Tour de Gudenåen Nybegynder - Dame K2 73km

Transkript

1 Tour de Gudenåen Nybegynder - Dame K2 73km En lille beretning på opfordring af formanden. Lidt tid er gået efter Tour de Gudenåen og alle indtrykkene begynder stille og roligt af bundfælle sig. Jeg kan godt sidde og smile lidt over hvad skete der egentlig lige der? Hvad var det lige vi lærte på det nybegynderhold, der gav os - Linda Kærgaard Nielsen, og jeg - det brændende, store ønske, at vi bare måtte sende en dispensation til at deltage i stævnet? Opstart nybegynder Det hele startede i maj. Spændte på, hvad det kajak var for noget kan man styre sådan en, og bliver man mon holdets største badedyr Startede op med det mest fantastiske hold. Alle kom med Jordens største kajak-smil, neopren out-fit, glædede sig og var bare klar til at kaste sig ud i det - hvilket resten af undervisningen bar præg af. Trods udfordrende vejr, og gang på gang med bølger, så var der ikke noget kny. De største grin på vandet. Vi lærte en masse og nok det, der var med til, at vi føler os godt hjemme på fjorden. Alle ville lære det her, og en gang i baljen, gjorde bare lysten større. Maj måned var derfor rigtig lang hvor vi kun kunne komme på vandet mandag, og torsdag. Langt om længe kom juni, og vi kunne få lov til at boltre os en lille smule og drømmene startede langsomt. Drømmen Mange har talt om Tour de Gudenåen siden vi startede, så vi vidste godt det fandtes - et af de store stævner i klubben. Vi stiftede bekendtskab med K2 sidste dag på begynder kursus, torsdagen før sommerfesten. Vi havde hørt skræk historier, om synkede 2 er kajakker vi nævner ingen navne. Vi hoppede i, og kom ind tørskoet, og tænkte, det var ikke sidste gang. Min kære romakker har allerede prøvet længere ro distancer, blot baglæns, her blomstrede drømmen til stævnet. Drømmen startede for mit vedkommende efter en svømmetur på Gudenåen 27. juni, dagen før sommerfesten. Jeg var i god form, kæmpet længe med genoptræning, og har altid været god til lange distancer - det lange seje træk, via konkurrencer. Et par gange mere i 2 eren efter endt begynderhold og en tur til Snaptun i klubben blev 1

2 arrangeret den udfordring måtte prøves i den 2 er. Ingen af os turde sige drømmen højt endnu Vi har været så heldige at klikke fra start, nok årsagen til, at det ikke blev ubåd i stedet. Vi ligner hinanden meget af styrke, vi er lige tossede, og elsker udfordringer, og Linda har været vant til at efterligne fra baglæns roning. De 31 km til Snaptun og tilbage gik derfor overraskende godt. Efter den dag, turde vi godt sige drømmen højt kan vi det der Tour de Gudenåen? Igen lige tossede - vi var nød til at prøve, ellers ville vi fortryde det. Egon-planen Hvad gør vi, så de bare ikke kan sige nej til, at vi skal med på den tur? Først smuttede dispensation ansøgningen afsted start juli. Vi havde i forvejen gået godt til den med km, men ikke så mange i 2 eren. Her startede alle de lange ture på fjorden i 2 eren. Linda fandt den helt passende t-shirt til det formål og god opbakning på hjemmefronten: Og km-tikkede ind, samtidig med vi skævede nervøst til inbox en. Første svar kom turde næsten ikke åbne mailen. Ikke afvist, blot udskydelse af svar til 10. august, pga. sommerferie periode i bestyrelsen. Det blev en svær periode, hvor drømmen var stor, og vi ikke kunne sætte ord på det i klubben, bestyrelsen skulle have fred til at bearbejde den. Vi tænkte, vi roer nu skal der bare km til så de bare ikke kan sige nej. Per 10. august landede Linda på 570km meget velvalgt Torbens gamle begynder rekord, og jeg selv ca. de 1100km, og rigtig mange bølger senere, og lange blikke til syd siden, hvor der havde været læ nogle gange. Lidt bølgemætte var vi. Det blev en lang mandag, den 10. august og mailen lod vente lidt på sig. Svaret kom, som lovet fra formanden på dagen kl jeg så det først kl. 5.30, kunne ikke sove mere om morgenen. Turde ikke skrive til Linda før end kl vi havde begge set det YEAHHHH, vi fik lov. Dog med krav om, at vi skulle starte bag i men vi kom med. Vejen dertil 3 mdr. roet erfaring og ingen ide om, hvad det kræver at ro 73km, andet end vi vidste det var langt. Hvad gør vi? Rigtig mange oplevelser, gode grin og store udfordringer på nordkysten fulgte. Aldrig været så våd og gennemblødt af sport, som turene i 2 eren forsøgt at lære at ro, samtidig med at blive skyllet af saltvand, ikke kunne se noget pga. vand, når det stod op over snuden i modbølger fra Brakøre, og så det største grin. Mange hyggelige sludre. De bedste rutsjebaneture. Her blev en af tilkøbene gjort sprayskirt. Temmelig god investering. Vi tænkte det bedste vi kan gøre er, at fortsætte med at ro en masse, så vi har så meget overskud, som muligt til alt det, der måtte komme på vores vej. Lyttet til en masse Gudenå s historier, og beretninger. Trækket på gode venners erfaringer med mad, energi og andre input det var trods alt den længste udfordring, vi begge skulle kaste os ud i. 2

