Referat Økonomiudvalget kl. 14:00 Jammerbugt Kommune

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget kl. 14:00 Jammerbugt Kommune

2 Økonomiudvalget Punkter på åbent møde: 86. Standardvilkår for ophængning af valgplakater på vejarealer i forbindelse med afholdelse af offentlige valg, folkeafstemninger og lignende Forslag til Lokalplan (Industrivej 30) Vedtagelse af Forslag til Lokalplan (Tyttebærvej) Endelig vedtagelse af Lokalplan (Boligområde Aabybro) Årsregnskab 2008 Nørresundby Boligselskab afd. 41/42, 47 og Årsregnskab 2008 Boligselskabet BSB Aabybro, afd. 1, 2, 8, 11, 23, 25 og Ansættelses- og afskedigelseskompetence Tilskud til Infokanalen - ditlokaltv - ditnettv Status på opfølgning på den administrative organisation Årsregnskab Overførsel af uforbrugte driftsbeløb fra 2008 til Overførsel af rådighedsbeløb til anlæg fra 2008 til Den rullende markedskaravane Ansøgning om yderligere tilskud til Multihuset i Brovst Rettidighed på kontanthjælpsområdet marts Statustal for beskæftigelsesområdet Orientering om frigivelse af deponering og tilskud m.v Afskrivninger og reguleringer vedrørende regnskabsår Punkter på lukket møde: 104. Salg af Hjortdalvej 147, Hjortdal, Fjerritslev Afbud:

3 Økonomiudvalget Standardvilkår for ophængning af valgplakater på vejarealer i forbindelse med afholdelse af offentlige valg, folkeafstemninger og lignende / Bjarne Vagn Pedersen Beslutningstema Standardvilkår for ophængning af valgplakater på vejarealer i forbindelse med afholdelse af offentlige valg, folkeafstemninger og lignende Sagsbeskrivelse Jammerbugt Kommune administrerer ophængning af valgplakater på samtlige kommune veje og private fællesveje i byområder og andre områder reguleret af privatsvejslovens afsnit III i forbindelse med afholdelse af offentlige valg, folkeafstemninger og lignende. Standardvilkårene er udarbejdet så de i videst mulig omfang er sammenlignelige med Vejdirektoratets vilkår om opsætning af valgplakater. Standardvilkårene indeholder en række bestemmelser om hvor og hvordan valgplakater må placeres på og ved veje. Standardvilkårene ledsages af et ansøgningsskema, som skal gøre ansøgningsproceduren og sagsbehandlingen lettere. Retsgrundlag Lov om offentlige Veje 102 og 103 (Vejbestyrelsen). Lov om private fællesveje 49 (Vejbestyrelsen) Bekendtgørelse om valgagitation (Politiet) Færdselslovens 99 (Politiet) Økonomi og finansiering Ingen direkte økonomiske konsekvenser for kommunen. Høring/borger- og brugerinvolvering Vejdirektoratet har i forbindelse med deres udarbejdelse af vilkårene haft nedsat en arbejdsgruppe. Indstilling Teknik- og Forsyningsafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender, at Standardvilkårene benyttes som administrationsgrundlag. Teknik- og Miljøudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Pkt. 15 ændres så der ikke kan ophænges valgplakater på buslæskure, idet kommunens læskure ikke er indrettet med faciliteter til ophængningen.

4 Økonomiudvalget Afbud Søren P. Mortensen (A) Bilag: Ansøgningsskema til brug i forbindelse med ansøgning om ophængning af valgplakater Standardvilkår for opsætning af valgplakater på vejareal i i Jammerbugt kommune Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Eva Rytter Andersen (A) Tilbage til toppen

5 Økonomiudvalget Forslag til Lokalplan (Industrivej 30) / Ingerlise Eriksen Beslutningstema (tidligere sagsbehandling). Forslag til anvendelsesbestemmelser i et nyt lokalplanforslag for den tidligere Flextronicejendom på Industrivej 30, 9490 Pandrup, fremsendt af Årstiderne Arkitekter A/S. Sagsbeskrivelse Bach Gruppen A/S har erhvervet ejendommen, matr.nr. 38cx Den mellemste Del, Jetsmark og ønsker udarbejdelse af en ny lokalplan for ejendommen med henblik på en udvidelse af anvendelsesmulighederne og fastlæggelse af byggemuligheder. Bach Gruppen A/S har indgået en aftale med Årstiderne Arkitekter A/S om udarbejdelse af en udviklingsskitse samt ny lokalplan for ejendommen. Eksisterende bygningsmæssige og parkeringsmæssige forhold: Matr.nr. 38cx udgør matrikulært et areal på m². På ejendommen er der i 1998 opført en kontor- og lagerbygning i 2 etager med et bebygget areal på m² og bruttoetageareal på m² samt en produktionsbygning i 3 etager med et bebygget areal på m² og et bruttoetageareal på m² - i alt m² bruttoetageareal. Bebyggelsen er opført i den østlige del af ejendommen. Parkeringspladser er indrettet i den sydlige del af ejendommen langs Industrivej. Eksisterende planlægningsmæssige forhold: Ejendommen er i kommuneplan for tidligere Pandrup Kommune udlagt til 1.E.02, egentligt erhvervsområde, og udløser en 200 m konsekvenslinie. Arealerne mellem erhvervsområdet og konsekvenslinien skal friholdes for forureningsfølsomme formål. Idet den vestligste del af ejendommen ligger inden for en afstand af 200 m fra boligområdet 1.B.02 ved Kædegaardsvej, skal denne (mindre) del friholdes for støjforurenende aktivitet og -virksomhed. Ejendommen er omfattet af henholdsvis Lokalplan 152, tinglyst den samt Lokalplan nr. 192, tinglyst den Begge lokalplaner udlægger ejendommen til egentligt erhvervsområde i byzone. Iflg. lokalplanernes anvendelsesbestemmelser kan området anvendes til virksomheder inden for fremstilling, byggeri og anlæg, handel, transport, offentige tekniske anlæg og virksomheder, som efter byrådets skøn naturligt hører hjemme i området. Bygningshøjden er fastlagt til maks. 8,50 m. Dele af en bygning må opføres

6 Økonomiudvalget med en større højde, såfremt særlige hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør dette. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 fastlægger en maks. støjgrænse fra virksomheder til 70dB(A). Ejendommen vejbetjenes fra kommunevejen Industrivej via kommunevejen Sigsgaardsvej fra statsvejen Omfartsvejen. Skitseforslag med forslag til ændret anvendelse og nyt byggefelt Årstiderne Arkitekter A/S har fremsendt et skitseforslag med ændret konsekvenslinie, nyt byggefelt med ændret byggehøjde, ændrede anvendelsesbestemmelser. Ændret konsekvenslinie til 200 m, målt fra Industrivej, hvorefter at området ændrer status fra egentligt erhvervsområde i miljøklasse 5-6 (min. afstand på m i forhold til boliger) til erhvervsområde i miljøklasse 3-4. (min. afstand på m i forhold til boliger). Området nord for den foreslåede konsekvenslinie ønskes anvendt til følgende: Messeaktiviteter, udvalgsvarehandel med særlig pladskrævende varegrupper, kontorer og liberale erhverv, privat- og offentlig service (klinikker og lægehus, Wellnescentre og lignende), forlystelsesetablissementer som f.eks. Bowl n Fun med tilhørende café-og serveringsfaciliteter) og hotel- og konferencefaciliteter m.v. Området syd for den foreslåede konsekvenslinie ønskes anvendt til følgende: Messeaktiviteter, udvalgsvarehandel med særlig pladskrævende varegrupper, kontorer og liberale erhverv, privat og offentlig service (klinikker og lægehus, welnescentre og lignende), forlystelsesetablissementer som f.eks. Bowl n Fun med tilhørende café- og serveringsfaciliteter). Byggefeltet udvides betydeligt og etageantallet fastlægges til maks. 4. Parkeringsarealet omfatter den eksisterende parkeringsplads og udvides mod vest til Possementmagervej med adgang fra denne samt 2 adgangsmuligheder fra Industrivej. Skitseforslag i forhold til eksist. planlægningsmæssige forhold: Miljøklasse 4 og 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er henholdsvis noget eller ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Miljøklasse 5 og 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er henholdsvis ret eller meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder eller større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Afstandskravene i forhold til boliger kan reduceres ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Eksisterende virksomheder syd for Industrivej beliggende i egentligt

7 Økonomiudvalget erhvervsområde: (Miljøklasse 5-6). Klokkestøbervej 18: Kran- og containerservice med oplag samt betonknusning. Klokkestøbervej 25: Fabrikation af tankanlæg m.v. rustfri stål. Hjulmagervej 1: Tidligere pizzabageri, nu Mad og Måltid (Jammerbugt Kommune). Industrivej 28: Carsø Stål. Kontor- og værkstedsfunktion under etablering. Eksisterende virksomheder vest for Klokkestøbervej, beliggende i blandet bolig- og erhvervsområde (Miljøklasse 3) Possementmagervej 1: Jammerbugt Kommune, Skole- og Familiecenter. Possementmagervej 7: Bolig- og håndværkervirksomhed. Possementmagervej 9: Bolig- og møbelposterværksted samt lagervirksomhed. Kædegaardsvej 37: Rideskole og bolig. Udarbejdelse af en lokalplan, hvor status ændres fra egentligt erhvervsområde til erhvervsområde med lavere miljøklasser indebærer, at der sideløbende skal udarbejdes et kommuneplantillæg. En konsekvens heraf vil være, at det egentlige erhvervsområde ikke kan udvides mod nord samt at virksomheder i det egentlige erhvervsområde mod syd kan udgøre en forureningsbelastning i form af støj, støv og lugt og således må pålægges forureningsbegrænsende foranstaltninger. Etablering af hotelfaciliteter i den nordlige del af området kan indebære, at den eksisterende rideskole på naboejendommen i det åbne land, kan udgøre en forureningsbelastning i form af støj, lugt og fluegener og således må pålægges forureningsbegrænsende foranstaltninger samt begrænsning i udvidelsesmulighederne mod syd. Etablering af privat og offentlig service (klinikker og lægehus) hører hjemme i miljøklasse 1 2. Dyreklinikker kan etableres i miljøklasse 1-3. Den nuværende bebyggelsesprocent på maks. 40 giver mulighed for at opføre m² bruttoetageareal. Eksisterende bebyggelse udgør m² bruttoetageareal og er opført i 2 og 3 etager inden for en byggehøjde på maks. 8,50 m. Opførelse af byggeri i 4 etager samt udvidelse af bebyggelsesprocenten forudsætter ligeledes at der udarbejdes et kommuneplantillæg. Trafikbelastningen til- og fra et messecenter kan forventes øget i forhold til den tidligere anvendelse som fabrik, hvorfor det er relevant at diskutere placering af en rundkørsel ved kommunevejen Sigsgaardsvej/statsvejen Omfartsvejen. Retsgrundlag Planloven og miljøbeskyttelsesloven. Økonomi og finansiering Ikke relevant. Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant på nuværende tidspunkt.

8 Økonomiudvalget Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at der arbejdes videre med et kommuneplantillæg og en lokalplan, der giver mulighed for at etablere de foreslåede anvendelser under forudsætning af at området inddeles i Delområde 1, 2 og 3, jf. vedlagte kortbilag at Delområde 1 indeholder en maks. støjgrænse på 55/45/40(55)dB(A) Miljøklasse 3-4, maks. 3 etager, maks. 12,50 m trs højde og maks. bebyggelsesprocent på 65. at Delområde 2 indeholder en maks. støjgrænse 60 db(a) Miljøklasse 4-5, dog lavere mod det blandede bolig- og erhvervsområde vest for Possementmagervej samt boligområdet på Kædegaardsvej. Maks. 3 etager, maks. 12,50 m trs højde og maks. bebyggelsesprocent på 65. at der ikke kan etableres privat og offentlig service (klinikker og lægehus), idet klinikker og lægehuse, terapeuter og lign. bør placeres i bykernen. Evt. dyreklinik kan etableres i Delområde 2. at der af hensyn til forureningsmæssige forhold ved de eksisterende virksomheder i det egentlige erhvervsområde samt ved rideskolen mod nord ikke gives mulighed for at indrette hotelfaciliteter inden for området. at liberale erhverv og kontorer uden tilknytning til værkstedsfunktioner kun kan etableres i Delområde 1, at Delområde 3 anvendes til parkering og evt. udendørs udstillingsareal. at der evt. optages forhandling med Vejdirektoratet, Region Nord om placering af en rundkørsel ved Sigsgaardsvej/Omfartsvejen. Teknik- og Miljøudvalget den Godkendt. Vejdirektoratet underrettes om, at der planlægges etableret messecenter Beslutningstema (ny behandling) Vedtagelse af Forslag til Lokalplan nr for et messecenter på Industrivej i Pandrup. Planforslaget er udarbejdet af konsulentfirmaet Årstiderne Arkitekter, Silkeborg i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen. Sagsbeskrivelse Lokalplanforslag nr er udarbejdet i overensstemmelse med Teknikog Miljøudvalgets afgørelse af 19. december Lokalplanområdet er i forslag til Helhedsplan 09 beliggende i rammeområde 23.E3, der er erhvervsområde. Matr.nr. 38cd og matr.nr. 35q Den mellemste Del, Jetsmark udgør henholdsvis 1173 m² heraf vej 175 m² samt 4494 m². Begge arealer ejes af Jammerbugt Kommune. Matr.nr. 38cd er tjener ikke som egentlig vejadgang for ejendomme i

9 Økonomiudvalget erhvervsområdet. Matr.nr. 35q omfatter et areal, der indeholder kloakpumpestationer, et lukket cirkulært forsinkelsesbassin udført i beton samt et åbent jordbassin. Det er hensigtsmæssigt at tilbageføre begge arealer til fra erhvervsområde i byzone til landzone. Der er jf. Lov om Miljøvurdering af planer og programmer foretaget en screening af planforslaget. Screeningen viser, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 4, stk. 2. Der er ved afgørelsen lagt vægt på at lokalplanen omfatter et eksisterende kommune- og lokalplanlagt erhvervsområde, der rummer erhvervsbebyggelse med tilhørende adgangs- og parkeringsanlæg samt at der med lokalplanen sker en ændret anvendelse til mindre miljøbelastende erhverv. Retsgrundlag Lov om planlægning (LBK 813 af 21/06/2007): 13, stk. 2: En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 1398 af 22/10/2007): 3, stk. 1: Når en myndighed i medfør af lovgivningen tilvejebringer følgende planer og programmer eller foretager ændringer deri, skal der udarbejdes en miljøvurdering: 1) Planer og programmer, som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4. 2) Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3) Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Økonomi og finansiering Ikke relevant. Høring/borger- og brugerinvolvering Lokalplanforslag nr offentliggøres i 8 uger, jf. Planlovens 24, stk. 3. Høring forløber i perioden 7. juli 2009 til den 1. september Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender, at Lokalplanforslag nr fremlægges offentligt i 8 uger. Teknik- og Miljøudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Afbud Søren P. Mortensen (A)

10 Økonomiudvalget Bilag: Forslag til Lokalplan for et messecenter ved Industrivej i Pandrup Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Eva Rytter Andersen (A) Tilbage til toppen

11 Økonomiudvalget Vedtagelse af Forslag til Lokalplan (Tyttebærvej) / Kathrine Brix Mørk Beslutningstema Vedtagelse af Forslag til Lokalplan for et boligområde ved Tyttebærvej i Aabybro. Planforslaget er udarbejdet i forbindelse med udstykning af 17 bebyggelser af typen åben/ lav samt 30 bebyggelser af typen tæt/ lav. Sagsbeskrivelse Lokalplanområdet ligger i den østlige del af Aabybro, på hjørnet af Toftevej/ Kattedamsvej. Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 6 ha, hvor der igennem lokalplanen gives mulighed for, at der kan udstykkes og opføres 17 bebyggelser af typen åben/ lav (parcelhuse) samt 30 bebyggelser af typen tæt/ lav (række-, kæde- eller dobbelthuse). Desuden kan der opføres to dobbelthuse (tæt/ lavt byggeri) eller to parcelhuse (åben/ lavt byggeri), jf. tidligere Lokalplan Vejtilslutning til området sker fra Toftevej. Størstedelen af området ligger i landzone og har tidligere været anvendt til almindelig landbrugsdrift. En mindre del af lokalplanområdet ligger i dag i byzone, og området er omfattet af Lokalplan , Boligområde, Revlingestien, Aabybro. Denne lokalplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 24. april Lokalplan er medtaget i Forslag til Lokalplan , for at skabe sammenhæng i området. Lokalplanområdet er i Helhedsplan beliggende i rammeområderne 27.B6 og 27.R1, der henholdsvis er et område til boligformål og et område til rekreative formål. Teknik- og Miljøudvalget besluttede den , at beplantningsbælte mod Kattedamsvej skulle reduceres fra ca. 50 meter til 20 meter. Lokalplanområdet vil grundet denne tætte beliggenhed på Kattedamsvej blive berørt af trafikstøj, der er over de tilladte grænseværdier (eftervist ved beregning). For at forhindre at boligerne i lokalplanområdet generes af trafikstøj, er der i lokalplanen lavet bestemmelser om etablering af støjvolde mod Kattedamsvej. I tilknytning til støjvoldene etableres der varieret beplantning. Støjvolde og beplantning etableres i det 20 meter brede grønne/ rekreative område (del af rammeområde 27.R1) i lokalplanområdets nordlige del.

12 Økonomiudvalget I lokalplanområdets vestlige del (ud mod Toftevej) er der udlagt et område til grønt fællesareal. Med dette område sikres det, at der kan etableres en fremtidig rundkørsel i krydset Toftevej/ Kattedamsvej. Der er jf. Lov om Miljøvurdering af planer og programmer foretaget en screening af planforslaget. Screeningen viser, at bebyggelsen af området ikke har betydning for miljøet. Anvendelsen til boligområde vurderes at give uændret belastning. Idet screeningen viser, at der er uændret miljøbelastning af området, og at der er tale om en plan af mindre lokal betydning, er det besluttet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Retsgrundlag Lov om planlægning (LBK 813 af 21/06/2007): 13, stk. 2: En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 1398 af 22/10/2007): 3, stk. 1: Når en myndighed i medfør af lovgivningen tilvejebringer følgende planer og programmer eller foretager ændringer deri, skal der udarbejdes en miljøvurdering: 1) Planer og programmer, som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4. 2) Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3) Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Økonomi og finansiering Ikke relevant. Høring/borger- og brugerinvolvering Lokalplanforslag nr offentliggøres i 8 uger, jf. Planlovens 24, stk. 3. Høring forløber i perioden 7. juli 2009 til 1. september Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender, at Lokalplanforslag nr fremlægges offentligt i 8 uger. Teknik- og Miljøudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Afbud Søren P. Mortensen (A) Bilag: Dagsordenskort, Lokalplan Forslag til Lokalplan (til udprintning)

13 Økonomiudvalget Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Erik Ingerslev ønsker forslaget ændret til en bæredygtig lokalplan. Fraværende: Eva Rytter Andersen (A) Tilbage til toppen

14 Økonomiudvalget Endelig vedtagelse af Lokalplan (Boligområde Aabybro) / Kathrine Brix Mørk Beslutningstema (Tidligere sagsbehandling) Vedtagelse af Forslag til Lokalplan Planforslaget er udarbejdet i forbindelse med udstykning af 41 parcelhusgrunde samt opførelse af 30 boliger af typen tæt-lav (række-, kæde eller dobbelthuse) ved Østre Hovensvej i Aabybro. Sagsbeskrivelse Lokalplanområdet ligger i den østlige del af Aabybro i umiddelbar tilknytning til den nye Aaby Skov. Størstedelen af området har tidligere været anvendt landbrugsmæssigt. En mindre del af området har dog været anvendt til hundetræningsbane og til saltoplag for kommunens materielgård. Lokalplanområdet er i Helhedsplan 09 beliggende i rammeområderne 27.B10, der er et område udlagt til boligformål. Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 11,5 ha, hvor der igennem lokalplanen gives mulighed for, at der kan udstykkes og opføres 41 bebyggelser af typen åben-lav (parcelhuse) samt 30 bebyggelser af typen tætlav i form af række-, kæde eller dobbelthuse. Vejtilslutning til området sker fra henholdsvis Østre Hovensvej og Thomasmindevej. Der er i arbejdet med lokalplanen sikret, at der tages hensyn til de arkæologiske interesser, der er i området. Lokalplanområdet er bl.a. disponeret, så de fælles friarealer udlægges der, hvor der er de største arkæologiske interesser. Der er jf. Lov om Miljøvurdering af planer og programmer foretaget en screening af planforslaget. Screeningen viser, at bebyggelsen af området ikke har betydning for miljøet. Anvendelsen til boligområde vurderes at give uændret belastning. Idet screeningen viser, at der er uændret miljøbelastning af området, og at der er tale om en plan af mindre lokal betydning, er det besluttet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Retsgrundlag Lov om planlægning (LBK 813 af 21/06/2007): 13, stk. 2: En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.

