NOTAT S /1 KMH/jpn. SAG : Eternitten i Aalborg Håndtering af jord med eternit/asbest

Transkript

1 S /1 KMH/jpn NOTAT SAG : Eternitten i Aalborg Håndtering af jord med eternit/asbest EMNE : Miljømæssig redegørelse og risikovurdering REKVIRENT : Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen RESUMÉ Asbest er en fællesbetegnelse for en gruppe af mineraler, der danner lange tynde fibre. Asbest findes naturligt i mange forskellige geologiske miljøer, og asbestfibre kan derfor påvises overalt i luften i det ydre miljø. Koncentrationen er mindst i landområder og langt fra kilder med asbest med indhold op til 100 fibre/m 3, mens luften i byområder kan indeholde op til fibre/m 3. Asbestfibre er med sikkerhed årsag til kræft, og i lyset heraf skal eksponering af mennesker for asbestfibre holdes så lavt som muligt. Asbest kan ved forvitring eller mekanisk påvirkning splittes ad i kortere fibre, hvoraf nogle har en størrelsesorden på under 1 mm i længden og nogle få mikrometer i bredden. Asbestfiberstøv af denne størrelsesorden kan fra tørre overflader hvirvles op af vind og turbulens, samt ved mekanisk påvirkning. Asbestfiberstøv nede i jorden kan ikke hvirvles op. På Eternitten i Aalborg findes hovedparten af asbestmængden i 3 store gamle deponier Lergravssøen og 2 deponier på områdets østlige del. Før opstarten af byggeaktiviteter på området er der konstateret asbestholdige eternitstykker i jorden i 2 områder, samt formodning om asbestholdigt affald i jorden under en bygning, der ikke skal fjernes. Der er givet tilladelse til nyttiggørelse af fyldjord med eternitstykker og asbest ved indbygning, daglig overdækning og sikker slutafdækning i Trappeanlægget. Samlet mængde asbestholdigt fyldjord udgør mindre end 10 % af den samlede mængde fyldjord i anlægget. Ved byggeaktiviteterne bliver de 3 gamle deponier ikke berørt. Ved byggeri og anlæg på området undersøges overskudsjord for indhold af eternit/asbest, og ved påvisning af asbest nyttiggøres overskudsjorden ved indbygning i Trappeanlægget. Håndtering sker under miljøtilsyn, og der foretages befugtning forud for opgravning, transport, aflæsning og udlægning, således at støvdannelse fra asbestholdig overskudsjord sikres så lav som muligt. Der er givet tilladelser til ændringer til følsom arealanvendelse under forudsætning af, at der på ubefæstede arealer udlægges mindst 0,5 m ren jord ved terræn, og at øvrige arealer befæstes varigt og etableres i rene materialer. Det er vurderet, at der vil kunne være risiko for dannelse af asbeststøv i fald der tabes asbestholdigt materiale på køreveje eller hvis der på køreveje findes eternitstykker. Det bemærkes, at der ved besigtigelse på området ikke har kunnet konstateres eternitstykker i køreveje, men dog sporadiske forekomster af eternitstykker i terræn hovedsagelig ved gammelt fyld. Det anbefales at sikre køreveje mod spild, samt at fjerne eventuelle forekomster af eternitstykker. Endvidere anbefales generelt at minimere støvdannelse under anlægsarbejderne.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING Ramme og omfang GENERELT OM ANVENDELSE OG FOREKOMST AF ASBEST Forekomst Anvendelse Spredning til det ydre miljø REGULERING OG ALMINDELIG PRAKSIS Arbejdsmiljø Eksternt miljø EKSPONERING MÅLINGER OG TEKNIKKER Bestemmelse af asbest i materialer Bestemmelse af asbestfibre i luft ETERNITTEN Kendskab til forekomster af asbest i jord Ændringer i arealanvendelser og jordhåndtering Asbesteksponering i forbindelse med anlægsarbejder Vurdering af risiko for eksponering Anbefalinger Aalborg Kommunes sagsbehandling RESULTATER AF EKSTERNE UNDERSØGELSER Asbestfibre på indsamlet materiale/støv Asbestfibre på overflader Asbestfibre i støv og luft i boliger Asbestfibre i støvprøver fra filtre i ventilationsanlæg Vurdering af resultater REFERENCER...15 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1 Situationsplan over Eternitgrunden med fremtidig arealanvendelse Bilag 2 Situationsplan over Eternitgrunden med kendte forekomster af eternit Bilag 3 Foto fra besigtigelse den 29. april Side 2 af 16

