Turen går til Myanmar

Transkript

1 Turen går til Myanmar kap 1 Sophie og Mads sidder i skolen, de er bedste venner. Sophie er 13 år gammel, har mørkebrunt hår og har blå brune øjne. Mads er 13 år gammel, har lyst hår og grønne øjne. De har natur og teknik, deres lærer siger, at de skal have om vand. Jeg har en nyhed til jer. Den konkurrence, som hele skolen var med i, der hvor I skulle tegne en tegning, der skulle handle om vand. Den har vi vundet. Vi skal ned Myanmar, det ligger i Afrika. Der skal vi ned, og dele LifeStraw ud. Siger deres lærer. Nu skal jeg fortælle jer hvad LifeStraw er, og en masse om Myanmar siger deres lærer. I Myanmar er der indbygger. Deres land er km2, det vil sige 16 gange størrer end Danmark. I Myanmar bliver LifeStraw brugt meget, da det er svært at skaffe rent vand, især efter natur katastrofer. Nede i Myanmar er det beskidte vand livstruende. Det er Verstergaar Frandsen, som har opfundet de rør som hedder LifeStraw. Lifestraw er et 25 cm langt plasticsugerør, der er 29 mm i diameter, og indeholder nogle, jordperler samt aktiv kul. I tredje verdenslande kan det være et problem at skaffe elektricitet til at drive vandrensningsmaskiner.

2 I stedet udnytter Lifestraw folks sugeevne, så man med egen kraft hiver vandet igennem vandrensningsmekanismerne, inden det drikkes. Vandet suges op i røret, og bliver mødt af et tekstilfilter med en maskestørrelse på 100 mikron, fulgt af et filter af polyester med en maskestørrelse på 15 mikron. Filtrene fjerner de største effekter fra vandet. Vandet ledes videre til et kammer med perler imprægneret med jod, hvor bakterier, virusser og parasitter bliver slået ihjel. Det næste kammer er tomt, her fortsætter joden, der blev vasket af perlerne, sin dræbende effekt. Det sidste kammer består af aktivt kul, som fjerner den værste lugt og smag af jod, samt fanger de parasitter, der er sluppet igennem så langt. Det vil sige, at man kan stikke sit LifeStraw ned i de beskidte floder, og når man suger det op er det lige så klart som drikkevand. Men man skal have adgang til LifeStraw. Tænker I nogle sinde over, hvor meget I bruger vandet der hjemme, og hvor heldig I er, når I bare kan åbne for vandhanen, spørg deres lærer. Tænk hvis I skulle bruge lifestraw hver gang. Fra i morgen, når vi flyver der ned, må i kun drikke vand af flasker, og det med at tage bad kan i godt glemme, med mindre der er en flod. Men det er ikke sikkert,at den er ren.

3 I skal jo huske, at de bruger floden til at bade i, til drikkevand, vaske tøj, og dyrene går der ned for at drikke mm. Kap 2 Næste dag, følges Sophie og Mads i skole. De bor lige ved siden af hinanden. Sophie bor i et rødt hus, med den flotteste have med blomster, store træer, et lille legehus og en hane til at tappe vand fra. Mads bor i rækkehus, hans forældre er skilt og han bor hos hans mor. Hjemme hos Mads roder der over det hele. Mads ser kun sin far 1 gang hver 2. uge. Henne i skolen er der en ivrig snak. Alle snakker om, hvor meget de glæder sig, til de skal til Myanmar, og dele LifeStraw ud. Da de skal have natur og teknik, forklarer deres lærer dem, mere om Lifestraw og manden der skabte det. Han fortæller at det først er en succes, når der er solgt 10 mio. eksemplarer om året, lige nu er salget kun 1 mio. så der er lang vej endnu, for at rede menneske liv. Deres lærer har snakket med dem, som deler Lifestraw ud, og de glæder sig til at, børnene kommer der ned og hjælper med at dele dem ud, og vise dem hvordan de bliver brugt.

4 Kap 3 Det er i dag, det er rejsedag. Alle fra klassen er mødt ud i lufthavnen, nu mangler de bare de bare at sige farvel til deres forældre. Glæder I jer ikke bare meget. Jo vi glæder og rigtig rigtig meget siger de i munden på hinanden. Da de kommer ind i flyveren, siger deres lærer, hvem de skal side ved siden af Sophie, du skal side sammen med Mads, Karoline og Christoffer. Nu er de endelig fremme. Hold da, op en lang flyvetur siger Sophie. Jeg er helt enig siger Karoline. Da de træder ud af flyveren, er der så mørkt og varmt, at man ingenting kan se. Nu skal vi bare finde den bus, som skulle komme og hente os siger deres lærer. Se der holder den råber nogle fra klassen. Da de kommer hen til bussen, står deres lærer og snakker med chaufføren. Hej mit navn er Torben og jeg har booket denne her bus, vil du køre os til vores hotel. Selvfølgelig siger chaufføren. Tak siger deres lærer og går ind i bussen med alle børnene. Så er vi endelig fremme, på hotellet. Hold da op et anderledes hotel, siger Sophie. Det er gamle bambushytter. Da de kommer ind i bambushytterne, skal de bare i seng. De får hver deres madras og et tæppe, samt en flaske vand.

5 Næste dag bliver de kørt ud til den lejr, hvor de skal hjælpe. Omgivelserne er meget anderledes end Danmark, og Sophie og Mads er målløse. De har nogle lange dage, med mange oplevelser. Og de ser hvor stor glæde Lifestraw er. De møder børn på deres egen alder, som de kan snakke lidt engelsk med, Sophie og Mads, må indrømme, at de har det godt, og er nok temmelig forkælede, med hensyn til, at få mad og drikke hver dag.

6 Kap 4 Efter en uge med mange oplevelser, og et helt andet samfund, glæder de sig til at komme hjem, hvor man kan drikke vandet og tage et bad. De vinker farvel til lejren, hvor de har arbejdet, og til de venner de har fået. De er glade for, at de har gjort en lille forskel, og har hjulpet mennesker, der havde brug for hjælp.