Lokalplan FRE.H Udvidelse af Frederikshavn Havn

Transkript

1 Lokalplan FRE.H Udvidelse af Frederikshavn Havn Kragholmen Jernbane Station Nordre Skanse Fiskeri- og trafikhavnen Trafikhavnen Havnepladsen Nordhavnen Eksisterende spulefelter Eksisterende vindmøller Deget E45 Flådestation Færgehavnen Europavej Fiskerklyngen November 2014 NORD

2 Kolofon Udarbejdet af Center for Teknik og Miljø, Frederikshavn Kommune i samarbejde med COWI A/S. 2

3 Lokalplan FRE.H Indholdsfortegnelse Indhold Forord 5 Hvad er en lokalplan? 7 Lokalplaners indhold 7 Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte 7 Lovgrundlag 7 Lokalplanpligt 7 Borgerdeltagelse 7 Kommuneplanen 7 Plansystemdk.dk 7 Hvordan er en lokalplan opbygget? 8 Lokalplanredegørelse 9 Lokalplanens baggrund 9 Lokalplanens formål og indhold 10 Lokalplanens område 14 Bæredygtige tiltag 15 Lokalplanplanens sammenhæng med anden planlægning 15 Kommuneplan Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer 18 VVM 18 Havneloven 18 Kystbeskyttelse 18 Kystnærhedszonen 19 Fredninger 21 Naturbeskyttelse 21 Fortidsminder 22 Varmeforsyning 22 Vandforsyning 22 Spildevand 22 Renovation 23 Støjforhold 23 Støj og vibrationer fra jernbaner 23 Lokalisering af virksomheder 23 Jordforurening 23 Veje 23 Tilgængelighed 24 Servitutter 24 Aflysning af planer og servitutter 25 Tilladelser fra andre myndigheder 25 3

4 Lokalplanbestemmelser 25 Lokalplanens formål 25 Område og zonestatus 25 Arealanvendelse 25 Udstykning 26 Bebyggelsens placering og omfang 26 Bebyggelsens udseende 27 Ubebyggede arealer 27 Veje, stier, parkering og jernbanetracé 28 Tekniske Anlæg 30 Betingelser for at ny bebyggelse må tages i brug 30 Ophævelse af lokalplan 30 Tilladelser fra andre myndigheder 31 Servitutter 31 Lokalplanens retsvirkninger 31 Vedtagelsespåtegning 33 Bilag A 35 Bilag B 36 Bilag C 37 Bilag D 54 Ikke teknisk resumé af miljørapport 56 4

5 Lokalplan FRE.H Forord Forord Denne lokalplan er udarbejdet med henblik på at udvide Frederikshavn Havn, der gennem de seneste par årtier har været igennem en betydelig omstilling til en mere varieret maritim serviceindustri. Med lokalplanen skal havnens udviklingsmuligheder sikres for at imødekomme de fremtidige behov. Der har i de sidste år været et udviklingsarbejde, der har resulteret i masterplanen for Frederikshavn Havn. Nærværende lokalplan er udarbejdet med udgangspunkt i denne masterplan. I sammenhæng med nærværende lokalplan ophæves store dele af den gældende Lokalplan nr Nordhavnen. Byrådet havde fremlagt lokalplanforslag nr. FRE.H Udvidelse af Frederikshavn Havn til offentlig debat i perioden fra den 2. juli 2014 til den 27. august I denne periode var det muligt for alle interesserede at komme med bemærkninger, indsigelser og ændringsforslag. Planen er vedtaget af Frederikshavn Byråd den 29. oktober I forbindelse med den endelige vedtagelse af planen er der foretaget mindre redaktionelle rettelser. Lokalplanen udleveres i Kommunens Borgerservice i Frederikshavn, Skagen og Sæby og kan ses på bibliotekerne i Frederikshavn, Skagen og Sæby eller på Frederikshavn Kommunes hjemmeside med adressen: 5

6 6

7 Lokalplan FRE.H Hvad er en lokalplan? Hvad er en lokalplan? Lokalplaners indhold En lokalplan er en plan for et afgrænset område af kommunen, der fastsætter forskellige bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere indenfor området. Det drejer sig hovedsageligt om regulering af den fremtidige arealanvendelse og regulering af den fremtidige bebyggelse på de enkelte ejendomme. Det vil sige, om der må bygges boliger, erhverv, offentlige institutioner, hvor der må bygges, hvordan bebyggelsen skal se ud, eller om der eventuelt slet ikke må bygges. En lokalplan kan tillige indeholde bestemmelser om vej-, sti- og parkeringsforhold og eventuelle forudsætninger for at tage ny bebyggelse i brug. Sådanne forudsætninger kan f.eks. dreje sig om etablering af afskærmningsforanstaltninger eller tilslutning til fællesanlæg. Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte Tilvejebringelse af en lokalplan medfører ikke forbud mod fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom. Men skal der foretages ændringer i de eksisterende forhold, for eksempel ved nybyggeri eller ved ændret anvendelse af bestående bygninger, må de kun ske i overensstemmelse med lokalplanen. En lokalplan er således ikke en handlingsplan, der medfører handlepligt for grundejerne, og man kan af samme grund ikke se af planen, hvornår en given foranstaltning eventuelt gennemføres. Lovgrundlag Indholdet og proceduren for at vedtage en lokalplan fremgår af Lov om planlægning (lov nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer). Lokalplanpligt Byrådet har pligt til at udarbejde en lokalplan inden et større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning sættes i gang. Hensigten med denne pligt er at sikre større sammenhæng i og offentlighedens kendskab til den kommende planlægning. Overførsel af arealer fra landzone til byzone og sommerhusområde sker også ved en lokalplan. Borgerdeltagelse Gennemførelse af en lokalplanprocedure er en del af den demokratiske proces, der sikrer kommunens borgere indsigt i og mulighed for indflydelse på den løbende planlægning, der foregår i kommunen. Derfor skal alle lokalplaner være fremlagt i mindst 8 uger, inden planen kan vedtages endeligt af Byrådet. Kommuneplanen Lokalplaner skal som udgangspunkt udarbejdes indenfor de rammer, der er fastlagt i kommuneplanen. Er en lokalplan ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, kræver lokalplanens vedtagelse en ændring af kommuneplanen i form af et tillæg til kommuneplanen. Plansystemdk.dk Når Byrådet har endeligt vedtaget en lokalplan, bliver den offentliggjort i Plansystem.dk. 7

8 Lokalplan FRE.H Hvad er en lokalplan? Hvordan er en lokalplan opbygget? En lokalplan består oftest af tre dele: - En redegørelse - En række bestemmelser og - Et sæt kortbilag Redegørelsen findes forrest i lokalplanen. Redegørelsen indeholder: - En kort beskrivelse af lokalplanens hovedindhold, - En beskrivelse af planens forhold til anden planlægning for området, f.eks. kommuneplanen og lovgivning, som er gældende for det pågældende område, og som har indflydelse på udformningen af de efterfølgende lokalplanbestemmelser og - En redegørelse for lokalplanens midlertidige retsvirkninger. Redegørelsen skal i almindelige vendinger godtgøre, hvorfor de efterfølgende lokalplanbestemmelser har fået det indhold, de har. Redegørelsen indeholder tillige et afsnit, der viser resultatet af miljøscreeningen. Miljøscreeningen er vedhæftet som bilag til lokalplanforslaget. Fører miljøscreeningen til, at der skal gennemføres en miljøvurdering, vedhæftes denne til lokalplanforslaget. Lokalplanens bestemmelser gør skridt for skridt rede for, hvad formålet med lokalplanen er, hvilke ejendomme, der er omfattet af planen, hvad ejedommene må anvendes til osv. Det er lokalplanens bestemmelser, der er juridisk bindende for de pågældende ejendomme. Kortbilagene findes bagest i lokalplanen. Som hovedregel består kortbilagene af: - Et oversigtskort, der viser hvilke ejendomme lokalplanen omfatter, - Et plankort, der viser, hvordan området er planlagt. Kortet understøtter og præciserer lokalplanens bestemmelser, og - Et illustrationskort, der anskueliggør, hvordan området kan komme til at se ud. 8

9 Lokalplan FRE.H Lokalplanredegørelse Lokalplanredegørelse Lokalplanens baggrund Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Frederikshavn Havn A/S om at udvide havneområdet. Frederikshavn Havn har gennem de seneste par årtier været igennem en betydelig omstilling fra at være hjemsted for en betydelig nybygningsaktivitet på de to store værfter til i dag at huse en mere varieret og velfungerende maritim serviceindustri. Derudover rummer havnen i dag også konventionelle havneaktiviteter indenfor bl.a. håndtering af grus, biobrændsel og genvindingsmaterialer. Frederikshavn Havn er et skandinavisk transportknudepunkt og udpeget som en del af det europæiske Ten-T netværk som udgør en meget vigtig transportkorridor i Europa. Udpegningen medfører bl.a. at der stilles øgede krav til kapacitet for håndtering af gods. Det er den maritime serviceindustri, som ud over færgedriften er havnens vigtigste forretningsområde og som skaber den største beskæftigelse på havnen. De senere år er der dog sket en aktivitetsstigning indenfor øvrige godstyper, især på grund af en stigning i genindvindingsindustri og biobrændsel. De eksisterende virksomheder efterspørger mulighed for at skibe op til Panamax størrelsen (294 m x 32 m) kan anløbe havnen og at der er mulighed for at modtage platforme i de størrelser som er almindelige i Nordsøen. De nuværende forhold i havnen muliggør ikke at sådanne skibe kan anløbe havnen, da der ikke er tilstrækkelig vanddybde, indsejlingsbredde og manøvreringsplads til disse skibstyper. Reparation af platforme nødvendiggør at der er adgang til kajstrækninger med god vanddybde. Ny sydmole E45 Fiskeri- og trafikhavnen Trafikhavnen Jernbane Nordhavnen Flådestation Færgehavnen Kragholmen Eksisterende spulefelter Nordre Skanse figur 1-1 fra VVM OMRI Eksisterende vindmøller Ny nordmole Fremtidigt opfyldt havneareal Visualisering af fremtidig udvidelse af Frederikshavn Havn, set fra nordøst. 9

10 Lokalplan FRE.H Lokalplanredegørelse Aktiviteterne på havnen udvikler sig i en mere projektorienteret retning. De nuværende aktiviteter indenfor skibsreparation er udtryk for dette og potentielle aktiviteter indenfor servicering af offshoreinstallationer, vindmøller eller tilsvarende, vil forstærke behovet for projektarealer med stor fleksibilitet og store tilknyttede baglandsarealer, hvorfra projekterne kan gennemføres uden gener for øvrige havneaktiviteter. Baggrunden for havneudvidelsen er et ønske om at imødekomme det øgede kapacitetsbehov hos havnens brugere og at opfylde de krav som stilles fra det europæiske netværk, Ten-T samt at medvirke til at sikre havnens og byens fremtidige udvikling. Med havneudvidelsen får havnen mulighed for at kunne bevæge sig ind på nye forretningsområder. Den nye havn ønskes udbygget til at kunne: Servicere og anløbes af store skibe op til Panamax størrelse (dvs. skibe, der er maksimeret til at gennemsejle Panamakanalen) Servicere offshore-installationer, dvs. jack-up platforme og semisubmersible platforme i de størrelser som er gængse i Nordsøen Rumme faciliteter til ophugning af større skibe og eventuelt også offshore-installationer samt til udbygning af den allerede eksisterende genvindings- og ophugningsindustri Modtage en stigende godsmængde Rumme faciliteter til at håndtere godstyper som grus, skærver, genvindingsmaterialer og biobrændsel Rumme faciliteter til tung, støvende og støjende industri samt Etablere faciliteter til olie-, gas- og LNG-anlæg (LNG er naturgas, der er kondenseret til flydende form for nemmere opbevaring og transport). Havneudvidelsen omfatter etableringen af nye ydermoler (Sydmole på ca m og Nordmole på ca m), et bremse/svaje-bassin til skibe op til Panamax størrelse, havnebassiner ud for de nye kajanlæg samt udvidelse og uddybning af den eksisterende sejlrende. Der kan anlægges sammenlagt m ny kaj. Kajer, havnebassiner og havnearealer etableres etapevist i takt med brugernes efterspørgsel. Igangsættelsen af havneudvidelsen forventes i ultimo Nærværende lokalplan er udarbejdet med udgangspunkt i masterplanen for Frederikshavn Havn (udarbejdet 2012). Den nye lokalplan skal erstatte en stor del af gældende lokalplan for Nordhavnen, dvs. Lokalplan nr , samt en mindre del af lokalplan FRE Fiskeri- og trafikhavnen, der omfatter en tidligere planlagt havneudvidelse, dog indgår en del af bestemmelserne i nærværende lokalplan. Lokalplanens formål og indhold Generelt Lokalplanen har til formål, at skabe mulighed for Frederikshavn Havns fortsatte udvikling og drift som en regional hovedtrafikhavn, samt at sikre havnens udviklingsmuligheder gennem opfyldning af søterritoriet. Med lokalplanen sikres mulighed for etablering af nye havnearealer og kajanlæg og mulighed for en hensigtsmæssig udnyttelse til havnerelaterede erhvervs- og industriformål, herunder virksomheder i tunge miljøklasser. Lokalplanens bestemmelser giver stor fleksibilitet ift. den fremtidige be- 10

11 Lokalplan FRE.H Lokalplanredegørelse byggelse og udformning af veje og ubebyggede arealer, da den konkrete disponering af området p.t. er ukendt og stærkt afhængig af de firmaer der bosætter sig i Frederikshavn Havn i fremtiden. Lokalplanområdets afgrænsning Denne lokalplan omfatter den nordlige del af den eksisterende erhvervshavn samt den nye havneudvidelse med ny Nordmole. Lokalplanens område er afgrænset mod sydvest af fiskeri- og trafikhavnen, mod vest af erhvervsområdet mellem Nordhavnsvej og Kragholmen og et rekreativt område og mod nord, øst og syd af søterritoriet. Lokalplanens afgrænsning er foretaget med udgangspunkt i masterplanen fra 2012, dog undtagen de i dag stort set fuldt udbyggede arealer syd for Nordre Kaj og vest for Nordhavnsvej. Området omfatter mod syd endvidere mindre dele af gældende lokalplan FRE Nordhavnen, der i masterplanen fastholdes som søterritorie. De gældende bestemmelser aflyses, da arealerne ikke længere ønskes opfyldt og bebygget. Da anlæg af moler ikke er lokalplanpligtigt, er den nye Sydmole ikke omfattet af nærværende lokalplan. EV IG D TI EM AG FR PL T. O T V LE ER V H ER SE L I AR SE D N M Eksisterende vindmøller D O RI ST U EP D RD JO IN IM I IT TR AR S M DU IN M TI RI ST U D IN LT FE LE U SP AG PL O IM IT AR M Æ BR O BI Matrikler med byggemulighed tæt ved kaj Servicevej på ydermole DER NAP LAT GSE BSAE TEL IGID DV TID M EU RER Hovedvejadgang NF E RV VE H LT FE LE U SP ER Tinglyst areal til havnespor N Kajgade 20 m RD O IJ I N O RU G S FL EX S AG ER PL V O KÆR / RV VE H ER IM I IT T R AR S M DU IN EP D T RE E RI VA Mulighed for bassin i etape 3 / T O R SK Projektområde Område med flexibel anvendelse til kortere projekter Flexområde friholdt for bygninger FL EX Kajgade 50 m Projekthaller NORD Illustration af Frederikshavn Havn som eksempel på byggeri og anlæg, der opfylder lokalplanens bestemmelser og intentioner. Illustrationen tager udgangspunkt i masterplanen for Frederikshavn Havn. 11

12 Lokalplan FRE.H Lokalplanredegørelse Delområdernes anvendelse Lokalplanen opdeles i 5 delområder: Delområde 0 består af 2 dele, der ikke længere ønskes opfyldt og anvendt til havnebebyggelse. Derfor fastlægges med nærværende lokalplan, at disse dele ikke må bebygges. Delområde 1 må anvendes til virksomheder med middel og betydelig påvirkning af omgivelserne (svarende til i virksomhedsklasse 3-5), der har en naturlig tilknytning til havnen. Området må således anvendes til maritim service, industri-, værksteds-, lager-, transport-, handels- og oplagsvirksomheder, sten- og grusproduktion o.l. samt offentlige formål med driftsmæssig tilknytning til havnen. Desuden må området anvendes til indspuling af havnesediment. Delområde 2 må anvendes til virksomheder som kan give anledning til en omfattende belastning for omgivelserne, og som derfor stiller særlige beliggenhedskrav (svarende til virksomhedsklasse 4-7), der har en naturlig tilknytning til havnen. Området må således anvendes til havneformål, dvs. maritim service, skibstrafik-, industri-, produktions-, værksteds-, lager-, transport-, handels- og oplagsvirksomheder, pakhusfaciliteter, håndtering af stykgods, containere, projektgods og trailere, genvindingsindustri, sten- og grusproduktion, tankanlæg, erhverv, olie-, gas- og LNG-anlæg, ophug af offshoreinstallationer o.l. med driftsmæssig tilknytning til havnen. Desuden må området anvendes til indspuling af havnesediment og jorddeponi. Den nordøstlige del af delområde 2 forventes anvendt til spulefelt og jorddeponi. Der er dog ikke tale om selvstændig affaldsproducerende virksomhed. Havnesediment, der modtages i spulefelter, har et forureningsindhold svarende til, hvad der må deponeres i eksisterende spulefelter. Delområde 3 er den eksisterende foodpark, der kun må anvendes til fødevare- og fiskeforædlingsvirksomheder i virksomhedsklasse 3-5 inkl. deres nødvendige administration. Området må endvidere anvendes til oplag af sten og grus i forbindelse med havneudvidelsen. Delområde 4 må af hensyn til de nærliggende rekreative arealer kun anvendes til virksomheder med ringe miljøpåvirkning (svarende til virksomhedsklasse 1-3). Området må således anvendes til service, handel og værkstedsvirksomheder o.l. Området må endvidere anvendes til oplag af sten og grus i forbindelse med havneudvidelsen. Lokalplanen indeholder således en miljømæssig zonering, der forebygger konflikter mellem havn og by. De mest miljøbelastende virksomheder placeres længst mod øst. Dermed sikres sammenhæng mellem havnen og byen og de miljømæssige hensyn mellem virksomheder og de omkringliggende forureningsfølsomme arealanvendelser. Af miljømæssige årsager må der ikke etableres boliger i lokalplanområdet. Delområdernes bebyggelse Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom i delområde 1, 3 og 4 må være op til 80. Den maks. bygningshøjde fastlægges til 15 m. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom i delområde 2 må være op til 80 og den maks. bygningshøjde fastlægges til 25 m. 12

13 Lokalplan FRE.H Lokalplanredegørelse Ved nybyggeri, tilbygninger og ombygninger skal der lægges vægt på, at der opnås en god helhedsvirkning. I forhold til skiltning fastlægges bestemmelser, så skiltene virker harmoniske. Veje Lokalplanområdets hovedvejadgang sker fra Kragholmen. Desuden sikres de allerede eksisterende hensigtsmæssige vejadgange til området. Med lokalplanen udlægges der en stamvej på 25 m som områdets rygrad, der fører fra Kragholmen igennem hele området hen til Nordmolens sydlige ende. På vejene sikres fremkommelighed for store og tunge transporter ved at reservere overkørbare arealer ved kryds, kurver mv. På stamvejen skal der kunne køre specialtransporter med 25 m bredde og 30 m længde og vindmøllevingetransporter på op til 70 m længde. Ved indkørslen fra Kragholmen reserveres dermed areal til tunge transporter på den nordlige og sydlige nabomatrikel. På servicevejen langs indersiden på Nordmolen skal der kunne transporteres vindmøllevinger op til 70 m. På alle øvrige veje (fordelingsveje) skal der reserveres plads til modulvogntog. I dag må modulvogntog køre til Nordhavnen ad Kragholmen og Hornværket og der skal tages højde for dette i projekteringsfasen. Ud over disse overkørbare arealer ved kryds, kurver o.l. sikres der en friholdt zone på 5 m fra vejskel, hvor der ikke må etableres bebyggelse, anlæg eller beplantning, der kan forhindre tunge transporter. Vejenes endelige placering og udformning skal dog fastlægges i takt med at området udbygges. De på Bilag B viste veje er derfor kun principielle. Alle veje i lokalplanområdet udlægges som private fællesveje. Parkering Parkering skal som udgangspunkt foregå inden for det enkelte lejemål/ ejendom. Der kan dog etableres en samlet parkering for dele af bebyggelsen i området. I delområde 1 skal der anlægges min. 1 p-plads pr. 100 m² virksomhed og min. 1 p-plads pr. 50 m² administration. I delområde 2 skal der anlægges min. 1 p-plads pr. 250 m 2 virksomhed og min. 1 p-plads pr. 50 m² administration. Ved lager- og oplagsvirksomheder kan parkeringskravet reduceres. Jernbanetracé I lokalplanen fastlægges et jernbanetracé til forsyning af Sandholmen samt tre tracéer nord om havnen til forsyning af havneudvidelsen. Tracéerne reserveres i medfør af kommuneplanen og gældende lokalplan FRE og er desuden tinglyst som areal til havnespor. Tracéernes endelige linjeføring og udformning vil blive fastlagt i forbindelse med detailprojekteringen. Ubebyggede arealer I overensstemmelse med kommuneplanen stilles der i lokalplanen krav om udendørs opholdsareal af mindst 10 % af etagearealet til erhverv, hvilket kan reduceres ved lager- og oplagsvirksomheder. 13

14 Lokalplan FRE.H Lokalplanredegørelse Planen omfatter desuden bestemmelser omkring udendørs oplag, så området fremtræder ordnet. Ydermere fastlægger lokalplanen bestemmelser omkring belysning, så der ikke opstår blændingsgener. Etaper Havneudvidelsen gennemføres i tre etaper. Havnens nye ydermoler anlægges allerede i forbindelse med første etape, og efterfølgende etaper vil derfor primært bestå i at anlægge og ibrugtage nye havnearealer og bassiner i læ af de nye ydermoler. Efter færdiggørelsen af etape tre fremstår et areal, der planlægges opfyldt i en senere fase. Samlet vil anlægsaktiviteter kunne vare op til 5-6 år fordelt over perioden Etape 3 kan udformes på to måder afhængigt af, hvad havnen på det givne tidspunkt har behov for (bagareal eller kaj). Enten forlænges kajen fra etape 2 ca. 350 m mod nordvest, eller også etableres et nyt havnebassin på 300x300 m hvilket vil give ca m kaj. Senere udvidelsesetaper er placeret i den nordøstlige del af udvidelse op mod den nordlige mole. Området udgør samlet ca m² og er udlagt som en fremtidssikring af havnens udvidelsesmuligheder efter etape 3. Aktuelle projekter i nærheden af lokalplanområdet Der har igennem en del år været ideer om at etablere en bedre sammenhæng mellem Frederikshavn by og havnen/vandet. Dette projekt kaldes Lad vandet komme til byen og går ud på natur- og kulturgenopretning, hvor vandet møder Fiskerklyngen. Intentionen er at skabe et nyt og unikt byområde ved vandet, jf. kortet. Projektet for den ny kommende trafikterminal øst/sydøst for Frederikshavn Station får indkørsel for busser fra Kragholmen overfor Andelskaj og udkørsel til havnepladsen, jf. kortet. Lokalplanen er ikke til hinder for realisering af disse projekter. Lokalplanens område Lokalplanen omfatter et areal på ca. 215 ha, heraf ca. 60 ha eksisterende havneareal på land og ca. 155 ha nuværende vandareal, beliggende øst for Frederikshavn by og nordøst for havnen. Cirka 150 ha af vandarealet vil blive opfyldt, dog bibeholdes et mindre areal (delområde 0) som søterritorie. En del af områdets landfaste arealer er fortsat ubebygget og henligger som flade, delvist græsklædte opfyldsarealer. Mere end halvdelen af den vestlige del af området er bebygget og anvendt til havnerelaterede formål. Her ligger bl.a. spulefelt og eksisterende havnerelaterede virksomheder. Ud over det ligger der 4 vindmøller i lokalplanområdet, hvoraf én er landfast. De øvrige tre vindmøller vil blive landfaste i takt med at området opfyldes. Det landfaste areal af lokalplanområdet er beliggende i byzone, mens resten er beliggende i landzone som en del af søterritoriet. Dette areal overføres til byzone i takt med opfyldningens gennemførelse, dog må delområde 0 ikke opfyldes og dermed heller ikke overføres til byzone. 14

15 (4300 m2) Taxi Cykel-P 130 pladser Cykel-P 65 pladser Byggemulighed (550 m2) 87 p-pladser 1 time 1 time d Lokalplan FRE.H Lokalplanredegørelse Bæredygtige tiltag Byrådet har vedtaget, at Frederikshavn Kommune skal gennemføre en række tiltag med henblik på at basere det samlede energiforbrug udelukkende på vedvarende energi. Visionen er, at hele kommunen skal overgå 100 pct. til vedvarende energi inden udgangen af Byrådet ønsker således generelt at støtte initiativer for at få nedsat energi- og ressourceforbruget i såvel ny som eksisterende bebyggelse til gavn for miljøet og ejernes økonomi. Dette er blandt andet baggrunden for lokalplanens krav om lavenergibebyggelse. Lokalplanplanens sammenhæng med anden planlægning Kommuneplan Kommuneplanens hovedstruktur Lokalplanen er i overensstemmelse med byrådets mål ifm. kommunens fokusområde erhverv, herunder bl.a. at der i særlig grad er arealer til rådighed for virksomheder inden for det maritime erhverv. Projekt Lad vandet kom til byen. Kommuneplanens retningslinjer 24 timer 32 offentlige p-pladser Byggemulighed Erhverv/bolig 32 pendler p-pladser N Regionale erhvervshavne Lokalplanens indhold er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje for at udvikle Frederikshavn Havn som regional erhvervshavn. I kommuneplanen redegøres for, at erhvervsaktiviteterne på havnene skal sikres god afstand til bymæssige og rekreative funktioner, som vil medføre skærpede miljøkrav over for havnefunktionerne. Eksisterende bygning Kiss and ride Cykel-P 230 pladser 17 p-pladser ½ time 50 p-pladser 4 timer Station Cykel-P Eksisterende bygning Pakhus Busterminal Depot Dagligvarebutik (smal) (1000 m2) 87 p-pladser Anlæg, som udføres af privat investor Eksisterende bygning Tekniske anlæg i kystnærhedszonen Nærværende lokalplans hovedformål er, at give mulighed for ny etablering af havnearealer. Det vurderes, at der er overensstemmelse med retningslinje om etablering af tekniske anlæg i kystnærhedszonen. Der ligger særlige funktionelle årsager til grunde for placering af de anlæg, lokalplanen giver mulighed for, herunder opfyldte arealer til havneanvendelser, mole- og kajanlæg, hvilke kræver tæt tilknytning til havnen. Frederikshavn Dagligvarebutik og trafikterminal Planforslag F Dato: Mål: 1:1000 Revideret Projekt Frederikshavn dagligvarebutik og trafikterminal. Der henvises til redegørelsen om kystnærhedszonen på side Retningslinjer for virksomheder med særlige beliggenhedskrav Delområde 2 giver mulighed for virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Delområde 2 ligger ca. 500 m fra boliger, og den planlagte anvendelser er dermed i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for adskillelse af belastende virksomheder og boliger. Kommuneplanens virksomhedsklassificering er et udgangspunkt for en nærmere vurdering af den aktuelle virksomhed og beskyttelsesafstandene til boliger er vejledende. Hvis virksomheden anvender en renere produktionsmetode end den almindelige, kan virksomheden opklassificeres - altså f.eks. fra virksomhedsklasse 7 til 5. Omvendt kan en mere forurenende produktion medføre, at virksomheden nedklassificeres. Det vurderes, at lokalplanen ikke er i strid med retningslinjen. Påvirkningen af forureningsfølsom anvendelse (boliger) vil blive vurderet i byggesagsbehandlingen af et konkret projekt, hvor der vil blive taget stilling til eventuelle konflikter iht. beskyttelsesafstande. Der henvises til Bilag D Beskrivelse af virksomhedsklassificering m.v.. 15

16 Lokalplan FRE.H Lokalplanredegørelse Natura 2000-områder Der må ikke i eller uden for de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) planlægges for byggeri, anlæg, eller aktiviteter, der kan påvirke de internationale naturbeskyttelsesområder, såfremt dette kan indebære forringelser af områdernes naturtyper og levesteder for arterne eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Havneudvidelsen vil komme til at grænse op til Natura 2000 område nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Ås udløb, der omfatter habitatområde H4 og Fuglebeskyttelsesområde F11. Projektet er vurderet at være uden væsentlig betydning for udpegningsgrundlaget. Der henvises til VVM og miljørapport for havneudvidelsen, hvori indgår en Natura 2000-konsekvensvurdering Beskyttede naturarealer og landskaber Inden for arealer omfattet af fredning skal hensynet til natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser respekteres. Gennem planlægning og administration skal sikres, at arealerne opnår den målsætning for naturtilstanden, som kan fastlægges med baggrund i naturkvalitetsplanlægningssystemet. Med nærliggende lokalplan overskrider havneanlægget grænsen til det fredede område Hirsholmene med ca m. Det vurderes imidlertid at fredningens formål ikke vil blive påvirket væsentligt af havneanlægget, hvilket er undersøgt nærmere i VVM og miljørapport for havneudvidelsen. 5.6 Retningslinje for værdifulde kulturmiljøer Et område omkring Nordre Skanse er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt kulturmiljø (Frederikshavn N0rd). Det vurderes, at lokalplanen ikke er i strid med udpegningen. I forhold til den arkæologiske kuturarv henvises til, at der kan være risiko for bortgravning af arkæologisk kulturarv i forbindelse med anlægsarbejder og uddybning af havnebassiner. Nordjyllands Kystmuseum foretog i september 2013 en marinarkæologisk forundersøgelse. Der blev ikke fundet spor af kulturhistoriske værdier, og projektets påvirkning af den arkæologiske kulturarv vurderes derfor at være uvæsentlig. Undersøgelsen er refereret i VVM og miljørapporten for havneudvidelsen. 5.9 Anvendelse af kystnærhedszonen Frederikshavn by og også de landfaste dele af lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens Kystzoneområde B, planlagt kystlandskab. Havneudvidelsen er dog ikke udpeget endnu. Eventuel overførsel til område B sker i forbindelse med revision af kommuneplanen. Lokalplanen indskrænker ikke offentlighedens adgang til kysten, der skal sikres ifølge kommuneplanen. Ifølge kommuneplanen skal de dynamiske kystprocesser opretholdes. Det skal i videst muligt omfang tilstræbes, at opretholde de naturgivne forhold i kystområderne og de lavvandede marine områder, så de dynamiske processer, f.eks. erosion, pålejring og periodiske oversvømmelser, kan forløbe uhindret, og væsentlige hensyn til sårbar flora og fauna respekteres. Der må ikke fjernes kystmateriale, der tjener til den naturlige beskyttelse af strandene, og der må ikke foretages aktiviteter, der 16

17 Lokalplan FRE.H Lokalplanredegørelse fremmer kysterosion. Ved etablering af kystbeskyttelsesanlæg skal konsekvenser for nabostrækninger undersøges, og mulige negative konsekvenser søges undgået. Eventuelle afledte effekter på land som følge af etablering af anlæg på havet skal belyses, og effekterne skal undgås eller reduceres til et minimum. Udvidelsen af havnen har en uvæsentlig påvirkning af tilstødende kystlinje. Der er tale om en mindre miljøpåvirkning med hensyn til kystmorfologi. Der er gennemført modelberegninger af havneudvidelsens virkning på kystens udformning samt bølge- og strømforhold. Beregningerne viser at virkningerne på kystudviklingen og sedimenttransporten er minimale. Der henvises til VVM og miljørapport for havneudvidelsen. Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens rammeområder FRE.H.14.01, FRE.H.14.03, FRE.H.14.04, FRE.H.14.05, FRE.H.14.07, FRE.H og FRE.H.14.09, som fastsætter rammebestemmelser for lokalplanområdet. Den overordnede anvendelse af rammeområderne er havneområde. Derudover er en mindre del af lokalplanområdet omfattet af rammeområde FRE.H (Nordhavnsvej). De nye moler og en del af de arealer, der skal opfyldes, er ikke omfattet af Frederikshavn Kommunes kommuneplan og skal derfor tilføjes. Der er ydermere behov for at justere rammeområdeafgrænsningerne og at tilpasse/konkretisere en del af de fastlagte rammer, herunder miljøklasser, parkeringskrav og mulighed for opfyldning og etablering af bassiner. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Udover det lokalplanlagte område udvides rammeområde FRE.H til også at omfatte den nye sydmole. Gældende rammeområder for Frederikshavn Havn. Rammeområder der ændres eller udgår er vist i blåt. Kommuneplantillæg nr offentliggøres samtidig med lokalplanen, og følger desuden den offentlige fremlæggelse af lokalplanforslaget. Kommuneplantillægget ændrer rammeområderne FRE.H.14.01, FRE.H.14.05, FRE.H.14.06, FRE.H og FRE.H Rammeområderne FRE.H.14.02, FRE.H og FRE.H ændres ikke. Risikovirksomhed En del af lokalplanområdet ligger indenfor en radius på 500 m fra eksisterende risikovirksomhed på Oliepieren 5. Det skal ved planlægning for etablering af ny arealanvendelse og væsentlig ændring af eksisterende anvendelse vurderes, om anvendelsen er forenelig med risikoen for større uheld på virksomheden. Forholdet er reguleret af Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Bekendtgørelsen kan ses her: Fremtidige rammeområder for Frederikshavn Havn. Ændrede rammeområder er vist i rødt. Sikkerhedszonen omkring risikovirksomheden Samtank omfatter eksisterende havnearealer. Arealerne indenfor sikkerhedszonen er i dag alle lokalplanlagte. Havneudvidelsen medfører ikke ændringer i anvendelsen i forhold til eksisterende forhold og gældende planlægning og dermed heller ikke ændring i risikoforholdene. Nærværende lokalplan skaber mulighed for etablering af nye virksomheder inden for fastlagte virksomhedstyper. Lokalplanen fastlægger ikke detaljer om de fremtidige virksomheders oplag af stoffer mht. mængder 17

18 Lokalplan FRE.H Lokalplanredegørelse og type af stoffer. En ny risikovirksomhed kan først etableres, når der er meddelt accept fra myndighederne baseret på en vurdering af, om virksomheden har dokumenteret, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og begrænsning af følgerne af større uheld. I denne vurdering indgår også en mulig øget effekt af større uheld som følge af, at flere anlæg er placeret så tæt ved hinanden, at de indbyrdes kan forværre de samlede konsekvenser af et uheld. Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer Frederikshavn Kommune har foretaget en miljøscreening iht. Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer og vurderet, at planforslagene (lokalplanen og kommuneplantillægget) er omfattet af lovens krav om miljøvurdering, da de giver mulighed for anlægsprojekter, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor udarbejdet en miljørapport til planforslagene. Miljørapporten er i høring sammen med planforslagene og indeholder miljøvurdering såvel som VVM-redegørelse. Se nedenfor. VVM (Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet) Kommunen skal i nogle tilfælde vurdere virkninger på miljøet (VVM) af et konkret projekt. Da anlægget er VVM-pligtigt og anmeldt før den ny VVM-bekendtgørelse af skal der offentliggøres forslag til kommuneplanretningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse for anlæg, som er opført på VVMbekendtgørelsens bilag 1 (Bekendtgørelse nr af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet [VVM] i medfør af lov om planlægning). Projektet er omfattet af punkt 8b på bekendtgørelsens bilag 1: Større landanlæg til havneformål i forbindelse med havne, der kan besejles og anløbes af skibe på over 1350 tons. Projektet er ligeledes omfattet af 1 pkt. 7 i bekendtgørelse nr. 579 af (Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet -VVM) : Anlæg og udvidelse af havne, jf. 2, stk. 1 og 2, i lov om havne. Der skal ifølge 2 pkt. 1 udarbejdes en VVMredegørelse, inden der gives tilladelse til et projekt, der vedrører søhandelshavne, anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet med havneanlæg til lands og til vands (bortset fra færgebroer), og som kan anløbes af fartøjer på over tons. Der er derfor udarbejdet en VVM-redegørelse for projektet samt miljørapport for planændringerne, jf. ovenfor. Havneloven I henhold til havneloven kræver en udvidelse af en bestående havn udenfor havnens dækkende værker en tilladelse fra Trafikstyrelsen, ligesom der skal foretages en VVM-screening af anlægget. Kystbeskyttelse Kystdirektoratet anbefaler følgende mindste sokkelkoter i Nordjylland for ny bebyggelse: Frederikshavn: 1,45 m DVR90. Kommuneplanen anbefaler en mindste sokkelhøjde på mindst 1,5 m DVR90, hvilket fastsættes i lokalplanen. De nye landarealer vil blive opfyldt til ca. kote 2-2,5 m DVR90. 18

19 Lokalplan FRE.H Lokalplanredegørelse Kystnærhedszonen Kystnærhedszonen er en 3 km bred bræmme langs landets kyster, - for Frederikshavns Kommunes vedkommende Kattegat og Skagerak/Tannisbugten. Indenfor kystnærhedszonen må inddragelse af nye arealer i byzone kun ske, når der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse herfor, jf. planlovens 5b, stk 1. En del af lokalplanområdet er eksisterende havneområde i den kystnære del af byzonen. Inddragelsen af nye arealer i byzone er funktionelt begrundet i havnens udviklingsmuligheder, der søges sikret ved et hensigtsmæssigt udformet anlæg. Frederikshavn Havn er en regional erhvervshavn. Byrådet vil sikre udviklingsmuligheder for denne i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur og retningslinjer. Byrådet har et ønske om at fremtidssikre havnen i forhold til nye behov der måtte opstå på lang sigt. Havnen ønskes at kunne bevæge sig ind på nye forretningsområder, som kan medvirke til at sikre både havnens og byens forsatte udvikling. Lokalplanområdet ligger tæt integreret med den eksisterende havn og inddrager ikke ubebyggede dele af eksisterende kystlandskab. Krav om vurdering af påvirkningen Ifølge Planlovens 16 skal der foretages en vurdering af nyanlægs påvirkning af omgivelserne. De fremtidige bebyggelsesforhold og bygningshøjden skal vurderes med henblik på bl.a., at ny bebyggelse tilpasses den kystlandskabelige helhed og bystruktur, dvs. landskab og byprofil. Ved bygningshøjder over 8,5 m anføres en begrundelse for den større højde, jf. Planlovens 16, stk. 3. For bebyggelse i den kystnære del af byzonen, der afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Planlagte bygningshøjder For at afbøde kontrasten til Frederikshavn by og for at minimere den visuelle påvirkning af det kystnære bylandskab er der i nærværende lokalplan indlagt 2 differentierede delområder ift. bygningshøjden. Lokalplanen fastsætter, at bebyggelse maks. må opføres med en højde på 15 m i delområde 1 og på 25 m i delområde 2. Bygningshøjderne i nærværende lokalplan genspejler en ændring i efterspørgslen på havnearealer i de seneste år. For de områder der ligger imellem lokalplanområdet og Frederikshavn by er der med gældende lokalplaner fastlagt højder op til maks. 8,5 m, dermed vil dette areal fungere som bufferzone. Det vurderes, at den bebyggelse, som muliggøres af lokalplanen, opføres med beliggenhed, skala og udseende, som tilpasses den eksisterende bebyggelse på Frederikshavn Havn. Den eksisterende bebyggelse er kendetegnet ved store voluminer og der er mulighed for større bebyggelse omkring lokalplanområdet ifølge kommuneplanens rammebestemmelser, fx op til 20 m for et turistmæssig velkomstcenter i nærhed af Sydhavnsvej. Ud over det dominerer vindmøller med op til ca. 125 meters højde lokalplanområdets visuelle udtryk. Visualiseringer Der er udført visualiseringer (fotomatches), så ovennævnte bygningshøjder nærmere kan vurderes. 19

20 Lokalplan FRE.H Lokalplanredegørelse Visualiseringernes standpunkter er valgt, så områdets påvirkning og bebyggelsens volumen kan vurderes fra 6 punkter omkring lokalplanområdet fra såvel nært hold som på længere afstand. Visualiseringerne skal forstås som volumenstudier af fiktive bygninger, der kan opføres ifølge lokalplanen. Der er ikke tale om gengivelse af bebyggelsens udformning, materialer, detailjer osv. på projektniveau. På de fleste af visualiseringerne er bygningerne vist i gråt for at fremstille anonyme bygningskroppe. I realiteten vil bygningernes facader give et mere varieret indtryk. Der er vist forskellige bygningshøjder på visualiseringerne, herunder bygninger i 6, 10, 13 og 18 meters højde. Bygningshøjderne er op til 7,5 m lavere end planens muligheder. Visualiseringerne illustrerer eksempler på lokalplanens udnyttelse og ikke nødvendigvis lokalplanens maksimale byggemuligheder eller højder. I konteksten af eksisterende store bygninger, vindmøller, kraner og skibe vurderes det dog som tilstrækkeligt til at vurdere den landskabelige påvirkning. På visualiseringerne er der i den østlige del af havnen vist et eksempel på en forventet offshore-platform med en højde på ca. 137 m fra vandlinjen og et skib med en højde på ca. 50 m fra vandlinje til skorstenen. Frederikshavn Havn regner p.t. med, at der vil være ca. 3-5 anløb af offshore-platforme og ca. 750 skibsanløb (heraf ca. 200 større skibe) om året, hvilket i de berørte perioder vil påvirke byprofilen væsentligt. Ud over det regnes der med ca færgeanløb om året. Der henvises dog til, at lokalplanen ikke kan regulere skibshøjder eller -typer, men at en offshoreplatform og et større skib er medtaget på visualiseringerne for at vise et helhedsbillede. Konklusion Visualiseringerne viser, at store dele af bebyggelsen - ligesom de eksisterende dele af havnen - vil være synlige fra vandet og fra forskellige steder i byen. Bebyggelsens øverste dele, store skibe og offshore-platformer vil være synlige fra Frederikshavn by. Synligheden vil være afhængigt af standpunktet, for bebyggelsen ligger nogle steder bagved eksisterende havnebebyggelse. Det vurderes, at bebyggelsen vil påvirke den visuelle oplevelse af kysten, kystlandskabet og byprofilen, men at dette ikke vil medføre væsentlige forandringer, da bebyggelsen i volumen og skala ikke afviger væsentligt fra den eksisterende og tilladte bebyggelse i havneområdet. Det er desuden intentionen med planen at give mulighed for en bebyggelse, der kan imødekomme de fremtidige behov til en regional hovedtrafikhavn. Der henvises til visualiseringerne på Bilag C. Der henvises endvidere til VVM og miljørapport for havneudvidelsen, hvor der ligeledes er visualiseret sammenhængen med kommende havvindmøller ud for Frederikshavn - det vil sige de såkaldte kumulative visuelle effekter. Fredninger I nærheden af Frederikshavn Havn findes arealfredningerne Strandby Sydstrand, Frydenstrand og Hirsholmene samt arealfredningerne sydvest for Frederikshavn: Bangsbo bakker og Bangsbo. Undtaget Hirsholmene vil disse fredninger ikke blive berørt af havneudvidelsen. 20

21 Lokalplan FRE.H Lokalplanredegørelse Havneanlægget vil overskride grænsen til det fredede område Hirsholmene med ca m, jf. kortet. Det vurderes imidlertid at fredningens formål ikke vil blive påvirket væsentligt af havneanlægget. Forholdene er vurderet i VVM og miljørapport for havneudvidelsen. Etablering af anlæg i det fredede område kræver dispensation fra Fredningsnævnet. Naturbeskyttelse Lokalplanområdet berører ikke bygge- og beskyttelseslinjer i medfør af naturbeskyttelsesloven, herunder strandbeskyttelseslinjen. Der er ikke beskyttede naturtyper indenfor lokalplanområdet. De nye havnearealer vil tildække eksisterende stenrev i takt med at området opfyldes. Dog vil de nye ydermoler og kajanlæg komme til at fungere som stenrev med karakteristisk stenrevsvegetation og fauna. Det forventes, at forholdene for stenrevenes dyre- og planteliv ikke forringes som følge af etableringen af det nye havneareal. Det vurderes, at de beskyttede naturtyper i nærheden af lokalplanområdet ikke vil blive påvirket væsentligt. I forhold til det nærliggende Natura 2000-område nr. 4, Hirsholmene, vurderes projektet at være uden væsentlig betydning for udpegningsgrundlaget. Der henvises til VVM og miljørapport for havneudvidelsen, hvori indgår en Natura 2000-konsekvensvurdering. Fredede områder omkring Frederikshavn Havn. Havneudvidelsen er vist i rødt. Samlet vurderes projektet og dets potentielle påvirkning af naturtyper, levesteder, bestande og økologiske forhold at være uden væsentlig betydning for udpegningsgrundlaget og dets muligheder for at opretholde eller opnå gunstig bevaringsstatus. En række arter er strengt beskyttede, jf. EF-habitatdirektivets bilag IV. Der er under feltundersøgelserne ikke set eller hørt bilag IV-arter, spor af arter eller potentielle yngleområder. Dog kan det ikke udelukkes at odder eller flagermus af og til forekommer på havnearealerne, da disse kan bevæge sig over store afstande. På naturarealerne mod nord blev der observeret mange harer, der er vurderet som sårbar på den danske rødliste. I anlægsfasen vil dyrelivet (især hare) blive påvirket af støj. Påvirkningen er midlertidig og ikke væsentlig i forhold til plante og dyreliv. I driftsfasen vil havneudviklingen ikke påvirke naturinteresser i nærheden af havnen væsentligt. Effekter på de marine naturtyper vil kun være midlertidige og kun forekomme i anlægsfasen. Forholdene er vurderet i VVM og miljørapport for havneudvidelsen. Natura 2000-område nr. 4 Hirsholmene nordøst for Frederikshavn Havn. EF-habitatområde er vist i grønt og EF-fuglebeskyuttelsesområde i orange. Havneudvidelsen er vist i rødt. Fortidsminder I nærheden af lokalplanområdet findes tre fortidsminder, dog berører lokalplanområdet ikke beskyttelseslinjerne, jf. kortet. Hvis der i området træffes spor af fortidig aktivitet i form af jordfaste fortidsmunder eller lign. skal arbejdet straks standses og fundet indberettes til Vendsyssel Historiske Museum, jf. Museumslovens 27. Bygherren kan forud for igangsættelse af jordarbejde anmode Vendsyssel Historiske Museum om en udtalelse, hvorvidt arbejdet indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder og konsekvenserne heraf, herunder økonomiske konsekvenser. 21

22 Lokalplan FRE.H Lokalplanredegørelse Varmeforsyning Den bynære del af lokalplanens nyuværende landområde er omfattet af pligt til kollektiv varmeforsyning i form af fjernvarme, mens den resterende del af lokalplanområdets nuværende landområde er udlagt til naturgas. Bebyggelse indenfor lokalplanområdet skal i overensstemmelse hermed udføres med vandbårne anlæg. Byggeri må ikke opvarmes med el. Det fremtidige nye havneområde, der i dag er søterritorie er ikke omfattet af kollektiv varmeforsyning, men kan opvarmes individuelt. Der er truffet beslutning om, at ny bebyggelse i området som minimum skal opføres som lavenergibyggeri, der opfylder kravene for Energiklasse 2015, jf. bygningsreglementets bestemmelser. Opføres byggeriet som lavenergibebyggelse vil der ikke være tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Opføres byggeriet efter 2015, vil opfyldelse af 2015-kravene ikke være at karakterisere som lavenergibyggeri. Ifølge Planlovens 19 og 21a er det tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse, der afgør hvilke krav der stilles, for at et byggeri kan karakteriseres som lavenergibyggeri. Lokalplanens krav om lavenergi gælder kun opvarmede bygninger dvs. ikke f.eks. lagerhaller, men administrationsbygninger, der knytter sig til lagerhallen. Kravet gælder heller ikke tekniske anlæg som f.eks. tankanlæg. Fredede fortidsminder med angivelse af beskyttelseslinje. Havneudvidelsen er vist i rødt. Vandforsyning Området skal tilsluttes offentlig vandforsyning i henhold til vandforsyningsplanen. Spildevand Lokalplanområdet er delvist omfattet af Frederikshavn Kommunes spildevandsplan. Store dele af den nye planlagte opfyldning i delområde 2 er ikke omfattet af spildevandsplanen. Dette areal skal derfor optages i spildevandsplanen ved udarbejdelse af spildevandsplantillæg. I henhold til spildevandplanen er området separatkloakeret, hermed menes, at regn- og spildevand afledes i hver sin ledning. Regn- og spildevandssystemet i lokalplanområdet er ejet af Frederikshavn Havn. Spildevandet fra området afledes til det offentlige kloaksystem, mens regnvand afledes via Frederikshavn Havns regnvandsudledninger. Det er beregnet og vurderet at udledning af nedbør fra befæstede arealer til de fremtidige havnebassiner vil overholde miljøkvalitetskravene og at regnvandsudledningen ikke vil påvirke vandkvaliteten i havnen væsentligt. Der henvises til VVM og miljørapport for havneudvidelsen. På arealer hvor der er særligt forurenende aktiviteter eller risiko for afledning af miljøfarlige stoffer, skal regnvandet afledes i henhold til særskilt tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Lokalplanen sikrer desuden, at der ligesom på de eksisterende havneafsnit vil blive etableret områder for håndtering af potentielt problematisk gods,hvorfra overfladevandet kan afledes i henhold til særskilt tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Der opkræves tilslutningsbidrag til kloak iht. den gældende betalingsvedtægt. 22

23 Lokalplan FRE.H Lokalplanredegørelse Renovation Området indgår i Frederikshavn Kommunes renovationsordning. Opbevaring, sortering og bortskaffelse af affald skal ske i henhold til gældende regulativ. Yderligere oplysninger kan findes på Støjforhold Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier vil danne baggrund for sagsbehandling vedrørende aktiviteter i og udenfor lokalplanområdet. Lokalplanområdet kan påvirkes af støj fra virksomheder udenfor området. Blandt virksomhederne er bl.a. Orskov Yard/Orskov Offshore, som er placeret umiddelbart syd for lokalplanområdet og er reguleret af en miljøgodkendelse. Støj og vibrationer fra jernbaner Ved anlæg af nye jernbaner eller væsentlige omlægninger/udvidelser af trafikken på eksisterende strækninger, skal mulighederne for reduktion af støjbelastningen vurderes. For uddybning af reglerne for jernbanestøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt. Nr. 1/1997, Støj og vibrationer fra jernbaner samt Tillæg til vejledningen, juli Lokalisering af virksomheder I forbindelse med lokalisering af nye virksomheder i et område, sker det på grundlag af en vurdering af virksomhedens forventede påvirkning af omgivelserne. Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, luftforurening og trafik. Jordforurening Der er ikke kortlagt jordforurening i området iht. Lov om forurenet jord. De landfaste arealer i lokalplanområdet er udpeget som område, hvor jorden antages at være lettere forurenet, udpeget jf. jordforureningslovens 50a. Byzonearealer klassificeres som udgangspunkt som område, hvor jorden antages at være lettere forurenet. Veje Vejtrafikken fra lokalplanområdet har adgang til Kragholmen, som har direkte adgang til E45 via Europavej. Fra Kragholmen er der indenfor lokalplanområdet direkte adgang til Nordre Kaj samt Sandholmen via Nordhavnsvej. Årsdøgntrafikken på Kragholmen ved Hornværket syd for lokalplanområdet er i dag ca biler/ døgn mens trafikken på Kragholmen nord for Sandholmen er ca biler/døgn. Adgangsforholdene giver på nuværende tidspunkt ikke anledning til væsentlige problemer. Trafikmodelberegninger har vist, at havneudvidelsen ikke får væsentlige konsekvenser sammenlignet med den generelle trafikudvikling i området. Den største trafikstigning som følge af havneudvidelsen vil ske på Kragholmen, hvor trafikken vil stige med ca biler/døgn. Denne stigning vurderes ikke at medføre nogen betydning for Kragholmen, som har tilstrækkelig ledig kapacitet. Udbygningen vurderes heller ikke at påvirke fremkommeligheden på krydset Kragholmen/Havnepladsen væsentligt, der vil få den største belastning i fremtiden. 23

24 Lokalplan FRE.H Lokalplanredegørelse En øget trafikmængde fra Havnepladsen til Kragholmen kan dog udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko for højresvingsulykker med cyklister. En havneudvidelse må desuden forventes, at medføre en øget lastbilandel, som kan medføre en generel forringelse af trygheden for bløde trafikanter. Dette kan ikke påvises at påvirke trafiksikkerheden negativt. Udbygning af havnen vurderes herudover ikke at forringe trafiksikkerheden. Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg mm., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling, jf. Færdselslovens 100. Adgangsbetjening til området fra en statsvej, i det her tilfælde er Europavej den nærmeste statsvej, forudsætter tilladelse fra Vejdirektoratet ved Vejcenter Nordjylland. Etablering af kanalisseringsanlæg/nedlæggelse af vejadgang/nedklassificering af vej forudsætter godkendelse af vejmyndigheden. Udlæg af nye private fællesveje skal godkendes af Frederikshavn Kommune. Tilgængelighed For at sikre størst mulig tilgængelighed for alle er der i lokalplanen fastsat bestemmelser om, at alle veje, p-pladser og stier samt forbindelser mellem disse, skal udformes med ramper og lignende, så der er fuld tilgængelighed for alle, så vidt det er muligt. Arealerne skal udlægges efter gældende Bygningsreglement, p.t. BR10 og SBI anvisning 230. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyste. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan f.eks. dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger, drænledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ved uoverensstemmelse imellem lokalplanen og private byggeservitutter samt andre tilstandsservitutter, er lokalplanen gældende og servitutterne skal aflyses. Nord for vejadgangen fra Kragholmen på matr.nr. 526e Frederikshavn Bygrunde er der tinglyst en byggelinje. Nærværende lokalplan giver dog ikke mulighed for bebyggelse på denne matrikel inden for lokalplanområdet og er således ikke i strid med byggelinjen. Aflysning af planer og servitutter Følgende planer aflyses ved lokalplanens endelige vedtagelse: Lokalplan nr Nordhavnen aflyses for det område, der er omfattet af nærværende lokalplan. Lokalplan nr Fiskeri- og trafikhavnen aflyses for det område, der er omfattet af nærværende lokalplan. Tilladelser fra andre myndigheder Kystdirektoratet til anlægsarbejder på søterritoriet. Naturstyrelsen til anlægsarbejder inden for fredningen af Hirsholmene, jf. bekg. nr. 560 af 29/ om fredning af Hirsholmene. 24

25 Lokalplan FRE.H Lokalplanbestemmelser Lokalplanbestemmelser I henhold til bekendtgørelse nr. 587 af 27. maj med senere ændringer - fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2 nævnte område. 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre, 1.1 at ved udvidelse skabe mulighed for Frederikshavn Havns fortsatte udvikling og drift som en regional hovedtrafikhavn, samt at sikre havnens udviklingsmuligheder gennem opfyldning af søterritoriet, 1.2 give mulighed for at etablere ny havneareal og nye kajanlæg bl.a. til anløb af større skibe, offshore-platformer mv. 1.3 at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af arealet til erhvervs- og industriformål, herunder til virksomheder i tunge miljøklasser. 2. Område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag A og omfatter matr.nre. 507bq, 507bu, 507bv, 507ch, 507cq, 507db, 507dh, 507di, 507dk, 507dl, 507dm, 507dn, 507dr, 507ds, 507du, 507dv 507dx, 507dy, 507eg, 507eh, 507ei, 507ek og dele af 507a, 507do og 526e, alle af ejerlavet Frederikshavn Bygrunde, og dele af søterritoriet samt alle parceller der efter den 28. september 2013 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet opdeles i delområde 0, 1, 2, 3 og 4 som vist på Bilag A og B. 2.3 Zoneforhold Lokalplanområdet overføres til byzone i takt med opfyldningens gennemførelse. Delområde 0 kan ikke overføres til byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Delområde 0 må kun anvendes til søterritorie og må ikke opfyldes. 3.2 I delområde 1 kan der etableres virksomheder i virksomhedsklasse 3-5 inkl. deres nødvendige administration. Området må kun anvendes til havneformål, dvs. maritim service, industri-, værksteds-, lager-, transport-, handels- og oplagsvirksomheder, stenog grusproduktion o.l. med driftsmæssig tilknytning til havnen. Virksomheder i virksomhedsklasse 5 kan kun etableres efter en nærmere vurdering af virksomhedstypen og miljøpåvirkningen på omgivelserne. I området må desuden opføres bebyggelse til offentlige formål, såsom kontorer o.l., som har tilknytning til havnen. Ydermere må området anvendes til indspuling af havnesediment. 25

26 Lokalplan FRE.H Lokalplanbestemmelser 3.3 I delområde 2 kan der etableres virksomheder i virksomhedsklasse 4-7 inkl. deres nødvendige administration. Området må kun anvendes til havneformål, dvs. maritim service, skibstrafik-, industri-, produktions-, værksteds-, lager-, transport-, handelsog oplagsvirksomheder, pakhusfaciliteter, håndtering af stykgods, containere, projektgods og trailere, genvindingsindustri, sten- og grusproduktion, tankanlæg, erhverv, olie-, gas- og LNG-anlæg, ophug af offshoreinstallationer o.l. med driftsmæssig tilknytning til havnen. Ydermere må området anvendes til indspuling af havnesediment og jorddeponi. 3.4 I delområde 3 kan der etableres virksomheder i virksomhedsklasse 3-5 inkl. deres nødvendige administration. Området må kun anvendes til fødevare- og fiskeforædlingsvirksomheder. Området må endvidere anvendes til oplag af sten og grus i forbindelse med havneudvidelsen. 3.5 I delområde 4 kan der etableres i virksomhedsklasse 1-3 inkl. deres nødvendige administration. Området må kun anvendes til service, handel og værkstedsvirksomheder o.l. Området må endvidere anvendes til oplag af sten og grus i forbindelse med havneudvidelsen. 3.5 Indenfor lokalplanområdet kan der tillige opføres bygninger til lokalplanområdets forsyning såsom transformatorbygninger / stationer, pumpehuse osv. 3.6 Nyt byggeri skal opføres som minimum energiklasse 2015, jf. bygningsreglementets bestemmelser (BR10). Kravet gælder ikke ved ombygning af eksisterende bygninger der kan udføres efter almindelig gældende krav i bygningsreglement (BR10). Bemærkning til 3.6: Kravet om lavenergi gælder kun opvarmede bygninger. 3.7 Der må ikke etableres boliger inden for lokalplanområdet. 4. Udstykning 4.1 Ejendomme kan udstykkes som sokkelgrunde. 5. Bebyggelsens placering og omfang Delområde Der må ikke opføres nogen form for bebyggelse eller anlæg i delområde 0. Bemærkning til 4.1: Med muligheden for udstykning af sokkelgrunde tilsidesættes samtidig bygningsreglementets krav om højde og afstand til skel. Delområde 1, 3 og Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocent maks. 80 for den enkelte ejendom. 5.3 Bygningshøjde Bygningshøjden må ikke overstige 15 m over færdigt terræn. Enkelte bygningsdele kan tillades i en større højde, hvis særlige hensyn til virksomhedens drift nødvenddiggør det. 26

27 Lokalplan FRE.H Lokalplanbestemmelser Delområde Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocent maks. 80 for den enkelte ejendom. 5.5 Bygningshøjde Bygningshøjden må ikke overstige 25 m over færdigt terræn. Enkelte bygningsdele eller anlæg kan tillades i en større højde, hvis særlige hensyn til virksomhedens drift nødvenddiggør det, herunder kraner mv. Hele lokalplanområdet 5.6 Afstand til vejskel Ved alle veje skal der friholdes en zone i en afstand på 5 m fra vejskel, hvor der ikke må etableres bebyggelse, anlæg, pyloner, høj beplantning o.l., der kan forhindre tunge transporter. 5.7 Areal til jernbanetracé I lokalplanområdet skal der friholdes areal til jernbanetracé jf. pkt Sokkelkote Der fastlægges en mindste sokkelkote på 1,5 m målt i DVR90 for ny bebyggelse i hele lokalplanområdet. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Helhedsvirkning Ved nybyggeri, tilbygninger og ombygninger skal der lægges vægt på, at der opnås en god helhedsvirkning. Byrådet kan gøre en byggetilladelse afhængig af, at den bebyggelse får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. 6.2 Skilte Skilte skal tilpasses bygningernes proportioner og udformning og være diskrete i farve, størrelse og belysning. Der må ikke skiltes på tage. 6.3 Belysning Belysning af facader må ikke ske med blinkende eller blændende lys, der kan medføre gener for omgivelserne, herunder for trafikken på land, vand og i luften. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Generelt Ubebyggede arealer må kun anvendes til gårdsplads eller parkering og skal ved befæstelse gives et ordentligt udseende og vedligeholdes. 7.2 Opholdsarealer Der skal indrettes udendørs opholdsarealer til erhverv. Størrelsen af arealet skal være mindst 10% af etagearealet. Ved lager- og oplagsvirksomheder o.l. kan opholdsarealet reduceres. 27

28 Lokalplan FRE.H Lokalplanbestemmelser 7.3 Udendørs oplag Oplagring af materialer og lignende skal ske på det enkelte lejemål/ejendom og skal ske under ordnede forhold. Større masteanlæg skal søges minimeret og samordnet med andre. 7.4 Ny kajkant Der kan etableres en kajkant med en beliggenhed i princippet som vist på Bilag B. Der kan etableres havnebassin med yderlig kajkant i delområde 2. Kajkantens endelige placering og udformning vil blive fastlagt i forbindelse med detailprojekteringen. 7.5 Belysning Belysning af p-arealer, veje, stier mv. må ikke føre til blændingsgener. 7.6 Bevægelige konstruktioner Der kan etableres bevægelige konstruktioner på de ubebyggede arealer, herunder kraner mv. i den for driften nødvendige højde. 7.7 Pyloner Der må kun opsættes 1 pylon pr. virksomhed. Pyloner må ikke være højere end 8 m over færdigt terræn. 7.8 Renovation Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med Frederikshavn Kommunes affaldsregulativ. 7.9 Regnvandsbassin Der kan etableres regnvandsforsinkelsesbassiner i området Afledning af regnvand På arealer med særlig forurenende aktiviteter eller risiko for afledning af miljøfarlige stoffer,skal regnvandet afledes gennem olieudskiller eller til Frederikshavn Renseanlæg eller opsamles til bortskaffelse. Fra områder for håndtering af potentielt problematisk gods skal overfladevandet ledes til tankanlæg eller sandfang og olieudskiller inden afledning til havnebassinet. 8. Veje, stier, parkering og jernbanetracé Veje 8.1 Vejadgang Hovedvejadgang til lokalplanområdet skal fortsat ske fra Kragholmen, som vist på Bilag B. 8.2 Vejudlæg Der udlægges areal til stamvej, som vist på Bilag B og til fordelingsvej og servicevej, i princippet som vist på Bilag B. Der kan 28

29 Lokalplan FRE.H Lokalplanbestemmelser etableres yderligere fordelingsveje i takt med at området udbygges. 8.3 Vejenes udformning De nye vejes endelige linjeføring og udformning, herunder hjørneafskæringer, vil blive fastlagt med detailprojektering i takt med at området udbygges. 8.4 Veje Vejene udlægges med følgende bredder: Stamvej a-b: 25 m, kørebanebredde mindst 10 m Fordelingsveje: 10 m, kørebanebredde mindst 7 m Servicevej c-d: 6 m, kørebanebredde mindst 4 m Bemærkning til 8.5: Transportkravene til de forskellige vejtyper er: Stamvej a-b: - vindmøllevingetransporter med op til 70 m længde - specieltransporter med en bredde på op til 25 m og en længde på op til 30 m Fordelingsvej: - modulvogntog Servicevej: - vindmøllevingetransporter med op til 70 m længde 8.5 Overkørbart areal Vejene inkl. kryds mv. skal dimensioneres så de opfylder transportkravene til tunge transporter. Overkørbare arealer skal reserveres friholdt for bebyggelse, anlæg, pyloner, beplantning, grøfter o.l., der kan forhindre tunge transporter. Udformningen af de overkørbare arealer vil blive fastlagt ved den endelige vejprojektering. 8.6 Alle nye veje i lokalplanområdet udlægges som private fællesveje. Frederikshavn Kommune skal godkende et detailprojekt for vejanlægget. Drift og vedligehold sker efter reglerne i lov om private fællesveje. Stier 8.7 Ingen bestemmelser. Parkering 8.8 Placering Parkering skal tilvejebringes inden for det enkelte lejemål/ejendom. Der kan dog etableres en samlet parkering for dele af bebyggelsen i området. Bemærkning til 8.9: Norm for p-plads er 2,5 x 5,0 m (bredde x længde). 8.9 Parkeringskrav I delområde 1 skal der anlægges min. 1 p-plads pr. 100 m² virksomhed og min. 1 p-plads pr. 50 m² administration. I delområde 2 skal der anlægges min. 1 p-plads pr. 250 m² virksomhed og min. 1 p-plads pr. 50 m² administration. Bemærkning til 8.10: Det er vigtigt at der er fokus på alle områder af tilgængelighed, når lokalplaner skaber nye muligheder. SBI anvisning 230 indeholder en god tjekliste for indretning af både nybygninger, tilbygninger og udearealer. Listen er suppleret med tegninger, praktiske råd og markering af kvalitetsniveauer for tilgængelighed. Ved lager- og oplagsvirksomheder kan parkeringskravet reduceres Tilgængelighed Alle veje, p-pladser og stier samt forbindelser mellem disse skal udformes med ramper og lignende, så der er fuld tilgængelighed for alle. Arealerne skal anlægges efter gældende Bygningsreglement p.t. BR 10 og SBI anvisning 230. Jernbanetracé 8.11 Jernbanetracé Der reserveres areal til jernbanetracé, i princippet som vist på Bilag B. Der må etableres yderligere spor i takt med at området udbygges. 29

30 Lokalplan FRE.H Lokalplanbestemmelser Tracéernes endelige linjeføring og udformning vil blive fastlagt med detailprojekteringen. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger, kabler mv. Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn. 9.2 Øvrige tekniske anlæg Transformere, pumpestationer og lign. kan etableres, når de opfylder kravene i lokalplanens punkt 3 om anvendelse samt punkt 6 om bebyggelsens udseende. 9.3 Varmeforsyning Ny bebyggelse inden for det eksisterende landområde skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning som individuel naturgasforsyning eller fjernvarme i henhold til varmeplanen, medmindre bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse. Ny bebyggelse skal etableres med vandbårne opvarmningsanlæg. Den del af lokalplanområdet, der i dag er søterritorie, er ikke omfattet af kollektiv varmeforsyning, men kan opvarmes individuelt. Bemærkning til 9.3: Det er tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse, der afgør hvilke krav der stilles, for at et byggeri kan karakteriseres som lavenergibyggeri, jf. Planlovens 19 og 21a. 9.4 Kloakering Havneområdet skal tilsluttes det offentlige kloaksystem efter anvisninger fra Frederikshavn Kommune. 11. Betingelser for at ny bebyggelse må tages i brug 11.1 Kloakering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet det separatkloakerede kloaksystem Parkering Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er anlagt parkering som anført under lokalplanens punkt Varme Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning i henhold til varmeplanen, jf. punkt Støj fra trafik Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før det er sikret ved støjberegning, at opholdsarealerne ikke belastes med trafikstøj, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. 13. Ophævelse af lokalplan 13.1 Lokalplan , Nordhavnen Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan FRE.H ophæves lokalplan , Nordhavnen, vedtaget den 20. marts 1995, for det område, der er omfattet af lokalplan FRE.H

31 Lokalplan FRE.H Lokalplanbestemmelser 13.2 Lokalplan , Fiskeri- og trafikhavnen Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan FRE.H ophæves lokalplan , Fiskeri- og trafikhavnen, vedtaget den 20. marts 1995, for det område, der er omfattet af lokalplan FRE.H Tilladelser fra andre myndigheder 14.1 Uanset foranstående bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold, før der er opnået tilladelse hertil fra: - Kystdirektoratet til anlægsarbejder, herunder opfyldning på søterritoriet. - Naturstyrelsen til anlægsarbejder inden for fredningen af Hirsholmene, jf. bekg. nr. 560 af 29/ om fredning af Hirsholmene. 15. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 16. Lokalplanens retsvirkninger 16.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme der er omfattet af planen, ifølge planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil uanset planens bestemmelser. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg der er indeholdt i planen Byrådet kan dispensere fra lokalplanens bestemmelser hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Større fravigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan I lokalplanens 9.3 stilles krav om tilslutning til kollektiv varmeforsyning som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse. For bebyggelse der opføres som lavenergibebyggelse har byrådet efter planlovens 19, stk. 4 pligt til at dispensere fra dette krav og efter 20, stk. 2, nr. 3 gives dispensationen uden naboorientering. 31

32 Lokalplan FRE.H Lokalplanbestemmelser 32

33 Lokalplan FRE.H Vedtagelsespåtegning Vedtagelsespåtegning Forslaget er vedtaget af Frederikshavn byråd den 25. juni 2014 i henhold til planlovens 24. På byrådets vegne Birgit S. Hansen borgmester Mikael Jentsch kommunaldirektør Byrådet har den vedtaget lokalplanen endeligt i henhold til planlovens 27. På byrådets vegne Birgit S. Hansen borgmester Mikael Jentsch kommunaldirektør Offentlig bekendtgørelse Den endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort den

34 Lokalplan FRE.H Bilag Lokalplan FRE.H Udvidelse af Frederikshavn Havn 34

35 Lokalplan FRE.H Bilag Bilag A 4 3 Lokalplanområdets afgrænsning Lokalplan FRE.H Udvidelse af Frederikshavn Havn 35

36 Lokalplan FRE.H Bilag Bilag B 4 3 Lokalplanområdets anvendelse Lokalplan FRE.H Udvidelse af Frederikshavn Havn 36

37 Lokalplan FRE.H Bilag Bilag C Strandby 6 Hirsholmene 4 Visualiseringernes standpunkter er valgt, så områdets påvirkning og bebyggelsens volumen kan vurderes fra 7 punkter omkring lokalplanområdet fra såvel nær hold som på længere afstand. Visualiseringerne er udarbejdet af COWI A/S. Frydenstrand Station Nordhavnen Gærumvej 16 E45 Pikkerbakken 22 Visualiseringer Oversigtskort Lokalplan FRE.H Udvidelse af Frederikshavn Havn 24 Klattrup NORD 37

38 Lokalplan FRE.H Bilag Bilag C Visualiseringer Standpunkt 4: Hirsholmene - Før 38

39 Lokalplan FRE.H Bilag Bilag C Offshore-platform Ny bebyggelse Betragtningsafstande for bilag Brændvidde 55 mm, Betragtningsafstand 40 cm (Billedbredde ved print på A4, 27 cm) Visualiseringer Standpunkt 4: Hirsholmene - Efter Afstand til havnen 5,5 km 39

40 Lokalplan FRE.H Bilag Bilag C Demonstrationsmøller Totalhøjde op til 200 m 40

41 Lokalplan FRE.H Bilag Bilag C Betragtningsafstande for bilag Brændvidde 28 mm for foto alene Billede udvidet til at dække 108 grader (fra 66) betragtningsafstand 20 cm (Billedbredde ved print på A4, 56 cm) Visualiseringer Standpunkt 4: Hirsholmene - Efter Afstand til havnen 5,5 km 41

42 Lokalplan FRE.H Bilag Bilag C Visualiseringer Standpunkt 6: Strandby - Før 42

43 Lokalplan FRE.H Bilag Bilag C Ny bebyggelse Offshore-platform Betragtningsafstande for bilag Brændvidde 55 mm, Betragtningsafstand 40 cm (Billedbredde ved print på A4, 27 cm) Visualiseringer Standpunkt 6: Strandby - Efter Afstand til havnen 5,5 km 43

44 Lokalplan FRE.H Bilag Bilag C Visualiseringer Standpunkt 12: Frydenstrand - Før 44

45 Lokalplan FRE.H Bilag Bilag C Offshore-platform Ny bebyggelse Skib Betragtningsafstande for bilag Brændvidde 55 mm, Betragtningsafstand 40 cm (Billedbredde ved print på A4, 27 cm) Visualiseringer Standpunkt 12: Frydenstrand - Efter Afstand til havnen 1 km 45

46 Lokalplan FRE.H Bilag Bilag C Visualiseringer Standpunkt 14: Station - Før 46

47 Lokalplan FRE.H Bilag Bilag C Ny bebyggelse Ny bebyggelse Betragtningsafstande for bilag Brændvidde 55 mm, Betragtningsafstand 40 cm (Billedbredde ved print på A4, 27 cm) Visualiseringer Standpunkt 14: Station - Efter Afstand til havnen 1 km 47

48 Lokalplan FRE.H Bilag Bilag C Visualiseringer Standpunkt 16: Gærumvej - Før 48

49 Lokalplan FRE.H Bilag Bilag C Offshore-platform Skib Ny bebyggelse Betragtningsafstande for bilag Brændvidde 55 mm, Betragtningsafstand 40 cm (Billedbredde ved print på A4, 27 cm) Visualiseringer Standpunkt 16: Gærumvej - Efter Afstand til havnen 3 km 49

50 Lokalplan FRE.H Bilag Bilag C Visualiseringer Standpunkt 22: Pikkerbakken - Før 50

51 Lokalplan FRE.H Bilag Bilag C Ny bebyggelse Offshore-platform Betragtningsafstande for bilag Brændvidde 55 mm, Betragtningsafstand 40 cm (Billedbredde ved print på A4, 27 cm) Visualiseringer Standpunkt 22: Pikkerbakken - Efter Afstand til havnen 5,5 km 51

52 Lokalplan FRE.H Bilag Bilag C Visualiseringer Standpunkt 24: Klattrup - Før 52

53 Lokalplan FRE.H Bilag Bilag C Ny bebyggelse Offshore-platform Betragtningsafstande for bilag Brændvidde 55 mm, Betragtningsafstand 40 cm (Billedbredde ved print på A4, 27 cm) Visualiseringer Standpunkt 24: Klattrup - Efter Afstand til havnen 5,5 km 53

54 Lokalplan FRE.H Kortbilag Bilag D Beskrivelse af virksomhedsklassificering m.v. Inddeling af kommunens erhvervsområder I bestemmelserne er fastsat, hvilke miljøbelastninger virksomhederne må give anledning til i de enkelte erhvervsområder. På baggrund af en miljømæssig vurdering af erhvervsområderne og deres naboområder, inddeles erhvervsområderne i følgende grupper: Ringe påvirkning af omgivelserne - virksomhedsklasse 1-3. Mindre påvirkning af omgivelserne - virksomhedsklasse 2-4. Middel påvirkning af omgivelserne - virksomhedsklasse 3-5. Middel og betydelig påvirkning af omgivelserne - virksomhedsklasse 3-6. Virksomhedsklasser I "Håndbog om miljø og planlægning boliger og erhverv i byerne", Miljøstyrelsen 2004, er de forskellige virksomhedstyper inddelt i syv klasser. Inddelingen er sket på baggrund af erfaringer om forskellige virksomhedstypers miljømæssige belastning af omgivelserne. Håndbogen beskriver nøjere baggrunden for klassificeringen. Bogen kan bestilles i papirudgave eller ses som pdf-udgave på Miljøministeriets netboghandel. Klasse 1 Omfatter de virksomheder og anlæg, som ikke giver anledning til nævneværdig påvirkning af omgivelserne og således kan integreres med boliger. Hovedparten af virksomhederne i denne klasse er forrretninger, liberale erhverv og småværksteder med butik. - F.eks. administration, kontor, service. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 0 meter. Klasse 2 Virksomheder, der giver anledning til ganske ubetydelig påvirkning af de nærmeste omgivelser. Virksomhederne kan indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Denne klasse omfatter typisk mindre virksomheder. - F.eks. bogbinderier, fotografisk industri, elektronikværksteder og laboratorier. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 20 meter. Klasse 3 Omfatter virksomheder, som fra udendørs aktiviteter (herunder transport) og småafkast giver anledning til en mindre påvirkning af omgivelserne. Virksomhederne bør placeres i industriområder, evt i randzonen, hvis området er zonet Virksomhedstypen vil ofte være forenelig med forureningsfølsomme naboområder. Indenfor denne klasse falder mange håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder. - F.eks. små maskinfabrikker og benzinstationer. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 50 meter. Klasse 4 Omfatter de mindre belastende af de egentlige produktionsvirksomheder. Som hovedregel bør de placeres i egentlige industriområder. Klassen rummer bl.a. visse levnedsmiddelfabrikker og mindre, overfladebehandlende virksomheder. - F.eks. konfektions- og trikotagefabrikker, autolakkerier og vognmandsvirksomheder. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 100 meter. Klasse 5 Rummer mere belastende produktionsvirksomheder/-fabrikker, såsom visse maskinfabrikker, betonfabrikker og farve- og lakindustrivirksomheder. - F.eks. maskinsnedkerier, møbelfabrikker og skumplastfabrikker. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 150 meter. Klasse 6 Indeholder en række industrivirksomheder, som kan belaste omgivelserne i betydelig grad. Placering bør finde sted i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til følsomme naboer kan opnås. Eventuelt vil placering også kunne finde sted i industriområder forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Til klassen hører f.eks. asfaltfabrikker, slagterier, større maskin- og betonfabrikker, farve- og lakfabrikker,foderstoffabrikker og jernstøberier. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 300 meter. Klasse 7 Omfatter virksomheder, der kan give anledning til en omfattende belastning af omgivelserne, og som derfor normalt stiller særlige beliggenhedskrav. Placering bør finde sted på arealer forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav eller evt. i midten af store industriområder, hvor den fornødne afstand i forhold til følsomme naboer kan opnås. Desuden kan placering i særlige tilfælde ske i landzone på baggrund af en nærmere planlægning. Klassen omfatter f.eks. medicinal- og pesticidproduktion, cellulosefabrikker og bilophugningspladser. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 500 meter. 54

55 Lokalplan FRE.H Kortbilag Op- og nedklassificering Klassificeringen er et udgangspunkt for en nærmere vurdering af den aktuelle virksomhed. Hvis virksomheden anvender en renere produktionsmetode end den almindelige, kan virksomheden opklassificeres. Omvendt kan en mere forurenende produktion medføre, at virksomheden nedklassificeres. Typiske forhold, som kan medvirke til en opklassificering, og dermed kortere beskyttelsesafstand vil være: en mindre virksomhed korte drifttider anlæg som afskærmning mod bebyggelse renere teknologi som begrænser udslip og støj rensningsteknologi og genanvendelse Omvendt kan følgende forhold medvirke til en nedklassificering og dermed større beskyttelsesafstand: et forældet produktionsanlæg en stor virksomhed eller stor produktion udvidede driftstider særlig tung transport. Beskyttelsesafstande Til hver klasse knytter der sig en anbefalet minimums-beskyttelsesafstand til forureningsfølsom arealanvendelse. Afstandene udtrykker hvilken afstand, der skønnes at være nødvendig mellem virksomhedstypen og boliger, hvis man skal undgå, at boliger påføres væsentlige gener, eller at virksomheden senere kan blive stillet overfor nye, større miljøkrav. Ved at opretholde disse minimumsafstande mellem boliger og arealer planlagt til de respektive virksomhedstyper, vil der være skabt en rimelig grad af sikkerhed mod fremtidige ulemper i omgivelserne. Er der tale om andre funktioner som nærmeste naboer - f.eks. butikker, hotel- eller kontorområde - kan afstanden evt. reduceres i forhold til det angivne, idet der er tale om funktioner, som er mindre forureningsfølsomme over for påvirkninger end boliger. Det skal dog bemærkes, at såfremt beskyttelsesafstanden vurderes i forhold til andre og mindre følsomme funktioner end boliger, binder det de pågældende naboarealer til ikke senere at kunne ændre anvendelse til mere forureningsfølsomme formål. Beskyttelsesafstande Klasse Anbefalet minimumsafstand Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Klasse 5 Klasse 6 Klasse 7 0 meter i forhold til boliger 20 meter i forhold til boliger 50 meter i forhold til boliger 100 meter i forhold til boliger 150 meter i forhold til boliger 300 meter i forhold til boliger 500 meter i forhold til boliger 55

56 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 11 1 Ikke teknisk resumé 1.1 Indledning Denne VVM-redegørelse og miljørapport indeholder en beskrivelse og Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) ved en udvidelse af Frederikshavn Havn mod øst ved udvidelse og uddybning af den eksisterende indsejling samt etablering af nye ydermoler, havnebassiner, kajanlæg, baglandsarealer, jorddeponi og spulefelt. 1.2 Konklusion Det er i VVM-redegørelsen vurderet: At udbygning af Frederikshavns Havn vil være en betydelig økonomisk og beskæftigelsesmæssig fordel for Frederikshavn og Frederikshavns Kommune; At effekterne i anlægsfasen af etablering af nye moler, kajer, havneareal, jorddepot/spulefelt, uddybning til havnebassin og sejlrende til havnen vil være midlertidige, og at der i anlægsfasen ikke vil opstå alvorlige, uoprettelige skader på miljøet; At effekter i driftsfasen af tilstedeværelsen af de nye ydermoler, kajer, havneareal og jorddeponi/spulefelt vil være af mindre omfang. Den væsentligste effekt er tildækning af eksisterende stenrev under de nye landarealer hvis de ikke flyttes. De nye ydermoler og kajanlæg vil imidlertid komme til at fungere som stenrev med karakteristisk stenrevsvegetation og fauna. Det er muligt at opretholde det nuværende areal med stenrevshabitater ved at flytte sten og som følge af etablering af stenrevs habitater på nye moler og stensætninger; At habitatnaturtyper og arter i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 4, der grænser op til havneudvidelsen ikke vil blive væsentligt påvirket af udvidelsen af havnen. Påvirkningerne har karakter af midlertidige forringelser eller forstyrrelser, der ikke har efterfølgende konsekvenser for arter eller naturtyper. Hvis uddybningen begrænses til perioden oktober-marts er det muligt næsten helt at undgå påvirkninger. P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

57 12 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 1.3 Baggrund og projektbeskrivelse Baggrunden for Frederikshavn Havns ønske om en udvidelse af havnen er at imødekomme det øgede kapacitetsbehov fra havnens brugere og ligeledes fremtidssikre havnen, samt medvirke til at sikre havnens og byens fremtidige udvikling. Med havneudvidelsen får havnen ligeledes mulighed for at kunne bevæge sig ind på nye forretningsområder. Overordnet indebærer projektet, at ca. 270 ha kystareal/søterritorium overgår til nye havneområde. Heraf omdannes de ca. 120 ha til landareal ved opfyldning primært med materialer fra uddybning af sejlrende og nye havnebassiner. Havneudvidelsen af Frederikshavn Havn gennemføres i tre etaper. Havnens nye ydermoler anlægges allerede i forbindelse med første etape, og efterfølgende etaper vil derfor primært bestå i at anlægge og ibrugtage nye havnearealer og bassiner i læ af de nye ydermoler. Efter færdiggørelsen af etape tre fremstår et areal, der planlægges opfyldt i en senere fase. Udviklingsbehov Det maritime område er et af de vigtigste vækstspor i Frederikshavn Kommune, ligesom det er en politisk prioritering at Frederikshavn Havn forbliver en dynamisk erhvervshavn i udvikling. Udvidelse af Frederikshavn Havn har bred politisk opbakning og betragtes som en af de afgørende forudsætninger for at skabe vækst og nye arbejdspladser i Frederikshavn Kommune. Arbejdspladser der ikke kun beskæftiger ufaglært og faglært arbejdskraft, men også beskæftiger højtuddannet arbejdskraft. De maritime virksomheders efterspørgsel efter arbejdskraft er samtidigt afgørende for at opretholde et lokalt udbud af maritime uddannelser. Frederikshavn Kommune har sammen med de lokale uddannelsesinstitutioner og Aalborg Universitet særligt fokus på at understøtte den maritime sektor gennem initiativer, der skal øge udbuddet af relevant arbejdskraft og udvide de maritime uddannelsesmuligheder. I Regeringens Vækstplan for det Blå Danmark sættes der fokus på blå udvikling i de danske havne, og der lægges op til at udvikling af de danske havne er afgørende for at disse kan realisere deres potentiale som knudepunkt i det nationale transportsystem og som centre for vækst. Frederikshavn Havn er et skandinavisk transportknudepunkt og udpeget som en del af det europæiske Ten-T netværk som udgør en vigtig transportkorridor i Europa. Kombineret med udsigten til en stigende godsmængde, er det afgørende at havnen har faciliteter til at håndtere sin rolle som gods- og transportknudepunkt hensigtsmæssigt. Med hensyn til beskæftigelse er den maritime serviceindustri det vigtigste forretningsområde på Frederikshavn Havn og sektoren er i positiv udvikling. Interviews med de 12 største virksomheder indenfor den maritime sektor i Frederikshavn Havn viser, at en udvidelse af Frederikshavn Havn er helt afgørende for at disse virksomheder kan realisere deres vækstpotentiale. Arealbehov Frederikshavn Havn A/S lejer i dag baglandsarealer ud til en række virksomheder/produktioner. Arealerne udlejes primært til produktions-, reparations eller lagervirksomhed. Frederikshavn Havn har oplevet en stærkt stigende interesse P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

58 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 13 for baglandsarealer og har på nuværende tidspunkt konkrete forespørgsler eller indledt dialog for omkring ca m 2 baglandsareal. Ligeledes har fortrolige forespørgsler vist, at større produktionsvirksomheder efterspørger arealer op til m 2 (som enkeltvirksomheder). Da der i første etape projekteres ca m 2 baglandsareal, er der allerede inden projektets endelige beslutning efterspørgsel efter størstedelen af det areal, der etableres i første omgang. Ovenstående understreger vigtigheden af, at anlæggets overordnede konstruktion sikrer de nødvendige arealer både nu og i fremtiden. De mange konkrete forespørgsler viser, at det særlig er udbuddet af en tilstrækkelig mængde baglandsareal, der kan være afgørende for at kunne tiltrække nye virksomheder og dermed skabe grundlag for flere arbejdspladser indenfor det maritime vækstspor. Grundet den stærkt stigende interesse for baglandsarealer, og de mange konkrete forespørgsler har havnens ledelse valgt at fokusere på en udformning af havnen, der sikrer de videst mulige udviklingsmuligheder for baglandsarealer i etape 2 og 3. En situation hvor havneudvidelsen ikke etableres er reelt lig med afvikling, idet havnen ikke vil være i stand til at møde efterspørgsel fra de maritime erhverv vedr. baglandsplads og faciliteter. Konsekvensen vil være, at de maritime erhverv og arbejdspladserne må flytte dertil hvor de kan få den plads og de faciliteter de efterspørger. I et langsigtet perspektiv, herunder etape 2 og 3, er det derfor af afgørende betydning, at havnen har de udviklingsmuligheder herunder baglandsareal, der efterspørges af de maritime erhverv. Dette skal være med til at fremtidssikre grundlaget for maritim udvikling og vækst og herunder arbejdspladser i Frederikshavn Kommune. Fremtidig havnedrift og faciliteter. Det forventes at antallet af anløb til den fremtidige havn vil være i størrelsesordenen: 3900 færgeanløb pr. år 750 skibsanløb pr. år heraf ca. 200 større skibe (længde > 200m). 3-5 offshore-platforme pr. år Den nye havn vil blive udbygget til at kunne: Servicere og anløbes af store skibe op til Panamax størrelse (dvs. skibe, der kan gennemsejle Panamakanalen) Servicere offshore-installationer, dvs. jack-up platforme og semisubmersible platforme i de størrelser som er gængse i Nordsøen Rumme faciliteter til ophugning af større skibe og eventuelt også offshoreinstallationer samt til udbygning af den allerede eksisterende ophugningsvirksomhed Modtage en stigende godsmængde Rumme faciliteter til at håndtere godstyper som grus, skærver, genvindingsmaterialer og biobrændsel Rumme faciliteter til tung, støvende og støjende industri. P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

59 14 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn Havneanlægget Der etableres nye ydermoler bestående af en Sydmole på ca m og en Nordmole på ca m, som danner rammerne for havnens udvidelse. Langs Nordmolen vil der på indersiden blive anlagt en servicevej. Der vil ikke blive etableret kørevej på Sydmolen. Den eksisterende sejlrende udvides til en bredde på 150 m og uddybes til 12 m vanddybde. Sejlrenden vil få en længde på ca. 2,2 km, og starter ca. 3,2 km fra Frederikshavn Havns eksisterende indsejling. Der etableres følgende bassiner indenfor de nye ydermoler: Et bremse/svaje-bassin med 12 m vanddybde som vil tillade skibe op til Panamax-størrelsen (ca. 300 m længde) at navigere sikkert og Havnebassiner ud for de nye kajanlæg med 11 m vanddybde. Der anlægges sammenlagt ca m ny kaj. Kajer, havnebassiner og havnearealer etableres etapevist i takt med brugernes efterspørgsel. Den nye kajindfatning udføres som stålspunsvægge med nedrammede/nedvibrerede spunsjern. Bag spunsvæggene fyldes der primært op med uddybningsmaterialer fra havnebassiner og sejlrende. Som nævnt indrammer de nye moler ca. 270 ha søterritorium/kystareal, hvoraf ca. 120 ha vil blive omdannet til bagarealer. Figur 1-1. Det planlagte nye havneanlæg ved Frederikshavn Havn Havneudvidelsens bagarealer er opdelt i fem delområder (Figur 1-2): P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

60 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 15 Delområde A, B og C der etableres ved opfyldning med materialer fra sejlrenden og de fremtidige havnebassiner evt. suppleret med materialer fra sandindvindingsområder. Disse områder planlægges at kunne rumme virksomheder i miljøklasse 4-7 (dvs. virksomheder med aktiviteter som i nogen eller højere grad påvirker omgivelserne), herunder bl.a. produktions- og værkstedsfaciliteter med tilknytning til maritim service og ophug, ophug af offshore installationer, havnerelaterede pakhusfaciliteter. I delområde C planlægges desuden et muligt fremtidigt havnebassin. Delområde D etableres som jorddeponi og spulefelt. Området skal også kunne rumme lagerfaciliteter, pakhuse, oplag og håndtering af stykgods, containere, projektgods og trailere samt produktions- og værkstedsfaciliteter med tilknytning til maritim service og ophug. Delområde E forventes på sigt at blive opfyldt med rene materialer fra råstofindvindingsområder eller med materialer fra oprensning eller uddybning. Området skal sikre havnens fremtidige udvidelsesmuligheder og tænkes anvendt til etablering af lagerfaciliteter, pakhuse, produktions- og værkstedsfaciliteter med tilknytning til maritim service og ophug samt erhvervs-/kontorområde. Figur 1-2 Havneudvidelsen i Frederikshavn Havn opdelt i delområder. De forskellige nuancer af grå på figuren angiver forskellige etaper af udvidelsen. Havneudvidelsen får 2 adgangsveje fra den eksisterende Kragholmen. Der afsættes et areal på omkring m 2, der vil blive anvendt som jorddeponi og spulefelt. Anlægsaktiviteter Havneudvidelsen af Frederikshavn Havn gennemføres i flere etaper: P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

61 16 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn Anlægsarbejderne for Etape 1 (se Figur 3-7) forventes at have en varighed på ca. 2 år og omfatter etablering af de følgende delelementer: Nye ydermoler (i alt ca m) inkl. nye molehoveder Ny indsejling til den eksisterende Nordhavn inkl. åbning i eksisterende nordmole og nye molehoveder Udvidelse og uddybning af den eksisterende sejlrende til 150 m bredde og 12 m vanddybde Svaje/-bremsebassin med 12 m vanddybde Nyt bassin på m² med 11 m vanddybde Ny intern sejlrende til den eksisterende Nordhavn med 9 m vanddybde Ny kaj (1.000 m) inkl. kajgade Nyt havneareal ( m 2 ) Ny adgangsvej og dæmning til havneudvidelsen Etablering af bygninger, tankanlæg, værkstedsfaciliteter o.l. på de nye arealer Anlægsarbejderne for Etape 2(se Figur 3-8) forventes at have en varighed på ca. 1½ år og omfatter følgende delelementer: Nyt havnebassin på m 2 med 11 m vanddybde Ny kaj (600 m) inkl. kajgade Stenkastning (400 m) Spulefelter og jorddeponi ( m 2 ) Havneareal ( m 2 ) inkl. adgangsdæmning Bygninger, tankanlæg, værkstedsfaciliteter o.l. på bagarealer. Anlægsarbejderne for etape 3 (se Figur 3-9) forventes at strække sig over ca. 1½-2 år afhængigt af etapens udformning. Etape 3 kan udformes på to måder afhængigt af, hvad havnen på det givne tidspunkt har behov for (bagareal eller kaj). Enten forlænges kajen fra etape 2 ca. 350 m mod nordvest, eller også etableres et nyt havnebassin på 300x300 m hvilket vil give ca m kaj.. Senere udvidelsesetaper (se Figur 3-10) er placeret i den nordøstlige del af udvidelse op mod den nordlige mole. Området udgør samlet ca m² og er udlagt som en fremtidssikring af Havnens udvidelsesmuligheder efter Etape 3. Området forventes over en årerække opfyldt med rene materialer fra sandindvindingsområde (råstofindvindingsområde), grusgrav, eller ved nyttiggørelse af rene oprensnings/uddybningsmaterialer. Den planlagte udvidelse af Frederikshavn Havn er forberedt for skibe og offshore installationer med dybgange på 9-10 m. Det er imidlertid sandsynligt, at havnens brugere indenfor en årrække vil efterspørge muligheden for at kunne modtage skibe og offshore installationer med dybgange på 12-13m. For at imødekomme dette behov vil det være nødvendigt at uddybe sejlrenden samt svaje-/bremsebassinet til 15 m vanddybde, samt at uddybe etape 1 bassinet til 14 m vanddybde. Det vil også være nødvendigt at forlænge sejlrenden med 1100 m, så den starter ved 15 m dybdekonturen udfor Frederikshavn. Denne variant med øget uddybning er også vurderet i VVM-redegørelsen. P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

62 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 17 Alternativer der har været overvejet 1.4 Alternative løsninger Frederikshavn Havn A/S har overvejet andre placeringer og udformninger, men har ikke fundet nogen, der kan tilgodese havnens forretningsmæssige og funktionelle krav til en havneudvidelse. Den planlagte havneudvidelse vil overskride grænsen til Fredningen Hirsholmene, øen Deget og omliggende søterritorium med m. Frederikshavn Havn A/S har undersøgt en alternativ udformning af havneudvidelsen som respekterer grænsen for denne fredning Havnen finder imidlertid ikke alternativet acceptabelt idet baglandet reduceres i området nær kajhjørnet, hvor det er ekstra vigtigt med et stort bagland til håndtering/servicering af offshore installationer. I forbindelse med idéfasen er der kommet to alternative forslag fra offentligheden: Et forslag, hvor havneudvidelsens samlede areal indskrænkes og der etableres vinklede kajanlæg for at kompensere for indskrænkningen af arealet. Endvidere foreslås offentlig adgang til den nordre ydermole ved etablering af "betoncykelsti". Et forslag om, at den nye sydlige ydermole flyttes mod syd, så Frederikshavn Marina kommer til at ligge indenfor den sydlige ydermole. Frederikshavn Havn A/S har vurderet de alternative forslag til havneudformning, og har fundet at forslagene ikke er realiserbare, da de ikke tilgodeser de forretningsmæssige og funktionelle krav til en havneudvidelse som projektforslaget er baseret på. Desuden vil forslagene være forbundet med væsentlige øgede omkostninger som følge af ekstra moleanlæg og en ekstra indsejling. Det første forslag er ikke hensigtsmæssig med hensyn til navigationsforhold og bølgeuro i havnebassinerne og det vil f.eks. ikke være muligt at modtage skibe af Panamax størrelsen med denne udformning. Det andet forslag vil være forbundet med væsentlige meromkostninger pga. den øgede længde af Sydmolen samt den ekstra indsejling. Endvidere vurderes det umiddelbart meget uhensigtsmæssigt at lukke 'Lumskebugten' hvor den kommunale kloakforsyning har en del regnvandsudløb inde bag de nye ydermoler. Dette vil alt andet lige have negative konsekvenser for vandudskiftningen i "Lumskebugten", hvilket vurderes at være uacceptabelt. De foreslåede alternative udformninger indgår derfor ikke i det videre arbejde med VVM-redegørelsen. 0-alternativet 0-alternativet beskriver den situation, hvor havneudvidelsen ikke etableres og Frederikshavn Havn fortsætter i den nuværende udformning. Havnen vurderer, at for 0-alternativet vil Frederikshavn Havn ikke være i stand til at imødekomme den efterspørgsel, der vil komme som følge af den forventede øgede omsætning af gods på havnen. Endvidere vil Frederikshavn Havn ikke være i stand til at foretage de forventede ekspansioner mht. servicering af større skibe og offshore installationer. Havnen vil P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

63 18 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn ikke være i stand til at øge omsætningen indenfor ophugning af skibe og offshore installationer. Dette vil betyde, at Frederikshavn vil gå glip af betydelige udvidelser i antallet af arbejdspladser med yderligere konsekvenser i følgeerhverv. Virksomhedernes manglende mulighed for ekspansion medfører endvidere risiko for, at disse virksomheder vil søge til andre havne, der kan opfylde deres behov. 1.5 Planforhold Havnens arealer er i dag delvist omfattet af lokalplan Da havneudvidelsen ikke fuldt ud er omfattet af gældende lokalplan og kommuneplanrammer, har Frederikshavn Kommune udarbejdet forslag til lokalplan FRE.H og kommuneplantillæg nr , der offentliggøres samtidig med nærværende VVMredegørelse og miljørapport. Dermed bringes plangrundlaget i overensstemmelse med projektet for havneudvidelsen. Natura 2000 områder Bilag IV arter Fredninger Den planlagte havneudvidelse ved Frederikshavn vil komme til at grænse op til Natura 2000 område nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Ås udløb, der omfatter habitatområde H4 og Fuglebeskyttelsesområde F11. Natura områder er udpeget med baggrund i EUs habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver (92/43/EØF og 79/409/EØF), som stiller krav om udpegning af naturområder med streng beskyttelse af en række naturtyper samt visse arter af planter og dyr, der findes i de udpegede områder. Der er strenge krav til dokumentation for, at projekter eller planer ikke medfører skade på udpegningsgrundlaget for et Natura område, og at det ikke forhindrer opnåelse af målene i Natura 2000 planen. Habitatdirektivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at gennemføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV. En række af disse dyrearter forekommer i Danmark. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- eller rasteområder. Det skal derfor vurderes, om bilag IV-arterne bliver påvirket af anlægget, og om der kan opretholdes en gunstig bevaringsstatus for arterne. I nærheden af Frederikshavn Havn findes arealfredningerne Strandby Sydstrand, Frydenstrand samt Bangsbo Bakker og Bangsbo. Desuden findes Fredningen Hirsholmene, øen Deget og omliggende søterritorium Der er ikke overensstemmelse med udbredelsen af Natura området og Hirsholm Fredningen. Den planlagte havneudvidelse ved Frederikshavn vil komme til at grænse op til, men ikke overskride grænsen til Natura 2000-området. Havneanlægget vil derimod overskride grænsen til det fredede område med m. Ifølge 11 i bek. 560 af 29/06/1995 om fredning af øgruppen Hirsholmene, øen Deget og omliggende søterritorium har Naturstyrelsen mulighed for, når særlige forhold taler derfor, at dispensere fra bestemmelserne i 3-10 efter forhandling med berørte myndigheder. Eksisterende forhold 1.6 Kystudvikling og sandtransport Frederikshavn Havn ligger som et fremspring på kyststrækningen mellem Sæby og Strandby. Den fremherskende strøm er nordgående. De tre store havne Sæby, Fre- P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

64 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 19 derikshavn og Strandby blokerer i stor udstrækning den kystnære sedimenttransport. Sedimentationsforholdene for havnene og marinaer i området kan sammenfattes som følger: Strandby Havn har i hele sin levetid haft sedimentationsproblemer og der oprenses i størrelsesorden 7500 m 3 /år; Frederikshavn Havn oprenser periodevist havnebassinerne. Grunden til at det er nødvendigt at oprense er intern omlejring af havbunden inde i havnen på grund af skibsfarten. Der foretages ikke vedligeholdelsesoprensning af sejlrenden til Frederikshavn Havn; Der transporteres sand frem og tilbage forbi Rønnerhavnen, med en forventelig deraf følgende tilsanding af sejlrende og det ydre havnebassin; Sejlrenden til jollehavnen ved Nordre Skanse er omlagt mod nord og må forventes regelmæssigt at skulle vedligeholdes; Indsejlingen til Frederikshavn Marina påvirkes af aflejring af fint opslemmet materiale i Lumskebugten I forbindelse med sydgående strøm vil materialer, der hvirvles op under skibsanløb og/eller afgang til/fra Frederikshavn Hav blive ført med strømmen i retning af Lumskebugten, hvor det aflejres mod Frederikshavn Marinas nordmole. Før anlæg af sandfangeren på nordmolen medførte dette tilsanding af indsejlingen til marinaen. Nordgående strøm, som er den fremherskende, vurderes til kun i mindre omfang at bidrage til aflejring af materiale i Lumskebugten, men vil til dels kunne omlejre havbundsmaterialer i bugten. Havneudvidelsens virkninger på kystudvikling og sediment transport Der er gennemført modelberegninger af havneudvidelsens virkning på kystens udformning samt bølge- og strømforhold. Beregningerne viser at virkningerne på kystudviklingen og sedimenttransporten er minimale og: At udbygningen ikke vil påvirke den overordnede sedimentbalance langs kysten nord og syd for havnen; At aflejringen af fint materiale i Lumskebugten mellem Frederikshavn Marina og Frederikshavn Havn vil aftage; At barrierestranden ved Nordre Skanse på sigt vil rykke lidt frem og at strandlinjen vil drejes mere mod nordøst; At stranden langs Rønnehavnens nordmole forventes at blive drejet i mere nordøstlig retning; At sedimenttransporten langs den Natura-2000 beskyttede strand ud for Elling Å mellem Rønnerhavnen og Strandby Havn ikke vil blive påvirket; At de eksisterende problemer med tilsanding ved Strandby Havn ikke vil blive forværret af havneudvidelsen og At havneudvidelsen ikke vil ændre kysterne på Hirsholmene. Afværegeforanstaltninger Eksisterende forhold Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger 1.7 Marine naturtyper Der findes fire forskellige marine naturtyper i farvandet udfor Frederikshavn: P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

65 20 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn Bundfauna samfund på sandbund på det lavere vand og på sandet dynd på det dybere vand Stenrev begroet med tang Boblerev Ålegræsbevoksninger Bundfaunaen, omfatter hvirvelløse dyr, som f.eks. muslinger, snegle, børsteorme, pighuder og krebsdyr der lever nedgravet i eller på overfladen af havbunden. Der er identificeret tre forskellige bundfaunasamfund i området. Der er utallige stenrev i farvandet ud for Frederikshavn. Hirsholmene udgør toppen af Danmarks største stenrev og i farvandet mellem Hirsholmene og Frederikshavn er der ikke mindre end 20 navngivne rev (Figur 1-3). Hertil kommer utallige stenrev uden officielt navn. Stenrevene er bevokset med tangskove, der er meget artsrige både, hvad angår alger, hvirvelløse dyr og fisk. Revene har en for Danmark unik forekomst af forskellige tangarter. De er desuden vigtige som gyde- og opvækstpladser for en lang række fisk. Habitatområde nr. 4 huser de helt specielle og unikke boblerev, der er søjle- paddehatte eller klodsformede kalkformationer, som rejser sig 2-3 meter eller højere over havbunden. Dannelsen af boblerevene er forårsaget af, at der siver metangas op fra undergrunden. Der er kun observeret tætte bevoksninger af ålegræs i mindre områder sydøst for Deget, vest for Kjølpen og umiddelbart syd for Spejderrev. P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

66 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 21 Påvirkning af marine natur typer i anlægsfasen Figur 1-3. Udbredelse af stenrev i undersøgelsesområdet. Beliggenheden af EF habitatområdet og den planlagte havneudvidelse er også vist. De marine naturtyper vil i anlægsfasen blive påvirket af sediment, der spildes under uddybning til nye havnebassiner, uddybning af sejlrende og opfyldning til nye havnearealer. Det spildte sediment, der føres med strømmen og gradvist bundfældes igen, vil påvirke de marine naturtyper på forskellig måde: Sediment i vandet kan medføre, at fiskene flygter fra området og kan skygge for alger og ålegræs med væksthæmning til følge. Når sedimentet lægger sig på havbunden kan det påvirke de organismer, der lever her. Effekterne af sedimentspildet er midlertidige og de P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

67 22 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn naturtyper, der er blevet påvirket vil gradvist opnå samme tilstand som før, når uddybningsarbejdet er afsluttet. Uddybning til havnebassin og uddybning af sejlrenden vil påvirke bundfaunaen i og umiddelbart omkring selve uddybningsområdet. De fleste organismer i selve uddybningsområdet vil ikke overleve. Desuden kan sand, der er spildt under uddybningsarbejdet og som vil sedimentere i umiddelbar nærhed af uddybningsområdet, tildække og dræbe bundfaunaorganismer. Det vurderes at der efter 1 2 år igen vil være et stabilt bundfaunasamfund i de påvirkede områder som følge af indvandring af voksne individer og nedslag af larver fra uforstyrrede områder. Det beregnet og vurderet, at bundfaunaen ved Frederikshavn udenfor havnebassinet og i sejlrenden ikke vil blive påvirket af finkornet sediment, der spildes og spredes med strømmen i forbindelse med uddybning af havnebassin og sejlrende. Det er samtidig beregnet og vurderet, at effekter af sedimentspredning på marine naturtyper i anlægsfasen vil være forholdsvis begrænset og at der ikke vil opstå alvorlige uoprettelige skader. Hvis uddybningsarbejdet foregår i vækstsæsonen (april-september) kan der være risiko for, at væksten af alger på revet omkring Hjellen, revene omkring Deget, Spejderrev og Trestensrev påvirkes af skygning fra sedimentfaner. Hvis det i Etape 2 eller 3 af projektet vil blive nødvendigt at uddybe sejlrenden til 15 m, er der desuden risiko for påvirkning af alger nordvest for Græsholmen. Eventuelt påvirkede tangbevoksninger vil imidlertid blive reetableret forholdsvis hurtigt indenfor få uger til omkring et halvt år efter uddybningsarbejdets ophør, afhængigt af art og årstid. For at forhindre skygningseffekter på algerne påregnes det imidlertid at gravearbejdet begrænses til perioden udenfor vækstsæsonen (oktober marts) Der er desuden risiko for væksthæmmende skygningseffekter på de sparsomme ålegræsforekomster i Frederikshavnsområdet hvis udddybningsarbejderne forgår i planternes vækst periode. Da det påregnes at gravearbejdet vil komme til at foregå udenfor vækstsæsonen (oktober marts) vil der imidlertid ikke opstå væksthæmmende effekter på ålegræs. Selve revstrukturerne på boblerevene vil ikke blive påvirket af sedimentspild under gravearbejderne. Det kan dog ikke udelukkes at tangvegetationen på boblerev vest for den nordlige del af Hirsholmene og ved Strandby kan blive midlertidigt påvirket i form af væksthæmning. Dette vurderes ikke at være alvorligt og uopretteligt, da eventuelt påvirket tangvegetation hurtigt vil reetableres efter gravearbejdets ophør. Effekter på marine naturtyper i driftsfasen Ca. 115 ha med Venussamfund og Tellinasamfund på sandbund vil forsvinde som følge af tildækning under moler, kajer og bagarealer og på grund af fald i saltholdigheden i et areal bag de nye moler, hvor der ikke er etableret bag-arealer efter etape 3. Dette areal kan blive tildækket i en senere fase. Tabet af disse habitattyper er af mindre betydning, da de er de mest udbredte marine habitattyper i Fredrikshavnsområdet. P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

68 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 23 Der ligger ca. 27 ha stenrev indenfor det fremtidige havneareal (dvs. Simons rev, Maltrev, Busserev og Brune rev). Langt det meste af disse rev vil blive tildækket af moler, kajer og bagarealer, hvis de ikke flyttes. Revene ligger udenfor Natura 2000 området og indgår således ikke i udpegningsgrundlaget for dette. Det påregnes, at en stor del af de sten, der ligger i det fremtidige havneområdes landarealer tages op og udlægges i Natura 2000-området i takt med udbygningsetaperne (se nedenfor). Det er beregnet og vurderet, at der på de nye stenmoler og stenkastninger vil udvikles 11,9 ha nye marine stenrevshabitater med en artsrig flora og fauna med samme vegetationssammensætning og rige fiskefauna som de omgivende naturlige rev. Det er ligeledes vurderet, at kombinationen af etablering af nye stenmoler og stenkastninger og etapevis genudlægning af sten fra det fremtidige havneområde gør det muligt i de fremtidige udbygningsetaper at opretholde det nuværende stenmole og stenrevsareal på ca. 27 ha med det samme rige dyre-og planteliv som idag Det forventes således, at forholdene for det dyre-og planteliv der findes på stenrevene ikke vil foringes og at kvælstofdynamikken i området ikke vil blive påvirket som følge af etableringen af det nye havneareal. Projektet vil derfor ikke forhindre at målsætningen i Danmarks Havstrategi 2012 vedrørende stenrev kan opfyldes. Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger anlægsfasen Afværgeforanstaltninger Driftsfasen Hvis uddybningsarbejdet foregår i vækstsæsonen kan der potentielt opstå kumulative effekter på bundvegetationen som følge af skygning fra sedimentfaner under uddybningsarbejder og effekter af næringssaltbelastning fra land, der forårsager opblomstring af planktonalger eller etårige trådalger, der også skygger for planterne. Både ålegræs og makroalger er i forvejen hæmmet af skygning fra planteplankton som følge af udledning af næringsstoffer fra land. Ifølge vandplan skal det nordlige Kattegat senest i 2015 opnå god tilstand, hvilket svarer til, at dybdegrænserne for ålegræs skal være 9 m. I 2013 var dybdegrænsen 6 meter. Hvis der spildes sediment i planternes vækstperiode, vil det kunne forårsage en kumulativ effekt og yderligere dæmpe lysets vej gennem vandet ned til bundvegetationen. Det påregnes imidlertid at udføre uddybningsarbejdet udenfor vækstsæsonen, hvorfor kumulative effekter ikke forventes. For at forhindre midlertidige effekter på væksten af alger og ålegræs som følge af skygning fra sedimentfaner vil uddybningsarbejdet foregå i perioden oktober-marts (udenfor planternes vækstsæson). Dette vil dog lægge alvorlige begrænsninger for tidsplanen for anlægsarbejdet. Det er beregnet at det vil være muligt at opretholde det nuværende areal med stenrevshabitat gennem hele projektforløbet ved en kombination af etablering af nye stenmoler og stenkastninger og udlægning af sten fra det fremtidige havnebassin efter Etape 2 og 3. (Se Tabel 1-1). P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

69 24 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn Tabel 1-1 Udvikling af stenrevsarealer i havneområdet i de forskellige udbygningsetaper Eksisterende stenrev i nyt havnebassin Eksisterende ydermoler og stensætninger, der kommer til at ligge i nyt havnebassin) Nye moler og stenkastninger i nyt havnebassin Nye ydermoler mod Kattegat Optagning og udlægning af sten (opsummering) Sum af arealer af moler og stenrev Etape 1 (ha) Etape 2 (ha) Etape 3 (ha) 14,6 9,9 0 2,1 2,1 1,3 4,1 3,8 3,0 7,6 7,6 7,6 0 4,7 17,7 28,4 28,1 29,6 Eksisterende forhold 1.8 Sediment og vandkvalitet Sedimentet i det fremtidige havneområde er relativt ubelastet og overholder generelt de gældende miljøkvalitetskriterier: Koncentrationerne af miljøfremmede stoffer ligger under de niveauer, der er giftige for marine organismer der lever i og på havbunden; Koncentrationerne er lavere end Klapvejledningens øvre aktionsniveau og vurderes derfor som udgangspunkt at kunne klappes på eksisterende klappladser. Det påregnes dog ikke at materiale udgravet i forbindelse med havneudvidelsen skal klappes; Sedimentet overholder Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier til rene materialer og det vurderes derfor, at det opgravede materiale er egnet til genanvendelse i miljømæssig forstand, som f.eks. til opfyld i de kommende havne arealer; Grænseværdierne, for det eksisterende spulefelt på havnen, overholdes. Effekter på sediment og vandkvalitet i anlægsfasen Når koncentrationen af sediment i vandsøjlen overstiger 2 mg/l opstår der synlige faner i vandet, der vil blive bemærket og oplevet som en æstetisk forringelse af området for de rekreative brugere (lystsejlere, badegæster, sommerhusbeboere, motionister etc.). Modellering af sedimentspild viser, at der hyppigt kan opstå synlige sedimentfaner som følge af uddybning til havnebassin i selve havnebassinet, et smalt område umiddelbart nord for havnen og et kystnært område, der strækker sig fra den nordvestlige del af havnen til nord for Strandby. Under uddybning af sejlrende til -12 m og hvis det i Etape 2 eller 3 af projektet vil blive nødvendigt at uddybe sejlrenden til -15 m vil der desuden være risiko for synlige faner på strande op til et område nord for Ålbæk. Da det påregnes at udføre gravearbejdet i perioden oktober til marts for at forhindre skygningseffekter på bundvegetationen, vil uddybningsarbejdet foregå udenfor badesæsonen og der vil således ikke være risiko for at der kan forekomme grumset P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

70 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 25 vand, der kan virke generende på badegæster ved de Blå Flag strande nord for Frederikshavns som f.eks. Palmestranden, badestranden umiddelbart nord for Strandby Havn og Bratten Strand. Uddybning i områder med forurenet sediment kan forårsage frigivelse og spredning af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer i vandsøjlen. Dette kan potentielt forringe vandkvaliteten og påvirke flora og fauna. Beregninger af frigivne stoffer under uddybning har dog vist, at de danske miljøkvalitetskrav for marine vandområder kan overholdes, og at flora og fauna ikke bliver påvirket af miljøfremmede stoffer under uddybning. Desuden vurderes det at uddybningen ikke vil give anledning til lugtgener, da uddybningen foregår udenfor den eksisterende havn, hvor sedimentets indhold af organisk materiale, der måtte give anledning til lugt, er lavt. Effekter på sediment og vandkvalitet i driftsfasen Der tildækkes et ca. 115 ha stort havbundsområde med sand under de fremtidige moler og kajer. Derudover forventes ingen effekter på sedimentet i driftsfasen. Det er vurderet, at sedimenter deponeret i de nye spulefelter samt perkolat fra jord, der deponeres i jorddepotet ikke indeholder forurenende stoffer i koncentrationer, der på kort eller langt sigt giver anledning til overskridelse af fastsatte miljøkvalitetskrav for farvandet ud for Frederikshavn. Der er således grundlag for at etablere spulefelter uden membran- og perkolat opsamlingssystem (på yderligere reducerede vilkår). Det er beregnet og vurderet at udledning af nedbør fra befæstede arealer til de fremtidige havnebassiner vil overholde miljøkvalitetskravene og at regnvandsudledningen ikke vil påvirke vandkvaliteten i havnen væsentligt. Afværgeforanstaltninger. Anlægsfasen Da det påregnes at udføre gravearbejdet i perioden oktober til marts for at forhindre skygningseffekter på bundvegetationen undgås det desuden at badegæster bliver generet af synlige sedimentfaner på badestrandene i badesæsonen der går fra 1. juni til 1. september. Det skal sikres, at offentligheden informeres om, at vandet kan blive uklart pga. havneudvidelsen, men at det ikke indebærer sundhedsmæssige risici. Afværgeforanstaltninger. Driftsfasen For spulefelter og jorddepot kan følgende afværgeforanstaltninger iværksættes: Før opfyldning i spulefelterne og jorddepotet udtages prøver og analyser efter gældende regler. De enkelte spulefelter og jorddepot afmærkes med advarselsskilte således, at forbipasserende ikke bevæger sig ud i dem. For at nedsætte risikoen for human eksponering med havbudssedimenter og forurenet jord foretages en slutafdækning af spulefelter og jorddepot, forinden arealet overgår til havneformål i henhold til miljøgodkendelsens angivne krav. Under driftsperiode og i efterbehandlingsperiode for spulefelter og jorddepot foretages vedligeholdelse, overvågning og kontrol med depoternes miljøbeskyttende systemer (diger og lignende) P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

71 26 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn Afværgeforanstaltninger for spulefelter og jorddepot vil blive fastsat som et vilkår i anlæggenes miljøgodkendelse Eksisterende forhold 1.9 Fiskebestande Farvandet ud for Frederikshavn huser en rig fiskefauna Der er tale om tre grupper af fisk: Fisk der lever i de frie vandmasser; Fisk, der lever på sandbunden og Fisk, der permanent lever i vegetationen på stenrev eller er tilknyttet vegetationen i en periode af deres livscyklus Af fisk, der lever i de frie vandmasser i området træffes først og fremmest sild, brisling, makrel og hornfisk. Sandbunden på det lave vand i området er vigtig som opvækstplads for fladfisk om sommeren, især for rødspætteyngel, men også for skrubbe, tunge, slethvar og ising. Fladfisk gyder på dybere vand og ynglen vokser op på det lave vand ved kysten. Prøvefiskeri i sommeren 2013 med yngeltrawl i området viste, at hesterejer dominerer på sandbunden. De dominerende fisk på sandbunden var sandkutling, rødspætteyngel, tobis og skrubbeyngel. Det meste af rødspætteyngelen, der vokser op på det lave vand ved Frederikshavn stammer fra gydepladserne i det sydlige Kattegat. De mange stenrev ud for Frederikshavn er meget fiskerige. Undersøgelser har således vist, at stenrevene ved Frederikshavn huser den største mængde fisk af de undersøgte områder i de indre danske farvande. De dominerende fiskearter på revene ved Frederikshavn er torsk og typiske stenrevsfisk som havkarudse, savgylte, ålekvabbe, ål og ulk. Desuden forekommer taskekrabbe, almindelig hummer og strandkrabber. De fleste af torskene på stenrevene er mindre end 2 år gamle. Stenrevene er således vigtige opvækstpladser for torsk. Effekter på fiskebestande i anlægsfasen I anlægsfasen kan fisk i området blive midlertidigt påvirket af sediment, der spildes under uddybningsarbejdet og føres med strømmen. Der vil forholdsvis hyppigt kunne observeres flugtreaktioner hos sild og brisling i et større område langs kysten fra havnen til et godt stykke nord for Strandby. Når der ikke uddybes, vil fiskene vende tilbage til området. Flugtreaktioner vurderes ikke at ville påvirke overlevelsen af sild da de altid vil kunne finde føde i området. Fødesøgningen hos måger, terner og sæler, der i høj grad lever af sild og brisling vurderes heller ikke at blive påvirket. Stenrevsfisk i området vurderes i mindre grad at ville blive påvirket af koncentrationer af suspenderet stof, der udløser flugtreaktioner under uddybningsarbejder. Stenrevsfisk der måtte blive udsat for koncentrationer, der udløser flugtreaktion vil altid midlertidigt kunne finde et stenrevsområde, hvor de kan slå sig ned indtil for- P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

72 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 27 holdene på deres normale opholdssted normaliseres. Det gælder dog ikke i fuldt omfang hvis uddybningsarbejderne foregår i algernes vækstperiode. Sedimentspredning i forbindelse med uddybningsarbejdet vurderes ikke at ville påvirke ynglen af rødspætter og andre fladfisk på de vigtige opvækstpladser på det lave vand langs kysten. Effekter på fiskebestande i driftsfasen Afværgeforanstaltninger Det vurderes at stenrevsarealer, der inddrages til havneområde ikke vil medføre tab af habitater for stenrevsfisk idet kombinationen af etablering af nye stenmoler og stenkastninger og genudlægning af sten fra det fremtidige havnebassin efter etape 2 og 3 gør det muligt stort set at opretholde det nuværende stenmole og stenrevsareal i de fremtidige udbygningsetaper. Hvis det som afværgeforanstaltning mod midlertidige effekter på væksten af alger og ålegræs som følge af skygning fra sediment pålægges entreprenøren ikke at gennemføre arbejdet i planternes vækstsæson (april-september) vil det forhindre midlertidig forringelse af levevilkårene for stenrevsfisk på visse rev, som følge midlertidig nedgang i algebiomasse. Det vil også nedsætte omfanget af eventuelt flugtadfærd hos stenrevsfisk, idet mange hyppigt forekommende arter som havkarudse, savgylte og ålekvabbe trækker ud på det dybe vand om vinteren for at vende tilbage til det lave vand om foråret. Dette vil dog lægge alvorlige begrænsninger for tidsplanen for anlægsarbejdet. Mulige afværgeforanstaltninger i relation til stenrev er beskrevet i afsnit 1.7 ovenfor. Eksisterende forhold Effekter på kyst-og havfugle i anlægsfasen 1.10 Kyst- og havfugle Nordøst for havnen ligger øgruppen Hirsholmene. Øgruppen er levested for en række fuglearter, som er typiske for danske småøer. Det drejer sig om bl.a. havterne, sildemåge, svartbag, stormmåge, skarv og toppet skallesluger. Den sjældne tejst yngler på øerne og der er en stabil bestand af den nationalt sjældne skærpiber. Hirsholmen har desuden i flere årtier været et af de absolut vigtigste yngleområder for den internationalt beskyttede splitterne. Hav- og fjordterne yngler på Frederikshavn Havn. Fire forskellige fuglearter i området indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr.4. Det drejer sig om splitterne, fjordterne, havterne og tejst. Effekter på kyst-og havfugle i anlægsfasen vil være små, kortvarige og helt lokale og derfor uden væsentlig betydning for områdets fuglebestande. De primære vurderinger af anlægsarbejdets betydninger er, at uddybningsarbejder kan forringe sigtbarheden for dykkende fugle som måger, terner, havdykænder og skarver og dermed nedsætte deres muligheder for at finde føde. I perioder med meget uklart vand, forventes de måger, hav-og fjordterner der yngler på selve havneområdet at ville søge føde i større afstand fra havnen. Fuglene vil dog også i et vist omfang kunne søge føde i upåvirkede områder af havnen. Dette betyder, at den tidsbegrænsede og lokale påvirkning i form af sedimentspild kun vil have marginal betydning for områdets fugle. Anlægsaktiviteterne forventes ikke at medføre væsentlige, øgede forstyrrelser eller ændringer af eksisterende yngleområder og rasteområder på land. P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

73 28 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn Effekter på kyst-og havfugle i driftsfasen Afværgeforanstaltninger Eksisterende forhold Det vurderes at den lille lokale ynglebestand af tejst på de eksisterende vindmøllefundamenter ved havnen sandsynligvis vil forsvinde, da møllerne på sigt bliver landfaste. Bortset fra dette vurderes havneudvidelsen samlet set at være uden betydning for fuglelivet. Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger 1.11 Havpattedyr Spættet sæl, gråsæl og marsvin kan forekomme i farvandet udfor Frederikshavn. Spættet sæl er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område Nr. 4. ved Frederikshavn. Arten optræder kun som strejfgæst efterår, vinter og forår og yngler ikke i området. Når yngletiden nærmer sig, søger de fleste bort til uforstyrrede steder på småøer og rev bl.a. ved Læsø for så først at vende tilbage til Frederikshavnsområdet i slutningen af september. Efterår, vinter og forår kan der observeres få individer ved Frederikshavn Havn. Arten ses også at raste på Hjellen, på stenene syd for Deget, øst for Deget og på sten ved Bangsbostrand syd for Flådestationen. Årsagen til at spættet sæl ikke yngler i området, er sandsynligvis at der ikke er tilstrækkelig ro om sommeren midt i sælernes yngleperiode. Gråsæl indgår også som udpegningsgrundlag for Natura området. Gråsæl ses kun fåtalligt i området omkring Hirsholmene. Uden for sommersæsonen ligger der ofte 4-6 gråsæler og hviler på Kølpen, men det nærmeste område af en vis vigtighed for arten er Totten på Anholt mere end 100 kilometer mod syd. I 1996 blev der observeret en 2-3 uger gammel gråsælunge med hvid pels, som kan have været født på Hirsholmene Der er ikke rapporteret om yderligere forekomster af unger af gråsæl i Natura-2000 området. Marsvinet er den mest almindelige og den eneste ynglende hval i de danske farvande. Arten er ikke en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område Nr.4. men er opført på bilag IV i EU habitatdirektivet der omfatter arter som kræver streng beskyttelse. Farvandene omkring det nordlige Jylland er et meget vigtigt område for marsvin, herunder farvandet udfor Frederikshavn øst for Hirsholmene. Vurdering af effekter på havpattedyr i anlægsfasen Nedramning/nedvibrering af spuns til kajer vurderes at være det væsentligste bidrag til undervandsstøj i anlægsfasen. Det kan resultere i at sæler eller marsvin skræmmes bort eller i værste fald får høreskader hvis individer skulle befinde sig tæt på nedramningsområdet. På basis af målinger af undervandsstøj under nedramning er det vurderet at det ikke er sandsynligt at nedramning af spuns ved Frederikshavns Havn vil medføre høreskader hos sæler og marsvin. Nedramning vil næppe udløse flugtreaktioner hos marsvin, idet de især opholder sig mere end 5-6 km øst for det kommende arbejdsområde. Det vurderes derimod, at man vil kunne observere flugtreaktioner hos sæler indenfor en afstand af 1,5 km fra nedramningsstedet. Det er imidlertid uden betydning, da sælerne vil vende tilbage igen når arbejdet er ophørt. Det vurderes også, at sæler i Natura 2000-området ikke vil blive påvirket af undervandsstøj fra uddybningsfartøjer eller andre fartøjer, der er involveret i udvidelsen af Frederikshavns Havn. Det gælder også for marsvin. P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

74 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 29 Det kan ikke udelukkes, at overvandsstøj i forbindelse med nedramning af spuns kan forstyrre sæler, der måtte raste på Hjellen eller på sten ved Deget, der ligger hhv. ca. 350 m og 1 km fra det fremtidige arbejdsområde. Da de ikke yngler på Deget eller Hjellen vurderes effekter af overvandsstøj fra nedramning ikke at være af betydning for sæler i området. Overvandsstøj fra fartøjer under anlægsarbejdet vurderes heller ikke at have betydning. Det kan ikke udelukkes at sæler, der måtte raste på Hjellen vil blive forstyrret, men sæler i Natura 2000-området vil ikke blive forstyrret, da det nærmeste arbejdsområde (uddybning til sejlrende) ligger ca. 3 km fra Deget, som er sælernes vigtigste rasteplads indenfor Natura 2000-området. Anlægsarbejdet vil medføre, at der indimellem er flugtreaktioner hos sild og brisling, som udgør en stor del af sælernes føde. Det vurderes dog, at fødemulighederne for sæler ikke påvirkes, da flugtreaktionerne på et givet tidspunkt er begrænset til et meget lille område. Vurdering af effekter på havpattedyr i driftsfasen Eksisterende forhold Der er ikke registreret beskyttede naturarealer på havnen. Det nærmeste 3- beskyttede areal er et vandhul, som er en voldgrav omkring det gamle fæstningsruin, Nordre Skanse. En række arter er strengt beskyttede, jf. EF habitatdirektivets bilag IV. Der er under feltundersøgelserne ikke set eller hørt bilag IV-arter, spor af arter eller potentielle yngleområder. Dog kan det ikke udelukkes, at odder eller flagermus af og til forekommer på havnearealerne, da disse kan bevæge sig over store afstande. På naturarealerne mod nord blev der observeret mange harer, der er vurderet som sårbar på den danske rødliste. Andre rødlistede arter blev ikke observeret. Afværgeforanstaltninger Efter havneudvidelsen vil et større antal skibe end i dag anløbe Frederikshavn Havn. Samtidig vil havnen have kapacitet til at modtage større skibe. Der er således risiko for, at støjbelastningen og graden af forstyrrelser vil stige, hvorved støj og forstyrrelser forårsaget af øget skibstrafik potentielt kan påvirke sæler og marsvin. Baseret på erfaringer fra danske undersøgelser vurderes det, at driften af den udvidede havn ikke vil påvirke forekomst og levevilkår for sæler og marsvin i området Effekter som følge af undervandsstøj på marsvin og sæler fra nedramning af spuns kan afbødes ved hjælp af følgende foranstaltninger: Anvendelse af akustiske skræmmere (pingere), der skræmmer marsvin og sæler væk fra området, hvor der spunses, og dermed udenfor risikozonen for fysiske høreskader som følge af ramning Ramp up-procedure (soft start), hvor ramningen optrappes gradvist, giver dyrene mulighed for at søge væk fra området 1.12 Naturforhold på land og i vandløb De nærmeste vandløb er Elling Å og Bangsbo Å. Elling Å er et beskyttet vandløb som ifølge statens vandplan skal have god økologisk tilstand. Elling Å løber ud i Kattegat ca. 3 km nord for Frederikshavns havn. Åen huser bestande af havørred, bækørred, regnbueørred, skalle og ål. Laks kan også forekomme, men er sjælden. P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

75 30 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn Havlampret og bæklampret som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura område nr. 4 er registreret i åen. Elling Å, huser også en bestand af odder som indgår i udpegningsgrundlaget. Bangsbo Å er et beskyttet vandløb. I vandplanen er åen målsat til god økologisk tilstand. Vandløbet opfylder på nuværende tidspunkt den målsatte økologiske tilstand. Bangsbo Å har sit udløb ved Bangsbostrand ca. 1 km syd for Frederikshavns Havn. Åen har en bestand af bæk - og havørreder. Nogle år er der også konstateret forekomst af odder. Effekter på naturforhold på land og i vandløb i anlægsfasen Arealerne på havnen har begrænset naturværdi og ingen beskyttede naturområder bliver berørt. Derfor er påvirkningen af naturen begrænset. Den største påvirkning vil komme fra støj og forstyrrelse af dyrelivet (især hare). Påvirkningen er midlertidig og ikke væsentlig i forhold til plante og dyreliv. På grund af stor afstand til nærmeste vandløb vil vandløb og grøfter ikke bliver væsentligt påvirkede i anlægsfasen. Effekter på naturforhold på land og i vandløb i driftsfasen Afværgeforanstaltninger I driftsfasen vil havneudviklingen ikke påvirke naturinteresser i nærheden af havnen væsentligt. Ved Elling Å og Bangsbo Å foregår miljøbevarende projekter, der bl.a. omfatter udsætninger af fisk og etablering af særlige fredningsbælter, hvor fiskeri er forbudt. De to åer vil ikke blive væsentligt påvirket af etableringen af den nye havn og resultaterne af strømmodel beregningerne viser ingen påvirkning af vandudskiftningen i disse områder. Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger Natura 2000 konsekvensvurdering Den planlagte havneudvidelse ved Frederikshavn vil komme til at grænse op til Natura 2000 område nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Ås udløb, der omfatter habitatområde H4 og Fuglebeskyttelsesområde F11. Planer og projekter kan ikke lovligt vedtages/gives tilladelse til, hvis det medfører væsentlig negativ indvirkning på de arter og naturtyper, som et Natura område er udpeget for at beskytte. Der er strenge krav til dokumentationen for, at foreslåede projekter eller planer ikke medfører skade på udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område, og at det ikke forhindrer opnåelse af målene i Natura 2000 planen. Eksisterende forhold Natura 2000-område nr. 4 har et areal på hektar og består primært af åbne havområder med undersøiske sten og boblerev, samt øer, holme og skær med et enestående fugleliv. På fastlandet er der omkring udløbet af Elling Å strandenge, klitter, overdrev og ferske enge. Hirsholmene udgør toppen af Danmarks største stenrev. Revene har en for Danmark unik forekomst af tangarter. Her findes også de specielle boblerev, På fastlandet er naturen i området domineret af klitter med bagvedliggende strandenge. Engene på fastlandet huser en isoleret, men vigtig bestand af den sjældne sommerfugl hedepletvinge. I Elling Å er der både bæk- og havlampret samt bilag II-arten laks. I klitterne findes plantearten nikkende kobjæl- P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

76 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 31 de, ligesom der på engene langs åen findes pæne bestande af de sjældne orkideer bakke-gøgelilje og kødfarvet gøgeurt. Området indeholder desuden en bestand af bilag IV-arten strandtudse. Natura 2000-området er udpeget for at beskytte 19 forskellige habitatnaturtyper og 6 forskellige arter. Marsvin, der kan forekomme i farvandet ud for Frederikshavn, indgår ikke i udpegningsgrundlaget, men er en bilag IV der kræver særlig beskyttelse Effekter på de marine habitatnaturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, 1170 Rev og 1180 Boblerev vil være midlertidige og kun forekomme i anlægsfasen. Der er tale om effekter i form af bortskræmning af fisk på grund af høje koncentrationer af sediment i vandsøjlen. Skygningseffekter på bundvegetation af sediment, der er spildt under uddybning til havnebassin og sejlrende og ført med strømmen ind i Natura 2000-området vil ikke forekomme da det påregnes at gennemføre uddybningsarbejderne udenfor planternes vækstsæson Projektområdet ligger udenfor Natura 2000-området. Havneanlægget vil ikke påvirke fuglearterne på udpegningsgrundlaget, men kan berøre fourageringsområdet for splitterne. Da splitterne i stort omfang anvender andre fourageringsområder på større dybde (bl.a. omkring Hirsholmene, nær Læsø og nord for Frederikshavn), vurderes en evt. påvirkning af det samlede areal og kvalitet af fourageringsområdet at være uden væsentlig betydning for splitternebestanden og dens bevaringsstatus. Habitatnaturtyperne på land, befinder sig alle udenfor projektområdet og i stor afstand af havneanlægget. De nærmeste naturtyper på fastlandet ligger ca. 3 km fra havnen. Ingen af habitatområdets naturtyper eller levesteder på land vil blive berørt af projektet. Havneudvidelsen vil ikke have betydning for drift, pleje og forstyrrelse i områderne. Størrelsen af kvælstofnedfald på arealerne vil ikke ændres betydeligt, og der vil ikke ske ændringer i strømforhold, som kan forandre naturtypernes og levestedernes tilstand væsentligt. Havnens størrelse og aktiviteter er således uden betydning for naturtypernes udbredelse, artssammensætning, struktur og funktion og dermed på deres bevaringsmålsætning som defineret i Natura planen. Samlet vurderes projektet og dets potentielle påvirkning af naturtyper, levesteder, bestande og økologiske forhold at være uden væsentlig betydning for udpegningsgrundlaget og dets muligheder for at opretholde eller opnå gunstig bevaringsstatus. Effekter på naturtyper og arter i udpegningsgrundlaget Afværgeforanstaltninger Midlertidige effekter på ålegræs og alger i Naturtyperne 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og 1170 Rev vil blive forhindret ved at begrænse uddybningsarbejderne til perioden oktober-marts (udenfor planternes vækstsæson) Eksisterende fredninger 1.14 Fredede naturområder Øgruppen Hirsholmene der omfatter Hirsholm, Græsholm, Tyvholm, Kølpen og Deget samt et antal mindre holme med et samlet areal på i alt ca. 45 ha blev fredet P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

77 32 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn som naturvidenskabeligt reservat i Senere blev fredningen udvidet til også at omfatte det omkringliggende havområde på ca ha. Desuden findes følgende arealfredninger i området: Strandby Sydstrand, Frydenstrand, Bangsbo Bakker og Bangsbo. Indvirkning af havneudvidelsen Arealfredningerne Strandby Sydstrand, Frydenstrand, Bangsbo Bakker og Bangsbo vil ikke blive berørt af havneudvidelsen Havneanlægget vil derimod overskride grænsen til det fredede område en anelse (ca m), svarende til et total areal på 9,5 ha. Det vurderes imidlertid, at fredningens formål ikke vil blive påvirket væsentligt af havneanlægget. Eksisterende forhold 1.15 Landskab, kulturmiljø og arkæologisk kulturarv Frederikshavn er anlagt på det flade, slettelignende landskab, der er opstået som følge af landhævningen siden stenalderen. Sydvest for byen ligger et område med stejle kystskrænter med Pikkerbakken som særligt synlig. I projektområdet består landområderne af opfyld samt nuværende havbund. Kyststrækningen, hvor Frederikshavn ligger i dag, har været anvendt til handel og fiskeri i hvert fald siden starten af middelalderen. Frederikshavn By er vokset frem af fiskerlejet Fladstrand, som var et af flere små fiskerlejer langs kyststrækningen nord for købstaden Sæby. De oprindelige fiskerlejer havde ingen egentlige havne, men brugte i stedet "kaase", parallelle stenrækker med lidt dybere vand imellem, så småskibe kunne sejle ind og laste fra stensætningerne. Sådanne kaase ses endnu ved Bangsbo Strand syd for byen. I 1627, under 30-årskrigen, etablerede den tyske besættelsesmagt en skanse i byen; den stadig eksisterende Nordre Skanse. Senere blev Fladstrands befæstning betydeligt udbygget først med en skanse syd for byen og i blev Fladstrand Fæstning bygget. Fæstningen bestod af et citadel ud mod havet med det bastante Krudttårn som stadig eksisterer og hornværket, der skulle beskytte citadellet mod angreb. Under 2. Verdenskrig anlagde tyskerne fæstningsanlæg på Pikkerbakken og befæstningsanlægget ved Nordre Strandvej. Begge fæstninger findes i dag, og fortet på Pikkerbakken rummer museet Bangsbo Fort. Den første egentlige havn i byen blev etableret i og er siden udvidet mange gange. Frederikshavn Kommune har udpeget en række bevaringsværdige kulturmiljøer: Frederikshavn Nord, der rummer: Nordre Skanse, Rønnerne Marina, befæstningsanlægget på Nordre Strandvej, Elling Å naturhavn, fiskerbebyggelsen Fiskerklyngen og sommerhusbebyggelsen Lille Alpha P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

78 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 33 Frederikshavn Syd, der rummer Kaase ved Brovig, Neppens Havn ved Bangsbo Ås udløb og Værftsområdet. Pikkerbakken. Området omfatter fæstningsanlæggene fra anden verdenskrig og frem. Udover de ovennævnte, ligger kulturmiljøerne Strandby, Sæby og Hirsholmene med visuel kontakt til projektområdet, men med en afstand større end 5 km. Generelt gælder det, at kysten på strækningen har hævet sig siden stenalderen, og sandsynligheden for at finde spor af oldtidens bosætning er derfor lille. Der er således ingen kendte fund fra oldtiden i kystområdet omkring havnen. Der er tre fredede fortidsminder i umiddelbar nærhed af projektområdet. Nordre Skanse, fredningsnr Sagnsten ved Døde Anders nordøst for Deget Ø, fredningsnr Skanse på Deget Ø, fredningsnr Nordre Skanse og skansen på Deget er omgivet af 100 meter beskyttelseslinje. De oprindelige havneanlæg er gemt under nyere opfyld, men der kendes en række vrag eller rester af vrag i selve havnen. Endelig er der også kendskab til vrag uden for havnen og Nordre Red. Vraget af skibet "Neukuhr", der blev sænket i slutningen af 2. Verdenskrig, formodes således at ligge i det område, hvor sejlrenden skal uddybes og udvides. Effekter på landskab, kulturmiljø og arkæologisk kulturarv i anlægsfasen Effekter på landskab, kulturmiljø og arkæologisk kulturarv i anlægsfasen Der kan være risiko for bortgravning af arkæologisk kulturarv i forbindelse med anlægsarbejder og uddybning af sejlrende og havnebassiner. Nordjyllands Kystmuseum foretog i september 2013 en marinarkæologisk forundersøgelse vha. sidescan og magnetometer. Der blev ikke fundet spor af kulturhistoriske værdier, og projektets påvirkning af den arkæologiske kulturarv vurderes derfor ikke at være væsentlig. Direkte påvirkninger fra den udvidede havn i driftsfasen omfatter effekter af ændrede strømforhold og sedimenttransport, som kan påvirke dels arkæologiske fortidsminder på havbunden, dels kulturhistoriske og landskabelige værdier i tilknytning til kysten. I den forbindelse er det vurderet: At der kan forekomme øget tilsanding på en strækning mellem havnen og Nordre Skanse. Der vil ikke være påvirkning af Nordre Skanse, men den ændrede sedimenttransport vil medføre, at den allerede eksisterende sandbanke vil udbygges. Ændringen vurderes dog ikke at være en væsentlig virkning i forhold til de landskabelige forhold i nærområdet; At der i området mellem de nye moler og Deget vil der være stærkere strøm end tilfældet er i dag, men ændringen vurderes ikke at påvirke bundforholdene og dermed marinarkæologiske forhold; At den direkte påvirkning af landskab, kulturmiljø og arkæologisk kulturarv i driftsfasen ikke er væsentlig. P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

79 34 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn De indirekte påvirkninger omfatter den visuelle virkning af havneanlægget på landskabet i projektområdet og i de tilstødende områder (Figur 1-4 og Figur 1-5). Det er vurderet At selve havneudvidelsen vil være synlig fra kysten mellem havnen og Rønnerne, hvor det vil kunne ses, at den nye ydermole ligger lidt tættere på Deget. Nord for Rønnerne vil udvidelsen ikke være ret synlig, men bebyggelse på de nyetablerede arealer vil eventuelt kunne ses som en udvidelse af den allerede synlige havn. Havneudvidelsen vil være meget synlig fra hele kysten mod syd. Fra udsigtspunkterne ved Pikkerbakken vil udvidelsen fremstå som en markant forøgelse af havnens areal og udstrækning. Afhængigt af den fremtidige bebyggelse på havneområdet, vil Deget fra disse udsigtspunkter være svær at skille fra havnen som en selvstændig ø. Udvidelsen vurderes ikke at være ret synlig fra Frederikshavn By. Udvidelsen vil kunne ses fra området vest for byen omkring Flade Kirke, men betydningen vurderes at være begrænset. DONG har planlagt at anlægge en række havvindmøller mellem Frederikshavn og Hirsholmene øst for Kjølpen og Deget. En visualisering af den fremtidige udsigt fra Hirsholmene efter at havmøllerne er etableret og havneudvidelsen er gennemført viser, at de fremtidige havmøller vil få en væsentlige påvirkning af det visuelle indtryk fra Hirsholmene og vil virke mere dominerende end selve havneudvidelsen. Visualiseringen fremgår af bilag 11. P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

80 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 35 Figur 1-4 Den visuelle påvirkning af projektet set fra Strandby. Øverst eksisterende forhold og nederst med projektet realiseret. Ny bebyggelse og Offshore-platform er markeret på det nederste billede. Se i øvrigt bilag 11 P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

81 36 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn Afværgeforanstaltninger Figur 1-5 Den visuelle påvirkning af projektet set fra "Pikkerbakken". Øverst eksisterende forhold og nederst med projektet realiseret. Ny bebyggelse og en offshoreplatform er markeret med pile på det nederste billede. Se i øvrigt bilag 11 Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i relation til landskab, kulturmiljø og arkæologisk kulturarv, Effekter på luftforurening og klima i anlægsfasen 1.16 Luftforurening og klima I forbindelse med anlægsfasen er det især støv der kan virke generende for omgivelserne. Der forventes ikke at være lugtgener forbundet med anlægsarbejdet. Samlet vurderes det, at der på grund af de fremherskende vestlige og sydlige vindretninger samt afstanden mellem anlægsarbejderne og de støvfølsomme områder kun vil være begrænsede gener for omgivelserne. Det kan dog ikke udelukkes, at der i perioder med ugunstige vindforhold og støvende anlægsarbejder/transport kan forekomme støv i omgivelserne. Kørsel med lastbiler til- og fra projektområdet samt mole og uddybningsarbejder med gravemaskiner fra landsiden og sandsuger fra vandsiden vil forårsage øgede emissioner af luftforurenende stoffer. Det forventes, at emissionerne i langt overvejende grad vil finde sted ved uddybningsarbejderne og være af begrænset omfang. P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

82 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 37 Effekter på luftforurening og klima i driftsfasen Alle havnearealer, der etableres i forbindelse med projektet, ligger mere end 500 m fra boliger og andre forureningsfølsomme arealer, og den planlagte anvendelse er dermed i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for adskillelse af belastende virksomheder og boliger. Når der skal etableres nye virksomheder på havnearealerne vil det for en stor dels vedkommende kræve miljøgodkendelse efter miljølovens kapitel 5, hvor der blive fastsat vilkår for bl.a. luftforurening. IMO (International Maritime Organisation) har fastsat regler for reduktion af emissioner af luftforurenende stoffer fra skibe På grund af disse regler vurderes det, at luftforureningen fra skibstrafik til Frederikshavn Havn vil falde de kommende år på trods af en mindre stigning i skibstrafikken. Den fremherskede vindretning ved Frederikshavn er fra vestlige og sydlige retninger. Ved disse vindretninger vil luftforurening fra havneområderne og Europavej ikke påvirke luftkvaliteten i Frederikshavn By væsentligt. Afværgeforanstaltninger. Anlægsfasen Midlertidige aktiviteter, herunder støv- eller støjfremkaldende aktiviteter skal anmeldes til Frederikshavn Kommune, før aktiviteterne igangsættes. På baggrund af anmeldelsen kan kommunen fastsætte vilkår for aktiviteterne. Eventuelle støvgener i forbindelse med anlægsfasen kan reduceres med følgende tiltag: Støv fra anlægsveje og intern transport kan begrænses ved renholdelse af vejene og befugtning i tørre perioder og ved at anbringe køreplader på ubefæstede kørearealer. Lastbiler, der transporterer jord, grus, sand og andre løse materialer, bør overdækkes, eller toppen af læsset skal være mindst 0,5 m under toppen af ladet. Kørselsveje til transport af jord o.l. bør planlægges, så der opnås mindst mulig kørsel gennem tæt bebyggede områder. Oplag af jord, skærver og andre støvende materialer kan holdes fugtige. Afværgeforanstaltninger. Driftsfasen Eventuelle afværgeforanstaltninger i forhold til luftforurening fra de nye virksomheder som, havneudvidelsen giver mulighed for, vil blive fastsat i forbindelse med miljøgodkendelse af virksomhederne. Eksisterende forhold Effekter på støj og vibrationer i anlægsfasen 1.17 Støj og vibrationer Frederikshavn Havn er som udgangspunkt en velbeliggende havn i støjmæssig henseende, fordi afstanden mellem kajanlæg og støjfølsomme områder er god og havnearealerne anvendes til erhvervsformål uden støjfølsomme anvendelser. Støj i anlægsfasen vil være genereret af entreprenørmateriel på byggepladser, nedramning af spuns til kajanlæg, transport af materialer til og fra byggepladsen, indbygning af materialer mv. Vibrationer i anlægsfasen vil fremkomme når der sker nedramning/nedvibrering af spuns samt tung trafik til og fra havneområdet. Udbredelsen af vibrationer kan ikke med sikkerhed forudsiges eller beregnes, da det er meget afhængigt af geologien i det pågældende område. Vibrationsgener vil som P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

83 38 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn oftest kun opleves i korte afstande til vibrationskilden. Uddybningsarbejderne vil også generere støj, men da arbejdet primært vil foregå på ydersiden af den nuværende havn, vil der være god afstand til støjfølsomme anvendelser. Samlet vurderes det, at selvom der udføres støjende anlægsarbejder på havnen, vil det kun i begrænset omfang medføre støjgener for omgivelserne. Havneudvidelsen skaber mulighed for etablering af nye virksomheder. Når der skal etableres nye virksomheder på havnearealerne, vil det for en stor dels vedkommende kræve miljøgodkendelse efter miljølovens kapitel 5, hvor der vil der blive fastsat vilkår for bl.a. støj. Det vurderes derfor, at de nye virksomheder ikke vil medføre væsentlige støjgener i omgivelserne. I forhold til støjbelastning fra vejtrafik i omgivelserne er det især Europavej der har betydning, da den ligger mellem Frederikshavn by og havnen. Den forventede trafikstigning som følge af udbygning af havnen er imidlertid begrænset. Der vil sker en stigning i støjniveauet på mindre end 1 db. Kragholmen ved Hornværket, hvor den væsentligste stigning ses, ligger på havnen øst for jernbanen og Europavej. Den forøgede trafikmængde vil ikke have betydning for støjbelastningen af de støjfølsomme områder vest for havnen. Havneudvidelsen der omfatter etablering af ca m ny kaj sker på ydersiden af den eksisterende havn, og det vurderes, at udvidelsen ikke vil give anledning til forøget støjbelastning af støjfølsomme områder. Effekter på støj og vibrationer i driftsfasen Afværgeforanstaltninger. Anlægsfasen Følgende afværgeforanstaltninger bør iværksættes: Frederikshavn Havn informerer løbende om det igangværende arbejde, således at borgere og virksomheder kan følge med i havnens tilblivelse. I den forbindelse vil der blive gjort særligt opmærksom på aktiviteter, som kan give anledning til støj og vibrationer I forbindelse med detailprojektering og tilrettelæggelse af anlægsarbejdet bør der tages hensyn til begrænsning af støj og vibrationer, så havnens naboer generes mindst mulig under anlægsarbejderne. I forbindelse med tilrettelæggelse af anlægsarbejdet, etablering af arbejdspladser og ved væsentlige ændringer skal projektets naboer informeres om forventede aktiviteter og tidsperioder. Midlertidige aktiviteter, herunder støv- eller støjfremkaldende aktiviteter skal anmeldes til Frederikshavn Kommune, før aktiviteterne igangsættes. Anmeldelsen skal redegøre for driftsperiodens længde og de foranstaltninger, som den ansvarlige har foretaget eller agter at foretage for at forebygge eller afhjælpe forurening eller gener for omgivelserne. På baggrund af anmeldelsen kan kommunen fastsætte vilkår for aktiviteterne. Afværgeforanstaltninger. Driftsfasen Der er ikke planer om at etablere støjbeskyttende foranstaltninger ved havneanlægget eller støjafskærmning på strækninger langs influensvejnettet. P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

84 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn Affald Der genereres driftsaffald og lasterester fra skibe. Frederikshavn Havn har udarbejdet en affaldsplan for havnens modtagelse og håndtering af affald fra skibe. Der genereres også affald fra havnens administrationsbygning i form af almindelig dagrenovation, papir, pap etc. og ved uddybning af havnebassiner og sejlrende. Effekter på affald og jorddepot i anlægsfasen Det forventes, at materialer fra uddybningen af nye havnebassiner, svaje/bremsebassiner og sejlrende kan genanvendes til opfyldning af nye baglandsarealer. Derfor forventes der ingen affaldsmængder fra uddybningerne i anlægsfasen. Det forventes ikke, at der skal ske bortskaffelse af materialer ved hjælp af klapning eller deponering i eksisterende spulefelter. I forbindelse med anlæggelse af havnearealerne, herunder etablering af kajanlæg og baglandsarealer vil der blive genereret bygge- og anlægsaffald. For spulefelter og jorddepot er der ikke tale om selvstændig affaldsproducerende virksomhed. Der forekommer en mindre affaldsproduktion fra administrationen i form af almindelig dagrenovation, papir, pap, etc. og en mindre mængde affald fra vedligeholdelse af maskiner. Da der ikke finder produktion sted på spulefelterne og jorddepotet er risikoen for uheld, og konsekvenserne af et evt. uheld begrænsede. For spulefelterne er der dog en risiko for, at en pumpeledning sprænges. Resultatet af et sådant uheld vil være, at en vis mængde havbundssediment (eller returvand) afledes til den recipient, hvor det lige er blevet pumpet op fra, og påvirkningen af omgivelserne vil derfor være begrænsede. Havbundsmateriale, der modtages i spulefelter, har et forureningsindhold svarende til, hvad der må deponeres i eksisterende spulefelter. Forinden deponeringen foretages analyser af "rå" havbundssedimenter i henhold til kravene i miljøgodkendelsen. Effekter på affald og jorddepot i driftsfasen Afværgeforanstaltninger Affaldshåndtering sker i henhold til Frederikshavn Kommunes gældende affaldsregulativ, regulativ for Erhvervsaffald og Frederikshavn Havns affaldsplan for havnens modtagelse og håndtering af affald fra skibe. Eksisterende forhold 1.19 Skibstrafik Frederikshavn Havn er blandt Danmarks 10 største havne og en af landets travleste færgehavne. Frederikshavn Havn er en velbesøgt havn med ca årlige skibsanløb, heraf ca færgeanløb. Frederikshavn er den vigtigste og største færgehavn imellem det europæiske kontinent og Skandinavien. Rederiet Stena Line besejler ruterne til Gøteborg og Oslo med fem færger og op til 15 daglige afgange. Fra Frederikshavn er der ligeledes færgeforbindelser til Læsø og Hirsholmene. Den omfattende færgetrafik gør Frederikshavn til et oplagt valg for transport af gods til og fra kontinentet. Færgerne transporterer årligt næsten 2 mio. passagerer, P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

85 40 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn ca personbiler, ca lastbilenheder, busser. Der transporteres en samlet godsmængde på ca. 2,5 mio. tons til og fra havnen. Sejladssikkerhed i anlægsfasen Sejladssikkerhed i driftsfasen Der forventes en stigning i antallet af skibsanløb på ca. 100 skibe om året efter havneudvidelsen. Antallet af færgeanløb forventes derimod at forblive på nuværende stade. Det forventes at flere større skibe (> 200 m) og et antal offshore installationer (boreplatforme mv.) vil anløbe havnen. I anlægsfasen vil uddybningsfartøjer og andre arbejdsfartøjer involveret i havnebyggeriet kunne forøge risikoen for kollisioner og grundstødning, især i forbindelse med uddybning af sejlrenden. Der er gennemført omfattende besejlingssimuleringer af den nye havn. Formålet med besejlingssimuleringerne har været at sikre at havnen udformes, så besejlingen foregår sikkert under forskellige vind-, bølge- og strømforhold. Simuleringerne er gennemført med følgende skibstyper, som bl.a. forventes, at ville anløbe havnen i fremtiden: Containerskibe og Bulk carriers af Panamax størrelse samt Stena Lines Færger. Besejlingssimuleringerne har vist, at fartøjer op til Panamax størrelse kan navigere sikkert med den planlagte udformning af havneudvidelsen i Frederikshavn Havn og at sejlrendens og havneindsejlingens bredde samt størrelsen af svajebassin og havnebassiner ved kajerne er acceptable. I dag vender Stena Lines færger inde i den eksisterende havn. Det er blevet foreslået at ændre afgangsproceduren for Stena Linjens færger således at vendingen vil komme til at ske udenfor den eksisterende havn i det nye havnebassin. Dette med henblik på potentielt at reducere sedimentationen ved Orskovs eksisterende flydedokke som følge af ophvirvling af sediment forårsaget af færgernes skruegang. På baggrund af sejladssimuleringer med Stena Lines færger blev det konkluderet at den foreslåede nye afgangsprocedure med vending udenfor det nuværende havn er generelt gennemførligt og tilfredsstillende med hensyn til sejladssikkerhed for vindhastigheder på 12 og 15 m/s. Fremgangsmåden for afgang skal dog i den sidste ende forblive kaptajnens beslutning, men nye afgangsprocedure bør benyttes hver gang det er muligt Udbygningen af Frederikshavn Havn vil generelt medføre bedre besejlingsforhold og mere manøvreplads i havnen. Det vurderes på baggrund heraf, at udvidelsesprojektet medfører, at det generelt vil blive lettere og dermed mere sikkert for skibstrafikken at benytte havnen. Forventet skibstrafik efter havneudvidelsen Afværgeforanstaltninger Før anlægsarbejdet påbegyndes, skal der foretages en konkret vurdering af risikoen for skibe, besætninger og miljø. Den ansvarlige skal etablere de nødvendige forebyggende foranstaltninger, der sikrer, at der ikke sker en nævneværdig forringelse af sejladssikkerheden, og at der ikke sker hindring af den frie sejlads eller opstår fare i øvrigt, herunder fare for miljøet. Sejladssikkerhedsvurderingen skal indsendes til Søfartsstyrelsen, der også skal godkende de foreslåede afbødende foranstaltninger. P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