3 1 INDLEDNING Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, har anmodet DGE Miljø om at foretage en gennemgang af sagsmateriale og kommunens sagsbehandling vedrørende forekomst af asbest og håndtering af asbestholdigt materiale (fyldjord) i forbindelse med byudvikling og ændring af arealanvendelser på ejendommen Eternitgrunden. Ejendommen er beliggende i Aalborg bys centrale del, og en situationsplan for ejendommen er vedlagt i bilag 1. På baggrund af denne gennemgang ønsker Aalborg Kommune udarbejdet en ny miljømæssig redegørelse og en fornyet risikovurdering vedrørende mulig eksponering for asbestfibre i området. Den ønskede gennemgang er udført af civilingeniør Kim Haagensen, der for Miljøstyrelsen har udarbejdet 2 rapporter om asbest i jord /1//2/. 1.1 Ramme og omfang Der er i dette notat fokuseret på beskrivelse af problemstillinger og aktiviteter, der omfatter håndtering af asbestholdige materialer i forbindelse med byudvikling på Eternitgrunden. Udgangspunktet og grundlaget for notatet er de dokumenter, som Aalborg Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har stillet til rådighed for opgaveløsningen, og disse dokumenter omfatter undersøgelsesrapporter, ansøgninger, godkendelser tilladelser, tilsynsnotater og mail korrespondance vedrørende jord og jordhåndtering i forbindelse med anlægs- og byggeaktiviteterne på ejendommen /3/. Tillige er modtaget de af Aalborg Kommune indhentede oplysninger og resultater af gennemførte undersøgelser for asbestfibre i støv og materialer, der er udført henholdsvis på lokaliteten og i et nærliggende byområde /4//5//6//7/. 2 GENERELT OM ANVENDELSE OG FOREKOMST AF ASBEST Asbest er betegnelsen for en række naturligt forekommende mineraler, der danner lange tynde fibre. Mineralerne er af typen bladsilikater, og har en kemisk sammensætning der er baseret på siliciumoxider, samt grundstofferne jern, magnesium, calcium og natrium. Mineralsk minder de forskellige asbesttyper om lermineralerne, der overvejende er aluminiumsilikater, mens sand består af kvarts, som er siliciumdioxid. Der er ikke noget indhold af tungmetaller i asbest, og da den kemiske sammensætning er meget lig lermineralerne, så er karakterisering og kvantificering baseret på identifikation af fiberstrukturen ved mikroskopi. Mindre mikroskopiske delprøver kan udtages til geokemisk karakterisering på elektronmikroskop og eksempelvis røntgenfluorescens analyse. 2.1 Forekomst Asbestmineraler forekommer vidt udbredt i bjergarter og geologiske aflejringer, men lødige forekomster med mulighed for udvinding af asbest er dog forholdsvis begrænsede. Der er hovedsagelig udvundet asbest i Rusland, Canada, Kina og Sydafrika, der alle er forekomster af chrysotil og har udgjort omkring 95 % af den udvundne mængde på verdensplan /1/ Side 3 af 16

4 Det er velkendt, at der i Sverige og Norge findes forekomster af bjergarter, der indeholder chrysotil asbest. De danske overfladenære aflejringer af moræneler stammer fra disse områder, men der har ikke kunnet frembringes oplysninger, der belyser forekomsten af asbest i danske aflejringer af moræneler /2/. 2.2 Anvendelse Asbest har været anvendt i en lang række produkter indenfor byggeriet og indenfor den tekniske industri. Mest kendt er produkter af asbest-cement (ACM) forarbejdet til plader og anvendt til udvendige facader og tage (bølgeeternit), og til indvendige aftrækskanaler. Plader af asbest-cement har typisk et indhold af asbest på omkring %. Andre anvendelser er til isolering af varme konstruktioner, brandsikring af døre, tilsats i klæber og gulvmasser, loftplader af træfibermasse, samt en lang række mindre anvendelser. Anvendelsen af asbest ophørte endeligt i 1987 med et forbud mod import, fremstilling og salg, og dette forbud er fulgt op med regler omkring sanering af bygninger med asbestholdige materialer, herunder regler for sikkerhed og sundhed ved håndtering og bortskaffelse af asbestholdige materialer. 2.3 Spredning til det ydre miljø Asbeststøv er tidligere blevet spredt fra kildeområder til det ydre miljø, ligesom der i samfundet fortsat eksisterer kilder hvorfra asbeststøv spredes. Spredning af asbeststøv kan ikke forhindres, men som følge af regler omkring sanering af kilder og bortskaffelse af affald er spredningen reduceret. Hvis der bliver truffet asbestholdige materialer i bygninger og konstruktioner, eller i det ydre miljø, skal det sikres, at håndtering og bortskaffelse af disse materialer sker under omstændigheder, hvor materialerne ikke frembringer støv, hverken under håndtering, midlertidigt oplag eller endelig slutplacering. Asbestholdige eternitstykker indeholder de væsentligste mængder af asbest, men asbest findes her bundet i cementmateriale, og kan dermed kun i meget ringe omfang umiddelbart frigives. 3 REGULERING OG ALMINDELIG PRAKSIS Det er ifølge asbestbekendtgørelsen forbudt at fremstille, importere, anvende eller arbejde med asbest eller asbestholdigt materiale under enhver form, dog med nogle få undtagelser /8/. Undtagelserne vedrører arbejde med og fjernelse af asbest og asbestholdigt materiale, hvor det forekommer. Asbestbekendtgørelsen regulerer en række forhold omkring arbejdsmiljø ved arbejde med asbest, og er baseret på anmeldelse, godkendelse og kontrol af arbejdet udført af Arbejdstilsynet. 3.1 Arbejdsmiljø Arbejdstilsynet har i medfør af reglerne i arbejdsmiljøloven fastsat regler om arbejdets udførelse generelt, og sammen med reglerne i asbestbekendtgørelsen også en vejledning om håndtering af asbest og asbestholdigt materiale generelt /9//10/. Endvidere skal her Side 4 af 16