15 Økonomiudvalget Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 1398 af 22/10/2007): 3, stk. 1: Når en myndighed i medfør af lovgivningen tilvejebringer følgende planer og programmer eller foretager ændringer deri, skal der udarbejdes en miljøvurdering: 1) Planer og programmer, som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4. 2) Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3) Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Økonomi og finansiering Ikke relevant. Høring/borger- og brugerinvolvering Lokalplanforslag nr offentliggøres i 8 uger, jf. Planlovens 24, stk. 3. Høring forløber i perioden 31. marts 2009 til 26. maj Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender, at Lokalplanforslag nr fremlægges offentligt i 8 uger. Teknik- og Miljøudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. I redegørelsesdelen ændres Helhedsplan 09 til gældende kommuneplan. Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Erik Ingerslev ønsker forslaget ændret til en bæredygtig lokalplan. Fraværende: Otto Kjær Larsen (V) Per Halsboe-Larsen (A) Afbud Søren P. Mortensen (A) Kommunalbestyrelsen den Godkendt Erik Ingerslev fastholder sit standpunkt fra økonomiudvalgets møde. Gunhild Bach Nielsen tilslutter sig dette standpunkt Beslutningstema (Ny behandling) Endelig vedtagelse af Lokalplan for et boligområde ved Østre Hovensvej i Aabybro samt Kommuneplantillæg nr. 8. Lokalplanen giver mulighed for udstykning af 41 parcelhusgrunde samt

16 Økonomiudvalget opførelse af 30 boliger af typen tæt-lav (række-, kæde eller dobbelthuse) ved Østre Hovensvej i Aabybro. Sagsbeskrivelse Lokalplanforslag og Forslag til Kommuneplantillæg har været i offentlig høring i 8 uger. Der er i høringsperioden indkommet indsigelser/ bemærkninger/ ændringsforslag, der dog ikke har givet anledning til ændringer i den endelige plan. Retsgrundlag Lov om planlægning (LBK 813 af 21/06/2007): 11. For hver kommune skal der foreligge en kommuneplan. Kommuneplanen skal omfatte en periode på 12 år. 13. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må ikke stride mod 1) kommuneplanen, 2) regler eller beslutninger efter 3 og 5 j, 3) offentliggjorte forslag til regler efter 3 og 5 j, jf. 22 a, stk.1, 4) en vandplan eller en Natura 2000-plan, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), en handleplan efter samme lovs 31 a og 46 a eller regler udstedt i medfør af samme lovs 36, stk. 3, 5) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove, eller 6) en råstofplan, jf. 5 a i lov om råstoffer. Stk. 2. En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 1398 af 22/10/2007): 3, stk. 1: Når en myndighed i medfør af lovgivningen tilvejebringer følgende planer og programmer eller foretager ændringer deri, skal der udarbejdes en miljøvurdering: 1) Planer og programmer, som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4. 2) Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3) Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Økonomi og finansiering Ikke relevant. Høring/borger- og brugerinvolvering Lokalplanforslag nr og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 har været offentliggjort i 8 uger, jf. Planlovens 24, stk. 3. Høringen forløb i perioden 31. marts 2009 til 26. maj Der er indkommet en indsigelse/ bemærkning/ ændringsforslag til lokalplanen.

17 Økonomiudvalget Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen vedtager Kommuneplantillæg nr. 8 og Lokalplan nr endeligt uden ændringer bortset fra mindre tekniske ændringer. Teknik- og Miljøudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Afbud Søren P. Mortensen (A) Bilag: Indsigelse nr. 1 (PDF) Indsigelse nr. 2 (PDF) Indsigelse nr. 3 (PDF) Skema med alle indsigelser Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Erik Ingerslev ønsker planen ændret til en bæredygtig lokalplan. Fraværende: Eva Rytter Andersen (A) Tilbage til toppen

18 Økonomiudvalget Årsregnskab 2008 Nørresundby Boligselskab afd. 41/42, 47 og /Charlotte Jensen Beslutningstema Godkendelse af årsregnskab 2008 for Nørresundby Boligselskab, afd. 41/42 - Hune Plejecenter, afd. 47 Saltum Plejecenter og afd. 53 Klosterparken/Brogaarden. Sagsbeskrivelse Nørresundby Boligselskab har fremsendt årsregnskab 2008 med tilhørende revisionsprotokol for ovenstående afdelinger. I h.t. bestemmelserne i bekg. om drift af almene boliger skal kommunalbestyrelsen føre et generelt tilsyn med almene boligorganisationer. De primære opgaver i det regnskabsmæssige tilsyn er - at påse, at regnskabsmaterialet indsendes rettidigt og i overensstemmelse med de fastsatte regler, - at påse, om de økonomiske forhold og driften er i overensstemmelse med bestemmelserne i den pågældende lovgivning mv., - at foretage en kritisk gennemgang af regnskabsmaterialet for at sikre, at drift og økonomi er forsvarlig og opfylder gældende regler. Fællessekretariatet har gennemgået årsregnskabet efter vejledende retningslinier. Regnskabet skal være modtaget inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Regnskabet er rettidigt modtaget den 26. maj Regnskabet for afd. 41 udviser et overskud på kr. der anvendes til henlæggelse til hovedistandsættelse. Regnskabet for afd. 42 balancerer. Regnskabet for afd. 47 udviser et overskud på kr. Der anvendes til henlæggelse til hovedistandsættelse. Regnskabet for afd. 53 udviser et overskud på 838 kr. Der anvendes til henlæggelse til hovedistandsættelse. Regnskabet er gennemgået og efter det forelagte materiale og revisionens konklusion skønnes, at afdelingernes drift og økonomi er forsvarlig og i øvrigt opfylder de herom gældende regler, jf. 111 i ovennævnte bekendtgørelse. Regnskabet ligger til gennemsyn i fællessekretariatet. Retsgrundlag

19 Økonomiudvalget Bekg. om drift af almene boliger mv. Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Stabschefen for Fællessekretariatet indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender regnskabet. Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Eva Rytter Andersen (A) Tilbage til toppen

20 Økonomiudvalget Årsregnskab 2008 Boligselskabet BSB Aabybro, afd. 1, 2, 8, 11, 23, 25 og /Charlotte Jensen Beslutningstema Godkendelse af årsregnskab 2008 for Boligselskabet BSB Aabybro og afd. 1, 2, 8, 11, 23, 25 og 26. Sagsbeskrivelse Domea fremsender på vegne af Boligselskabet BSB Aabybro årsregnskab 2008 med tilhørende revisionsprotokollat for ovenstående afdelinger. I h.t. bestemmelserne i bekg. om drift af almene boliger skal kommunalbestyrelsen føre et generelt tilsyn med almene boligorganisationer. De primære opgaver i det regnskabsmæssige tilsyn er at - påse, at regnskabsmaterialet indsendes rettidigt og i overensstemmelse med de fastsatte regler, - påse, om de økonomiske forhold og driften er i overensstemmelse med bestemmelserne i den pågældende lovgivning mv. - foretage en kritisk gennemgang af regnskabsmaterialet for at sikre, at drift og økonomi er forsvarlig og opfylder gældende regler. Fællessekretariatet har gennemgået årsregnskabet efter vejledende retningslinier. Regnskabet skal være modtaget inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Regnskabet er rettidigt modtaget 3. juni Regnskabet for boligorganisationen udviser et overskud på kr. der overføres til arbejdskapitalen. Regnskabet for afd. 1 udviser et overskud på kr. som er henlagt til tab ved fraflytning. Regnskabet for afd. 2 udviser et underskud på kr. Underskuddet er overført til underskudskontoen. Underskudssaldoen udgør herefter Kr Underskuddet afvikles over 5 år. Underskuddet skyldes primært, at renholdelsesudgifter og ejendomsskatter har været højere end budgetteret, samt der har været færre indtægter ved drift af fællesfaciliteter end budgetteret. Til gengæld har der været besparelser på almindelig vedligeholdelse, forbrug og el til fællesudgifter i forhold til budgettet. Regnskabet for afd. 8 udviser et underskud på kr. Underskuddet er

21 Økonomiudvalget overført til underskudskontoen. Underskudssaldoen udgør herefter Kr og afvikles over 5 år. Underskuddet skyldes primært en stigning i ejendomsskatterne, samt m3 prisen pr. enhed på vand er steget i henhold til sidste år og at renholdelses udgifterne har været højere end budgetteret. Regnskabet for afd. 11 udviser et underskud på kr. Underskuddet er overført til underskudskontoen. Underskudssaldoen udgør herefter Kr der budgetteret afvikles over 5 år. Afvigelsen skyldes primært et større forbrug på udgifter til renholdelse end budgetteret. Regnskabet for afd. 23 udviser et underskud på kr. Underskuddet er overført til underskudskontoen. Underskudssaldoen udgør herefter Kr , som budgetteres afviklet over 3 år. Underskuddet skyldes primært større forbrug på fælles el end budgetteret. Regnskabet for afd. 25 udviser et overskud på kr., I regnskabsåret er der henlagt ekstraordinært kr til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser. Der er henlagt kr til planlagt og periodisk vedligeholdelse A-ordning. Overskuddet skyldes et generelt lavere udgiftsniveau end budgetteret. Herudover har der i regnskabsåret været en ekstraordinær indtægt vedrørende korrektion i forbrugsregnskaber, samt overfinansiering på anskaffelsessummen er indtægtsført. Regnskabet for afd. 26 udviser et overskud på kr., som er henlagt til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser. Overskuddet skyldes primært, at udgifterne til almindelig vedligeholdelse, forsikringer og nettokapitaludgifter har været lavere end budgettet. Regnskabet er gennemgået og efter det forelagte materiale og revisionens konklusion skønnes, at afdelingernes drift og økonomi i øvrigt opfylder de herom gældende regler, jf. 111 i ovennævnte bekendtgørelse. Regnskabet ligger til gennemsyn i fællessekretariatet. Retsgrundlag Bekg. om drift af almene boliger mv. Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Stabschefen for fællessekretariatet indstiller til Kommunalbestyrelsen, at regnskabet godkendes.

22 Økonomiudvalget Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Eva Rytter Andersen (A) Tilbage til toppen

23 Økonomiudvalget Ansættelses- og afskedigelseskompetence / Mogens Fransen Beslutningstema Evaluering af tidligere godkendte kompetenceregler for ansættelse og afskedigelse af ledere og medarbejdere i Jammerbugt Kommune Sagsbeskrivelse I forbindelse med etablering af Jammerbugt Kommune den 1. januar 2007 godkendte Sammenlægningsudvalget kompetenceregler for ansættelse og afskedigelse af ledere og medarbejdere. Økonomiudvalget har besluttet at genvurdere kompetencereglerne. De nuværende regler fastlægger, at afskedigelseskompetencen følger ansættelseskompetencen. I tilfælde af afskedigelse af tjenestemænd inddrages kommunaldirektøren altid fra processens start. Reglerne fastlægger følgende kompetence: kategori: kompetence: direktionsmedlemmer kommunalbestyrelsen centrale stabschefer økonomiudvalget chefer i fagforvaltninger kommunaldirektøren øvrige ledere direktør øvrige leder Reglerne fastlægger, hvem der involveres i udvælgelse, samtaler og afgivelse af indstilling til den, der ansætter. Løn- og Personaleafdelingen inddrages altid fra processens start i forbindelse med afskedigelse. Med udgangspunkt i de hidtidige politiske tilkendegivelser om delegering af ansvar og kompetence foreslås, at de vedtagne kompetenceregler fastholdes. Samtidig foreslås, at der tilføjes bestemmelser for information til det politiske niveau. Retsgrundlag Kompetenceplan for ansættelse og afskedigelse godkendt af Sammenlægningsudvalget. Høring/borger- og brugerinvolvering

24 Økonomiudvalget Den nuværende kompetencefordeling er godkendt af Sammenlægningsudvalget efter høring i Hovedudvalget Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at kompetencen til ansættelse og afskedigelse fastholdes dog således at kategorien øvrige ledere ændres til institutionsledere og tilsvarende for at præcisere, hvilke ledere der ansættes af direktøren. Endvidere indstilles: at kommunaldirektøren orienterer økonomiudvalget om ansættelse af ledere indenfor dennes ansættelseskompetence at den enkelte direktør orienterer det relevante stående udvalg om ansættelse af ledere inden for dennes ansættelseskompetence at kommunaldirektøren sikrer, at økonomiudvalget holdes løbende orienteret om sager, der kan føre til afskedigelse eller indgåelse af aftaler om fratrædelse inden for dennes kompetenceområde at den enkelte direktør sikrer, at økonomiudvalget og formanden for det relevante stående udvalg holdes løbende orienteret om sager, der kan føre til afskedigelse eller indgåelse af aftaler om fratrædelse inden for dennes kompetenceområde at det alene er formanden for personaleudvalget (økonomiudvalget) og kommunaldirektøren/direktøren, der på kommunens vegne udtaler sig til pressen i sager om afskedigelse/fratrædelse. Økonomiudvalget, den Godkendt. Tilbage til toppen

25 Økonomiudvalget Tilskud til Infokanalen - ditlokaltv - ditnettv / Lars Haagensen Beslutningstema Drøftelse af tilskud til Infokanalen Ditlokaltv Ditnettv. Sagsbeskrivelse I forbindelse med vedtagelse af budget 2009 blev det besluttet, at der fra 2009 ydes et årligt tilskud til Infokanalen på kr. I brev af 20. oktober 2008 til Infokanalen er det tilkendegivet, at de nærmere vilkår for det kommunale tilskud skal aftales. I forbindelse med ansøgningsrunden til de kommunale landdistriktsmidler i maj 2008 bevilligede Tema- og Udviklingsudvalget kr. til projektet Ditnettv.dk. Formålet med projektet var, at gøre det muligt, at se programmer produceret til Dit lokal tv på internettet på Primo maj 2009 blev de første programmer publiceret på Stationen består af tre forskellige selskaber (cvr.nr.): Infokanalen kører 24 timer i døgnet kun afbrudt af udsendelserne fra "dit lokal tv". Infokanalen giver mulighed for, at få budskaber ud ved hjælp af annoncering eller tekst tv. Dit lokal tv dækker store og små begivenheder i Jammerbugt Kommune, begivenheder der har almen interesse. Infokanalen og Dit lokal tv sender til alle, der er tilsluttet en antenneforening i Jammerbugt kommune. Dit net tv er netbaseret ( og indeholder indslag produceret til Dit lokal tv i forkortede/redigerede versioner. Stationens vision er, at alle borgere i Jammerbugt Kommune skal have adgang til indslagene på Hvis alle borgere i Jammerbugt Kommune skal have adgang til indslagene på ditnettv.dk vil den årlige driftsudgift være kr. svarende til svarende kr. pr måned. Stationen forslår at Jammerbugt Kommune finansierer denne udgift. Alternativt vil det kun blive medlemmer af antenneforeningerne, der via en kode vil få adgang til indslagene på Hvis Jammerbugt Kommune indgår i en aftale herom tilbyder stationen, at producere et antal indslag på opfordring fra Jammerbugt Kommune.

26 Økonomiudvalget På sigt er det Ditlokaltv s ønske, at kunne sende direkte fra byrådssalen til Jammerbugt Kommunes borgere via sitet INFO-kanalen vil i august 2009 præsentere planerne herfor. Økonomi og finansiering Der er på budget 2009 afsat kr. til Infokanalen. Udbetaling af tilskuddet har afventet afklaring af vilkårene. Ifølge oplysninger fra stationen samt Nordjyllands Mediecenter udgør den årlige husleje inkl. forbrugsafgifter i alt ca kr. for alle 3 selskaber. Tema- og Udviklingsudvalget har givet et tilskud på kr. til projektet Ditnettv.dk projektet er gennemført. Høring/borger- og brugerinvolvering Der har været afholdt to møder med repræsentanter for de 3 selskaber. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse at tilskuddet på kr. for 2009 udbetales nu, at det fremadrettet for de kommende år i overensstemmelse med kommunens brev af 10. oktober 2008 afklares hvilke nærmere vilkår der skal knyttes til det kommunale tilskud, herunder at det drøftes hvad stationen skal levere for tilskuddet, samt at der såfremt der er politisk interesse for kommunal medvirken i forbindelse med borgernes adgang til Dit Net TV, så henvises dette til de kommende budgetforhandlinger for B Bilag: Svarbrev til Info-kanalen Økonomiudvalget, den Godkendt. Tilbage til toppen

27 Økonomiudvalget Status på opfølgning på den administrative organisation / Henrik Hartmann Jensen Beslutningstema Til økonomiudvalgets orientering fremsendes en status på arbejdet med direktionens opfølgning på serviceeftersyn af de enkelte forvaltninger og snitfladerne mellem forvaltningerne og stabene. Sagsbeskrivelse Der blev i efteråret 2008 gennemført et servicetjek af den politiske og administrative organisation i Jammerbugt Kommune. Evalueringen blev gennemført i samarbejde med ekstern konsulent fra Mercuri Urval. Evalueringsrapporten indeholder en række positive signaler om organisationen. Der peges bl.a. på at den overordnede administrative struktur er en relevant og robust ramme om den fortsatte etablering og udvikling af kommunen. Endvidere vurderes det, at der ydes en stor og engageret indsats bredt i den politiske og administrative organisation. Samtidig med dette positive og fremadrettede perspektiv pegede konsulenten også på en række opmærksomhedsområder og mulige udviklingstemaer, der med fordel kan tages op for at sikre en bedre organisering og fremdrift i organisationen: 1) Den politiske udvalgsstruktur skal overvejes 2) Udvikling af kodeks for samspillet mellem det politiske og administrative niveau 3) Direktionens strategiske og udviklingsorienterede funktion skal udvikles 4) Der skal foretages et serviceeftersyn i de enkelte forvaltninger og stabene 5) Snitfladerne mellem de centrale stabe og forvaltningerne skal optimeres Status på tilpasningerne Økonomiudvalget godkendte den 10. december 2008 direktionens oplæg til handleplan og opfølgning på rapporten. I relation til de ovennævnte punkter er status primo juni 2009 følgende: Der foreligger til kommunalbestyrelsens møde den 25. juni forslag fra gruppeformændene til ny styrelsesvedtægt pr Der er afviklet et temamøde mellem kommunalbestyrelsen og direktionen den 4. februar 2009 om udvikling af kodeks for samspillet

28 Økonomiudvalget mellem politikere og ledelse, herunder afstemning af forventningerne til direktionen og samspillet. På baggrund af temamødet klargøres et oplæg til et fremtidigt kodeks, som også kan anvendes i forbindelse med den nye valgperiodes opstart. Der er foretaget et serviceeftersyn i de enkelte forvaltninger. Dette har givet anledning til en række justeringer og tilpasninger med henblik på at sikre den bedst mulige organisering og opgavevaretagelse indenfor de eksisterende ressourcer. Aktuel status over løbende tilpasning og aktuelle justeringer viser bl.a.: - der er nedlagt 3 teamledere-stillinger i de centrale stabe m.h.p. effektivisering og uddelegering af opgaver - ændret teamopdeling i Miljø- og Naturteamet i Teknik- og Miljøforvaltningen samt en sammenlægning af teamene Byg og Plan for at optimere ledelsesfunktionen samt helhed og kvalitet i sagsbehandlingen - sammenlægning af 2 afdelinger i Teknik- og Miljøforvaltningen (Drift og Anlæg samt Forsyning) til en afdeling Teknik og Forsyning og hermed en reduktion på en fagchefstilling. (for spildevandsområdet er justeringerne også en forberedelse til overgangen til selskabsdrift) - slankning af ledelsen i Beskæftigelsesafdelingen og samtidig (pr. 1. august 2009) overførsel af det statslige jobcenter til kommunen - tilpasning af ledelsen i Sundhedsafdelingen - etablering af selvstændig Handicapafdeling for at sikre fokus og kompetencer til sagsbehandlingen - ændret distriktsledelse i Voksen- og Handicapafdelingen - overførsel af Kultur- og Fritidsområdet til Udviklingsafdelingen med virkning fra 1. august generelt er det fortsat en opgave og udfordring at sikre et tværgående samarbejde og faglighed - fremadrettet skal der arbejdes for at sikre fokus og kompetencer i forhold til HR-opgaver, ledelsesinformation, samt juridiske og økonomisk analytiske ressourcer. Der er udarbejdet en række notater for servicetjekket i de enkelte forvaltninger. Snitfladerne mellem forvaltningerne og stabene er afklaret ved en omfattende dialog og rolle-afklaring, således at det er afstemt, hvilke roller, ansvar og opgaver henholdsvis forvaltningerne og stabene gensidigt har. Der skal fortsat og vedvarende være fokus på dialogen og arbejds-/ansvarsfordelingen. Der er i samarbejde mellem en række fagchefer og økonomiafdelingen igangsat et arbejde med den økonomiske styringstilgang, styringsværktøjer og styringskulturen med henblik på at sikre en fælles tilgang til økonomistyringen på disse områder. Retsgrundlag Styrelsesloven

29 Økonomiudvalget Økonomi og finansiering Økonomiudvalget godkendte den 10. december 2008 direktionens forslag til opfølgning og handleplan, herunder direktionens anbefaling om at fjerne den planlagte budgetreduktion for Der peges på behovet for styrkelse af de administrative ressourcer på en række områder, dels for at sikre sagsbehandlingen og borgernes retssikkerhed og dels for at styrke styringsog ledelsesopgaverne. Der har i regnskab 2008 været anvendt flere lønressourcer i socialforvaltningen bl.a. for at sikre sagsbehandlingen af handicapsagerne. Dette vil der også være behov for i Høring/borger- og brugerinvolvering MED-administrationen har tidligere behandlet evalueringsrapporten og direktionens forslag til handleplan. De lokale MED-udvalg og repræsentanter på de administrative områder har behandlet og er orienteret om tilpasningerne på de respektive områder. Indstilling Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning, idet direktionen fortsat har fokus på at sikre en hensigtsmæssig organisation og opgavevaretagelse. Økonomiudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Niels Chr. Hem (V) Tilbage til toppen

30 Økonomiudvalget Årsregnskab / Nina Lundtoft Beslutningstema Ifølge 45 i Lov om kommunernes styrelse aflægger Økonomiudvalget kommunens årsregnskab til Kommunalbestyrelsen. Efter behandling i Kommunalbestyrelsen afgives regnskabet til revisionen. Årsregnskabet skal aflægges til Kommunalbestyrelsen så betids, at det kan afleveres til revisionen inden den 1. juni det følgende år. Årsregnskabet er lukket og dataudtræk er sendt til revisionen, men årsregnskabet bliver først endelig behandlet i Kommunalbestyrelsen den 25. juni Kommunalbestyrelsen blev orienteret om resultatet af regnskab 2008 på temamøde og på ordinært møde den 28. maj. Sagsbeskrivelse Regnskabet for 2008 for Jammerbugt Kommune udviser et overskud på driften på 16,2 mio. kr. Driftsresultatet er 26,2 mio. kr. bedre end det korrigerede budget, og der er tale om en forbedring i forhold til driftsresultatet for 2007 på næsten 30 mio. kr. Udgiftsregnskabet er et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs-, og kapitalposter i form af en regnskabsopgørelse, side 314 i årsberetningen. Resultatet af udgiftsregnskabet er følgende: driftsresultatet af det skattefinansierede område viser et overskud på 16,2 mio. kr. der har på det skattefinansierede område været anlægsudgifter på 49,4 mio. kr. regnskabsresultatet af det skattefinansierede område viser herefter et underskud på 33,2 mio. kr., drift og anlæg på forsyningsvirksomheden viser et overskud på 2,7 mio. kr. Dette overskud skal deponeres indtil 1. januar det samlede resultat af drifts- og anlægsregnskabet blev et underskud på 30,5 mio. kr. ud over det samlede underskud på 30,5 mio. kr. er der udgifter til afdrag på lån 36,5 mio. kr., heri et ekstraordinært afdrag på 17 mio. kr., indtægter vedrørende hjemtagelse af lån på 7,2 mio. kr., og indtægter på finansforskydninger på 26,6 mio. kr. Der er på finansforskydninger bl.a. tale om indtægter fra deponering på 7,8 mio. kr., og optagelse af en byggekredit på 24,2 mio. kr. (Krabben og ældreboliger)

31 Økonomiudvalget samlet set er de likvide aktiver således reduceret med 33,2 mio. kr., men da de likvide aktiver også indeholder kursreguleringer m.v. er det faktiske resultat, at de likvide aktiver er reduceret med 32,6 mio. kr. Resultatet af udgiftsregnskabet viser, at det ikke har været muligt, at styrke kassebeholdning med 44,4 mio. kr., som det oprindeligt var forudsat ved budgetlægningen. Der er for året 2008 udarbejdet regnskab og årsberetning, og de vedlægges som bilag. Regnskabet indeholder; Autoriserede regnskabsoversigter Specielle bemærkninger Anlægsarbejder Garantiforpligtelser Årsberetningen indeholder; Ledelsens årsberetning Regnskabspraksis Årsregnskab og noter hertil Årsregnskab og beretning indeholder såvel udgiftsbaserede som omkostningsbaserede oversigter. Herudover ønskes på baggrund af nye regler Kommunalbestyrelsens godkendelse af følgende tilføjelse til regnskabspraksis: Øvrige forpligtelser Øvrige forpligtelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Grænsen for optagelse af sådanne forpligtelser er ifølge Indenrigsministeriets regelsæt kr. pr. enhed. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomiudvalget indstiller årsregnskab og årsberetning til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Bilag: Ledelsens regnskabserklæring Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Tillige anbefales forslaget vedr. tilføjelse af regnskabspraksis for Øvrige forpligtelser godkendt.

