Risikorapport for Hvidbjerg Bank A/S 2010
|
|
- Susanne Bak
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Risikorapport for Hvidbjerg Bank A/S 2010 Indledning Hvidbjerg Banks risikorapport 2010 er udarbejdet som supplement til bankens årsrapport. Formålet med rapporten er at give bankens kunder, aktionærer og øvrige interessenter en detaljeret redegørelse om de risici, som Hvidbjerg Bank er eksponeret over for. Det er endvidere hensigten med nærværende rapport at give en indsigt i bankens målsætninger omkring risikovillighed og risikostyring. Rapporten indeholder en beskrivelse af bankens politikker, risikostyring og risikosituation inden for de væsentligste risikoområder herunder kreditrisiko, markedsrisiko, likviditetsrisiko og øvrige risici. Desuden beskriver risikorapporten Hvidbjerg Banks kapital- og solvensforhold. Oplysningerne i rapporten omhandler 2010, med mindre andet er anført. Rapporten er udarbejdet i overensstemmelse med de gældende oplysningsforpligtelser i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Det skal oplyses, at rapporten ikke er revideret af bankens eksterne revision, men at udvalgte dele af rapporten indgår i note 6 til årsrapporten 2010 og dermed har været underlagt revision. Risikofaktorer Hvidbjerg Bank er eksponeret over for forskellige typer af risici. De væsentligste risikofaktorer kan opdeles i følgende kategorier: Risici forbundet med den makroøkonomiske udvikling og markedsmæssige forhold. Kreditrisici. Markedsrisici. Risici relateret til likviditet og funding. Operationelle risici. Risici relateret til solvens og solvensbehov. Andre risici. De væsentligste risici banken er eksponeret over for vedrører kreditområdet, hvor banken i 2010 har oplevet større nedskrivninger end i de tidligere år. Og selvom banken venter et væsentligt reduceret ordinært nedskrivningsbehov i 2011, så vil året alligevel medføre relativt store nedskrivninger som følge af et tab i forbindelse med Amagerbankens konkurs. Herudover indebærer skærpede krav til egenkapital og likviditet, der forventes indført fra 2013 som en del af Basel III, på lidt længere sigt at medføre en moderat øgning af risikoniveauet vedrørende tilvejebringelse af funding og fastholdelse af tilstrækkelige kapitalforhold. Hvidbjerg Banks risikostyring Organisation Hvidbjerg Bank udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af de risici, som til daglig påvirker virksomheden. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring og modtager løbende rapportering om udviklingen i risici og udnyttelsen af de tildelte risikorammer. Side 1 af 11
2 Direktionen varetager den overordnede daglige ledelse af bankens risikostyring, herunder udarbejdelse af skriftlige forretningsgange samt retningslinjer og bemyndigelser til Hvidbjerg Banks enkelte afdelinger vedrørende den praktiske gennemførelse af de retningslinjer og politikker, som bestyrelsen har vedtaget. Hvidbjerg Bank har ingen intern revisionsfunktion. Banken har imidlertid i 2009 nedsat et revisionsudvalg i henhold til Finanstilsynets regelsæt med cand. merc. aud. Lars Jørgensen, Borbjerg, som formand. Lars Jørgensen opfylder de krav, som lovgivningen stiller dvs. at han er uafhængig af virksomheden og besidder særlige kvalifikationer inden for regnskabsvæsen og revision. Lars Jørgensen er uddannet fra Handelshøjskolen i København og har arbejdet som revisor hos Arthur Andersen i London og København samt hos KPMG i København. Lars Jørgensen har endvidere været direktør for Elefantriste A/S og for Brdr. Jørgensen Components A/S, begge beliggende i Holstebro. I dag beskæftiger Lars Jørgensen sig med forskellige konsulentopgaver. Fra starten udgjorde hele bestyrelsen revisionsudvalget, men banken har i 2010 ændret dette, således at revisionsudvalget fremover udgøres af formanden for bankens bestyrelse, Knud Steffensen, samt Lars Jørgensen. Revisionsudvalgets primære rolle er at assistere bestyrelsen med at opfylde dennes ansvar for at sikre en uafhængig og objektiv overvågning af bankens regnskabsaflæggelse, interne kontrolsystemer, risikostyringssystemer og lovpligtige revision. Eksterne samarbejdspartnere Brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter supporterer banken med information og rådgivning om ny lovgivning, fortolkning af eksisterende regler, risikostyringsmodeller m.v. Bankens edb-central BEC leverer systemløsninger til understøttelse af Hvidbjerg Banks virksomhed - såvel i forhold til kunderne som administrativt - med løbende fokus på tilpasning til lovgivningen på området, behovet for kontrol, risikostyring m.v. Kreditbevilling Hvidbjerg Banks direktør har det centrale og overordnede ansvar for bankens kreditproces. Dvs. udstikning af rammerne for kreditgivning, udarbejdelse af forretningsgange, bevillingsbeføjelser og risikomodeller for kundesegmentering. Bankens bevillingsstruktur er baseret på et decentralt funktionsansvar, hvor hver