Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Transkript

1 Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets rolle på dagsordenen. Vi opfordrer kraftigt den danske regering til at fortsætte dette spor. Det indebærer, at Danmark i den fælles europæiske koordinering og i diskussionen om Busan Outcome Document arbejder aktivt for følgende målsætninger: 1. Demokratisk ejerskab er fundamentet for, at bistand kan bidrage effektivt til udvikling og bekæmpelse af fattigdom: Danmark skal i Busan processen bygge videre på Paris og Accra deklarationerne ved at fastholde og understrege demokratisk ejerskab som grundpillen i effektiv bistand. Demokratisk ejerskab kræver, at befolkningen herunder særligt de fattige og marginaliserede har en stemme i landenes udviklingspolitik. I Accra blev civilsamfundet anerkendt som en vigtig aktør i udviklingspolitikken. Denne rolle skal fastholdes og udvides i og efter Busan. Samtidig må Danmark skubbe på donorsamfundet for en implementering af løfterne fra Paris og Accra, da det er en forudsætning for, at partnerlandene får det nødvendige demokratiske råderum. 2. Forbedrede rammebetingelser for civilsamfundet: I mange lande er der et stigende pres på civilsamfundet. Nogle regeringer opfatter ejerskab som deres ret til at indsnævre rummet for civilsamfundet. Danmark skal i Busan og den efterfølgende implementering arbejde for et udvidet råderum for civilsamfundet. Dette skal ske internationalt gennem respekt for civile og politiske rettigheder og monitorering af råderummet, nationalt gennem pres på regeringer for at sikre gode rammebetingelser, og gennem langsigtet forudsigelig finansiering til civilsamfundsorganisationer. 3. Fastholde fokus på bekæmpelse af fattigdom som udgangspunktet for bistand: I Busan er der mange temaer på dagsordnen, der kan fjerne fokus fra det egentlige formål med udviklingsbistand fattigdomsbekæmpelse baseret på behov. Disse temaer er udtryk for øget instrumentalisering af udviklingsbistanden, udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn. Danmark skal arbejde for, at fattigdomsbekæmpelse står i centrum. Dette dokument er de danske NGOers fælles position frem mod det 4. højniveaumøde (HLF4) om effektiv bistand i Busan i november-december Positionen er udtryk for de områder, vi som danske udviklingsorganisationer lægger særligt vægt på, og bygger videre på det globale civilsamfunds budskaber og forslag udtrykt i Better Aid positioner og på principperne for civilsamfundets udviklings-effektivitet udtrykt i Istanbul-principperne, der er blevet til gennem Open Forum processen. Side 1 af 6

2 Hvad forventer vi bliver resultatet fra Busan? De danske NGOer ønsker, at man i Busan når frem til enighed om en ny og bindende aftale, der bygger videre på og styrker Paris Deklarationen og Accra Agenda for Action. En sådan aftale skal gælde alle donorer, også de nye. Særligt finder vi det vigtigt at styrke det demokratiske ejerskab til udvikling både i Nord og Syd gennem bedre rammebetingelser for civilsamfundets deltagelse i og bidrag til udvikling, gennem åbne og demokratiske processer i udviklingslandene og gennem at donorerne giver bistand på en gennemsigtig, ansvarlig og forudsigelig måde, der styrker det demokratiske ejerskab. Evaluering og monitorering af Paris og Accra viser, at der fortsat mangler meget i at gennemføre aftalerne. Derfor skal Danmark arbejde for at Busan-aftalen indeholder specifikke, målbare og tidsbundne aftaler, der fortsat bliver monitoreret internationalt. Det er nødvendigt for at opretholde et pres på alle parter Efter Busan tyder alt på, at fokus vil blive på implementering af erklæringerne på det nationale niveau gennem nationale aftaler om bistand (national aid compact), hvor principperne for effektiv bistand vil indgå. Vi hilser denne udvikling velkommen. Det er i det enkelte land, at bistand skal gives og de demokratiske processer udvikles. Det er dog helt nødvendigt, at det ikke betyder, at donorer og udviklingslande løber fra tidligere aftaler. Det må ikke blive en udvanding af de globale principper, herunder enigheden om, at inddrage civilsamfundet lokalt, nationalt og internationalt. Danmark skal arbejde for, at nationale bistandsaftaler om bistand skal bygge på og videreføre Paris og Accra principperne, inklusiv en aktiv inddragelse af civilsamfundet Den skandinaviske model og den danske civilsamfundsstrategi Den skandinaviske model med et aktivt samspil mellem stat, marked, arbejdsmarkedsparter og civilsamfund er en god model for en demokratisk og deltagerorienteret samfundsmodel. I denne sammenhæng er det unikke den rolle, som civilsamfund kan spille i at holde staten og markedet ansvarlige og i samarbejde med stat og marked skubbe på for sociale forandringer, retfærdig fordelingspolitik og demokrati. Danidas Civilsamfundsstrategi fanger den skandinaviske model og -tilgang til civilsamfundet godt. Derfor har Danmark også en tradition for og særlig forpligtelse til i de internationale fora at fremme og styrke civilsamfundets rolle. Den danske regering bør med udgangspunkt i Civilsamfundsstrategien bruge Busanprocessen til at styrke civilsamfundets rolle i udviklingsprocesserne, herunder særligt bidrage til at skabe gode rammebetingelser for civilsamfundet, den nødvendige finansiering og en åben dialog med civilsamfundet på alle niveauer Danmark må på ambassadeniveau følge løfterne fra Accra om inddragelse af civilsamfundet, herunder udviklingen af et befordrende miljø for civilsamfundet og langsigtet effektiv finansiering Demokratisk ejerskab Demokratisk ejerskab er det grundlæggende princip for at sikre udvikling og effektivitet i bistand. Mange års erfaring har vist, at nationalt ejerskab er grundlaget for udvikling. Hvis udviklingsbistand Side 2 af 6

3 skal være effektiv og komme de fattigste til gode skal den være baseret på demokratisk ejerskab, hvor de fattige har en stemme og indflydelse. I Paris og Accra er det fastlagt, at donorerne skal fremme demokratisk ejerskab gennem først og fremmest at bruge landenes egne systemer, herunder bruge budget- og programstøtte. Det er også fastlagt, at udviklingsaftaler skal forhandles åbent, med klare mekanismer mod korruption og uden politiske betingelser med krav om særlige økonomiske politikker, der underminerer demokratiet i modtagerlandene. Det er legitimt at stille krav inden for FNs konventioners rammer og krav mod svindel og korruption, mens der skal være rum til innovative og nationalt tilpassede politikker i det enkelte land. Bistand skal være forudsigelig 3-5 år frem så der er rum for national og demokratisk planlægning. På disse områder har donorerne fortsat en lang vej at gå, som illustreret i den internationale evaluering af Paris Deklarationen. Danmark skal forsat presse på for at donorerne implementerer løfterne fra Paris og Accra om forudsigelig, flerårig bistand, som giver nationalt rum for demokratisk ejerskab til udvikling I effektivitetsbestræbelserne skal Danmark tage erfaringerne fra den humanitære reform i betragtning, herunder et utilsigtet ekstra administrations led mellem primær donor og modtagere i form af administration af pooled funds mv. Civilsamfundets og parlamenternes ringe kapacitet til at indgå i en kvalificeret dialog med regering og donorer om udviklingspolitik på nationalt niveau eller i fx uddannelses- eller sundhedssektoren er ofte en væsentlig barriere for at styrke det demokratiske ejerskab. For at fremme demokratisk ejerskab skal Danmark og danske organisationer målrettet arbejde for at styrke denne kapacitet, ikke bare for nationalt baserede fortaler-organisationer, men også for, at de væsentlige erfaringer og holdninger, der er repræsenteret hos mere lokale og specialiserede organisationer kommer til udtryk i udviklingspolitikken. Det kræver gode demokratiske rammebetingelser, kapacitetsopbygning og økonomisk støtte. Støtte til civilsamfundets kapacitet kan ofte med fordel gives via partnerskaber mellem nationale og internationale NGOer. Danmark og donorerne skal stille de nødvendige finansielle rammer til rådighed for at styrke kapaciteten i civilsamfundet, herunder støtte til partnerskaber mellem Syd og danske NGOer Gode rammebetingelser for civilsamfundet Accra Agenda for action anerkender civilsamfundet som en selvstændig og vigtig udviklingsaktør. Grundlaget for demokratisk ejerskab til udvikling er et politisk handlingsrum i landene hvor grundlæggende rettigheder om organisationsfrihed, ytringsfrihed og adgang til information er respekteret. Udviklingssamarbejdet skal støtte og respektere lokale og nationale indsatser og kapacitet til at bidrage til udvikling. Nationale udviklingsplaner og indsatser i de enkelte sektorer skal inddrage civilsamfundet, herunder særligt lokale grupper, fattige, personer med handicap, marginaliserede folk og kvinder. Deres stemmer skal fremmes, lyttes til og inddrages. I mange lande har regeriner sat det demokratiske rum for civilsamfundet under pres. Regeringer har i flere tilfælde benyttet Paris- og Accra principperne til at understrege det nationale ejerskab, forstået som regeringens ret til at uimodsagt at bestemme i sit land. Det er i mange tilfælde sket på bekostning af parlamenters og civilsamfunds rolle og indflydelse og har ledt til udemokratiske reformer. Accra principperne anerkender civilsamfundsaktørerne som udviklingsaktører i deres egen ret og kontrolforanstaltninger. De lande som har underskrevet Accra Agenda for Action har forpligtiget sig til at bidrage til at sikre et råderum for civilsamfundet (enabling environment), således at civilsamfundet kan bidrage aktivt til udvikling. Til trods for de forpligtelser som blev Side 3 af 6

4 givet i Accra i 2008, viser flere rapporter (bl.a. fra CIVICUS og ACT-alliancen) at i stadig flere lande bliver civilsamfundet obstrueret og undertrykt i sit arbejde. Rammebetingelserne for civilsamfundet er under pres fra stigmatisering og kriminalisering og direkte anslag mod enkeltpersoner med trusler og fysisk vold. Flere lande ser juridiske og administrative reformer og lovgivning, der vanskeliggør arbejdet for frie og uafhængige organisationer. Alle typer organisationer rammes, men særligt organisationer, der arbejder for øget åbenhed, demokrati og ansvarlighed og som søger indflydelse på de politiske processer bliver hårdt ramt, ikke mindst når de kræver respekt for menneskerettigheder til de mest marginaliserede grupper i samfundet. Danmark bør arbejde aktivt for at respekt for og efterlevelse af menneskerettighedsstandarder ligger til grund for sluterklæringen og teksten fra HLF4 i Busan og en aktiv international monitorering af råderummet for civilsamfundet Danmark må bidrage til at lægge pres på partnerlande for at respektere og udvide civilsamfundets råderum igennem lovgivning og respekt for de grundliggende rettigheder som de har forpligtet sig til igennem internationale konventioner om politiske og civile rettigheder Danmark må bidrage til en langsigtet finansiering af civilsamfundet i syd for at sikre deres langsigtede politike arbejde Civilsamfundets egen ansvarlighed Samtidig med at civilsamfundet i Accra blev anerkendt som en selvstændig og vigtig udviklingsaktør er vi som NGOer også blevet udfordret på vores egen praksis. Efterfølgende har det internationale civilsamfund udviklet Istanbul-principperne. Det er et godt overordnet grundlag for at holde civilsamfundsorganisationer på alle niveauer ansvarlige for nogle overordnede principper om ansvarlighed og fastslår civilsamfundets centrale rolle i demokratiske processer, som talerør for fattige mennesker og forsvar for menneskerettighederne. For danske udviklingsorganisationer er det vigtigt at konkretisere Istanbul-principperne og implementere dem gennem at sikre ansvarlighed og effektivitet i vores egen praksis. Mange danske organisationer er i gang med at gennemføre tiltag for at effektivisere deres bistand. Som noget unikt skal danske NGOer, der får Danida-midler, rapporterer på en del af principperne i forbindelse med rapportering på den danske civilsamfundsstrategi. Danske NGOer vil udvikle og implementere klare og monitorerbare principper for, hvordan vi står til ansvar over for målgruppen og effektivt fremmer udvikling Konkret på landeniveau vil vi koordinere mellem danske organisationer, når det er relevant I lande med danske ambassader opfordrer vi til fælles koordination for at fremme mere effektiv bistand til civilsamfundet Gensidig ansvarlighed og gennemsigtighed Ved at underskrive Accra Agenda for Action har udviklingsaktørerne forpligtiget sig til større åbenhed og ansvarlighed. Både nationale myndigheder og givere har forpligtiget sig til at dele relevant information, både med hinanden og med borgerne. Det er et grundlæggende problem at bistand er blevet givet på en måde, som har bidraget til at myndigheder i udviklingslande primært holdes ansvarlige over for donorer og kun i meget begrænset omfang overfor landets egne borgere. Bistand skal gives på en måde, som både styrker nationale styringssystemer og kapacitet til at levere ydelser til sine egne borgere, og som sikrer at befolkningen kan stille myndighederne til ansvar. Side 4 af 6

5 Budgetstøtte er et godt virkemiddel til at styrke opbygningen af nationalstatens opgaver, men det skal være muligt for borgerne og civilsamfundet at få information om brugen af både disse midler og landets øvrige indtægter. Danmark skal arbejde for øget gennemsigtighed i udviklingsarbejdet på alle planer, herunder demokratisk og parlamentarisk behandling af både bistandsmidler og øvrige nationale og lokale offentlige budgetter. For at sikre demokratisk kontrol og debat bør en andel af program- og budgetstøtte sættes af til at finansiere uafhængige civilsamfundsaktører og medier i deres arbejde med budgetovervågning og politisk fortalerarbejde det skal Danmark arbejde for. For at adressere problemet med øget ulighed bør Danmark fremme forslag om at modtagerlande skal rapportere på fremskridt i ligestilling (i forhold til køn, etnicitet, mm.) og mere ligelig fordeling af goder. Den private sektor og udvikling for bekæmpelse af fattigdom I Busan bliver et vigtigt tema den private sektors rolle i udvikling. Den private sektor spiller en central rolle i udvikling gennem at skabe vækst og arbejdspladser, der er grundlaget for, at udviklingslande på lang sigt kan klare sig selv. På den anden side er der ofte problemer forbundet med den private sektor i form af sociale og miljømæssige problemer og økonomisk udnyttelse af mennesker og ressourcer. Det er særligt tilfældet for udvindingen af olie og mineraler, som står for en meget stor del af den private sektor i Afrika, men også i andre udviklingslande. I en udviklingssammenhæng og når der bruges udviklingsmidler til at fremme den private sektor er det vigtigt at analysere udviklingseffekter forstået som fattigdomsreduktion. Indledningsvist er det internationalt centralt at blive enige om at definere hvilke rammer, den private sektor udviklingsmæssigt arbejder indenfor. ILO og OECD har udarbejdet instrumenter og guidelines, som Danmark skal tage som udgangspunkt. Den privatsektor drevne vækst må ikke blive job-løs, men bør medføre skabelsen af anstændige- og fattigdomsorienterende jobs. Her er ILOs Decent Work dagsorden, som en del af MDG målene, helt central. Begrebet omfatter anerkendelse af arbejdstagerrettigheder; beskæftigelse og indkomstmuligheder; social beskyttelse og social sikring; og social dialog og trepartsmodellen. Kriterierne for at indgå udviklings kontrakter med den private sektor bør indeholde en screening af om de overholder Decent Work dagsordenen, om de respekterer de fundamentale ILO konventioner og om de samtidig tager hensyn til miljømæssig bæredygtighed og køns-balancen. Ligeledes skal det sikres at projekterne bidrager til fattigdomsreducerende udvikling. Danmark bør arbejde for at: Opstille fælles rammer og opsætte klare og målbare kriterier for, hvordan den private sektor bidrager til udvikling, ikke mindst i form af arbejdspladser, efterspørgsel og en fair skattebetaling i udviklingslandene. Støtte etablering af screening mekanismer for indgåelse af kontrakter hvor fagforeninger og andre demokratisk funderede aktører sikrer at de indgåede kontrakter opfylder de opstillede udviklings- og miljøkrav. Involveringen af den private sektor i udvikling ikke medfører, at statens rolle i skabelsen af public goods og services bliver væsentligt forringet. Side 5 af 6

6 Sammenhæng mellem udvikling og andre politikområder Udviklingsbistand er kun en marginal del af ressource-flowet mellem Nord og Syd. Derfor er det afgørende for at sikre en effektiv udviklingsbistand, at andre politikområder spiller med i stedet for imod. Der kan mobiliseres betydelige midler til udvikling fra andre politikområder. Det gælder i særskilt grad handel, hvor handelspolitikken skal tilgodese de fattig landes interesser, men i høj grad også politik rettet mod at stoppe kapitalflugt fra udviklingslandene, både fra korrupte individer i ulandene, men også gennem multinationale selskabers skatteunddragelse. Ligeledes er bekæmpelse af klimaforandringerne centralt for at bibeholde grundlaget udvikling. Danmark må arbejde for retfærdige handelsaftaler, klimaaftaler og større gennemsigtighed i multinationale selskabers regnskaber og skattely. Danmark må etablere mekanismer, hvor der automatisk screenes for, hvordan politikker påvirker udviklingsmålsætningerne og arbejde for sådanne mekanismer i international bistand. Side 6 af 6