Athen opfinder demokratiet. AL m til fo

Transkript

1 Revolution Athen opfinder demokratiet AL m til fo Athen er en ubetydelig by i Grækenland. Her bor ingen store kunstnere eller tænkere. Byen har ingen kolonier og taber de fleste af sine krige. A l Intet tyder på, at Athen vil vinde en plads i verdenshistorien, men så fødes en tanke, som skal få afgørende betydning for verdens udvikling. Af therese boisen haas Solon 36 Historie

2 Grækenland består af 800 større og mindre bystater. De har fælles sprog Grækenland og religion, men Athen ellers binder intet Sparta dem sammen. Krig og borgerkrig hører til dagens orden. Landets dominerende magt er militærstaten Sparta. Demokratiets tre fædre Solon, Kleisthenes og Perikles gjorde det muligt at regere en stat uden konge eller diktator. Scanpix/akg-image, museo nazionale napoli, the ohio statehouse & shutterstock K nes l e is t h e e r ik l e P Historie s Print: anc Status: PDF PROCES Layout: ac Red.sek: tw T G A m t! e k l o Grækenland/oldtiden

3 Revolution Tyrannernes Athen Athen var Grækenlands største by, men gjorde ikke noget væsen af sig. Monumentale bygningsværker havde byen ikke. mary evans f.kr. En by som mange andre Ikke langt fra Ægæerhavets turkisblå vand ligger Athen på en slette mellem to bakkedrag. Midt på sletten knejser en stejl kalkstensklippe med en borg højt oppe. Rundt om Akropolis-klippen ligger de små vinduesløse huse og en markedsplads, agoraen, bevokset med platantræer. I gaderne hænger stanken af køkkenaffald og afføring tungt i varmen. Athen er endnu i 600-tallet før vor tidsregning en ubetydelig by i Grækenland, der i alt huser omkring 800 uafhængige bystater. Mange af dem har blot et par hundrede indbyggere. Hver stat er uafhængig, men knyttes alligevel sammen af religionen og nogle fælles traditioner: festen for Zeus, De Olympiske Lege, helligdommen i Delfi og Homers kvad om Troja. Kulturelt og militært kan grækerne slet ikke måle sig med deres naboer omkring Middelhavet: det sofistikerede Egypten, det mægtige Persien og det rige Fønikien. Intet tyder på, at netop Athen vil vinde sin plads i verdenshistorien. Ganske vist er den med sine ca indbyggere Grækenlands største bystat, men den har ingen kolonier, ingen kendte filosoffer eller videnskabsmænd, ingen storslåede bygningsværker, ingen store hærførere og krige taber byen som regel. Athen huser bønder, håndværkere og købmænd almindelige mennesker, der lever et kort og hårdt liv. Magten ligger hos en lille skare af adelsfamilier, der kan føre deres slægter tilbage til de gamle heltesagn. Olivenolie gjorde byen rig Hemmeligheden bag Athens velstand i 500-tallet f.kr. var et lille knudret træ oliventræet. I følge de græske myter havde gudinden Athene skænket byen et oliventræ som bevis på hendes beskyttelse, og athenerne forstod at udnytte gaven: Midt i århundredet fik bønder besked på at øge produktionen af olie, og købmænd begyndte at eksportere den. Inden fragten blev olien fyldt i krukker; det satte gang i pottemagerkunsten, der satte nye standarder for dekorativ keramik. Købmændene fik også brug for en flåde af handelsskibe og udviklede skibsbyggerhåndværket. Og på markedspladserne rundt om Middelhavet kom købmændene i kontakt med ny viden og nye ideer, som de bragte hjem. scanpix/akg-images Rasende despot blev Athens sidste tyran I det antikke Grækenland betød tyran blot enehersker. Først da Hippias blev tyran i Athen, fik ordet sin moderne betydning. Hans titel var tyran, men det lagde oldtidens grækere ikke noget i. I begyndelsen af 500-tallet f.kr. betød ordet simpelthen enehersker og Peisistratos var yderst populær blandt indbyggerne i Athen. I de gamle kilder beskrives han som en mild hersker, der bl.a. forbedrede byens vandforsyning med et omfattende net af akvædukter. Han oprettede også et hold af omrejsende dommere, der skulle garantere retfærdigheden, og han sænkede skatterne for de fattigste. Da Peisistratos døde i år 527 f.kr., arvede hans sønner Hippias og Hipparchos magten. De to så ud til at videreføre faderens milde styre, men et mord ændrede alt. Tyrannen Hipparchos blev dolket, og tabet af den elskede bror formørkede Hippias' sind. Han regerede med tiltagende forfølgelsesvanvid og grusomhed, indtil Athens adelsfamilier fik nok. I 510 f.kr. overtalte de militærstaten Sparta til at marchere ind i byen for at afsætte tyrannen. Sparta regnede med at beholde kontrollen over byen vha. en lydkonge, men i stedet begyndte en to år lang borgerkrig mellem adelsslægterne. 38 Historie

4 Fodsoldat tog magten fra adelen Gennem århundreder var forsvaret af de græske byer en opgave for adelen. Kun adelige havde råd til at stille med heste og rustning, når faren truede. Denne forsvarsvilje gav adelen ret til at eje store landområder og sikrede indflydelse hos de skiftende tyranner, der tog magten i bystaterne. Men den naturlige magtfordeling blev udfordret allerede i 700-tallet f.kr., da en helt ny type soldat trådte ind på slagmarken hoplitten. Hans udstyr var enkelt: lanse, sværd, hjelm, skjold, brystpanser samt et par benskinner. Mere behøvede den græske fodsoldat ikke. Prisen for udrustningen var så lav, at de fleste af Athens frie mænd kunne stille op til krig. Til gengæld for deres indsats forventede de at få indflydelse på deres samfund. Dermed blev hoplitten en vigtig årsag til, at adelens nedarvede privilegier i Athen forsvandt. Hoplitten havde gjort almindelige borgere til jævnbyrdige deltagere i byens forsvar og gav dem adgang til magten via demokratiet. SOLON kampen for retfærdighed Råbet på retfærdighed lød i Athen i begyndelsen af 500-tallet f.kr. Indbyggerne mente, at adelen misbrugte sin magt, når den fx inddrev landmændenes gæld ved at gøre dem til slaver og sælge dem i udlandet. I den anspændte situation blev adelsmanden Solon i 575 f.kr. udpeget til posten som byens øverste embedsmand. Solons tanke var, at alle frie mænd skulle være lige for loven, og at ingen måtte kunne bøje loven. Derfor sørgede han for, at lovene blev skrevet ned og dermed ikke længere kunne manipuleres. Han afskaffede gældsslaveriet og befriede tusinder af indbyggere. På Solons tid var Athen præget af stor fattigdom, og de færreste fik nok at spise. Løsningen var økonomisk vækst, mente Solon. Han inviterede udenlandske købmænd til Athen og fik landmændene til øge produktionen af olivenolie, der var eftertragtet i udlandet. Samtidig forbød han eksport af korn, så athenerne kunne få billig og rigelig mad. Reformerne bar frugt. Frem til Solons død i 558 f.kr. oplevede byen en uhørt stigning i velstanden. museo nazionale, napoli Print: anc Status: PDF PROCES Layout: ac Red.sek: tw scanpix/akg-images Sparta var Athens evige rival fjenderne Athen var endnu et tilbagestående samfund, da bystaten Sparta etablerede sig som en græsk militærmagt. De mandlige spartanere levede som soldater og var altid klar til at drage i krig. Trods sin ringe størrelse indbyggere opnåede Sparta i 600-tallet f.kr. kontrol over store dele af det græske fastland. Da Athens storhedstid begyndte, stod de to byer overfor hinanden som absolutte modsætninger. Men styrkeforholdet mellem dem tippede først, da Athen i 477 f.kr. grundlagde Det Deliske Søforbund, der samlede byens ca. 100 forbundsfæller i en militæralliance med en gigantisk flåde under Athens ledelse. Sparta forsøgte forgæves at stoppe dannelsen af forbundet. Solon satte gang i Athens økonomiske udvikling og reformerede retsvæsenet.

5 Revolution Demokratiet begynder Hver eneste stemme tæller F.KR. Det centrale torv (agoraen) summer af liv. Mindst 40 gange om året mødes byens frie mænd op mod i folkeforsamlingen for at stemme om alle vigtige spørgsmål, fx om besættelsen af offentlige embeder i forvaltningen eller nye love. Også krigserklæringer bliver besluttet her. Under en samling på agoraen holdes taler og modtaler en egentlig debat lader sig ikke praktisere i den store menneskemængde, og til slut følger afstemningen ved håndsoprækning. For få år siden havde kun adelsfamilierne denne ret, nu deltager alle athenere med liv og sjæl. Især landmændene og de nyrige købmænd vil gerne bevise, at de betyder lige så meget for byen som jordbesidderne. Men også håndværkere og sågar daglejere trænges på pladsen Hvert jury-medlem i folkedomstolen fik to bronze-skiver, som de skulle stemme med. Skiven med det hule rør betød skyldig. scanpix/akg-images for foden af Akropolis-klippen.For mange af dem bliver politik så stor en del af deres liv, at de nærmest ikke har tid til at lave noget andet. På agoraen tæller hver eneste stemme. Og den, der vil have sine forslag gennemført, skal overbevise flertallet. Sofavælgere ser athenerne til gengæld på med afsky demokratiet er en gave, som alle har pligt til at nyde. c. mauzy/agathe.gr Athenerne dyrkede demokratiet med liv og sjæl. En gang om ugen eller mere mødtes de i folkeforsamlingen. bridgeman Ingen adgang for idioter I princippet havde alle frie mænd en stemme. Alligevel måtte athenerne sande, at ikke alle kunne deltage i politik. Blandt andre idioten. En idiot var en mand, som var uegnet til at bestride et offentligt embede harmløs, men evnesvag. Idioter blev holdt ude af valglisterne. Langt farligere var sykofanten. Hans forseelse var at tage penge for at anlægge retssager ved folkedomstolen eller presse penge af folk ved at true dem med en retssag. Sykofanternes for seelse var så alvorlig, at de blev kastet i rakkerkulen (byens mødding) som straf. Men ellers havde athenerne ingen forståelse for mænd, der pjækkede fra demokratiet. Alle havde pligt til at deltage i folkeforsamlingen, ellers vankede en bøde. De folkevalgte fik diæter Demokratiet i Athen var en uhørt tidkrævende regeringsform. For de fattigere af byens frie mænd var det et problem at gå glip af en dagløn, når de sad i en jury eller skulle til møde i 500-mandsrådet. For at sikre at alle befolkningslag var ligeligt repræsenteret, indførte Athen derfor diætudbetaling for alle borgere: en polet, som hver mødedeltager kunne veksle til rede penge, når mødet var slut. 40 Historie c. mauzy/agathe.gr

6 Vand angav tiden Ingen retssag måtte vare mere end en dag. Derfor blev taletiden nøje afmålt vha. et vandur. Vand svarende til seks minutter blev hældt i en skål med et lille hul i bunden. dømmende magt Manden, der skulle blive kendt som demokratiets opfinder, var på ingen måde en mand af folket. Kleisthenes stammede fra en magtfuld adelsslægt, han boede i et palads, og hans formue var betragtelig. Under tyrannen Hippias' styre måtte han flygte fra byen sammen med alle andre, som despoten mistænkte for at true hans magt. I Kleisthenes' tilfælde var mistanken velbegrundet. I generationer havde hans slægt forsøgt at få magten, og efter Hippias' fald i 510 f.kr. så det endelig ud til at lykkes. Kun én rival stod i vejen mellem ham og magten. Desværre havde rivalen Isagoras allieret sig med Sparta, og en borgerkrig begyndte. De historiske kilder om Kleisthenes' liv er få. Derfor ved historikerne ikke, hvor han fik ideen til demokratiet fra. Men det ligger fast, at Kleisthenes i 508 f.kr. trak sig ud af kampen om magten og i stedet lovede at give indbyggerne magten. I de følgende måneder udviklede han sammen med sine støtter et afstemt system af demokratiske institutioner, der holdt hinanden i skak og forhindrede korrution, nepotisme og despoti i at vinde indpas i Athen. Ved Kleistenes' død året efter var demokratiet fuldt funktionsdygtigt. the ohio statehouse c. mauzy/agathe.gr udøvende magt lovgivende magt Kleisthenes lagde magten ud i i alt 140 sogne (demer), som han organi serede i 10 stammer (fyler). Kun frie mænd over 30 år kunne deltage i folkeforsamlingen, sidde i 500-mandsrådet og virke i folkedomstolens juryer. Kvinder og slaver havde ingen politiske rettigheder. Print: anc Status: PDF PROCES Layout: ac Red.sek: tw Magten skulle deles KLEISTHENES demokratiets grundlægger fjenderne Perserne truede Athen på livet Athens demokrati var ikke engang 20 år gammelt, før det stod foran sin udslettelse, da persernes kong Dareios 1. i 490 f.kr. sendte en gigantisk flåde mod Athen for at erobre det græske fastland. Med på togtet var en gammel kending, den afsatte tyran Hippias, der efter opstanden i Athen var flygtet til Persien. Nu vendte han tilbage som en gammel, hævn gerrig mand i persernes sold. Modsat alle forventninger lykkedes det Athen at samle en hoplit-hær og marchere mod Marathon, hvor perserne var gået i land. Da slaget sluttede, lå næsten døde persere tilbage på stranden, mens resten tog flugten. Sejren gav Athen uhørt anseelse i Grækenland, og demokratiet havde bevist sit værd. Ingen buste af Kleisthenes er bevaret. Delstatsparlamentet i Ohio, USA, har fået lavet dette bud på hans udseende.

7 Revolution Den gyldne tidsalder Perikles 400-tallet f.kr. Akropolis-klippen blev smykket med nye templer og en 12 m høj statue af gudinden Athene. polfoto/corbis Athens sølvmønter med uglen bliver symbol på byens magt. C. Mauzy/agathe.gr Athen bliver en stormagt I 400-tallet er Athen en pulserende storby, der strutter af selvtillid og magt. Perserne er fortrængt fra Ægæerhavet, og i militæralliancen Det Deliske Søforbund har 100 græske bystater svoret at stå på Athens side i enhver konflikt. Byerne betaler store summer til den fælles flåde, hvor 60 krigsskibe og mand står klar til at forsvare Athens interesser, der strækker sig over hele det østlige Middelhav. Alle byer i søforbundet har demokrati som styreform, men Athen har embedsmænd udstationeret i dem alle, så beslutninger harmonerer med Athens. Desuden har byen frakendt dem retten til at slå mønter kun Athens egne med uglemotivet er gangbare. Athen markerer sin storhed med det ene arkitektoniske pragtværk efter det andet bygninger, der er et imperium værdigt. Oppe på Akropolis-klippen skuer en 12 m høj, guldbelagt Athenestatue ud over byen, og Parthenontemplets ton hvid marmor blænder øjet. De bekostelige byggerier er iværksat af én visionær mand statsmanden og hærføreren Perikles. C. Mauzy/agathe.gr Dominerende typer blev forvist Én gang om året trådte folkeforsamlingen sammen for at afgøre, om én mand var ved at blive lidt for magtfuld og derfor skulle sendes i forvisning for 10 år. Domstolen skulle sikre byen mod, at tyranniet vendte tilbage. Når athenerne havde besluttet, at nogen skulle forvises, mødte de frem med hver sit potteskår (ostraka), hvor de havde ridset navnet på den person, der skulle forvises (ostrakeres). I flere tilfælde brugte drevne politikere afstemningen til at få fjernet en rival. Fx i år 443 f.kr., da statsmanden Perikles stod anklaget. Han undgik forvisning ved at føre kampagne mod sin rival, der også var på listen. Død over en folkefjende Ytringsfrihed og samfundskritik havde snævre grænser i Athen. Det fik den kantede filosof Sokrates at mærke. En gammel særling vakte opsigt i 400-tallets Athen Sokrates, der førte lange samtaler om meningen med livet og vendte op og ned på alle vedtagne forestillinger. I vore dage betragtes Sokrates som en af historiens mest indflydelsesrige filosoffer, men i sin samtid var han omstridt. Nok havde Athen demokrati, men grænserne for ytringsfrihed og samfundskritik var snævre. I 399 f.kr. blev Sokrates anklaget for at fordærve ungdommen. En jury dømte ham til døden ved at drikke gift. Sokrates blev beskyldt for at fordærve ungdommen. bridgeman 42 Historie

8 scanpix/akg-images & C. Mauzy/agathe.gr mand i retsvæsenet I Athens retssale blev dommen afsagt af juryer, dommere havde byen ikke. Ved årets begyndelse blev borgere udpeget til at fungere som jurymedlemmer. Det var nu deres pligt hver dag at gå til agoraen, hvor lodtrækningsmaskiner afgjorde, om de skulle arbejde i retten den dag. Inden lodtrækningen lagde alle udpegede deres navneskilt i en kurv med deres fyles navn på. Derpå anbragte magistraten en offentligt ansat embedsmand, som betjente lodtrækningsmaskinerne navneskiltene fra hvert fyle i de lodrette rækker af sprækker i maskinen, og så kunne lodtrækningen begynde. Læs mere 1: Kuglerne påfyldes I maskinens side er et bronzerør med en tragt øverst. I tragten hælder magistraten sorte og hvide marmorkugler. Antallet af hvide kugler svarer til antallet af rets - sager og behovet for juryer. 2: Lodtrækningen kan begynde I vilkårlig rækkefølge triller kuglerne ned i bronzerøret, og via en lille skruetap lukker embedsmanden én kugle ud ad gangen. Arkæologerne har fundet rester af en lodtrækningsmaskine, der stod på agoraen i Athen. En hvid kugle betød arbejde i juryen. maskinen udpeger juryerne 3: Juryerne udpeges Hvis første kugle er hvid, bliver navnene i første vandrette række udtaget til jury. Er kuglen sort, slipper de. Proceduren gentages, række for række, indtil alle retssale er bemandet. Maskinen sikrer ligelig repræsentation af fylerne og gør det umuligt at bestikke en jury, fordi ingen kan forudse dens sammensætning. Mogens H. Hansen: Det athenske demokrati og vores, Museum Tusculanum, 2005 Robin Osborne: Athens and Athenian Democracy, Cambridge University Press, 2010 Donald Kagan: Pericles of Athens and the Birth of Democracy, Free Press, 1991 Læs om demokratiets begyndelse og udgravningerne i Athen på agathe.gr s. dow/agathe.gr Inden lodtrækningen fik de udpegede sat deres navneskilt i maskinen. PERIKLES en mester i politisk spin Den rige adelsmand Perikles lod sig ikke begrænse af sin herkomst, da han greb ud efter magten i Athen. Som den første politiker i historien forstod han kunsten at samle støtter til sin politik. Især blandt de fattige. Han foreslog bl.a. en streng indvandrerlov, der skulle stoppe strømmen af fremmede håndværkere. De myldrede til Athen i denne gyldne tid og underbød de lokale håndværkeres lønninger. Loven fra 451 f.kr. betød, at ingen kunne have borgerrettigheder i Athen, hvis ikke begge forældre var borgere i byen. Vedtagelsen havde tilbagevirkende kraft og sendte tusinder i slaveri. Perikles' største bedrift var tempelbyggeriet på Akropolis-klippen, der også havde politiske motiver: Den gigantiske investering vandt ikke kun omverdenens respekt, den gav også beskæftigelse til hele byen fra de rige skibsredere til daglejerne. Og alle vidste, hvem de skulle takke for deres gode indtægter. Perikls' politiske tæft betød, at han gennem tre årtier var Athens mest indflydelsesrige politiker. Hele 16 gange blev han valgt som byens strateg, og han gjorde Det Deliske Søforbund til et imperium, hvor de mere end 100 græske bystater i alliancen betalte tribut til Athen. Print: anc Status: PDF PROCES Layout: ac Red.sek: tw fjenderne shutterstock Makedonien kvalte demokratiet Mens Athen blev slidt op af en pest-epidemi, en 27 år lang krig mod Sparta og politikere uden talent, voksede kongeriget Make donien frem som en ny stormagt i Nordgrækenland. Det fattige bjergland fik midt i 300-tallet en ny konge, Filip 2. Han opbyggede en slagkraftig hær og besluttede i 338 f.kr. at underlægge sig Grækenland. Samme år slog han den forenede græske hær ved Chaironeia i den centrale del af landet, og herefter blev de fleste af bystaterne tvunget ind i Det Korinthiske Forbund under Filips ledelse. Inden århundredet var omme, havde makedonerne afskaffet Athens demokratiske forfatning. Der skulle gå over år, før demokratiet vendte tilbage. Perikles forstod som ingen anden at udnytte demokratiet til at få magt.