32 Økonomiudvalget Tilbage til toppen

33 Økonomiudvalget Overførsel af uforbrugte driftsbeløb fra 2008 til / Arne Kristensen Beslutningstema Jf. Pricipper for økonomistyring har institutioner og afdelinger mulighed for at overføre uforbrugte driftsbevillinger eller merforbrug mellem årene. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om de konkrete overførsler fra 2008 til Sagsbeskrivelse Jf. Principper for økonomistyring har institutioner, afdelinger mv. mulighed for at overføre overskud eller underskud på 10% af deres budget mellem årene. Der er lavet opgørelse af hvilke driftsbeløb, der er mulighed for at overføre fra 2008 til Overførslerne er specificeret i vedlagte bilag. I alt er der mulighed for at overføre 36,6 mio. kr., og overførslerne er i nedenstående tabel fordelt på politikområder. Politikområde Overføres til 2009 Overført fra 2007 kr. kr. 1. Dagtilbud Undervisning og fritid Forebyggelse, sundhed mv Kultur og fritid Arbejdsmarkedsområdet Ældre og handicap (leverandør) Ældre og handicap (Mad og måltid) Sundhed Infrastruktur og beredskab Erhverv og turisme Administration Politisk organisation Tværgående puljer Landdistriktsudvikling Øvrige overførsler Korrektioner vedr. overførsel fra

34 Økonomiudvalget Overførsel i alt Fra 2007 til 2008 blev der overført driftsmidler på i alt 37,9 mio. kr., og i forbindelse med overførslen blev det fra Kommunalbestyrelsen krævet, at der på sektorniveau blev overført et tilsvarende beløb fra 2008 til Baggrunden herfor var især at undgå en kommunal strafafgift på grund af regeringens loft over kommunens serviceudgifter i Kravet om overførsel blev senere reduceret med 3,3 mio. kr. på skoleområdet, idet en tre driftsbevillinger blev overført til anlæg (Jetsmark, Fjerritslev og Aabybro skoler). Endvidere reduceres overførselsbeløbet med knap 2 mio. kr. på grund af, at forudløn for januar 2007 fejlagtigt blev bogført i Endelig blev Socialpsykiatrien ved beslutning i Økonomiudvalget den 22. april 2008 udtaget fra overførselsadgangen, idet den er takstfinansieret herved reduceres kravet om overførsel med yderligere 1,5 mio. kr. Der er nogle få generelle bemærkninger til opgørelserne over overførsler fra 2008 til 2009: I enkelte tilfælde er overførslerne korrigeret på grund af konkrete forhold på den enkelte institution. Korrektionerne er anført i bilaget, og der er i en note skrevet en kort begrundelse for korrektionen. Vedr. Mad og Måltid ligger bemærkningerne i et selvstændigt bilag. Enkelte steder overføres et mindre beløb end det opgjorte, idet det vurderes, at der er særlige grunde til, at overskuddet er opstået. Dette er aftalt med de decentrale ledere og nævnt i noterne. En række institutioner ønsker at overføre mere end 10% af deres budget der er i bilaget angivet en kolonne med % for disse institutioner. De fleste steder er der i en note angivet begrundelse herfor. Det skal nævnes, at flere af disse institutioner fik overført over 10% fra 2007 til 2008, og derfor har levet op til kravet om en tilsvarende overførsel fra 2008 til Ældreområdet (plejedistrikterne) fik i oktober måned 2008 en tillægsbevilling på 6,0 mio. kr., idet Kommunalbestyrelsen ikke ønskede at de fire nye distrikter skulle starte med et underskud. Imidlertid har distrikterne i regnskabet et merforbrug på 3,4 mio. kr. Der er i et selvstændigt bilag angivet en forklaring på merforbruget. Som nævnt var overførslen fra 2007 til 2008 ledsaget af et krav om, at et tilsvarende beløb på sektorniveau skulle overføres til For de ansvarlige enheder (og i visse tilfælde dermed også selvstændige bestyrelser) har der således i en årrække siden regnskab 2006 været begrænsninger i disponeringsretten over de respektive budgetter. Dette har naturligt afstedkommet en debat om styring og frihedsgrader. Begrænsningerne har hele tiden været anset som et midlertidig tiltag, der skulle sikre at de af regeringen fastsatte serviceudgiftsrammer ikke blev overskredet med strafafgift til følge.

35 Økonomiudvalget Jf. drøftelser i Økonomiudvalget og direktionen forudsættes disse begrænsninger og bindinger ophævet med virkning fra For at sikre en fortsat positiv holdning til de vedtagne styringsprincipper og de decentrale frihedsgrader (Principper for Økonomistyring), så er det nødvendigt at fjerne restriktionerne og fremadrettet frigive de bundne midler. Det anbefales således, at overførslerne fra 2008 til 2009 ikke bindes med et signal om krav om tilsvarende overførsel til Af hensyn til kommunens samlede økonomi og kassebeholdning tilkendegives det overfor de budgetansvarlige, at de fortsat skal udvise en økonomiansvarlig adfærd i forbindelse med disponering af budgetterne. Det er i øvrigt forventningen, at institutionerne samlet set uanset bortfald af krav vil overføre et væsentligt beløb fra 2009 til 2010, idet en vis opsparing på decentralt niveau giver en større handlefrihed/budgetsikkerhed og mindre sårbarhed mod budgetudsving. Retsgrundlag Den kommunale styrelseslov Økonomi og finansiering Overførslerne medfører at der til 2009 skal gives en tillægsbevilling på i alt kr. Det er forventningen, at et tilsvarende beløb vil blive overført fra 2009 til Høring/borger- og brugerinvolvering Decentrale ledere og fagcheferne har været inddraget i processen. Indstilling Direktionen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender overførsler af mindre- og merforbrug som angivet for politikområde 1-5 og politikområde 8-18 at Kommunalbestyrelsen tager stilling til hvilke mindre- og merforbrug vedrørende driften der kan overføres fra 2008 til 2009 på politikområde 7 vedrørende Leverandørenheden (plejeområderne) og Mad og Måltid. at Kommunalbestyrelsen over for lederne tilkendegiver, at overførslerne ikke ledsages af et krav om tilsvarende overførsel til 2010 Bilag: Notat vedrørende merforbrug i Mad- & Måltidsservice bilag til ØKU overførselssag Notat vedrørende for lavt skønnet merforbrug på leverandørdelen af ældreområdet i bilag til ØKU overførselssag Overførsel drift fra 2008 til oversigt Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. På politikområde 7 Ældre- og Handicapområdet indstilles det, at der overføres følgende fra 2008 til 2009: - et underskud på kr. på Mad- og måltidsservice

36 Økonomiudvalget et underskud på kr. på Ældreområdet, servicegruppen - et underskud på kr. på Ældreområdet, plejeområderne fordelt på de nye distrikter - et overskud på kr. på Projektpulje (Socialpsykiatrien) Som konskevens heraf indstilles det tillige, at der ikke gives yderligere midler til Danske Diakonhjem for drift i 2008 vedrørende 2 plejehjem. 97. Overførsel af rådighedsbeløb til anlæg fra 2008 til / Arne Kristensen Beslutningstema Stillingtagen til hvilke rådighedsbeløb til de igangværende anlægsprojekter, der skal overføres fra 2008 til Sagsbeskrivelse Der er i 2008 og tidligere iværksat en række anlægsprojekter, hvor de frigivne anlægsbeløb ikke alle er anvendt i 2008 eller tidligere. Disse frigivne rådighedsbeløb skal overføres til 2009, således der er et rådighedsbeløb til at færdiggøre projekterne. Der er lavet opgørelse af hvilke anlægsrådighedsbeløb, der er mulighed for at overføre fra 2008 til Overførslerne er specificeret i vedlagte bilag. I alt er der mulighed for at overføre 5,4 mio. kr. At der skal overføres et negativt beløb skyldes dels, at der overføres anlægsindtægter og indtægter fra salg af en ejendom og dels, at der overføres et merforbrug på ældreboliger i Fjerritslev. Specielt kan der være behov for at drøfte om projektet vedr. Natur- og Kulturcykelsti skal afsluttes. Projekter og beløb fremgår af bilaget. Retsgrundlag Den kommunale styrelseslov. Økonomi og finansiering Overførslen af rådighedsbeløbene har ingen bevillingsmæssig virkning, idet beløbene er bevilliget. Overførslen vil have en likviditetsmæssig virkning på kr. Høring/borger- og brugerinvolvering De enkelte projektejere har været inddraget. Indstilling

37 Økonomiudvalget Stabschefen for Økonomi og Personale indstiller, at de rådighedsbeløb, der er nævnt i bilaget på i alt kr. overføres fra 2008 til 2009, og at rådighedsbeløbene samtidigt frigives. Bilag: Overførsel af anlæg fra 2008 til oversigt Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Tilbage til toppen

38 Økonomiudvalget Den rullende markedskaravane / Noël Mignon Beslutningstema I forbindelse med projektet Turbo Nord og den generelle landdistriktsudvikling er der søgt LAG-midler til indkøb af boder, borde og stole, som foreningerne i Jammerbugt- og Vesthimmerland frit kan låne i forbindelse med afholdelse af markeder og events. Der søges i den forbindelse en bevilling på netto 0 kr. Sagsbeskrivelse Formål med projektet For at understøtte en række af de events og markeder der eksistere i dag, samt for at gøre det lettere at iværksætte en ny events, er det et ønske at der etableres et mobilt event/markeds setup, som skal bestå at et antal pavilloner, borde, stole, lys og skilte. Tanken er at indkøbe et samlet sæt indeholdende det nødvendige fysiske setup til en event/marked. Udstyret skal tilpasses og installeres i en trailer, som kan transporteres rundt til de områder, hvor der er efterspørgsel og brug for det. Det enkelte marked eller event får dermed muligheden for at låne og benytte professionelt udstyr til at danne fysisk ramme for begivenheden, som forhåbentligt kan have positiv effekt for såvel involverede som for besøgende. De enkelte events/markeder og ildsjæle, kan dermed koncentrere sig om indholdet og produktet. Det vil være gratis for foreningerne at låne udstyret, som vil blive placeret et sted i Jammerbugt kommune. Det forventes med projektet, at der vil blive afholdt flere markeder og events. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr. 77 af 13. februar 2008; Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende etablering af attraktive levevilkår i landdistrikterne. Økonomi og finansiering Der er søgt LAG-midler til projektet, og Bestyrelsen for aktionsgruppen for LAG-Jammerbugt-Vesthimmerland har behandlet ansøgningen og valgt at indstille projektet til kr. i støtte. Fødevare- og Erhvervsstyrelsen giver endelig bevilling. Da LAG-midlerne er EU-midler skal de medfinansieres med mindst kr.

39 Økonomiudvalget eller eget arbejde til en tilsvarende værdi. Eget arbejde er i projektet her de timer, som foreningerne bruger i forbindelse med markederne. Med den interesse der allerede nu er for at låne udstyret forventes der ingen problemer med at af få medfinansieringen på plads. Projektet vil derfor være udgiftsneutralt for kommunen. Jammerbugt Kommune skal dog stå for administrationen af projektet, men den afholdes indenfor de eksisterende rammer. Høring/borger- og brugerinvolvering Forslaget er fremkommet på baggrund af behov formuleret af brugerne. Det har desuden været drøftet i Landdistriktsudvalget, som har bakket meget positivt op om forslaget. Det er her bl.a. blevet fremført, at de økonomiske risici, man som forening løber i forbindelse med markeder og events er dels leje af telte, borde og stole og dels markedsføringsudgifter. Projektet her bidrager til at lette den ene af de økonomiske risici. Indstilling Udviklingschefen indstiller, at der gives såvel en positiv som en negativ bevilling på kr. til projektet. Det er en forudsætning for bevillingen, at der modtages endeligt tilsagn fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Økonomiudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Økonomiudvalget indstiller, at det forudsættes at driften og administrationen finansieres af Turbo Nord-midlerne. Tilbage til toppen

40 Økonomiudvalget Ansøgning om yderligere tilskud til Multihuset i Brovst / Carl Stefan Bauditz Beslutningstema Drøftelse af ansøgning fra Brovst Sports- og Kulturcenter om støtte til Multihuset i Brovst. Sagsbeskrivelse Formanden for Brovst Sports- og Kulturcenter (nyt navn for Brovst Multihus og hallen) ansøger på bestyrelsens vegne om et yderligere anlægstilskud på 1 mio. kr. Ansøgningen er begrundet i Egnsbank Hanherreds fonds konkurs, idet fonden havde bevilliget et anlægstilskud på 1 mio. kr. Tilskuddet blev aldrig udbetalt, idet fondsbestyrelsen kun ville udbetale tilskuddet i forbindelse med projektets endelige finansiering. Udover anlægstilskuddet bevilligede fonden et driftstilskud på 0,8 mio. kr., som skulle anvendes til markedsføring af det nye multifunktionelle hus. Det var tanken, at beløbet skulle udbetales over en årrække. Af det bevilligede anlægstilskud skulle de 0,5 mio., som fremgår af anlægsbudgettet anvendes til selve Multihuset, medens de resterende 0,5 mio. skulle anvendes til materialer til 2 yderligere omklædningsrum, som skulle opføres af frivillige. De samme frivillige som har præsteret et meget stort arbejde ved opførelsen af Multihuset. Ved opførelse af de 2 yderligere omklædningsrum vil der i alt være 6 omklædningsrum til rådighed. Det kan i den forbindelse oplyses, at sokkel og kloakker til de 2 omklædningsrum er etableret. 22Det fremgår af den fremsendte ansøgning, at der er gjort endog store forsøg på at finde alternativ sponsorering uden at det er kronet med held. Økonomi og finansiering Der er ikke afsat midler på budgettet, hvorfor en bevilling af den ansøgte støtte vil kræve en tillægsbevilling eller en finansiering af puljer afsat på budget 2009 Høring/borger- og brugerinvolvering Med hensyn til omklædningsrummene har det længe været et stort ønske fra Brovst Idrætsforening, at der var tilstrækkelig omklædningskapacitet.

41 Økonomiudvalget Indstilling Stabschefen for fællessekretariatet indstiller at ansøgningen drøftes. Indstilling fra Børne-og kulturudvalgets møde den 15. juni 2009 vil foreligge til mødet. Bilag: Henvendelse vedr. Multihuset i Brovst Økonomiudvalget, den Ikke behandlet. Afventer behandling i Børne- og Kulturudvalget. Tilbage til toppen

42 Økonomiudvalget Rettidighed på kontanthjælpsområdet marts / Jesper Brogaard Beslutningstema Rettidighedsmåling for kontanthjælpsområdet marts 2009 Fra Beskæftigelsesregion Nordjylland Sagsbeskrivelse Bemærk at Arbejdsmarkedsstyrelsen har erkendt, at der siden årsskiftet har været fejl i registreringen på jobindsats.dk af rettidighed for aktiveringstilbud til kontanthjælpsmodtagere. De meget store fald i rettidighedstal for januar og februar måned, som både KL, beskæftigelsesministeriet og dele af pressen har reageret på, er derfor ikke korrekte. Tallene i bilaget og nedenstående er de korrekte tal. Målingerne viser andelen af 1. aktiveringstilbud afgivet rettidigt for henholdsvis arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Desuden vises andelen af gentagne aktiveringstilbud som er afgivet rettidigt for henholdsvis arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Overordnet set og i sammenligning med kommunerne i Nordjylland er målingerne for Jobcenter Jammerbugt rigtigt flotte. Der er 75% rettidighed hvad angår 1. Aktiveringstilbud for de arbejdsmarkedsparate ledige. Dog er der kun tale om, at det er 3 af 4 borgere som har fået tilbuddet rettidigt. Der har været en del udsving fra marts 2008 til marts 2009, men som oftest har rettidigheden ligget tæt på de 80% som er målsætningen. Der er 100% rettidighed hvad angår 1. Aktiveringstilbud for de ikkearbejdsmarkedsparate ledige. Målsætningen er 75%, og set i perioden marts 2008 til marts 2009 har rettidigheden måned for måned været tæt på, eller 100%. Gentagen aktivering for de arbejdsmarkedsmarked parate er på 80% i marts Der har været en del udsving set i perioden marts 08 til marts 09, men set over hele perioden har gentagen aktivering ligget tæt på de 80% som er målsætningen. Udsvingene kan være ret voldsomme, da der er tale om forholdsvis får borgere. Gentagen aktivering for de ikke-arbejdsmarkedsparate er på 90% i marts I perioden marts 08 til marts 09 er det kun i juni og august 08, at målsætningen på 75% ikke er nået, og i de fleste måneder er rettidigheden på over 80%.

43 Økonomiudvalget Retsgrundlag Ikke relevant Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Beskæftigelseschefen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager dagsordenpunktet til efterretning. Beskæftigelsesudvalget den Taget til efterretning Bilag: Rettidighedsmåling marts 2009 Økonomiudvalget, den Taget til efterretning. Tilbage til toppen

44 Økonomiudvalget Statustal for beskæftigelsesområdet / Jesper Brogaard Beslutningstema Statustallene for beskæftigelsesområdet pr Sagsbeskrivelse Da KMD Opera blev implementeret i Jobcenteret i juni måned 2008 er der i nedenstående refereret til tal primo juli måned 2008 For hver enkelt opgørelse gælder, at tallene er udtryk for det eksakte antal borgere som modtager pågældende ydelse på opgørelsestidspunktet. Opgørelsestidspunktet er altid ultimo måneden. Desuden er der i sagsfremstillingen nævnt det eksakte antal på datoen for dagsordenpunktets oprettelse i Edoc. Der er endvidere tilknyttet bilag som viser det løbende gennemsnit af sygedagpengesager med varighed over og under 52 uger, samt bilag der viser udviklingen på kontanthjælpsområdet fra juli måned 2008 og det løbende gennemsnit i Bemærk at der på grund af forsinkelse i registreringer i KMD systemerne kan forekomme mindre udsving fra måned til måned. Sygedagpenge Sager under 52 uger (over 4 uger til 52 uger) Der været relativt store udsving i antallet af sager uge for uge i 2008 Derimod har det løbende gennemsnit i antal sager været for nedadgående igennem hele 2008, og endte således på gennemsnitligt 465 sager i : Der har også været relativt store udsving i antal sager frem til uge 17 i Der ses dog et pænt fald i det eksakte antal, fra 517 i uge 1 til 455 i uge 22 Frem til uge 22 i 2009 er det løbende gennemsnit på 470 sager. Sager over 52 uger: Udsvingene har ikke været så udtalte for sager over 52 uger i Frem til uge 34 har der været et mindre fald i faktiske antal sager, og fra uge 35 og frem til udgangen af 2008 har der været en svag stigning i antallet af sager. Igennem 2008 har der været et fald, i det løbende gennemsnit af antal sager. Det løbende gennemsnit var således 171 sager i 2008.