5 nævnes reglerne om arbejde med kræftfremkaldende stoffer og materialer, samt asbestvejledningen om udførelse af asbestsaneringer /11//12/. Der skal ifølge reglerne ske anmeldelse til Arbejdstilsynet i fald der på arbejdspladsen forekommer asbest indvendigt i bygninger mv., og ved andet arbejde, der ikke kun indebærer kortvarige og lave udsættelser for asbest. Det fremgår af asbestbekendtgørelsen, at: arbejdet skal tilrettelægges og udføres på en sådan måde, at det i videst muligt omfang sikres, at personer på arbejdspladsen og i omgivelserne ikke udsættes for eller kan blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdige materialer, asbeststøv samt støvende asbestholdigt affald skal opbevares i befugtet tilstand og bortskaffes efter Miljøministeriets regler om affald. Generelt må det forventes, at jord, der som udgangspunkt er fugtigt eller i forbindelse med arbejdets gennemførelse er blevet befugtet, kun vil indebære kortvarige og lave udsættelser for asbeststøv, mens jord der tørrer ud vil være støvende. Arbejdstilsynet har fastsat en grænseværdi for indhold af asbestfibre i luft. Grænseværdien er på 0,1 F (asbestfibre)/cm 3 eller F/m 3 ved arbejde med asbestholdige materialer. I forbindelse med asbestsaneringer oplyser asbestvejledningen, at efterfølgende kontrolmålinger af asbestfibre i indeluft normalt ikke må overstige F/m 3 /12/. Generelt forventes et niveau mindre end F/m 3. Disse regler er fastsat ud fra et sundhedsfagligt synspunkt for at beskytte mod risikoen ved eksponering for asbestfibre. 3.2 Eksternt miljø Kommunalbestyrelsen (kommunerne) er generelt ansvarlig myndighed for så vidt angår påvirkninger af det eksterne miljø i henhold til Miljøbeskyttelsesloven og tilhørende bekendtgørelser og vejledninger /13/. Det er derfor Aalborg Kommunes ret og pligt at give godkendelser og tilladelser, fastsætte krav og vilkår, samt føre tilsyn med overholdelse af bestemmelser givet på baggrund af miljøbeskyttelsesloven. Foruden miljøbeskyttelseslovens bestemmelser er der i forbindelse med asbestholdig jord også behov for at benytte bestemmelserne i jordforureningsloven og i affaldsbekendtgørelsen /14//15/. I henhold til affaldsbekendtgørelsen er affald farligt i fald der er et indhold på mere end 0,1 % ved kræftfremkaldende stoffer. Dette svarer til 1 g asbest per kg jord eller omkring 1,9 kg per m 3 jord. En eternitplade vejer omkring kg og indeholder 10 % asbest, og der skal derfor være mere end 1 eternitplade i en m 3 jord for at dette kan betragtes som farligt affald. Der kan gives tilladelser efter jordforeningslovens paragraf 8 til ændring af arealanvendelsen til mere følsom anvendelse på visse vilkår, herunder jf. paragraf 72b at der sikres Side 5 af 16

6 0,5 m uforurenet jord eller varig fast belægning. Reglerne i jordforureningsloven skal sikre beskyttelse af jord og grundvand, samt beskyttelse af indeklima og i forhold til kontakt med forurenet jord. Der kan gives tilladelse til nyttiggørelse af jord efter miljøbeskyttelseslovens paragraf 19 om tilladelse til at nedgrave eller oplægge stoffer, produkter eller materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund. Påvirkninger af det eksterne miljø fra opgravning og håndtering til bortskaffelse er reguleret gennem lovgivning, og med Aalborg Kommune som ansvarlig myndighed. Endelig skal der gøres opmærksom på byggelovens paragraf 12, der finder anvendelse ved ændring af terrænhøjden eller anden terrænændring på en grund. En sådan ændring kræver tilladelse. Der er ikke i Miljøstyrelsens vejledende udmeldinger af jordkvalitetskriterier givet et jordkvalitetskriterium for asbest, og det følger deraf, at der heller ikke er givet et interval for indhold af asbest i lettere forurenet jord /16//17/. Der er i et udarbejdet miljøprojekt for Miljøstyrelsen givet et forslag til jordkvalitetskriterium for indhold af asbest med tilhørende forslag til metode for kvantitativ bestemmelse af jordens indhold af asbest /2/. Det foreslåede jordkvalitetskriterium for asbest er vejledende og på 100 mg/kg tørstof (TS). 4 EKSPONERING Risikoen ved asbest er for mennesker alene eksponering ved indånding af luft med indhold af asbestfibre. Luftens indhold af asbestfibre hidrører fra forskellige kilder, samt fra et baggrundsniveau i luften. For asbestfibre i jord vil der være betydelig forskel på om fibrene er bundne i asbestcementfragmenter (eternitstykker) eller i jordstrukturen våd eller tør, nede i jorden eller overfladisk. Det er i Miljøstyrelsens asbestrapporter vist, at tilførsel af energi i form af vind, mekanisk påvirkning og lignende vil kunne re-suspendere asbestfibre fra en tør overflade til luften, og i et omfang, der i visse tilfælde vil kunne medføre koncentrationer større end Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterium på 10 F/m 3. Teoretiske beregninger viser endvidere, at overskridelser af Miljøstyrelsens B-værdi for asbestfibre på 400 F/m 3 næppe vil kunne forekomme under almindelige udendørs forhold, men dog ved kraftig vindpåvirkning og ved høje koncentrationer af asbestfibre på en tør overflade, hvorfra jordstøv kan eroderes. Baggrundsniveauet i luften i området ved Eternitten i Aalborg er ikke kendt eller belyst, men baseret på tidligere indhentede oplysninger om generelle baggrundsniveauer må det forventes, at der i landområder langt fra kilder er et indhold af asbestfibre på mindre end 100 F/m 3, mens der i byområder kan forventes et generelt niveau fra mindre end 100 til Side 6 af 16