enkelt afdeling og medarbejder er udstyret med en instruks om, hvor meget de kan bevilge. En instruks, som er understøttet af autorisationskoder og logningsværktøjer, der gør det muligt at identificere de medarbejdere, der gennemfører de enkelte transaktioner. Økonomistyring Hvidbjerg Banks regnskabs- og administrationschef har det overordnede ansvar for regnskab og finansiel rapportering samt bankens kapitaldækning. Funktionen forestår bl.a. den daglige, månedlige, kvartalsvise og årlige rapportering til direktionen og bestyrelsen vedrørende områderne markedsrisiko og likviditet samt en række indberetninger til fx Finanstilsynet. Herudover har Hvidbjerg Bank styrket risikostyringen og kontrolmiljøet gennem oprettelse af compliance- og risikofunktioner. Side 2 af 11
3 Compliance- og risikofunktioner Compliance-funktionen har generelt fokus på overholdelse af alle regelsæt og love samt interne forretningsgange. Desuden er der etableret særlige kontrolfunktioner vedrørende fondshandler og kontrol med interne konti. Der er i den forbindelse etableret funktionsadskillelse alle steder, hvor det er muligt. Endelig udmøntes compliance i Hvidbjerg Bank gennem decentralt funktionsansvar, hvor alle medarbejdere skriftligt er tildelt en instruks, der angiver vedkommendes rettigheder til fx at bevilge kreditter. I den forbindelse er der indbygget individuelle kriterier i nogle af bankens edb-systemer, ligesom alle operationer logges. Når det gælder risiko-funktionen er denne formelt etableret men endnu ikke fuldt implementeret, hvilket vil ske i første halvdel af 2011 med henblik på at opfylde ny lovgivning, som træder i kraft medio 2011 og stiller skærpede krav om en mere formaliseret proces omkring risikostyring i pengeinstitutter jf. nedenstående afsnit om nye krav til risikostyring. Nye krav til risikostyring Folketinget vedtog 1. juni 2010 ændringer til lov om finansiel virksomhed, som bl.a. indeholder en ændring af 70, som stiller en lang række nye krav til bestyrelsens håndtering og forståelse af virksomhedens risici. Finanstilsynet har på den baggrund udstedt ny bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.(bekendtgørelse nr af 1. december 2010 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.) Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar Når det gælder de nye krav til risikovurdering og risikostyring, træder bekendtgørelsen dog først i kraft 1. juli I henhold til de nye regler skal bestyrelsen bl.a. udarbejde et risikoregister, hvor alle risici er beskrevet, med angivelse af væsentlighed, sandsynlighed og håndtering. Endvidere skal bestyrelsen udarbejde retningslinjer til direktionen, der bl.a. indeholder en definition af risiko, beskrivelse af bankens risikoappetit, kvantitative og kvalitative risikorammer og principper for opgørelse og måling af risici. Og endelig skal bestyrelsen løbende vurdere, om risikoprofilen og de vedtagne politikker på passende måde er implementeret i virksomhedens drift, samt om den valgte risikoprofil er forsvarlig Arbejdet med risikostyring Formålet med Hvidbjerg Banks politikker for risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder, ændring af konjunkturforhold eller politiske indgreb. Arbejdet med risikostyring har taget udgangspunkt i de tre søjler, som Basel II definerer, hvor Søjle 1 omhandler kvantitativ opgørelse af kreditrisici, markedsrisici og operationelle risici Søjle 2 drejer sig om en kvalitativ vurdering af de samme risici plus en række øvrige risici, herunder likviditetsrisiko Søjle 3 foreskriver de omfattende oplysningskrav omkring typerne og omfanget af risici Overordnet beregnes bankens risikovægtede poster efter den såkaldte standardmetode. Operationel risiko opgøres efter basisindikatormetoden, og markedsrisiko opgøres efter den enkle metode. Side 3 af 11
4 Risici forbundet med den makroøkonomiske udvikling og markedsmæssige forhold Efter et par år med finanskrise og perioder med recession i flere lande synes et globalt opsving så småt at være i gang. Samtidig synes det globale finansielle system igen at fungere efter at have gennemlevet en af de værste kredit- og likviditetsmæssige kriser nogensinde. Amagerbankens konkurs har imidlertid isoleret for Danmarks vedkommende betydet fornyet ustabilitet, når det gælder finansieringen af danske bankers funding- og likviditetsbehov. Hvidbjerg Bank har ingen formelle målsætninger eller politikker på disse områder, men tilpasser løbende sine strategier, politikker og styring af forretningsområder i henhold til udviklingen i de makroøkonomiske og markedsmæssige forhold med henblik på at sikre en forsigtig risikoprofil samlet set for banken. Kreditrisiko Kreditrisiko udtrykker risikoen for, at den ene part i en finansiel forretning påfører den anden part et tab som følge af manglende overholdelse af en forpligtelse. Overordnet udgør kreditrisici den væsentligste risikofaktor i det samlede billede og totalt er Hvidbjerg Banks risikovægtede poster inden for kreditrisici pr. udgangen af 2010 beregnet til 540 mio. kr. svarende til 79 % af de samlede risici i søjle 1. Hvidbjerg Banks risikostyringspolitik er tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og forventet sikkerhed. Modparter til derivater er begrænset til at være kreditinstitutter, der har en høj kreditværdighed. Endvidere foretager bankens bestyrelse en gang årligt en gennemgang af bankens engagementer med særlig fokus på de største engagementer med henblik på vurdering af eventuelle risici. Kreditpolitik Hovedelementerne i bankens kreditpolitik er: 1. Kunder skal have en sund økonomi og et rimeligt rådighedsbeløb. 