Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion
|
|
|
- Ludvig Klaus Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Temamøde vedr. spydspidsfunktioner Onsdag Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion Klinisk og molekylær behandlingsresistent kræftsygdom»blood on the Tracks«. Bob Dylan, 1974 Professor Hans E Johnsen (KKFC sekretær) Professor Ursula Falkmer (KKFC formand) Hæmatologisk og Onkologisk Afdelinger
2 Temamøde vedr. spydspidsfunktioner Onsdag Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion Klinisk og molekylær behandlingsresistent kræftsygdom»blood on the Tracks«. Bob Dylan, 1974 Professor Hans E Johnsen (KKFC sekretær) Professor Ursula Falkmer (KKFC formand) Hæmatologisk og Onkologisk Afdelinger
3 3 Baggrund Klinisk relaps er den hyppigste dødsårsag. Molekylær resistens er kræftcellernes mekanismer mod lægemidler. Konsensus om standard behandlinger ved relaps findes ikke. Omkostningen er > 50% af udgiften til dyre lægemidler. Store patientgrupper ens klassifikation uafhængig af diagnose. Forskning foregår aktuelt på kræftafdelingerne og er fragmenteret
4 4 Baggrund Klinisk relaps er den hyppigste dødsårsag. Molekylær resistens er kræftcellernes mekanismer mod lægemidler. Konsensus om standard behandlinger ved relaps findes ikke. Omkostningen er > 50% af udgiften til dyre lægemidler. Store patientgrupper ens klassifikation uafhængig af diagnose. Forskning foregår aktuelt på kræftafdelingerne og er fragmenteret vi samler temaet i KKFC
5 5 KKFC Klinisk Kræft Forsknings Center Kernefunktioner/Infrastruktur Fællesenhed for klinisk kræftforskning Kræftbiobank Dansk Cancer Biobank Kliniske kvalitetsdatabaser - DMCG Forskningslaboratorium med corefunktioner Bioinformatik Klinisk forskningssekretariat
6 6 Kemoterapi resistens Molekylær forståelse - på vej mod individualiseret behandling KKFC satsningsområder omfatter Kolorektalcancer - 6 projekter Mesotheliom og Lungecancer 5 projekter Maligne B-cellesygdomme 4 projekter Knoglemetastaser - flere
7 Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme Satsningsområdet blev udvalgt spydspidsfunktion vi fokuserer på et konkret videnskabelige kliniske spørgsmål; identificerer alle relaps for udvalgte kræftsygdomme; indsamler tumorvæv i dansk kræftbiobank; analyserer for molekylære mekanismer; fastlægger behandlingen individuelt; forudsiger effekt af behandling; afstemmer forventningerne; følger effekt og bivirkninger; monitorerer restsygdom; støtter patienten.
8 Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme Satsningsområdet blev udvalgt spydspidsfunktion vi fokuserer på et konkret videnskabelige kliniske spørgsmål; identificerer alle relaps for udvalgte kræftsygdomme; indsamler tumorvæv i dansk kræftbiobank; analyserer for molekylære mekanismer; fastlægger behandlingen individuelt; forudsiger effekt af behandling; afstemmer forventningerne; følger effekt og bivirkninger; monitorerer restsygdom; støtter patienten. Precision Medicine
9 Precision Medicine? Begrebet precision medicine kombinerer patientjournalers kliniske og parakliniske informationer med molekylærbiologiske og genetiske data for store patientgrupper. Herved skabes et knowledge network, der kan udnyttes til nye taksonomiske sygdomsklassifikationer samt til udvikling af individualiseret behandling. 1) Toward Precision Medicine: Building a Knowledge Network for Biomedical Research and a New Taxonomy of, Committee on a Framework for Development a New Taxonomy of ; National Research Council 2) Collins FS, Varmus H. A new initiative on precision medicine. N Engl J Med Feb 26;372(9):793-5.
10 1 st phase Primary diagnosis First line therapy Standard Treatment outcome 1 st Complete Remission Follow up Refractory Recurrent (Relapse) Second line therapy - Predefined by clinicians (Arm A) 2 nd Complete Remission Treatment outcome Partial Remission No Response Illustration of the two phases of the PRESTART clinical trial
11 2 nd phase 1 st phase Primary diagnosis First line therapy Standard Treatment outcome 1 st Complete Remission Follow up Refractory Recurrent (Relapse) Second line therapy - Predefined by clinicians (Arm A) Treatment outcome 2 nd Complete Remission Partial Remission No Response Second line therapy - Predicted by REGS (Arm B) Illustration of the two phases of the PRESTART clinical trial
12 2 nd phase 1 st phase Primary diagnosis First line therapy Standard Treatment outcome 1 st Complete Remission Follow up Refractory Recurrent (Relapse) Monitoring Imaging for Residual Second line therapy - Predefined by clinicians (Arm A) Treatment outcome 2 nd Complete Remission Partial Remission No Response Macro Imaging PET/CT Micro Imaging Multi Flow Cytometry Mass Spectrometry Protein analysis Second line therapy - Predicted by REGS (Arm B) Illustration of the two phases of the PRESTART clinical trial
13 2 nd phase 1 st phase Primary diagnosis First line therapy Standard Treatment outcome 1 st Complete Remission Follow up Biopsy of tumor tissue for analysis Refractory Recurrent (Relapse) Monitoring Imaging for Residual Second line therapy - Predefined by clinicians (Arm A) Cell purification Gene expression profiling REGS assignment Treatment outcome 2 nd Complete Remission Partial Remission No Response Macro Imaging PET/CT Micro Imaging Multi Flow Cytometry Mass Spectrometry Protein analysis Second line therapy - Predicted by REGS (Arm B) Illustration of the two phases of the PRESTART clinical trial
14 Det praktiske forløb ProGen/PRESTART Resistens mod kendte lægemidler, kandidat til Fase I på RH (NEXT) Fase II studier i Aalborg (NEXT) APMIS Volume 122, Issue 8, pages , 21 JUL 2014 Følsom mod kendte lægemidler, kandidat til Fase III+IV studier i Aalborg
15 Det praktiske forløb ProGen/PRESTART Resistens mod kendte lægemidler, kandidat til Fase I på RH (NEXT) Fase II studier i Aalborg (NEXT) APMIS Volume 122, Issue 8, pages , 21 JUL 2014 Følsom mod kendte lægemidler, kandidat til Fase III+IV studier i Aalborg
16 Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme Forventninger over det næste år Definere hospitalet som et klinisk laboratorium med fælles faglige mål Nye sygdomsklassifikationer Network of Knowledge (big data) Individualiseret behandling Genvinde faglig stolthed Ændre behandlerkulturen Øge værdien af sundhedsydelser (V=E/O) Forbereder os til start
17 Temamøde vedr. spydspidsfunktioner Onsdag Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion Klinisk og molekylær behandlingsresistent kræftsygdom»blood on the Tracks«. Bob Dylan, 1974 Professor Hans E Johnsen (KKFC sekretær) Professor Ursula Falkmer (KKFC formand) Hæmatologisk og Onkologisk Afdelinger
NEXT onkologisk og hæmatologisk pilotcenter Fase 1 Enheden Rigshospitalet
NATIONAL EXPERIMENTAL THERAPY PARTNERSHIP NEXT onkologisk og hæmatologisk pilotcenter Fase 1 Enheden Rigshospitalet Ulrik Lassen, professor, overlæge, ph.d. Fase 1 Enheden, onkologisk klinik, Rigshospitalet
Danish Comprehensive Cancer Center. et fælles nationalt projekt med internationalt perspektiv
Danish Comprehensive Cancer Center et fælles nationalt projekt med internationalt perspektiv Hvorfor et DCCC? Udvikling på kræftområdet: 30% flere kræfttilfælde i 2025 Vil øge efterspørgslen på sundhedsydelser
Behandlingsfremskridt inden for kræft
NATIONAL EXPERIMENTAL THERAPY PARTNERSHIP Behandlingsfremskridt inden for kræft Ulrik Lassen, professor, overlæge, ph.d. Fase 1 Enheden, onkologisk klinik, Rigshospitalet Formand for Dansk Selskab for
Forsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,
Forsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk
Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark
Herlev and Gentofte Hospital Center for Cancer Immunterapi Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark Center for Cancer Immunterapi (CCIT) er det nationalt ledende forskningscenter indenfor cancer
Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark
Herlev and Gentofte Hospital Center for Cancer Immunterapi Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark Center for Cancer Immunterapi (CCIT) er det nationalt ledende forskningscenter indenfor cancer
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser
Claus Duedal Pedersen. Innovation i en driftsorganisation
Claus Duedal Pedersen Innovation i en driftsorganisation Pejlemærker for Innovation Fokus på kliniske behov Fokus på patients behov og oplevelser Fokus på klinisk kvalitet Skabe viden og evidens 2 Nyt
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Biobankernes rolle i personlig medicin
Biobankernes rolle i personlig medicin Henrik Ullum, Biobanksenheden, Rigshospitalet Biobank Mit erfaringsgrundlag Det Danske Bloddonorstudie Foløbig 120.000 deltage følges prospektivt Region Hovedstadens
Tissue micro array til klinisk rutine analyse. Molekylærenheden Patologiafdelingen Herlev Hospital Danmark
Tissue micro array til klinisk rutine analyse Molekylærenheden Patologiafdelingen Herlev Hospital Danmark Brug af TMA i forskning TMA er hovedsageligt brugt indenfor forskning, typisk til analyse af større
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
PERCIST. Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning
PERCIST Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning 2 Nuklearmedicinsk responsevaluering 1990 Kaplan et al: Gallium-67 imaging: A prediction of residual tumor viability and
Forskningsafsnittet Hæmatologisk Afdeling AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL. Forskning Strategi, organisation og ledelse
Forskningsafsnittet Hæmatologisk Afdeling AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Forskning 2013-2015 Strategi, organisation og ledelse FORSKNING STRATEGI, ORGANISATION OG LEDELSE 2013-2015 4. reviderede udgave Udgiver
Et strategisk forskningsinitiativ målrettet rehabilitering af kræftpatienter Lis Adamsen. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Et strategisk forskningsinitiativ målrettet rehabilitering af kræftpatienter Lis Adamsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Center for integreret rehabilitering af kræftpatienter
Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?
Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Ekstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Danish Colorectal Cancer Group
Danish Colorectal Cancer Group Vedtægter december 2009 Baggrund DCCG er en multidisciplinær cancergruppe (DMCG) med forankring i Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Radiologisk
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION
GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (
kampen mod kemoterapiresistens
Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme
NEXT NYHEDSBREV #5 2016
Page 1 of 5 View this email in your browser NEXT NYHEDSBREV #5 2016 Velkommen til det 5. nyhedsbrev fra NEXT National Experimental Therapy Partnership. ESMO 2016 I KØBENHAVN Kronprinsesse Mary, ESMO's
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt
Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Anne-Sofie Schrohl Rasmussen, cand.scient. (humanbiologi) Faggruppen Patobiologi,
Klinisk Kræftforskningscenter
Klinisk Kræftforskningscenter STRATEGI ORGANISATION LEDELSE 2013-2015 Klinisk Kræftforskningscenter Aalborg Universitetshospital Forskningens Hus Sdr. Skovvej 15 9000 Aalborg www.kkfc.rn.dk / www.kkfc.aalborguh.dk
Opgivet og tilbage til livet Personalised Medicine ved onkologiske fase 1 forsøg
Opgivet og tilbage til livet Personalised Medicine ved onkologiske fase 1 forsøg Ulrik Lassen, Phase 1 Unit, Department of Oncology, Rigshospitalet Faser i lægemiddelforsøg Prækliniske forsøg: proof of
Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse
Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
KFE er - nu også for kirurgien? 6. marts Hans von der Maase Professor, klinikchef Onkologisk Klinik Rigshospitalet
KFE er - nu også for kirurgien? 6. marts 2012 Hans von der Maase Professor, klinikchef Onkologisk Klinik Rigshospitalet Dansk Kræftforsknings Forum Infrastruktur for klinisk kræftforskning - arbejdsgruppe
INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER
Protokolresume - LUCELLI INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER 6. oktober 2014 Version 1 Forfattere og afdelinger: Birgitte Brinkmann Olsen, Nuklearmedicinsk
Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital
Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital Faisal Mahmood MR och Strålterapi, Varberg 12. november 2013 Overview MRI projects in radiation therapy
Personlig medicin: En medicinsk revolution eller et medicinsk dilemma? Professor Henrik Ullum Formand for de Lægevidenskabelige Selskaber, LVS
Velkommen til Personlig medicin: En medicinsk revolution eller et medicinsk dilemma? Professor Henrik Ullum Formand for de Lægevidenskabelige Selskaber, LVS Vejen til dansk personlig medicin 5. oktober:
DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG
DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge
Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder
Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder Onsdag den 26. oktober kl. 13:00 17:30 i Aulaen på Aarhus Universitet Hvordan sikrer vi os de kloge hoveder, vi skal bruge? Anders Børglum Professor
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Registre og kvalitetsdatabaser - Big Data
Registre og kvalitetsdatabaser - Big Data Bør industrien have forskningsadgang til data? Frederik Nielsen, Clinical Research Medical Advisor, Novartis Copenhagen May 7 th 2015 Fælles mål For patienterne
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Kemoterapi kan gives på to måder:
NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING HOS PROFESSOR DR. MED. THOMAS J. VOGL I FRANKFURT AM MAIN, TYSKLAND Gennem de seneste måneder har der været megen omtale i de danske medier af kræftbehandling i udlandet, herunder
Nationalt Forskningscenter for Stråleterapi
Nationalt Forskningscenter for Stråleterapi Cai Grau Professor, Kræftafdelingen Aarhus DCPT Partikelterapi DCCC Stråleterapi DCCC Fagligt udvalg DAHANCA Danish Comprehensive Cancer Center Sundheds- og
Ingen behandling kun observation
RIGSHOSPITALET diagnose Behandlings- og undersøgelsesskema HÆMATOLOGISK KLINIK OMB112517 BASELINE/Screening Blodprøver/ undersøgelser der skal gøres inden randomiseringen kan foretages: Dato B 1) Udført
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] 65+ årige runder 1 million i
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Håndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Akut myeloid leukæmi. LyLe, Svendborg d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet
Akut myeloid leukæmi LyLe, Svendborg d. 30.09.2017 Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Akut lymfatisk leukæmi (ALL) ~ 60 nye tilfælde per år i DK Hyppigst hos
REFERAT AF 1. MØDE I ARBEJDSGRUPPEN FOR VIDENSDATABASER I NATIONALT GENOM CENTER
REFERAT AF 1. MØDE I ARBEJDSGRUPPEN FOR VIDENSDATABASER I NATIONALT GENOM CENTER Dato for møde Torsdag 1. februar 2018, kl. 13-16 Statens Serum Institut, Ørestads Boulevard 5, København S, Lokale 14.205
Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Komorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen
Velkommen til årets 5. marts møde Hvad blev pengene brugt til i 2013? Sådan fordeles 100 kr. givet til Kræftens Bekæmpelse Forebyggelse Indsatsen for dagens patient Fremtidens patient - forskning Hvad
identificeres trods omfattende udredning Hillen, H. Postgrad Med Journal. 2000; 76: 690-93
Læge Anne Kirstine Møller, Onkologisk afd. Herlev Læge Katharina Anne Perell, Onkologisk afd. RH Biopsiverificeret malign sygdom, hvor det primære udgangspunkt ikke kan identificeres trods omfattende
Nationale Biobanker. -Eksempler, perspektiver og faldgrupper. Henrik Ullum, Biobanksenheden, Rigshospitalet. Biobank
Nationale Biobanker -Eksempler, perspektiver og faldgrupper Henrik Ullum, Biobanksenheden, Rigshospitalet Biobank Emner Hvorfor biobanker? Hvad er en national biobank? Typer af biobanker Sto nationale
Deltagerinformation og samtykkeerklæring. om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg
Protokol PCI-32765DBL3001 Side 1 af 8 Sponsor: Deltagerinformation og samtykkeerklæring om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Janssen Research & Development, LLC (Janssen Research & Development,
Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 Lone Gundelach
Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 De videnskabsetiske komiteer Anmeldelsespligtigt: Forsøg hvor man ønsker at opnå viden om menneskets biologi
Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,
Industriens perspektiv Lifs tanker og behov vedrørende pædiatriske studier. v/jakob Bjerg Larsen Chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen
Industriens perspektiv Lifs tanker og behov vedrørende pædiatriske studier v/jakob Bjerg Larsen Chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen Flere lægemidler til børn er vigtigt og aktuelt 2 Børn i forsøg
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
N YE BEHANDLINGER TIL
N YE BEHANDLINGER TIL NON - MELANOM HUDCANCER Julie Gehl Sjællands Universitetshospital, Københavns Universitetshospital Professor, Overlæge, dr.med., Oversigt Elektrokemoterapi hvad er det Calcium elektroporation
Stomi & kemoterapi. Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen
Stomi & kemoterapi 2 Forord Denne pjece er en information til dig, som har stomi, og skal starte behandling med kemoterapi. I denne pjece finder du råd og vejledning til at løse eventuelle problemer med
Bedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
MALIGNT MELANOM. Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital
MALIGNT MELANOM Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital OUTLINE IMMUNTERAPI PD1-inhibitorer i kombination med eller vs. CTLA4-inhibitorer. Follow-up på store studier med mono-
Hjernetumordagen 1. april 2014
Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål
Udredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING. RESIST Stroke trial
REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING RESIST Stroke trial BAGGRUND Reperfusionsbehandlingerne har revolutioneret AIS behandlingen, kun et fåtal er dog kandidater Ved ICH, er der ingen effektive behandlinger. Begge