7 op mod F/m 3. I bygninger uden specifikke asbestkilder kan ligeledes forventes niveauer mindre end F/m 3 /1//2/. Baggrundsniveauet kan således generelt forventes højere end det af Miljøstyrelsen fastsatte luftkvalitetskriterium, og i et byområde kan der også forventes indhold, der overskrider Miljøstyrelsens fastsatte B-værdi. Det må på denne baggrund fastslås, at der under tørre forhold og med asbestfibre i væsentlige koncentrationer placeret på overflader udsat for vindpåvirkning, turbulens eller mekanisk påvirkning, vil kunne ske ophvirvling af fibre til koncentrationsniveauer, der vil kunne overskride Miljøstyrelsens B-værdi. Asbestfibre og andet støv i luften vil som følge af tyngdekraften synke mod jordoverfladen igen, og således sedimentere i kortere eller længere afstand fra kilden. 5 MÅLINGER OG TEKNIKKER Bestemmelse af asbest sker på baggrund af fiberstrukturen ved anvendelse af mikroskopi. I det følgende er der redegjort for de forskellige teknikker, der anvendes i forbindelse med identifikation og kvantificering. 5.1 Bestemmelse af asbest i materialer Bestemmelse af asbest i materialer sker ved mikroskopi og identifikation af fibre. Der anvendes typisk mikroskopi med polariseret lys (PLM), men scanning eller transient elektronmikroskopi kan også anvendes (SEM/TEM). Ved anvendelse af PLM vil der typisk være en kvantificeringsgrænse omkring 1 %, mens SEM/TEM typisk anvendes på isolerede delprøver for identifikation af typen af asbest. Hvor der konstateres fragmenter af eternit i jorden vil et eventuelt indhold af asbest kunne bestemmes, men det skal påpeges, at der i fald antallet eller koncentrationen af løse asbestfibre i materialeprøver som jord skal bestemmes på niveauer lavere end 0,1 %, så skal der ske en oparbejdning af prøven forud for kvantificering af asbestfiber mængden eller vægten. Prisen for identifikation af asbestfibre er af størrelsesordenen DKK per prøve. I fald kvantificering på lavt niveau skal gennemføres vil der formentlig skulle anvendes en Hollandsk norm, der skønnes at koste omkring DKK per prøve /2/. 5.2 Bestemmelse af asbestfibre i luft Bestemmelse af asbestfibre i luft sker ved opsamling af fibre på et særligt filter og fra et veldefineret luftvolumen. Prøvetagningen gennemføres med et luftflow på omkring 1 10 l/minut, og således at analysemetodens detektionsgrænse sikrer opsamling af et tilstrækkeligt antal asbestfibre på filteret i forhold til kravværdier. Bestemmelse af asbestfibre kan ske ved anvendelse af fase kontrast mikroskopi (PCM), der har en detektionsgrænse omkring F/filter, eller med scanning elektron mikro Side 7 af 16

8 skopi (SEM), der har en detektionsgrænse omkring 340 F/filter. Ved regulering af luftmængden kan der opnås den ønskede detektionsgrænse. Prisen for filter og bestemmelse af asbestfibre er for PCM metoden omkring DKK per prøve, og prisen for filter og bestemmelse af asbestfibre er for SEM metoden omkring DKK per prøve. 6 ETERNITTEN Området Eternitten eller Eternitgrunden er beliggende centralt i Aalborg by omkranset af bymæssig bebyggelse og boligområder. Ejendommen er en industrigrund, der tidligere har været benyttet til produktion af asbestcementplader. I forbindelse med produktionen har der således været håndteret asbest gennem en længere periode. Hovedparten af det anvendte asbest er blevet forarbejdet og indarbejdet i produkter, der er kørt væk fra fabrikken. I forbindelse med fabrikationen er der opstået affald i forskellige former. Dele af disse affaldsmængder består af ituslåede eternitplader med asbest, der sammen med kalk eller jord er blevet anvendt til opfyldninger på ejendommen. 6.1 Kendskab til forekomster af asbest i jord På Eternitgrunden og i Lergravssøen beliggende vest for grunden er der kendskab til 3 depoter med affald fra produktionen på den tidligere Eternitfabrik. I Lergravssøen er der frem til 1978 deponeret op til tons affald fra asbestbaseret fibercementproduktion. Efterfølgende er der i 1989 og i 1998 givet tilladelser til og herefter etableret 2 deponier med eternit og asbestholdig jord på Eternitgrunden. Derud over er der kendskab til nyttiggørelse af eternitholdigt affald under nyetableret vejanlæg (Poul Larsens Vej), samt bag en støttemur (Alexander Foss Gade), og af asbestholdigt fyldjord i Trappeanlæg på den sydlige del af grunden. Der er formodning om asbestholdigt affald i en opfyldning under en eksisterende bygning på den vestlige del af ejendommen. Placering af deponier fremgår af situationsplan i bilag Ændringer i arealanvendelser og jordhåndtering I forbindelse med byudviklingsprojektet på ejendommen vil arealanvendelsen overgå fra ikke følsom anvendelse (industri) til følsom og meget følsom arealanvendelse (institution og boliger). I forbindelse med ændringer i arealanvendelsen sker dette som anvist i den givne paragraf 8 tilladelse jf. jordforureningsloven ved opbygning med rene materialer på mindst 0,5 meter. Endvidere sker overdækning ved etablering af befæstede arealer som veje og parkeringspladser. Skråningerne af den gamle kridtgrav skal umiddelbart ikke ændres, men som følge af terrænændringer vil de nedre dele af skråningerne dog få tilkørt rene materialer. Den fremtidige arealanvendelse for dele af området bliver som offentligt tilgængelige områder Side 8 af 16