2. Engagementet skal stå i et rimeligt forhold til kundens bonitet og kapital- eller formueforhold. 3. Hvor der er mulighed for at tage sikkerhed skal dette ske. Dog medvirker banken ikke til finansiering af engagementer, der alene baserer sig på kaution af tredjemand. Og modtagelse af kaution fra private personer skal så vidt muligt undgås, med mindre særlige forhold tilsiger det. 4. Når det gælder erhvervsengagementer, lægger banken vægt på en betydelig branchespredning, ligesom vi tilstræber, at andelen af store engagementer dvs. engagementer, der hver for sig andrager mere end 10 % af bankens basiskapital holdes så lav som muligt. Bankens kreditpolitik omfatter endvidere klare retningslinjer for: 1. I hvilket omfang og under hvilke forudsætninger, der kan indgås engagementer, som overstiger 10 % af bankens basiskapital. 2. Hvilke brancher banken vil have kreditengagementer med, herunder den maksimale eksponering inden for hver branche. 3. Kravene til den økonomiske rapportering fra kunder ved bevilling af og opfølgning på kreditter. 4. Lånefinansierede investeringsprodukter og garantistillelse. Side 4 af 11
5 Hvidbjerg Bank medvirker ikke til finansiering af: 1. Ulovlige eller uetiske projekter. 2. Projekter, der er uigennemsigtige. 3. Virksomheder eller personer, hvis forretninger har et odiøst præg og derfor kan virke skadende for bankens omdømme. 4. Investering i bankens egne aktier. Risikoklassificering På det operationelle plan har Hvidbjerg Bank i mange år arbejdet med en risikoklassificering af kunderne understøttet af omfattende kontrolsystemer til identifikation og styring af kvantitative kreditrisici. De eksisterende systemer er i slutningen af 2007 blevet suppleret med nye og mere avancerede IT-systemer til bestemmelse af de kvantitative risici på udlån. Alle bankens kreditkunder bliver klassificeret i en gruppe for henholdsvis privat- og erhvervskunder. Nødlidende engagementer indgår ikke i fordelingen. Klassificeringen sker for privatkunder på baggrund af rådighedsbeløb, sikkerhed og reel formue i følgende risikoklasser: 1. Privatkundeengagementer, hvor den samlede gæld < 3,5 gange bruttoindkomsten for husstanden, samt hvor rådighedsbeløbet som minimum udgør kr for den første voksne og kr for den næste voksne samt kr for hvert barn. 2. Privatkundeengagementer, hvor den samlede gæld < 3,5 gange bruttoindkomsten for husstanden, samt hvor rådighedsbeløbet som minimum udgør kr for den første voksne og kr for den næste voksne samt kr for hvert barn. 3. Middelgode engagementer, som ikke opfylder kriterierne under kundetype 1 og Svage engagementer. Erhvervskunder klassificeres grundlæggende efter indtjening, egenkapital og sikkerhed i følgende risikoklasser: Regnskabstype 1 1. Alle engagementer med kommuner som debitorer eller 100 % sikret ved kommuneeller statskaution. 2. Engagementer med halvoffentlige selskaber, hvor en række debitorer hæfter solidarisk (fx vandværker, varmeværker m.v.) 3. Virksomheder med reel positiv konsolidering (efter normale afskrivninger) og positiv egenkapital større end blankoandel. 4. Som under 3 dog med negativ konsolidering, når det kan dokumenteres, at årets resultat er af ekstraordinær karakter. Regnskabstype 2 1. Positiv egenkapital større end blankoandel og negativ konsolidering (2 seneste år eller mere). 2. Egenkapital mindre end blankoandel og med positiv konsolidering, der er dokumenteret fortsat i indeværende år. 3. Rekonstruerede virksomheder (yngre end 2 år) med positiv konsolidering og positiv egenkapital. Regnskabstype 3 1. Positiv egenkapital mindre end blankoandel og negativ konsolidering. 2. Negativ egenkapital og negativ konsolidering. 3. Virksomheder rekonstrueret for nylig, hvor regnskab endnu ikke foreligger. Side 5 af 11