86 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 41 På baggrund af besejlingssimuleringerne anbefales det, at mindst tre bugserbåde med hver 50t kapacitet er til rådighed i forbindelse med anløb af Panamax skibe for assistance af kritiske manøvrer under vanskelige vind-, bølge- og strømforhold. Med den anviste bugserbådsassistance har det i besejlingssimuleringerne været muligt at opretholde sikker afstand til grundt vand og faste havnekonstruktioner for de undersøgte vind-, bølge- og strømforhold. Eksisterende forhold 1.20 Vejtrafik Vejtrafikken har fra færgerne har direkte adgang til E45 via Europavej Vejbetjeningen af færgeområdet sker primært via Færgehavnsvej. Havneområdet ekskl. Færgehavnen, vejbetjenes i dag fra Havnepladsen (ved det gamle Krudttårn) hvorfra der er flere adgangsveje til både Orskov Yard, FME og Langerak. Fra Kragholmen er der direkte adgang til Nordhavnen på Nordre Kaj samt Sandholmen via Nordhavnsvej. Årsdøgntrafikken på Kragholmen ved Hornværket er i dag ca biler/døgn, mens trafikken på Kragholmen nord for Sandholmen er ca biler/døgn. Årsdøgntrafikken på Europavej syd for Færgehavnsvej er ca biler/døgn I området langs Langerak, mellem Hornværket og Knoten, er der meget aktivitet på tværs af vejen, og flere virksomheder er fordelt på begge sider af vejen. Dette medvirker til at skabe en trafikmæssig uhensigtsmæssig situation, hvor lette og tunge trafikanter skal krydse hinanden, samtidig med at oversigtsforholdene flere steder er begrænsede. Adgangsforholdene giver på nuværende tidspunkt ikke anledning til store problemer, men en udvidelse af havnen og en øget anvendelse kan ændre på dette. Håndtering af løst gods (grus, skærver, træ og genvindingsmaterialer mv.) er en af havnens store umiddelbare udfordringer. Der er kun i begrænset omfang udpeget arealer til håndtering og oplag af disse godstyper. Kajgaderne forskellige steder på havnen anvendes i dag ofte til oplag, hvilket i nogen grad er til gene for den daglige anvendelse af havnen. Desuden er havnens nuværende opbygning med en relativ traditionel struktur med kajgader og korte kajlængder ikke velegnet som udgangspunkt for større ad hoc opgaver, eksempelvis renovering og ombygning af offshore installationer. Effekter på trafikale forhold i anlægsfasen Effekter på trafikale forhold i driftsfasen I forbindelse med anlægsarbejdet kan der i perioder være en mindre påvirkning af den øvrige trafik ved og på havnen, som følge af kørsel med entreprenørmaskiner og transport af byggematerialer og affald. Dette kan i kortere perioder medføre mindre gener for den øvrige trafik på havneområdet, men omfanget forventes ikke at give afviklingsmæssige problemer på det øvrige vejnet. Trafikmodelberegninger har vist, at havneudvidelsen ikke får væsentlige konsekvenser sammenlignet med den generelle trafikudvikling i området. Den største P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

87 42 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn trafikstigning som følge af havneudvidelsen vil ske på Kragholmen, hvor trafikken vil stige med ca biler/døgn. Denne stigning vurderes ikke at medføre nogen betydning for Kragholmen, som har tilstrækkelig ledig kapacitet. Krydset Kragholmen/Havnepladsen vil få den største belastning. Der er derfor foretaget en kapacitetsberegning på dette kryds. Beregningen viser, at forsinkelser og kø-længder holder sig inden for acceptable niveauer (dvs. hhv. 42 sekunders middelforsinkelse og kø-længder på ca. 30 biler). Udbygningen vurderes derfor ikke at påvirke fremkommeligheden væsentligt. En øget trafikmængde fra Havnepladsen til Kragholmen kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko for højresvingsulykker med cyklister. En havneudvidelse må desuden forventes, at medføre en øget lastbilandel, som kan medføre en generel forringelse af trygheden for bløde trafikanter. Udbygning af havnen vurderes herudover ikke at forringe trafiksikkerheden. Eksisterende forhold 1.21 Befolkning, sundhed og friluftsliv Frederikshavn Kommune har udlagt de områder langs kysterne, hvor der reelt foregår badning, som særlige badevandsområder. Frydenstrand nord for havnen er et af disse områder. Kyststrækningen syd for Frederikshavn by fra Bangsbostrand til Sæby er også udlagt som særligt badevandsområde. Syd for Flådestationen ligger Frederikshavn Marina. Nordsøstien der er en international vandrerute rundt om hele Nordsøen, som går fra Skagen til Frederikshavn og Sæby og videre langs kysten mod syd. Vandreruten er en væsentlig rekreativ sti langs kysten. På strækningen ved Frederikshavn er Nordsøstien opdelt i en cykelrute langs Havnepladsen-Skippergade og en vandrerute langs Kragholmen. Fiskeri med garn, ruser og tejner fra jolle er en populær fritidsbeskæftigelse i Frederikshavn og Strandby. Der ligger mange joller, i Rønnerhavnen, Marinaen og i Strandby, der benyttes af fritidsfiskere. Det er oplyst, at ca. 300 personer driver fritidsfiskeri med garn, ruser eller tejner i Frederikshavn og Strandby. Brune Rev, Simons Rev, Busse Rev og Maltrev umiddelbart udenfor Frederikshavn Havn er vigtige fiskepladser for fritidsfiskerne. Nordre mole på Frederikshavn havn er et yndet sted for lystfiskere. Lystfiskeri ved Bangsbo Å og Elling Å er også populært. Områderne vest og syd for havnen er fuldt udbyggede byområder med centerområder, blandet bolig- og erhverv samt boligområder. Nord for havnen er der mindre boligområder ved Frydenstrand. Effekter på befolkning, sundhed, friluftsliv og samfund i anlægsfasen Etablering af kajområder, baglandsarealer, ydermoler samt uddybning af havnebassiner vil medføre gener for havnens omgivelser. Generne afhænger af anlægsfasens varighed, omfanget af grave- og transportarbejdet, vejadgang for anlægstrafik og tidspunkterne på døgnet, hvor der arbejdes. P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

88 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 43 I anlægsfasen vil det ikke være muligt at drive lystfiskeri på Frederikshavn Havns nordmole og fritids-og lystfiskeri på stenrevene, der ligger lige udenfor havnen. Effekter på befolkning, sundhed, friluftsliv og samfund i driftsfasen Afværgeforanstaltninger. Anlægsfasen Fritids- og lystfiskeriet kan blive påvirket, idet stenrevene Brune Rev, Simons Rev, Busse Rev og Maltrev som er vigtige fiskepladser for fritids-og lystfiskerne, vil blive tildækket af moler og kajanlæg i forbindelse med den planlagte udvidelse af havnen. På de nye moler og kajanlæg vil der etableres nye stenrevshabitater. I anlægsfasen vil Frederikshavn Havn løbende informere om det igangværende arbejde, således at borgere og virksomheder kan følge med i havnens tilblivelse. I den forbindelse vil der blive gjort særligt opmærksom på evt. indskrænkninger i den rekreative udnyttelse af havnen der vil være nødvendig for at arbejdet forstyrres mindst muligt. Det gælder specielt med hensyn til: Restriktioner med hensyn til adgang for spadsereture for lokalbefolkning, hundeluftning, jogging osv. Restriktioner med hensyn til fritidssejlads med motor- og sejlbåde Restriktioner med hensyn til fritids- og lystfiskeri Afværgeforanstaltninger. Driftfasen. Da det er af stor betydning for beboerne i Frederikshavn, at de har mulighed for at komme på havnen i deres fritid, vil der i videst muligt omfang blive offentlig adgang til de nye havneområder til benyttelse for gåture, hundeluftning, lystfiskeri fra molerne osv. Restriktioner mod offentlig adgang i visse områder kan dog ikke udelukkes, hvis ISPS-reglerne til sikring af skibe og havnefaciliteter forhindrer det. Eksisterende forhold 1.22 Socioøkonomiske forhold Frederikshavn Havn har gennem de seneste ca. 20 år været igennem en betydelig omstilling fra at være hjemsted for en betydelig nybygningsaktivitet på to store værfter, til i dag at huse en mere varieret og velfungerende maritim serviceindustri. Derudover rummer havnen i dag også konventionelle havneaktiviteter indenfor bl.a. håndtering af grus og biobrændsel. Det er den maritime serviceindustri, som er Havnens vigtigste forretningsområde og som skaber den største beskæftigelse på havnen. De senere år er der dog sket en aktivitetsstigning inden for øvrige godstyper, især på grund af en stigning i genindvindingsindustri og biobrændsel. Aktiviteterne på erhvervshavnen inklusiv færgehavnen i Frederikshavn, beskæftiger direkte tilsammen ca ansatte. Suppleres med den indirekte beskæftigelse og den beskæftigelse, der sker som følge af handel m.m. medfører eksistensen af erhvervshavnen i Frederikshavn beskæftigelse af ca personer. P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

89 44 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn Samlet giver denne beskæftigelse en indkomst på ca. 1 mia. kr. som medfører en skatteindtægt på ca. 300 mio.kr. Produktionsværdien af havnens aktiviteter udgør ca. 2.5 mia. kr. Der drives tre forskellige former for erhvervsfiskeri i farvandet ud for Frederikshavn: Industrifiskeri med flydetrawl efter brisling til industriformål, øst for Hirsholmene og Frederikshavns Havn. Dette fiskeri er økonomisk set vigtigt for Strandby fiskerne Konsumfiskeri med bundtrawl efter jomfruhummer året rundt på det dybe vand øst for Hirsholmene 4-5 km fra havnen. Jomfruhummer fiskeriet er vigtigt for fiskerne i Strandby og på Læsø Garnfiskeri efter kulso, tunge og rødspætte. Der især foregår ved Hirsholmene. Erhvervsfiskeri med garn er dog begrænset, idet kun tre fartøjer fra Strandby driver fiskeri med garn. Effekter på socioøkonomiske forhold i anlægsfasen Effekter på socioøkonomiske forhold i driftsfasen Der foregår ikke erhvervsfiskeri i det fremtidige havnebassin og i sejlerenden til havnen. Uddybningsfartøjer, der benyttes til uddybning af havn og sejlrende vil derfor ikke kunne genere erhvervsfiskeriet direkte. Det vurderes desuden, at sediment, der spildes under gravearbejdet og spredes med strømmen ikke vil påvirke fiskeriet. Det er vurderet, at udbygningen af Frederikshavns Havn vil være en betydelig økonomisk og beskæftigelsesmæssig fordel for Frederikshavn og Frederikshavn kommune. Det er vurderet, at omsætningspotentialet for 12 af de største virksomheder inden for den maritime sektor i Frederikshavn Havn vil stige mellem 390 og 620 mio. kr., og at den direkte beskæftigelsesmæssige effekt alene indenfor denne maritime sektor vil udgøre mellem 265 og 380 fuldtidsstillinger. Dertil kommer en forventet øget omsætning blandt de øvrige virksomheder på havnen. Der vil også være mere indirekte effekter i form af flere stillinger hos lokale underleverandører og en øget omsætning i byens butikker. I alt forventes det, at der vil være ca nye job og en meromsætning på ca. 1 mia. kr. Det vurderes, at udøvelse af det erhvervsfiskeri der foregår i dag, ikke vil blive berørt af udbygningen af havnen i driftsfasen. Flytning af indsejlingen til havnen længere ud i Kattegat kan medføre, at problemet med tilsandingen af indsejlingen ind til Frederikshavn Marina formindskes. Dermed kan der være en positiv påvirkning i form af, at marinaens nuværende udgifter til vedligeholdelse af sejlrenden reduceres. Dette kan gøre det mere attraktivt for sejlere at vælge Marinaen som basishavn eller besøgshavn, som følge af lavere afgifter og måske dermed have en gunstig virkning for turismen i Frederikshavn. Udvidelse af Frederikshavn Havn medfører, at der vil være bedre kapacitet til håndtering af søværts transport af Bulk-gods (grus, skræver, flis m.m.). Alt andet lige kan dette være med til at reducere lastbiltrafikken på vejene. P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

90 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 45 2 Indledning Denne VVM-redegørelse og miljørapport indeholder en beskrivelse og vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved en udvidelse af Frederikshavn Havn. Frederikshavn Havn har udarbejdet en Masterplan for udvikling af havnen i fremtiden. Baggrunden for Masterplanen og for planerne om udvidelse af Frederikshavn Havn er en forventning om en markedsudvikling, som stiller nye krav til Havnen og dens kapacitet og funktionalitet. Der sker i disse år store ændringer i anvendelsen af havne generelt i form af større konkurrence og øget specialisering. Konkret har Frederikshavn Havn gennemgået en udvikling fra - foruden færgefart at være udgangspunkt for to større nybygningsværfter og følgeerhverv, til at være en meget differentieret maritim servicehavn. De udviklingsmæssige forudsætninger for Masterplanen er følgende: Omstillingen fra værftshavn til differentieret servicehavn, betyder at virksomhederne på Havnen stiller nye krav til Havnen og dens faciliteter Markedet for servicering af offshore installationer i Nordsø-området vurderes at være i vækst og Frederikshavn Havn har gode forudsætninger for at servicere disse, hvis Havnens faciliteter kan imødekomme behov og krav Ophugning af skibe og andre fartøjer er allerede i dag en aktivitet i Frederikshavn Havn og markedet for servicering af dette område, vurderes at være i vækst. Der vurderes at være behov for faciliteter til ophugning af større skibe og eventuelt også offshore installationer Frederikshavn Havn mangler i dag faciliteter til at håndtere øvrige godstyper, såsom grus, skærver og genvindingsmaterialer særligt hvis godsmængderne stiger i fremtiden. I dag bliver dette gods placeret forskellige, ofte uhensigtsmæssige steder på Havnen. Aktiviteterne på Havnen udvikler sig i en mere projektorienteret retning. De nuværende aktiviteter inden for skibsreparation er udtryk for dette, og potentielle aktivi- P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

91 46 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn teter inden for servicering af offshore installationer, vindmøller eller tilsvarende, vil forstærke behovet for projektarealer med stor fleksibilitet og store tilknyttede baglandsarealer. Havnen skal derfor i fremtiden kunne anløbes af skibe op til Panamax størrelsen. En satsning på service af offshore installationer medfører behov for at kunne modtage både jack-up platforme og semisubmersible platforme i de størrelser, som er gængse i Nordsøen. Stigende aktiviteter vedrørende ophugning af skibe og offshore installationer betyder behov for at disse fartøjer kan anløbe Havnen og kan ophugges - gerne på faciliteter på land og under miljømæssigt tilfredsstillende rammer. Håndtering af løsgods som grus, skærver, genvindingsmaterialer og biobrændsel skal optimeres. Dels så oplag og håndtering ikke generer de øvrige aktiviteter på Havnen, dels så disse virksomhederne får en mere rationel arbejdsgang. Desuden forventes en stigning i mængderne for løsgods. Væksten forventes især inden for genvindingsmaterialer og biobrændsel. Endelig skal der være mulighed for i fremtiden at tilbyde faciliteter for en projektorienteret arbejdsform, hvor en lang række forskellige lokale virksomheder i perioder arbejder sammen om større projekter, eksempelvis servicering af offshore installationer. Det kræver adgang til kajstrækninger med god vanddybde og beregnet til tung last, gerne med adgang fra to sider (et hjørne ) og med store og dybe baglandsarealer, hvorfra projekterne kan gennemføres uden gene for øvrige havneaktiviteter. På baggrund heraf har Frederikshavn Havn søgt Kystdirektoratet og Frederikshavn Kommune om tilladelse til udvidelse af Frederikshavn Havn. Havneudvidelsen omfatter uddybning og udvidelse af sejlrende og uddybning af havnebassiner samt anlæg af nye ydermoler, kajanlæg, havnearealer, adgangsveje, jorddeponi og spulefelt til oprensning af havnesediment for at kunne imødekomme de fremtidige krav til havnen Overordnet indebærer projektet, at ca. 270 ha kystareal overgår til nye havneområder. Heraf omdannes de ca. 120 ha til landareal ved opfyldning. 2.1 VVM- miljøvurdering- og Natura processen VVM-redegørelsen og miljørapporten er udarbejdet for Frederikshavn Havn af COWI A/S, i samarbejde med Fredrikshavn Kommune, Kystdirektoratet og Trafikstyrelsen. Frederikshavn Kommune er planmyndighed for anlægsarbejder på land, mens Kystdirektoratet i det meste af projektperioden har været myndighed for den del af anlægget, der ligger på søterritoriet. Fra februar 2014 overtog Trafikstyrelsen ressortmyndigheden fra Kystdirektoratet. P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

92 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn VVM og miljøvurdering VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-redegørelsen er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i VVM-bekendtgørelsen 1. Formålet med VVM-redegørelsen er at vurdere - og om muligt undgå, mindske eller kompensere for - miljømæssige konsekvenser ved projektet. Redegørelsen skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. Den danner baggrund for et kommuneplantillæg, som skal godkendes af byrådet inden der evt. gives en tilladelse. Endvidere danner VVM-redegørelsen baggrund for Trafikstyrelsens videre sagsbehandling af det ønskede projekt, herunder baggrund for eventuelle anlægstilladelser. Forslaget til kommuneplantillæg skal miljøvurderes iht. reglerne i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer 2. VVM-redegørelsen og miljøvurderingen er sammenfaldende på en lang række områder og er derfor integreret i én samlet miljørapport. I forbindelse med udarbejdelse af VVM og kommuneplantillæg skal der gennemføres to offentlige høringer: Første offentlighedsfase Offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg og miljørapport Første offentlighedsfase, debatfasen, fandt sted i perioden fra 14. november 2012 til 12. december Her fik alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og andre myndigheder mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i miljørapporten. De indkomne forslag og ideer er indarbejdet i miljørapporten i det omfang, de er vurderet relevante for miljøvurderingen af Frederikshavn Kommune. Som en del af debatfasen blev der afholdt borgermøde den 19. november 2012 i Kattegat Siloen i Frederikshavn. Relevante myndigheder, hvis områder kan blive berørt af projektet, er hørt direkte som led i fastlæggelsen af, hvor omfattende og detaljerede oplysninger der skal indgå i miljøvurderingen af forslaget til kommuneplantillæg (scoping). Der gennemføres en offentlig høring af forslaget til kommuneplantillæg med tilhørende miljørapport. Den offentlige høring varer 8 uger, hvor borgerne igen får mulighed for at fremkomme med bemærkninger til projektet. Efter den offentlige høring vil Frederikshavn Kommune afgøre, om kommuneplantillægget skal vedtages og om der skal meddeles VVM-tilladelse. Miljørapporten samt resultaterne af den offentlige høring vil indgå i kommunens beslutningsgrundlag. 1 Bekendtgørelse 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM) 2 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, nr. 936 af 24/09/2009 P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

93 48 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn Frederikshavn Kommunes afgørelse vedrørende kommuneplantillæg og VVMtilladelse skal offentliggøres med klagefrist. Klagefristen er fire uger Natura 2000 Der er gennemført en konsekvensvurdering af projektets indvirkninger på det nærliggende Natura 2000-område. nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Ås udløb fordi det i de forberedende faser af projekter blev vurderet, at det ikke kunne udelukkes at projektet kan påvirke et Natura-2000 område væsentligt. Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Natura 2000-konsekvensvurderingen skal beskrive, hvilke arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget i berørte områder og vurdere den påvirkning, som projektet vil have på Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag. Natura 2000-konsekvensvurderingen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. Natura 2000-konsekvensvurderingen er udarbejdet som en del af den samlede miljøvurdering. 2.2 Bygherre Bygherre for projektet er Frederikshavn Havn A/S Oliepieren Frederikshavn 2.3 Læsevejledning VVM redegørelsen består af to bind: Bind 1: VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn (Dette bind) Bind 2: Bilagsbind Der er udarbejdet følgende bilag til VVM-redegørelsen, som er indeholdt i bilagsbindet: Bilag 1. Kystudvikling P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

94 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 49 Bilag 2. Numerisk modellering af sedimentspredning Bilag 3. Undersøgelse af bundfauna ved Frederikshavn Bilag 4. Undersøgelse af stenrev, boblerev og ålegræsbevoksninger ved Frederikshavn Bilag 5. Miljøundersøgelser af sediment ved Frederikshavn Bilag 6. Beregning af frigivelse af miljøfremmede stoffer under uddybning Bilag 7. Miljøkonsekvensvurdering af nye spulefelter og jorddeponi Bilag 8. Fiskeri med yngeltrawl ved Frederikshavn Bilag 9. Fiskeri med åleruser ved Frederikshavn Bilag 10. Undersøgelse af erhvervs-, fritids- og lystfiskeriet i Frederikshavnsområdet Bilag 11. Visualiseringer Bilag 12. Trafikmodellering Bilag 13. Vurdering af udledning af miljøfremmede stoffer fra befæstede arealer via nedbøren Bilag 14 Sidescan og magnetometer undersøgelse af Marinarkæologiske forhold Bilag 15 Sejladssimuleringer Bind 1 er struktureret som følger: Kapitel 1 indeholder et ikke-teknisk resume af rapporten. Kapitel 3 beskriver projektet, herunder anlægsaktiviteter og fremtidige havnedrift. Kapitel 4 beskriver 0-alternativet og de alternativer der har været overvejet. Kapitel 5 beskriver den geografiske og emnemæssige afgrænsning af miljøvurderingen. Kapitel 6 beskriver de planlægnings- og lovgivningsmæssige bindinger, der gælder for det berørte område. Kapitel 7 til 24 beskriver selve miljøvurderingen. For hvert emne omfatter vurderingen: P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

95 50 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i hhv. anlægs- og driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger De enkelte kapitler behandler følgende emner: Kapitel 7. Hydrografi, kystudvikling og sandtransport Kapitel 8. Marine naturtyper Kapitel 9. Sediment og vandkvalitet Kapitel 10. Fiskebestande Kapitel 11. Kyst- og havfugle Kapitel 12. Havpattedyr Kapitel 13. Naturforhold på land og i vandløb Kapitel 14. Natura 2000 konsekvensvurdering Kapitel 15. Fredede områder Kapitel 16. Landskab, kulturmiljø og arkæologisk kulturarv Kapitel 17. Luftforurening og klima Kapitel 18. Støj og vibrationer Kapitel 19. Affald Kapitel 20. Risikovirksomheder og risikoforhold Kapitel 21. Skibstrafik Kapitel 22. Vejtrafik Kapitel 23. Befolkning, sundhed og friluftsliv Kapitel 24. Socioøkonomiske forhold Kapitel 25. behandler overvågning og P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

96 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 51 Kapitel 26 er referencelisten P:\Acadredokumenter\ _v1_Endelig VVM med miljørapport.docx

97 Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Tel.: