Hvornår kan vi tanke olie fra alger?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvornår kan vi tanke olie fra alger?"

Transkript

1 5. årgang Nummer 24 Juni 2008 Forskning i Bioenergi Byg halmpresseren om til en oliepresser 5 Tyskland omdanner træ til diesel 6 det vil svenskerne også gøre 7 og Shell vil teste brændstoffet i Le Mans racer 7 Massiv støtte til DONGs ethanolprojekt 8 Nyudviklet forgasningsanlæg skrottes 10 Hvordan bliver forskning til forretning? 12 Afsluttede projekter 14 Fra alger til benzin 16 Hvornår kan vi tanke olie fra alger? Bioolie fra alger tegner til at blive det helt store hit, og flere virksomheder hævder nu, at de er tæt på et kommercielt gennembrud. Danmark har som det eneste land valgt at satse på makroalger til ethanol andre lande koncentrerer indsatsen t om mikroalger til biodiesel. Af Torben Skøtt I takt med at kritikken over for de mere traditionelle biobrændstoffer spidser til, vokser interessen for at udvikle brændstoffer produceret på basis af alger. Med et råstof som alger kan man nemlig undgå at lægge beslag på landbrugsarealer, der kan anvendes til fødevarer, og alger er til forskel fra andre planter i stand til at fordoble deres vægt i løbet af ganske kort tid typisk en dag eller to, men under ganske særlige forhold kan det ske i løbet af få timer. Det kan for eksempel være på anlæg, hvor man tilfører rigelige mængder CO 2 fra kraftværkernes røggas og gødning i form af overskydende gylle fra landbruget. Perspektiverne ved at bruge alger til produktion af brændstof er således betydelige; men hvor realistisk er det, og hvornår kan de første kommercielle anlæg etableres? Kommercielt anlæg i 2008 Ifølge den hollandske virksomhed AlgaeLink er olie fra alger ikke længere en fjern fremtidsdrøm. Selskabet er gået i gang med at bygge ti kommercielle anlæg i Spanien, hvoraf det første skal være klar til produktion allerede i år. Hvert anlæg skal kunne producere to tons tørstof om dagen. På firmaets hjemmeside præsenteres en række nøglefærdige anlæg til produktion af alger, inklusive elforsyning via solceller, oliepressere samt udstyr til at høste algerne med. Det mindste er et lille pilotanlæg til euro eller godt en halv million kroner. Det kan producere 2 4kgtørstof om dagen. Ud over pilotanlægget annoncerer firmaet med ikke mindre end otte forskellige produktionsanlæg, der kan levere fra 1 til 100 tons tørstof om dagen. Priserne starter ved euro. Der er ikke opgivet priser for de største anlæg, der fylder op til 56 hektar. Alle an-

2 Biobrændstoffer På Mors er danske forskere i fuld gang med at undersøge, hvor meget energi man kan hente ud af makroalger som søsalat. Fra højre er det Anette Bruhn fra Danmarks Miljøundersøgelser, Peter Daugbjerg Jensen fra Teknologisk Institut og Michael Bo Rasmussen fra Danmarks Miljøundersøgelser. læg leveres komplet med solpaneler, så de kan fungere uafhængigt af elnettet. AlgaeLink har endvidere indledt et samarbejde med flyselskabet KLM om udvikling af flybrændstof produceret på basis af alger. Her er der tale om en mere langsigtet strategi, hvor de to selskaber i fællesskab vil fremme forskningen i algebaseret flybrændstof over en periode på 5 15år. Endelig forhandler AlgaeLink med et unavngivent rederi om at etablere et anlæg på verdens største krydstogtskib. Planen er at udnytte de store mængder CO 2 fra skibsmotorerne og samtidig gøre brug af skibets spildevand. Anlægget skal være så kompakt, at olien kan udvindes, raffineres og bruges i skibets motorer. Seks pilotanlæg Et af de selskaber, som i dag har en betydelig erfaring med produktion af alger, er GreenFuel Technologies med hovedafdeling i Cambridge i staten Massachusetts. Selskabet har siden 2001 etableret ikke mindre end seks pilotanlæg og har erfaringer med at udnytte CO 2 fra såvel gasfyrede som kulfyrede kraftværker. Ifølge selskabets hjemmeside forhandler man i øjeblikket med en række interesserede anlægsværter om at få etableret det første kommercielle fuldskalaanlæg. Det skal være et anlæg på minimum 100 hektarer, som man håber at kunne få opført i løbet af nogle få år. GreenFuel Technologies arbejder tæt sammen med flere amerikanske el-selskaber, herunder Arizona Public Service Company, der er delstatens Foto: Lars Nikolaisen/Teknologisk Institut største elselskab. Ved selskabets naturgasfyrede kraftværk i Phoenix har GreenFuel Technologies etableret et pilotanlæg, der blandt andet viser, at den daglige produktion af tørstof i gennemsnit ligger på knap 100 gram/ dag. På enkelte dage var produktionen helt oppe på 174 gram/dag, hvilket betegnes som yderst tilfredsstillende. Olieselskaber vil være med Forskning og udvikling af algebaseret olie har i dag nået et niveau, hvor de store olieselskaber også vil være med. Shell er således ved at etablere et demonstrationsanlæg på Hawaii sammen med HR Biopetrolium. De to Nyttige links hollandsk virksomhed, der sælger nøglefærdige anlæg debatside om olie fra alger, fyldt med nyttige links og spændende diskussioner. virksomhed i Massachusetts, der siden 2001 har etableret seks pilotanlæg og har erfaringer med at udnytte CO 2 fra såvel gasfyrede som kulfyrede kraftværker. virksomheder har i fællesskab stiftet selskabet Cellana med Shell som hovedaktionær. HR Biopetrolium, der arbejder med udvikling af anlæg til produktion af alger, er et mindre, lokalt selskab, som er stiftet af en gruppe havbiologer. Cellana-anlægget bliver placeret tæt på et eksisterende industrianlæg, der producerer alger til fødevarer og farmaceutiske formål. Forsøgsanlægget får tilknyttet en gruppe forskere, der løbende skal undersøge hvilke typer alger, der giver de højeste udbytter, og hvilke typer der indeholder mest olie. Algerne vil blive dyrket i åbne bassiner, og i første omgang vil man bruge mikroalger, som findes naturligt i farvandene omkring Hawaii. Hvor langt er vi? Umiddelbart lyder det hele jo meget enkelt. Alger gror overalt, der har igennem årtier været en industriel produktion af alger til fødevarer, og mikroalger kan forholdsvist enkelt omdannes til olie med en almindelig oliepresse. Herhjemme har Energinet.dk for nyligt bevilget 8,5 millioner kroner til et konsortium, der skal undersøge, om det er praktisk og økonomisk muligt at bruge makroalger som søsalat til produktion af ethanol. I konsortiet deltager forskere fra Risø, DONG 2 Forskning i Bioenergi nr. 24 juni 2008