6 Kreditsituationen ultimo 2010 Der er ikke sket ændringer i Hvidbjerg Banks kreditpolitik i løbet af Men vi er nok blevet lidt mere kontante, når det gælder opfølgning på engagementer, der udvikler sig i den forkerte retning. Når det gælder kunder med finansielle problemer og øvrige svage kunder har udviklingen hen over 2010 ført til et øget nedskrivningsbehov. Til gengæld er andelen af svage engagementer blevet mindre, idet der ikke er dukket nye op i et omfang, der tilnærmelsesvis ligner omfanget af engagementer, der er nedskrevet på. Vi er opmærksomme på, at landbruget i øjeblikket generelt er presset. Vi kan imidlertid konstatere, at banken kun har haft behov for at foretage ubetydelige nedskrivninger på landbrugsengagementer i I øvrigt fremgår udviklingen i bankens udlånssammensætning af nedenstående skema. Det skal bemærkes, at vi fra og med denne årsrapport anvender en ny branchefordeling, der er i overensstemmelse med de kategorier, som anvendes af Danmarks Statistik og Nationalbanken. Branchefordeling udlån Engagementstype Private 58,4 % 58,3 % Offentlige myndigheder Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofindvinding Energiforsyning Bygge- og anlæg Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv 0,5 % 10,1 % 3,2 % 1,1 % 4,0 % 10,7 % 1,8 % 1,0 % 0,8 % 2,8 % 5,6 % 1,2 % 11,3 % 3,1 % 0,8 % 4,0 % 9,9 % 2,0 % 0,8 % 1,1 % 3,2 % 4,3 % Udlån til erhverv og offentlige virksomheder i alt 41,6 % 41,7 % Branchekoncentration Ovenstående branchefordeling viser, at Hvidbjerg Banks eksponering i forhold til erhvervslivet ved udgangen af 2010 udgjorde 41,6 % mod 42,0 % året før, hvilket er udtryk for en marginal reduktion af eksponeringen i forhold til erhverv. Det er imidlertid bankens overordnede mål at reducere eksponeringen i forhold til erhvervskunder yderligere. Hvidbjerg Bank har en god spredning på sine erhvervsengagementer, og ingen erhvervsengagementer tegner sig branchemæssigt for mere end %. Der er endvidere ingen brancher, som skiller sig markant ud, når det gælder nedskrivningsbehov. Geografisk koncentration Hvidbjerg Banks geografiske koncentration, hvor ca. 57 % af de nuværende kunder bor i en enkelt kommune, nemlig Struer Kommune, vurderes at udgøre en mindre risikofaktor. Men i takt med, at afdelingerne i Holstebro og Viborg vokser, reduceres denne risiko. Side 6 af 11
7 Store engagementer Hvidbjerg Bank har en kreditpolitisk målsætning om at holde andelen af store engagementer, der hver for sig andrager mere end 10 % af bankens egenkapital, så lav som mulig. Og det er bankens politik overhovedet ikke at indgå i store engagementer i forhold til nye kunder. Ved udgangen af 2010 udgjorde summen af store engagementer i praksis 43 %. Sikkerheder Sikkerhederne er fordelt på følgende effekter: Belåningsværdi i kr Pant i fast ejendom Belåningsværdien opgøres ud fra tvangsrealisationsprincippet, dvs. en forventet værdi ved salg med fradrag af omkostninger og 1 års renter. Løsørepant (pant i biler, virksomhedspant, fordringspant) Belåningsværdien opgøres ud fra tvangsrealisationsprincippet. Pant i biler opgøres som købsprisen med fradrag af 20 % af købsprisen i afskrivning pr. år og derefter 90 % af dette beløb. Virksomhedspant vurderes individuelt til mellem 0 % - 60 % af den bogførte værdi. Fordringspant vurderes individuelt til mellem 40 % - 50 % af de bogførte tilgodehavender. Indestående på egne konti Belåningsværdien er lig med det indestående beløb. Andre effekter (livspolicer, indtrædelsesret ved garantier mv.) Belåningsværdien på livspolicer opgøres som tilbagekøbsværdien og indtrædelsesretten ved garantier er værdisat til garantibeløbet. VP-obligationer Belåningsværdien opgøres som 95 % af kursværdien. Udenlandske obligationer 240 Belåningsværdien opgøres som 85 % af kursværdien. VP-aktier Belåningsværdien opgøres som 85 % af kursværdien. Udenlandske aktier 504 Belåningsværdien opgøres som 75 % af kursværdien I alt Kreditrisikoopgørelse ultimo 2010 Hvidbjerg Banks kreditrisiko er opgjort efter standardmetoden i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen vægtet efter bestemmelserne i bekendtgørelsens bilag 3. Ved opgørelsen medregnes effekten af garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelser i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsens bilag 7. Finansielle sikkerheder er i denne sammenhæng medtaget i henhold til bestemmelserne for standardmetoden og består fortrinsvis af: 1. Kontante indlån 2. Garantier udstedt af andre kreditinstitutter 3. Aktier, obligationer og investeringsbeviser, som indgår i hovedindeks. Ved eksponeringer sikret ved fast ejendom anvendes den seneste offentlige ejendomsvurdering for ejendomme beliggende i Danmark. Side 7 af 11
8 Den samlede værdi af eksponeringer efter nedskrivninger og kreditrisikoreduktioner fremgår af nedenstående skema. Eksponering kr. Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker 0 Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder 0 Eksponeringer mod offentlige enheder 0 Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker 0 Eksponeringer mod internationale organisationer 0 Eksponeringer mod institutter Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v Eksponeringer mod detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk Dækkede obligationer 0 Kortfristede instituteksponeringer og erhvervseksponeringer m.v. 0 Eksponeringer mod kollektive investeringsordninger 0 Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter Nedskrivninger på udlån og garantidebitorer Hvidbjerg Banks nedskrivninger og akkumulerede nedskrivninger på udlån og garantidebitorer (korrektivkonto) ved udgangen af 2010 fremgår af nedenstående skema. Engagementstype Nedskrivninger foretaget i 2010 (1.000 kr.) Akkumulerede nedskrivninger ultimo 2010 (1.000 kr.) Private Offentlige myndigheder Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofindvinding Energiforsyning Bygge- og anlæg Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv Erhverv og offentlige myndigheder i alt Total (excl. nedskrivning på Det Private Beredskab) Kvalitativ vurdering af kreditrisici. Hvidbjerg Bank har efter en kvalitativ vurdering af bankens kreditrisici foretaget tillæg til det kvantitativt opgjorte kapitalbehov i søjle 1 vedrørende kunder med finansielle problemer og som følge af bankens geografiske koncentration. Derimod vurderes omfanget af store engagementer, erhvervsmæssig koncentration og koncentration af sikkerheder ikke at udgøre risici, som kræver tillæg. Markedsrisiko Markedsrisiko udtrykker risikoen for, at markedsprisen på et finansielt instrument ændrer sig på baggrund af ændring i markedsforholdene. Side 8 af 11
9 Hvidbjerg Bank fører en meget forsigtig fondspolitik og bankens frie likviditet er fortrinsvis placeret i korte obligationer. Aktierne i bankens egen beholdning består næsten udelukkende af sektoraktier, og der har i en meget lang periode slet ikke været handlet med aktier i bankens egen beholdning. Samlet set er Hvidbjerg Banks risikovægtede poster inden for markedsrisici pr. udgangen af 2010 beregnet til 55 mio. kr. svarende til ca. 8 % af de samlede risici. Kvalitativ vurdering af markedsrisiko. En kvalitativ vurdering af bankens markedsrisici har ikke givet anledning til at foretage tillæg til det kvantitativt opgjorte kapitalbehov i søjle 1. Likviditetsrisiko Likviditetsrisiko udtrykker risikoen for ikke at kunne skaffe tilstrækkelig kapital i markedet til bankens løbende udlånsvirksomhed. Hvidbjerg Banks indlån er i løbet af 2010 steget med 14,0 % til 697 mio. kr., hvorimod udlånet faldt med 1,5 % til 615 mio. kr. Det har bevirket, at banken havde et ganske pænt indlånsoverskud ved udgangen af Samtidig havde banken en historisk høj likviditetsoverdækning i forhold til lovens krav på 250,6 % - svarende til 270 mio. kr. Hvidbjerg Banks likviditetsrisiko opgøres derfor ved udgangen af 2010 til nærmest 0. Operationel risiko Operationel risiko defineres som risikoen for økonomiske tab som følge af fejl i interne processer, menneskelige fejl, systemfejl eller tab som følge af eksterne begivenheder. Det er bankens politik, at de operationelle risici til stadighed skal begrænses. I den forbindelse har vi defineret en række særlige indsatsområder, hvor der er eller vil blive iværksat tiltag med henblik på at opnå en forbedret risikostyring. Compliance-risiko. Banken har med henblik på at overholde love og bekendtgørelser mv. og med henblik på at mindske tab udarbejdet en række politikker og forretningsgange, som beskriver bankens interne processer, og hvordan bankens medarbejdere skal håndtere disse. Politikker og forretningsgange skal sikre, at love og bekendtgørelser mv. overholdes samt at fejl undgås og dermed mindsker bankens tab. Forretningsgangene skal endvidere minimere bankens afhængighed af nøglepersoner. Kontrolrisiko. Banken har etableret et internt kontrolmiljø, hvor der er etableret en betryggende funktionsadskillelse, og hvor der dagligt udføres en række kontroller. Der er udarbejdet en række standarder for, hvordan kontroller skal gennemføres og rapporteres. IT-risiko. En central del af bankens værn mod risikoen for at lide økonomiske tab som følge af fejl i ITsystemer er bankens IT-sikkerhedspolitik og IT-sikkerhedsregelsæt. Disse politikker og regler stiller en række krav til medarbejdernes adfærd og til IT-systemernes indretning mv. De stiller også en række minimumskrav til håndteringen af følsomme oplysninger. Banken arbejder herudover løbende med en beredskabsplan, som skal begrænse tab i tilfælde af manglende adgang til it-systemer eller andre krisesituationer. Omdømmerisiko. Bankens image blandt kunder og samarbejdspartnere er afgørende for bankens succes. Det vurderes derfor løbende, om tiltag og aktiviteter kan skade bankens image. Side 9 af 11
10 Leverandør- og forsyningsrisiko. Banken har indgået en række strategiske alliancer med eksterne samarbejdspartnere. En række af disse er indgået i fællesskab med alle eller dele af andre lokale pengeinstitutter. Det betyder, at Hvidbjerg Bank indgår i fællesskabsløsninger, der har så stor en forretningsmæssig volumen, at vi tilsammen altid vil være en interessant partner for en leverandør. Force majeure-risiko. Banken har udarbejdet planer for håndtering af såvel røveri- som bombetrusler. Øvrige force majeure hændelser, fx brand og strømsvigt er beskrevet i bankens beredskabsplan. Styringen af operationelle risici er primært forankret i bankens stabsfunktioner og afdelinger, som jf. bankens forretningsgange og kontroller løbende søger at minimere risikoen for operationelle risici. Øvrige risici Bankens strategiske beslutning om udvidelse af bankens markedsområde gennem etablering af de to nye afdelinger i Viborg og Holstebro vurderes her at udgøre den største risikofaktor. Men i takt med, at afdelingerne vokser, reduceres denne risiko. Derimod vurderes Hvidbjerg Banks størrelse ikke at udgøre en risiko. Og vi vurderer heller ikke, at der eksisterer risici i relation til den fremtidige kapitalfremskaffelse. Banken har hidtil ikke haft problemer med at skaffe den fornødne kapital, og vi har bl.a. valgt ikke at gå med i Bankpakke II. Banken er imidlertid meget opmærksom på, at f.eks. en stor vækst i udlånet kan være årsag til yderligere behov for kapital. Vi foretager i øvrigt jævnligt stresstest af kapital- og likviditetsbehov. Ved opgørelse af kapitalkravet til de operationelle risici har Hvidbjerg Bank anvendt basisindikatormetoden i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 18. Efter denne metode opgøres de operationelle risici til 15 % af de gennemsnitlige basisindtægter de seneste 3 år. Basisindtægterne opgøres som summen af nettorenteindtægter og ikke-renterelaterede nettoindtægter. Samlet set er Hvidbjerg Banks risikovægtede poster under operationelle risici pr. udgangen af 2010 opgjort 93 mio. kr. svarende til ca. 13 % af de samlede risici. Heraf vedrører 13,2 mio. kr. tab som følge af Amagerbankens konkurs, som vi har valgt at belaste opgørelsen med som tillæg til det kvantitativt opgjorte kapitalbehov allerede pr , selvom tabet først er registreret i Herudover har en kvalitativ vurdering af ovennævnte risici ikke givet anledning til at foretage tillæg. Risici relateret til solvens og solvensbehov Bankens solvens- og kapital-risici vedrører den risiko, der består i, at banken måtte komme ud for en situation, hvor den ikke har tilstrækkelig kapital til at overholde de lovgivningsmæssige solvenskrav og individuelt opgjorte kapitalbehov. Som udgangspunkt har Hvidbjerg Bank en god kapitalstruktur. Banken havde ved udgangen af 2010 en basiskapital på 97 mio. kr., svarende til en solvens på 14,0 %, hvor lovens krav er 8,0 %. Banken har således en overdækning i forhold til lovens krav på 75,5 %. Langt den største del af kapitalgrundlaget, nemlig 73,6 mio. kr. består af egenkapital. Den resterende del udgøres efterstillede kapitalindskud. På den korte bane har Hvidbjerg Bank således ingen solvensproblemer uagtet at vi ikke har udnyttet mulighederne i Bankpakke II til at optage statslig indskudskapital. Side 10 af 11
11 De fremtidige myndighedskrav ikke mindst de kommende Basel III-regler stiller imidlertid, som tidligere nævnt, større og større krav til bankernes kapitalapparat ikke mindst den del, som kaldes kernekapital og som består af aktiekapital samt optjente overskud. Hvidbjerg Banks ledelse har derfor allerede nu stærk fokus på disse forhold, og bestyrelsen har bl.a. besluttet ikke at udbetale udbytte for 2010 og Det er således bankens holdning, at det er i aktionærernes interesse at bruge det eventuelle udbytte til i stedet at udbygge Hvidbjerg Banks kernekapital. Kapitaldækning og solvensbehov I henhold til Basel II-reglerne skal Hvidbjerg Bank til enhver tid holde en basiskapital, som er stor nok til at dække det underskud, som ville opstå, såfremt en række negative begivenheder måtte indtræffe samtidigt. Denne størrelse er udtrykt ved bankens interne solvensbehov. Hvidbjerg Bank har opgjort sit interne solvensbehov ved hjælp af en model, som er udviklet af brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter og godkendt af Finanstilsynet. Modellen indebærer, at solvensbehovet opbygges fra 0 %. Efter stresstest af hver enkelt risikofaktor opgøres det nødvendige kapitalbehov til at modstå de respektive risici. Hvidbjerg Bank justerer løbende sit interne solvensbehov efter stresstest af regnskabsposterne. Den seneste opgørelse af solvensbehovet kan ses i tillægget til denne risikorapport. Side 11 af 11
Risikorapport 2011 for Hvidbjerg Bank A/S. Risikofaktorer. Indledning
Risikorapport 2011 for Hvidbjerg Bank A/S Indledning Hvidbjerg Banks Risikorapport 2011 er udarbejdet som supplement til bankens årsrapport. Formålet med rapporten er at give bankens kunder, aktionærer
Læs mereFrøs Herreds Sparekasse
Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne
Læs mereRisikorapport for Suðuroyar Sparikassi 2011
Risikorapport for Suðuroyar Sparikassi 2011 Baggrund Risiko er menneskeskabt. Krige, naturkatastrofer, konjunktur-cykler, inflation og skift i den økonomiske politik har historisk været nogle af hovedårsagerne
Læs mereRedegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.
Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud
Læs mereSPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE
SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre
Læs mereRedegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.
Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt
Læs mereRedegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.
Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt
Læs mereRisikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov
Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget
Læs mereRisikorapport pr. 30. juni 2013
pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...
Læs mereBASEL II Søjle 3-oplysninger for 2011 for Rønde og Omegns Sparekasse 1
BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2011 for Rønde og Omegns Sparekasse 1 Offentliggørelsespolitik Sparekassen har en offentliggørelsespolitik, hvorefter BASEL II Søjle 3-oplysninger udfærdiges og revurderes
Læs mereRisikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov
Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 25. oktober 2017) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget
Læs mereBASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012
Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse
Læs mere1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereKapitalbehov 4. kvartal 2017
Kapitalbehov 4. kvartal 2017 Risikooplysninger for koncernen Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag (pr. 31. december 2017) Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen
Læs mereRisikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen
Risikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen Ifølge kapitalbekendtgørelsens bilag 20 skal Andelskassen Oikos (herefter Oikos) offentliggøre oplysninger om sine finansielle risici og politikker for
Læs mereRisikorapport. pr. 31. marts 2014
Risikorapport pr. 31. marts 2014 Indhold Indhold risikorapport 31.03.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig
Læs mereRisikorapport for Suðuroyar Sparikassi 2013
Risikorapport for Suðuroyar Sparikassi 2013 Baggrund Risiko er menneskeskabt. Krige, naturkatastrofer, konjunktur-cykler, inflation og skift i den økonomiske politik har historisk været nogle af hovedårsagerne
Læs mereRisikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30.
1. Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag, CRR artikel 438, litra a Bankens metode til vurdering af, hvorvidt den interne kapital er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende
Læs mereRisikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30.
1. Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag, CRR artikel 438, litra a Bankens metode til vurdering af, hvorvidt solvensbehovet er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende aktiviteter
Læs mereRisikorapport for Suðuroyar Sparikassi 2017
Risikorapport for Suðuroyar Sparikassi 2017 Baggrund Risiko er menneskeskabt. Krige, naturkatastrofer, konjunktur-cykler, inflation og skift i den økonomiske politik har historisk været nogle af hovedårsagerne
Læs mere1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag. 1. kvartal 2019
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 1. kvartal 2019 Risikooplysninger for koncernen Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag (pr. 31. mars 2019) Ifølge
Læs mereIndividuelt solvensbehov 30. september 2012
Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse
Læs mereTilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014
Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereKvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.
Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereRisikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5
Risikostyring Pr. 3. juni 214 Side 1 af 5 Baggrund I overensstemmelse med bilag 2 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov nr. 295 af den 27. marts 214 gives
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. juni 2011
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2011 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...6 3.1
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2017 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereRisikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015
Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...
Læs mereHalvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted
Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2010 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning Hovedaktivitet Sparekassen Thy
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. september 2012
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereSparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013
Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2018 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q CVR-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2019 CVR-nr. 80050410 1/8 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereIndledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...
2 Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...5 Markedsrisici...6 Operationelle risici... 7 Øvrige forhold...8 8.
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. december 2011
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2011 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereKravene til offentliggørelse af pengeinstitutternes oplysningsforpligtelse følger af CRR-forordningen artikel 431 til 455.
Risikorapport Pr. 3. september 218 Baggrund Som supplement til kapitaldækningsreglernes to første søjler - opgørelse af henholdsvis kapitalprocent og solvensbehov - fastlægges der i søjle III krav til
Læs mereHalvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted
Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2011 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning HOVEDAKTIVITET Sparekassen Thy
Læs mereSparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16
Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov
Læs mereIndhold. Indhold. Side
Solvensrapport 2015 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Den interne proces... 4 Beskrivelse af metode... 4 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov...
Læs mereAndelskassens bestyrelse har fastlagt nogle overordnede rammer for styring af de risici, andelskassen kan møde.
1 RISIKORAPPORT 2008 I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det andelskassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereRisikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen
Risikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen Ifølge CRR forordningens artikel 431 til 455 skal Andelskassen Oikos (herefter Oikos) offentliggøre oplysninger om sine finansielle risici og politikker
Læs mereTillæg til risikorapport
Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2016 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse
Læs mereRisikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov
Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,
Læs mereRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN
RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine
Læs mereIndividuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012
Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse
Læs mereTilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013
Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereSolvensbehov og Solvensoverdækning
Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Pr. 30. juni 2017 NORÐOYA SPARIKASSI 1 1. Indledning Formålet med dette risikotillæg om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov er at opfylde oplysningsforpligtelserne
Læs mereRisikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,
Læs mere1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mere21.08.2014 10042. Risikorapport
21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.
Læs mereSOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014
SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen
Læs mereDen Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN
Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1
Læs mereIndledning Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier Kommentering af sparekassens solvensbehov... 4 Kreditrisici...
Indledning... 3 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier... 4 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov... 4 Kreditrisici... 4 Markedsrisici... 5 Operationelle risici... 6 Øvrige forhold...
Læs mereLikviditetsrisikoen defineres som risikoen for, at andelskassens betalingsforpligtelser ikke kan honoreres under andelskassens likviditetsberedskab.
Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende øvrige risikooplysninger. (pr. februar 2014) Vi gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således, at den følger de respektive punkter
Læs mereDet er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.
Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Borbjerg Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet.
Læs mereIndividuelt solvensbehov pr. 31. december 2011
Individuelt solvensbehov pr. 31. december 2011 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse
Læs mereIndividuelt solvensbehov 30. juni 2018
Individuelt solvensbehov 30. juni 2018 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Pr. 30. juni 2019 NORÐOYA SPARIKASSI 1 Indledning Formålet med dette risikotillæg om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov er at opfylde oplysningsforpligtelserne
Læs mereRisikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereIndividuelt solvensbehov 30. juni 2016
Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder
Læs mereRedegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.
Kapitalredegørelse for Københavns Andelskasse halvårsrapport 2017. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse: 1. Beskrivelse af
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereRisikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr
Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og Risikooplysninger pr. 30.06.2013 for A/S Nørresundby Bank. Indhold Side Indledning 2 1-4. Offentliggøres pt. kun ultimo året 3 5. Beskrivelse
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 30. september 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. kvartal 2016pr. 30. september 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereIndhold. Indhold. Side
2016 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport
Læs mereRisikorapport pr. 31. marts 2015
pr. 31. marts 2015 Indhold Indhold risikorapport 31.03.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...
Læs mereLÆGERNES PENSIONSBANK A/S
LÆGERNES PENSIONSBANK A/S Individuelt solvensbehov 30. juni 2014 Indledning Fornålet med denne redegørelse er at opfylde oplysningsforpligtelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer,
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal
Læs mereRisikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for
Læs mereIndhold. Solvensrapport. Side
2017 Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport december
Læs mereDet er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.
Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sønderhå-Hørsted Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereTillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.
Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov
Læs mereRisikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr
Side: 1 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr. 30.06.2011 Side: 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Beskrivelse af intern proces og metode... 4 Tilstrækkelig
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2013
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereDen risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter.
1. Indledning og resume: Til bestyrelsen i Fælleskassen Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. Formålet med denne rapportering er
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2010 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 2.1 Individuelt solvensbehov... 4 2.2 Udviklingen
Læs mereTillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen
Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen
Læs mereDen Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN
Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.3.213 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern
Læs mereTillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov
Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 31. marts 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereTillæg til risikorapport
Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 30. september 2018 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse
Læs mereIndhold. Indhold risikorapport Side
Indhold Indhold risikorapport 30.09.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning... 6 Solvensmål...
Læs mereIndividuelt solvensbehov pr. 31. marts 2011
Individuelt solvensbehov pr. 31. marts 2011 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse
Læs mereRISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019
RISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019 1 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Solvensbehov 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 30. juni 2019
Læs mereRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN
RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine
Læs mereTillæg til risikorapport 2. kvartal 2018
Tillæg til risikorapport 2. kvartal 2018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2018 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne
Læs mereRisikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen
BASEL II SØJLE 3 - OPLYSNINGER FOR I Ifølge CRR forordningens artikel 431 til 455 skal Andelskassen Oikos (herefter Oikos) offentliggøre oplysninger om sine finansielle risici og politikker for styring
Læs mereTillæg til risikorapport
Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2019 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse
Læs mereRisikorapport pr. 30. juni 2014
pr. 30. juni 2014 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...
Læs mereOpgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr Indledning og baggrund
Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.12 2009 Indledning og baggrund Som led i implementering af Bankpakke I blev det politisk aftalt, at der i lovgivningen skulle indsættes et krav
Læs mereTillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov
Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 3. juni 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereSønderhå-Hørsted Sparekasses solvensbehov , ny
Sønderhå-Hørsted Sparekasses solvensbehov 3.6.219, ny ## 1. kr. % 1) Sølje I-kravet (8 pct. af de risikovægtede poster) 29.442 8,% + 2) Indtjening (kapital til risikodækning som følge af svag indtjening),%
Læs mere