BIOS. Se på varedeklarationer 1 KOPIARK 92 (1) MAD OG SUNDHED BIOLOGISYSTEMET BIOS B GYLDENDAL

Transkript

1 KOPIARK 92 (1) MAD OG SUNDED Se på varedeklarationer 1 KOPIMAPPE B S /10/05 11:03 Side 69

2 KOPIARK 92 (2) MAD OG SUNDED Se på varedeklarationer 2 Du skal bruge varedeklarationer fra fødevarer og en fedtspion. Fedtspionen fås i mange supermarkeder, fx Føtex. Ved hjælp af fedtspionen skal du regne ud, hvor meget fedtenergi-procenten er i de fødevarer, du har medbragt. Fødevare Fedtenergi-procent Vejledende skal energifordelingen i den daglige kost være: Kulhydrat: ca % Fedt: max. 30% Protein: ca % Fedtenergi-procent Fedtenergi-procent:Tallet viser, hvor meget af energien i madvaren, der kommer fra fedt. Tallet bør ikke overstige 30%

3 KOPIARK 93 MAD OG SUNDED Definition på sundhed Verdenssundhedsorganisationen WO (World ealth Organisation) har en definition på sundhed. Den lyder sådan: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom men også en tilstand med fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære. Denne definition er blevet kritiseret, fordi ingen mennesker er i en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære. Derfor siger definitionen, at næsten alle mennesker er usunde. Og det er jo et problem. vordan skulle din definition på sundhed lyde Nævn 5 sunde ting: Nævn 5 usunde ting: Er I enige i klassen om, hvad der er usundt og sundt Ja Nej WO er en af de mange organisationer under FN, som skal hjælpe til at skabe en bedre verden.

4 KOPIARK 94 MAD OG SUNDED Sund og nærende mad Gå i dit lokale supermarked og se på produkternes varedeklarationer. Sammensæt en kost, som er sund og nærende og ikke for fed. Morgen Produkt Mængde i gram ca. Frokost Produkt Mængde i gram ca. Middag Produkt Mængde i gram ca. Drikkevarerne er meget vigtige, da det ofte er drikkevarerne, der giver den ekstra energi, som vi ikke har brug for. Fx er der meget sukker i det meste saftevand og sodavand. vilke drikkevarer anbefaler du til: Morgenmad Frokost Aftensmad Øvrige tid

5 KOPIARK 95 MAD OG SUNDED Sukkerarter/kulhydrater Byg kulhydrater. Du skal bruge et molekylesæt. Find de kugler, der repræsenterer hydrogen (brint), oxygen (ilt) og kulstof. Det er de kugler, du skal bruge for at lave en model af kulhydrater. vor mange huller har de ydrogen: Oxygen: Kulstof: huller huller huller vad betyder antallet af huller Glukose er fotosyntesens slutprodukt. Prøv, om du kan bygge glukose med molekylsættet. C O C O C C O O O C C O Glukose C 6 12 O 6

6 KOPIARK 96 MAD OG SUNDED Proteiner Byg aminosyrer Det ville tage flere uger at bygge et protein med et molekylesæt. Det skyldes, at proteiner består af tusindvis af aminosyrer, som er sat sammen. I stedet kan du bygge en model af de aminosyrer, som proteiner består af. Du skal bruge et molekylesæt. Find de kugler, der repræsenterer hydrogen (brint), oxygen (ilt), nitrogen (kvælstof) og kulstof. Det er de kugler, du skal bruge for at lave aminosyrer. vor mange huller har de ydrogen: Oxygen: Kulstof: Nitrogen huller huller huller huller vad betyder antallet af huller Byg det molekyle, som er aminosyren alanin. Proteiner er specielle ved, at de indeholder nitrogen. vor findes der meget nitrogen tæt på dig (der er altid nitrogen i levende organismer) COO 2 N C C 3 Alanin

7 KOPIARK 97 MAD OG SUNDED Fedt Byg fedt. Du skal bruge et molekylesæt. Find de kugler, der repræsenterer hydrogen (brint), oxygen (ilt) og kulstof. Det er de kugler, du skal bruge for at lave en model af fedt. Fedt er et ret stort molekyle så måske skal I slå jer sammen, så I er flere, der bygger sammen. vor mange huller har de ydrogen: Oxygen: Kulstof: huller huller huller vad betyder antallet af huller Byg en del af fedtstoffet oliesyre. O O C C C C C C C C C C C C C C C C C C 3 Oliesyre en monoumættet fedtsyre