3 Min største udfordring troede jeg ville blive at sidde i så lang tid. Og en anden investering en speciel pude med silikone, som viste sig at trylle alt for mig, og også kom til at hjælpe Linda godt på vej. Næste kamp - måske kampen mod, at der intet toilet var. Armene vidste jeg ville blive trætte, men min stærke side - det har jeg prøve før. Linda er godt rustet via en god træning med høsten op til, og alle de tunge sække, er der svinget med største respekt. Vejrudsigten blev tjekket temmelig tit, og den sidste uge op til, forsøgte vi at nedlægge DMIs hjemmeside. Især, da de begyndte at sætte en masse modvind på til Tange Sø. Det er fedt at deltage i et stævne, hvor så mange deltager fra klubben det gør virkelig en kæmpe stor forskel. Vi blev guidet rigtig godt på vej sendt kærligt på vandet af Louise J., som havde helt styr på, at nu var det et godt tidspunkt. Dejlige kram fra flere inden afgang All Stars (begynderhold) var selvfølgelig mødt godt op fra morgenstunden. Formanden og Torben var de første til at råbe efter os på vandet hold til venstre, og lig Jer ned - tjek. Herefter smuttede vi en lille tur på søen, og lagde os om bag i, og nød det gode syn over alle kajakkerne. Tour de Gudenåen Endelig kom dagen. Personligt, så var jeg lidt nervøs. Plejer egentlig at have ret godt styr på det, men her skulle jeg ud på min længste distance, mit første stævne i kajak - noget, som jeg kun havde øvet mig i 4 mdr. Ikke min normale fremgangsmåde. Jeg vidste, at vi begge kunne klare distancen. Det har Linda bevist så mange gange vi er et godt, sejt team, og der er virkelig blevet kæmpet med det og lagt en del timer, trods travlhed på arbejde. Temmelig spændt på Tange Sø i god modvind. Den skulle bare overstås, og så startede festen herefter, inde i mit hoved. Humøret var temmelig højt, da vi startede. Vi havde masser af plads omkring os, naturligt nok. Vi spottede en 2 er dame, og tænkte dem holder vi lidt øje med, men fik overhalet dem før den første bro hvor vi mødte de første heppere og overskud til at kigge op. Fantastisk. Prøvede at dele turen lidt op, og kortet her trak da også nogle smil hist og pist det fungerede for mig, og så havde jeg lidt at underholde min makker med (udsnit nedenfor): Vi så et par væltede kajakker på den anden side af broen, men glade kom vi godt igennem. Nu var vi på vej Endelig. Glæden var virkelig, virkelig stor. 3

4 Det var så også efter den bro, at Jan nær havde væltet os, et lille stykke efter broen. Han kom og sagde hej. Det var så også her, at vi så en af vores udfordringer på hele turen vores hak i næsten på kajakken opfordrede desværre til, at Gudenåens lækkerier - de sad ret godt fast. Den første omgang planter på snuden, forsøgte vi at få af med at hoppe i kajakken, siddende - selvfølgelig. Virkede ikke. En fortalte, hvad det var for en plante men ingen hjælp - ikke lige det tidspunkt, hvor input om planter havde den største interesse. Vi forsøgte at ramme Jacob, som lå lidt foran os, men uden held det første lange stykke tid. Det gør virkelig en forskel for farten. Endelig lykkedes det, og Jacob blev vores store helt, endelig af med den plante efter temmelig mange km. Og vi kunne sætte farten op. Vi forsøgte at hænge lidt, men måtte også erkende, at vi ikke rigtig fandt noget super godt, der passede, så vi måtte hygge os med vores såkaldte hajer hænger-hajer. De har nok undret sig over, hvad vi snakkede om, men ingen havde modet til at fortælle os, at der ingen hajer var i Gudenåen, kun store fisk men vi fik da snakkede lidt om forskellige hajer undervejs, og underholdt os selv med det. Flere store planter pokkers også. Det gik lige så godt. Farten dalede igen. Efter et stykke tid, og snakken lidt høj lydt om den meget trælse plante på snuden. Kommer til at huske den søde, rare mand med nr. 103, i kajakken med fartstriber, som hjalp os. Endelig fri af det. vi så en løsning hvis vi lagde os helt stille, så fik vi planterne af, men selvfølgelig ikke sådan super smart, hvis man gerne vil i mål under 8 timer. Tange Sø Så kom modvinden den kunne mærkes. Vi var spændt på, hvordan bølgerne var. Vi havde aftalt, at vi ville ligge os på vestsiden, og erkende, at vi trods alt var nybegynder, og få så meget læ som muligt, selvom det var længere. Lige der på Tange Sø, der var jeg virkelig stolt over at være fjordroer. Jeps, der var vind, og jeps, der skulle trækkes. Bølgerne var ikke i nærheden af, hvad fjorden, eller molebølger kan præstere. Vi er vant til at trække, så vi roede os ind på temmelig mange roere, og nød virkelig det, vi har lært på fjorden. Løbet ind til Tange kom og det første store sejrshvin måtte brøles ud stolte og glade!!! Op i Tange. Det var lidt forvirrende lige at finde ud af, hvor man skulle hen, hvad vi måtte, og ikke. Vi fik også brugt lidt for lang tid der, så klart en optimering til en anden gang. Dejligt at se så mange i Tange hjælp til kajak, servering af bouillon, optankning af drikkelse, og en masse andet godt. Og sendt godt på vej, at De tre Musketerer de storsmilende All Stars, Eva, Lise og Birthe fra deres lille kaffe hjørne på plænen. Ikke mindst, så havde vi overflod af mad med, fordi vi troede at sulten og tørsten var større, end den reelt var. Dog dejligt positivt. Vi kunne melde, at vi havde overskud ved Tange. Glade for at komme godt igennem det første stykke af Gudenåen vi så flere væltede kajakker. Folk havde lidt problemer med strømmen nogle steder, og kastevinde. Det sidste stykke før Tange, var det virkelig svært at undgå planter til vores store fortrydelses. Forsøgte virkelig at styre uden om det. Her fandt 4

5 På vej mod Langå Vi var flyvende de første km efter. Vi havde en aftale om, at det var MarsBar-tid efter 55km. Viste sig dog, at det ikke lige er den, der skal satses på en anden gang. Det trak op med nogle meget, sorte skyer, og lignede næsten torden på et tidspunkt. Det blev heldigvis kun til regn, og lidt ekstra vind. Ca. 18km tilbage, og vi kunne godt begynde at mærke vores lange tur. Ikke mindst lidt længere mellem kajakkerne på Gudenåen, generelt. Her begyndte jeg at tænke lidt over turen, ind til da. Kunne godt se, hvad rutine gør. Kiggede rigtig meget pagaj teknik, og kunne godt lige drømme mig lidt år frem. Sidste udfordring blev en urimelig høj bro at ligge til efter 73km men masser af dejlig hjælp, store smil og kram. Tusind tak. Vi klarede det på 7 timer og 36 minutter det er vi ganske godt tilfredse med, som førstegangs roere - ikke mindst nybegynder. Vi er virkelig, virkelig glade. Vi brugte lidt krudt på at dele turen op i ture på Horsens Fjord aldrig har jeg set Brakøre så mange gange. Vi blev enige om, at hvis der var brug for pauser på den sidste del en anden gang, så er det ikke Langå, hvor krudtet skal bruges til det. Dog synes jeg vejen fra 7-10 km tilbage og ned til de 5km før mål, var meget, meget lang. Glemte, at uret var startet før start. Det var lige som om, at det officielle skilt med 5 km bare ikke kom. Jeg havde glædet mig sådan til at ro de km, som jeg havde svømmet. Endelig kom de, og det var dejlig adspredelse. Vi satte tempoet lidt op. Og pep-talkene blev lidt flere nu er vi tæt på Under den blå bro ved Regnskoven i Randers - udsyn til en masse dejlige mennesker på bredden, det kæmpe målskilt, fanfare musik og et højt Velkommen til Randers - så var det lige før en glædes tåre kom frem. Vi er lykkelige for, at vi fik lov til at deltage. Vi er glade for, at så mange troede på os det gælder for hele klubben, hvor vi har fået mange opmuntrende ord med på vejen. Vi er så glade for al hjælpen i/mellem Silkeborg og Randers. Det er en rigtig dejlig HKK festdag. Tak til Verdens Bedste 2 er makker - kæmpet hele vejen. Ikke mindst opbakningen hjemmefra. Vi er så klar til mere Vi er stadig kajak-tosser bare lidt mere nu Meget klogere på, hvad der skal trænes herfra. Kajakhilsner - Linda og Charlotte 5

6 6