9 I forbindelse med bygge- og anlægsprojekter skal der håndteres overskudsjord. Hvor overskudsjorden indeholder eternit, og hvor der ved prøvetagning og identifikation påvises asbest i jorden, vil overskudsjorden blive kørt til opfyldning i Trappeanlægget, der udgør den sydlige del af den tidligere kridtgrav. I Trappeanlægget overdækkes jorden dagligt og anlægget slutafdækkes med mindst 0,5 m ren jord. 6.3 Asbesteksponering i forbindelse med anlægsarbejder I forbindelse med udvikling af Eternitgrunden til bolig- og erhvervsformål vil der potentielt kunne forekomme eternitaffald, fyldjord (kridt, ler, sand, grus mv.) med og uden eternitstykker og/eller asbest, samt intakte aflejringer af hovedsagelig kridt. Derud over findes der som nævnt flere kendte deponier med eternitaffald. Deponier med eternitaffald bliver ikke berørt ved udvikling af Eternitgrunden. Hvor der forud for et byggeprojekt bliver konstateret eternitstykker eller asbest i jorden, vil denne jord blive kørt til Trappeanlægget. Der er mulighed for eksponering for asbest i forbindelse med opgravning og håndtering. På området vil der herudover kunne være eternitstykker med asbest og asbeststøv i fyldjord eller på jordoverfladen. Disse potentielle kilder har hver deres risiko i forhold til mulighed for frigivelse af asbestfibre og dermed eksponering. I tabellen på næste sider er vist en oversigt, der for hver af kilderne beskriver form og placering af asbest, mulighed for frigivelse af asbestfibre, samt en vurdering af risikoen for eksponering ved kontrolleret håndtering. Det fremgår af tabellen, at hovedparten af forekomsterne af asbest på ejendommen er i deponier placeret under jordoverfladen, og med en placering der ikke ændres ved byudvikling af området. Der er ingen risiko for spredning af asbestfibre fra disse depoter ved dette byggeprojekt. Dernæst er der forekomster af asbestholdig eternit og asbeststøv i jorden ud over de kendte deponier. Hvor dette bliver liggende vil der ikke være nogen risiko for eksponering, men hvor denne fyldjord skal håndteres ved byggeprojekter kan der ske frigivelse af asbestfibre. Udgangspunktet i tilladelserne til byggeprojekter er en fugtig håndtering af denne fyldjord, og en genudlægning i overdækket depot i Trappeanlægget på områdets sydlige del. Her sker der daglig overdækning for sikring mod frigivelse. Materialet er fugtigt i hele håndteringen Side 9 af 16

10 Potentiel kilde med asbest Asbestholdigt eternitaffald placeret i deponier (Lergravssøen og 2 gamle deponier) Asbestform, placering og fugtighed Farligt affald baseret på koncentration af asbest. Asbest findes som store fibre, bundne fibre i ACM, og mindre mængder asbestfibre som fint materiale og støv. Placering under jordafdækning og fugtigt. Mulighed for frigivelse af asbestfibre Ingen mulighed for frigivelse med nuværende placering i deponier. Skal ikke håndteres i forbindelse med byggerier og anlæg. Ingen risiko for frigivelse da placering opretholdes. Vurdering af risiko 0 Asbestholdig eternit og asbeststøv i jorden på området (3 områder er kendt, herunder 1 område lokaliseret under eksisterende industribygning) Ikke-farligt affald baseret på koncentration af asbest i fyldjord, dog kan deponi under eksisterende bygning være farligt affald. Asbest findes som store fibre, bundne fibre i ACM, og mindre mængder asbestfibre som fint materiale og støv. Placering under jordoverfladen og fugtigt. Ingen mulighed for frigivelse med placering nede i jorden. Ved håndtering af jord i projekterne kan fibre potentielt frigives ved opgravning, transport og genudlægning i depot. Frigivelse vurderes minimal da asbest i hele processen ikke udsættes for mekanisk påvirkning, vil være fugtig, og ikke være nær overflader. Spild under kørsel skal dog undgås. 0/(+) Hvert enkelt stykke eternit er farligt affald, men der findes kun eternitstykker sporadisk i overfladen på ejendommen. Almindelig forvitring af overfladen sker langsomt, men ved placering på køreveje kan eternitstykker blive knust og asbestfibre frigives. Asbestholdig eternit på jordoverfladen på området Asbest findes som store fibre og bundet i ACM, men fra overflader kan meget små mængder asbestfibre frigives. Placering på jordoverfladen, der til tider kan være tør og udsat for vindpåvirkning. Frigivelse uforandret på store arealer. Ved projekterne fjernes denne kilde og overfladejorden erstattes med ren jord. 0/+ Asbestholdigt støv i jordoverfladen på området Ikke-farligt affald baseret på forventet koncentration af asbest. Forekomst ubeskrevet. Koncentrationen af asbestfibre på jordoverfladen må som udgangspunkt være meget beskeden baseret på tidspunkt for ophør af produktionen. Findes oftest fugtigt, men kan i perioder være udtørret og udsat for vindpåvirkning. Kan ophvirvles til luften ved vindpåvirkning, turbulens og mekanisk påvirkning. De sidste 25 års vindpåvirkning må have reduceret kildestyrken til et minimalt niveau. På køreveje kan asbestfibre frigives. Kunne ophvirvles før projektet blev sat i gang, kan ophvirvles under gennemførelse af projektet, både med og uden aktiviteternes medvirken, men generelt opnås stor reduktion når overfladejord fjernes og ny ren jord udlægges. 0/(+) Side 10 af 16