8 KOPIARK 98 MAD OG SUNDED Vitaminer og mineraler Se på et glas med vitaminpiller eller på deklarationen herover. vor mange grundstoffer er der nævnt på glasset Nogle grundstoffer kan også kaldes mineraler. Det bliver de fx af industrien, der fremstiller vitaminpiller. vad bruger kroppen mineraler til (Læs i grundbogen side 68-69). Nævn nogle symptomer, man kan få, hvis ikke man får mineralerne kalium og kalcium Spiser du selv vitaminpiller dagligt Ja Nej vorfor Eksperternes råd er: Spis varieret. Men det skader ikke at spise en vitaminpille om dagen. Flere piller dagligt kan dog skade alvorligt, da vitaminer og mineraler kan være giftige i store mængder. KOPIMAPPE B S /10/05 11:03 Side 76

9 KOPIARK 99 MAD OG SUNDED Spis dig slank Gammel fødepyramide Ny fødepyramide Den nye fødepyramide drop kulhydraterne og spis proteiner. Dr.Atkins var professor i USA, indtil sin død i Dr.Atkins påstod, at de almindelige kostråd, fx at man skal spise mange kulhydrater, var forkerte. Spis proteiner var hans råd. ans kur er blevet et af de store hits i slankedebatten. ans berømte bog hedder New Diet Revolution, og er solgt i millioner af eksemplarer verden over. Følgende er skrevet om hans bog: Dr.Atkins princip går kort fortalt ud på at undgå kulhydrater, fordi dette tvinger kroppen til at forbrænde fedtet. Nogle undersøgelser viser, at metoden fungerer, og at den altså er et alternativ til de mange slankekure, vi ellers bombarderes af. Men ikke alle er enige. Eksperterne siger om kuren: Der er vægttab, fordi manglen på kulhydrater øger dit væsketab. Det er altså mest vand, man taber og 65% af kropsvægten er vand. Danske undersøgelser viser, at man føler sig hurtigere mæt, hvis man spiser mange proteiner. Andre undersøgelser viser, at kuren ikke giver større vægttab end andre seriøse kostråd fx spis mere frugt og grønt. Der kommer hele tiden nye spændende produkter og teorier frem i slankedebatten. Der er penge at tjene på at slanke folk. vad der er det sidste nye slankeprodukt vordan virker det vad siger Forbrugerrådet om det (se

10 KOPIARK 100 MAD OG SUNDED Dr. Atkins mad En typisk dagkost ifølge bogen: Dr.Atkins Nye Kostrevolution Morgen: Omelet med champignon og ost (fedt fra æg og ost). Frokost: Kyllingesalat med hakket æg, agurk og forårsløg (fedt fra æg og mayonaise/creme fraiche dressing). Aften: Oksehøjreb eller andebryst (fed kødtype). Giv din kommentar til denne kostplan ud fra din viden om fedt og vægtproblemer: Tror du, at man taber sig på denne måde vad er dr.atkins argumenter for, at man taber sig ved at spise mad som på kostplanen (se eventuelt kopiark 99: Spis dig slank ) Er det mad, som du kunne tænke dig af spise Ja Nej Måske Sammenlign svarene med dine klassekammeraters.

11 KOPIARK 101 MAD OG SUNDED Slankekure Slankekure lover ofte en virkning, som ikke er dokumenteret: Tekst fra Forbrugerrådets hjemmeside 2004: Forbrugerrådet har undersøgt 42 slankemidler, og næsten alle viser sig at snyde med dokumentationen. De lover en slankende effekt, som i de fleste tilfælde ikke findes. Forbrugerrådet har anmeldt 38 af produkterne til fødevaremyndighederne for vildledende markedsføring. Mange er tillige anmeldt for mangelfuld mærkning og ulovlige indholdsstoffer. Cirka halvdelen af produkterne har nogle virkelig grove anprisninger*, som er utroværdige. Men der er også en lang række produkter, som har et meget videnskabeligt tilsnit, hvor man godt kunne tro, at produktet kunne have en effekt. Og vi mener, at hvis ikke produktet kan dokumentere, at det har en effekt, så bør de ikke skrive det, siger en ernæringsekspert i Forbrugerrådet. *anprisning: fremhævelse af et produkts gode egenskaber, og hvordan det adskiller sig fra andre produkter. ar du prøvet at købe slankeprodukter Ja Nej vis ja: vad er din erfaring Virkede produktet, som du havde forventet vad mener du om oplysningerne fra Forbrugerrådet Råd om slankekur: Man slanker sig, hvis man forbrænder flere kilojoule (KJ), end man indtager - så enkelt er det. Ved at bruge kopiarkene 102: vad spiser du på en dag 1, vad spiser du på en dag 2 og vad spiser du på en dag 3 kan du beregne dit KJ-indtag og KJ-forbrug og vurdere, om du vil slanke dig. Kalorier/kilokalorier er gamle måleenheder for den energi, der er i maden. En kilokalorie svarer til 4,2 kilojoule.