45 Økonomiudvalget : Igennem 2009 har antallet af sager været stabilt faldende, fra 166 i uge 1 til 137 i uge 22 Frem til uge 22 i 2009, er det løbende gennemsnit på 154 sager. Status d Der er i alt 136 sager med en varighed på over 52 uger Der er i alt 455 sager med en varighed på under 52 uger Beskæftigelsesplan 2009: Der forventes gennemsnitligt at være henholdsvis (maksimalt) 120 sager med en varighed over 52 uger og 485 sager med en varighed under 52 uger. Budgetopfølgning pr Sygedagpenge med varighed på over 52 uger, hvoraf kommunen fuldt ud afholder udgiften uden statsrefusion. Det gennemsnitlige ugentlige antal sager for året 2009 forventes p.t. at blive 133. Sygedagpenge med varighed på 4-52 uger, hvoraf kommunen med 50% statsrefusion afholder 50% af udgiften. Det gennemsnitlige ugentlige antal sager for året 2009 forventes p.t. at blive 459 Som det fremgår af ovenstående har der været en rimeligt positiv udvikling i antallet af sygedagpengesager. Der er dog fortsat en udfordring i, at få nedbragt antallet af sygedagpengesager, især antallet af sygedagpengesager med en varighed på over 52 uger. Således er der fokus på sygedagpengeområdet som helhed, og den positive udvikling forventes at fortsætte i Kontanthjælp: Matchgruppe 1-3 Der har været en stigning i antallet af modtagere af kontanthjælp fra 95 borgere ultimo juli måned 2008 til 115 borgere ultimo december måned 2009: Stigningen er fortsat i 2009 og i perioden primo januar 2009 til ultimo marts 2009 har stigningen været på 41 borgere fra 115 til 156 svarende til en stigning tæt på 36% i første kvartal af Ultimo april 2009 var antallet faldet til 149. Frem til uge 22 i 2009 er det løbende gennemsnit på 145 sager. De unge under 30 år Stigningen har været fra 53 unge ultimo juli 2008 til 61 unge ultimo december : Stigningen er fortsat i 2009 fra 62 unge ultimo januar 2009 til 87 unge ultimo

46 Økonomiudvalget marts måned 2009 svarende til en stigning på 40% i første kvartal af 2009 Ved udgangen af april var antallet faldet til 84. Matchgruppe 4-5 I matchgruppe 4-5 har her der også været en stigning i antal borgere som modtager ydelser, fra 209 ultimo juli måned til 232 ultimo december. 2009: Stigningen er fortsat i 2009, fra 240 borgere ved udgangen af januar 2009 til 256 borgere ved udgangen af april måned svarende til en stigning på 10.6% Frem til uge 22 i 2009 er det løbende gennemsnit på 247 sager. De unge under 30 år Stigningen har været fra 95 unge ultimo juli 2008 til 117 ultimo december : Stigningen er fortsat i 2009 fra 122 unge ultimo januar til 133 ultimo marts måned svarende til en stigning på 9%. Ultimo april måned var antallet faldet til 131 borgere. Status d Der er i alt 137 borgere i matchgruppe 1-3, heraf 73 unge under 30 år Der er i alt 258 borgere i matchgruppe 4-5, heraf 130 unge under 30 år Beskæftigelsesplan 2009: Der forventes gennemsnitligt at være maksimalt 128 match 1-3 kontanthjælpsmodtagere og 238 match 4-5 kontanthjælpsmodtagere. Budgetopfølgning pr Der forventes p.t. samlet at være 456 helårspersoner i 2009 mod budgetteret 366 helårspersoner. På grund af konjunkturerne, er det meget svært at forudse hvordan udviklingen vil blive i resten af Som det fremgår, er der i Jammerbugt Kommune en stor udfordring i forhold til antallet af unge som har kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag. Der er fokus på udfordringen, set i forhold til såvel antallet af unge, og set i forhold til, at de unge er et af ministerens indsatsområder for Forsikrede ledige: Pr. 27. maj 2009 var der forsikrede ledige i Jammerbugt Kommune. Heraf var 137 unge under 30 år. Fleksjob og ledighedsydelse: Antallet af personer som har fleksjob som forsørgelsesgrundlag har været svagt stigende i I januar var der 437 borgere som var i fleksjob. Antallet

47 Økonomiudvalget steg svagt frem til starten af marts, og faldt igen til 437 ved udgangen af april måned. Status d Der er 446 borgere som har fleksjob som forsørgelsesgrundlag. Borgere med ledighedsydelse og fleksjob som forsørgelsesgrundlag udgør samlet set 580. Der er dermed 134 borgere som har ledighedsydelse som forsørgelsesgrundlag. Beskæftigelsesplan 2009: Der forventes ultimo 2008 at være bevilget 520 fleksjob. Heraf forventes antallet af ledighedsydelsessager at udgøre maksimalt 90. Antallet af sager forventes gennemsnitligt at stige med maksimalt 3 sager pr. måned i 2009 Budgetopfølgning pr Der forventes p.t. samlet at være bevilget 579 (helårspersoner) fleksjob i Heraf forventes antallet af helårspersoner på ledighedsydelse at kunne fastholdes til de budgetterede 90 helårspersoner. Denne forudsætning er specielt begrundet i den kommende fleksjobbank. Førtidspension Primo januar var der 631 borgere som havde førtidspension som forsørgelsesgrundlag. Den 27. Maj 2009 var der 652 borgere som havde førtidspension som forsørgelsesgrundlag. Status d Det endelige antal kan endnu ikke opgøres. I maj måned er der tilkendt 14 førtidspensioner med virkning fra 1. juni Beskæftigelsesplan 2009: Der forventes ultimo 2008 at være tilkendt 590 førtidspensionsbevillinger. Antallet af bevillinger forudsættes maksimalt at stige med 3 sager pr. måned i Budgetopfølgning pr I budget 2009 var der pr. 1. Januar 2009 forudsat at være tilkendt 595 førtidspensioner. Pr. 1. januar 2009 var der tilkendt 631 førtidspensioner. Med udgangspunkt i de tilkendte førtidspensioner i 2009 samt en forventet tilgang på 3 sager pr. måned, forventes der ultimo 2009 at være tilkendt 680 førtidspensioner. Bemærk at med førtidspension i det ovenstående menes den nye ordning med 35% statsrefusion. Der er yderligere to gamle førtidspensionsordninger en med 50% refusion og en med 35% refusion. Der er 367 borgere som har gammel ordning med 50% refusion som forsørgelsesgrundlag, og 553 borgere som har gammel ordning med 35% refusion som forsørgelsesgrundlag. Opgørelsen er pr

48 Økonomiudvalget Revalidering Antallet af borgere med revalideringsydelse som forsørgelse har i 2009 været stabilt fra 89 ultimo januar måned, til 88 ultimo februar, og til 96 ultimo april måned. Status d Der er 96 borgere som har revalideringsydelse som forsørgelsesgrundlag. Beskæftigelsesplan 2009: Der forventes, at være behov for igangsætning af minimum 100 revalideringsbevillinger. Budgetopfølgning pr Der forventes ikke væsentlige ændringer i forhold til beskæftigelsesplan Retsgrundlag Ikke relevant Økonomi og finansiering Der henvises til budgetopfølgning 1 for politikområde 5 pr Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Beskæftigelseschefen indstiller at Beskæftigelsesudvalget tager dagsordenpunktet til efterretning og oversender det til orientering i Økonomiudvalget Beskæftigelsesudvalget den Taget til efterretning og oversendes til orientering i Økonomiudvalget. Bilag: Kontanthjælp Sygedagpenge Økonomiudvalget, den Taget til efterretning. Tilbage til toppen

49 Økonomiudvalget Orientering om frigivelse af deponering og tilskud m.v / Nina Lundtoft Beslutningstema Orientering af frigivelse af deponering, tilskud, lånoptagelse og lånomlægning Sagsbeskrivelse Frigivelse af deponering Som følge af lov om midlertidig binding af kommunernes overskudslikviditet har de tidligere Brovst, Fjerritslev og Aabybro kommuner i 2005 deponeret i alt 28,7 mio. kr. Overskudslikviditeten blev deponeret som likvider på særskilte konti i pengeinstitut og som obligationer. Der var til nogle af obligationerne knyttet en kassekredit, som skulle indfries ved frigivelse af deponering. I 2008 blev der frigivet 7,6 mio. kr. af deponeringen. Den resterende deponering er blevet frigivet henholdsvis den 1. januar 2009 og 1. maj 2009, og efter indfrielse af kassekredit er der en indtægt på 4,6 mio. kr., som vil blive medtaget i næste budgetopfølgning. Frigivelsen pr. 1. maj 2009 er med henblik på finansiering af kommunale anlægsinvesteringer i Deponering vedrørende forsyningsvirksomheder Det faktisk realiserede overskud for forsyningsvirksomhederne udgjorde under et 2,7 mio. kr. i Beløbet skal ifølge aftale om kommunernes økonomi for 2008 deponeres indtil 1. januar Lånomlægning Der er i budgettet for 2009 indregnet en lånomlægning og deraf følgende likviditetslettelse på 16,5 mio. kr. Lånomlægningen omfatter 30 lån optaget i KommuneKredit. Lånene er omlagt successivt i perioden 6. januar 2009 til 17. juni Den successive omlægning giver et mere jævnt likviditetsforløb hen over året. Lånene er nu omlagt til 3 varialbelt forrentede lån og 3 fast forrentede aftalelån. Der er medregnet mulige løbetidsforlængelser og årlige afdrag.

50 Økonomiudvalget Eventuelle konsekvenser i forhold budgettet vil blive medtaget i næste budgetopfølgning. Udnyttelse af låneramme for regnskab 2008 Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse angiver de muligheder som kommunen har for at optage lån. Ud over lånebekendtgørelsens fastsættelse af mulighederne for låntagning, kan de årlige aftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi, indeholde aftaler om ekstraordinære lånemuligheder eller begrænsninger. Der er i økonomiaftalen for 2008 mellem Kommunernes Landsforening og regeringen indføjet en begrænsning, således at der på forsyningsområdet maksimalt kan lånes til kommunens udlæg ultimo regnskabsåret. Ligeledes skal bidrag til forsyningsanlæg, for hvilke der ikke er afholdt udgifter, anvendes inden investeringsudgifter kan lånefinansieres. Der er i 2008 afsat en ramme på 800 mio. kr. til lånedispensationer målrettet skoleinvesteringer m.v. Jammerbugt Kommune har i 2008 fået dispensation fra lånerammen til anlægsudgifter på folkeskoleområdet på maks. 64% af udgiften, og til anlægsudgifter til tilpasning af strukturen på dagsinstitutionsområdet samt kapaciteten på det administrative område på maks. 32% af udgiften. Kommunens låneramme for 2008 kan opgøres således: Område Afholdt anlægsudgift 1000 kr. Lånemulighed i 1000 kr. Køb af ejendom til integration af udlændinge Folkeskolen Dagtilbud til børn og unge Administrationsbygning Brovst Lån til betaling af ejendomsskatter Låneaftale billån Låneramme Der er i regnskabsåret 2008 hjemtaget lån for 7,2 mio. kr., hvor der i budgettet var forudsat 6,1 mio. kr. Da lånet er hjemtaget i 2008 påvirker det ikke likviditeten i Tilskud m.v. Jammerbugt Kommune har søgt og fået 6,0 mio. kr. i tilskud fra restpuljen til

51 Økonomiudvalget særlig vanskeligt stillede kommuner. Indtægten på 6,0 mio. kr. vil blive medtaget i næste budgetopfølgning. Herudover er kommunen blevet tildelt 7,8 mio. kr. som tilskud til borgernære serviceområder i vanskeligt stillede kommuner, og 2,8 mio. kr. i tilskud til renovering af toiletforholdene i kommunens daginstitutioner og folkeskoler. Påvirkning af den gennemsnitlige likviditet Som det fremgår af orientering til Kommunalbestyrelsen i mail af 12. Maj 2009 skal den gennemsnitlige likviditet, som indberettes til Indenrigsministeriet, beregnes som et gennemsnit over 12 måneder. I den gennemsnitlige likviditet fratrækkes kassekreditter. Da kommunen i maj 2009 har indfriet en kassekredit på ca. 16,0 mio. kr. vil dette forbedre den gennemsnitlige likviditet med 1/12 af 16,0 mio. kr. pr. måned, og efter 12 måneder med 16,0 mio. kr. Tilskud fra restpuljen på 6,0 mio. kr. og indtægter ved frigivelse af deponering 4,6 mio. kr. vil ligeledes påvirke likviditeten positivt med 1/12 pr. måned, og efter 12 måneder med 10,6 mio. kr. Isoleret set forbedrer indfrielse af kassekredit og tilskud fra restpuljen, samt indtægter ved frigivelse af deponering, således den gennemsnitlige likviditet, som indberettes til Indenrigsministeriet med 26,6 mio. kr. i løbet af 12 måneder. Alt andet lige betyder dette, at kommunens gennemsnitlige kassebeholdning ligger i størrelsesordenen mill. kr. Økonomi og finansiering Påvirkningen af likviditeten vil blive medtaget i næste budgetopfølgning Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterrretning. Økonomiudvalget, den Taget til efterretning. Tilbage til toppen

52 Økonomiudvalget Afskrivninger og reguleringer vedrørende regnskabsår / Nina Lundtoft Beslutningstema Til orientering fremsendes oversigt over de afskrivninger og reguleringer, der er bogført på balancen vedrørende regnskabsår 2007 og Sagsbeskrivelse I henhold til Principper for økonomistyring skal Økonomiudvalget orienteres om de afskrivninger, der er foretaget i løbet af De regnskabsmæssige afskrivninger og reguleringer, der er foretaget i regnskabsåret 2008, udgør samlet kr. Heraf udgør kr. forhold, der er opstået før kommunesammenlægningen. De foretagne afskrivninger og reguleringer består af, Afskrivninger vedrørende regnskabsår 2008 Bistandsydelser som følge af forældelse Kr. Afskrivninger vedrørende regnskabsår 2007 Billån Kr. Forhold opstået før kommunesammenlægningen Kr. Restancer optaget i debitor Kr. Bistandsydelser med gældssanering eller forældelse Kr. Øvrige afskrivninger netto Kr. Afskrivninger i alt Kr. Økonomi og finansiering Afskrivningerne påvirker egenkapitalen. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning. ilag: Økonomiudvalget, den Taget til efterretning. Tilbage til toppen

53 Økonomiudvalget Underskrifter Erik Ingerslev Larsen (F) Eva Rytter Andersen (A) Finn Kornum (V) Kim Bennike (O) Mogens Gade (V) Niels Chr. Hem (V) Otto Kjær Larsen (V) Per Halsboe-Larsen (A) Søren P. Mortensen (A)

54 Ansøgningsskema Standardvilkår for ophængning af valgplakater på vejarealer i forbindelse med afholdelse af offentlige valg, folkeafstemninger og lignende Ansøger (angiv navn på parti / vælgerforening /andet) Adresse Kontaktperson (angiv navn på den person som er ansvarlig for ophængning af plakaterne) Tlf. nr. / Mobil nr. Hvilke typer valg eller andet Tilladelse ønskes givet i overensstemmelse med standardvilkår for ophængning af valgplakater på vejareal Hvor ønskes plakaterne ophængt (angiv område samt hvilke veje f.eks. i hele kommune eller et afgrænset område) KLADDE Europaparlamentsvalg Folketingsvalg Kommunevalg Andet Sæt kryds Andre forhold Ansøgningen er desuden sendt til følgende vejbestyrelser Ophængningsperiode Stat Kommune Dato og underskrift Ophænges tidligst 3 uger før valget og nedtages senest 5 dage efter valget. Side 1

55 Standardvilkår for ophængning af valgplakater på vejareal i Jammerbugt kommune i forbindelse med afholdelse af offentlige valg, folkeafstemninger og lignende Generelle bestemmelser Nedennævnte bestemmelserne gælder alene ophængning af valgplakater i vejareal på offentlige veje og på private fællesveje i byer og områder reguleret af afsnit III i Privatvejsloven i forbindelse med offentlige valg, folkeafstemninger og lignende. Ophængning af valgplakater andre steder skal respektere den øvrige særlovgivning. Ophængning af valgplakater på statsveje administreres af vejdirektoratet. Ophængning af valgplakater kræver altid forudgående tilladelse ved vejbestyrelsen, dvs. Jammerbugt Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen. Til brug for ansøgningen skal det dertil udarbejdede ansøgningsskema benyttes. Ophængning af valgplakater i overensstemmelse med nedenstående standardvilkår kan finde sted med en generel tilladelse for hele kommunen under et. Ophængning af valgplakater, der ikke er i overensstemmelse med standardvilkårene, kræver tilladelse i hvert tilfælde. Vejbestyrelsen informerer Nordjyllands Politi om tilladelser til ophængning af valgplakater. Ansøger er ansvarlig for valgplakaternes ophængning, tilstedeværelse og nedtagning. Vejbestyrelsens tilladelse eller kopi heraf skal medbringes ved ophængning af valgplakaterne. Perioder for ophængning og nedtagning af valgplakater Valgplakater må tidligst ophænges 3 uger før valgdatoen. Valgplakater skal være fjernet senest 5 dage efter valgdatoen. Teknik- og anlæg - Lundbakvej Pandrup Side 1

56 Hvor må valgplakaterne ophænges? Valgplakater må ophænges indenfor tættere bebygget område afmærket med byzonetavle E55. Valgplakaterne skal anbringes mindst 0,5 meter fra kørebanekant og mindst 0,3 meter fra cykelstikant. Valgplakater må ikke anbringes over kørebaneareal. Valgplakater må ikke anbringes højere end 1,5 m under laveste elførende ledning. Tilladelsen, jf. pkt. 4, kan fastsætte yderligere krav herom. Valgplakaterne skal være placeret i en højde af mindst 2,75 meter over fortov/cykelsti målt til underkant af plakat. Valgplakater må ophænges på eksisterende konstruktioner, stativer m.v. Der må kun i særlige tilfælde etableres konstruktioner, stativer m.v. alene til brug for ophængning af valgplakater. Valgplakater må ikke ophænges på transformerstationer, kabelskabe og lignende. Valgplakater må gerne ophænges på buslæskure. Valgplakater må ikke ophænges på broer, bygværker og portaler. Valgplakater må ikke ophænges i vejes midterrabatter. Valgplakater må ikke ophænges nærmere på end 25 m fra rundkørsler Valgplakater må ikke ophænges nærmere vejkryds med vigepligt, lysreguleringer eller anden signalregulering en 25 meter. Valgplakater må ikke ophænges på eller dække for udsynet til den officielle afmærkning, dvs. færdselstavler, standere, vejvisningstavler, signalregulering eller lignende vejudstyr. Hvordan må valgplakaterne ophænges og hvilken størrelse må de have? Teknik- og anlæg - Lundbakvej Pandrup Side 2

57 Valgplakater skal være sikret mod at vælte og skal være forsvarligt fastgjort. Valgplakaterne må højst have en størrelse på 0,8 kvm. Valgplakaterne må ikke påklæbes direkte, men skal være opklæbet på plade, fx vandfast masonit, finer eller lign. Valgplakaterne skal fastgøres med ikke-metallisk binding. Materialer til brug for ophængning af valgplakater skal fjernes ved nedtagning. Evt. fjernelse af valgplakater 26. Vejbestyrelsen kan, jf. vejlovens 102, stk. 2, uden forudgående varsel, fjerne valgplakater på ophængers regning, hvis de er til ulempe for færdslen. 28 Fjernede valgplakater kan afhentes ved vejbestyrelsen. Valgplakaterne destrueres efter 4 uger. 29. Valgplakater, der ikke er til ulempe for færdslen, men er opsat uden tilladelse efter vejlovens 102, stk. 2, kan fjernes for ophængers regning, hvis ophænger ikke efterkommer et påbud om at fjerne valgplakaterne. Erstatning ved skader på vejudstyr 30. Skader på vejudstyr som følge af ophængning af vejplakater skal straks anmeldes til vejbestyrelsen, der vil lade skaden udbedre for ophængers regning. Lovhjemmel til ophængning af valgplakater Lov om offentlige Veje 102 og 103 (Vejbestyrelsen). Lov om private fællesveje 49 (Vejbestyrelsen) Bekendtgørelse om valgagitation (Politiet) Færdselslovens 99 (Politiet) Naturbeskyttelsesloven 21 Teknik- og anlæg - Lundbakvej Pandrup Side 3

58 Forslag Forslag til LOKALPLAN Messecenter, Industrivej Pandrup Maj 2009

59 Lokalplan er offentliggjort fra den 7. juli 2009 til og med 1. september Her ligger lokalplanområdet Kort Matrikelkort og Topografisk Kortværk Kort & Matrikelstyrelsen Ortofotos BlomInfo, COWI & Scankort Indsigelser, bemærkninger og nærmere oplysninger Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Toftevej Aabybro Lokalplanlægger: Ingerlise Eriksen Tlf Forsidebilledet viser lokalplanområdets eksisterende bebyggelse. Lokalplanen er udarbejdet af Årstiderne Arkitekter A/S, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg i samarbejde med Jammerbugt Kommune

60 Indhold Lokalplan Vejledning Messecenter, Industrivej, Pandrup Hvad er en lokalplan?...4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...5 Lokalplanområdet...6 Lokalplanområdets omgivelser...6 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...7 Tilladelser eller dispensationer fra anden lovgivning...12 Servitutter...13 Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang -herunder byggelinier Bebyggelsens udseende - herunder skiltning Ubebyggede arealer Vejeadgang og parkering Tekniske anlæg Miljø Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan 152 og Servitutter Retsvirkninger...20 Vedtagelse...22 Tinglysning...23 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A...25 Støj fra erhverv, Bilag B...31 Støj fra trafik, Bilag C...33 Parkeringsnormer, Bilag F...35 Matrikelkort...Bilag 1 Arealanvendelse...Bilag 2

61 Vejledning Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger kommunalbestyrelsen bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Øvrige bilag: Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Lokalplanforslaget Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer kommunalbestyrelsen, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når kommunalbestyrelsen har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag.

62 KARETMAGERVEJ HJULMAGERVEJ Forslag Redegørelse Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup POSSEMENTMAGERVEJ TIDLIGERE FLEXTRONICS OMFARTSVEJEN KLOKKESTØBERVEJ INDUSTRIVEJ Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Produktionen på Flextronics ophørte i 2004, da virksomheden flyttede produktionen til Ungarn. Herefter har bygningerne været midlertidigt lejet ud til forskellige virksomheder. I 2007 overgik bebyggelsen til nye ejere, og disse ønsker nu at give mulighed for at udvide de eksisterende ca m² etageareal, samt at ændre anvendelsesmulighederne for området. Lokalplanområdet Lokalplanområdet er beliggende i den østlige del af Pandrup imod Omfartsvejen og indgår som en del af det eksisterende erhvervsområde ved Industrivej. Området omfatter hele matrikel 38cx samt hele matrikel 38cv, begge Den Mellemste Del, Jetsmark og afgrænses mod øst af Omfartsvejen, mod syd af Industrivej, mod vest af Possementmagervej og mod nord af et markareal, se luftfoto ovenfor. Maj 2009

63 Redegørelse Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Forslag Lokalplanområdet omfatter ca m² og ligger i byzone. Arealet er i dag udlagt til erhvervsområde, såsom større virksomheder indenfor fremstilling, byggeri og anlæg, engroshandel, transport, offentlige tekniske anlæg samt virksomheder til service og administration. Matr.nr. 38cv udgør 417 m² og blev udstykket med henblik på etablering af en 48 m høj mobilantennemast. Af hensyn til signalforstyrelser for mobilfabrikationsvirksomheden blev antennemasten efterfølgende flyttet. Lokalplan udelukker ikke muligheden for at der evt. kan etableres en antennemast på arealet. På arealet ligger en større sammenhængende bebyggelse med facade ud mod Omfartsvejen. Vejadgangen til området sker sydfra ad Industrivej, og fører ind til et større parkeringsareal, der er placeret i umiddelbar forbindelse med bebyggelsen. Lokalplanområdets omgivelser Umiddelbart syd for lokalplanområdet ligger et tilsvarende erhvervsområde. I dette området ligger et nedbrydningsfirma (Klokkestøbervej 11), hvilket kategoriseres inden for miljøklasse 6. Denne virksomhed afkaster en konsekvenszone på 200 m. pga. bl.a. gener fra støv og støj. Umiddelbart vest for området ligger et blandet bolig- og erhvervsområde og ca. 200 m nordvest for området ligger et boligområde. Lokalplanens indhold Lokalplanen åbner mulighed for at udvide den eksisterende bebyggelse, samt at ændre anvendelsesbestemmelserne for området, så der gives mulighed for mindre miljøbelastende og en bredere anvendelse af arealet. Området vil med vedtagelsen af denne lokalplan kunne anvendes til erhvervsformål med mulighed for messeaktiviter herunder showroom med tilhørende kontor, udvalgsvarehandel med særlig pladskrævende varegrupper, kontorer og liberale erhverv, dyreklinikker, forlystelsesformål med tilhørende café og serveringsfaciliteter, wellnescentre og lign., værksted med tilhørende kontor samt konferencefaciliteter Indkørslen til Flextronics set fra Industrivej mod vest. Til venstre i billedet ses støjvolden mod erhvervsområdet syd for lokaloplanområdet Virksomhed syd for lokalplanområdet. Maj 2009

64 Forslag Redegørelse Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Lokalplanområdet bebyggelse set fra Omfartsvejen. Lokalplanen opdeles i 3 delområder hvoraf der i delområde I og II er mulighed for at opføre ny bebyggelse. Delområde III i områdets sydlige del udlægges til parkering og udstillingsareal. Industriområdet syd for lokalplanområdet afkaster en konsekvenszone på 200 m. Denne zone medfører en opdeling af anvendelsesmulighederne inden for lokalplanområdet, således at der ikke i delområde II kan etableres støjfølsomme funktioner. Vejadgangen til området sker fortsat fra Industrivej samt fra Possementmagervej. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Detailhandel Lokalplan giver mulighed for at etablere detailhandel med pladskrævende varegrupper inden for området, hvilket er i overensstemmelse med kommuneplanen (Helhedsplan 09). Inden for området kan der placeres et samlet areal til detailhandel med pladskrævende varegrupper på indtil m². Fredning, bevaringsværdige bygninger mv. og naturbeskyttelse Der er i den nord og østlige del af lokalplanområdet registreret et vandløb, der er beskyttet efter Naturbestkyttelseslovens 3 Der er ikke registreret beskyttelseslinie omkring vandløbet. Se afsnit om Naturbeskyttelsesloven side 12. Lokalplanen respekterer det beskyttede vandløb og der sker ikke ændringer heraf. Museumsloven Der findes i området ikke beskyttede sten- og jorddiger, der er omfattet af Museumslovens 29a. Maj 2009

65 Redegørelse Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Forslag Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejde skal Museumslovens iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherre mulighed for at få en udtalelse om risiko for fund af arkæologisk betydning samt besked om de finansieringsmæssige konsekvenser. Findes der i forbindelse med jordarbejdet spor af fortidsminder, f.eks. knogler, flintredskaber, lerkarskår m.m., skal arbejdet standses i det omfang, der berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til museet. Eventuelle spørgsmål herom kan rettes til nedenstående statsanerkendte kulturhistoriske museum: Inden for nær- og fjernbeskyttelseszonerne omkring kirkerne, kan der ikke udarbejdes lokalplan, meddeles landzonetilladelse eller opføres byggeri, med mindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og (lands- )bymiljøet ikke herved tilsidesættes. Fjernbeskyttelseszonerne er vist på Helhedsplanens Kort 12. Jetsmark Kirke er beliggende inden for en afstand af 700 m vest for lokalplanområdet. Arealet mellem Jetsmark Kirke og Bredgade er ubebygget. Arealet mellem Bredgade og Omfartsvejen omfatter et eksisterende erhvervsområde, som stort set er udbygget. I nærværende lokalplan vil yderligere bebyggelsen ske nord for den eksisterende bebyggelse. Dette område ligger ikke i en af indsigtskilerne til Jetsmark Kirke. Se foto. Nordjyllands Historiske Museum Algade Aalborg Landsplandirektiv/Regionplanen Lokalplanområdet er i Regionplan 2005, der er ophøjet til et landsplandirektiv, udpeget som et område med drikkevandsinteresser. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet. Kommuneplanen (Helhedsplan ) Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens rammeområde 23.E3, der er et erhvervsområde. Lokalplan er i overensstemmelse med bestemmelserne i kommuneplanen (Helhedsplan 09). Matr.nr. 38cd og matr.nr. 35q vil blive tilbageført til landzone. Se kortbilag side 9. Sigtelinie mod Jetsmark Kirke Åbybro Kirke ligger i en afstand af ca. 7 km fra lokalplanområdet. Åbybro Kirke er ikke synlig fra lokalplanområdet. Se foto. Jf. retningslinie i Helhedsplan 09 er lokalplanområdet beliggende indenfor et område, der er omfattet af fjernbeskyttelseszone i forhold til Jetsmark Kirke og Åbybro Kirke. Sigtelinie mod Åby Kirke Maj 2009

66 Forslag Redegørelse Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Det er vurderet, at byggeri inden for lokalplanområdet ikke vil påvirke kirkernes synlighed i landskabet. Parkeringsvedtægt Jammerbugt Kommune har vedtaget en P-norm, der indeholder retningslinier for administrationen af P-arealer i kommunen. P-normen er vejledende for Kommunalbestyrelsen og anvendes bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner. P-normen skal iagttages ved disponeringen af områderne, der er omfattet af denne lokalplan. P-normen er isat Lokalplan som Bilag F. Lokalplan nr. 152 og nr. 192 Lokalplanområdet er omfattet af Lokalplan nr. 152, vedtaget 6. februar 1990 og Lokalplan nr. 192, vedtaget 5. november Lokalplan nr. 152 omfatter erhvervsområdet mellem Pandrup og Kås, og fastlægger områdets anvendelse til egentligt erhvervsområde. Lokalplan nr. 192 omfatter en udvidelse af erhvervsområdet mellem Pandrup og Kås,og anvendelsen er ligeledes fastlagt til egentligt erhvervsområde. Begge lokalplaner ophæves for de områder, der omfattes af nærværende lokalplan. Matr.nr. 35q og matr.nr. 38cd udgør henholdsvis 4494 m² og 1173 m² heraf vej 175 m² og er omfattet af Lokalplan 192 som arealer i byzone. Matr.nr. 35q omfatter et kloakanlæg tilhørende Jammerbugt Kommunes kloakforsyning. Anlægget består af 2 kloakpumpestationer, et lukket, cirkulært forsinkelsesbassin udført i beton samt et åbent jordbassin. Bassinet modtager regn- og spildevand fra Pandrup by's vestlige opland ved kraftige regnskyl. Bassinet har nødoverløb til det åbne bassin. Ved tørvejrsperioder løber kloakvandet direkte til pumpestationerne. Arealer der med kommuneplanen tilbageføres til landzone. Maj

67 Redegørelse Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Forslag 200 m afstandszone til boliger Erhverv inden for miljøklasse m konsekvenszone omkring industriområde (miljøklasse 5-6) Erhverv inden for miljøklasse 2-5 Miljøforhold og anvendelseszonering. Arealanvendelsen har en karakter, der indebærer, at det i kommuneplanen vil blive tilbageført til landzone. Lokalplan 192 vil blive aflyst på ejendommen. Matr.nr. 38cd ejes af Jammerbugt Kommune. Arealet har ikke en specifik funktion som adgangsvej til ejendomme inden for erhvervsområdet. Arealanvendelsen har en karakter, der indebærer, at det i kommuneplanen vil blive tilbageført til landzone. Lokalplan 192 vil blive aflyst på ejendommen. Se kortbilag side 9. Kollektiv trafik Områdets nærmeste stoppested er på Bredgade ved Industrivej. Her stopper buslinierne: nr. 71 Hjørring - Løkken - Aalborg, nr. 200 Blokhus - Pandrup - Aabybro - Aalborg, nr. 208 Kås - Saltum - Brønderslev. Fra stoppestedet er der ca. 650 m til lokalplanområdet. Miljøforhold Opvarmning Området er i Varmeplanen udlagt til naturgasfyring. Bebyggelse inden for lokalplanområdet skal opretholde kollektiv varmeforsyning. Grundvand Der er inden for hele lokalplanområdet registreret drikkevandsinteresser. En mindre del af arealet ud mod Omfartsvejen er 10 Maj 2009

68 Forslag Redegørelse Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup desuden registreret som nitratfølsomt indvindingsopland. Kloakering Afledning af spildevand inden for lokalplanområdet skal ske til det offentlige kloaksystem. Jordforurening Der er inden for lokalplanområdet ikke registreret jordforurening. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejderne konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses, og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning underrettes herom. Regionsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår, inden arbejdet kan genoptages. Der henvises til Miljøbeskyttelseslovens 21 og Jordforureningslovens 71. Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Jammerbugt Kommunes til en hver tid gældende affaldsregulativer. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. Yderligere oplysninger findes på www. jammerbugt.dk eller på tlf støjfølsomme anvendelser såsom beboelse eller lignende. Miljøvurdering af virksomheder Der kan inden for lokalplanområdet kun etableres virksomheder der ligger i miljøklasse 2-4 inden for delområde I og i miljøklasse 2-5 inden for delområde II. Med lokalplanens fastlagte anvendelser fastsættes støjgrænserne til følgende: Delområde 1: 55/45/40 (55) db(a) Delområde 2: 60 db(a) Da områdets anvendelse med lokalplanen ændres fra egentligt erhvervsområde til område med mulighed for messeaktiviter herunder showroom med tilhørende kontor, udvalgsvarehandel med særlig pladskrævende varegrupper, kontorer og liberale erhverv, dyreklinikker, forlystelsesformål med tilhørende café og serveringsfaciliteter, wellnescentre og lign. samt konferencefaciliteter, vil miljøbelastningen blive mindre. Miljøvurdering af planer og programmer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" (Lovbekendtgørelsen nr af 22. oktober 2007) opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Lokal- Trafikstøj Omfartsvejen har i spidsbelastningsperioden i juli måned en årsdøgnstrafik på ca biler. Med den planlagte anvendelse må det udendørs støjniveau ikke overstige 63 db og det indendørs støjniveau ikke overstige 38 db. Andre støjende aktiviteter Syd for lokalplanområdet ligger en virksomhed der er kategoriseret i miljøklasse 6. Denne virksomhed afkaster en konsekvenszone på 200 m. hvor der her inden for ikke kan etableres Bebyggelsen og det grønne forareal ud mod Omfartsvejen. Maj

69 Redegørelse Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Forslag planen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet planen omfatter et mindre område på lokalt plan, og ikke omfatter anlæg nævnt i lovens bilag 3 og bilag 4. Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 4, stk. 2. Der er ved afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering lagt vægt på, at - lokalplanen omfatter et allerede kommune- og lokalplanlagt erhvervsområde, der rummer erhvervsbebyggelse med tilhørende adgangs- og parkeringsanlæg. - at der med lokalplanen sker en ændret anvendelse til mindre miljøbelastende erhverv. Tilladelser eller dispensationer fra anden lovgivning Lov om offentlige veje Trafikken til og fra lokalplanområdet sker via Omfartsvejen, Rute 55, der har status af statsvej og kommunevejene Siggaardsvej og Industrivej. Ved en fuld udnyttelse af lokalplanens anvendelses- og byggemuligheder til bl.a. messeformål forventes der en øget trafikbelastning af dette vejnet i forhold til den tidligere anvendelse af området til mobiltelefonfabrik. Krydset Omfartsvejen/Siggaardsvej er inden for de senere år ombygget med bl.a. svingbaner. Med henblik på en kapacitets- og sikkerhedsmæssig tilfredsstillende trafikafvikling på vejnettet, har Jammerbugt Kommune rettet henvendelse til Vejdirektoratet med henblik på etablering af en rundkørsel i krydset Rute 55/Siggaardsvej i den fremtidige trafikplanlægning. Baggrunden for denne henvendelse til Vejdirektoratet, er trafikbelastningen på Rute 55, der i sommermånederne er stærkt belastet, især lørdage og søndage. Vejdirektoratet har oplyst, at der ikke er aktuelle planer om en ombygning af krydset. Vejdirektoratet vil imidlertid i forbindelse med en realisering af lokalplanen følge trafikudviklingen og såfremt der måtte opstå fremkommeligheds- eller trafiksikkerhedsforhold, der peger på en krydsombygning vil dette indgå i Vejdirektoratets prioritering af mindre vejanlæg. Langs Omfartsvejen, Rute 55 er der tinglyst en byggelinje 50 meter fra vejskel. Lokalplanen respekterer denne byggelinje, idet det udlagte byggefelt er placeret i en afstand af min. 50 meter fra vejskel. Naturbeskyttelsesloven Lokalplanområdet rummer langs den nordlige grænse og del af østskellet et vandløb der er beskyttet iflg. naturbeskyttelseslovens 3. Der må ikke foretages ændringer i vandløbets tilstand uden at Jammerbugt Kommune giver tilladelse hertil. Der er ikke en beskyttelseslinie omkring vandløbet. Jammerbugt Kommune agter at søge beskyttelsen ophævet, idet vandløbet er en del af et kloakanlæg med et åbent jordbassin samt en rørlagt grøft langs Omfartsvejen, hvorfor vandløbets beskyttelse ikke er påkrævet. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. 12 Maj 2009

70 Forslag Redegørelse Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejder inden for lokalplanområdet. Jammerbugt Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten Matr.nr. 38cx Den mellemste Del, Jetsmark Tinglyst: Titel: Dok. om renseanlæg. Tinglyst: Titel: Dok. om adgangsbegrænsning m.v. Tinglyst: Titel: Lokalplan nr. 152 Tinglyst: Titel: Dok. om naturgas/anlæg m.v. Tinglyst: Titel: Dok. om byggelinier m.v. Tinglyst: Titel: Lokalplan nr. 192 Tinglyst: Titel: Dok. om forsynings-/ afløbsledninger m.v. Tinglyst: Titel: Dok. om forsynings-/ afløbsledninger m.v. Tinglyst: Titel: Dok. om forsynings-/ afløbsledninger m.v. Tinglyst: Titel: Dok. om forsynings-/ afløbsledninger m.v. Maj

71 Redegørelse Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Forslag 14 Maj 2009

72 Forslag Planbestemmelser Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Tidligere Flextronics Omfartsvejen Possementmagervej Industrivej Hjulmagervej Karetmagervej Klokkestøbervej Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Maj

73 Planbestemmelser Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Forslag 1. Formål Lokalplanens formål er 1.1 at sikre områdets anvendelse som erhvervsområde i miljøklasse maks. 5, herunder en zonering af lokalplanområdet. 1.2 at sikre, at de miljømæssige konsekvenser af lokalplanområdets anvendelse i forhold til de omkringliggende ejendomme, begrænses mest muligt. 1.3 at fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for området. 1.4 at fastlægge bestemmelser for ubebyggede arealer, 1.5 at fastlægge områdets vejadgang fra Industrivej og Possementmagervej. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Den mellemste Del, Jetsmark Matr.nr. 38cx og matr.nr. 38cv Matr.nr. 38cx udgør m². Matr.nr. 38cv udgør 417 m² 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet opdeles i delområde I, II og III, som vist på Bilag 1 og Zoneforhold Lokalplanområdet er og forbliver i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse, delområde I Området udlægges til erhvervsområde med mulighed for messeaktiviter herunder showroom med tilhørende kontor, udvalgsvarehandel med særlig pladskrævende varegrupper, kontorer og liberale erhverv, dyreklinikker, forlystelsesformål med tilhørende café og serveringsfaciliteter, wellnescentre og lign. samt konferencefaciliteter. 3.2 Anvendelse, delområde II Området udlægges til erhvervsområde med mulighed for messeaktiviter herunder showroom med tilhørende kontor, udvalgsvarehandel med særlig pladskrævende varegrupper, forlystelsesformål med tilhørende café og serveringsfaciliteter, konferencefaciliteter, wellnescentre og lign., samt værksted med tilhørende kontor. 3.2 Anvendelse, delområde III Området udlægges til parkering og udendørs udstillingsareal. 4. Udstykning 4.1 Udstykning Der må ikke ske yderligere udstykning inden for lokalplanområdet. Der kan foretages arealforandring og/eller sammenlægning af matr.nr. 38cv og 38cx. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocenten for delområde I som helhed må ikke overstige 65. Bebyggelsesprocenten for delområde II som helhed 16 Maj 2009

74 Forslag Planbestemmelser Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup må ikke overstige 65. Inden for delområde III må der ikke opføres bebyggelse. 5.2 Bygningshøjde Bebyggelse må maksimalt opføres i 3 etager og intet punkt af en bygnings ydervæg eller tag må opføres med en større højde end 12,5 meter, målt fra et niveauplan, som er fastsat i henhold til bygningsreglementet. Byrådet kan tillade at dele af en bygning opføres med en større højde end 12,5 meter, såfremt særlige hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør dette. 5.3 Placering Der må kun opføres bebyggelse inden for det på Kortbilag 2 viste byggefelt. 5.4 Vejbyggelinie Der pålægges lokalplanområdet en byggelinie på 50 m. målt fra Omfartsvejens vestskel. Jvf. Kortbilag 2. Området mellem Omfartsvejen og byggelinien skal friholdes for bebyggelse. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Facader Facader skal gives et ensartet præg således at det opnåes et sammenhængende arkitektonisk udtryk inden for hele lokalplanområdet i forhold til den eksisterende bebyggelse f.s.v. angår farver og materialevalg. Den eksisterende bebyggelse er opført i profilerede stålplader i en grå farve. Se foto. Facade på eksisterende bebyggelse. 6.2 Skiltning Virksomhedsreklamering/skiltning, som anbringes på og i umiddelbar tilknytning til virksomheden, skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af kommunalbestyrelsen. Skiltning skal i øvrigt ske i overensstemmelse med vejloven og naturbeskyttelsesloven. 6.3 Eksisterende pylon ved indkørsel Den eksisterende skiltepylon, som er etableret i en højde på 1,72 og en bredde på 2,64 ved indkørslen fra Industrivej, kan opretholdes. Ved udskiftning af skiltepylonen må højden ikke overstige 2,00 m og bredde ikke overstige 1,50 m. Skiltepylonen skal etableres ved indkørslen fra Industrivej med en principiel placering, som vist på Kortbilag 2. Skiltepylonen må ikke placeres, så den kan være til hinder for oversigtsforholdene. 6.4 Eksisterende pylon i byggeliniearealet Den eksisterende skiltepylon, som er etableret i maks. 5 meters højde og maks. 3,60 meters bredde, i byggeliniearealet mellem bebyggelsen og Omfartsvejen og i en afstand af maks. 25 m fra bygningen, kan opretholdes (se foto). Maj

75 Planbestemmelser Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Forslag 6.7 Skilte Skiltningens omfang skal begrænses til det nødvendigste og må ikke dominere facaderne og området. Skiltene må ikke få karakter af facadebeklædning og tilklæbning eller blænding af vinduer. 6.8 Skilte Flere virksomheder i samme bygning skal samordne skiltningen, således at der opnås en god helhedsvirkning. Eksisterende skiltepylon Yderligere skiltning mod Omfartsvejen er ikke tilladt. 6.5 Eksisterende flagstænger De eksisterende 3 flagstænger med reklameflag, som er placeret umiddelbart ved hovedindgangen, kan opretholdes. (se foto). 6.9 Skilte Selvlysende farver vil ikke være tilladt. Lysskilte og spots på skilte må ikke virke blændende og må kun anvendes i begrænset omfang. Skiltning i form af laserlys er ikke tilladt. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Oplag mv. Ubebyggede arealer, volde og lignende skal ved beplantning, befæstelse og lignende gives et ordentligt udseende, ligsom en passende orden ved evt. oplagring af materialer og lignende skal overholdes. Beplantning skal ske i henhold til en forinden godkendt beplantningsplan for området. Eksisterende flagstænger Yderligere stationære reklameflag og bannere er ikke tilladt. 6.6 Skilte Skilte skal afpasses bebyggelsens størrelse og arkitektur f.eks. i form af bogstaver påsat eller påmalet facaden som let typografi på bebyggelsen eller på skilteplader. 7.2 Beplantning Arealet jf. 5.4, målt 25 m fra Omfartsvejens vestskel, skal udelukkende henligge som græsareal, evt. med beplantning i grupper efter en af kommunalbestyrelsen godkendt beplantningsplan for området. 7.3 Indretning af byggelinieareal Arealet, jf det resterende 25 m brede areal, skal henligge som græsareal eller indrettes med befæstet kørevej. Arealet må anvendes til ikke-permanent udstilling i forbindelse med større messearrangementer. Se 6.2. f.s.v. angår skiltning. 18 Maj 2009

76 Forslag Planbestemmelser Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup 8. Vejadgang og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgang til lokalplanområdet skal i princippet ske, som vist på Kortbilag 2, fra Industrivej samt fra Possementmagervej. 8.2 Parkering Parkering skal anlægges inden for delområde III De vejledende normer for parkering fremgår af Bilag F. 9. Tekniske anlæg 9.1 Varme Lokalplanområdet skalopretholde kollektiv varmeforsyning. 9.2 Vand Lokalplanområdet skal vandforsynes fra godkendt vandværk. 9.3 El Lokalplanområdet skal elforsynes. 9.4 Spildevand Spildevand skal afledes til offentlige kloaksystem via Industrivej, hvor nuværende afledning fra lokalplanområdet er tilsluttet. Eksisterende stik skal benyttes, hvorfor nuværende dimension og kote ikke kan ændres. Såfremt afledning ved ny- og/eller ombygning ikke umiddelbart kan lade sig gøre fra lokalplanområdet via gravitation, skal grundejeren internt på grunden etablere nødvendig pumpestation for at løfte spildevand op til afledningsniveau. Regnvand for ca. 1 ha. i den sydvestlige del af Delområde III, og i umiddelbar forlængelse af de nuværende P-pladser, skal påregnes udledt til eksisterende fællesledning i Possementmagervej, uden forsinkelse og maks. 65 L/sek. Inden udledning til fællesledning i Possementmagervej skal der etableres sandfangsbrønd. Regn- og overfladevand fra ca. 3,75 ha. stort opland, dels Delområde I og dels Delområde II (nord for evt. P-pladser) skal afledes mod nord til eksisterende regnvands-/forsinkelsesbassin, idet der skal ske forsinkelse af regnvand, så der maks. udledes 200 L/sek. I forbindelse med forsinkelse af regnvand inde på lokalplanområdet skal det sikres, at der indbygge sandfangsbrønd inden udledning til det eksisterende kommunale bassin nord for lokalplanområdet. Der skal forventet søges om fornyet og/eller udvidet udledningstilladelse, hvis der sker om- eller tilbygninger. 10. Miljø Miljøklasser Inden for delområde I må der etableres virksomheder i miljøklasse se Bilag A. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af virksomheden. Den eksisterende bebyggelse set fra syd Maj

77 Planbestemmelser Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Forslag Inden for delområde II må der etableres virksomheder i miljøklasse se Bilag A. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af virksomheden Støj Inden for delområde I må det maksimale udendørs støjniveau ikke overstige 55/45/40(55) db(a). Inden for delområde II må det maksimale udendørs støjniveau ikke overstige 60 db(a). Se Bilag B - støj fra erhverv. Se Bilag C - støj fra trafik. mellem Pandrup og Kås Lokalplan nr. 152 for erhvervsområdet mellem Pandrup og Kaas aflyses for de områder, der omfattes af nærværende lokalplan Lokalplan nr. 192 for udvidelse af erhvervsområdet mellem Pandrup og Kås Lokalplan nr. 192 for udvidelse af erhvervsområdet mellem Pandrup og Kås aflyses for de områder der omfattes af nærværende lokalplan. 14. Servitutter 14.1 Ophævelse af servitutter Der ophæves ingen servitutter 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Varme Ny bebyggelse må ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisning Kloakering Ny bebyggelse må ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet et det offentlige kloaksystem efter Jammerbugt Kommunes anvisning. 13. Lokalplan Lokalplan nr. 152 for erhvervsområdet 15. Retsvirkninger Lokalplanforslaget (midlertidige retsvirkninger) I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den af kommunalbestyrelsen endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan kommunalbestyrelsen tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget. I indsigelsesperioden, som er på mindst 8 uger, er 20 Maj 2009

78 Forslag Planbestemmelser Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup adgangen til at udnytte ejendomme, der er omfattet af forslaget, således meget begrænset. Når indsigelsesperioden er udløbet og kommunalbestyrelsen kender eventuelle indsigelser og ændringsforslag, lempes disse midlertidige retsvirkninger. Lokalplanen 15.1 Endelig vedtagelse Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Eksisterende lovlige forhold Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil Handlepligt Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Dispensationer Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Naboorientering Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Ny lokalplan Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan Ekspropriation Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere. Maj

79 Planbestemmelser Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Forslag Vedtagelse Forslaget til Lokalplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune den 25. juni Forslaget er offentlig bekendtgjort den 7. juli Mogens Gade Borgmester Henrik Hartmann Jensen Kommunaldirektør 22 Maj 2009

80 Forslag Tinglysning Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Maj

81 Tinglysning Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Forslag 24 Maj 2009

82 Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Erhvervskategorier: Bilag A Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Maj

83 Bilag A: Erhvervskategorier Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Boliger Åben-lav boliger 1-2 Tæt-lav boliger 1-2 Etageboliger 1-2 Sommerhuse Butikker Dagligvarebutik 1-3 Lavprisvarehus 1-4 Supermarked 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Store specialbutikker Bil/campingvognsalg o.l. 1-3 Byggemarked 1-3 Havecenter 1-3 Landbrugsmaskiner 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Hotel 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Ikke renseri i etageejendomme Solcenter 1-2 Benzinsalg Benzinsalg (evt. med tilhørende Ingen lakering og kiosk, vaskeanlæg, værksted) 2-4 undervognsbehandling Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografisk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l Maj 2009

84 Erhvervskategorier: Bilag A Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsformål Camping o.l. 1-5 Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Kolonihaver 1-3 Sport 1-5 Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Tekniske anlæg Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene Kraftvarmeværker 3-6 kan indpasses på en harmonisk Parkeringshus 1-4 måde. P-pladser 1-3 Mindre tekniske anlæg max. 30 m 2 Pumpestation o.l. 1-4 og en højde på maks. 3 m kan Transformere (små) altid etableres. Engroshandel o.l. Aftapning/pakning/oplag 3-6 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Transport o.l. Biludlejning 2-3 Busterminal/remise o.l. 4-5 Flytteforretning 3-5 Fragtmand/budcentral 3-5 Hyrevogne 3-4 Redningsstation 2-5 Vognmand 3-5 Oplagsvirksomhed o.l. Affaldssortering 4-5 Containerplads 4-5 Entreprenør o.l. 4-5 Maj

85 Bilag A: Erhvervskategorier Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Fyldplads 5-7 Garageanlæg 3-5 Kompostering 4-6 Kontrolleret losseplads 6-7 Omlastestation 5-6 Oplag 5-6 Plads til kørende materiel 4-5 Trælast 3-5 Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering/overfladebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 Mindre industri Akkumulator-/kabelproduktion 4-5 Betonblanding/-støbning 4-6 Bygningselementer 4-5 Drikkevarefremstilling 4-5 Elektroteknik 2-4 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 4-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-5 Kabelskrot 3-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 4-5 Lakering/overfladebehandling 4-6 Maskinfabrik 2-5 Møbelfabrikation o.l. 4-5 Ophugning/nedknusning 4-5 Plast-/skumplastfremstilling 4-5 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengørings-/hygiejnemidler 4-5 Tagpapfremstilling 4-5 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-5 Træimprægnering 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-5 Vulkanisering 3-5 Større industri Akkumulator-/kabelproduktion 5-6 Asfaltfremstilling 6-7 Betonblanding/-støbning Maj 2009

86 Erhvervskategorier: Bilag A Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Drikkevarefremstilling 5-6 Elektroteknik 3-5 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Foderstoffer/kornforarbejdning 4-6 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 5-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-6 Kabelskrot 5-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 5-6 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lakering/overfladebehandling 4-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 3-6 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 5-6 Møbelfabrikation o.l. 5-6 Olie- og benzindepoter 6-7 Ophugning/nedknusning 5-6 Papir-/papfremstilling 4-7 Plast-/skumplastfremstilling 4-6 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengøring-/hygiejnemidler 5-6 Savværk 5-6 Skibsværft 5-6 Slagteri 5-6 Tagpapfremstilling 5-6 Teglværk 5-6 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-6 Træimprægnering 5-6 Vaskeri/renseri/farveri 4-6 Vulkanisering 3-6 Særlig industri Asfaltfremstilling 6-7 Bekæmpelsesmidler/kunstgødning 6-7 Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Cementfabrik 7 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Fiskemel, benmel, blodplasma 7 Foderstoffer/kornforarbejdning 6-7 Gas-/benzindepot 6-7 Grus, kalk- og mørtelværker 6-7 Kabelskrot 6-7 Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg 6-7 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 6-7 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 6-7 Olie- og benzindepoter 6-7 Olie-/fedtraffinering 7 Maj

87 Bilag A: Erhvervskategorier Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Landbrug Naturbeskyttelse Råstofgravning Ophugning/nedknusning 5-7 Papir-/papfremstilling 6-7 Skibsværft 6-7 Stålvalseværk 7 Talg-/fedtsmelteri 6-7 Teglværk 6-7 Tekniske installationer 2-7 Skov Skovrejsning Skovbrug Grundvandsbeskyttelse Vindmøller 30 Maj 2009

88 Støj fra erhverv: Bilag B Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Maj

89 Bilag B: Støj fra erhverv Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. 32 Maj 2009

90 Støj fra trafik: Bilag C Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Støj fra vejtrafik Støj fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Beregninger af vejtrafikstøj baseres på oplysninger om trafikmængde (fordelt på køretøjskategorier) og den faktiske hastighed på vejstrækningen. Til beskrivelse af vejtrafikstøj anvendes støjindikatoren L den, der tillægger vejtrafikstøjen i aften- og natperioden, hvor trafikken normalt er lavere, men til gengæld mere generende, højere vægt end i dagperioden. Således vil én bilpassage om aftenen svare til godt 3 bilpassager i dagperioden, og én bilpassage om natten til 10 bilpassager i dagperioden. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1: Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: under L den 58 db L den db Over L den 68 db Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: L den 58 db maks. L den 68 db maks. nuværende niveau Vejledninger For uddybning af reglerne for vejtrafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, der på nuværende tidspunkt er Vejledning nr. 4/2007, Støj fra veje. Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder L den 53 db L den 33 db - grønne områder og campingpladser L den 53 db Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser L den 58 db Boligområder: - boligbebyggelse L den 58 db L den 33 db - daginstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db - opholdsarealer L den 58 db Offentlige formål - hospitaler L den 58 db L den 33 db - uddannelsesinstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db Liberale erhverv mv. - hoteller L den 63 db L den 33 db - kontorer mv. L den 63 db L den 38 db Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Maj

91 Bilag C: Støj fra trafik Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup 34 Maj 2009

92 Parkeringsnormer: Bilag F Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: Bebyggelsens art og anvendelse P-norm Fritliggende enfamiliehuse 2 P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse 2 P-pladser for hver beboelse. Etableres der fælles p-plads nedsættes kravet til 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Etage boliger og lignende. 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Ungdomsboliger, kollegier mv. 1 P-plads pr. 4 boligenheder. Plejehjem, ældreboliger mv. Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger Detailhandel ( butikker og lignende ) Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. 1 P-plads for hver påbegyndt 25 m2 etageareal (excl. garageareal) samt efter kommunalbestyrelsens bestemmelser evt. et yderligere antal parkeringspladser i forhold til antallet af beskæftigede i bebyggelsen. - I forbindelse med store pladskrævende aktiviteter med få ansatte kan P-normen nedsættes. - Ved bebyggelse, der alene benyttes til lager eller lignende, kan Kommunalbestyrelsen nedsætte antallet af parkeringspladser til 1 P-plads pr. påbegyndt 100 m2, dog mindst 3 parkeringspladser. - 1 P-plads pr. hver påbegyndt 25 m2 etageareal samt 1 P-plads pr. 2 beskæftigede. Kommunalbestyrelsen kan, hvis det skønnes nødvendigt, skærpe eller lempe kravene til antallet af P-pladser i hvert enkelt tilfælde. f.eks. ved særlige pladskrævende varegrupper. Hoteller, restauranter og lignende. Servicestationer Kirker, haller, forsamlingshuse og lignende bebyggelse og anlæg, hvor mange mennesker samles. Skoler Daginstitutioner mv. Restaurant: 1 P-plads pr. 4 gæster Hoteller: 1 P-plads pr. lejlighed / værelse Mindst 10 P-pladser Kommunalbestyrelsen skønner det nødvendige antal P-pladser, under hensyntagen til bebyggelsens/anlæggets art, anvendelse og beliggenhed. 1 P-plads pr. 2 ansatte 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads for hver 6 normerede pladser samt mulighed for korttidsparkering. 2 P-pladser for hver beboelse. Sommerhuse / Fritidshuse / Ferielejligheder Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastlægger Teknik- og Miljøudvalget i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. Maj

93

94 Forslag Matrikelkort: Bilag 1 Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Signatur: Lokalplangrænse Delområdegrænse m Mål 1:4000 Jammerbugt Kommune Teknisk- og Miljøforvaltningen Maj 2009

95

96 Forslag Arealanvendelse: Bilag 2 Lokalplan for et messecenter på Industrivej i Pandrup Signatur: Byggefelt Lokalplangrænse Delområdegrænse Areal til parkering og udendørs udstilling Græsareal med beplantning 50 m. vejbyggelinie 200 m. konsekvenszone Vejadgang Placering af skiltepyloner Placering af flagstænger 200 m Mål 1:4000 Jammerbugt Kommune Teknisk- og Miljøforvaltningen Maj 2009 Lokalplangrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. Jammerbugt Kommune påtager sig intet ansvar for, at de viste ledninger, servitutarealer mv. er korrekt vist.

97 A 2B A A H G 20E 20F D A 20C A A 20B A 30B 30C 30D 28A 26A 26B 26C 26D 24A 24C 24D 24B 22A 22B 8 28B C 22G 22H 22E 22F 22C 22D 6 28D A A Oversigtskort Lokalplan Messecenter, Industrivej, Pandrup Forslag A 2 4 Drift 9 5 Omfartsvejen Bredgade Mål 1:8000 Sigsgaardsvej 8A 8B Lokalplanskabelon InDesign

98 Kort og data er kun vejledende og kan ikke bruges som dokumentation. Matrikelkort og Topografisk Kortværk Kort & Matrikelstyrelsen, Ortofotos BlomInfo, COWI & Scankort. JAMMERBUGT KOMMUNE Dagsordenkort Forslag til Lokalplan Dato Init ktm 1:50.000

99 Oversigtskort Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Forslag Lokalplan Lokalplanskabelon InDesign Forslag til LOKALPLAN Boligområde, Tyttebærvej Aabybro Maj 2009

100 Forslag til Lokalplan er offentliggjort fra 7. juli 2009 til og med 1. september Her ligger lokalplanområdet Kort Matrikelkort og Topografi sk Kortværk Kort & Matrikelstyrelsen Ortofotos BlomInfo, COWI & Scankort Indsigelser, bemærkninger og nærmere oplysninger Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Toftevej Aabybro Lokalplanlægger: Kathrine Mørk Tlf Forsidebilledet viser lokalplanområdet set fra vest. Lokalplanen er udarbejdet af Jammerbugt Kommune i samarbejde med Granly Tømrer- & Snedkerforretning A/S og Landskabskonsulenterne A/S

101 Indhold Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Vejledning Hvad er en lokalplan?...4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...5 Lokalplanområdet...6 Lokalplanområdets omgivelser...6 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...8 Tilladelser eller dispensa tio ner fra andre myndigheder Servitutter...12 Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...22 Vedtagelse...24 Tinglysning...25 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A...27 Støj fra erhverv, Bilag B...33 Støj fra trafi k, Bilag C...35 Parkeringsnormer, Bilag F...37 Matrikelkort...Bilag 1 Arealanvendelse...Bilag 2

102 Vejledning Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Arealanvendelse: Bilag 2 Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger kommunalbestyrelsen bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Øvrige bilag, lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafi k, Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Lokalplanforslaget Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlig hedsperioden er slut vurderer kommunalbestyrelsen, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når kommunalbestyrelsen har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. 4 Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Maj 2009 Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. Jammerbugt Kommune påtager sig intet ansvar for, at de viste ledninger, servitutarealer mv. er korrekt vist.

103 Redegørelse Lokalplan Forslag Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro 4B 4A 14 12A 8B A 6B 2A 2B 5 12B 16 8A A A 27B 25A 25B 27C 27D 25C 25D A B 18A 18B 14B B A B 16A A 22B A 1B B 2A B 12A 36 22B 22A A 6B 8A 8B B 28B 26A 28A 16A 16B 18A 18B Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Denne lokalplan er udarbejdet for at sikre, at der fortsat vil være et udbud af attraktive byggegrunde i Aabybro. Lokalplanen giver konkret mulighed for, at der kan opføres 17 boliger af typen åben/ lav (parcelhuse) og 30 boliger af typen tæt/ lav (række-, kæde- eller dobbelthuse). Desuden kan der i et af lokalplanens delområder opføres enten 2 boligbebyggelser af typen åben/ lav eller 4 boligbebyggelser af typen tæt/ lav. Indenfor Lokalplanens område gives der ligeledes mulighed for, at der kan etableres et fælles friareal Maj

104 Redegørelse Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Forslag Matrikelkort: Bilag 1 Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro til områdets beboere. En del af dette fælles areal etableres som et støjdæmpende beplantningsbælte. I dette beplantningsbælte, der etableres langs Kattedamsvej, etableres der jordvolde, der yderligere dæmper støjen fra Kattedamsvej. Lokalplanområdet Området er beliggende i den østlige del af Aabybro, mellem Kattedamsvej og Tyttebærvej. Størstedelen af området er beliggende i landzone, og området overføres ved den endelige vedtagelse af denne lokalplan til byzone. Lokalplanområdet omfatter matr. 37a, 37aa, 38fi, del af 38eb Åby By, Åby samt del af vejarealet 7000cg. Lokalplanområdets østlige del er omfattet af Lokalplan Boligformål, Revlingestien. Denne lokalplan afl yses i forbindelse med den endelige vedtagelse af Lokalplan Lokalplaner i naboområdet fremgår af nedenstående kort. Lokalplan Lokalplan 1.37 Lokalplan fx 35fy 35fo 35fn 35fz 35fæ 35fb 35ge 35fr 35gc 35fø 35fa 35fd 35gb 35ga 35fk 35ff 35b 34cp 35cb 34b Den eksisterende bebyggelse med adressen Toftevej 46 er placeret på matr. 37a Åby By, Åby. Den eksisterende beboelsesejendom nedrives i forbindelse med realisering af lokalplanen. Oversigt over lokalplanlagt naboområde Lokalplanens indhold 7000o 7000z 36b Lokalplanområdets omgivelser Lokalplansområdet er beliggende mellem Kattedamsvej mod nord, Toftevej mod vest og Tyttebærvej mod syd, samt afgrænset mod øst af boligområder og landzone. Aaby Skov er beliggende nordøst for lokalplanområdet. Aaby Skov er et 65 hektar stort skovområde, der fungerer som rekreativt område for borgere og turister i Jammerbugt Kommune. I skovområdet er der bl.a. etableret en hundeskov, naturlegepladser, bål- og grillpladser samt stinet. Mod syd grænser lokalplanområdet op til et boligområde, der er omfattet af Lokalplan Boligområde v. Tyttebærvej og Blåbærvej. Delområder Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres tre områder med boligbebyggelse. Lokalplanområdet disponeres med ét område til tæt/ lav boligbebyggelse (Delområde I), ét område til åben/ lav boligbebyggelse (Delområde II) samt ét område til enten tæt/ lav boligbebyggelse eller åben/ lav boligbebyggelse (Delområde IV). Derudover skal der indenfor lokalplanområdet etableres et fællesareal samt et støjdæmpende beplantningsbælte samt støjdæmpende jordvolde (Delområde III). Disponering af lokalplanområdet fremgår af ovenstående kort samt af Bilag 2. 6 Maj 2009 fi 38az 38ay 38ax 38ec 38av 38au 38aæ 38aø 38ba 38bb 37aa 38gm 37x 38gn 38fr 38go 38gp 38fg 38fb 38fa 38bk 38dh 38di 38dk 38dl 38dm 38ff 38dn 38 38eb 38fc 38bi 38eø 38ey 38do 38dp 38fe 38dq 38dr 38fd 38bh 38eæ 38ez 38bg 38cu 38dd 38de 38ds 38dt 38du 38dv 38dx 38dy Jammerbugt Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Maj 2009

105 Forslag Redegørelse Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro 40i 40p 40m 51n 40ø 33av 33ax 33ap 7000da 33aq 40o 33ay 33aæ 33ar 33au 7000cl 33as 33aø 33at 40æ 51m 35gv 35gu 35gt 35gs 35gr 35gq 35gx 35gy 35gz 7000cø 35gn 35go 35gp 35ha 35gø 35gæ 35gm 35gl 35gk 35hb 35hc 35hd 35gg 35gh 35gi 35ft 35fu 7000cm 35gf 35fl 35fm 35fq 35fp 35fs 35fv 35fx 35hl 44e 44f Disponering af lokalplanområdet 34u 5hf 36ed Signatur: Lokalplangrænse Mål 1: cf 100 m 38em 38a 38ei 38eh 38eg 38ek 38el 38ed 7000cg 38ø 38ab 38ac 38ad 38ae 38am 38al 38ak 38ai 38ah 37a 38fi 38an 38ao 38ap 3 38aq 38ar Udstykning og byggemuligheder Lokalplanen giver mulighed for at der kan udstykkes 30 grunde i Delområde I, 17 grunde i Delområde II samt 2 eller 4 grunde i Delområde IV alt afhængig af boligtypen, der opføres. Grundene i Delområde I skal have en minimumsstørrelse på 350 m². Grundene i Delområde II skal have en minimumsstørrelse på 700 m². Grundene i Delområde IV skal have en minimumsstørrelse på 400 m² ved tæt/ lav boligbebyggelse eller 800 m² ved åben/ lav boligbebyggelse. Bebyggelsesprocenten for tæt/ lav boligbebyggelse i Delområde I fastsættes til 40 for den eneklte ejendom. Bebyggelsen indenfor Delområde I skal ske ud fra en samlet plan, så delområdet kommer til at fremstå med et ensartet udtryk. Bebyggelsen af delområdet forudsætter, at den eksisterende bebyggelse er nedrevet. Bebyggelsesprocenten for Delområde II fastsættes til 30 for den enkelte ejendom. Bebyggelsesprocenten for Delområde IV fastsættes til 40 ved tæt/ lav bebyggelse og 30 ved åben/ lav bebyggelse. Der kan i Delområde I og II bygges i to etager med en højde på maksimalt 8,5 meter samt en facadehøjde på maksimalt 6,5 meter. I Delområde II kan der dog kun bygges i to etager, når grundstørrelsen er mere end 1200 m². På grunde med grundstørrelser under 1200 m² kan der opføres byggeri i én etage. Ved byggeri med saddeltag kan tagetagen udnyttes. I Delområde IV kan der bygges i 1½ etage med tagetage. Maksimalhøjen i delområdet er 8,5 meter og facadehøjden må maksimalt være 3,5 meter. Boligbebyggelse i Delområde II skal, hvis der bygges i to etager, placeres jf. Bygningsreglementet, dog ikke nærmere naboskel end 5,0 meter. At boligbebyggelse i to etager skal placeres mindst 5,0 meter fra naboskel begrundes med at indsigtsgener for naboerne herved mindskes. Bebyggelse i Delområde I, II og IV skal placeres Maj

106 Redegørelse Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Parkeringsnormer: Bilag F Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro 5,0 meter fra vejskel mod vejen A-B og C-D, jf. Bilag 2. Veje, stier og vejbetjening Lokalplanområdet vejbetjenes fra Toftevej via nyt vejudlæg og etablering af vej jf. 8.2 i lokalplanbestemmelserne. Derudover udlægges der mindre blinde boligveje, der vejbetjener den enkelte ejendom. Udlægning af disse veje fremgår af 8.2. Ved stamvejene/ fordelingsvejene udlægges der i vejenes nordlige side plads til en sti med en bredde på 2,0 meter. Udlæg af veje fremgår af Bilag 2. Kørebaner skal fremtræde i fast belægning i form af asfalt eller betonsten. Der skal anvendes samme form for belægning i hele lokalplanområdet. Der er via stiforbindelser fra vendepladserne adgang til Delområde III - fællesareal og areal til beplantning. Stier indenfor lokalplanområdet skal anlægges med en stibredde på 2,0 meter. Stierne kan udformes med en anden belægning end vejene i området, fx stenmel. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Fredning, bevaringsværdige bygninger mv. og naturbeskyttelse Skovbyggelinje En del af lokalplanområdet er omfattet af skovbyggelinje. Skovbyggelinjen har til formål at beskytte arealerne op til skoven (Aaby Skoven) mod bebyggelse, der forringer de landskabelige værdier. Lokalplanen giver bl.a. mulighed for at opføre nye boligbebyggelser. Dette kan først ske efter en forudgående dispensation fra Miljøcenter Århus, der kan ophæve beskyttelseslinjen for hele området, eller hvis Kommunalbetyrelsen dispenserer. Kommunalbestyrelsen kan i enkeltsager dispensere fra skovbyggelinjen. Museumsloven Der fi ndes i området ikke beskyttede sten- og jorddiger, der er omfattet af Museumslovens 29a. Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejde skal Museumslovens iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherre mulighed for at få en udtalelse om risiko for fund af arkæologisk betydning samt besked om de finansieringsmæssige konsekvenser. Findes der i forbindelse med jordarbejdet spor af fortidsminder, f.eks. knogler, fl intredskaber, lerkarskår m.m., skal arbejdet standses idet omfang, der berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til museet. Eventuelle spørgsmål herom kan rettes til nedenstående statsanerkendte kulturhistoriske museum: Nordjyllands Historiske Museum Algade Aalborg Landsplandirektiv/Regionplanen Lokalplanområdet er i Regionplan 2005, der er ophøjet til et landsplandirektiv, udpeget som et område med drikkevandsinteresser. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet. Kommuneplanen (Helhedsplan ) Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens rammeområde 27-B6, der er et område til boligformål samt af kommuneplanens rammeområde 27.R1, der er et rekreativ areal langs Kattedamsvej. På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: Bebyggelsens art og anvendelse P-norm Fritliggende enfamiliehuse 2 P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller fl ere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse 2 P-pladser for hver beboelse. Etableres der fælles p-plads nedsættes kravet til 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller fl ere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Etage boliger og lignende. 1½ P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller fl ere biler nedsættes kravet til 1 parkeringsplads for hver bolig. Ungdomsboliger, kollegier mv. 1 P-plads pr. 4 boligenheder. Plejehjem, ældreboliger mv. Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger Detailhandel ( butikker og lignende ) Hoteller, restauranter og lignende. Servicestationer Kirker, haller, forsamlingshuse og lignende bebyggelse og anlæg, hvor mange mennesker samles. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. 1 P-plads for hver påbegyndt 25 m2 etageareal (excl. garageareal) samt efter kommunalbestyrelsens bestemmelser evt. et yderligere antal parkeringspladser i forhold til antallet af beskæftigede i bebyggelsen. - I forbindelse med store pladskrævende aktiviteter med få ansatte kan P-normen nedsættes. - Ved bebyggelse, der alene benyttes til lager eller lignende, kan Kommunalbestyrelsen nedsætte antallet af parkeringspladser til 1 P-plads pr. påbegyndt 100 m2, dog mindst 3 parkeringspladser. - 1 P-plads pr. hver påbegyndt 25 m2 etageareal samt 1 P-plads pr. 2 beskæftigede. Kommunalbestyrelsen kan, hvis det skønnes nødvendigt, skærpe eller lempe kravene til antallet af P-pladser i hvert enkelt tilfælde. f.eks. ved særlige pladskrævende varegrupper. Restaurant: 1 P-plads pr. 4 gæster Hoteller: 1 P-plads pr. lejlighed / værelse Mindst 10 P-pladser Kommunalbestyrelsen skønner det nødvendige antal P-pladser, under hensyntagen til bebyggelsens/anlæggets art, anvendelse og beliggenhed. Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år Daginstitutioner mv. 1 P-plads for hver 6 normerede pladser samt mulighed for korttidsparkering. Sommerhuse / Fritidshuse / Ferielejligheder 2 P-pladser for hver beboelse. Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastlægger Teknik- og Miljøudvalget i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. 8 Maj 2009 Maj

107 Bilag C: Støj fra trafik Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Redegørelse Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Jf. retningslinje 12.7 i Helhedsplan 09 er lokalplanområdet beliggende indenfor et område, der er omfattet af fjernbeskyttelseszone i forhold til Aaby Kirke samt Biersted Kirke. Inden for nær- og fjernbeskyttelseszonerne omkring kirkerne kan der ikke udarbejdes lokalplan, meddeles landzonetilladelse eller opføres byggeri, medmindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og (lands-) bymiljøet ikke herved tilsidesættes. Fjernbeskyttelseszonerne er vist på Helhedsplanens Kort 12. Biersted Kirke ligger højt placeret i landskabet, og der er stor afstand mellem kirken og det nye boligområde. Det nye boligområde ligger ikke i en af indsigtskilerne til Aaby Kirke, og der er eksisterende bymæssig bebyggelse mellem kirken og det nye boligområde. Det er vurderet, at det nye boligområde ikke vil påvirke kirkenes synlighed i landskabet. Parkeringsvedtægt Jammerbugt Kommune har vedtaget en P-norm, der inderholder retningslinjer for administrationen af P-arealer i kommunen. P-normen er vejledende for Kommunalbestyrelsen, og anvendes bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner (se Bilag F). For tæt/ lav bebyggelse (række-, kæde- og dobbelthuse) fastsætter P-normen, at der skal etableres to P-pladser for hver beboelse. Etableres der fælles P-plads, nedsættes kravet til 1½ P-plads for hver beboelse. Er der garageareal til én eller flere biler, nedsættes kravet til én parkeringsplads for hver bolig. For åben-lav bebyggelse (parcelhuse) fastsætter P- normen, at der skal etableres to P-pladser for hver beboelse. Er der garageareal til én eller fl ere biler nedsættes kravet til én P-plads for hver bolig. P-normen skal iagttages ved disponeringen af områderne der er omfattet af denne lokalplan. Lokalplan og 1.37 Del af området er omfattet af lokalplan for et boligområde ved Revlingestien i Aabybro. Denne lokalplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 8. januar Lokalplanen afl øses helt af Lokalplan Del af området er omfattet af Lokalplan 1.37 for boligområdet Aabybro Øst. Lokalplan 1.37 er vedtaget den 28. juni 1995 af Kommunalbestyrelsen i den tidligere Aabybro Kommune. Lokalplan 1.37 afl øses af Lokalplan for de bestemmelser, der omhandler adgangsvejen/ fordelingsvejen Multebærvej og Tyttebærvej. Bolig- og befolkningsprognose Jammerbugt Kommunes befolkningsprognose viser, at folketallet vil falde fra personer pr til personer pr Dette er et fald i folketallet på 243 eller 0,6 % over en 12 årig periode. Der ventes fald i gruppen af 0-16 årige og årige, mens der ventes en lille stigning i aldersgruppen årige samt en markant stigning i aldersgruppen årige. Det fremgår dog af befolkningsprognosen, at Aabybro er en af de byer, der forventes udbygget i den kommende planperiode, da Aabybro er et af de steder, hvor der forventes en positiv befolkningsudvikling i de kommende år. I befolkningsprognosen for Aabybro forventes der en stigning på 11,7 %. Der er en generel forventning om, at der i kommunens pendlerbyerne (byer i den østlige del af kommunen) sker stigninger i folketallet. Jævnfør kommunens boligbyggeprogram forventes det, at der i den kommende planperiode bygges 587 nye boliger i Aabybro. Dette svarer til, at der 36 Maj

108 Redegørelse Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Støj fra trafik: Bilag C Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro bygges mellem boliger i Aabybro om året i de næste 12 år. Skole og institutioner Børn fra området kan benytte Åby Skole. Skolen har undervisning fra børnehave til 10. Klasse. Skolen har ca. 700 elever. Til skolen er der tilknyttet SFO. Endvidere er der fi re børnehaver i Aabybro. Kollektiv trafik Det nærmeste stoppested ligger i det nordvestlige hjørne af lokalplansområdet, hvorfra der er busrute til bla. Aalborg. Miljøforhold Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisning. Grundvand Lokalplanområdet er i Regionplan 2005 beliggende i et område med drikkevandsinteresser. Kloakering Bebyggelserne skal tilsluttes det offentlige kloaksystem. Området separatkloakeres. Der etableres regnvandsbassin i lokalplanområdets nordøstlige hjørne for forsinkelse af regn- og overfl adevand. Det vil evt. blive nødvendigt at etablere en spildevandspumpestationen i lokalplanområdet. Pumpestationen skal i givet fald placeres i områdets nordøstligste hjørne og opbygges efter nærmere aftale med Forsyningen. Lokalplansområdet ligger udenfor Spildevandsplanens opland. Der skal i forbindelse med realisering af nærværende lokalplan laves et tillæg til Spildevandsplanen. Jordforurening Inden for lokalplanområdet er der ikke kendskab til, at der er deponeret affald eller sket forurening af jorden. Såfremt der i forbindelse med jordarbejde konstateres tegn på forurening, skal arbejdet standses og kommunens Plan- og Miljøafdeling kontaktes. Kommunen skal efterfølgende vurdere, om den eventuelle forurening afstedkommer, at der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til Miljøbeskyttelsesloven og Jordforureningsloven. Pr. 1. Januar 2008 gælder der regler omkring områdeklassifi cering, hvilket betyder, at området vil blive klassifi ceret som lettere forurenet. Dette vil fremgå af et regulativ herom. Der henvises til Jordforureningsloven 50a. Såfremt det lokalplanlagte område klassifi ceres som værende lettere forurenet, gælder det blandt andet, at fl ytning af jord fra lokalplansområdet skal anmeldes til kommunen, før det sker. Jævnfør Lov om forurenet jord 72 b er der specielle krav vedrørende øverste jordlag på arealer med bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus. Før en ejer eller bruger af et areal ændrer anvendelsen af arealet til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal ejeren eller brugeren sikre, enten at det øverste 50 centimeters jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning. I forbindelse med at ejer eller bruger udfører bygge- og anlægsarbejder på en ubebygget del af et areal, der anvendes til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal ejeren eller brugeren på det af arbejdet berørte areal sikre, enten at det øverste 50 centimeters jordlag ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning. En efterfølgende fjernelse af det påkrævede jordlag eller den påkrævede belægning efter stk. 1 og 2 må alene ske, hvis ejer eller bruger på ny sikrer, enten at det øverste 50 centimeters jordlag ikke er forurenet, eller at der er etableret en Støj fra vejtrafik Støj fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Beregninger af vejtrafikstøj baseres på oplysninger om trafikmængde (fordelt på køretøjskategorier) og den faktiske hastighed på vejstrækningen. Til beskrivelse af vejtrafi kstøj anvendes støjindikatoren L den, der tillægger vejtrafi kstøjen i aften- og natperioden, hvor trafi kken normalt er lavere, men til gengæld mere generende, højere vægt end i dagperioden. Således vil én bilpassage om aftenen svare til godt 3 bilpassager i dagperioden, og én bilpassage om natten til 10 bilpassager i dagperioden. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafi k- støjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1: Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder L den 53 db L den 33 db - grønne områder og campingpladser L den 53 db Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser L den 58 db Boligområder: - boligbebyggelse L den 58 db L den 33 db - daginstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db - opholdsarealer L den 58 db Offentlige formål - hospitaler L den 58 db L den 33 db - uddannelsesinstitutioner mv. L den 58 db L den 33 db Liberale erhverv mv. - hoteller L den 63 db L den 33 db - kontorer mv. L den 63 db L den 38 db Skema 1: Grænseværdier for vejtrafi kstøj. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafi k på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafi kstøjniveau: under L den 58 db L den db Over L den 68 db Fremtidigt udendørs vejtrafi kstøjniveau: L den 58 db maks. L den 68 db maks. nuværende niveau Vejledninger For uddybning af reglerne for vejtrafi kstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafi kstøj, der på nuværende tidspunkt er Vejledning nr. 4/2007, Støj fra veje. 10 Maj 2009 Maj

109 Bilag B: Støj fra erhverv Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Redegørelse Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. varig fast belægning. Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Jammerbugt Kommunes til en hver tid gældende affaldsregulativer. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. Yderligere oplysninger fi ndes på Trafi kstøj Lokalplanområdet er belastet med støj fra Kattedamsvej. Jævnfør Planlovens 15a må en lokalplan kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v., jf. 15, stk. 2, nr. 12, 18 og 21, kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. Støjen er undersøgt nærmere med et støjberegningsprogram. Kattedamsvej havde i biler pr. døgn. Dette tal er fremskrevet med 1,5% pr. år for de næste 10 år, hvilket giver en fremtidig årsdøgnstrafi k på ca biler. Hastigheden på Kattedamsvej er 80 km/t for den strækning, der ligger langs lokalplanområdet. Støjberegningen viser, at ved en hastighed på 80 km/t kræves en afstand af meter fra vejmidte for at hoverholde den fastsatte grænseværdi på L den = 58 db. For at overholde grænseværdier etableres der støjvolde langs Kattedamsvej. Voldene anlægges i en afstand af ca meter fra vejmidte og i en højde af ca. 2 meter. Indregnes støjvoldene i støjberegningerne forventes det, at boligerne kan placeres meter fra vejmidte. Grænseværdierne vil bag afskærmningen blive overholdt. Se Bilag C for støjgrænserne for trafi kstøj. Miljøvurdering af planer og programmer Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr af 22. oktober 2007) opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Lokalplanen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet planen omfatter et mindre område på lokalt plan, og ikke omfatter anlæg nævnt i lovens bilag 3 og bilag 4. Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 4, stk. 2. Der er ved afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering lagt vægt på: at der er tale om boliger i tilknytning til allerede eksisterende boligområder, at området ikke er omfattet af lovmæssige bindinger, der påvirkes af virkeliggørelsen af planens indhold. Tilladelser eller dispensationer fra anden lovgivning Skovbyggelinjen Omkring skoven øst for lokalplanområdet er der en 34 Maj 2009 Maj

110 Redegørelse Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Støj fra erhverv: Bilag B Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro 300 meter skovbyggelinje. Realisering af lokalplanen forudsætter, at Miljøcenter Århus giver tilladelse til at ophæve hele skovbyggelinjen, eller at Kommunalbestyrelsen i hver enkelt byggesag dispenserer fra skovbyggelinjen. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret fl g. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Jammerbugt Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten. Matr.nr. 37a, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om nivelementspunkter. Matr.nr. 37a, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om oversigt mv. Matr.nr. 37a, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om byggelinier mv. Matr.nr. 37a, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om adgangsbegrænsning mv. Matr.nr. 37a, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om adgangsbegrænsning mv. Matr.nr. 37a, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om oversigt mv. Matr.nr. 37a, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om adgangsbegrænsning mv. Matr.nr. 37a, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om forsynings-/afl øbsledninger mv. Matr.nr. 38eb, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om byggelinier mv. Matr.nr. 38eb, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om adgangsbegrænsning mv. Matr.nr. 38eb, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om forsynings- / afl øbsledninger mv. Matr.nr. 38eb, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Lokalplan Matr.nr. 38eb, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Dok om færdselsret mv. Matr.nr. 38ec, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Lokalplan Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grøn ne kiler mellem erhvervs områ der), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året fi nde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. 12 Maj 2009 Maj

111 Bilag A: Erhvervskategorier Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Redegørelse Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Landbrug Naturbeskyttelse Råstofgravning Ophugning/nedknusning 5-7 Papir-/papfremstilling 6-7 Skibsværft 6-7 Stålvalseværk 7 Talg-/fedtsmelteri 6-7 Teglværk 6-7 Tekniske installationer 2-7 Matr.nr. 38ec, Åby By, Åby Tinglyst: Titel: Lokalplan nr Skov Skovrejsning Skovbrug Grundvandsbeskyttelse Vindmøller 32 Maj 2009 Maj

112 Redegørelse Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Erhvervskategorier: Bilag A Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Drikkevarefremstilling 5-6 Elektroteknik 3-5 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Foderstoffer/kornforarbejdning 4-6 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 5-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-6 Kabelskrot 5-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 5-6 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lakering/overfl adebehandling 4-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 3-6 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 5-6 Møbelfabrikation o.l. 5-6 Olie- og benzindepoter 6-7 Ophugning/nedknusning 5-6 Papir-/papfremstilling 4-7 Plast-/skumplastfremstilling 4-6 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengøring-/hygiejnemidler 5-6 Savværk 5-6 Skibsværft 5-6 Slagteri 5-6 Tagpapfremstilling 5-6 Teglværk 5-6 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-6 Træimprægnering 5-6 Vaskeri/renseri/farveri 4-6 Vulkanisering 3-6 Særlig industri Asfaltfremstilling 6-7 Bekæmpelsesmidler/kunstgødning 6-7 Biogasanlæg 6-7 Primært fra husholdningsaffald Bygningselementer 4-7 Cementfabrik 7 Farve/lak/lim/cellulose 6-7 Fiskemel, benmel, blodplasma 7 Foderstoffer/kornforarbejdning 6-7 Gas-/benzindepot 6-7 Grus, kalk- og mørtelværker 6-7 Kabelskrot 6-7 Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg 6-7 Kemisk/genetisk produktion 6-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Maskinfabrik 6-7 Metalfremstilling/forarbejd./støbning 6-7 Olie- og benzindepoter 6-7 Olie-/fedtraffi nering 7 14 Maj 2009 Maj

113 Bilag A: Erhvervskategorier Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Planbestemmelser Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Fyldplads 5-7 Garageanlæg 3-5 Kompostering 4-6 Kontrolleret losseplads 6-7 Omlastestation 5-6 Oplag 5-6 Plads til kørende materiel 4-5 Trælast 3-5 Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering/overfl adebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 Toftevej Kattedamsvej Mindre industri Akkumulator-/kabelproduktion 4-5 Betonblanding/-støbning 4-6 Bygningselementer 4-5 Drikkevarefremstilling 4-5 Elektroteknik 2-4 Fødevarefremstilling 3-6 Galvanisering/forzinkning o.l 4-6 Garveri 4-6 Glas, porcelæn, lervareproduktion 5-6 Gummiproduktion 4-5 Kabelskrot 3-6 Kartoffelmelsfabrik o.l. 4-5 Lakering/overfl adebehandling 4-6 Maskinfabrik 2-5 Møbelfabrikation o.l. 4-5 Ophugning/nedknusning 4-5 Plast-/skumplastfremstilling 4-5 Protein-/enzymfremstilling 3-6 Rengørings-/hygiejnemidler 4-5 Tagpapfremstilling 4-5 Tekniske installationer 2-6 Tekstil-/tøjproduktion 3-5 Træimprægnering 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-5 Vulkanisering 3-5 Større industri Akkumulator-/kabelproduktion 5-6 Asfaltfremstilling 6-7 Betonblanding/-støbning 4-6 Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. 30 Maj 2009 Maj

114 Planbestemmelser Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Erhvervskategorier: Bilag A Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre, 1.1 at området kan anvendes til boligformål, 1.2 at området indrettes med grønt støjdæmpende beplantningsbælte mod Kattedamsvej, 1.3 at området indrettes med grønne fællesarealer, og 1.4 at området vejbetjenes fra Toftevej. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Åby By, Åby 37a, 37aa, 38fi, del af 38eb, del af 7000cg samt alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet opdeles i Delområde I, II, III og IV som vist på Bilag Zoneforhold Matrikelnummer 37a og 37aa er beliggende i landzone og skal ved denne lokalplans endelige vedtagelse overføres til byzone. Matrikelnumrene 38fi, del af 38 eb og del af 7000cg er beliggende i byzone og skal forblive i byzone ved den endelige vedtagelse af lokalplanen. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse, delområde I Boliger (tæt/ lav) Tekniske anlæg *) 3.2 Anvendelse, delområde II Boliger (åben/ lav) Tekniske anlæg *) 3.3 Anvendelse, delområde III Rekreative formål i form af grønt fælles fri areal samt støjdæmpende beplantningsbælte (20 meter) og støjdæmpende jordvolde. Tekniske anlæg *) 3.4 Anvendelse, delområde IV Boliger (åben/ lav eller tæt/ lav) Tekniske anlæg *) *) Tekniske anlæg kun til områdets lokale forsyning. 3.5 Boligtæthed Indenfor Delområde I må der opføres eller indrettes 30 tæt/ lav boligbebyggelser. Indenfor Delområde II må der højest opføres eller indrettes 17 åben/ lav boligbebyggelser. Der kan i Delområde II højest opføres én boligbebyggelse pr. grund. Indenfor Delområde IV må der højest opføres eller indrettes 2 åben/ lav boligbebyggelser eller 4 tæt/ lav boligbebyggelser. 3.6 Småerhverv Der kan inden for de enkelte ejendomme, som benyttes til boligformål, drives et sådan erhverv, som almindeligvis kan udføres i beboelsesbygninger, under forudsætning af: at det af virksomhedsdriften afl edte parkeringbehov kan dækkes på egen ejendom, at bygnings karakter af beboelsesbygning ikke Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsformål Camping o.l. 1-5 Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Kolonihaver 1-3 Sport 1-5 Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Tekniske anlæg Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene Kraftvarmeværker 3-6 kan indpasses på en harmonisk Parkeringshus 1-4 måde. P-pladser 1-3 Mindre tekniske anlæg max. 30 m 2 Pumpestation o.l. 1-4 og en højde på maks. 3 m kan Transformere (små) altid etableres. Engroshandel o.l. Aftapning/pakning/oplag 3-6 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Transport o.l. Biludlejning 2-3 Busterminal/remise o.l. 4-5 Flytteforretning 3-5 Fragtmand/budcentral 3-5 Hyrevogne 3-4 Redningsstation 2-5 Vognmand 3-5 Oplagsvirksomhed o.l. Affaldssortering 4-5 Containerplads 4-5 Entreprenør o.l Maj 2009 Maj

115 Bilag A: Erhvervskategorier Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Planbestemmelser Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Boliger Åben-lav boliger 1-2 Tæt-lav boliger 1-2 Etageboliger 1-2 Sommerhuse Butikker Dagligvarebutik 1-3 Lavprisvarehus 1-4 Supermarked 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Store specialbutikker Bil/campingvognsalg o.l. 1-3 Byggemarked 1-3 Havecenter 1-3 Landbrugsmaskiner 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Hotel 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Ikke renseri i etageejendomme Solcenter 1-2 Benzinsalg Benzinsalg (evt. med tilhørende Ingen lakering og kiosk, vaskeanlæg, værksted) 2-4 undervognsbehandling Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografi sk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l. 2-5 brydes, herunder med hensyn til skiltning og belysning, at der ikke forekommer transport til og fra virksomheden i boligområdet med køretøjer over kg, samt at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Virksomheder, der kan etableres i boligområder, har normalt ingen ansatte. Der vil være tale om erhverv i miljøklasse 1-2. Anvendelsen er specifi ceret i Bilag A. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af virksomheden. 4. Udstykning 4.1 Delområde I Området, eller dele heraf, kan udstykkes til tæt/ lav boligbebyggelse, når intet grundareal er mindre end 350 m². 4.2 Delområde II Området skal udstykkes med en grundstørrelse på mindst 700 m² i princippet som vist på den principielle udstykningsplan på Bilag Delområde III Der kan ikke ske yderligere udstykning indenfor delområdet. 4.4 Delområde IV Området kan udstykkes med en grundstørrelse på mindst 400 m² ved tæt/ lav boligbebyggelse eller 800 m² ved åben/ lav boligbebyggelse. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Afstand til vejskel, Delområde II og IV Ny bebyggelse må ikke placeres nærmere end 5,0 meter fra vejskel mod vej A-B og C-D, jf. Bilag Bebyggelsens placering, Delområde I Reguleres af det til enhver tid gældende bygningsreglement. 5.3 Bebyggelsens placering, Delområde II Ny boligbebyggelse i to etager skal placeres i overensstemmelse med Bygningsreglemnetet, dog ikke nærmere naboskel end 5,0 meter. Ny boligbebyggelse i én etage skal placeres i overensstemmelse med Bygningsreglementet. 5.4 Bebyggelsens placering, Delområde IV Reguleres af det til enhver tid gældende bygningsreglement. 5.5 Bebyggelsesprocent, Delområde I Bebyggelsesprocent for tæt/ lav boligbebyggelse er maksimalt 40 for den enkelte ejendom. 5.6 Bebyggelsesprocent, Delområde II Bebyggelsesprocent for åben/ lav boligbebyggelse er maksimalt 30 for den enkelte ejendom. 5.7 Bebyggelsesprocent, Delområde IV Bebyggelsesprocent for tæt/ lav boligbebyggelse er maksimalt 40 for den enkelte ejendom. Bebyggelsesprocent for åben/ lav boligbebyggelse er maksimalt 30 for den enkelte ejendom. 5.8 Etager, Delområde I og II I Delområde I må byggeri maksimalt opføres i to etager. I Delområde II skal mindste grundstørrelse være større end 1200 m², hvis der skal opføres byggeri 28 Maj 2009 Maj

116 Planbestemmelser Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Erhvervskategorier: Bilag A Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro i to etager. I Delområde II, på grundene med grundstørrelser under 1200 m², kan der opføres byggeri i én etage. Ved byggeri med saddeltag kan tagetagen udnyttes. 5.9 Etager, Delområde IV Bygninger må maksimalt opføres i 1½ etager samt en tagetage Kælder, Delområde I og II Kældre må maksimalt have en højde på 1,25 meter over terræn Bygningshøjde, Delområde I, II og IV Højde maksimalt 8,5 meter målt fra et niveauplan fastsat i henhold til Bygningsreglementet Facadehøjde, Delområde I og II Facadehøjden må ikke overstige 6,5 meter. Facadehøjden måles fra terræn eller niveauplan fastsat for bygningen til overkant af murkrone Facadehøjde, Delområde IV Facadehøjden må ikke overstige 3,5 meter. Facadehøjden måles fra terræn eller niveauplan fastsat for bygningen til overkant af murkrone Bebyggelsens placering og omfang, Delområde III Bortset fra tekniske anlæg og anlæg i forbindelse med en fremtidige stier, må området ikke bebygges. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Facader Facader skal udføres som blank mur i tegl, pudset, vandskuret, træ, og/eller beton. Ved opførelse af beboelsesbygninger og garage/carport/ udhus i træ, må der ikke udvendigt anvendes runde bjælker og/eller krydsede hjørnekonstruktioner, idet de herved får karakter af bjælkehuse. 6.2 Mindre bygningsdele Mindre bygningsdele (mindre end halvdelen af facaderne) kan udføres i andre materialer end facadematerialerne, fx zink eller glas. 6.3 Tagform, delområde IV Tage skal udføres som saddeltage med en hældning på over 15 o. 6.4 Tagmaterialer, Delområde I og II Til tagmaterialer må der ikke anvendes blanke eller refl ekterende tagmaterialer såsom glasserede og ædelengoberede tagsten. Halvblanke tagmaterialer op til glans 30 tillades. 6.5 Solceller Der kan anbringes solfangere og solceller i tagfl a- derne indenfor alle delområder. 6.6 Skilte, Delområde I, II og IV Skiltning og reklamering må ikke fi nde sted. Dog kan Kommunalbestyrelsen tillade, at der på bygninger med erhverv opsættes oplysnings- og orienteringsskilte. En eventuel tilladelse gives formelt som en dispensation fra lokalplanen. Ved behandling af dispensationen vil det blive vurderet, hvordan den ønskede skiltning harmonerer med bygningens udtryk. Der bliver foretaget nabohøring, med mindredispensationen skønnes at være af helt underordnet betydning for naboernes interesser. 6.7 Skilte, Delområde III Der kan ikke opsættes skilte. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Beplantningsbælte, støjdæmpning Jævnfør Bilag 2 udlægges der langs Kattedamsvej Vejledning om miljøklasser og beskyt telsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også fi ndes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved for u re ningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belas tende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover fi ndes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt ris ikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassifi cering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forurenings begræn s ende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassifi cere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. 18 Maj 2009 Maj

117 Bilag A: Erhvervskategorier Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Planbestemmelser Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro (Delområde III) areal til et 20,0 meter bredt støjdæmpende beplantningsbælte. Beplantningsbæltet må kun anvendes til grønt areal og til etablering af anlæg til dæmpning af trafikstøj fra Kattedamsvej (jordvolde). Beplantningen skal udføres som blandet skovbeplantning med ammetræer og blivende træer i systemplantning med underbeplantning af lavere skovbeplantning og buske. Beplantningen af beplantningsbæltet skal ske med egnskarakteristiske træer og buske. Egnskarakteristiske træer er fx: Stilkeg/vintereg Quercus robur/quercus pe trea Ask Fraxinus excelsior Skovfyr Pinus silvestris Løn Acer platanoides Småbladet lind Tilia cordata Bøg Fagus silvatica Pil Salix alba m.fl. Seljerøn Sorbus intermedia Fuglekirsebær Prunus avium Hæg Prunus padus Slåen Prunus spinosa Tjørn, engrifl et Crataegus laevigata Hunderose m.fl. Rosa canina m.fl. Vild æble Malus sylvestris Hassel Corylus avellana Indenfor det 20 meter brede plantebælte skal der etableres tilplantede jordvolde (støjdæmpende) jf. Bilag 2. Jordvoldene skal etableres som mindre volde i et slynget forløb som i princippet på Bilag 2, og ikke som en lang jordvold. 7.2 Beplantning Den eksisterende beplantning langs nordsiden af Multebærvej og Tyttebærvej skal tilpasses således, at det fremstår med spredte høje træer, med en underbeplantning af maksimalt 3 meter høje buske. 7.3 Hegn Hegn i skel skal være levende hegn. Dette gælder også hegn nærmere skel end 1,0 meter. Hegn udført som levende hegn skal placeres i en afstand af mindst 0,40 meter fra skellinjen mod veje og stier og således, at bevoksningen til enhver tid kan holdes inden for skellinjen. Der må opstilles faste hegn omkring terrasser mv. i en højde på maksimalt 1,8 meter. Der henvises i øvrigt til Hegnslovens bestemmelser. 7.4 Terrænregulering Efter færdiggjort byggemodning og opførelse af bebyggelse i Delområde I, II og IV må terrænreguleringer ikke fi nde sted nærmere skel end 1,00 meter. Der må ikke foretages terrænreguleringer på mere end +/-0,50 meter uden tilladelse fra Jammerbugt Kommune. Etablering af voldanlæg er ikke tilladt. Der kan dog i Delområde III foretages terrænreguleringer i forbindelse med anlæggelse af stier og støjdæmpende foranstaltninger. 7.5 Fælles friareal Der udlægges fælles friarealer for lokalplanområdet som angivet på Bilag Udendørs oplag Oplag må ikke ske uden for bygninger eller særligt afskærmede arealer. 7.7 Køretøjer mv. Der må ikke parkeres køretøjer mv. med en total- 26 Maj 2009 Maj

118 Planbestemmelser Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Forslag Tinglysning Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro vægt på mere end kg. Det er tilladt at foretage af- og pålæsning. Oplag af containere, uindregistrerede køretøjer, herunder større både eller uindregistrerede campingvogne i mere end 6 uger, er ikke tilladt. tevej, som vist i princippet på Bilag Vejbredde Stamvejen/ fordelingsvejen (vejstykket A-D, jf. Bilag 2) udlægges med en kørebanebredde på 6,5 meter. Henstilling af indregistrerede campingvogne på parcellerne er tilladt, hvis der forinden er etableret afskærmende beplantning eller etableret garage/ carport hertil. De mindre blinde boligveje udlægges i en bredde af mindst 8,0 meter og anlægges med en kørebanebredde på mindst 5,0 meter, samt en 1,5 meter rabat i hver vejside. 7.8 Oplag, Delområde III Indenfor Delområde III må der ikke parkeres eller henstilles køretøjer mv. eller etableres oplag af nogen art. Det er tilladt at foretage af- og pålæsning. 7.9 Renovation Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer Belysning Der skal etableres gadebelysning efter Jammerbugt Kommunes anvisning Befæstelse af veje mv. Veje skal være befæstet med følgende materialer: Sort asfalt eller betonsten. Der skal anvendes samme form for belægning i hele lokalplanområdet. P-båse, veje, stier og fortove skal hver for sig udføres i materialer, der afspejler og afgrænser de respektive arealers funktion. Udlæg af veje fremgår af Bilag Stier Stier indenfor lokalplanens område udlægges som vist i princippet på Bilag 2. Stier indenfor lokalplanområdet skal anlægges med en stibredde på 2,0 meter. Stierne kan udformes med en anden belægning end vejene i området, fx stenmel. Ved stamvejene/ fordelingsvejene udlægges der i vejenes nordlige side plads til en sti (a-b) med en bredde på 2,0 meter. Der udlægges areal til en hovedstiforbindelse mellem Kattedamsvej i nord og Revlingestien mod syd som vist i princippet på Bilag 2 (sti c-d). Desuden kan der indenfor Delområde III etableres mindre stier efter Grundejerforeningens ønske. Stiens endelig placering og udformning vil afhænge af den endelige udstykningsplan og den endelige planlægning af krydsningen mellem hovedstien og Kattedamsvej. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra Tof- 8.4 Parkering De vejledende normer for udlæg af parkeringspladser fremgår af Bilag F. 20 Maj 2009 Maj

119 Planbestemmelser Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Forslag Planbestemmelser Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro 9. Tekniske anlæg virksomheden. Vedtagelse Forslag til Lokalplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune den 25. juni Forslaget er offentlig bekendtgjort den 7. juli Mogens Gade Borgmester På Kommunalbestyrelsens vegne Henrik Hartmann Jensen Kommunaldirektør 9.1 Ledninger, kabler mv. Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn. 9.2 Øvrige tekniske anlæg Transformere, pumpestationer og lign. kan etableres, når de opfylder kravene i lokalplanens punkt 3 om anvendelse samt punkt 6 om bebyggelsens udseende. 9.3 Antenner og paraboler Større fritstående antenner, herunder parabolantenner over 1,00 m i diameter, må ikke etableres inden for lokalplanområdet. 9.4 Varme Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisninger. For énfamiliehuse, der opfylder klassifi kationskravene for lavenergihuse, har kommunen pligt til at dispensere fra denne bestemmelse. 9.5 Affald Der skal reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald. Reglerne for indretning er beskrevet i Jammerbugt Kommunes affaldsregulativer. 10. Miljø 10.1 Miljøpåvirkninger fra aktiviteter i området. Inden for lokalplanområdet må kun etableres virksomheder i miljøklasse 1-2 (se Bilag A). De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af 10.2 Støj fra trafik Ved ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal det sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som trafi kstøj påfører bebyggelsen og opholdsarealerne, ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier (se Bilag B). 11. Grundejerforening 11.1 Medlemspligt Samtlige grundejere inden for lokalplanens område skal være medlem af én grundejerforening. Grundejerne kan tilslutte sig en eksisterende grundejerforening eller oprette en selvstændig forening Opgaver Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af beplantning, adgangsveje, belysning, fællesanlæg og stier. Drift og vedligeholdelse af veje omfatter tillige afvanding, herunder etablering og vedligehold af rendestensbrønde med tilhørende ledninger, der skal føres frem til offentlige regnvandsledninger. Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Jammerbugt Kommune Oprettelse Grundejerforeningen skal oprettes senest, når Jammerbugt Kommune kræver det. 24 Maj 2009 Maj

120 Planbestemmelser Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro Forslag Forslag Planbestemmelser Lokalplan Boligområde, Tyttebærvej, Aabybro 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Varme Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Jammerbugt Kommunes anvisning , for det område, der er omfattet af Lokalplan Servitutter Der ophæves ingen servitutter. Lokalplanen 15.1 Endelig vedtagelse Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, be bygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Kloakering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet det separatkloakerede kloaksystem efter Jammerbugt Kommunes anvisninger Parkering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret parkering i overensstemmelse med bestemmelserne i Trafikstøj Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før det ved beregning eller måling er eftervist, at de gældende grænseværdier for trafi kstøj kan overholdes, jf Støjvolde Ny bebyggelse må ikke tages i brug før de støjdæmpende jordvolde samt beplantning er etableret i Delområde III, jf Retsvirkninger Lokalplanforslaget (midlertidige retsvirkninger) I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den af Kommunalbestyrelsen endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan Kommunalbestyrelsen tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde Eksisterende lovlige forhold Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lo kalplan om rådet kan fortsætte som hidtil Handlepligt Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Dispensationer Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. Kommunalbestyrelsen har pligt til at dispensere fra bestemmelser om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, når et enfamiliehus opføres som lavenergihus Naboorientering Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives. 13. Lokalplan og byplan vedtægt 13.1 Lokalplan Boligområde, Revlingestien, Aabybro Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af Lokalplan ophæves Lokalplan Boligområde, Revlingestien, Aabybro, i sin helhed Lokalplan 1.37 Boligområdet, Aabybro Øst Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan ophæves Lokalplan 1.37, Boligområdet, Aabybro Øst, Aabybro, tinglyst Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget. I indsigelsesperioden, som er på mindst 8 uger, er adgangen til at udnytte ejendomme, der er omfattet af forslaget, således meget begrænset. Når indsigelsesperioden er udløbet og Kommunalbestyrelsen kender eventuelle ind sigel ser og ændringsforslag, lempes disse midlertidige retsvirkninger Ny lokalplan Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdel se af en ny lokalplan Ekspropriation Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere. 22 Maj 2009 Maj

121 Lokalplan Finn Jantzen Aaby Søndre Gade 21 Aabybro Jammerbugt Kommune Teknisk Forvaltning Toftevej Aabybro 18. maj 2009 Ændringsforslag til Lokalplan Ad pkt. 8.3 Stier I forbindelse med etableringen af Aaby Skoven er det vigtigt at byens borgere på en tryg og sikker måde kan komme ud til skoven. Det er især vigtigt, at børn og unge får optimal adgang til og glæde af skoven. Der bør derfor planlægges trafiksikre stier fra alle byens børnehaver, skoler og fritidshjem med kortest mulig vej til skoven. Trafiksikre stier til skoven På vedlagte kort er indtegnet mit forslag til mulige forbindelser fra skoler og børnehaver til skoven. Den primære forbindelse bør være Banestien med en tværforbindelse via Revlingestien. Herfra bør etableres den planlagte sti på tværs af Kattedamsvej og videre langs vestskellet af lokalplanområdet, over til Thomasmindevej. Der bør være fortov på det yderste stykke af Thomasmindevej, ud til skoven. Desuden bør der planlægges en sti midt igennem lokalplanområdet, hen til "Hovedindgangen" til skoven, der hvor skovens P-plads ligger. Hvor Revlingestien krydser Kattedamsvej bør der laves en tunnel. Såfremt pengene ikke rækker til en tunnel, kunne byskiltet rykkes ud til Knøsgårdsvej/Øster Hovensvej, hvor byen reelt starter. Bilernes hastighed vil da blive sænket til 50 km/t, og der kunne laves fodgængerovergang, hvor Revlingestien krydser Kattedamsvej. Jeg håber, at ovenstående forslag vil blive inddraget, når kommunalbestyrelsen beslutter den endelige udformning af lokalplan , samt vil blive medtaget i den overordnede planlægning for Aabybro. Med venlig hilsen Finn Jantzen Bilag: Kort over Aabybro og over lokalplanområdet med indtegnede stiforbindelser

122

123

124 Jammerbugt Kommune Toftevej Aabybro Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR Ref. Trbjo Den 18.maj 2009 Forslag til lokalplan nr og kommuneplantillæg nr. 8 for et Boligområde, Østre Hovensvej, Aabybro. Den 26. marts 2009 har kommunen fremlagt forslag til lokalplan nr og kommuneplantillæg nr. 8 for et Boligområde, Østre Hovensvej, Aabybro. Indsigelsesfristen er den 26. maj Planforslagene muliggør udstykning og opførelse af 41 bebyggelser af typen åben-lav samt 30 bebyggelser af typen tæt-lav. En del af lokalplanområdet er beliggende indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser. Området er placeret i indvindingsoplandet til Aabybro Vandværk, og kortlagt som et område med stor sårbarhed. Miljøcentrets afgørelse: Der gøres ikke indsigelse mod planforslagene under forudsætning af, at det som aftalt telefonisk den 19. maj 2009, kommer til at fremgå af de endelige planer at: Der indenfor det kortlagte OSD område tinglyses et forbud imod pesticidanvendelse. Arealanvendelsen planlægges så risikoen for grundvandsforurening er mindst mulig. Områdets kommende beboere informeres om risici ved brug af sprøjtemidler og gødning. Tekniske anlæg herunder veje, parkeringsarealer og kloakeringsanlæg, olietanke m.v. bør placeres og udformes, så grundvandsressourcen ikke udsættes for forureningsrisiko. Der gøres opmærksom på, at miljøcentrets plantilsyn ikke omfatter legalitetskontrol. Med venlig hilsen Troels Bruun Jørgensen Arkitekt MAA Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Tlf Fax CVR EAN post@aar.mim.dk

125 2

126 Kathrine Brix Mørk Fra: Kell Agerbo Sendt: 25. maj :57 Til: Kathrine Brix Mørk Emne: VS: Lokalplan Vedhæftede filer: Ændringer til Lokalplanforslag doc; Stenløse syd.3.1.ppt; Erik Ingerslev.vcf Venlig hilsen Kell Agerbo Teamleder Plan Jammerbugt Kommune Plan Hovednummer: Direkte: Fax: Lundbakvej 5 Pandrup Postadresse Toftevej Aabybro Fra: Tove Nielsen På vegne af Teknik Miljø Sendt: 25. maj :43 Til: Kell Agerbo Cc: Gitte Clausen; Knud Nørgaard Emne: VS: Lokalplan Venlig hilsen Tove Nielsen Jammerbugt Kommune Forvaltningsservice Hovednummer: Direkte: Fax: ton@jammerbugt.dk Lundbakvej 5 Pandrup Postadresse Toftevej 43 1

127 9440 Aabybro Fra: Hanne Henriksen På vegne af Raadhus Jammerbugt Sendt: 25. maj :19 Til: Teknik Miljø Emne: VS: Lokalplan Fra: Erik Ingerslev Sendt: 24. maj :29 Til: Raadhus Jammerbugt Emne: VS: Lokalplan Til Teknik- og miljøudvalg. På vegne af SF-Jammerbugt fremsender jeg hermed forslag til ændring af den udsendte lokalplan I den forbindelse vil jeg henvise til de tiltag der er gennemført i tidligere Stenløse Kommune, nu Egedal Kommune. Fra det tidligere Stenløse Kommune er der en Agenda 21 Strategi, der danner grundlag for omtalte lokalplan i Stenløse. Dette kan være et godt grundlag for at lave en bæredygtig lokalplan for det område i Biersted der er i høring nu. Og kan være med til at danne grundlag for fremtidige lokalplaner i Jammerbugt Kommune. Den omtalte lokalplan kan findes i medfølgende link: 20fra%20stenløse/stenløse%20syd/ /CurrentVersion/lkp 3_1_5_END_samlet.pdf Venlig hilsen Erik Ingerslev Bellisvej Aabybro / eri@jammerbugt.dk Erik's Facebook Erik's blog 2

128 Forslag til ændringer af Lokalplanforslag Redegørelse Side 5 under afsnit Lokalplanens baggrund og formål indskrives at der er tale om en bæredygtig lokalplan. Side 6 under afsnit Lokalplanens indhold indsættes et afsnit om bæredygtighed i delområde I og II. Side 10 under afsnit Miljøforhold Opvarmning indskrives mulighed for at bruge alternative opvarmningsmuligheder som i dag kan opvarme et lavenergihus. Side 10 under afsnit Miljøforhold Grundvand her skal der indskrives afsnit om begrænsninger der sikre grundvandet mod forurening samt at der ikke anvendes pesticider til ukrudtsbekæmpelse. Side 10 under afsnit Miljøforhold Kloakering indskrives at regnvand fra tagflader skal indgå i vand til toiletskyl og vask. Planbestemmelser Side 16 under afsnit 1. Formål indsættes afsnit om at bygningerne opføres i bæredygtige materialer, samt en definition af begrebet bæredygtige materialer i forbindelse med denne lokalplan. Side 17 under afsnit 6. Bebyggelsens udseende skal der beskrives at der udelukkende må bruges materialer der tager Hensyn til bæredygtighed i alle henseender. Det skal også gælde for materialer der bruges til kloakker m.m. Side 20 under afsnit 9. Tekniske anlæg 9.4 Varme noterer vi at her er der taget højde for opførelse af lavenergihuse.

129 Hvem bygger i Stenløse Syd etape 1 og 2?