Sarah: Når jeg er færdig på SALT ønsker jeg at rejse til England eller USA for at arbejde i en menighed samtidig med, at jeg studerer menneskerettigheder. Jeg vil gerne kombinere mit arbejde i en menighed med at kæmpe for menneskerettigheder. Gilbert: Jeg kunne tænke mig fortsat at læse teologi, men jeg ser ikke nogen mulighed for det. Jeg forventer at bruge det, jeg har lært ved at tjene en menighed eller en kirkelig organisation. Jeg tror, Gud har en god plan, så det, jeg fik på SALT, kan bruges på én eller anden måde. Anne Marie: Jeg regner med at skulle være baptistpræst. 13

14 For de gamle som faldt, kommer der nye fra SALT SALT koster penge Vi appellerer til, at SALT modtager store gaver både i 2008 og i Brug vedlagte girokort. Mission koster penge. Det gør uddannelse til mission også! I 2008 har vi brug for kr. Tak for enhver gave. Jeg er fuldstændig overbevist om, at Gud har en plan for mig, som jeg passer ind i, og at denne plan også passer til min familie. Alice: Nyde livet og læse noget uden for pensum. Nej, jeg håber fortsat at kunne være med til at lave natkirke et sted i Danmark. Sammen med andre vil jeg gerne arbejde med nye kirkelige former, der kan pege på Guds rige midt i den kultur, der er vores. Jeg vil forsøge at forstå kulturen, afsøge meningen med tilværelsen og kommunikere de gode nyheder i dette spændingsfelt både i ord og praksis. Så er der vist også nok at tage sig til i mange år! Har du en sidste kommentar? Anne Marie: Koner over 50 kan godt være stride personer, der gerne vil blande sig i alt muligt, og som bilder sig ind, at de har forstand på stort set alt! Det passer også (ind imellem) på mig. Samtidigt prøver jeg at skjule, at jeg ikke er så vis og forstandig, som jeg gerne vil give mig ud for. Men ellers er jeg flink og sjov og god til at rydde op (bedst i andres sager). Gilbert: Jeg priser Gud for den mulighed, jeg har fået gennem SALT. Jeg er spændt på at se, hvordan SALT-2 bliver for dem, der kommer efter mig. Alice: Jeg vil gerne sige tak for Baptistkirkens mangeårige støtte til SALT. Det har været en uvurderlig indsats. Måske ser I ikke frugterne i form af en masse præster her og nu, men der er blevet sået en masse frø, som ikke kan undgå at blomstre på et tidspunkt på nye og spændende måder. Emil Fhær (26 år), bachelor fra SALT Siden har han læst ved Lunds Universitet, hvor han afslutter sommeren Han tilhører [re:gen], København. Fakta Fra SALT-1 til SALT-2 SALT er et samarbejde mellem 5 danske partnere: Apostolsk Kirke, Baptistkirken, Dansk Oase, Missionsforbundet og Pinsekirken København. Bent Hylleberg, der er studieleder, fortæller, at vi siden 2000 har uddannet medarbejdere i teologi og lederskab i samarbejde med partnere fra Sverige og Norge. Samarbejdet, som vi kalder SALT-1, videreføres frem til sommeren I øjeblikket lægger vi uddannelsen om, idet Diakonissestiftelsen (København) og Diakonhøjskolen (Århus) sammen med SALT og et par professionshøjskoler forsøger at skabe en dansk professionsbachelor. I skrivende stund ser det ud til, at uddannelsen tidligst vil blive godkendt fra sommeren SALT-2 vil fra august 2009 arbejde med træning af lokale menighedsledere af alle slags. Det vil ske på tværs af de nævnte kirkesamfund altså i SALT-regi i centre, der placeres i de nye regioner. Et regionalt SALT-samarbejde er nødvendigt, hvis menighederne vil hamle op med de udfordringer, vi står overfor i de kommende år. Alle menigheder behøver at træne ledere, der kan og vil arbejde i mission på nye måder. Hvis det ikke sker, er frikirkernes dage snart talte. SALT vil være synlig lokalt og udruste ledere til denne opgave. 14 baptist.dk

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme.

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme. PRÆDIKEN TIL MORGENSANG I GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 29.10.2010 v/ Jesper Hougaard Larsen, flygtninge-indvandrerpræst ved Skt. Knuds Kirke og Gråbrødre Klosterkirke, Odense. Den engelske biolog Richard Dawkins

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

forord til 2. udgave Leif Andersen

forord til 2. udgave Leif Andersen forord til 2. udgave Da Credo Forlag og jeg i 2000-2001 arbejdede med den første udgivelse af ateistisk andagtsbog, var vi rimeligt sikre på, at det var ved at være i sidste øjeblik, hvis vi overhovedet

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Studie 12 Menigheden 68

Studie 12 Menigheden 68 Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen.

Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen. Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske 2017. Konfirmation Evangelieteksten til 1.søndag efter påske, konfirmationsdagen, læser vi i Johannesevangeliet kap.20, vers 19-31:

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728 Dengang jeg gik på pastoralseminariet for at skulle lære at være præst, fik jeg et godt råd af en af underviserne. Han sagde, at når man sidder og taler med et menneske, og samtalen går i stå, så skal

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere