Spørgsmål om udviklingspolitik til de danske partier 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spørgsmål om udviklingspolitik til de danske partier 2011"

Transkript

1 Spørgsmål om udviklingspolitik til de danske partier 2011 NGO FORUM (sammenslutningen af danske udviklingsorganisationer) gennemførte i marts 2011 en rundspørge til partierne i Folketinget om deres udviklingspolitik. Rundspørgen blev gennemført som et led i en samlet indsats frem mod det kommende valg for at sætte fokus på udviklingspolitik. Spørgsmålene blev fremsendt til udviklingsordførerne for de partier, som er repræsenteret i Folketinget. Alle partier har fremsendt en besvarelse, undtagen Liberal Alliance der meddelte, at de som et meget lille parti ikke har mulighed for at gå ind på alle politikområder. Nedenfor findes partiernes besvarelser på de udviklingspolitiske spørgsmål som NGO FORUM stillede. Svarene er ikke efterredigerede det er de svar, som blev modtaget. 1) Niveau for udviklingsbistand Danmark er gået fra at yde ca. 1% af BNI i udviklingsbistand til i dag at yde ca. 0,8%. 1.a) Hvor stor en procentdel af BNI mener [partinavn] at udviklingsbistanden skal udgøre og hvornår skal dette opfyldes? Socialdemokraterne vil arbejde for, at udviklingsbistanden, over en årrække og i takt med at den økonomiske krise aftager, igen kommer op på ca. 1 % af BNI, som den var under SRregeringen før Desværre befinder Danmark, og mange andre lande, sig i en økonomisk krise, og det er derfor ikke muligt at angive et bestemt tidspunkt for hvornår det kan opfyldes. RV vil arbejde for at en kommende regering bringer bistandsprocenten tilbage på 1 % af BNI i løbet af sin første periode. Danmark skal være førende internationalt, når det gælder kvaliteten og omfanget af dansk udviklingsbistand. Danmark er fortsat ét blandt meget få lande i verden, der opfylder FN s målsætning om at yde minimum 0,7 pct. af BNI, men Konservative ser gerne, at dansk udviklingsbistand øges, når der er økonomisk råderum til det. SF mener, at udviklingsbistanden skal til stige til igen at være 1% af BNI. I første omgang vil SF annullere de nedskæringer, VKO har gennemført som led i den såkaldte Genopretningspakke 1 procent snarest - gradvist stigende på grund af den nuværende trængte økonomi. Dansk Folkeparti ønsker at udviklingsbistanden reduceres til 0,7 % af BNI. Det skal ske hurtigst muligt. Pengene er bedre brugt i Danmark. Regeringen vil som bidrag til at sikre den nødvendige konsolidering af de offentlige finanser i perioden fastholde ulandsbistanden nominelt på samme niveau som i 2010, idet det 1

2 sikres, at bistanden ikke falder til et niveau under 0,8 pct. af BNI. Danmarks udviklingsbistand skal hæves til minimum 1% af BNI her og nu, og på lidt længere sigt ønsker vi, at Danmarks udviklingsbistand stiger til 1,5% af BNI, og der herudover tilføres ekstra midler til klimabistand. 1.b) Hvad er vigtigst at give danskerne skattelettelser eller at øge udviklingsbistanden? Uddyb gerne svaret. Socialdemokraterne har ingen konkrete planer for gennemførelse af større skattelettelser i den nuværende økonomiske situation, som Danmark befinder sig i. RV prioriterer udviklingsbistanden frem for skattelettelser, men mener ikke at de to ting er afhængige af hinanden. Der er ikke tale om et enten eller. Når Konservative ønsker skattelettelser og et lavere skattetryk er det for at styrke dansk konkurrenceevne over for udlandet og give danskerne et styrket incitament til at arbejde og yde en ekstra indsats. Udviklingsbistand er en humanitær forpligtelse, hvor Danmark påtager sig sin del af ansvaret for at mindske fattigdom og skabe udvikling og vækst i tredjelande. Som udgangspunkt er skattelettelser en forudsætning for at uddele udviklingsbistand, da det er afgørende at sikre dansk vækst og dermed dansk velstand, for overhovedet at have midler at dele ud af. Vi ønsker både at sænke skatten og at styrke udviklingsbistanden, men i det omfang der er økonomisk råderum til det. Det er der ikke lige nu. (Vi er nødt til at have orden i eget hus, før vi kan øge den internationale bistand) For SF har udviklingsbistand høj prioritet, og vi har taget stærk afstand fra VKO's prioritering af skattelettelser for de mest velbjergede over udviklingsbistand Hjælpen til vores medmennesker i alvorligt forarmede udviklingslande er vigtigere end skattelettelser til mere rødvin og større biler. Skattelettelser gør os ikke lykkeligere og går ikke til de fattigste, som vi tværtimod giver mindre overførselsindkomster for at finansiere skattelettelserne. Ingen af delene er vigtigt. Vi ønsker, at de penge, der spares på udviklingsbistanden går til eksempelvis bedre ældrepleje. Venstre anerkender ikke denne modsætning mellem skattelettelser og udviklingsbistand. Skattelettelser er afgørende for at sikre dansk vækst og dermed dansk velstand, der er forudsætningen for overhovedet at kunne uddele en så generøs udviklingsbistand. Derfor har regeringen fuldt finansieret givet skattelettelser tre gange. Det er vigtigst at øge udviklingsbistanden - Men dette behøver ikke at koste almindelige skatteydere noget. Som Enhedslistens undersøgelser har påvist, er der fortsat multinationale selskaber, der ikke betaler skat. Vismændene peger på, at samfundet mister skatteindtægter på mellem 7 og 14 milliarder kr. om året. Enhedslisten mener, at det på kort sigt er muligt med bedre skattekontrol og skrappere lovgivning, at hente mindst 5 mia. kr. For dette beløb 2

3 hæves udviklingsbistanden, så den kommer over 1 % af BNI, og der gives yderligere en milliard i klimabistand 2) Støtte til civilsamfund Støtten til frihed, demokrati og menneskerettigheder er en prioritet i dansk udviklingsbistand, hvor støtte til civilsamfundet anses som en vigtig komponent. Hvordan prioriterer [partinavn] støtten til at udvikle civilsamfund i Syd, herunder støtten gennem danske NGO er? Socialdemokraterne mener, at demokrati, god regeringsførelse og et levende civilsamfund vigtigt, fordi det sætter udviklingslandene i stand til selv at administrer en større del af bistandsmidlerne. I det hele taget, er det svært at forestille sig efterlevelse af frihed, demokrati og menneskerettigheder uden et civilsamfund. Derfor ønsker vi at andelen af den bilaterale bistand, som går til danske NGO ers arbejde med at styrke civilsamfund, demokrati og menneskerettigheder i udviklingslandene skal øges. En mulighed er at øge den over 5 år, så den bringer den samlede andel af den bilaterale bistand, der udmøntes gennem NGO erne op på 20 pct. Desuden ønsker vi, at der oprettes en ny uafhængig demokratifond, der skal tildele midler til et bredt spekter af demokrati- og menneskerettighedsfremmende tiltag. RV prioriterer støtten gennem danske NGO er til at udvikle civilsamfund i Syd højt. Danske NGO er skal generelt have en styrket rolle i det udviklingspolitiske arbejde, da NGO er har en vigtig rolle i at fremme fx demokrati, kvinders rettigheder og muligheder, børns vilkår mv. Konservative mener, at det er vigtigt, at der er et formål med udviklingsbistanden, så den bruges fokuseret og intelligent. Det er vigtigt at prioritere både støtte til civilsamfundet og regeringer. Derfor ønsker Konservative, at andelen af dansk NGO-bistand øges, så andelen på sigt stiger i takt med, at den bilaterale bistand øges. SF har i mange år arbejdet for at opprioritere indsatsen for at udvikle civilsamfund i Syd. Det er et afgørende element i opbygningen af demokrati og lokalt medejerskab. En større del af bistanden skal kanaliseres gennem NGO verdenen. Et synspunkt vi også har arbejdet for i forbindelse med drøftelserne om regeringens nye udviklingsstrategi. Vi prioriterer civilsamfundene og NGO ernes indsats for dem særdeles højt, fordi det er de nære fællesskaber, som på sigt skal højnes til at underbygge en både lokal og national bæredygtig demokratisk udvikling i syd. Støtte til civilsamfundet er vigtigt for at generere mere demokratiske tilstande i ulandene og skal derfor prioriteres. Det er dog vigtigt for Dansk Folkeparti, at u-landsbistand gives til lande, der er på vej i den rigtige retning og som tilstræber overholdelsen af frihedsrettighederne. 3

4 Formålet er fortsat at bekæmpe fattigdom, og hovedparten af dansk bistand vil fortsat gå til Afrika. Men regeringen vil yde en mere fokuseret bistand end hidtil, så effekten bliver større. Der bliver således stillet skarpt på fem udvalgte politiske prioriteter: 1. Frihed, demokrati og menneskerettigheder 2. Vækst og beskæftigelse 3. Ligestilling 4. Stabilitet og skrøbelighed 5. Miljø og klima Vi vil samarbejde med NGO er, der arbejder for åbne samfund, demokrati og menneskerettigheder. Enhedslisten prioriterer støtte til civilsamfundsudvikling højt. Uden et stærk og mangfoldig civilsamfund og stærke organisationer i Syd vil andre udviklingstiltag som vækst og beskæftigelse ikke nå ud til dem som har mest behov, men vil blive opslugt af magteliterne både nationale og internationale. De danske NGOer spiller en vigtigt rolle i udmøntning af civilsamfundsstrategien ved at indgå længerevarende og tætte partnerskaber med civilsamfundsorganisationer i Syd og har en særlig tilført værdi i kraft af det åbne og demokratiske foreningsliv som har kendetegnet Danmark i 150 år. De danske NGOer spiller en vigtig rolle som fortalere og vagthund i Danmark, EU og på internationalt niveau i forhold til de tiltag som påvirker fattige mennesker i Syd. Danske NGO er og organisationer laver et stort og vigtigt arbejde for at oplyse den danske befolkning om udviklingsproblematikker og sammenhæng med vores egen dagligdag. Den rolle vil komme til at betyde mere i de kommende år når flere penge bliver kanaliseret direkte til organisationer i Syd. Danske NGOer har ofte andre kanaler og andre informationer at trække på end deres Syd-partnere, og kan derfor hjælpe dem med at få støtte. Det er vigtigt, at danske NGOer spiller en aktiv rolle i formuleringen af dansk bistandspolitik, at de forholder sig til det politiske indhold i dansk bistand ud over deres egne indsatsområder. I denne sammenhæng er det relevant at se kritisk på de politiske bindinger, som DANIDA har afkrævet af de danske NGOer, så som hvilke temaer, de kan beskæftige sig med. 3) Sikkerhedspolitiske interesser Det diskuteres, hvor stor en vægt danske sikkerhedsinteresser skal have i udviklingsbistanden. Hvad er vigtigst - at bruge udviklingsbistanden til at tjene danske sikkerhedsinteresser eller at bruge udviklingsbistanden til at afhjælpe fattigdom? Socialdemokraterne vil først og fremmest bruge midler til at afhjælpe fattigdom. I nogle tilfælde, eksempelvis Afghanistan eller Somalia, har Danmark dog også en stærk sikkerhedspolitisk interesse i fattigdomsbekæmpelse. Dette skal dog ikke diskvalificere hjælp til afghanere eller somaliere, der efter årtiers borgerkrig lever en udsat tilværelse i to af verdens mest krigsplagede samfund. RV betragter udviklingsbistanden som et middel til at afhjælpe fattigdommen i verden. Bistanden skal være politisk neutral og må som udgangspunkt ikke styres af 4

5 sikkerhedspolitiske interesser. Det primære formål med dansk udviklingsbistand er at afhjælpe fattigdom i tredjelande og hjælpe dem til at tage hånd om egen udvikling. Men samtidig bidrager udviklingsbistanden til at forebygge konflikter som følge af nød og fattigdom. Udviklingspolitikken skal derfor også ses som en integreret del af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. For SF er det fattigdomsbekæmpelsen der er bærende for bistandspolitikken. Vi anser nemlig fattigdom og manglende udvikling i dele af verden for den største langsigtede sikkerhedsrisiko ikke blot for os, men for hele verden. Udviklingsbistanden skal primært være en medmenneskelig indsats omkring fattigdom, uddannelse, sygdom og langsigtede lokale sikkerhedsinteresser. Begge dele er væsentlige parametre. Det er indlysende, at dansk udviklingsbistand skal tildeles lande, hvor vi har nogenlunde sikkerhed for, at pengene bliver brugt efter de anvisninger, der er givet. Hvis ulandsbistanden også i den forbindelse kan medvirke til at dansk sikkerhed forbedres så er det positivt. De ovenstående fem politiske prioriteter understøtter netop begge mål, via nr. 1, nr. 4 og nr. 2. Det er svært at afhjælpe fattigdom når der samtidig udspiller sig en væbnet konflikt. Samtidig er lande med væbnede konflikter såsom Afghanistan blandt verdens fattigste. Derfor understøtter målene smukt hinanden. At afhjælpe fattigdom. Sikkerhedspolitiske interesser burde ikke være på bekostning af den almindelige udviklingsbistand. Udviklingsbistanden skal ikke bruges til at forhindre indvandring til Europa. De sikkerhedspolitiske interesser skal ikke sammenblandes med den afhjælpning af fattigdom der bør være hovedfokus for udviklingsbistanden. Den nuværende regerings prioritering af sikkerhedspolitiske målsætninger som styrende for valg af partnerlande og anvendelsen af udviklingsbistanden til at fremme sikkerhedspolitiske mål skal revideres, så udviklingsbistanden anvendes til bekæmpelse af fattigdom og ikke indgår som et påklistret element i en sikkerhedspolitisk dagsorden. Fattigdom og krig er grundlaget for problemer som terrorisme, pirateri og store flygtningestrømme. Så en reel indsats mod fattigdom vil også bidrage til en mere sikkerhed. 4) Privatsektor drevet vækst Det diskuteres, hvor stor en vægt, privatsektor drevet vækst skal have i udviklingsbistanden. I hvilken grad ønsker [partinavn] at bruge udviklingsbistanden til at skabe vækst gennem den private sektor og/eller er det primære formål med dansk udviklingsbistand at afhjælpe fattigdom via støtte til sociale sektorer? 5

6 Socialdemokraterne ønsker at gøre op med den udpræget ideologiske tilgang, som udviklingsminister Søren Pind har slået til lyd for, i uddelingen af bistanden. Socialdemokraterne mener at fattigdomsbekæmpelse, bør være hovedformålet med Danmarks udviklingsbistand. Vi vil dog gerne støtte udvikling af et erhvervsliv og privat sektor initiativer (fx småbønder, microkreditter osv)., hvis væksten kommer de fattigste til gode. Det primære formål er at afhjælpe fattigdom. Det kan ske gennem støtte til den sociale sektor men også gennem støtte til at skabe vækst i f.eks. landbrug og andre erhverv. Større liberalisering og samhandel samt etablering af private virksomheder er uden tvivl det, der skaber størst økonomisk udvikling og vækst på lang sigt. Konservative er modstander af, at vi beskytter vores egne industrier og virksomheder gennem konkurrenceforvridende subsidier og toldbarrierer (eller andre former for protektionisme), der forhindrer u-landene i at afsætte deres produkter og dermed udvikle sig økonomisk. Derfor skal disse barrierer fjernes. Samtidig skal vi støtte etableringen af nye virksomheder i tredjelande ved at forbedre deres rammevilkår og gøre det lettere at starte ny virksomhed. Vi er store tilhængere af fx mikrokreditter, der har vist sig at skabe gode resultater for de allerfattigste, særligt kvinder. Men det ene udelukker ikke det andet, og støtte til den sociale sektor er klart også en mulighed. Vi (SF) prioriterer fattigdomsbekæmpelsen som afgørende for bistandspolitikken. Derfor har vi kritiseret regeringens nedprioritering af sundhed og uddannelse og vil opprioritere disse sektorer igen. Der er en tæt sammenhæng mellem udbygning af sociale sektorer og mulighederne for at skabe økonomisk udvikling. Den helt nødvendige udvikling af en privat sektor skal støttes "fra neden" - ofte med kvinder som initiativtagere. Derfor prioriterer vi udviklingen af landbrug, så fattige bønder kan vokse ud af subsistenslandbruget. U-landes private vækst skal frem for alt ikke saboteres ved handelsrestriktioner og eksportstøtte fra EU og andre rige lande. Dernæst kan samarbejdsprojekter, videnudveksling og miljøbistand styrke den private sektor. Den afgørende måde at skabe vækst i u-landene er via handel. Dermed kan udviklingsbistand rettet mod den private sektor også spille en stor rolle, idet det på sigt kan være en vækstgenerator i ulandene. Venstre vurderer at vækst gennem den private sektor langt overvejende er mest effektiv til at afhjælpe fattigdom i den tredje verden, i det bl.a. jobskabelsen her er størst. Det udelukker heldigvis ikke sociale initiativer. Enhedslisten mener formålet med dansk udviklingsbistand skal være at afhjælpe fattigdom. Det kan også ske gennem støtte til den private sektor, f.eks. støtte til faglig organisering og fremme af arbejdstagernes rettigheder, eller støtte til små og mellemstore producenter, f.eks økologisk og Fairtrade produktion, som sikrer små landbrug, fødevaresikkerhed og miljøvenlig produktion. Allerede i dag er der enkelte fornuftige udviklingsprogrammer med Danida støtte der kombinerer støtte til små producenter med fattigdomsbekæmpelse og miljøindsats som omdrejningspunkter, f.eks. PREMACA i Mellemamerika. Enhedslisten støtter derimod ikke den bevidstløse vækst teori, der ligger bag den nuværende 6

7 regerings støtte til den private sektor. Her er tale om en ideologisk drevet støtte til den private sektor som Enhedslisten ikke mener bidrager specielt til fattigdomsbekæmpelse. Uligheden i verden er vokset gennem de sidste ti-femten år, både under vækst perioder og kriseperioder. Der er behov for mere samlede udviklingspolitikker hvor både den offentlige sektor og den private sektor i udviklingslandene tager en indsats for fattigdomsbekæmpelse alvorligt. 5) Skat i ulandene Et øget skattegrundlag i udviklingslandene ses i stigende grad af mange som den bæredygtige måde at finansiere udvikling på. Ønsker [partinavn] at Danmark tager en ledende rolle i arbejdet for at få vedtaget internationale regler for beskatning af virksomheder der arbejder i ulandene og hvordan/hvorfor? Socialdemokraterne er dybt bekymrede overfor de multinationale firmaers skattespekulation, og ser gerne internationale regler der kan stoppe den praksis. Derfor ønsker vi at Danmark igennem sit medlemskab af EU arbejder for, at multinationale selskabers regnskaber fremover opgøres land-for-land. Disse land-for-land regnskaber vil skabe øget gennemsigtighed og vil afsløre eventuelle misforhold mellem overskud og skattebetaling. Samtidig bør donorlandene i højere grad tilbyde udviklingslandene faglig og økonomisk bistand for at forbedre deres skattelovgivning, skatteindkrævningssystemer og antikorruptionsarbejde RV ser gerne at Danmark gennem EU og internationale organer støtter ulandenes muligheder for at få en fair skatteindtægt fra de virksomheder der arbejder i landet. Danmark må gerne tage en ledende rolle men det er mere afgørende at der bliver taget fat på problemet end hvem der spiller hovedrollen. Det må være op til det enkelte land at sikre beskatning. Det er mange måder at gøre det på, og derfor mener Konservative ikke at internationale regler er vejen frem. Danmark bør derimod aktivt støtte ulande med erfaringer og gode råd om effektiv skatteopkrævning, hvis de ønsker det. Ja, det vil være en topprioritet for SF. Det kræver en ny offensiv samlet dansk strategi imod skattely og hjælp til at få opbygget effektive skattemyndigheder. Ofte vil det være det bedste vi kan hjælpe udviklingslandene med- også fordi det vil hjælpe dem i kampen mod korruption. Strategien skal også omfatte initiativer i FN sammenhæng og en kraftig indsats for at det bliver en prioritet for EU's politik i forhold til udviklingslandene. Ja. Fordi internationale virksomheder ligesom i Danmark vil søge at unddrage sig skattebetaling og omvendt søger væk fra u-lande med skattebetaling, hvis ikke der bliver mere ensartede regler globalt. Nej, det ønsker Dansk Folkeparti ikke. Beskatning bør være et anliggende for hvert enkelt 7

8 land. Nej, det er op til de enkelte lande at sikre beskatning, men Danmark kan engagere sig i at oplære partnerlande i effektiv skattelovgivning og opkrævning, hvor vi må erkende at have særlig ekspertise. Danmark bør tage en ledende rolle i at få vedtaget internationale regler for beskatning af virksomheder (multinationale) der arbejder globalt, herunder i ulandene. Hvis de multinationale tvinges til at betale den skat, de skal, vil udviklingslandene opnå mere end den samlede udviklingsbistand de modtager i dag. Et første skridt er at sikre en mere klar dansk politik på området, hvor der må fejes for egen dør, dvs. ses på den danske beskatningspraksis. Dernæst må der formuleres en egentlig samtænkning med den støtte Danmark allerede giver til den offentlige sektor og antikorruptionsindsatsen, således at støtten til den øgede beskatning også fører til flere midler til de sociale sektorer og de fattige i ulandene generelt. Enhedslisten foreslår at der globalt indføres nye initiativer for beskatning bl.a. land til land regnskaber, der vil gøre det sværere for store selskaber at unddrage sig beskatning. Enhedslisten har også rejst forslag om at Danmark skal tilslutte sig EITI- et globalt initiativ der skal skabe mere gennemsigtighed omkring råstofudvinding, og bl.a. sikre at lande der har råstoffer modtager en ordentlig beskatning i forbindelse med udvinding. 6) Skat på finansielle markeder Ligeledes diskuteres det at indføre en skat på de finansielle markeder, der bl.a. skal finansiere udvikling og klimaforandringer. Ønsker [partinavn] at der på europæisk eller globalt plan indføres en skat på de finansielle markeder og hvorfor/hvorfor ikke? Socialdemokraterne ser gerne, at der indføres en international skat på finansiel spekulation. Det var kombinationen af grådighed, casino-lignende spekulation i- og manglende regulering af finanssektoren, som førte verden ud i den nuværende økonomiske krise. Krisen har skabt økonomisk usikkerhed i Danmark og andre vestlige lande, men i mange udviklingslande har den forårsaget direkte sult og nød. RV er åben for at der på globalt plan indføres en skat på de finansielle markeder, men finder det formålsløs at Danmark går enegang. En Tobin-skat eller lignende er ikke en brugbare løsninger på ulandenes problemer. En sådan skat vil ramme alle transaktioner og skabe mindre likviditet og dermed dyrere lån for virksomheder og investeringer. Det vil ramme den økonomiske vækst globalt og i ulandene. Det er ufornuftigt. Det allervigtigste er at sikre frihandel for ulande, og netop derfor må man gøre op med protektionismen. Konservative mener at mere international handel, ikke mindre, er vejen frem. Ja. SF har i 15 år arbejdet for at få gennemført en "tobin skat". Det nye er at det nu 8

9 heldigvis diskuteres internationalt i både G 20 og EU. En sådan afgift kan blandt andet benyttes til overførsler til udviklingslandene, og der er ingen tvivl om at det bliver vigtigt at finde nye måder at skaffe de mange midler, der i de kommende år liver brug for som overførsler til klimaformål og øget udviklingsbistand. En Tobin-skat vil være fremragende, og vil kun forstyrre de globale spekulanter marginalt. Dansk Folkeparti ønsker ikke at beskatning bliver et anliggende for hverken EU eller andre internationale aktører. Beskatning er et nationalt anliggende. Det går Venstre imod, da vi har brug for mere international handel, ikke mindre. Venstre går ind for frihandel og er imod handelsrestriktioner så som en Tobin-skat. Ja Enhedslisten ønsker en international skat på finansielle transaktioner. Vi har stillet forslag i Folketinget om en skat på finansielle transaktioner, og fik opbakning fra resten af oppositionen. Det er en genial måde at få en varig finansieringskilde til klimaindsatsen, og indsats i udviklingslande. Skatten kan også lægge en dæmper på den mest ekstreme spekulation. Skatten vil i sagens natur primært blive betalt af de rige lande, tilmed på en måde, så det ikke er en belastning for skatteyderne. Dermed kan det internationale samfund finde en løsning på en af de største forhindringer for en effektiv indsats mod klimaproblemerne. 7) Klimafinansiering Som et led i de igangværende klimaforhandlinger har Danmark sammen med andre rige lande forpligtet sig til at afsætte nye og additionelle penge til ulandenes klimatilpasning og deres reduktion af udledningerne. Ønsker [partinavn] at disse penge afsættes som ekstra penge ud over ulandsbistanden eller skal de tages helt eller delvist af den nuværende bistandsramme? Hvis der skal være en separat klimapulje, hvor stor skal den være, og hvornår skal den være etableret? Socialdemokraterne mener, modsat regeringen, at Danmark skal leve op til løfterne indeholdt i COP-15 og give nye og additionelle midler til udviklingslandenes bestræbelser for at bekæmpe klimaforandringerne. Vi ønsker desuden, at Danmark skal oprette en fond til at fremme klimainvesteringer i udviklingslandene. Den danske stat skal indskyde mio. kr., der kan investeres i projekter som kan fremme brugen af klimarigtig teknologi i udviklingslandene. RV mener at støtten til klimatilpasning skal afsættes udenfor den nuværende bistandsramme og vi har foreslået at der afsættes ½ procent af BNI til blandt andet dette formål. Det er vigtigt at afsættes specifikke midler til klimabistand til udviklingslandene, da u-landene 9

10 er allermest sårbare over for klimaforandringer. Set i lyset af den økonomiske situation i Danmark og målet om at skabe økonomisk holdbarhed har regeringen derfor valgt at øremærke en del af ulandsbistanden til klimabistand. Det er vigtigt at huske på, at klimabistand er udviklingsbistand. Med et samlet dansk ulandsbistandsbidrag på 15,2 mia. kr. er prioriteringen af midler til en ny klimapulje, bestemt ikke noget at skamme sig over. Konservative arbejder for, at der på sigt skal blive mulighed for at øge den samlede bistandsramme, inkl. klimabistand. Klimabistanden skal være ud over udviklingsbistand - additionel som det hedder i vedtagelsen fra COP 15 i København. Det fremgår også af de fælles finanslovsforslag som S og SF har stillet i forbindelse med dette års finanslov., der som en start afsætter 200 mio. kr. til klimabistand. Det skal som lovet være nye og additionelle midler, ikke snyderi som at fodre hunden med dens egen hale. Dansk Folkepartis udgangspunkt er, at pengene skal tages inden for den nuværende bistandsramme. Det kan give god mening at investere i ulandenes nedbringelse af co2-udslip, idet der i mange af disse lande ikke er gjort meget for at reducere udslippet, hvorfor det vil være billigere initiativer, der skal til for at reducere udslippet end tilfældet er i lande, der allerede har gjort meget. Det er rigtigt, at med fastfrysningen af udviklingsbistanden i kroner og ører er klimafinansieringen ikke additionel. Danmark er ét af de meget få lande, der faktisk har en udviklingsbistand, der ligger over FN s målsætning på 0,7 pct. af BNI. Med et bidrag på 15,2 mia. kr. forventet 0,84 pct. af BNI i 2011 er der bestemt ikke noget at skamme sig over. Hertil kommer at man reelt ikke kan adskille finansiering til klimaformål og anden udviklingsbistand. Klimabistand er udviklingsbistand. De 1,2 mia. kr., som regeringen har udmeldt som bidrag til opstartsfinansiering under Københavnsaftalen, finansieres via Klimapuljen, som er på 300 mio. kr. i 2010, og stiger til 400 mio. kr. i 2011 og 500 mio. kr. i Altså en samlet stigning på 300 mio. kr. de næste to år. I de kommende to år vil regeringen omprioritere de 300 mio. kr., som Klimapuljen stiger med, fra anden udviklingsbistand til klimarelaterede projekter. Det er under 1 pct. Og det ændrer ikke på, at Danmark fortsat vil være blandt de største bidragydere i verden af udviklingsbistand (målt i forhold til BNI) Danmarks bidrag til klimafinansieringen kommer ikke til at reducere allerede afgivne tilsagn i udviklingsbistanden. Så man kan altså ikke sige, at der er nogen, som ikke får den hjælp, de var stillet i udsigt. Ekstra penge og ikke på bekostning af den almindelige udviklingsbistand Enhedslisten bakker op om det forslag fra internationale NGO kredse at de rige lande skal afsætte 110 mia. hvert år til en klimafond under FN. Fra denne fond skal de fattige lande kunne søge midler til vedvarende energi, bæredygtigt landbrug og til at stoppe skovrydningen. Derudover skal fonden give midler til klimatilpasningsprojekter. For Danmarks vedkommende er det ca. 6 mia. kroner årligt der skal i fonden. Enhedslisten har allerede fra 2010 afsat dette beløb på vores finanslov. Efter det kommende valg vil Enhedslisten arbejde for en ny Udviklingspolitik til erstatning for 10

11 VKO s. Ved at tage fat på både miljø, klima og udviklingsspørgsmål, vil Enhedslisten have gennemført en analyse og reel debat om hvordan Danmark bedst kan bidrage. Der er allerede i dag mange gode forslag fra NGO ere og erfaringer fra Danidas klimaindsats, som trænger til at blive samlet. Den fortsatte brug af en Klimapulje må vurderes ud fra denne erfaringsopsamling, og løsningsforslag på globalt plan, herunder mulige fremskridt under COP-17 i Sydafrika. Det er også vigtigt, at pengene bliver brugt i henhold til udviklingslandenes behov og ikke som fremstød for dansk industri. 8) Landbrug i ulandene I de seneste år er støtten til landbrug i ulandene faldet markant. Samtidig peger eksperter på, at landbruget i mange ulande kan være en helt central drivkraft til at skabe vækst og bekæmpe sult og fattigdom, især hvis det sikres, at støtten kommer de fattigste landbrugere til gode. Vil [partinavn] øge dansk støtte til landbrug i ulandene, og hvis ja, hvordan mener [partinavn] at denne støtte skal udformes? Socialdemokraterne ønsker øget fokus på landbrugssektoren, særligt med henblik på at modvirke klimaforandringernes konsekvenser og hjælp til selvhjælp for de allerfattigste mennesker på landet. Særligt bør der arbejdes på at begrænse skader fra tørke, oversvømmelser og andre ekstreme vejrfænomener. RV opfatter ulandenes landbrug som en central drivkraft til at skabe vækst og bekæmpe fattigdom og støtten skal tilrettelægges sådan at de fattigste landbrugere har højeste prioritet. Konservative går ind for en afskaffelse af landbrugsstøtten i EU for derved at fremme den fri konkurrence, herunder handlen med tredjelande. Vi ønsker altså at hjælpe landbruget i ulandene ved bl.a. at afskaffe EU s landbrugsstøtte. Derfor ønsker vi ikke med den anden hånd at opbygge nye støttesystemer for landbruget i ulandene, der på sigt kan være en barriere for fri handel. De danske bistandsmidler bør fordeles bl.a. med fokus på landbruget. Det er vigtigt, at landbrug, både små som store, kan nyde godt af den danske bistand det kan fx være støtte og rådgivning af teknisk karakter. Store dele af ulandenes befolkning er beskæftiget i landbruget, og der et stort vækst- og produktionspotentiale i landbrugssektoren, specielt i Afrika. Konservative ønsker at hjælpe landbruget i ulandene via fri adgang til verdensmarkedet, samt støtte til både den private sektor og teknologisk udvikling. Ja, landbrug skal opprioriteres. Det har været nedprioriteret i en række år fra dansk side og desværre også fra de fleste andre donorer. Verdensbanken har indset fejltagelsen og vi bør fra dansk side opprioritere landbrug. Dermed fremmer vi private virksomhed tæt knyttet til bedre uddannelse og med fokus på kvinder. Det handler om at give subsistenslandbrug mulighed for at udvikle sig til bæredygtige landbrug, der kan producere til salg. På den måde skabes en økonomisk udvikling fra neden. Der er mange elementer i en sådan politik bla. Jordreformer, konsulentbistand, forsikring mod tørke o.lign., finansiering af 11

12 gødning og såsæd. Støtten skal være, at u-landene kan producere og eksportere uden forvreden konkurrence fra statsstøttede landbrug i rige lande, uden skader på grund af klimaændring og desuden videnudveksling og samarbejdsprojekter med dem, som vi betaler. Nej, udgangspunktet bør være, at landbrugsstøtten skal afskaffes på globalt plan. Vi skal ikke til at lave nye støtteregler til ulandenes landbrug. Ulandene har andre forcer på det landbrugsmæssige område end i-landene. Disse forcer må ulandene benytte sig af. Analyser 1 viser, at afrikansk landbrug gennem en effektiv drift ville kunne bidrage med mellem 25 og 50 % af verdens samlede kornproduktion. Det svarer til 5-10 gange mere end Afrika i dag er i stand til. Beregningerne viser dermed, at Afrikas potentiale på et globalt fødevaremarked er enorme. Og derfor bør Danmark udover et større engagement i landbrugssektorerne ligeledes kæmpe for mere global frihandel, hvor særligt Afrika stille positivt hvad angår markedsadgang. Danmarks stigende engagement i landbrugssektorerne må bygge på såvel stærke privatsektor- og erhvervssektorprogrammer, som på teknologisk og biologisk udvikling af landbruget. Undersøgelser viser, at optimeret brug af (naturlig) gødning, gensplejsede (forædlede) planter og tilpas brug af pesticider mv. vil kunne sikre et bedre vækstfundament. I dag dyrkes landbrugsjorden mange steder på en så uhensigtsmæssig måde, at det efterlader dybe spor og skader i landskabet. Jorden udpines, udvaskes og erosion er efterfølgende med til at skabe golde områder. Programmerne bør bygge på såvel en udvikling af cash crops som interne fødevarer og ligeledes indbefatte en fødevarebaseret infrastruktur, som sikrer, at produkterne kan komme fra produktionsområderne og ind til byer, såvel som distribueres til fjerntliggende områder. Programmer bør desuden fokusere markant på den private ejendomsret og behovet for anerkendelse af denne, såfremt der skal sikres fremtidige investeringer og basis for langsigtet tænkning og prioriteringer. Danmarks engagement i landbrugssektorerne vil derfor på baggrund af dansk know how være med til at sikre en øget fødevareproduktion i landene og dermed et mere stabilt vækstgrundlag. Ja, Enhedslisten vil støtte at landbruget, og især smålandbrug, økologisk landbrug og Fairtrade produktion bliver højere prioriteret, og tænkt ind i en samlet indsats for fattigdomsbekæmpelse. Vi ønsker at støtte fattige landbrugere således at deres fødevaresikkerhed forbedredes, og de ikke blive afhængige af at importere afgrøder som de kunne dyrke selv. Vi er imod brugen af GMO og såkaldt monokultur landbrug. Der skal ændres på de toldbarrierer og støtteordninger i EU som hindrer at støtten til landbrug i u-landende har en positiv effekt for småproducenter. Også forbedringer af lokal infrastruktur, såsom biveje og styrkelse af kommuner i udviklingslande kan medvirke til at der sker mere lokalt forankret udvikling

13 9) Udviklingspolitiske prioriteter I bedes prioritere nedenstående målsætninger for udviklingspolitikken ved at give dem hvert et tal fra 1 til er højeste prioritet, 2 næsthøjeste osv. Der kan ikke gives samme prioritet/tal til flere målsætninger. Indsæt eventuelt andre målsætninger og giv dem en prioritet. A B C F I K O V Ø Målsætninger opsat af NGO FORUM Bekæmpelse af fattigdom At sikre at de fattigste får mad At sikre at de fattigste får uddannelse At sikre at de fattigste får sundhed Opbyggelse af demokrati Bekæmpelse af pirater og terrorister Etablering af velfungerende skattesystemer Støtte til små og store private virksomheder i ulandene Styrkelse af kvinders rettigheder Styrkelse af børn og unges rettigheder Ekstra målsætninger indsat af partierne i deres svar: Styrkelse af et frit og 3 uafhængigt civilsamfund og faglig organisering Mere Retfærdige 5 internationale handelsrelationer Stop for vestlig landbrugsstøtte der skader udviklingslande 6 Yderligere kommentarer til prioriterings opgaven : SF: For SF er der en tæt sammenhæng imellem de forskellige områder. Derfor er det ikke helt seriøst at lave en sådan prioriteringsliste. Med det forbehold har vi udfyldt listen. Enhedslisten: Det var meget svært at placere alle points. Meget er sidestillet, og noget er ting der kan understøtte hinanden, så det er blevet lidt tilfældigt. 13

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

R E F E R A T. Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015

R E F E R A T. Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015 R E F E R A T af Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015 Til stede: Medlemmer: Professor Georg Sørensen, Århus Universitet (Formand) Generalsekretær Vagn Berthelsen, IBIS Programkoordinator

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi X-købing Handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...2

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for

Læs mere

Samhandel eller markedsadgang?

Samhandel eller markedsadgang? Samhandel eller markedsadgang? Baggrundsnotat om EU's fremtidige Handels- og Udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning 2 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13)

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) Af Morten Emil Hansen Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Betænkning. i udviklingslandene.

Betænkning. i udviklingslandene. Til beslutningsforslag nr. B 75 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 29. april 2010 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en fond til klimainvesteringer

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Anbefalinger erfaringer & prioriteter

Anbefalinger erfaringer & prioriteter Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens nye udviklingspolitik Anbefalinger erfaringer & prioriteter marked civilsamfund stat Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens nye udviklingspolitik Anbefalinger,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Det talte ord gælder Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Kære Michael, kære Udenrigspolitisk Selskab, kære tilhørere. Tak for invitationen.

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

diskutere udviklingspolitik og den nyorientering af udviklingsbistanden,

diskutere udviklingspolitik og den nyorientering af udviklingsbistanden, Tale af udviklingsminister Søren Pind til debatarrangement om dansk-svensk udviklingspolitik i forandring, Stockholm den 3. marts 2011 Kun det talte ord gælder Det er en fornøjelse for mig at være her

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere