Brand på Industrivej 22, Hårlev

Transkript

1 Stevns Kommune Brand på Industrivej 22, Hårlev RISIKOVURDERING - ASBESTHOLDIGT MATERIALE SPREDT VED BRAND Rekvirent Stevns Kommune Teknik & Miljø Rådhuspladsen St. Heddinge Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Projektnummer Projektleder Kvalitetssikring Kim Haagensen Steen Kofoed Munch Revisionsnr. 0 Godkendt af Ole Frimodt Petersen Udgivet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og konklusion Grundlag og formål Asbest og risiko ved brand med asbest Vurdering af risiko Anbefalinger Referencer... 7

3 1. INDLEDNING OG KONKLUSION En bygning på ejendommen Industrivej 22, 4652 Hårlev i Stevns Kommune er natten til den 3. januar 2017 blevet hærget af brand. Bygningen havde tag af bølgeeternitplader og facader af plane eternitplader. De brandhærgede dele af bygningen er blevet kraftigt varmepåvirkede, hvorved eternitpladerne er sprængt og fragmenteret i mindre dele. De letteste dele heraf er i nogen grad ført med røgfanen fra brandstedet. Efterfølgende er der i røgfanens retning konstateret nedfald af partikulært materiale. Der er foretaget undersøgelser for indhold af asbest i prøver af det nedfaldne materiale. En enkelt prøve udtaget lokalt og centralt i røgfanens retning, samt 6 prøver udtaget i det identificérbare nedfaldsområde, viser alle et indhold af asbest. Det påviste indhold er identificeret som asbesttypen Chrysotil, og er dermed i overensstemmelse med det oftest anvendte asbestmineral i danske eternitplader. Resultaterne af undersøgelsen er beskrevet i notat fra Dansk Miljørådgivning A/S /1/. Orbicon har på baggrund af resultaterne af de udførte undersøgelser foretaget en vurdering af risikoen for at blive udsat for asbestfibre i udeluften. Den samlede risiko for en udsættelse for asbest i udeluften over baggrundsniveauet vurderes at være lille. Og risikoen for udsættelse for indhold af asbestfibre i udeluften over B-værdien, selv ved kraftig mekanisk påvirkning, vurderes at være meget lille. Det bemærkes, at asbestmineralet Chrysotil er den mindst farlige af de kendte asbestmineraler. 2. GRUNDLAG OG FORMÅL Der er fra brandstedet på Industrivej 22 sket en spredning af røggasser med indhold af støv og partikler i form af forbrændingsaske, samt mindre og større fragmenter af mineralsk materiale fra sprængte eternitplader. Eternitplader indeholder af størrelsesordenen % asbest, og der er derfor blevet spredt materiale med indhold af asbest fra området. Der er konstateret nedfald af materiale indenfor en ca. 85 m bred røgfanes retning mod øst sydøst fra brandstedet. Intensiteten af nedfaldent materiale er konstateret aftagende med øget afstand til brandstedet, men dog identificérbar i en afstand på op til ca. 300 m. Der er i prøver opsamlet på ejendomme umiddelbart øst for brandstedet og indenfor nedfaldsområdet påvist indhold af asbest af typen Chrysotil. Formålet med dette notat er at redegøre for den spredning af asbest, der er sket som følge af branden, samt at belyse hvilken risiko der er for frigivelse af asbest fra de spredte fragmenter. På baggrund heraf er der givet forslag til indsatser, der skal forhindre unødig udsættelse for asbest. Notatet tager udgangspunkt i arbejdsrapporter om asbest i jord udarbejdet for Miljøstyrelsen /2//3//4/. 3 / 7