11 På området er der konstateret forekomst af eternitstykker i terræn. Ved besigtigelse af dele af området den 29. april 2013 er det konstateret, at der sporadisk forekommer små eternitstykker i terræn. I bilag 3 er der vedlagt fotos fra besigtigelsen. Der er ikke umiddelbart konstateret tydelige forekomster af eternitstykker på ubefæstede køreveje, men det kan ikke afvises at dette forekommer. På området vil der være afsat støv fra fabrikken, men mængden af asbest i denne fraktion må være meget beskeden. Mængden vil yderligere være mindsket gennem de 25 år der er gået siden eternitfabrikken lukkede. 6.4 Vurdering af risiko for eksponering Det fremgår af ovenstående tabel, at der vil være risiko for frigivelse af asbestfibre i fald der findes eternitstykker eller asbestholdig fyldjord på køreveje. Den mekaniske påvirkning fra kørsel på eternitstykker vil kunne medføre knusning af stykkerne og dannelse af asbeststøv. Endvidere vil tabt asbestholdigt materiale på tilsvarende vis medføre tilstedeværelse af asbestfibre på køreveje. Køreveje vil i perioder være tørre og dermed støvende, og derfor er det nødvendigt at mindske støvdannelsen fra køreveje. Det er forudsat, at der håndteres fugtige materialer og at materialerne således er befugtet forud for håndtering. Det er endvidere forudsat, at materialer med asbest genudlægges i Trappeanlægget, hvor der dagligt sker overdækning med ren jord. Dette vil sikre mod frigivelse af asbestfibre fra opgravning og håndtering, samt mod efterfølgende frigivelse af asbestfibre fra deponerede materialer. Endelig er det forudsat, at der i forbindelse med paragraf 8 tilladelser sikres ren jord i de øverste 0,5 m eller alternativt varig befæstelse på rene materialer. 6.5 Anbefalinger Det anbefales, at fyldjord med eternit og/eller indhold af asbest bliver læsset på transportmiddel på en sådan måde, at muligheden for tab af materialer under transporten elimineres. Endvidere anbefales, at befæstede køreveje løbende holdes fri for jordmaterialer ved en våd rensning. Der er sporadisk truffet eternitstykker på området, hovedsagelig i mindre områder med gammel opfyld. På køreveje er der ikke truffet eternitstykker, men det kan ikke afvises at dette vil kunne forekomme. Det anbefales, at ubefæstede køreveje visuelt inspiceres for forekomst af eternitstykker, og at disse opsamles manuelt og lægges i depot ved Trappeanlægget. Arealer der på sigt overgår til offentligt tilgængelige områder bør gennemgås for tilstedeværelse af eternitstykker i overfladen. I fald der bliver truffet fyldjord med eternitstykker bør denne overdækkes med ren jord Side 11 af 16

12 6.6 Aalborg Kommunes sagsbehandling Aalborg Kommune er myndighed i relation til omdannelse af Eternitgrunden til erhvervsog boligformål. Aalborg Kommune kan derfor i henhold til lovgivningen stille krav og vilkår til bygge- og anlægsaktiviteterne. Aalborg Kommune har efter ansøgning givet godkendelse til etablering af Trappeanlægget, og i denne er der givet tilladelse til nyttiggørelse af fyldjord med eternit og asbest /18/. Afgørelsen blev anket til Natur- og Miljøklagenævnet, der efterfølgende har stadfæstet tilladelsen med supplerende vilkår /19/. I forbindelse med ændringer i arealanvendelsen på delområder af ejendommen er Aalborg Kommune myndighed, og kan efter høring af Region Nord give tilladelse til ændret arealanvendelse. Det kan konstateres, at der i forbindelse med de givne tilladelser er foretaget undersøgelser, der belyser indhold af eternit og asbest i jorden på arealerne. Aalborg Kommune har på denne baggrund givet tilladelser til jordflytninger af asbestholdig jord til Trappeanlægget med vilkår om befugtning og daglig overdækning, samt sikring af arealanvendelsen ved afdækning med mindst 0,5 m ren jord eller varig befæstelse i rene materialer. På det foreliggende grundlag må det vurderes, at Aalborg Kommune har givet de nødvendige tilladelser for udførelse af bygge- og anlægsarbejder. Der er stillet vilkår, der i høj grad medvirker til at sikre mod eksponering af mennesker for asbestfibre. Der synes dog at mangle sikkerhed for, at tab af materialer under transport samt tilstedeværelse af eventuelle eternitstykker på køreveje ikke giver anledning til unødig eksponering. 7 RESULTATER AF EKSTERNE UNDERSØGELSER Der er i forbindelse med opstået bekymring blandt beboere i området blevet udtaget og undersøgt en række prøver for indhold af asbest. I det følgende er der kort redegjort for de frembragte resultater, så vidt dette har kunnet lade sig gøre. 7.1 Asbestfibre på indsamlet materiale/støv Der er i januar måned 2013 udtaget 1 støvprøve, og i april måned 2013 udtaget henholdsvis 2 støvprøver og 1 materialeprøve. Prøverne er sendt til undersøgelse for tilstedeværelse af asbest hos Dansk Miljøanalyse (DMA) i Trørød. Prøverne er rekvireret af DR Nordjylland, men hverken prøvetagningssted eller prøvetagers navn fremgår af analyserapporterne /5/. Der er søgt information hos DR Nordjylland vedrørende prøvetagningsmetode og sted. DR har telefonisk meddelt, at den første støvprøve er udtaget af beboer på Blegkilde Allé i november måned 2012 og fremsendt til DMA for bestemmelse af asbest i januar Prøvetagningsstedet er således placeret ovenfor Trappeanlægget. Støvprøver og materialeprøve fra april måned er udtaget af beboer på Plateauet og udtaget i 1. sals højde. Prøvetagningsstedet er således placeret på Eternitgrunden Side 12 af 16

