2 på Tour. En episk historie om Pia og Torbens oplevelser på Gudenaa en 2013

Transkript

1 2 på Tour En episk historie om Pia og Torbens oplevelser på Gudenaa en 2013 Klokken er få sekunder i 12, lørdag på Skanderborg Sø. Et felt af K2-kajakker ligger ved startlinjen. Pagajerne er klar til første tag, pistolen lyder, og starten er gået Forhistorie Lørdag den 6. oktober 2012 til omkring kl til standerstrygning passerer den obligatoriske seddel med mål for den efterfølgende sæson Pia og Torben. En anelse påvirket af alkoholiske væsker, og godt humør, får de skrevet, at TDG 2013 da skal gennemføres i K2 Tiden går, og K2-ambitionerne glemmes lidt igen. ½ år efter, i foråret 2013 kommer Pia og Torben til at se på sedlen igen, og tænker, hvad der foregik da det blev besluttet. Tankerne og snakken om der skal roes TDG i K2 fortsætter hen over foråret. SKAL SKAL IKKE går igennem hovederne mange gange. 10. juni 2013: Indbydelsen til årets Tour De Gudenaa offentliggøres. Nu skal beslutningen tages. Pia og Torben beslutter sig for at målet skal nås. Pia døjer dog store vedvarende smerter i bagdelen, som kan ende med at forpurre mulighederne, men det besluttes at der skal forsøges. Træningen påbegyndes i august, og fra første pagaj-tag er det en succes. Pia med god stabil kadence, og Torben er god til at følge Pia. 24. august er der generalprøve til Vendelboløbet. 21 km ved Aalborg. Det resulterer i en 2. plads, hvilket lover godt for Tour De Gudenaa. Men Pia døjer stadig meget med smerter i bagdelen, som kan stoppe målet. I ugen op til Tour De Gudenaa er Pia så heldig at finde en god kiropraktor og en tøjkombination, som løser ende-smerterne, så nu kan det kun gå godt. Race-day Endelig lørdag. Løbet skal snart starte. På vej til Skanderborg går snakken om, hvordan det hele skal gribes an. I ugen op til løbet er der gjort mange overvejelser. Skal vi gå efter bare at gennemføre. Skal lige siges at 120 km på 2 dage i kajak er sindssygt langt i forvejen, så kan ikke helt kaldes bare. Et optimistisk mål er dog at komme i top 5 i mixklassen ud af 14 startende både.

2 Vi ankommer i god tid til Skanderborg. Alt udstyr monteret, båden i vandet, vejret perfekt, det bliver en god dag. Vi lægger os langt til venstre i starten, langt ude på søen. Det viser sig at være en klog beslutning, da vi dermed undgår bølger fra de andre både. Starten går, og vi flyver af sted. Alt fungerer, vi er med. Virker til vi er kommet godt fra start, men svært at vurdere, hvordan vi ligger i forhold til de andre i klassen. Hvor mange er foran, og hvor mange er bagved. Så er vi i gang Vi får hurtigt skabt afstand til de 2 nærmeste mix-k2, så vi kommer til at ligge lidt alene. På vej mod første bro lige før motorvejen er den nærmeste kajak 100 meter foran os. Ved første øjekast ligner det en dame K2, da begge personer har langt hår. Mon vi kan nå at hente dem, og få en god hænger. På den første bro står vores trofaste hjælper far-bent, og råber at vi ligger nummer 5, og båden foran os er 4.-pladsen i mix. Yes, vi er i top 5. Det giver os blod på tanden og ved starten af Tåning Å når vi op til dem. På dette tidspunkt falder vi samtidig i snak om køerne, som var vilde med Ingelises kajak til en weekend-tur for nogle år tilbage. (Det var den første af utallige samtaler i Pia og Torbens K2) Op igennem Tåning Å er der hård kamp om 4.- pladsen, som ender med at falde ud til Pia og Torbens fordel. Men men men heldet fortsatte ikke. Ved overbæringen ved Fuldbro Mølle bliver vi bogstaveligt talt løbet over ende af de andre, og de stikker af hen over Mossø og stykket til Ry. Vi holder dog alle 4 både foran os i klassen inden for 10 minutters forspring, så vi overgår stadig vores forventninger. Ved ankomst til Ry er Torbens sædvanlige vable-problem brudt op igen. Dog kun 2 vabler på dette tidspunkt. Klar forbedring i forhold til tidligere år, så det tager han med et smil. I Ry holdes en dejlig pause, hvor der bliver snakket lidt videre, da alle emner ikke kan nås at blive vendt mens man ror. Alt fungerer som det skal.

3 Skanderborg Silkeborg på under 4 timer??? 17 km tilbage af dagens distance. Starten går fra Ry. Overvejelserne går. Er det realistisk at nå dagens distance på under 4 timer. Tempoet sættes op, men der skal jo også være tid til at snakke og hygge under løbet. Julsø er næsten flad. Da Mossø blev passeret troede vi det var en enlig svale, at der var fladt vand, men nej, det kan altså lade sig gøre at ro over lørdagens søer uden store bølger. De mange km begynder at kunne mærkes i kroppen, men da det sidste stykke å ind til Silkeborg nås, tages beslutningen. Nu skal der spurtes, så de 4 timer kan nås. Og det lykkes i tiden 3 timer 59 minutter og 40 sekunder. Stolte og tilfredse med en 5. plads på dagens tour, med ca 4½ minut op til 4. pladsen og over 5 minutter til 6. pladsen, så det helt godt ud. Hjem til frisklavet lasagne, som resten af hjælpeteamet stod klar til derhjemme. Dejlig måde at slutte dagen af på. Søndag morgen(tidligt) Søndag morgen. Kl Vækkeuret ringer. Klar igen (delvist). Starten går i Silkeborg kl Vi ankommer til Silkeborg allerede kl Lidt for tidligt, men så når vi at opleve, folk der slutter byturen af med badetur, og oplyst springvand. Det gode vejr fra lørdag kunne desværre ikke blive ved, så det er gråt, blæsende og regnvejr. Heldigvis kommer vinden fra vest, så det er kun de første 5 km af Tange Sø, som kan ske at blive hårde. Starten går. 33 km forude inden første pause i Tange. Pia og Torben får igen lagt sig helt perfekt, og kommer godt fra start. Der etableres hurtigt en gruppe med 4 både, blandt andet bestående af de 2 på 4. pladsen. Thuhej hvor det går. En af bådene i gruppen består imidlertid af 2 stærke mænd, som sætter tempo på. Pia og Torben er de eneste som kan følge dem, så nu er jagten på 4. pladsen gået ind. Al snak forstummer, og der er fokus. Ved Kongensbro er forspringet til de 2 på 4. pladsen oppe på 5-6 minutter, så på daværende tidspunkt er vi avanceret til 4. pladsen i stedet for dem. Men men men

4 Tange sø Skilsmisse-tilstande Kort efter Kongensbro starter Tange Sø så småt. I starten med en snak om firkantede høns, som er et tilbagevendende emne fra en weekendtur nogle år tidligere (de findes altså ifølge Anders And). Men snakken forstummer. Stiv modvind(10-12 m/s) de første 5 km. Og efter Ans Bro blev det bare værre med sidebølger, skumtoppe og en båd som ikke kan styre i bølger. Det tidligere så lykkelige ægteskab mellem Pia og Torben er ved at krakelere, ender det mon med skilsmisse? Vores styrke er vores teknik, for vi må nok indrømme at vi ikke er de store muskelbundter. Så ved pausen ved Tange Sø var forspringet til konkurrenterne skrumpet til ca. 2½ minut. Stadig realistisk at indhente forspringet på 4½ minut på åen til Randers, og der var trods alt kun 40 km tilbage. Tange Langå Efter lidt varmt at drikke, besluttede Pia og Torben at give ægteskabet en chance mere, så de sprang friske i båden i Tange, og der var blæst til angreb. Medvind, stærk strøm, lige noget vi kan li. Men hov. Hvor var vandet. Der var jo 40 cm lavere vand, end der plejer at være. Det resulterede i, at båden blev suget ned mod bunden, og der skulle arbejdes hårdt. Vi nåede hurtigt op til 2 herrer fra Sønderborg, som åbenbart mente, at de ikke skulle lave mere denne dag, så de hang på os resten af vejen, senere hægtede der sig også et par havkajakker(surfski) på os. Vi morede os lidt over det, for når vi holdt drikkepause, stoppede de også med at ro. De kunne godt have taget enkelte føringer, men pyt med det. Vi troede på os selv, og det måtte jo betyde, vi bare var for hurtige til de kunne trække. Så nåede vi til Ulstrup. Torben var begyndt at tale lidt tåget og påstod at der da kun kunne være et par km til Langå, hvor næste pause skulle holdes. Det må siges at være årets længste 2 km(var vist 8,5 km i stedet), så der forsvandt en del af gejsten. Men endelig kom jernbanebroen, 5 sving tilbage til Langå, og pludselig var vi der. Det sidste stykke blev klaret ved hjælp at lidt snak og jernvilje. Vores konkurrenter om 4. pladsen kom til Tange 3 minutter efter os. Pause i Langå, 20 minutter, ikke længe, men kommer altid belejligt. 1 banan, 1 energibar, så er vi klar igen. Randers - Endelig mål Efter en dejlig pause fortsatte Pia og Torben. Kun 17 km tilbage. Yes, vi klarer den. Randers i sigte. 2 ting at kæmpe for tilbage. 1. Kan vi nå til Randers på under 1.20, så vi får en samlet tid under 10 timer 2. Kan vi få indhentet de sidste 1½ minut, så vi slutter på 4. pladsen Ifølge Pia har hun roet det sidste stykke på 1.18, så de 10 timer er realistisk at nå.

5 Endelig ser vi 6 km skiltet. 40 minutter tilbage for at nå det under 10 timer. Hvor hurtigt mon konkurrenterne ror? 3 km tilbage: Pludselig dukker vores konkurrenter til 4. pladsen op i høj fart og overhaler os. Let skuffede på det tidspunkt, men kort efter er det glemt igen, for havde været mere surt, hvis vi var endt 10 sekunder efter dem i den samlede stilling. Det sidste stykke overstås, og endelig. Mållinjen over åen. 120 km klaret. Vores følgesvende fra Sønderborg passerede målstregen samtidig som os. Vi glæder os til den øl, de vist skylder os. Glade og veltilfredse hentes TDG maraton 2013 blusen. Og der nydes en velfortjent øl. Lidt efter ankommer de øvrige roere fra Horsens, Jan, Torben Rasmussen og Kenneth til Randers. Tilmed i så god stil at Jan vinder sølv og Torben vinder bronze i deres klasser. Rigtig godt roet. Og Kenneth Godt klaret at du gennemførte, men skal vi ikke aftale at du træner lidt mere til næste år, så vi kan konkurrere lidt. Dyrelivet Udover selve løbet, oplevede vi også et stort dyreliv. I løbet af de 2 dage oplevede vi blandt andet følgende dyr: Diverse ænder, 1 svanemor med 5 ællinger, køer, 1 odder, fiskeørn, musvåge, isfugle, fiskehejrer, lappedykkere, guldsmede. Efterskrift Det er nu tirsdag. Kroppen er stadig mærket af løbet. Torben døjer med vabler på hænderne, og slidmærker ved hoften. Pia har det helt godt, om end lidt træt efter weekenden. Løbet gik over alt forventning. Både for Pia og Torben, og for klubben som helhed. Vi glæder os til næste år og er spændte på om løbet bliver ændret eller vi skal tage 120 km endnu engang. Tak For at dette projekt blev muligt vil vi gerne takke vores hjælpeteam: Oluf, Anne, Lise, Torbens forældre, Pias søn. Vejr-guderne lørdag(hvor var i søndag), Viggo for gode råd og vejledning. Uden jer var det aldrig lykkes at nå Randers.