4 3. ASBEST OG RISIKO VED BRAND MED ASBEST Asbest er en gruppe af mineraler, der er karakteriseret ved at bestå af lange tynde fibre typisk samlet i bundter. Mineralerne består overvejende af silikat, samt af flere forskellige andre hyppigt forekommende grundstoffer i jorden. Generelt er disse stoffer og dermed asbest ikke giftigt. Asbestfibre kan, når de er tilstrækkeligt små, hvirvle op i luften og danne støv, og når fibrene kommer ned i lungernes fineste forgreninger vil de sætte sig fast og forårsage skader. WHO definerer de farlige asbestfibre som fibre med længder mellem mikrometer (mindre end 0,1 mm) og bredder mellem 0,2 3 mikrometer. Asbestfibre har en massefylde større end de fleste jordmineraler, og opfører sig derfor på samme måde som jordpartikler. Asbestfibre vil kun blive hvirvlet op fra jorden hvis de er tilstrækkeligt små, hvis energien i vinden er tilstrækkeligt stor, og hvis de er tilgængelige for ophvirvling. Det bemærkes, at hvis overfladen er ru og våd mindskes risikoen for ophvirvling betydeligt, mens glatte og tørre overflader fører til større risiko for ophvirvling. Asbest forekommer naturligt, og derfor er der også et naturligt baggrundsniveau af asbestfibre i udeluften. Baggrundsniveauet opstår når asbestfibre på jordoverfladen hvirvles op i luften af fx vindens energi. Ud over tilstedeværelsen af mineralet asbest kræver dette tillige tilstedeværelse af små fibre på overfladen, samt de rette forhold som tørre og glatte overflader altså typisk bar tør jord eller klippe. Et eksempel et eternittag med asbest er oftest både tørt og glat, men der er trods indholdet af asbest i pladerne oftest ikke nogen små fibre tilstede på tagoverfladen. Og derfor ingen risiko for spredning af fibre. Asbestfibre i asbestcementplader eternit består overvejende af længere fibre, der typisk er synlige ved brudflader. De længere fibre holdes sammen som et vævet tæppe, og er støbt ind i en masse af cement. Asbestfibre er generelt bestandige, og derved fremkommer den gode og lange holdbarhed af bølgeeternittagplader. Dansk eternit indeholder asbestmineralet Chrysotil, der er den mindst farlige af de kendte asbestmineraler. Asbestfibre smelter ved høje temperaturer, men det må antages, at temperaturen i en brand ikke er tilstrækkeligt høj og konstant til at sikre hverken fuldstændig eller tilstrækkelig omdannelse af asbestfibre til smeltede silikatmineraler, og derved til at fjerne risikoen for efterfølgende spredning fra det brændte materiale. Miljøstyrelsen har fastsat kravværdier til påvirkning af omgivelserne for en lang række stoffer og herunder også asbestfibre. Miljøstyrelsens B-værdi for asbestfibre er 400 fibre/m 3, som en bidragsværdi fra en kilde. Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterium for asbestfibre er 10 fibre/m 3. Baggrundsniveauer i udeluft varierer med tilstedeværelsen af 4 / 7

5 kilder, geologi og klimatiske forhold som tørke og vind. WHO har informationer om baggrundsniveauer for asbestfibre i udeluft på op til i størrelsesordenen fibre/m 3 i udeluft i byer, mens der i landområder typisk er mindre end 100 fibre/m VURDERING AF RISIKO De asbestholdige materialer på brandstedet omfatter tagplader af bølgeeternit og facader af plane eternitplader. Pladerne indeholder hovedsagelig lange asbestfibre, men støvdannende små fibre må dog antages at være tilstede. Ved opvarmningen er en del af asbesten muligvis smeltet og derved ændret til ufarligt materiale, men der vil også, som følge af den varmepåvirkede sprængning, sandsynligvis også være blevet dannet brudflader, kortere fiberlængder og støv. Ved branden er røgfanen steget til vejrs som følge af varmeudviklingen, og derefter ført med vinden, hvor den er spredt og fortyndet jo længere væk fra brandstedet man kommer. Partikulært materiale i røgfanen vil som følge af vægten og tyngdekraften være faldet til jorden, mens støv og fine partikler er ført længere bort, hvorefter også er faldet til jorden. Den fraktion af asbestfibre, der udgør en risiko for tilbageholdelse i lungerne, falder meget langsomt ud af luften. Denne del er for længst blæst bort fra området og blevet fortyndet med anden luft, og vil med tiden falde ned til jorden over et meget stort område. I de områder, som er påvirket tilføres hele tiden ny luft med et lavt indhold af asbestfibre, betegnet som baggrundsniveauet. Generelt vil de områder, der kan være påvirket af asbest kunne inddeles på følgende måde: - Brandtomten (større fragmenter) - Nærområdet omkring brandstedet (tungere partikler fragmenter) - Nærområdet i røgfanens retning (nedfald af lettere partikler fragmenter) - Røgfanens spredning (luftbårne frie fibre og fiberbundter) De luftbårne frie fibre og fiberbundter holder sig svævende længe. Derved bliver asbestfibrene dels transporteret langt væk fra brandstedet, og dels spredt og fortyndet til koncentrationer af asbestfibre under baggrundsniveauet. De nedfaldne partikler er fragmenter af asbestcement, der er blevet varmepåvirket og sprængt. Partiklerne er porøse og smuldrer nemt. Partiklerne har et indhold af asbestfibre omkring %. Asbestfibrene må dog antages at bestå af et bredt spektrum af fiberstørrelser, hvoraf den overvejende del er længere fibre. Kun de korte asbestfibre kan re-suspendere (hvirvle op fra jorden og danne støv i luften). De lange fibre udgør en risiko set over tid, idet de meget langsomt og typisk ved mekanisk påvirkning splittes i kortere og mindre stykker. Den meget lille andel af korte og 5 / 7

6 dermed farlige asbestfibre (støv) vil løbende blive hvirvlet op og ført bort ved blæst og vindstød, der dog også sørger for en stor fortynding af støvet. Generelt er mængden af de farlige asbestfibre de korte der kan hvirvles op ved tilførsel af energi fra vind eller mekanisk påvirkning meget lille. Styrken af kilden er derfor lille, og bliver hele tiden mindsket ved at eventuelle nye kort asbestfibre blæser hurtigt bort. Den samlede risiko for en udsættelse for asbest i udeluften over baggrundsniveauet vurderes på denne baggrund af være lille. Og risikoen for udsættelse for indhold af asbestfibre i udeluften over B-værdien selv ved kraftig mekanisk påvirkning (som fx græsslåning eller løvblæsning) vurderes at være meget lille. 5. ANBEFALINGER Udsættelsen for asbestfibre skal som udgangspunkt holdes så lav som muligt, således at der ikke sker unødig påvirkning. Det anbefales på denne baggrund af udføre følgende tiltag: - Partikler afsat på faste overflader, og synlige partikler på græs og lignende, fjernes enten ved opsamling eller ved støvsugning med HEPA filter. - Partikler afsat på tagflader skylles ned med vand, idet det sikres, at afløbet går til kloaksystemet. - Partikler afsat på vejarealer fejes med sug og/eller vådfejning, eller alternativt skylles i vejafløbet. Det anbefales, at opsamling og/eller støvsugning sker ved en systematisk gennemgang af arealerne. Det bemærkes, at gennemførelse af disse foranstaltninger sker med henblik på at reducere en unødig udsættelse for indånding af asbestfibre, og at risikoen for udsættelse i forvejen er meget lav. 6 / 7

7 6. REFERENCER /1/ Dansk Miljørådgivning A/S (2017): Notat vedr. spredning af asbestholdigt eternit fra brand. Industrivej 22, Hårlev. Notat dateret 12. januar 2017 /2/ Miljøstyrelsen (2008): Asbestfibre i jordmiljøet. Vurdering af skæbne og sundhedsmæssig risiko. Miljøprojekt nr. 1221, Rapport udarbejdet af Rambøll. /3/ Miljøstyrelsen (2011): Asbest i jord eksponering og undersøgelsesmetode. Miljøprojekt nr. 1360, Rapport udarbejdet af Rambøll. /4/ Miljøstyrelsen (2015): Asbest i jord viden om praksis for håndtering. Indsamling af viden om dansk praksis og udenlandske erfaringer. Miljøprojekt nr. 1652, Rapport udarbejdet af DGE Miljø- og Ingeniørfirma. 7 / 7