13 Støvprøven udtaget i januar måned er beskrevet som et lyst pulver, og der er konstateret et indhold af asbest (chrysotil) på mindre end 1 %. Støvprøver udtaget i april måned viser tilstedeværelse af asbest (chrysotil) i prøve udtaget på altan men ikke i prøve udtaget i opgang, mens en materialeprøve fra soveværelse er bestemt til at være cellulosefibre. 7.2 Asbestfibre på overflader Der er i april måned 2013 foretaget en undersøgelse for forekomst af asbestfibre på udvendige overflader på Himmerland Boligforenings ejendom Ditlev Bergs Vej i Aalborg. Ejendommen er beliggende på Eternitgrunden og er nyopført. Undersøgelsen er udført af COWI /4/. Der er udtaget 5 prøver fra overflader ved anvendelse af geltape. Prøvetagningsstederne er alle placeret på ejendommens altaner eller svalegange i 1. sals højde, og der er opsamlet materiale på vandrette flader ved at påklæbe en geltape på den undersøgte flade. Efterfølgende er prøverne sendt til undersøgelse for tilstedeværelse af asbest hos Dansk Miljøanalyse (DMA) i Trørød. Resultaterne af prøverne viser, at der ikke kan påvises asbestfibre i nogen af de 5 undersøgte prøver. Laboratoriet bemærker, at der i alle 5 prøvetagninger er opsamlet en medium støvmængde på den modtagne geltape. 7.3 Asbestfibre i støv og luft i boliger Der er i april måned 2013 udtaget i alt 111 prøver, hvoraf 39 prøver er af indeluft og 72 prøver er af indendørs støv. Prøverne er udtaget i boliger og erhverv omkring Visionsvej og Synergivej (den nordlige del af området). Prøverne er udtaget af Dansk Bygningsanalyse for Søren Enggaard A/S. Resultater af de udførte undersøgelser af prøverne for indhold af asbest viser, at der i hverken luftprøverne eller støvprøverne er påvist indhold af asbestfibre. 7.4 Asbestfibre i støvprøver fra filtre i ventilationsanlæg Der er i april måned 2013 udtaget 3 prøver af støv fra filtre i ventilationsanlæg placeret i bebyggelsen Ditlev Bergs Vej. Luftindtaget for ventilationsanlægget er placeret i en højde omkring 1,2 m over terræn. Prøverne er udtaget for Himmerland Boligforening og analyseret af DMA i Trørød. Resultaterne af de udførte undersøgelser af prøverne for indhold af asbest viser, at der i ingen af de 3 prøver er påvist indhold af asbestfibre Side 13 af 16

14 7.5 Vurdering af resultater Resultaterne af de udførte undersøgelser viser overordnet, at der er påvist henholdsvis indhold af og spor af asbestfibre i to støvprøver udtaget ovenfor Trappeanlægget og på Plateauet. Endvidere at 39 luftprøver og 72 støvprøver udtaget i boliger på Eternitgrunden ikke har et indhold af asbestfibre, og endelig at 3 prøver af støv fra partikelfiltre på ventilationsanlæg i beboelserne på Plateauet heller ikke har et indhold af asbestfibre. Det må på det foreliggende grundlag konstateres, at der er sket støvflugt med indhold af asbestfibre til lokaliteter på og nær ved Eternitgrunden, men også at denne støvflugt med indhold af asbest ikke er generel eller udbredt. Støvprøver opsamlet over tid i filtre fra ventilationsanlægget på Plateauet viser tillige, at der gennem opsamlingsperioden ikke har været en støvflugt med indhold af asbest. På dette grundlag må det vurderes, at der generelt er et meget lavt indhold af asbestfibre i luften, dels som følge af det lokale baggrundsniveau af asbestfibre i byområdet i Aalborg By og dels som følge af støvdannende forhold og aktiviteter på Eternitten. Det må også vurderes, at der formentlig i korte perioder og lokalt kan ske en ophvirvling af støv med indhold af asbest på Eternitten, men at den totale belastning med asbestfibre i luften er lav i lyset af normalt anvendte sundhedsmæssige acceptværdier og det generelt forhøjede baggrundsniveau, der må forventes i byområder under tørre og blæsende forhold. Det må således på baggrund af resultaterne af de gennemførte målinger fastslås, at kontrol med støvdannende aktiviteter og minimering af støvdannelse generelt er nøglen til at sikre et lavt eksponeringsniveau for asbestfibre Side 14 af 16

15 8 REFERENCER /1/ Miljøstyrelsen Asbestfibre i jordmiljøet Vurdering af skæbne og sundhedsmæssig risiko. Miljøprojekt nr. 1221, Udarbejdet af Kim Haagensen, Rambøll /2/ Miljøstyrelsen Asbest i jord eksponering og undersøgelsesmetode. Miljøprojekt nr. 1360, Udarbejdet af Kim Haagensen, Rambøll. /3/ Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Sagsmateriale i form af undersøgelsesrapporter, ansøgninger, godkendelser, tilladelser, tilsynsnotater og mail korrespondance vedrørende jord og jordhåndtering ved anlægs- og byggeaktiviteter på Eternitgrunden Adgang til sagsarkiv via internettet ved mail af 18. april /4/ Himmerland Boligforening Screening for asbest på overflader Ditlev Bergs Vej, Aalborg Rapport udarbejdet af COWI dateret april /5/ DR Nordjylland To analyserapporter fra Dansk Miljøanalyse Aps. En rapport for bestemmelse af asbest i støvprøve udtaget 15. januar 2013 og en rapport for bestemmelse af asbest i 2 støvprøver og 1 materialeprøve udtaget 3. april /6/ Himmerland Boligforening Analyserapport fra Dansk Miljøanalyse Aps. Analyse af 3 støvprøver for indhold af asbestfibre. /7/ Dansk Bygningsanalyse AS Bygningsundersøgelse Eternitgrunden, 9000 Aalborg Sagsnr. B-10073, Maj 2013 /8/ Beskæftigelsesministeriet Bekendtgørelse om asbest. BEK nr 1502 af 21/12/2004 /9/ Beskæftigelsesministeriet Lov om arbejdsmiljø. LBK nr 1072 af 07/09/2010 /10/ Beskæftigelsesministeriet Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. BEK nr 559 af 17/06/2004 /11/ Arbejdstilsynet Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. BEK nr 908 af 27/09/ Side 15 af 16

16 /12/ Dansk Asbestforening Asbest vejledning Vejledning og beskrivelse for udførelse af asbestsanering. /13/ Miljøministeriet Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. LBK nr 879 af 26/06/2010. /14/ Miljøministeriet Bekendtgørelse af lov om forurenet jord. LBK nr 1427 af 04/12/2009. /15/ Miljøministeriet Bekendtgørelse om affald. BEK 1309 af 18/12/2012. /16/ Miljøstyrelsen Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand. Opdateret juni og juli /17/ Miljøministeriet Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord. BEK 554 af 19/05/2010 /18/ Aalborg Kommune Godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 til nyttiggørelse af jord i trappeanlæg på del af Eternitgrunden Østre Allé 95, 9000 Aalborg. Godkendelse dateret 1. juni /19/ Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelse i sag om indbygning af jord på Østre Allé 95, Aalborg. Afgørelse dateret 13. december Kim Haagensen kmh@dge.dk DGE Miljø- og ingeniørfirma a/s Jelshøjvænget 11 DK-8270 Højbjerg Afdeling: MILJØ Skovlytoften 33, DK-2840 Holte Filnavn: Notat - Eternitten - Miljømæssig redegørelse og risiko - Asbest - V Side 16 af 16

17

18

19 Blandet bymæssig anvendelse Boligformål Oprindelige eternitgrund Frydendalkvarteret Trappeanlæg Blegkilde Allé Lektorvejkvarteret

20

21 Situationsplan over Eternitgrunden med angivelse af kendte forekomster af eternit Kilde: Aalborg Kommune

22

23 Bilag 3 Foto fra besigtigelse Sag: Håndtering af jord med asbest Lokalitet: Eternitten Kunde: Aalborg Kommune Sags nr.: /1 Dato: Init.: KMH Foto 1- Kørevej øst for eksisterende bygning der blev ikke konstateret eternitstykker på kørevejen Foto 2 Sydlige del af kørevej øst for eksisterende bygning der blev ikke konstateret eternitstykker på kørevejen 1

24 Bilag 3 Foto fra besigtigelse Sag: Håndtering af jord med asbest Lokalitet: Eternitten Kunde: Aalborg Kommune Sags nr.: /1 Dato: Init.: KMH Foto 3 Kørevej nord for boliger på kridtsløjfen 50 der blev ikke konstateret eternitstykker på kørevejen Foto 4 Kørevej nord for boliger på Kridtsløjfen 50 der blev ikke konstateret eternitstykker på kørevejen 2

25 Bilag 3 Foto fra besigtigelse Sag: Håndtering af jord med asbest Lokalitet: Eternitten Kunde: Aalborg Kommune Sags nr.: /1 Dato: Init.: KMH Foto 5 Sydlige del af trappeanlæg med opfyld der blev ikke konstateret eternitstykker i det opfyldte område Foto 6 Nordlige del af trappeanlæg - der blev ikke konstateret eternitstykker på det opfyldte område 3

26 Bilag 3 Foto fra besigtigelse Sag: Håndtering af jord med asbest Lokalitet: Eternitten Kunde: Aalborg Kommune Sags nr.: /1 Dato: Init.: KMH Foto 7 Gammel fyldjord bemærk Følfod (gul blomst), græs og træer der kunne sporadisk konstateres eternitstykker Foto 8 Fyldjord med enkelt stykke eternit, og en del knust tør kalk 4

27 Bilag 3 Foto fra besigtigelse Sag: Håndtering af jord med asbest Lokalitet: Eternitten Kunde: Aalborg Kommune Sags nr.: /1 Dato: Init.: KMH Foto 9 Fyldjord med knust tør kalk ved Kridtsløjfen 50 ingen tegn på eternitstykker Foto 10 Fyldjord indenfor hegn ved trappeanlæg med enkelt stykker eternit område med eternit var begrænset 5