Forskningsrådet sygehus syd Årsrapport 2012

Transkript

1 Forskningsrådet Sygehus Syd Årsrapport 2012

2 2 ÅRSRAPPORT 2012

3 Indhold Forskningsrådet Forord 5 Cuticular Drusen i nethinden 6 Fiskeolietilskud under graviditeten og børns neurologiske udvikling 8 Børneleddegigt behandlet med biologiske lægemidler 10 Oversigt over forskning i Sygehus Syd Tilgang af akademisk personale i Sygehus Syd 61 Ph.d.-studerende i Sygehus Syd 62 Oversigt over postere fra Forskningens Dag ÅRSRAPPORT

4 Forskningsrådet 2012 Jan Kvetny (formand)* Overlæge, klinisk forskningslektor, dr.med. Vagn Bach (næstformand) Lægefaglig vicedirektør Aase Bjerring (indtil 31. maj 2012) Vicedirektør Karsten Bech Klinisk prodekan Anders Krüger Molekylærbiolog, ph.d.-studerende Jens Christian Toft Overlæge Jørgen H. Engberg Overlæge, dr.med. Ole Olsen* Overlæge, dr.med., lektor med forskningsopgaver Lisbeth Schrøder Ledende overfysioterapeut Lise Bathum* Ledende overlæge, ph.d., lektor med forskningsopgaver Lise Grupe Larsen Ledende overlæge Cecilie Egholm* Forskningskonsulent, cand.scient.san.publ. Karina Klode (indtil 21. september 2012) Forskningskonsulent, cand.scient.san. * = Disse personer er også medlem af Forretningsudvalget. 4 ÅRSRAPPORT 2012

5 Forskning og udvikling - en naturlig del af sygehusets opgaver I 2008 fastlagde Sygehus Syd en ambitiøs forskningsstrategi for udviklingen af sygehusets forskningsaktiviteter. Med forskningsstrategien fastslog sygehusledelsen, at forskning og udvikling var - og er - en integreret del af Sygehus Syds aktiviteter på lige fod med patientbehandling, og vi besluttede dengang, at forskningsområdet skulle fremmes både økonomisk og organisatorisk. Satsningen må i dag siges at have båret frugt, og kurven for forskningsaktiviteter i Sygehus Syd har også kun været opadgående siden da. De rigtige rammer og vilkår for forskningen er blevet skabt, og det vidner det stigende antal forskningsprojekter og resultater samt ph.d.-studerende om. Fra i 2008 at have fire ph.d.- studerende har vi i dag 29 ph.d.-studerende, hvoraf fire har afholdt deres ph.d.-forsvar i indeværende år. Sammensætningen af vores ph.d.-studerende er mangfoldig og tæller bl.a. læger, ergoterapeuter med MPH, sygeplejersker med sundhedsfaglig kandidatuddannelse, molekylærbiologer og farmaceuter. Sygehusets ønske om i endnu højere grad at gøre forskning tilgængeligt for forskningsaktive medarbejdere har i år resulteret i ansættelsen af yderligere to lektorer, således at der nu er 8 lektorer. Derudover er der for første gang etableret to postdoc-stillinger. Den positive udvikling inden for forskning kommer også til udtryk via Sygehus Syds store forskningsarrangement Forskningens Dag 7. september Arrangementet er for sygehusets medarbejdere, og i år havde vi 115 tilmeldte deltagere og 51 postere, hvilket er en stigning på 27 % siden sidste år. Posterne var af høj kvalitet og mange på internationalt niveau. Sygehusets store satsningsområde - Befolkningsundersøgelsen i Næstved Kommune - kører på tredje år og har rundet borgere. Formålet med undersøgelsen er at opspore ikke-erkendte befolkningssygdomme og at kortlægge arveligheden af disse. Herved får vi en væsentlig viden om sundhedstilstanden blandt Næstved Kommunes borgere; en viden der kan bruges i vores patientbehandling, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Data fra undersøgelsen danner samtidigt grundlag for igangværende og fremtidige forskningsprojekter, heriblandt flere ph.d.-studier, i Sygehus Syd. Forskning er en forudsætning for sundhedsfaglig udvikling, og den store fremdrift på forskningsområdet giver os en forhåbning om, at vi i nær fremtid kan realisere vores vision om at være borgernes førstevalg. God læselyst. Sygehus Syd, marts 2013 Vinni Vestergaard Breuning Sygehusdirektør Jan Kvetny Overlæge, dr. med. Formand for Forskningsrådet ÅRSRAPPORT

6 Cuticular Drusen i nethinden Læge og ph.d.-studerende Tracy Høeg viser et tværsnit af nethinden med spektral domæne optisk kohærenstomografi scanning (SD-OCT), som bl.a. bruges til at identificere forkalkninger dybt i nethinden. På Øjenafdelingen på Næstved Sygehus er reservelæge og ph.d.-studerende Tracy Høeg i gang med at udvikle en brugbar definition af cuticular drusen - en tilstand i nethinden med mange små forkalkninger (drusen). Cuticular Drusen studiet er udviklet i forbindelse med Danish Rural Eye Study (DRES), en stor epidemiologisk øjenundersøgelse, som er en del af Region Sjællands Befolkningsundersøgelse i Næstved. Både Cuticular Drusen studiet og DRES indgår i Tracy Høegs ph.d.-projekt. Cirka en tredjedel af deltagerne i Region Sjællands Befolkningsundersøgelse i Næstved, svarende til voksne, får foretaget synsmåling, undersøgelser for farveblindhed og skelen, et kort interview og taget billeder af nethinden. Resultaterne bruges til at kortlægge forekomsten af forskellige øjensygdomme samt nedsat syn og årsager dertil. Man forventer at kunne finde en sammenhæng mellem en række øjenlidelser og den generelle sundhedstilstand. I øjet kan man blandt andet se tegn på sukkersyge, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, sklerose og nogle former for kræft. Tilstanden cuticular drusen i nethinden vil måske en dag kunne bruges til at estimere et menneskes risiko for aldersrelateret makuladegeneration (også kendt som alderspletter på nethinden ), nedsat nyrefunktion og Alzheimers sygdom. Tidligere mindre studier har vist en sammenhæng mellem cuticular drusen og disse sygdomme. 6 ÅRSRAPPORT 2012

7 Problematik Den aktuelle definition af cuticular drusen er forskellig fra studie til studie. Herudover skal der anvendes en dyr og tidskrævende undersøgelse, fluorescein angiografi, for at kunne stille diagnosen. Formål Vores studie kommer til at bidrage med følgende: 1) En specifik og brugbar definition af cuticular drusen. Vi laver definitionen i samarbejde med en gruppe forskere i Wisconsin, USA, samt en gruppe i Holland. 2) Verifikation af nethindebilleder som diagnostisk modalitet af cuticular drusen. Fluorescein angiografi bruges som guldstandard og sammenlignes med deltagerens nethindebilleder. Der er samtidig lavet fluorescein angiografi og nethindebilleder på en kontrolgruppe. 3) Forekomsten af cuticular drusen, specifikt for køn og alder. 4) Sammenhæng mellem cuticular drusen og nedsat nyrefunktion. Dette undersøges med blodprøveresultater fra Befolkningsundersøgelsen. 5) Sammenhæng mellem cuticular drusen og aldersrelateret makuladegeneration. Definitionen af aldersrelateret makuladegeneration er en standarddefinition udviklet i Wisconsin, USA, som bruges over hele verdenen. Vi kigger på, hvor hyppigt aldersrelateret makuladegeneration er fundet hos deltagere med cuticular drusen i forhold til alders- og køns-matchede kontroller fra Befolkningsundersøgelsens øjenundersøgelse. drusen, når fluorescein angiografi er brugt som guldstandard. Nethindebilleder som diagnostisk metode for cuticular drusen har en høj positiv prædiktiv værdi, når de anvendes til en ældre befolkning. Man forventer ligeledes at afslutte inklusionen i DRES ved udgangen af 2012/primo Yderligere resultater fra DRES og Cuticular Drusen studiet offentliggøres i foråret og i sommeren 2013 og menes at kunne indeholde ny og væsentlig viden, der kan bidrage til diagnostik og behandling af øjenpatienter. Læge, ph.d.-studerende Tracy Høeg, Øjenafdelingen, Næstved Sygehus. Inklusion Deltagere fra DRES øjenundersøgelse ved Region Sjællands Befolkningsundersøgelse bliver indkaldt til studiet, hvis 1) deltagernes nethindebilleder viser tegn på cuticular drusen, 2) har aldersrelateret makuladegeneration på ét eller begge øjne uden cuticular drusen; sidstnævnte gruppes deltagere bruges som kontrolgruppe. Vi har planlagt at inkludere 100 deltagere. For at kunne blive inkluderet skal deltagerne gennemgå en grundig undersøgelse inklusiv nethindebilleder og synsmåling (fra DRES), SD-OCT billeder, fluorescein angiografi billeder, blodprøver for nyrefunktion (fra Befolkningsundersøgelsen). Nuværende status 9. november 2012 havde borgere deltaget i DRES, og 2,4% af deltagerne viste sig at have cuticular drusen. Prævalensen af cuticular drusen stiger med alderen og ligger på ca. 7,5% blandt vores borgere over 60. Der er cirka dobbelt så mange kvinder som mænd med cuticular drusen. Begge disse tal er statistisk signifikante. Cuticular Drusen studiet har haft 70 ud af de 100 planlagte deltagere, og inklusionen i studiet estimeres til at slutte ved udgangen af 2012/primo Nethindebilleder viser sig at være meget specifikke og forholdsvis sensitive til at diagnosticere cuticular ÅRSRAPPORT

8 Fiskeolietilskud under graviditeten og børns neurologiske udvikling Læge og ph.d.-studerende Elín Bjarnadóttir undersøger et barn i ABC-klinikken. Studiet er et delprojekt i et prospektivt fødselskohortestudie af 700 børn, der er startet på Børneafdelingen i efteråret 2008 i samarbejde med Dansk BørneAstma Center på Gentofte Hospital. Vi håber på at kunne identificere faktorer i det tidlige liv, både før og umiddelbart efter fødslen, af betydning for børns neurologiske udvikling. ABC-kohorten ABC-kohorten er et prospektivt kohortestudie, der har til formål at undersøge den tidlige udvikling af astma, allergi og børneeksem. Vi undersøger også, om moderens indtagelse af fiskeolie i form af kapsler med højt indhold af omega-3 fedtsyrer i sidste tredjedel af graviditeten har en gunstig effekt på udviklingen af astma, allergi og eksem hos børnene. Endvidere undersøger vi, om mødrenes indtagelse af fiskeolie kan have indflydelse på børnenes neurologiske udvikling, som netop mit ph.d.- projekt omhandler. Studiet tager udgangspunkt i og udbygger positive fund fra COPSAC-studiet (COPenhagen Studies on Asthma in Childhood), som nu kører på 12. år. Projektet har kørt siden 2008, og 700 småbørn er blevet inkluderet i studiet. Børnene skal som udgangspunkt følges i 3 år ved i alt 11 planlagte besøg. Efter de 3 år forventer vi en opfølgningsperiode, der endnu ikke er 8 ÅRSRAPPORT 2012

9 endeligt planlagt. Studiet foregår på ABC-klinikkerne Gentofte og Næstved, hvor 1/3 af kohorten følges. Projektet støttes af ledende overlæge Carsten Vrang på Pædiatrisk afdeling, Næstved Sygehus, og foregår i samarbejde med den veletablerede forskningsinstans Dansk BørneAstma Center på Gentofte Hospital, og hele det overordnede studie har professor Hans Bisgaard som tovholder. Neurologisk udvikling og fiskeolie Børns neurologiske udvikling accelererer i graviditetens tredje trimester og de første to leveår. Faktorer, der påvirker barnet i denne periode, er derfor af særlig interesse. Tilbuddet om fiskeolie i fostertilværelsen har vist sig at være vigtig for hjernens vækst og udvikling. Det er samtidigt påvist, at barnets senere psykomotoriske udvikling (kognitiv funktion, sprog og motorik) afhænger af hjernens udvikling i fostertilværelsen. Det er derfor nærliggende at forestille sig, at et øget tilskud af fiskeolie under graviditeten vil fremme barnets psykomotoriske udvikling. Maternelt fiskeindtag er i en række undersøgelser blevet forbundet med forbedret kognitiv udvikling hos spædbørn. En række studier er foretaget for at finde kausal sammenhæng mellem fiskeolieindtag (omega-3 fedtsyrer) og kognitiv udvikling, men de fleste resultater har ikke været entydige eller konklusive, primært pga. studiernes metodiske begrænsninger. ABC-kohorten og fiskeolie I ABC-kohorten er alle mødre randomiseret til enten fiskeolie- eller olivenolietilskud gennem det sidste trimester i graviditeten, og børnene følges, indtil de er tre år. Dette giver os en unik mulighed for at vurdere børnenes neurologiske udvikling og undersøge eventuelle forskelle mellem de to grupper. Ingen tidligere studier vedrørende fiskeolieindtag har medtaget betydningen af genetiske varianter i den endogene LCPUFA syntese kapacitet (kroppens evne til selv at producere langkædede fedtsyrer). Kost-gen interaktioner på den neurologiske programmering bliver også undersøgt. I vores database har vi registreret prospektivt, hvad barnet har været udsat for før, under og efter fødslen, hvilket giver mulighed for at identificere øvrige mulige risikofaktorer for påvirkning af barnets neurologiske udvikling, f.eks. bakterier i barnets luftveje og tarm. Den neurologiske udvikling undersøges ved: Registrering af barnets milepæle fra fødslen og indtil barnet selv kan gå; sprogvurdering ved 1 og 2 års alderen og kognitionstest (Bayley) når barnet er 2 ½ år. Status på projektet I første fase undersøger vi generelt hvilke faktorer, der kan have indflydelse på barnets udvikling I anden fase undersøger vi sammenhængen mellem de neurologiske tests I tredje fase undersøger vi, om fiskeolietilskud givet til moderen i sidste trimester har indflydelse på barnets udvikling Til sidst vil vi undersøge, om fiskeoliens effekt er afhængig af genetiske forandringer (barnets endogenouse LCPUFA synthesiskapacitet) Vores børn er født mellem marts 2009 og marts 2011 og er dermed mellem 2 og 4 år. Vi har indhentet en stor mængde data og er i fuld gang med første og anden fase af vores analyser. Betydning for samfundet Det har stor betydning for samfundet at identificere faktorer, der har betydning for børns neurologiske udvikling, da tidlig neurologisk udvikling har vist sig at hænge sammen med senere psykomotoriske evner, bl.a. akademiske evner. Betydningen af fiskeolie er særligt interessant, da en mulig positiv effekt vil kunne påvirke børns udvikling med en enkel intervention. Resultaterne af fiskeolieinterventionsstudiet vil blive omsat til klinisk praksis i form af kostrådgivning til raske gravide med potentiel stor indflydelse på børns udvikling. Læge, ph.d.-studerende Elín Bjarnadóttir, Børneafdelingen, Næstved Sygehus. ÅRSRAPPORT

10 Børneleddegigt behandlet med biologiske lægemidler Læge og ph.d.-studerende Mikel Alberdi-Saugstrup undersøger patient med børneleddegigt. Nye biologiske lægemidler har de sidste år hjulpet en stor gruppe af børn med børneleddegigt, der ikke tidligere kunne behandles effektivt. Der er dog kommet usikkerhed om behandlingen. TNF-alfa er et vigtigt signalstof i immunforsvaret, der blandt andet er aktivt i den immunoverreaktion, der ses ved gigt. TNF-alfa giver bl.a. signal til immunforsvarsceller, så de skaber ledbetændelse, nedbryder brusk og medfører dannelse af en ny knogle; alt sammen en del af gigtbetændelsen. Børneleddegigt, Juvenil idiopatisk artritis, er den hyppigste reumatologiske lidelse hos børn. Sygdommen medfører smertende led, ofte med hævelse og bevægeindskrænkning, samt risiko for kronisk ledskade, følgesygdomme og væksthæmning. Cirka danske børn er ramt af børneleddegigt. Den medicinske behandling har gennem de seneste 20 år været i en rivende udvikling. Frem til at de nye biologiske lægemidler kom på markedet, var der dog fortsat omkring en tredjedel, der ikke havde god effekt af den eksisterende behandling. Biologiske lægemidler Tumor nekrose faktor alfa inhibitorer (TNF-α inhibitorer) er de biologiske lægemidler, der hyppigst anvendes. De påbegyndes, hvis mindst tre måneders behandling med standardbehandlingen, Methotrexat, ikke har haft tilstrækkelig effekt, eller ikke har kunnet gennemføres pga. bivirkninger. 10 ÅRSRAPPORT 2012

11 Korte randomiserede placebo-kontrollerede undersøgelser har påvist effekt af TNF-α inhibitorer. Omkring en tredjedel af patienterne har dog ikke effekt af den TNF-α inhibitor, de behandles med. Endvidere har man konstateret, at effekten er aftagende over tid. Det er uvist, hvilke patienter der reagerer positivt på behandlingen, og hvilke patienter der ikke gør eller senere mister effekten. Patienterne har endvidere risiko for bivirkninger, hvor både øget risiko for infektioner, voldsomme forløb af infektioner samt en øget risiko for cancer frygtes. Da lægemidlerne er biologiske, kan kroppens immunforsvar reagere mod lægemidlerne og danne antistoffer mod dem. Betydningen af antistofferne, med hensyn til effekten og bivirkninger, er endnu uklar. Der er derfor behov for metoder, der kan anvendes til at vurdere effekten af denne behandling og til at forudsige hvilke patienter, der med rimelig sandsynlighed vil have gavn af behandlingen. Betydningen af antistoffer mod behandlingen er endnu uafklaret, og der er behov for viden om dette. Endeligt er det vigtigt at overvåge bivirkningerne af disse nye medicinske stoffer i større patientgrupper. Som tovholder på projektet står ph.d.-studerende og reservelæge Mikel Alberdi-Saugstrup. Projektet løber i fire år. Arbejdstiden er opdelt med ¾ forskning og ¼ klinisk arbejde i det børnereumatologiske ambulatorium. Børnereumatologisk ambulatorium på Næstved Børneafdeling har regionsfunktion indenfor børnereumatologien og modtager derved patienter fra hele Region Sjælland. Kombinationen af at være ansvarlig for et stort forskningsprojekt samt at være en central del i at udvikle og vedligeholde et specialeafsnit med regionsfunktion er en helt unik mulighed, der giver såvel stor ekspertviden, stor klinisk ballast, som en solid forskningsmæssig uddannelse. Læge, ph.d.-studerende Mikel Alberdi-Saugstrup, Pædiatrisk afdeling, Næstved Sygehus. Kohorteundersøgelse I ph.d.-studiet følges to kohorter. Den første kohorte består af alle østdanske børn, som har været behandlet med TNF-α inhibitorer, fra behandlingen blev implementeret i 1999 og frem til Den anden består af alle østdanske børn, der påbegynder behandlingen med TNF-α inhibitorer fra 2012 til Børnene følges med kliniske markører samt blodprøver hver tredje måned; bivirkninger registreres løbende. Den tidlige kohorte har afsluttet deres behandling. Der foreligger dog fortsat et større registreringsarbejde, hvor alle journaler skal gennemgås for derefter at registrere manglende data og yderligere bivirkninger. Den nuværende kohorte følges aktuelt, og data registreres løbende. Blodprøverne skal endvidere analyseres og undersøges for flere ting. Der undersøges, om der findes stoffer i blodet, der kan forudse, om en patient vil få effekt af behandlingen eller måske senere miste effekten efter behandling i en periode. Der søges også efter stabile markører for inflammation, altså gigtsygdom, som kan anvendes i det daglige kliniske arbejde med patienterne. Hensigten er at finde markører, der ligger højt ved aktiv inflammation og falder tilsvarende, når inflammationen falder ved effektiv behandling. Samtidigt undersøges, om nogle af disse markører er højere hos patienter, der efter at være gået i ro under behandling, får en genopblussen af deres sygdom, når behandlingen forsøges pauseret, modsat de patienter der fortsat er i ro efter endt behandling. Endeligt undersøges blodprøverne for, om der tilkommer antistoffer mod behandlingen. Antistofdannelsen sammenholdes med effekten af behandlingen, samt typen og hyppigheden af bivirkningerne. ÅRSRAPPORT

12 12 ÅRSRAPPORT 2012

13 Oversigt over forskning i Sygehus Syd 2012 Akutafdelingen, Nykøbing Falster Sygehus 14 Anæstesiologisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus 15 Anæstesiologisk afdeling, Næstved Sygehus 16 Anæstesiologisk afdeling, Slagelse/Ringsted Sygehuse 17 Arbejdsmedicinsk klinik, Slagelse Sygehus 18 Arbejds- og miljømedicinsk klinik, Nykøbing Falster Sygehus 19 Forskningsenheden, Næstved Sygehus 20 Geriatrisk afdeling, Slagelse Sygehus 21 Gynækologisk/obstetrisk afdeling, Næstved/Nykøbing Falster Sygehuse 22 Kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus 24 Kirurgisk afdeling, Slagelse Sygehus 25 Klinisk Biokemisk afdeling, Næstved/Slagelse/Nykøbing Falster Sygehuse 27 Klinisk Immunologisk afdeling, Regional enhed 30 Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Regional enhed 32 Klinisk Patologisk afdeling, Næstved/Slagelse Sygehuse 35 Kvalitetsafdelingen, Næstved/Slagelse Sygehuse 39 Mammakirurgisk afdeling, Ringsted Sygehus 40 Medicinsk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus 41 Medicinsk afdeling, Næstved Sygehus 42 Medicinsk afdeling, Slagelse Sygehus 44 Neurologisk afdeling, Næstved Sygehus 46 Onkologisk/hæmatologisk afdeling, Næstved Sygehus 47 Ortopædkirurgisk afdeling, Næstved Sygehus 49 Ortopædkirurgisk afdeling, Slagelse Sygehus 50 Pædiatrisk afdeling, Næstved/Nykøbing Falster Sygehuse 51 Radiologisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus 53 Reumatologi/rehabilitering, Næstved/Slagelse/Nykøbing Falster Sygehuse 54 Tand-mund-kæbekirurgisk afdeling, Næstved Sygehus 56 Urologisk afdeling, Næstved Sygehus 57 Øjenafdelingen, Næstved Sygehus 58 Øre-næse-halskirurgisk afdeling, Slagelse Sygehus 59 ÅRSRAPPORT

14 Akutafdelingen, Nykøbing Falster Sygehus Afdelingens indsatsområder: Patienttilfredshed, kvalitet i behandlingen, triage, sepsis. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Maria Søe Mattsson, cand.scient.san., ph.d.-studerende. Hanne Jørsboe, ledende overlæge, forskningsansvarlig. Igangværende projekter: Effekten af etablering af akutafdeling på den sundhedsfaglige og patientoplevede kvalitet. Ph.d.-projekt. Kontaktperson: Maria Søe Mattsson. Analyse af triagescore på genindlagte patienter. Kontaktperson: Hanne Jørsboe. Standardisering af triage. Kontaktperson: Vibeke Hald. Simulationstræning af tværfaglige teams i behandling af den kritiske syge i en akutafdeling. Et kvalitetsudviklingsog forskningsprojekt på Nykøbing Falster Sygehus. Kontaktperson: Hanne Jørsboe. Publikationer: Plambech M, Lurie A, Ipsen HL. Initial successful implementation of sepsis guidelines in an emergency department. Dan Med J 59/12. Mattsson MS. Patienters oplevelse af akutbehandlingen. Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter på Nykøbing F. Sygehus. SDU.dk Jørsboe H. Ledelse i pionerfelt. Tidsskrift for dansk sundhedsvæsen online, årg. 88, nr. 5 (2012). Kongresdeltagelse: Maria Søe Mattsson, Hanne Blæhr Jørsboe: Patient perceived quality in a newly established ED, International conference of emergency, Dublin, 5 dage. 14 ÅRSRAPPORT 2012

15 Luftvejshåndtering, non invasiv ventilation, ernæring. Anæstesiologisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Afdelingens indsatsområder: Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Henrik Guldager, overlæge, forskningsansvarlig. Kathrin Columbjerre, overlæge, klinisk lektor. DIFFICAR. Prediction of difficult airway. Kontaktperson: Stine E. Damby. Igangværende projekter: Non-invasive ventilation in patients with pneumonia and COPD. Kontaktperson: Henrik Guldager. Kongresdeltagelse: Kathrin Columbjerre og Grazyna Furmanek: European Society for Emergency Medicine, Antalya, oktober Henrik Guldager, Karen Henriksen, Jørgen Jørgensen, Ole Piculell, Suzi Plamboeck: European Society of Intensive Care Medicine, Lissabon, oktober Tommy Sørensen og Michael Treschow: European Society of Anaesthesiology, Paris, juni ÅRSRAPPORT

16 Anæstesiologisk afdeling, Næstved Sygehus Afdelingens indsatsområder: Anæstesi, intensiv, opvågning, OP, sterilcentral central, palliativ enhed. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Ingelise Brynjolf, overlæge. Igangværende projekter: Scandinavian Starch for Severe Sepsis/Septic Shock (6S) trial. Kontaktperson: Peter Roy Kirkegaard. Phenlephrine vs. ephedrine for caecerean section: Open label, randomized clinical trial for frontal lobe oxygenenation assedded by near infrared spectroscopy. Kontaktperson: Visti Voss. Kongresdeltagelse: 11 deltagere fra afdelingen: DASAIM (dansk selskab for anæstesi og intensiv), København, november deltagere: Intensiv symposium, Middelfart, januar deltager: NACT kongres, København, oktober deltager: IASP, Milano, august ÅRSRAPPORT 2012

17 Anæstesi, klinisk relevante projekter. Anæstesiologisk afdeling, Slagelse/Ringsted Sygehuse Afdelingens indsatsområder: Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Transfusion Requirements in Septic Shock (TRISS) Trial. Kontaktperson: Susanne Iversen. MIT-projektet: Early Mobilisation in Intensiv Therapy, Tidlig intensiv mobilisering. Kontaktperson: Anne Skafte. Et dobbeltblindet RCT med perioperativ Toradol 15 mg versus 30 mg i.v. vurderet ud fra postoperativ VASscore hos ØNH- og ortopædkirurgiske patienter. Kontaktperson: Pernille Vaabengaard. Kongresdeltagelse: Pernille Vaabengaard: Inexperienced doctors get remarkable skills in fiberoptic intubation after specific training in a virtual airway simulator, World Anaesthesia Congress 2012, Buenos Aires, marts ÅRSRAPPORT

18 Arbejdsmedicinsk klinik, Slagelse Sygehus Afdelingens indsatsområder: Årsager til indeklimarelaterede symptomer, sygdomme i bevægeapparatet ved løb, sygdomme i bevægeapparatet ved malerarbejde, infektioner ved erhvervsmæssig kontakt med dyr, rhinitis ved brug af lokal anæstetica. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Rolf Petersen, ledende overlæge, ph.d. Carsten Franck, overlæge. Inge Gregersen Sørensen, afdelingslæge. Jacob Schelde, reservelæge. Eva Støttrup Hansen, 1. reservelæge. Anne-Marie Hjort Madsen, reservelæge. Igangværende projekter: Center for Indeklima- og Stressforskning (CIS). Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus indgår i et murstensløst center omkring forskning i indeklima og stress. I centret indgår desuden de arbejdsmedicinske klinikker på Bispebjerg og i Køge. Indeklimadatabase. Arbejdsmedicinsk Klinik har i 2011 i CIS-regi stået for opbygningen af en indeklimadatabase, hvori der indgår personer med oplysninger om indeklimarelaterede symptomer, påvirkninger fra indeklimaet og oplysninger om arbejdspladsen. Databasen er yderligere udbygget i Kontaktperson: Carsten Franck. Samarbejde med NFA. Arbejdsmedicinsk Klinik indgår i et samarbejde med Indeklimasektionen på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vedrørende øjenirritation hos kontoransatte. Kontaktperson: Carsten Franck. SHARM (The Shoulder Arm Project). Samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik i Glostrup og Herning. En undersøgelse foretaget på Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse har vist, at kvindelige malere ca. dobbelt så hyppigt som mandlige får anmeldt en sygdom i bevægeapparatet til Arbejdstilsynet som arbejdsbetinget. I samarbejde med ovennævnte to arbejdsmedicinske klinikker og malerfagets arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer foretages en undersøgelse af belastningerne i faget og sygdomsforekomsten. Projektet er hjemmehørende på Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital med ph.d.-studerende ansat. Kontaktperson: Rolf Petersen. Risikofaktorer for løbeskader. Løbetræning er blevet tiltagende populært i den danske befolkning. Denne popularitet kan bekræftes ved, at estimeret 25% af befolkningen løbetræner og ved den store deltagelse ved løbearrangementer som f.eks. DHLstafet. Skadesforekomsten hos løbere er høj, og forskningen på området mangler at klarlægge entydige årsags mekanismer. I projektet planlægges det at undersøge, om der eksisterer et dosis-respons forhold, således at løbemængden kan nedsættes, uden at konditionen forringes, men skadesforekomsten falder. Kontaktperson: Jacob Schelde. Publikationer: Schelde J. Fup eller fakta om løbesko. Ugeskr Læger 2012;174(48): ÅRSRAPPORT 2012

19 Arbejds- og miljømedicinsk klinik, Nykøbing Falster Sygehus Afdelingens indsatsområder: Stressforskning gennem deltagelse i projektet OSH (Organisationsændringer, Stress og Helbred). Gruppeundersøgelser, der har karakter af projekter, udføres efter behov med udgangspunkt i konkrete henvendelser om arbejdsmiljøproblemer. Gruppeundersøgelser resulterer typisk i en rapport, men ikke i en egentlig publikation. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Morten Blønd, forskningsansvarlig overlæge. Igangværende projekter: OSH (Organisationsændringer, Stress og Helbred) er et samarbejdsprojekt med Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning og Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Formålet er at beskrive psykiske og fysiologiske forhold i forbindelse med strukturreformen af kommuner og amter. Kontaktperson: Morten Blønd. Publikationer: Madsen AM, Tendal K, Schlünssen V, Heltberg I. Organic dust toxic syndrome at a grass seed plant caused by exposure to high concentrations of bioaerosols. Ann Occup Hyg Aug;56(7): Epub 2012 May 2. ÅRSRAPPORT

20 Forskningsenheden, Næstved Sygehus Afdelingens indsatsområder: Fokus på forskning og støtte til sygehusets ph.d.-studerende. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Sanne Bjergskov Andersen, ph.d.-studerende. Igangværende projekter: Hvilken reception er der i hospitalspraksis for medarbejdere med mellemlang videregående uddannelses efteruddannelse i og arbejde med forskning? - et empirisk uddannelsessociologisk feltstudie om mulig reception af kapitalformer i klinisk praksis på hospital efter gennemført kursusforløb i forskningsmetodik. Kongresdeltagelse: Sanne Bjergskov Andersen: Professioner gamle autoriteter og ny legitimitet, Nordisk netværk for professionsforskning, Århus, oktober Sanne Bjergskov Andersen: Opponent funktion (lig peer re-view funktion) ved international konference: Kunsten å forske på sykepleie og medisin i et praxeologisk perspektiv, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Universitetet i Bergen, Bergen, november ÅRSRAPPORT 2012

21 Geriatrisk afdeling, Slagelse Sygehus Afdelingens indsatsområder: Hukommelsesklinikken. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Lars P. Laugesen, ledende overlæge. Robert G. Gergelyffy, overlæge. Tine Kjøller Varmarken, klinisk udviklingssygeplejerske. Igangværende projekter: ADEX study - Opretholdelse af kognitivt og dagligt funktionsniveau, livskvalitet, og fysisk funktion ved Alzheimers sygdom - effekt af fysisk træning. Kontaktperson: Robert G. Gergelyffy. PROHIP - bedre kvalitet i sygeplejen for patienter i nyt hofteprojekt. Kontaktperson: Niels Pedersen. FSOS, Fyn, 2 dage. EFORT, Berlin, 2 dage. Malta ICON kongres, 2 dage. Kongresdeltagelse: ÅRSRAPPORT

22 Gynækologisk/obstetrisk afdeling, Næstved/Nykøbing Falster Sygehuse Afdelingens indsatsområder: Afdelingen i Næstved har regionsfunktion for sårbare gravide og gravide med et uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler, idet regionens familieambulatorium ligger her; desuden regionsfunktion for komplicerede graviditeter. Der er en stor almengynækologisk produktion med fokus på laparoskopiske og vaginale indgreb samt accelererede patientforløb. Afdelingen i Nykøbing har regionsfunktion indenfor urogynækologi og har en stor dagkirurgisk produktion. Derudover har afdelingen fokus på laparoskopisk hysterektomi samt almengynækologiske sygdomme. Forskningsansvarlige og medarbejdere med universitetstilknytning: Jens Prien-Larsen, ledende overlæge, forskningsansvarlig. Lea Laird Andersen, læge, ph.d.-studerende. Anne-Dorthe Feldthusen, læge, ph.d.-studerende. Jakob Stokholm, læge, ph.d.-studerende. Helga Gimbel, overlæge, klinisk forskningslektor. Poul Erik Helkjær, overlæge, projektvejleder. Igangværende projekter: 15 års opfølgning af kvinderne i et randomiseret studie af total versus subtotal abdominal hysterektomi. Kontaktperson: Lea Laird Andersen. GravThyr sammenhæng mellem subklinisk hypothyroidisme og spontane aborter samt graviditetskomplikationer pga. mitokondriel dysfunktion. Kontaktperson: Anne-Dorthe Feldthusen. Transmission af vaginal mikroflora fra mor til barn ved fødslen. Et delstudie i ABC-kohorten. Kontaktperson: Jacob Stokholm. MASP Profylaktisk magnesiumsulfat som beskyttelse mod cerebral parese ved præmature fødsler (multicenterstudie). Kontaktperson: Lisbeth Jønsson. Langtidsopfølgning efter radiofrekvensbehandling af uterine fibromer. Kontaktperson: Helene Iversen. About stress urinary incontinence. Long term follow-up after TVT operation. Kontaktperson: Jens Prien-Larsen. Publikationer: Stokholm J. Transmission af vaginal mikroflora fra mor til barn ved fødslen. Et delstudie i ABC-kohorten. Ph.d.-afhandling. Iversen H, Lenz S, Dueholm M. Ultrasound-guided radiofrequency ablation of symptomatic uterine fibroids: Shortterm evaluation of effects of treatment on quality of life and symptom severity. Ultrasound Obstet Gynecol 2012 Oct;40(4): Milman N. Oral iron prophylaxis in pregnancy: Not too little and not too much! J Pregnancy 2012;2012: Epub 2012 Jul 24.: ÅRSRAPPORT 2012