12 KOPIARK 102 (1) MAD OG SUNDED vad spiser du på en dag 1 Prøv at skrive alt ned, som du spiser på en dag. Udfyld skemaet nedenfor. Du skal bruge vægt, lommeregner og blyant. Det er vigtigt, at du er omhyggelig. Ellers kan du ikke bruge resultaterne til noget. Energien i maden finder du ved at se på varedeklarationerne. Eksempel Produkt Antal gram ca. Antal ml ca. Energi Letmælk 200 ml 350 KJ avregryn 50 g 700 KJ Morgenmad Produkt Antal gram ca. Antal ml ca. Energi Frokost Produkt Antal gram ca. Antal ml ca. Energi

13 KOPIARK 102 (2) MAD OG SUNDED vad spiser du på en dag 2 Aftensmad Produkt Antal gram ca. Antal ml ca. Energi Aftensmad Produkt Antal gram ca. Antal ml ca. Energi Energi indtaget i alt KJ Drenge skal indtage ca KJ om dagen og piger ca KJ/dag. ar du spist mere eller mindre end det anbefalede ar du dyrket hård motion i løbet af dagen Du har nu noteret alt, hvad du har spist på en dag og regnet ud, hvor mange KJ, du har indtaget. Beregningen af, hvor meget energi du har brugt, er mere besværlig derfor kan man lave en tilnærmet beregning. En dreng mellem år bruger i gennemsnit KJ på dag. En pige mellem år bruger i gennemsnit KJ på dag. ører du til den mindre aktive gruppe, rent fysisk, kan du trække KJ fra. Er du meget doven, kan du trække yderligere 500 KJ fra. Er du mere aktiv end gennemsnittet, kan du lægge KJ til, og er du meget aktiv, kan du lægge yderligere KJ til.

14 KOPIARK 102 (3) MAD OG SUNDED vad spiser du på en dag 3 Mit daglige energiforbrug er: KJ Mit energiindtag den dag, jeg noterede alt: KJ Mit energiindtag var KJ højere/lavere, end jeg havde behov for. vis du spiste mere, end du havde behov for, blev den ekstra energi lagret som fedtdepoter. Overvej, hvad du kan ændre i din kost ud fra dine beregninger. Overvej, hvad du kan ændre i dine motionsvaner ud fra dine beregninger.

15 KOPIARK 103 (1) MAD OG SUNDED vor langt kan du løbe på en 1 /2 cola 1 Se på en flaske med cola og læs varedeklarationen eller kig på deklarationen her. vor meget energi er der pr. 100 ml KJ vor meget er der i 500 ml I en 1/2 liter cola er der altså: KJ KJ Se på skemaet, hvor meget energi du forbrænder ved at dyrke forskellige sportsgrene.

16 KOPIARK 103 (2) MAD OG SUNDED vor langt kan du løbe på en 1 /2 cola 2 Aktivitet Sove Ligge Sidde passivt (TV og lignende) Køre bil usligt arbejde (vaske) Gang, 6 km/t Gymnastik Ridning (gang/galop) Vollybold avearbejde Cykling, 21 km/t Brystsvømning Tennis Gang op ad trapper Squash Langrendsski Løb, 16 km/t Energiforbrug (kj/time) Variationsbredde Se på en flaske med cola og læs varedeklarationen eller kig på deklarationen på kopiark 103 (1). vor længe ville du kunne cykle på 1/2 liter cola vor længe ville du kunne gå på 1/2 liter cola min. min. Brug din viden og skriv her et godt råd til de mange danskere, der drikker sodavand hver dag:

17 KOPIARK 104 (1) MAD OG SUNDED vor langt kan du cykle på en chokoladebar 1 Se på en chokoladebar og find varedeklarationen eller se på deklarationen her. vor meget energi er der pr. 100 g KJ vor meget vejer din chokoladebar g ØKOLOGISK MÆLKECOKOLADE 200 GRAM vor meget energi er der i alt i din chokoladebar KJ

18 KOPIARK 104 (2) MAD OG SUNDED vor langt kan du cykle på en chokoladebar 2 Aktivitet Sove Ligge Sidde passivt (TV og lignende) Køre bil usligt arbejde (vaske) Gang, 6 km/t Gymnastik Ridning (gang/galop) Vollybold avearbejde Cykling, 21 km/t Brystsvømning Tennis Gang op ad trapper Squash Langrendsski Løb, 16 km/t Energiforbrug (kj/time) Variationsbredde vor længe ville du kunne cykle på en chokoladebar vor længe ville du kunne gå på en chokoladebar vor længe ville du kunne løbe på en chokoladebar min. min. min. vad fortæller dine beregninger om chokolade vad ville du fortælle eleverne i 5. klasse om chokolade, ud fra den viden du nu har

19 KOPIARK 105 MAD OG SUNDED Ingen frokost Kun omkring halvdelen af eleverne i 8. klasse spiser frokost hver dag, og op mod 10 % spiser højst frokost en gang om ugen. Fire ud af ti oplever gener som træthed, tunghed i hovedet og irritation, når de ikke får tilstrækkeligt at spise og drikke. Det viser en undersøgelse fra Børnerådet fra Rådet har spurgt deres Børne- og Ungepanel, der består af 72 ottende-klasser fra alle dele af landet, om deres vaner og holdninger til krop, udseende og vægt samt til motion og mad i skolen. Undersøgelsen viser også, at tre ud af fire mener, at frokosten er et vigtigt måltid, og at eleverne generelt ikke spiser usund mad til frokost. Derudover afslører undersøgelsens resultater ingen sammenhæng mellem kost og vægt, men derimod mellem vægt og bevægelse. For eksempel dyrker de overvægtige meget mindre organiseret idræt. vad, tror du, er årsagen til, at så få spiser frokost vad, tror du, er årsagen til, at unge mener frokost er vigtig men ikke spiser den

20 KOPIARK 106 MAD OG SUNDED vem er sund Emilie og Mark er begge 17 år. Emilie er 172 cm høj og vejer 79 kg. un cykler 10 km til og fra skole hver dag.to dage om ugen arbejder hun i en bagerbutik. er må hun spise det, hun vil, og hun spiser ofte et rundstykke med smør og en kage.til daglig spiser hun almindelig mad og masser af frugt og grønt. un slukker tørsten i vand. Emilie bruger meget tid med sine veninder. De går til keramik sammen. Mark er 180 cm høj og vejer 76 kg. ans far kører ham i skole hver dag, og han tager hjem med bussen. an sidder mange timer ved computeren hver dag, når han kommer hjem. er spiser han slik og drikker cola. ans behov for at være sammen med andre, får han dækket ved at chatte på nettet. vordan vil du vurdere Emilie og Marks sundhedstilstand Begrund hvorfor:

21 KOPIARK 107 MAD OG SUNDED Fortæl om sundhed vad gør du selv for at holde dig sund Tror du, at du bevæger dig mere end gennemsnittet Ja Nej vorfor tror du det vad kan man ellers gøre for at holde sig sund vordan kan det hjælpe Nogle mener, at de, der lever usundt, ikke bør have gratis lægehjælp. vad mener du vilke problemer er der ved, at folk skal betale for lægehjælp

22 KOPIARK 108 MAD OG SUNDED Sundhed i fattige lande Der er stadig millioner af mennesker i verden, som går sultne i seng hver dag. Af andre sundhedsproblemer kan nævnes: Sygdomme fx malaria og aids Urent drikkevand Ingen huse på grund af naturkatastrofer Prøv at beskrive den forskel, der er på sundhedsproblemer i Danmark og sundhedsproblemer i fattigere lande: vad er det største sundhedsproblem i verden vorfor vordan påvirker dette problem mennesker og samfund

23 KOPIARK 109 MAD OG SUNDED Min forklaring på begrebet Min forklaring på begrebet energi: Min forklaring på begrebet enzym: Min forklaring på begrebet protein: Min forklaring på begrebet fedt: Min forklaring på begrebet sukkerstof/kulhydrat: Min forklaring på begrebet vitamin: Min forklaring på begrebet mineral: Min forklaring på begrebet vegetar: Min forklaring på begrebet sundhed: Skriv evt. videre på bagsiden af arket.

24 KOPIARK 110 MAD OG SUNDED Tjek din viden Kostfibre fås i a) fed kost b) kost med mange grøntsager c) æg Stivelse fås i a) æbler b) pasta, ris og kartofler c) sodavand med sukker Fedt består af a) C, og O-atomer b) proteiner c) N-atomer Energi måles i a) Newton b) Celsius c) kilojoule En voksen mand skal have a) KJ/dag b) KJ/dag c) KJ/dag En sportsmand skal a) have flere kilojoule/dag b) have færre kilojoule/dag c) spise samme antal kilojoule som inaktive. Ens daglige behov for kulhydrater er a) 100 g b) g c) g Kostfibre er a) cellekernen i planteceller b) proteinerne i planteceller c) cellevæggene i planteceller Energien, vi spiser, kommer i sidste ende fra a) planterne b) solen c) dyrenes afføring Vi får bl.a. fedt i kosten fra a) mælkeprodukter b) sodavand c) kartofler Et vigtigt affaldsstof fra forbrændingen af proteiner er a) ilt b) urinstof c) energi Mineraler er a) organiske b) uorganiske c) fedtholdige I Danmark er salt beriget med a) jern b) natrium c) jod