3 Biobrændstoffer AlgaeLinks pilotanlæg, der kan producere 2-4kgmikroalger om dagen. Pris: euro eller godt en halv million kroner. Foto: AlgaeLink Alger kan producere brint Ved hjælp af genmanipulation vil amerikanske forskerne fremme de egenskaber, der får visse alger til at producere brint. Energy, Danmarks Miljøundersøgelser og Teknologisk Institut. Ifølge Peter Daugbjerg Jensen fra Teknologisk Institut, der er udnævnt som projektleder, er der stort set ingen erfaringer med at dyrke den form for alger, og man har kun begrænset viden om, hvordan algerne kan omdannes til ethanol. Det vil formentlig ikke være svært at få processen til at fungere i et laboratorium eller et mindre pilotanlæg, siger Peter Daugbjerg Jensen. Han forudser, at de store problemer først kommer, når man skal til at bygge større anlæg og sikre en stabil drift. Et af problemerne ved at dyrke alger er at bevare dem som en monokultur, hvor man kun har den ene art. Når man tilfører CO 2 og gødning, fremmer man også andre arter, som lever af algerne især hvis der er tale om åbne anlæg. Det svarer til, at man også gøder ukrudtet, når man gøder planterne i haven, forklarer projektlederen, der er stærkt kritisk over for, om forskningen i mikroalger er tæt på et kommercielt gennembrud. Direktøren for Green Fuel Technology Cary Bullock er enig i, at de store problemer opstår, når man går fra et pilotanlæg til et fuldskalaanlæg. I en præsentationsvideo på firmaet hjemmeside udtaler han således: Det er let at få alger til at gro i mindre målestok i større målestok er det vanskeligt. Alger gror hurtigt, men det gør de planter, som vil spise algerne også. Det gælder om at finde de rette arter og skabe et miljø, som kun de trives i, siger direktøren. Erfaringerne viser, at man skal tage diverse forudsigelser om, hvornår en teknologi er kommercielt tilgængelig, med et gran salt. Eksempelvis konkluderede en gruppe forskere i 1995, at seks danske forgasningsteknologier var1 2årfraatvære kommercielt tilgængelige. Først i dag 13 år senere står en enkelt af teknologierne foran et kommercielt gennembrud. På Argonne National Laboratory, der er det amerikanske energiministeriums største forskningsenhed, er man konstant på jagt efter nye måder at producere brændstof på. Det sidste nye er genmodificerede alger, som kan bruges til at producere brint. Vi ser store perspektiver i at kunne udnytte fotosyntesen til at producere brint via alger, siger kemikeren David Tiede i en pressemeddelelse på forskningscentrets hjemmeside. Forskerne vil udnytte det faktum, at visse former for alger indeholder et enzym, der kan producere små mængder brint. Ifølge David Tiede er det naturens egen måde at regulere stofskiftet på, hvis planten får for meget sollys, og han forestiller sig, at man kan isolere enzymet og bruge det til at producere brint i større stil. Kilde: Opskrift på alge-olie Har du planer om at lave en algedam i baghaven og selv producere brændstof til bilen, så er der god hjælp at hente i bogen Making Algae Biodiesel At Home Der findes efterhånden et pænt udvalg af bøger om, hvordan man selv kan lave biodiesel, og nu er der også kommet en vejledning i, hvordan man bliver selvforsynende med biodiesel fra alger. Og skal man tro forlaget bag bogen, så er det meget lettere, end man umiddelbart skulle tro. Det er ikke nogen videnskab. Det er let, det er billigt, og det er sikkert, skriver forlaget i en pressemeddelelse og henviser til, at man sågar kan lave biodiesel i sit eget køkken. At dømme efter diverse omtalelser af bogen er det dog næppe helt så enkelt, som forlaget giver udtryk for. Ifølge er det bestemt ikke for tøsedrenge. Det er noget af en udfordring at pløje sig igennem de 550 sider, men har man mod på det, er bogen lidt af en guldmine, og den kommer omkring stort set alle emner lige fra dyrkning af algerne til presning af olien. Yderligere oplysninger om algebaseret biodiesel og andre former for biodiesel findes på adressen: Forskning i Bioenergi nr. 24 juni

4 Biobrændstoffer Byg halmpresseren om til en oliepresser En gruppe forskere på DTU er i fuld gang med at designe et mobilt anlæg, der kan producere olie direkte fra marken. Olien kan bruges som brændsel på kraftværker eller omdannes til diesel, og koksfraktionen vil være velegnet til kulstoflagring og forbedring af jordens frugtbarhed. Af Torben Skøtt Vi mangler endnu at finde den perfekte metode til at lave biomasse om til flydende brændstof, og derfor skal vi holde alle muligheder åbne. Ordene kommer fra lektor Peter Arendt Jensen fra Institut for Kemiteknik på DTU. Han er med i et forskerteam, der har valgt at gå helt nye veje, når det drejer sig om at producere olie på basis af biomasse. I stedet for et stort fabriksanlæg vil forskerne konstruere et mobilt anlæg, der kan omdanne halm til flydende brændstof direkte på marken. Processen, der kaldes flash-pyrolyse, gør det muligt at få cirka halvdelen af halmens energiindhold omsat til olie. Restproduktet består primært af koks, som kan bruges til at lagre kulstof i jorden og forbedre jordens frugtbarhed. Det er Niels Bech fra Institut for Kemiteknik, der er ophavsmand til projektet. Da han for godt tre år siden præsenterede ideen for forskerne på instituttet, blev han i starten mødt med en vis skepsis. Efter en kritisk gennemgang fandt kollegaerne det imidlertid så spændende, at han fik mulighed for at lave en ph.d.-afhandling om processen, og i dag er forskerne på Institut for Kemiteknik enige om, at her er et projekt, som kan få meget store perspektiver. I forbindelse med ph.d.-projektet, som Niels Bech skal forsvare her i juni, har han lavet et anlæg, der kan behandle 3 kg halm i timen. Det er nu ved at blive opskaleret til 300 kg i timen, og næste trin bliver et endnu større anlæg, der samtidig skal være transportabelt. Maskinen skal være en erstatning for halmpresseren, men man kan også forestille sig, at den kan bygges sammen med en mejetærsker, så man får et anlæg, der på én gang kan levere korn, olie og koks til jordforbedring, forklarer Niels Bech. Han ser gode muligheder for at kunne bruge anlægget i et land som Danmark, men ser endnu større perspektiver i udlandet. Her er der betydelige halmressourcer, som ikke bliver udnyttet på grund af de høje transportomkostninger, men det problem vil være løst, hvis man i stedet for halmballerne kan nøjes med at transportere olien. Fra biomasse til olie Ved pyrolyse sker der en delvis omsætning af organisk materiale, uden at der bliver tilført ilt. Ved forbrænding tilfører man omvendt så meget ilt, at materialet bliver fuldstændigt omsat. I et forgasningsanlæg ligger man et sted midt i mellem man tilfører begrænsede mængder ilt eller damp, så hovedparten af energien omsættes til gas. Flash-pyrolyse er en speciel form for pyrolyse, hvor opvarmning af biomassen og nedkøling af gassen sker på få sekunder. Derved kan man få op til 50 procent af brændværdien ud i form af olie og helt op til 65 procent, hvis der er tale om træ. FiB på dansk og engelsk Forskning i Bioenergi bliver kun trykt i en dansk version, men den elektroniske version findes både i en dansk og engelsk udgave. Gå ind på hvis du vil abonnere på tidsskriftet eller ændre dit nuværende abonnement. Her kan du også finde tidligere udgaver af tidsskriftet. BioPress Det er ikke en proces, vi har opfundet. Vores projekt går ud på at konstruere et mobilt anlæg og få testet, hvordan olie- og koksfraktionen bedst kan anvendes i Danmark, forklarer Niels Bech. Han er bekendt med, at flere savværker i Canada anvender flash-pyrolyse til at producere olie på basis af træaffald, men at der stort set ikke er nogen, der har erfaringer med halm som råvare. Olie til kraftværker På Risø DTU er seniorforsker Helge Egsgaard i fuld gang med at analysere den olie, som er produceret på forsøgsanlægget ved Institut for Kemiteknik. Olien kan ikke sammenlignes med diesel eller almindelig fyringsolie. Den indeholder en del vand og iltholdige forbindelser, hvilket blandt andet kan medføre korrosioner. Derudover er der hundredvis af forskellige kemiske forbindelser, så det er et betydeligt arbejde at lave en tilbundsgående analyse og finde ud af, hvad den kan bruges til, forklarer seniorforskeren. Han har dog en god fornemmelse for, hvad han skal lede efter med baggrund i de mange erfaringer, Risø DTU har med at udforske forskellige typer bioolie. Helge Egsgaard vurderer, at det vil være rimeligt problemfrit at brænde olien af i kraftværkskedler. En anden mulighed er at bruge den i store skibsmotorer, men det er næppe helt enkelt, da vandindholdet kan give problemer. Endelig er der muligheden for at raffinere olien, så den kan bruges som erstatning for diesel eller i den petrokemiske industri. Det vil dog kræve, at man har meget store mængder til rådighed, så i første omgang er det primært kraftværker, forskerne har i tankerne. Kulstoflager i jorden Koks har været anvendt som jordforbedring i Sydamerika før europæernes ankomst. Dengang producerede indianerne koks af træ og indarbejdede den 4 Forskning i Bioenergi nr. 24 juni 2008

5 Biobrændstoffer sammen med husdyrgødning i jorden for at forøge frugtbarheden i den fattige regnskovsjord. Sortjord, som den kaldes, er stadig meget frugtbar, og flere steder bliver det nu gravet op og solgt som pottemuld. Når man tilfører kulstof til jorden i form af koks, sker der stort set ingen nedbrydning, forklarer Erik Steen Jensen, der er programleder for Afdelingen for Biosystemer på Risø DTU. Han blev opmærksom på fænomenet samtidig med at Niels Bech var i gang med sit ph.d.-studium, og i dag arbejder de sammen om at skabe et koncept, der kan give den mest optimale udnyttelse af halmen til energiproduktion og jordforbedring. Igennem de seneste 50 år er mængden af organisk materiale i jorden reduceret, og det diskuteres jævnligt, om det ikke er uforsvarligt at fjerne halm fra landbrugsjorden, fordi man på den måde er med til at reducere jordens humusindhold yderligere. Ud fra et klimasynspunkt er jordens humus- eller kulstofindhold helt centralt for ikke at forværre drivhuseffekten, siger seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen fra Risø DTU. Han er ansvarlig for de aktiviter i projektet, der omhandler tilførsel af koks til jord, og kender også til argumenterne for, at man skal plante mere skov, men det skærper konflikten mellem produktion af fødevarer og energi yderligere. Ifølge Henrik Hauggaard-Nielsen er effekten ved at nedmulde halm forholdsvis begrænset. Omkring halvdelen af kulstofindholdet omdannes til CO 2 i løbet af det første år, men hvis man i stedet tilfører kulstoffet i form af koks, sker der i følge litteraturen kun en meget begrænset nedbrydning. På den måde kan man opbygge en betydelig kulstofpulje i jorden. Samtidig peger en række undersøgelser på, at udvaskningen af næringsstoffer reduceres, men det er ikke så veldokumenteret som opbygningen af et kulstoflager i jorden. Meget tyder således på, at flashpyrolyse af halm og andre typer biomasse kan være lidt af et Columbusæg, men Erik Steen Jensen mener, det er for tidligt at anbefale landmændene at bruge koks i større stil. Vi skal have undersøgt, om der kan opstå skadelige forbindelser, når halmen omdannes til bioolie og koks. I Sydamerika er teknikken anvendt med stor succes, men vi vil være helt sikre på, at det er uskadeligt, før vi kan anbefale det, siger Erik Steen Jensen.

6 Biobrændstoffer Tyskland omdanner træ til diesel Tyskland har brugt mandetimer på at udvikle og etablere verdens første fabrik, der kan producere diesel på basis af træaffald og skovflis. Ved at bruge træ som råvare i stedet for olieholdige planter kan det nødvendige areal til dyrkning af råvarerne reduceres med to tredjedele. Af Torben Skøtt Mens Danmark bruger betydelige ressourcer på udvikling af 2. generations bioethanol,har man i Tyskland valgt en lidt anden vej. Her er der især fokus på produktion af biodiesel, og midt i april kunne den tyske kansler Angela Merkel indvie et helt nyt fabriksanlæg, som skal producere syntetisk diesel efter den såkaldte BTLmetode. Det står for Biomass to Liquid og går kort fortalt ud på, at biomassen først forgasses, hvorefter gassen omdannes til flydende brændstof. Næste fase bliver indkøring af de ikke mindre end 113 delprocesser, som er nødvendige for at kunne omdanne træ til diesel. Målet er, at man i løbet af 8 12måneder kan komme op på fuld produktion, svarende til 18 millioner liter dieselolie om året. Det vil kræve tilførsel af cirka tons skovflis eller affaldstræ. Teknikken til produktion af syntetisk diesel er på mange punkter velkendt og blev blandt andet brugt af Tyskland under 2. verdenskrig. Dengang var det kul, der blev forgasset og efterfølgende omdannet til diesel gennem en katalytisk proces. I dag er det biomasse, der skal forgasses, og det skulle give en CO 2 -reduktion på op til 90 procent i forhold til traditionel dieselolie. Det nye fabriksanlæg, der tilhører firmaet Choren Industries, ligger i Freiberg. Volkswagen, Daimler og Shell er medindehavere, ligesom Shell har aktier i Choren Industries. Foto: Choren Industries Installation af lavtemperaturforgasseren på anlægget i Freiberg. Pilotanlæg Forud for indvielsen af anlægget i Freiberg ligger et kæmpestort udviklingsarbejde. Det omfatter blandt andet opførelse og drift af et pilotanlæg i over timer samt test af brændstoffet i en række af de bilmotorer, som Daimler og Volkswagen producerer. AnlæggetiFreibergvisermedal tydelighed, hvor langt vi kan nå med udviklingen af ny teknologi til beskyttelse af klimaet, når regering, industri og forskere arbejder sammen hånd i hånd, sagde den tyske kansler Angela Merkel ved indvielsen den 17. april. Etablering af fabrikken har været en krævende proces, der har involveret omkring 150 underleverandører. Første fase bestod i etablering af henholdsvis en lav- og højtemperaturforgasser, som Choren Industries har patenteret. Derefter gik Shell i gang med at installere udstyr til den såkaldte Fischer-Tropsch proces, hvor gassen omdannes til flydende brændstof. Det er en kemisk proces, som blev opfundet af de tyske forskere Franz Fischer og Hans Tropsch i Processen er især blevet brugt af Tyskland og Sydafrika, men hovedparten af de store olieselskaber har i dag investeret i teknologien. Det hænger sammen med, at udslippet af skadelige stoffer er mindre end for traditionel dieselolie, ligesom CO 2 -udslippet kan reduceres markant, hvis produktionen sker på basis af biomasse. Choren Industries vurderer, at det samlede udviklingsarbejde løber op i omkring mandetimer, og at man i tidens løb har samarbejdet med 600 forskellige virksomheder. 6 Forskning i Bioenergi nr. 24 juni 2008

7 Biobrændstoffer - det vil svenskerne også gøre Sverige vil med hjælp fra tyske forskere opføre en fabrik til produktion af syntetisk diesel ud fra skovflis og husholdningsaffald. Den første fabrik skal efter planen indvies i efteråret 2009 i Åsele i Norrland. Svenskerne, der allerede har en betydelig produktion af ethanol som erstatning for benzin, vil nu i gang med at producere diesel på basis af træflis og husholdningsaffald. Teknikken vil blive indkøbt i Tyskland, der for nylig kunne indvie verdens første fabrik til produktion af syntetisk diesel på basis af træ og andre former for biomasse. Det er miljødebatten, de stigende oliepriser og de betydelige ressourcer inden for biomasse, der har fået svenske Eco-Oil til at interessere sig for syntetisk diesel. I dag er produktet dyrere end den traditionelle dieselolie, men Eco-Oil forventer, at det vil forholde sig omvendt, når anlægget vil stå klar i efteråret Fabrikken skal efter planen opføres i Åsele i Norrland, hvor der er betydelige mængder biomasse til rådighed. Det drejer sig primært om forskellige restprodukter fra skovbruget som grene, kviste, topender og rødder, men også husholdningsaffald og affald fra papirindustrien har været nævnt som mulige råvarer. Allerede i dag kører flere lastbiler i Sverige på syntetisk diesel produceret på basis af naturgas. Det koster ganske vis en krone mere per liter end almindelig dieselolie, men det giver et bedre arbejdsmiljø, en renere udstødning og dermed et bedre image for de virksomheder, der har valgt det naturgasbaserede brændstof. Svenskerne er fortrolige med at lave gas om til flydende brændstof, men når det drejer sig om forgasning af biomasse, er der stadig et stykke vej endnu inden teknikken kan betegnes som fuld kommercielt tilgængelig. I Värnamo har man siden 1994 arbejdet på at få et stort forgasningsanlæg i stabil driftt, i Piteå arbejder en gruppe forskere med at forgasse affald fra papirindustrien, og i Västernorrland findes projektet BioFuel Region, hvor 18 kommuner arbejder sammen om at fremme anvendelsen af biobrændstoffer. Sverige har på ingen måde planer om, at syntetisk diesel skal erstatte nogen af de andre typer biobrændstoffer, som man i dag arbejder med. Syntetisk diesel baseret på biomasse er et supplement, som skal være med til at gøre transportsektoren uafhængig af fossile brændsler. Herhjemme er en gruppe forskere fra DTU, Dong Energy og Haldor Topsøe ved at undersøge, hvordan forgasningsgas bedst kan omdannes til metanol og DME. Projektet, der skal være afsluttet i 2009, har fået tre millioner kroner i støtte fra EFPprogrammet. TS - og Shell vil teste brændstoffet i Le Mans racerløbet Ved det legendariske 24-timers racerløb i Le Mans den 14. juni vil Shell for første gang teste, hvordan diesel, produceret på basis af træaffald, klarer sig i et racerløb. Shell arbejder tæt sammen med tyske Choren Industries om udvikling af nye typer biobrændstoffer, hvor biomassen først forgasses for derefter at blive omdannet til flydende brændstof, også kaldet Biomass to Liquid (BTL). Inden et år skal et stort fabriksanlæg i Freiberg kunne levere 18 millioner tons BTL om året, og teknikerne er allerede i gang med at afprøve brændstoffet i forskellige bilmotorer. Og hvad er mere oplagt end at få testet brændstoffet på Le Mans banen i Frankrig, når man den 14. juni afholder det legendariske 24-timers racerløb? Ren BTL bliver der ikke tale om, men Audi er indstillet på at prøve Foto: Shell Den 14. juni vil Shell og Audi teste en blanding af biobrændstof og Shell V-Po - wer Diesel i 24 timers racerløbet på Le Mans banen. en blanding af BTL og Shell V-Power Diesel i deres racer. I 2006 skrev Shell og Audi sig ind i motorsportens historie ved for første gang at vinde Le Mans løbet med en dieseldrevet racer. Succesen blev gentaget i 2007, og i år vil man så forsøge sig med en blanding af BTL og traditionel diesel, ligesom man også vil teste GTL, der står for Gas to Liquid. Her er det ikke biomasse, men derimod naturgas som konverteres til flydende brændstof. Audi er en del af Volkswagen Group, der ligesom Shell har aktier i BTL-fabrikken i Freiberg. Den 14. juni bliver første gang et 2. generations biobrændstof bliver brugt på Le Mans banen og formentlig første gang i et racerløb overhovedet. TS Forskning i Bioenergi nr. 24 juni

8 Biobrændstoffer Massiv støtte til DONGs ethanolprojekt DONG Energy fik godt 54 millioner kroner, da den særlige pulje til fremme af 2. generations biobrændstoffer skulle uddeles. Biogasols projekt på Bornholm fik derimod ikke en krone, og dermed vil Danmark formentlig kun kunne fremvise et enkelt demonstrationsanlæg til Klimatopmødet i Af Torben Skøtt Foto: Torben Skøtt/BioPress DONG Energys forsøgsanlæg til 2. generations bioethanol ved Skærbækværket. Næste fase bliver opførelse af et demonstrationsanlæg i Kalundborg. DONG Energys datterselskab Inbicon sætter nu turbo på opførelsen af et demonstrationsanlæg til produktion af 2. generations bioethanol ved Kalundborg. Det sker, efter at selskabet for nylig fik et tilskud på godt 54 millioner kroner fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Samtidig blev der bevilget godt 11 millioner kroner til en af Inbicons samarbejdspartnere, selskabet Terranol A/S, der forsker i udvikling af nye gærtyper, som blandt andet Inbicon kan bruge i deres anlæg. Biogasol, der står bag opførelsen af et demonstrationsanlæg på Bornholm, fik til gengæld ikke en krone fra den pulje, der var afsat til 2. generations bioethanol i Dermed tyder alt på, at selskabet må droppe planerne om have et anlæg klar til Klimatopmødet, for uden offentlige tilskud vil det være næsten umuligt at finde private investorer. Danmark går glip af et eksporteventyr ved at fravælge BioGasols demonstrationsanlæg på Bornholm, hedder det i en pressemeddelelse fra Biogasol. Her lægger selskabets direktør Birgitte K. Ahring ikke fingrene imellem og anklager blandt andet EUDPs bestyrelse for at have truffet en beslutning, der ikke er fagligt begrundet. Hun henviser i den forbindelse til, at Biogasol allerede har udviklet den teknologi, som Terranol nu får penge til at forske i. Bevillingerne til 2. generations bioethanol stammer fra Globaliseringspuljen, hvor der er reserveret 200 millioner kroner til området over en fireårig periode. I 2007 blev der uddelt 50 millioner kroner, som blev nogenlunde ligeligt fordelt mellem Inbicon og Biogasol. Midlerne blev givet til projektering af de to demonstrationsanlæg. Efter den aktuelle tildeling af 2008-midlerne er der cirka 85 millioner kroner tilbage til uddeling i 2009 og For lille egenfinansiering Beslutningen om kun at støtte det ene af de store ethanolprojekter har naturligvis skabt en del debat, og Danmarks Radio valgte for nylig at bringe en timelang udsendelse på DR1 med titlen: Elefanten mod musen. I udsendelsen forklarede formanden for EUDPs bestyrelse Torkil Bentzen, at Biogasols projekt grundlæggende set er godt, og at man gerne ser det fremmet. Men vi skulle træffe et valg. Vi havde fået ansøgninger på 240 millioner i alt, og vi har 50 millioner at gøre godt med i år, sagde Torkil Bentzen. Han begrundede afslaget til Biogasol med, at virksomhedens egenfinansiering til projektet var for lille, og man var bekymret for, hvad der skal ske med anlægget efter demonstrationsfasen. Vi var populært sagt bange for, at der bliver efterladt en abe på Bornholm. Hvis der står et anlæg, som ikke fungerer, hvem skal så tage sig af det, spurgte Torkil Bentzen og henviste til det kuldsejlede projekt i Gjøl, hvor et lille varmeværk står med et forgasningsanlæg, der ikke fungerer. Torkil Bentzen fik ikke noget svar på sit spørgsmål. Til gengæld fik han tilsagn fra formanden for Folketingets Energipolitiske Udvalg Jens Kirk (V) om, at han vil arbejde på at fremskynde bevillingerne til ethanolområdet, så EUDP-programmet får flere penge at gøre godt med i år. Det synspunkt fik fuld opbakning fra Anne Grete Holmsgaard, der er energipolitisk ordfører for SF: Pengene skal falde tidligt. Det er det, der får andre investorer til at komme på banen, sagde Anne Grete Holmsgaard. Hun argumenterede for, at man altid bør have mindst to projekter, der kan konkurrere mod hinanden. Ellers vælger man på forhånd en bestemt teknologi uden at vide, om det er bedste løsning. Så måske er der alligevel en chance for, at Biogasols anlæg på Bornholm kan blive en realitet. Kommer der yderligere tilskud i år, og kan selskabet skaffe den nødvendige egenfinansiering, vil Danmark få mulighed for at fremvise to anlæg, der på hver deres måde kan producere ethanol på basis af affald og restprodukter fra landbruget. 8 Forskning i Bioenergi nr. 24 juni 2008

9 Kort nyt Ny forskningsportal I april åbnede en ny forskningsportal videnskab.dk. Hermed har Danmark fået et nyt webmedie, som leverer populært formidlede historier om, hvad der sker i laboratorierne og bag bøgerne. Den primære målgruppe for videnskab.dk er de unge, der er ved at vælge vej i livet. I bredere forstand er det alle videbegærlige borgere. Målet er, groft sagt, at gøre det populært at vide noget. Som noget helt centralt og ekstraordinært for forskningskommunikation dækker videnskab.dk bredt. Der fokuseres ikke kun på naturvidenskaberne, men i lige så høj grad på den forskning, der foregår på kulturog samfundsområdet. Videnskab.dk er en indholdstjeneste med både daglige nyheder fra forskningens verden, store tværgående temaer på tværs af videnskaberne og underholdende stof som quizzer, Teknologicentret CBMI får 6 millioner kroner til at skabe netværk og samarbejde inden for bioenergi fra biomasse og affald fra landbrug og industri. Pengene kommer fra EU's regionalfond og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Med de nye midler bliver det muligt for danske forskere og virksomheder at deltage i store internationale konkurrencer og spørgekasse. Der er også åbnet for debatter og blogs, og flere interaktive tiltag er i støbeskeen. I tråd med medieudviklingen bliver der også skruet op for både lyd og levende billeder på videnskab.dk. Videnskab.dk har en redaktion med fem journalister, og derudover bidrager to journalister fra Experimentariums Nyhedsafdeling med indhold. Ud over redaktionens eget stof kommer videnskab.dk også til at bringe artikler fra de universiteter og forskningsinstitutioner, som har lyst til at samarbejde. Økonomisk støttes projektet af Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Forsknings- og Innovationsstyrelsen samt Kulturministeriet, og videnskab.dk skal desuden hente penge hos interessenter og fonde. Der er finansiering til tre år, så allerede nu arbejdes med en ny forretningsmodel, der kan gøre forskningsportalen bæredygtig på langt sigt. TS Millionindsprøjtning til center for bioenergi projekter. Det vil give viden og indsigt, der kan sikre fortsat dansk førerposition inden for vedvarende energi. Deltagere i projektet er udover CBMI, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Teknologisk Institut i Århus og Agro Tech A/S. Projektet løber frem til år TS Kursus og seminar i forretningsplaner De offentlige støtteprogrammer for udvikling af nye energiteknoligier stiller stigende krav til de forretningsmæssige aspekter i ansøgningerne. Kravene er enkle: Hvis ikke man kan skrive en god forretningsplan til sit projekt, falder sandsynligheden for, at ansøgningen opnår støtte markant. I samarbejde med EUDP-sekretariatet og Energinet.dk, der administrerer PSO-ordningen, har 1st Mile nu udviklet et kursus og et to dages seminar målrettet mod ansøgerne til programmerne. 1-dags kursus i Søhuset, Hørsholm, 28. august 2008 Ud over at hæve ansøgningernes kvalitet gennem forbedrede kompetencer og forståelse vil kurset også spare deltagerne for megen tid i forbindelse med formuleringen af ansøgningerne. Kurset koster kr excl. moms. Vi opfordrer til, at minimum to personer fra samme virksomhed eller institut deltager for at få optimalt udbytte af arbejdet med egne ansøgninger. Der ydes 10 procent rabat for deltager nr. to og flere. 2 dages seminar på Helenekilde Badehotel, 1. og 2. sept På dette 2-dages seminar på det naturskønne Helenekilde Badehotel i Tisvildeleje bliver deltagerne i stand til at skrive de forretningsplaner, som skal vedlægges ansøgningerne til EUDP- og PSOprogrammet. Seminaret er placeret 2½ uge før begge programmers ansøgningsfrist den 19. september Pris: kr. excl. moms, incl. forplejning, overnatning og alle aktiviteter. 1st Mile Forskning i Bioenergi nr. 24 juni

10 Forgasning 300 varrmeforbrugere i Gjøl havde set frem til en lavere varmeregning med et nyudviklet forgasningsanlæg, men nu bliver det efter alt at dømme skrottet. Foto: Torben Skøtt/BioPress Nyudviklet forgasningsanlæg indstillet til skrotning Foto: Torben Skøtt/BioPress Det første kommercielle anlæg til produktion af tjærefri gas som erstatning for naturgas er indstillet til skrotning, før det overhovedet er kommet i gang. Indkøringen af anlægget vil nemlig koste mindst 19 millioner kroner, og de penge findes ganske enkelt ikke. Installation af forgasningsanlægget i foråret Af Torben Skøtt Det er brandærgerligt, siger såvel folkene i Gjøl, leverandøren af anlægget samt Energistyrelsens ekspert på området Henrik Flyver Christiansen. Alle er enige om, at teknisk set er anlægget i Gjøl genialt. Det er baseret på en såkaldt flertrinsproces, der gør det muligt at producere en ren tjærefri gas på basis af biomasse, og dermed kan man undvære en dyr og kompliceret gasrensning. Processen er oprindeligt udviklet på Danmarks Tekniske Universitet, og Gjøl tegnede til at blive det første sted i landet, hvor teknologien for alvor skulle vise sit værd. Men nu bliver det efter alt at dømme ikke til noget. Pengene er brugt, det lokale energiselskab har ikke råd til at finansiere indkøringen af anlægget, leverandøren har sagt fra efter at have tabt 9 millioner kroner på projektet, og der er ikke udsigt til yderligere støtte fra hverken Energistyrelsen, EU eller PSO-midlerne, som Energinet.dk administrerer. For Gjøl Private Kraftvarmeværk, der foreløbig har investeret godt 8 millioner kroner i projektet, er situationen uholdbar. Selskabet fyrer i dag med naturgas og havde håbet på at kunne sænke varmeprisen, men nu tyder alt på, at man i stedet bliver nødt til at hæve prisen markant for at kunne betale for naturgassen og samtidig afskrive gælden på forgasningsanlægget. Det er bestyrelsen naturligvis ikke begejstret for, eller som næstformanden for selskabet Calle Østergaard udtrykker det: Det er ikke fair, at 300 forbrugere i en nordjysk landsby skal betale for udviklingen af en teknologi, som hele energisektoren får gavn af. Det må være det offentlige, der skal løfte den opgave, siger næstformanden. Hvad gik der galt? I Energistyrelsen er man udmærket klar over, at situationen er alvorlig, og for nylig bad man derfor konsulentfirmaet 1st mile om at udarbejde en uvildig redegørelse. Heraf fremgår det klart, at der er rigtigt mange ting, der er gået galt undervejs. En kompliceret struktur med mange partnere, manglende sammenhæng mellem ansvar, kompetence og pengestrømme samt utilstrækkelig rådgivning og projektledelse angives som de væ- 10 Forskning i Bioenergi nr. 24 juni 2008

11 sentligste årsager til, at projektet er kørt af sporet. Et konkret eksempel på dårlig styring er opførelsen af bygningen, der er alt for lille til at rumme de mange anlægskomponenter og en gasmotor, der er placeret et helt forkert sted. Konklusionen i den 40 sider lange redegørelse er ikke til at tage fejl af: Skrot anlægget og sørg for, at Gjøl får mulighed for at lukke for naturgassen, så de i stedet kan gå over til ren varmeproduktion baseret på skovflis. Derved vil varmeprisen kunne holdes på et acceptabelt niveau, der vil ikke være behov for at skyde yderligere midler i projektet, og hvis man er heldig, vil man kunne sælge stumperne til en virksomhed, der måske vil føre projektet videre et andet sted. Problemet ved den løsning er, at det giver forgasningsteknologien et dårligt image. Det er nemlig ikke kun de virksomheder, der har været involveret i Gjøl-projektet, der får ridser i lakken. Andre firmaer, der vil udvikle og markedsføre tilsvarende teknologier, kan nemt komme i modvind, og de har det ikke for let i forvejen. Beklager udviklingen De involverede parter beklager udviklingen, men de har hver især svært ved at se, at de kunne have grebet tingene anderledes an: Vi har fra starten været i god tro. Vi fik det indtryk fra vores rådgivere og Energistyrelsen, at der var tale om en teknologi, som der var bred interesse for at få afprøvet, og at vi kunne forvente fuld opbakning fra det offentlige, siger Calle Østergaard. Han havde forventet en vis indkøringsperiode, men er målløs over, at det vil koste 19 millioner kroner at få anlægget i stabil drift. Direktøren for TK-Energi Thomas Koch mener på den anden side, at han har spillet med åbne kort under hele forløbet: Jeg har aldrig lagt skjul på, at der var tale om et udviklingsprojekt, og det fremgår klart af kontrakten, at vi ikke ville garantere for anlæggets drift. Havde der været tale om en færdigudviklet teknologi, havde man ikke fået støtte fra hverken Energistyrelsen eller EU så enkelt er det, Forgasning Tilskud Ny tilskudsordning kan give forgasningteknologien et løft Over de næste fire år bliver der afsat 100 millioner kroner til demonstration af mindre VE-teknologier. Som noget nyt kan ordningen bruges til driftstilskud, og dermed bliver det lettere at få finansieret indkøringen af nye demonstrationsanlæg. Af Torben Skøtt 25 millioner kroner om året over en fireårig periode er måske ikke meget, når det skal dække så forskellige teknologier som bioforgasning, bølgekraft og solceller; men alligevel har den nye ordning skabt en vis optimisme blandt mange små og mellemstore teknologivirksomheder. Fremover bliver det nemlig muligt at søge om både anlægs- og driftstilskud til demonstrationsanlæg, og dermed bliver det lettere at få finansieret indkøringen af et nyt anlæg. Ordningen er som skræddersyet til vores virksomhed, siger projektchef Bjarne Skyum fra kedelfabrikken Weiss. Virksomheden har i de senere år brugt betydelige ressourcer på udvikling af forgasningsanlæg, og man forventer inden længe at kunne få etableret det første fuldskalaanlæg hos en anlægsvært. Det er et skridt i den rigtige retning, at en del af tilskuddet bliver afhængig af succesfuld drift. Herved holdes leverandøren til ilden og vil være indstillet på at strække sig langt for at få en bonus i den sidste ende, Projektstøtte Formidling Driftsstøtte Anlægsstøtte siger direktøren. 1. år 2. år 3. år siger Jens Dall Bentzen fra Dall Energy. Han arbejder tæt sammen med blandt andet Weiss om udvikling af forgasningsteknologien og håber på, at den nye ordning kan forhindre episoder som i Gjøl, hvor et forgasningsanlæg bliver skrottet, før det er kommet i drift. En del af energiforliget Den nye tilskudspulje, der er en del af forårets energiforlig, bliver administreret af Energinet.dk under navnet ForskVE. Formelt mangler loven at blive vedtaget, men det forventes at falde på plads, inden Folketinget holder sommerferie. Derefter vil den første pulje på 25 millioner kroner til små VE-teknologier blive udbudt i løbet af sommermånederne, og senere på året vil der være endnu en udbudsrunde for bevillingerne i I bemærkningerne til loven er små VE-teknologier defineret som solceller, bølgekraft, biomasseforgasning og stirlingmotorer, og det bliver pointeret, at den nye ordning retter sig mod en senere fase end den støtte, som kan opnås under ForskEL-programmet, der ligeledes administreres af Energinet.dk. Ifølge forskningskoordinator Steen Vestervang fra Energinet.dk er der forholdsvis vide rammer for, hvad pengene kan bruges til. Der er ikke fastlagt en bestemt fordeling af midlerne til de forskellige teknologier, ligesom der heller ikke er faste rammer for, hvor meget der kan bruges på henholdsvis anlægsstøtte, driftstilskud og formidling. Eksempel på, hvordan støtten til et demonstrationsanlæg kan fordeles. Kilde: Energinet.dk Forskning i Bioenergi nr. 24 juni

12 Forskning Foto: Torben Skøtt/BioPress Hvordan bliver forskning til forretning? I dag skal forskerne ikke blot publicere tykke rapporter og deltage i internationale konferencer. Nu skal forskning omsættes til forretning, men hvordan gør man i praksis? Med udgangspunkt i Gjøl-projektet har vi spurgt en række teknologivirksomheder, hvad der skal til, for at forskning bliver til en god forretning. Af Torben Skøtt Danmark har et uudnyttet potentiale for samspil mellem erhvervsliv og offentlig forskning. Det potentiale skal vi udnytte. Vi skal blive endnu bedre til at få forskning og viden ud i større dele af erhvervslivet. Ovenstående citat stammer fra forordet til regeringens publikation Nye veje mellem forskning og erhverv. Her slår regeringen fast, at Danmark skal kunne måle sig med de bedste i verden, når det gælder samspillet mellem virksomheder og videninstitutioner. I dag ligger Danmark i midterfeltet blandt OECD-landene, og den placering skal forbedres! Men hvordan gør man i praksis? Historien om Gjøl-projektet hvor et nyudviklet forgasningsanlæg skrottes, før det er testet viser, at en af mange I Harboøre lykkedes det. Efter 15 års udviklingsarbejde kan leverandøren af forgasningsanlægget i Harboøre nu se frem til en milliardeksport. forudsætninger for succes er en stram styring og en klar fordeling af de forskellige ansvarsområder. I Gjøl har der været rigtigt mange afvigelser fra den oprindelige projektplan. Jo længere man venter med at gribe ind, jo dyrere bliver det, siger Søren Houmøller, der som direktør for konsulentfirmaet 1st Mile har været med til at udarbejde en redegørelse om forgasningsanlægget. Han har også været med til at evaluere en række ansøgninger til det nye EUDPprogram, hvor der stilles langt skrappere krav til organisering og projektledelse end, tilfældet har været i Gjøl. Andre krav i dag I Energistyrelsen bekræfter kontorchef for EUDP-sekretariatet Nicolai Zarganis, at man i dag stiller helt anderledes krav til demonstrationsprojekter end tidligere. Vi forlanger af ansøgerne, at de har tænkt hele forløbet igennem. Det er ikke nok at bygge et anlæg. Man skal også kunne holde anlægget i drift, og det kræver en vis styrke af de pågældende virksomheder, siger kontorchefen. Han henviser i den forbindelse til, at man for nylig gav afslag til et stort ethanolanlæg på Bornholm, fordi man var usikker på, om virksomheden bag kunne skaffe den nød- vendige egenfinansiering og holde anlægget i drift. Nicolai Zarganis vil dog ikke gå så vidt som at konkludere, at det kun er store kapitalstærke virksomheder, der kan få støtte til demonstrationsanlæg. Så firkantet kan det ikke stilles op, siger han, men vi kommer næppe uden om, at små selskaber kan lave små projekter, og store selskaber kan lave store projekter. Dødens gab Eksemplet fra Gjøl er ikke enestående. Det er før sket, at et demonstrationsanlæg er pillet ned, før det er kommet i drift, og den slags kuldsejlede projekter har ligefrem fået sit eget navn: Dødens gab. Mange små og mellemstore teknologivirksomheder frygter den fase, de skal igennem, når det første demonstrationsanlæg skal etableres og indkøres. Erfaringerne viser nemlig, at det er langt lettere at få tilskud til udvikling af selve teknologien end til at få demonstreret teknologien i lidt større skala. Der er en tendens til, at så snart forskerne har udviklet en ny teknologi, er den blevet umoderne. Det er ikke længere in at beskæftige sig med forgasningsanlæg. Nu er det biobrændstoffer og brændselsceller, der 12 Forskning i Bioenergi nr. 24 juni 2008

13 Forskning er på dagsordenen, siger Søren Houmøller. Han undrer sig over, at alle kaster sig over nye områder i stedet for at investere i de teknologier, som vi har brugt årtier på at udvikle. Det lykkedes i Harboøre Ikke så langt fra Gjøl ligger Harboøre, hvor det lokale varmeværk i 1993 indgik en kontrakt med Vølund om levering af et forgasningsanlæg til produktion af el og varme. Her tog det 4 år at få forgasseren til at fungere optimalt, 3 år at få anlægget til at producere el og yderligere 3 år inden en række problemer med rensning af spildevand var løst. Tekniske problemer har der således været nok af, men der har aldrig været tvivl om, hvem der har haft ansvaret: Vølund har under hele forløbet stået for driften og garanteret, at varmeværket aldrig kom til at betale mere for varmen, end hvis man havde valgt at installere et traditionelt flisfyret kedelanlæg. Ifølge Ole Kristensen, der var udviklingschef hos Vølund i de år, virksomheden stod bag opførelsen og indkøringen af forgasningsanlægget, skal man have mindst halvdelen af udviklingsmidlerne i reserve, når man starter anlægget op første gang. Politisk forståelse Harboøre-anlægget er således et godt eksempel på, at det kan betale sig at være udholdende, så hvorfor har det ikke været muligt at gentage succesen i Gjøl? Konceptet er på mange måder genialt for til forskel fra Harboøre vil forgasseren kunne producere en ren tjærefri gas, der uden forudgående rensning kan anvendes i en motor. Den gang Harboøre-anlægget blev bygget, var der en helt anden politisk forståelse og velvilje over for nye energiteknologier, siger Thomas Koch, der er direktør for TK-Energi, som har leveret anlægget til Gjøl. Filosofien i Energistyrelsen var, at når man havde sagt A måtte man også sige B. Der var ikke kun tale om anlægsstøtte som i Gjøl. Man blev ved med at støtte projektet, indtil man var nået i mål. Det er den slags strategier, der giver resultater, og det vil også kunne give resultater i Gjøl, hvis Energistyrelsen eller andre vil stille de nødvendige ressourcer til rådighed, siger direktøren. Anlægget i Gjøl er opført med støtte fra EU, Energinet.dk og Energistyrelsen. Sidstnævnte skaffede midler via den såkaldte Værkpulje, men den eksisterer ikke længere, og ifølge Nicolai Zarganis er der ikke andre ordninger, styrelsen kan gøre brug af. Vi kan ikke støtte den almindelige drift, ligesom vi heller ikke kan støtte anlæg, der kan blive opfattet som produktionsanlæg, siger Nicolai Zarganis. Han nævner dog muligheden for, at EUDP-programmet kan yde støtte til konkrete forsøgsprojekter, der bliver udført på eksisterende anlæg. Den model blev flittigt brugt på Harboøre-anlægget, hvor Vølund i flere omgange fik tilskud fra forskellige støtteordninger til at gennemføre konkrete udviklingsprojekter. - Det går godt, siger projektchef Bjarne Skyum fra kedelfabrikken Weiss. Virksomheden er i fuld gang med indkøringen af et nyt forgasningsanlæg, som man har store forventninger til. Anlægget kan nemlig producere en ren tjærefri gas, som umiddelbart kan bruges i en gasmotor, der er koblet til en elgenerator. Afstanden er vigtig Hos kedelfabrikanten Weiss i Hadsund er man for tiden ved at teste et nyt forgasningsanlæg, der er udviklet på Danmarks Tekniske Universitet. Anlægget er opført i tilknytning til fabrikken for på den måde at lette indkøringen og gøre det nemmere at overkomme diverse børnesygdomme. Det går godt. Der er selvfølgelig nogle småting, der skal rettes, men i det store og hele fungerer det, som det skal, siger projektchef Bjarne Skyum fra Weiss. Han lægger ikke skjul på, at det har været en stor fordel at have det første anlæg lige uden for fabrikken. Det skal man ikke undervurdere. Der er mange udfordringer, og det ville have været svært at afse det nødvendige personale, hvis anlægget havde været placeret langt væk, siger projektchefen. Han har allerede kontakt til en række interesserede anlægsværter og forventer, at virksomheden inden længe kan komme i gang med at etablere et anlæg hos et fjernvarmeværk. Milliardkontrakt til Babcock & Wilcox Vølund Efter 15 års udviklingsarbejde har Babcock & Wilcox Vølund indgået en aftale med et investeringsselskab om at opføre 25 forgasningsanlæg til en samlet værdi af 2,2 milliarder kroner. Det er vores anlæg i Harboøre, som er baggrunden for, at vi har kunnet overbevise investorerne om, at teknologien nu er bæredygtig, siger John Veje Olesen, der er direktør i Babcock & Wilcox Vølund. Han henviser til, at der på verdensplan kun findes 2 3 produktionsklare anlæg, og at ingen kommer i nærheden af de driftstimer, som Harboøre-anlægget i dag er oppe på. Teknikerne er allerede gået i gang med at projektere det første anlæg i Italien. Det bliver et såkaldt Combined Cycle anlæg, hvor man indbygger en lille dampkreds, som udnytter udstødningsvarmen fra motorerne og det tjæreindhold, som findes i gassen. Derved kan man komme op på en elvirkningsgrad på 45 procent eller nogenlunde det samme, som de største og mest moderne dampturbineanlæg kan præstere. TS Forskning i Bioenergi nr. 24 juni

14 Afsluttede projekter Foto: Torben Skøtt/BioPress Berøringsløs gasanalyse Titel: 6382 Online berøringsløs gasanalyse i biomasseanlæg Ansvarlig: Risø DTU, Christian Pedersen Tilskud: PSO kroner Berøringsløse hurtige optiske målinger af NO og andre gaskoncentrationer ved høj temperatur i fyrrum, flammer og motorer har stor interesse. I projektet er der blandt andet foretaget målinger på Avedøreværket og i en højtemperaturgascelle fra stuetemperatur op til C. Projektet om gasanalyser har blandt andet omfattet en serie målinger på Avedøreværket. Informationsmøde om forskning Onsdag den 20. august 2008 Trinity Konferencecenter Fredericia Energiforskningsprogrammerne indbyder til fælles informationsmøde den 20. august 2008 klokken på Trinity Hotel og Konferencecenter, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, Fredericia. Dagen indeholder: Nyheder og indsatsområder i energiforskningsprogrammerne. Tema: Energiaftalen fra 21. februar 2008, herunder præsentation af det nye ForskVE program. Tema: Innovation i Energisektoren med en generel introduktion til innovationsprocesser og konkrete eksempler fra virksomheder inden for energisektoren. Informationsstande for hvert enkelt program, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål til sagsbehandlere om ansøgningsprocedurer og regler. Mulighed for at netværke og lave aftaler med andre potentielle ansøgere. Hertil stilles der fem mødelokaler til rådighed, som der vil være mulighed for at reservere efter først til mølle princippet på dagen. Deltagelse er gratis og det endelige program vil blive annonceret på: Tilmelding senest den 6. august 2008 på: Yderligere oplysninger kan fås hos: Hanne Thomassen, tlf Jørn Borup Jensen, tlf Inger Pihl Byriel, tlf Karakterisering af biobrændsler Titel: 5297 Biobrændselskarakterisering 2004 metodeudvikling Ansvarlig: DONG Energy, Rudolph Blum, Tilskud: PSO kroner I Europa er en række standarder, der skal fremme handlen med biobrændsler, under udvikling. Projektet har haft til formål at opretholde en dansk platform inden for området for på den måde at kunne få indflydelse på de kommende standarder. Der er arbejdet med at udvikle nye metoder og teknikker til karakterisering af biomasse. Projektet er resulteret i syv vejledninger og en teknisk rapport. Lavere CO-udslip ved tilsætning af svovl Titel: 6540 Emissionskontrol ved svovltilsætning Ansvarlig: Institut for Kemiteknik, Danmarks Telniske Universitet, Peter Glarborg, Tilskud: PSO kroner Projektet har vist, at tilsætning af svovl ved forbrænding af naturgas kan medføre en kraftig CO-reduktion i røggassen. Seminar om biogasforskning Torsdag den 28. august 2008 Energinet.dk Fredericia Forsknings- og udviklingsprogrammerne EUDP og ForskEL inviterer til et seminar om biogasforskningog udvikling. Seminaret vil foregå den 28. august 2008 hos Energinet.dk i Erritsø ved Fredericia. Formålet med seminaret er at få input fra aktører i og omkring biogasbranchen til at udarbejde en strategi for, hvordan forsknings- og udviklingsmidlerne på biogasområdet bedst anvendes i fremtiden. Strategiarbejdet tænkes udarbejdet sammen med aktører inden for biogasområdet for at sikre den størst mulige relevans og forankring. Heri indgår også en drøftelse af, hvorledes udnyttelsen af landbrugets ressourcer til produktion af biogas kan opnå størst nytte for det danske samfund. I energiforliget fra den 21. februar 2008 blev det aftalt, at tilskuddet til el produceret på basis af biogas skal øges fra de nuværende 60 øre til 74,5 øre per kwh. Der er derfor et særligt behov for at få identificeret de barrierer, der er for udbredelse og udnyttelse af biogas, og som kan påvirkes ved et målrettet forsknings- og udviklingsarbejde. På seminaret vil der være nogle korte oplæg fra inviterede oplægsholdere. Oplæggene vil danne udgangspunkt for en drøftelse og dialog med deltagerne i seminaret. Invitationer og program er under udarbejdelse og vil blive udsendt snarest. Følg med på hjemmesiderne: og For yderligere oplysninger kontakt: Jeanette Møller Jørgensen, Energinet.dk og Jan Bünger, Energistyrelsen 14 Forskning i Bioenergi nr. 24 juni 2008

15 Afsluttede projekter Foto: Torben Skøtt/BioPress Dioxiner fra forbrændingsanlæg Titel: 5731 Undersøgelse af dioxindannelse og nedbrydningsmekanismer i forbrændingsanlæg med henblik på forbedring af restproduktkvaliteten Ansvarlig: Rambøll, Thomas Rand, Tilskud: PSO kroner Projektet er ét ud af i alt fem projekter, der skal føre til en bedre forståelse af, hvordan dioxiner dannes i affaldsforbrændingsanlæg. Formålet er at kunne designe bedre forbrændingsanlæg, så udslippet af dioxin reduceres. I projektets fase 1 er de brændsels- og forbrændingsparametre, som har størst indflydelse på dioxindannelsen, blevet kvantificeret. Det drejer sig om svovl- og kloridindholdet i brændslet, efterforbrændingstemperaturen og ufuldstændig forbrænding. Arbejdet fortsættes i ForskEL projekt Fem projekter skal nu føre til en bedre forståelse af, hvordan dioxiner dannes i affaldsforbrændingsanlæg. Handel med biobrændsler Titel: Effektiv handel med biobrændsler og analyse af brændselsforsyning. Beskrivelse af e-handel forretningsmodeller. Ansvarlig: Teknologisk Institut, Lars Nikolaisen, Tilskud: EFP kroner Projektet har haft til formål, at: beskrive eksisterende og fremtidige markedsforhold for handel med biomasse i Europa vurdere anvendeligheden af CEN 335-standarden, hvad angår handel med biobrændsler give en vurdering af brændselsudbuddet i 2010 understøtte handlen med biobrændsler og teknologioverførsel ved netbaseret inormation analysere, udvælge og beskrive de mest anvendelige handels- og forretningsmodeller for biobrændsler. Projektets resultater er opnået gennem et samarbejde i EUBIONET II, der er et netværk, som har oparbejdet en høj faglig profil i den europæiske biomassesektor. Derudover har der været et tæt samarbejde med den europæiske biomasseorganisation AEBIOM, CEPI med tæt kontakt til den træforarbejdende industri samt IEA Bioenergy Task 40. Formidling af projektets resultater er sket gennem konferencer, artikler, informationsblade, studieture og undervisningsmateriale. På findes to rapporter og et videnblad om projektet. Der er ansøgt om at fortsætte projektet i EUBIONET III. Ristefyring af biomasse Titel: 4792 Ristefyring af biomasse måling, validering og demonstration Ansvarlig: Dong Energy A/S, Rudolph Blum Tilskud: PSO kroner Der er i projektet gennemført en verificering af den såkaldte CFD modellering af ristefyrede kedler på to kraftværker som fyres med halm. Forbrændingsprocessen er beskrevet, og dokumentationen opdeler forbrændingen i individuelle elementer, fordelt i separate zoner over risten. Ligeledes er der beskrevet en model for asymmetrisk forbrænding og flow i kedlen. De udviklede modeller kan anvendes ved beregninger på fremtidige flis- eller affaldsfyrede værker. Tjæreindholdet i forgasningsgas Titel: 5774 Manuel tjæremetode Ansvarlig: Teknologisk Institut, Industri og Energi, Ken Friis Hansen, Tilskud: PSO kroner I forbindelse med termisk forgasning af fast biomasse er det ofte nødvendigt at bestemme gassens forureningsniveau. Uønskede komponenter i gassen kan være fast stof, væske samt et stort antal organiske komponenter samlet omtalt som tjære. Projektet har blandt andet testet en såkaldt GCanalysemetode i ti europæiske laboratorier. Resultaterne er stadigvæk mangelfulde, men tjæreanalyserne er dog bedre end tidligere. Foto: Torben Skøtt/BioPress Netværket EUBIONET, arbejder blandt andet for at fremme den internationale handel med biobrændsler. Forskning i Bioenergi nr. 24 juni

16 Returneres ved varig adresseændring Magasinpost B ID nr FiB Forskning i Bioenergi udgives med støtte fra Energiforskningsprogrammet, der administreres af Energistyrelsen. Nyhedsbrevet, der er gratis, udkommer fire gange om året i en dansk og en engelsk udgave. Begge udgaver kan downloades fra Internettet på adressen Fra alger til benzin Den danske version af nyhedsbrevet findes endvidere i en trykt version, der kan rekvireres hos BioPress, telefon , Foto: Sapphire Energy Ansvarshavende redaktør: Journalist Torben Skøtt ISSN: Produktion: BioPress Vestre Skovvej Risskov Telefon Hjemmeside: Forsidefoto: Choren Industries, Lars Nikolaisen og Torben Skøtt Oplag: stk. Tryk: CS Grafisk. Bladet er trykt på svanemærket offset papir. Gengivelse af artikler og illustrationer må kun ske efter aftale med BioPress. Citater fra artikler må gerne bruges med tydelig kildeangivelse. Næste nummer: udkommer medio september Deadline for redaktionelt stof er den 15. august Det amerikanske selskab Sapphire Energy hævder, at de nu er i stand til at producere oktan 91 benzin direkte fra alger. Det er vores mål at blive verdens førende producent af vedvarende petrokemiske produkter, udtaler Jason Pyle fra Sapphire Energy i en pressemeddelelse. Han er en af de tre forskere, der har grundlagt selskabet for godt et år siden, og han har ikke meget fidus til biobrændstoffer som ethanol og biodiesel: Hvorfor bruger industrien så meget tid og energi på at producere bioethanol, der fundamantalt set er et helt galt brændstof, hedder det på virksomheden hjemmeside. Der skal helt andre teknologier til at gøre os uafhængige af fossile brændsler på en bæredygtig måde, mener Sapphire Energy. Løsningen er at bruge alger som råstof. De kan producere gange så meget biomasse som landbrugsafgrøder, de kræver kun CO 2 og sollys, og de trives i såvel spildevand som saltvand. Det er der sådan set ikke noget nyt i. Overalt arbejder forskere på højtryk for at finde den mest geniale måde at omdanne alger til biodiesel og bioethanol, og flere virksomheder mener, at teknologien er tæt på at være kommercielt tilgængelig. Men Sapphire Energy går et skridt videre. De hævder, at de allerede nu er i stand til at producere oktan 91 benzin ved hjælp af alger. Hvordan det rent praktisk foregår, melder historien ikke meget om, men firmaet slår fast, at der er tale om en helt ny teknologi og et produkt, der fuldt ud lever op til de gældende standarder for området. Og investorerne er tilsyneladende begejstrede. Direkøren for ARCH Venture Partners Robert Nelsen, der foreløbig har skudt 50 millioner dollers i projektet, udtaler således: Da det gik op for os, hvilke resultater Sapphire Energy havde opnået på kun tre måneder, satte vi os over for dem og sagde: Checkhæftet står åbent sig os, hvad I skal bruge! Det må have lydt som sød musik i forskernes ører, for ARCH Venture Partners kontrollerer syv fonde til en samlet værdi på ikke mindre 1,5 milliard dollars. Sapphire Energy kommer således næppe til at mangle kapital, og alt tyder på, at de også har held til at tiltrække nogle af de bedste medarbejdere. For nylig er Brian Goodall således blevet udnævnt til udviklingschef. Han er blandt andet kendt for at stå bag det team, der har udviklet de biobrændstoffer til flyindustrien, som blev testet tidligere på året i et Boeing fly fra Virgin Atlanti. TS

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Seminar om termisk forgasning i Danmark Brøndby, Danmark, 17. november 2015 Morten Tony Hansen Senior projektleder FORCE Technology

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE NN, forskningskoordinator, Energinet.dk nn@energinet.dk Præsentation af det nye støtteprogram for VE Lidt om Energinet.dk s F&U programmer Det politiske grundlag ForskVE

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE Niels Ejnar Helstrup forskningskoordinator, Energinet.dk neh@energinet.dk Forligsteksten fra 21. februar 2008 Små VE-teknologier: Der afsættes 25 mio. kr. om året i

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

UdviklingsRåd Sønderjylland (URS)

UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 201 Offentligt UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) Partnerskab mellem Universitet/Undervisning Erhverv/6 klynger Amt/kommuner Samspil med Syddansk vækstforum

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010 Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Cleantechdag 2010 Væksthus Hovedstadsregionen 15. marts 2010 Nicolai Zarganis, sekretariatschef Side 1 EUDP s formål EUDP yder støtte til projekter

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson: Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger

Læs mere

PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet

PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet Til Transport- og energiministeren PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet 6. juni 2007 KBE/KBE Resumé I jubilæumsåret 2008 vil Energinet.dk fokusere PSO F&U-programmet ForskEL yderligere. Der vil ske

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål? Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet it warns that unless new policies are enacted to protect

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Teknologi er nøglen til VE-fremtiden v/ Torkil Bentzen, formand for EUDP Naturgas, Kyoto og VE Dansk Gas Forening 15. november 2007 Scenarier for energirelateret

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Følgegruppemøde for ForskNG og biogas projekter. 28. april 2009 hos Energinet.dk Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk

Følgegruppemøde for ForskNG og biogas projekter. 28. april 2009 hos Energinet.dk Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Følgegruppemøde for ForskNG og biogas projekter 28. april 2009 hos Energinet.dk Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Hvor længe har vi naturgas fra egne felter? Mia. Nm 3 10 Naturgas-ressourcer og forbrug

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

KURSER VINTER 2010/2011. Vi investerer i din fremtid DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond

KURSER VINTER 2010/2011. Vi investerer i din fremtid DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond KURSER VINTER 2010/2011 STYRKET ERHVERVSFREMME I REGION SJÆLLAND Kompetencefabrikken er sat i verden for at styrke det brede erhvervsfremmesystem i Region Sjælland. Det vil sige kommunerne, regionen, den

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Støtteordninger til udvikling af ny bioenergiteknologi og afsætning af anlæg

Støtteordninger til udvikling af ny bioenergiteknologi og afsætning af anlæg Støtteordninger til udvikling af ny bioenergiteknologi og afsætning af anlæg Seminar: Seminar: Biomass af biomasse partnerships Jan and Bünger opportunities in Denmark Termisk omsætning EUDP/Energistyrelsen

Læs mere

grønne > 8 forskerhistorier 2009

grønne > 8 forskerhistorier 2009 grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED

Læs mere

Alternative kølemetoder

Alternative kølemetoder Temadag om Alternative kølemetoder få mere at vide om alternative kølemetoder og hvor de kan bruges ÅRHUS 9. JUNI 2008 Hvilke alternative kølemetoder findes der og hvor anvendes de? Hør om den seneste

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

13:10 Kort introduktion til TINV inkl. opsummering omkring bæredygtige brændstoffer TINV, Lars Overgaard

13:10 Kort introduktion til TINV inkl. opsummering omkring bæredygtige brændstoffer TINV, Lars Overgaard PROGRAM 13:00 Velkomst DONG Energy, Asger Myken 13:10 Kort introduktion til TINV inkl. opsummering omkring bæredygtige brændstoffer TINV, Lars Overgaard 13:20 Info omkring puljer fra Center for Grøn Transport

Læs mere

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Forberedelse til fuldskala demonstration af trinopdelt forgasningsanlæg.

Forberedelse til fuldskala demonstration af trinopdelt forgasningsanlæg. Forberedelse til fuldskala demonstration af trinopdelt forgasningsanlæg. Projektresumé Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 1-0025 Udarbejdet af BioSynergi Proces ApS Henrik Houmann Jakobsen April

Læs mere

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 19.06.14 CASES Energi14 Side 1 af 5 Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 67 procent så meget kan der spares på energien ved at udskifte gamle lyskilder med nye LED-pærer. Mere overraskende

Læs mere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Den danske biomassesatsning til dato

Den danske biomassesatsning til dato Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse

Læs mere

Plan for udmøntning af PSO programmet ForskVE i 2008 og 2009

Plan for udmøntning af PSO programmet ForskVE i 2008 og 2009 Til Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen Plan for udmøntning af PSO programmet ForskVE i 2008 og 2009 20. november 2008 KBE/KBE Denne plan angår udmøntningen af det nye PSO program ForskVE for

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Foto: Gert Hansen, KU

Foto: Gert Hansen, KU Alger lever oftest i vand og producerer biomasse ved fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser, fedtstoffer eller proteiner ved hjælp af lys. Denne omsætning kan være

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Plan for udmøntning af PSO programmet ForskVE i 2011

Plan for udmøntning af PSO programmet ForskVE i 2011 Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 109 Offentligt Til Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen Plan for udmøntning af PSO programmet ForskVE i 2011 8. november 2010 KBE/KBE Denne

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren Kopi af Sfs beslutningsforslag - http://www.folketinget.dk/samling/20051/beslutningsforslag/b20/som_fremsat.htm B 20 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren.

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Mikrobølger kan lave halm om til olie

Mikrobølger kan lave halm om til olie 6. årgang Nummer 28 Juni 2009 Forskning i Bioenergi Varmere klima giver mere bioenergi 3 Affald kan give os gratis brændstof 4 Fra affald til benzin, el og varme 8 Europas største forgasningsanlæg er i

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

2. generations bioethanol

2. generations bioethanol 23. april 2009 Jnr: 08.403-053 2. generations bioethanol - Status og potentiale for dansk forskning og udvikling 1. generations teknologi har været kendt og anvendt siden mellemkrigstiden i 1930 erne og

Læs mere

VE til proces tilskudsordningen

VE til proces tilskudsordningen VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Affald, biomasse og phosphor

Affald, biomasse og phosphor Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 189 Offentligt Affald, biomasse og phosphor Claus Felby Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Resourcer og bæredygtighed Mad Næringsstoffer

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Plan for udmøntning af PSO programmet ForskVE i 2010

Plan for udmøntning af PSO programmet ForskVE i 2010 Til Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen Plan for udmøntning af PSO programmet ForskVE i 2010 8. september 2016 KBE/KBE Denne plan angår udmøntningen af PSO programmet ForskVE for året 2010. Planen

Læs mere

Naturgas - en nødvendig del af løsningen...

Naturgas - en nødvendig del af løsningen... Naturgas - en nødvendig del af løsningen... Årsmøde i Dansk Gas Forening 25.-26. november 2010 Hotel Nyborg Strand Kan man forestille sig en verden uden brug af fossile brændsler? Er det overhovedet realistisk?

Læs mere