Indregning af omsætning i årsrapporten efter IFRS 15

Transkript

1 Med fokus på medie- og underholdningsbranchen Kandidatafhandling Cand.Merc.Aud. Forfatter Christina Stensgaard Andreasen Vejleder Frank Thinggard, Erhvervsøkonomisk Institut Aarhus Universitet Aarhus School of Business and Science anslag inkl. figurer

2 Abstract The reported turnover is one of the most important indicators of a company s income statement. This is partly due to the fact that revenue is an indicator for the outside world in relation to growth and performance of the company. Moreover, the turnover is used to compare companies size and performance across industries and countries. The current recognition of revenue is regulated in IAS 18 Revenue and IAS 11 Construction Contracts respectively. IASB and FASB initiated a joint process that aims to develop a single set of accounting standards for the recognition of revenue covering both annual reports prepared in accordance with IFRS and US GAAP. The project started in 2001 and resulted in the adoption of IFRS 15 Revenue from Contracts with Costumers in The accounting standard will be effective for financial years starting January or later. The new standard is a principle-based standard and does not contain industry-specific guidelines. This means that all companies will be subject to the same accounting regulation without taking the diversity of industries into consideration. The media- and entertainment industry is an industry that operates with a variety of different types of revenue. This includes revenue from filmed entertainment, intellectual property (license agreements), cinema and rent of movies. The overall objective of this master thesis is to examine how turnover within the media- and entertainment industry is recognized in the annual report after the adoption of IFRS 15. Furthermore, the thesis clarifies the accounting implications the standard will have on the financial reporting in the future including the standard s impact on potential investors, lenders and other creditors. The standard will also have an impact on the value of the financial information in relation to the conceptual framework as a set of criteria.

3 IFRS 15 is based on a five-step model, which all companies have to follow in the process of recognizing revenue in the financial statement. The five steps are: 1) Identify the contract(s) with a costumer. 2) Identify the performance obligations in the contract. 3) Determine the transaction price. 4) Allocate the transaction price to the performance obligation in the contract. 5) Recognize revenue when (or as) the entity satisfies a performance obligation. IFRS 15 is based on the fact that companies should be recognizing revenue in the future, which is equal to the amount that the individual company is expecting to receive. The goods or services should be recognized as the transfer to the costumer is reflected by the amount the company receives for the delivery of the products and services. The new standard provides much more detailed guidelines than the current accounting standards IAS 18 and IAS 11 do. By recognizing revenue using IFRS 15 in the media- and entertainment industry the revenue regarding licenses of intellectual property will be affected. Especially, the identification of performance obligations and the fact that control is the new recognition criteria will be affected when implementing IFRS 15. The challenge is primarily associated with license agreements where control never necessarily transfers completely to the costumer. This is a challenge, which cannot be resolved by the adoption of IFRS 15. It is assessed that the value of information in relation to the relevance is increased as a result of the company having to recognize variable considerations into the stand-alone selling price before allocating to the performance obligations in the future. The relevance is affected as a result of the changed rules within barter transactions. In addition, there is an indirect positive impact on the relevance through the enhancing qualitative characteristic comparability, which is affected by the decision that all companies have to follow the same accounting standard. On the other hand it is assessed that the relevance is affected negatively as a result of the introduction of a requirement for recognition of license income at a particular time when the criteria of the standard are met.

4 The recognition at a particular time happens although the licensee is going to make ongoing expensing of license payments. It is assessed that the requirement for useful information is affected negatively because of the increased demands for making accounting estimates. The effects are tried minimized by the increased notes requirement of which the purpose is to make the user of the financial reporting capable of verifying and understanding the information reported. In the light of the thesis it can be concluded that IFRS 15 has found the suitable balance between the two fundamental qualitative characteristics, and the standard creates the foundation for reporting relevant and faithful information to the user of the financial reporting. Even though IFRS 15 demands the companies to make more accounting estimates in the process of the revenue recognition, which may affect the comparability, it is concluded that the new IFRS 15 standard improves the information value for users of financial reporting.

5 Indholdsfortegnelse 1 Problembeskrivelse Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metodevalg Kildekritik Præsentation af medie- og underholdningsbranchen Indregning af omsætning efter de nuværende regler IAS 18 Omsætning Salg af varer Salg af tjenesteydelser IAS 11 Entreprisekontrakter IFRS 15 Revenue from Contracts with Costumers Standardens omfang samt definition af omsætning Fem-trins modellen Trin 1: Identifikation af kontrakten Trin 2: Identifikation af separate leveringsforpligtelser Trin 3: Fastlæggelse af vederlaget Trin 4: Fordeling af vederlaget til leveringsforpligtelser Trin 5: Indregning af omsætning Opsummering Konsekvensanalyse af IFRS 15 i forhold til nuværende regler Definition af omsætning Opdeling af kontrakter i leveringsforpligtelser Allokering af pris Kontrolbegrebet Indregning af omsætning over tid Opsummering Analyse af overensstemmelse mellem IFRS 15 og begrebsrammen Konflikt mellem begrebsrammen og IAS Sammenhæng mellem IFRS 15 og begrebsrammen...48

6 7 Indregning af omsætning efter IFRS 15 i medie- og underholdningsbranchen Filmet underholdning Intellectual property (licensaftaler) Biografer og filmudleje Analyse af opnåelse af formålet med IFRS Opsummering Diskussion af ændringen i informationsværdien Gennemgang af de fundamentale kvalitative egenskaber Gennemgang af de styrkende kvalitative egenskaber Analyse af påvirkning af informationsværdien i medie- og underholdningsbranchen Relevans og troværdig præsentation Sammenlignelighed Verificerbarhed Rettidighed og forståelighed Opsummering Konklusion Litteraturliste Figur- og tabeloversigt...80

7 Problembeskrivelse 1 Problembeskrivelse 1.1 Indledning Den rapporterede omsætning er et vigtigt nøgletal i en virksomheds resultatopgørelse. Dette skyldes blandt andet, at omsætningen bruges som indikator til omverdenen om virksomhedens vækst i regnskabsåret. Samtidig er det ligeledes ofte omsætningen, som bruges til at sammenligne virksomheders størrelse og performance på tværs af brancher og lande 1. På nuværende tidspunkt eksisterer flere regelsæt, som behandler indregning af omsætning på forskellig vis, hvilket besværliggør muligheden for at sammenligne virksomheders størrelse og performance. Som en del af det overordnede konvergensprojekt imellem IASB 2 og FASB 3, blev der i 2001 påbegyndt en fælles proces, der har til formål at udarbejde én gældende regnskabsstandard til indregning af omsætningen 4. Dette gælder både regnskaber, der aflægges efter IFRS 5 og efter US GAAP 67. Projektet har været undervejs i 15 år og resulterede i 2014 i vedtagelsen af IFRS 15 Revenue from Contracts with Costumers, som er gældende fra regnskabsår, der starter 1. januar 2018 eller senere 8. Implementeringen af den nye fælles standard for indregning af omsætning vil i høj grad blive relevant i forhold til danske børsnoterede virksomheder, som er forpligtet til at aflægge regnskab efter de internationale regnskabsregler 9. Endvidere vurderes den nye standard at påvirke regnskabsaflæggelsen for øvrige danske virksomheder på sigt, da udviklingen af årsregnskabsloven i Danmark følger udviklingen i de internationale regnskabsstandarder 10. Den nye standard er principbaseret og indeholder ikke branchespecifikke retningslinjer, hvilket betyder, at alle virksomheder vil være underlagt den samme regnskabsregulering uden hensyntagen til diversitet i brancher. 1 IFRS 15.IN5 2 International Accounting Standards Board (IASB) 3 Financial Accounting Standards Board(FASB) Internationale regnskabsstandarder udarbejdet af IASB og som benyttes af alle børsnoterede selskaber i EU. 6 Amerikansk regnskabsreguleringen, som udarbejdes af FASB. 7 IFRS 15.IN Andersen, L & Lindegård Buhrkal, HP 2011, side 22 Side 7 af 80

8 Problembeskrivelse 1.2 Problemstilling For at have mulighed for at konkretisere og illustrere problemstillingen og derigennem de udfordringer som virksomhederne kan få med at implementere IFRS 15, og derigennem betydningen for regnskabsbrugerens informationsværdi, er der i opgaven taget udgangspunkt i regnskabsaflæggelsen i medie- og underholdningsbranchen. Medie- og underholdningsbranchen er en branche, som opererer med mange forskellige omsætningstyper, herunder indtægter fra filmet underholdning, intellectual property 11 (licensaftaler), biograf og filmudleje og meget mere. Indtægter fra eksempelvis IP er skabes ved, at virksomheder udbyder licensaftaler til kunder mod, at kunderne må anvende virksomhedens brand, benytte animationsfigurer til markedsføring eller producere licensprodukter med mere, hvoraf en del af indtægterne tilfalder ejeren af IP en. Generelt er branchen kendetegnet ved i høj grad at være styret af forbrugerefterspørgsel, og virksomhederne konkurrerer på et meget globaliseret marked. Derfor kræves det af virksomhederne, at de hele tiden udvikler deres forretning og dermed grundlaget og mulighederne for at skabe omsætning. Det fremgår af IFRS 15, at den nye regnskabsstandard i et eller andet omfang forventes at påvirke regnskabsaflæggelsen for alle virksomheder 12. Trods dette viser en undersøgelse foretaget af PricewaterhouseCoopers (PwC) i sommeren 2015 med 335 respondenter fordelt på fire forskellige markeder, herunder medie- og underholdningsbranchen, at 50% af respondenterne ikke forventer, at den nye regnskabsstandard kommer til at have en væsentlig påvirkning på aflæggelsen af virksomhedernes årsregnskaber 13. Dette vurderes at være en væsentlig kløft imellem de regnskabsaflæggende virksomheders forventninger til den nye standard kontra IASB s forventninger. Det overordnede mål med konvergensprojektet er at skabe større sammenlignelighed på tværs af regnskaber, virksomheder, brancher og lande. Derudover skal den nye regnskabsstandard simplificere virksomhedernes regnskabsaflæggelse blandt andet gennem specificering af fremgangsmå- 11 Benævnes herefter IP eller IP er 12 PwC 2015b, side 6 13 PwC 2015b, side 6 Side 8 af 80

9 Problembeskrivelse den for indregning af omsætning 14. På baggrund af ovenstående problemstillinger kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt det overordnede mål med den nye regnskabsstandard opnås og i sidste ende resulterer i en forøget informationsværdi for regnskabsbrugeren. 1.3 Problemformulering Afhandlingen har til formål at besvare nedenstående problemformulering: Hvorledes skal omsætningen i medie- og underholdningsbranchen indregnes i årsrapporten efter vedtagelsen af IFRS 15 Revenue from Contracts with Costumers og hvilke regnskabsmæssige konsekvenser vil standarden få på den fremtidige regnskabsaflæggelse, herunder standardens betydning for regnskabsbrugerens informationsværdi i relation til begrebsrammen som kriteriesæt? Medie og underholdningsbranchen vil indledningsvis kort blive præsenteret, da afhandlingen tager sit afsæt i denne branche. Efter præsentationen af branchen foretages en gennemgang af de nuværende regler for indregning og måling af omsætning. Herefter vil reglerne i IFRS 15 blive gennemgået efterfulgt af en analyse af forskelle mellem de nuværende regler og den nye standard. Analysen af forskellene mellem de nuværende regler og den nye standard vil blive efterfulgt af en analyse af, hvorvidt IFRS 15 afhjælper uklarheder mellem de nuværende standarder og begrebsrammen. Endvidere vil analysen danne grundlag for den efterfølgende analyse af de regnskabsmæssige konsekvenser, den nye standard vil få på regnskabsaflæggelsen i medie- og underholdningsbranchen. Analysen af de regnskabsmæssige konsekvenser for medie- og underholdningsbranchen vil tage udgangspunkt i følgende valgte sektorer inden for branchen: Filmet underholdning, intellectual property (licensaftaler) samt biograf og filmudleje. Sektorerne vil blive gennemgået enkeltvist, hvorefter der samlet vil blive foretaget en vurdering af, hvorvidt formålet med den nye standard opnås. 14 IFRS 15, IN 5 Side 9 af 80

10 Problembeskrivelse Herefter vil de kvalitative egenskaber blive gennemgået, hvorefter der foretages en afsluttende analyse af påvirkningen af regnskabsbrugernes informationsværdi med begrebsrammens kvalitative egenskaber som kriteriesæt. 1.4 Afgrænsning Der vil i afhandlingen blive taget udgangspunkt i IFRS 15 Revenue from Contract with Costumers fra maj 2014 sammen med Clarifications to IFRS 15. Disse to udgivelser fra IASB vil danne grundlaget for analysen, og vil i opgaven blive benævnt IFRS 15. Der afgrænses således fra Exposure Drafts, som tidligere har været udgivet som en del af processen med udarbejdelsen af den nye regnskabsstandard. I forlængelse heraf afgrænses der fra kommentarbreve indsendt løbende i processen med udarbejdelsen af IFRS 15 på nær kommentarbreve afgivet i forbindelse med udgivelsen af Revised Exposure Draft Nærværende afhandling vurderes ikke at have til formål at konkludere på, hvorvidt vedtagelsen af IFRS 15 vil højne konvergensen mellem IASB og FASB s regnskabsstandarder. Der vil således ikke blive konkluderet på, hvorvidt nuværende og fremtidige forskelle mellem IFRS og US GAAP udlignes eller forværres ved implementeringen af IFRS 15. Det betyder ligeledes, at der foretages en naturlig afgrænsning fra regnskabsstandarder udarbejdet af FASB, da der i afhandlingen tages udgangspunkt i regnskabsstandarder udgivet af IASB. I forlængelse heraf afgrænses afhandlingen fra regnskaber aflagt efter Årsregnskabsloven. De moms- og skattemæssige påvirkninger af den ændrede regnskabsstandard i forhold til omsætning og igangværende arbejder vil ikke blive gennemgået i afhandling, eftersom afhandlingen udelukkende tager udgangspunkt i de regnskabsmæssige forhold og påvirkninger heraf. Den nye regnskabsstandard for indregning af omsætning, IFRS 15, erstatter de nuværende gældende regnskabsstandarder inden for indregning af omsætning, henholdsvis IAS 18 Omsætning og IAS 11 Entreprisekontrakter. Afhandlingen har til formål at skildre påvirkningen af indregning af omsætning i medie- og underholdningsbranchen efter implementeringen af IFRS 15. Der vil i opgaven blive foretaget en afgrænsning af undersektorer inden for branchen i den videre analyse. Dette skyldes, at branchen har indtægtsstrømme fra flere forskellige typer af indtægts- 15 Revised Exposure Draft 2011 er det seneste udgivet udkast til standarden. Side 10 af 80

11 Problembeskrivelse kilder. På baggrund af afhandlingens omfang er det valgt at begrænse analysen til udelukkende at omfatte indregning af omsætning fra filmet underholdning, licensindtægter fra IP er samt biograf og filmudleje. Omsætningstyperne er valgt ud fra en betragtning af relevans og påvirkning af de regnskabsaflæggende virksomheder i branchen. I den afsluttende del af afhandlingen vil påvirkningen af regnskabsbrugerens informationsværdi blive analyseret. Der tages i forbindelse hermed udgangspunkt i IASB s begrebsramme fra 2010 samt henholdsvis de fundamentale- og styrkende kvalitative egenskaber heri. Begrebsrammen fra 2010 er resultatet af første del af skabelsen af en fælles begrebsramme mellem IASB og FASB. I begrebsrammen fra 2010 er der fokus på at få redefineret de kvalitative egenskaber 16. IASB har som næste del af konvergensprojektet udsendt et udkast til en ny og opdateret begrebsramme, hvortil der er indsendt kommentarbreve. Udkastet til en ny begrebsramme inklusiv indsendte kommentarbreve er ikke inddraget i besvarelsen af afhandlingens problemstilling, da den nye begrebsramme ikke er godkendt, hvormed den ikke vurderes anvendelig som kriteriesæt. 1.5 Metodevalg Afhandlingen er skrevet med både en teoretisk og en praktisk synsvinkel. Den overordnede problemstilling besvares gennem en eksplorativ problemidentificerende undersøgelse, hvor formålet indledningsvis er at identificere eventuelle forskelle ved indregning af omsætning efter de nuværende regler henholdsvis den nye standard for efterfølgende at foretage en diskussion heraf. Det vurderes, som en forudsætning for at kunne foretage disse analyser og diskussioner, at afhandlingen indledningsvist vil indeholde et beskrivende afsnit af de nuværende regler samt den nye standard, som har til formål at danne baggrund for et problemidentificerende aspekt senere i afhandlingen 17. På det teoretiske plan vil IAS 18, IAS 11 og IFRS 15 dermed blive gennemgået, hvorefter der foretages en analyse herimellem. Endvidere foretages en vurdering af indtægtskriterierne i IFRS 15 i forhold til begrebsrammen. Den praktiske synsvinkel vil blive anlagt i forbindelse med ana st.ashx 17 Den skinbarlige virkelighed, side 22 Side 11 af 80

12 Problembeskrivelse lysen af de regnskabsmæssige konsekvenser, der er for medie- og underholdningsbranchen ved implementeringen af IFRS 15. I forbindelse med analysen af medie- og underholdningsbranchen er der anvendt kommentarbreve fra relevante virksomheder inden for branchen indsendt til Revised Exposure Draft Der er i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der er tale om en relevant virksomhed, taget udgangspunkt i virksomheder, som har en umiddelbar tilknytning til medie- og underholdningsbranchen. Vurderingen af, hvorvidt der er tale om en relevant virksomhed, er foretaget med baggrund i viden og undersøgelse af afsenderen af kommentarbrevet, da det ikke fremgår direkte af kommentarbrevene, hvilken branche virksomhederne opererer i. I den afsluttende spørgerunde, som omhandler præcisering af, hvorledes implementeringen af standarden bør gribes an, er der ikke indsendt kommentarbreve fra virksomheder i medie- og underholdningsbranchen. Kommentarbrevene fra de øvrige virksomheder er dog gennemlæst, for at være i stand til at vurdere, hvorvidt der er forhold, som kan gøre sig gældende i medie- og underholdningsbranchen, og som dermed kan understøtte konklusionen i nærværende opgave. IASB s begrebsramme gennemgås med henblik på at kunne analysere på regnskabsbrugerens informationsværdi og, hvorvidt den finansielle rapportering påvirkes af ændringerne i regnskabsstandarderne. Analysen af informationsværdien vil blive foretaget med udgangspunkt i de kvalitative egenskaber fra IASB s begrebsramme, hvormed begrebsramme vil fungere som kriteriesæt ved besvarelsen af afhandlingens problemstilling. Undersøgelsesformålet i afhandlingen vurderes at ligge på det forklarende niveau, da formålet med opgaven er at fremhæve påvirkningen af informationsværdien for regnskabsbrugeren og derigennem den finansielle rapportering i forbindelse med vedtagelsen af IFRS 15. Der tages i opgaven udgangspunkt i sekundær kvalitativ data i form af regnskabsstandarderne samt kommentarbreve, publikationer, bøger og internetsider, som findes relevante i forbindelse med opgavens emne. Side 12 af 80

13 Samlet kan afhandlingens metode og disposition illustreres således: Indregning af omsætning i årsrapporten efter IFRS 15 Problembeskrivelse Figur 1 - Disposition 18 Indledning, problemformulering, afgrænsning, metodevalg, kildekritik Problembeskrivelse Præsentation af medie- og underholdningsbranchen Indregning af omsætning efter de nuværende regler Redegørelse IFRS 15 Revenue from Contracts with Costumers Konsekvensanalyse af IFRS 15 i forhold til nuværende regler Analyse af overensstemmelse mellem IFRS 15 og begrebsrammen Analyse Indregning af omsætning efter IFRS 15 i medie- og underholdningsbranchen Analyse af opnåelse af formålet med IFRS 15 Diskussion af ændringen i informationsværdien Diskussion og vurdering Konklusion Afslutning 18 Egen tilvirkning Side 13 af 80

14 Problembeskrivelse 1.6 Kildekritik Det primære datagrundlag i opgaven er de internationale regnskabsstandarder, som er udarbejdet af IASB. Derudover er der ligeledes anvendt uddybende notater og andre arbejdspapirer, der er udarbejdet af IASB og, som har til formål at præcisere formålet med regnskabsstandarderne. Det vurderes, at materiale, der er udarbejdet af IASB og FASB som en del af konvergensprojektet, er objektivt, og afhandlingen kan således baseres herpå. Der skal dog tages kritisk stilling til, hvorvidt organisationerne i forbindelse med udstedelsen af den nye regnskabsstandard på tilstrækkeligvis har taget højde for påvirkningen af regnskabsbrugeren informationsværdi. Der vil således blive taget stilling hertil i forbindelse med den særskilte analyse af regnskabsbrugerens informationsværdi i sidste del af afhandlingen. I forbindelse med teorigennemgangen af de nuværende regnskabsstandarder er der søgt inspiration i Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS skrevet af Jan Fedders og Henrik Steffensen. Bogen er fra 2008, men det vurderes, at der er tale om anerkendt litteratur inden for fagområdet og bogen anvendes ikke som direkte kilde. Der er i opgaven anvendt publikationer fra tre store globale revisionsvirksomheder 19 for at underbygge analyseresultater og pointer i forbindelse med analysen af den nye regnskabsstandard. Ligeledes er der anvendt kommentarbreve, som er indsendt i forbindelse med udarbejdelsen af standarden. Det gør sig gældende for både kommentarbrevene samt publikationerne fra revisionsvirksomhederne, at der er tale om de enkelte virksomheders og respondenters subjektive holdning til regnskabsreguleringen. Derved er dette ligeledes et udtryk for deres udfordringer og problemstillinger ved implementeringen. Forhold som pålidelighed og objektivitet vil blive vurderet i tilfælde, hvor revisionsvirksomhedernes eller respondenternes egne holdninger menes at komme til udtryk. 19 PwC, Ernst & Young (EY) og Deloitte Side 14 af 80

15 Præsentation af medie- og underholdningsbranchen 2 Præsentation af medie- og underholdningsbranchen For at kunne vurdere påvirkningerne på medie- og underholdningsbranchen, præsenteres denne branche indledningsvist. Endvidere foretages der en gennemgang af de omsætningstyper, som senere vil blive analyseret i afhandlingen. Medie- og underholdningsbranchen er en meget konkurrencepræget branche. Forbrugerne er i centrum og de sætter i høj grad dagsordenen for, hvad der bliver en succes eller fiasko. Virksomhederne i branchen må derfor både følge forbrugerne samtidig med, at de skal sætte retningen for branchens fremtid. I de seneste år er der sket et skred i, hvordan virksomhederne i medie- og underholdningsbranchen når ud til forbrugerne. Tidligere har klassiske medier været en succes i forhold til markedsføring, men i takt med at samfundet er blevet mere digitaliseret, er forbrugernes præferencer ligeledes ændret. Den nye trend er gået mod digitale platforme og formater. Forbrugerne tager imod nye medietiltag med åbne arme, siger John G. Sørensen, PwC, som har lavet en gennemgående analyse af medie og underholdningsbranchen 20. Det betyder dermed også, at virksomhederne er presset til at finde nye indtægtsmuligheder, hvormed mængden af forskellige indtægtsstrømme i branchen forøges. Branchen er kendt for at have mange forskellige indtægtsstrømme, hvilket også understøttes af, at branchen favner meget bredt. Som nævnt i afgrænsningen vil følgende omsætningstyper indgå i analysen af regnskabsstandardens påvirkning af branchen: Tabel 1 - Udvalgte omsætningstyper 21 Filmet underholdning Intellectual property (licensaftaler) Biograf og filmudleje Dette segment består af filmatiseringer, herunder spillefilm, tegnefilm, animationsfilm mv. Dette består primært at rettighederne til at forbruge en anden virksomheds varemærke i sin markedsføring, strategi eller til produktion af licensprodukter. Dette segment indeholder flere elementer, men der vil primært blive taget udgangspunkt i henholdsvis fremvisningen af film og udleje af film. 20 PwC 2010a, side 1 21 Egen tilvirkning Side 15 af 80

16 Præsentation af medie- og underholdningsbranchen De valgte omsætningstyper vil blive yderligere defineret i forbindelse med analysen af den regnskabsmæssige behandling af omsætningen i medie- og underholdningsbranchen efter IFRS 15 i afsnit 7. Efter præsentationen af medie- og underholdningsbranchen samt de konkrete omsætningstyper, der vil indgå i den efterfølgende analyse, vil reglerne for indregning af omsætningen efter de nuværende regler blive gennemgået i det følgende afsnit. Side 16 af 80

17 Indregning af omsætning efter de nuværende regler 3 Indregning af omsætning efter de nuværende regler For at have mulighed for at forstå forskellene i indregningen af omsætning efter de nuværende regler i forhold til IFRS 15, er det nødvendigt at gennemgå de nuværende regler, hvorfor disse behandles i dette afsnit. Efter de nuværende regler indregnes omsætning som udgangspunkt efter IAS 18, der omfatter indregning af omsætning fra varer og tjenesteydelser. Såfremt der er tale om en entreprisekontrakt skal indregningen ske efter IAS 11. Disse to regnskabsstander gennemgås enkeltvist i de følgende afsnit. 3.1 IAS 18 Omsætning Standardens anvendelsesområde omfatter følgende typer af indtægter 22 : Salg af varer Levering af tjenesteydelser Renter, royalties og udbytte Definitionen af omsætning lyder jf. IAS 18 således 23 : Omsætning er bruttotilgangen af økonomiske fordele i regnskabsåret, der opstår som led i en virksomheds ordinære drift, når disse tilgange resulterer i vækst i egenkapitalen, bortset fra forøgelser som følge af indbetalinger fra ejere. Definitionen tager udgangspunkt i begrebet bruttotilgangen. I standarden bliver dette begreb beskrevet, som tilgangen af økonomiske fordele, der er for virksomhedens egen risiko og vinding. Derfor er beløb, som opkræves på vegne af tredjemand, eksempelvis moms, afgifter mv. ikke en økonomisk fordel, og er derfor afgrænset fra definitionen af omsætningen 24. I det følgende vil henholdsvis salg af varer og tjenesteydelser blive gennemgået i særskilte afsnit. 22 IAS IAS IAS 18.8 Side 17 af 80

18 3.1.1 Salg af varer Indregning af omsætning i årsrapporten efter IFRS 15 Indregning af omsætning efter de nuværende regler Ifølge IAS 18 skal omsætning fra varesalg indregnes, når alle nedenstående betingelser er opfyldte 25 : Virksomheden har overført alle væsentlige risici til kunden, herunder afkast tilknyttet ejendomsretten til varerne. Virksomheden bibeholder hverken sit fortsatte ledelsesmæssige engagement, i det omfang der normalt er forbundet med ejendomsret, eller kontrollen over de solgte varer. Omsætningen kan måles pålideligt. Det er sandsynligt, at de økonomiske fordele forbundet med transaktionen vil tilgå virksomheden. Omkostninger, som er afholdt eller vil blive afholdt i forbindelse med transaktionen, kan måles pålideligt. Det mest afgørende for, hvornår indregningen af omsætningen kan ske, er i langt de fleste tilfælde forbundet med leveringen af varen og dermed også risikoovergangen. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor disse to forhold ikke er sammenfaldende, og det er i disse situationer vigtigt at fastlægge, hvornår risikoen overgår 26. Når alle betingelserne for indregning af omsætning er opfyldte, skal der ligeledes tages stilling til, hvorvidt de omkostninger, som er forbundet med transaktionen, kan opgøres pålideligt. Der skal være matching mellem de indregnede indtægter og omkostninger. Såfremt omkostningerne ikke kan måles pålideligt efter leveringen, er det ikke muligt at indregne salget som omsætning. I dette tilfælde vil salget derimod blive behandlet som en forpligtelse, hvilket også gælder, selvom betalingen for varen er modtaget IAS IAS IAS Side 18 af 80

19 3.1.2 Salg af tjenesteydelser Indregning af omsætning i årsrapporten efter IFRS 15 Indregning af omsætning efter de nuværende regler Omsætning fra salg af tjenesteydelser indregnes, når salget kan opgøres pålideligt. Standarden opstiller følgende betingelser for at transaktionen kan opgøres pålideligt 28 : Omsætningen kan måles pålideligt. Det er sandsynligt, at de økonomiske fordele forbundet med transaktionen vil tilgå virksomheden. Transaktionens færdiggørelsesgrad ved regnskabsårets afslutning kan måles pålideligt. Omkostninger, som er afholdt i forbindelse med transaktionen og omkostninger forbundet med at fuldføre transaktionen, kan opgøres pålideligt. Når tjenesteydelsen er leveret, indregnes omsætningen herfra ved hjælp af produktionskriteriet. Det vil sige, at omsætningen indregnes på baggrund af en opgjort/estimeret færdiggørelsesgrad, som kan estimeres ved hjælp af virksomhedens kendskab til de enkelte ydelser og omkostninger forbundet hermed. Regnskabsstandarden oplister en række metoder til opgørelsen af færdiggørelsesgraden, som kan anvendes afhængig af hvilken type af tjenesteydelse, der er tale om 29. Hvis tjenesteydelsen leveres i form af et udefinerbart antal handlinger over en specificeret tidsperiode, da indregnes omsætningen af praktiske grunde lineært over tidsperioden. Hvis en handling derimod er mere vigtig end en anden, da udskydes indregningen af omsætningen, indtil den væsentligste handling er udført 30. Omsætningen måles til dagsværdien af det modtagne eller tilgodehavende vederlag 31. Det betyder, at størrelsen på omsætningen, som oftest, er reguleret i aftalen, indgået mellem køber og sælger. Der skal i dagsværdien tages hensyn til eventuelle rabatter, moms mv., som kan påvirke dagsværdien IAS IAS IAS IAS IAS Side 19 af 80

20 Indregning af omsætning efter de nuværende regler 3.2 IAS 11 Entreprisekontrakter Formålet med IAS 11 er at regulere den regnskabsmæssige behandling af entreprisekontrakter. Det særlige ved entreprisekontrakter er, at tidspunktet for kontraktens begyndelse og færdiggørelse ofte ligger i to forskellige regnskabsår 33. Derfor skal virksomheden ved indregning og måling sikre, at den korrekte del af omsætningen og omkostningerne indregnes i det pågældende regnskabsår. For at blive i stand til at anvende standarden, er det vigtigt at kunne identificere en entreprisekontrakt fra øvrige typer af kontrakter. IAS 11 er opbygget omkring de indregningskriterier, som er beskrevet i begrebsrammen. Ifølge begrebsrammens punkt 4.47 skal omsætning indregnes i resultatopgørelsen, når fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden i form af en stigning i aktiver eller et fald i forpligtelser 34. En entreprisekontrakt er ifølge standarden defineret som 35 : En entreprisekontrakt er en individuelt forhandlet kontrakt om anlæg, opførelse eller bygning af et aktiv eller flere aktiver, som er nært forbundne eller indbyrdes afhængige med hensyn til deres design, teknologi og funktion eller deres endelige formål eller anvendelse. I modsætning til almindelig producerede varer, så adskiller entreprisekontrakten sig ved, at varen eller tjenesteydelsen allerede er solgt inden, at virksomheden starter sin produktion eller inden arbejdet udføres IAS 11 formål 34 Begrebsrammen, pkt IAS Fedders, J & Steffensen, H, side 311 Side 20 af 80

21 Indregning af omsætning efter de nuværende regler Standarden ligger op til, at entreprisekontrakter kan opdeles i henholdsvis fastpriskontrakter og kostpris-plus kontrakter. Tabel 2 - Opdeling entreprisekontrakter 37 Fastpriskontrakter Kostpris-plus kontrakter En fastpriskontrakt er en kontrakt, hvor entreprenøren aftaler en fast kontraktpris eller en fast sats pr. produceret enhed 38. Følgende betingelser skal være opfyldte før det vurderes, at udfaldet af fastpriskontrakten kan opgøres pålideligt og dermed indregnes 39. Den samlede kontraktsum kan opgøres pålideligt. Det er sandsynligt at økonomiske fordele, der knytter sig til kontrakten, rent faktisk vil tilflyde virksomheden. Såvel færdiggørelsesomkostninger som færdiggørelsesgraden kan opgøres pålideligt. De omkostninger, der kan henføres til kontrakten, kan identificeres entydigt og opgøres pålideligt, så de afholdte omkostninger kan sammenlignes med de budgetterede omkostninger. En kostpris-pluskontrakt indebærer, at entreprenøren modtager betaling for godkendte eller på anden måde definerede omkostninger med tillæg af en procentdel af disse omkostninger eller et fast honorar 40. Kontrakter, hvor kontraktsummen er afhængig af medgåede omkostninger plus en fastsat avance anses fortjenesten for at kunne måles pålideligt hvis: Det er sandsynligt at de økonomiske fordele, der knytter sig til kontrakten, rent faktisk vil tilflyde virksomheden. De omkostninger, der kan henføres til kontrakten uanset om de direkte kan viderefaktureres eller ej kan identificeres entydigt og opgøres pålideligt. Gældende for begge typer af kontrakter er, at såfremt udfaldet af kontrakten ikke kan opgøres pålideligt, så kan der kun indregnes omsætning svarende til den del af entrepriseomkostningerne, som virksomheden forventer at kunne genvinde. Hvis virksomheden vurderer ikke at kunne genvinde en række omkostninger, da skal disse indregnes i det regnskabsår, hvor disse er afholdt Egen tilvirkning 38 IAS IAS IAS IAS Side 21 af 80

22 Indregning af omsætning efter de nuværende regler Når entreprisekontrakten kan opgøres pålideligt skal omsætningen og omkostningerne forbundet med kontrakten indregnes med udgangspunkt i en færdiggørelsesgrad 42. Denne metode til indregning af omsætning betegnes normalt som produktionsmetoden, og er et udtryk for, at omkostninger og omsætning matches. Hermed indregnes omsætning og omkostninger til den del af arbejdet, som er udført ved regnskabsårets afslutning. Det betyder, at omsætningen indregnes i det regnskabsår, hvor arbejdet er udført 43. Færdiggørelsesgraden kan opgøres på flere forskellige måder afhængig af, hvad der giver det mest korrekte billede af substanden i den enkelte entreprisekontrakt. Standarden har oplistet følgende eksempler på mulige opgørelsesmetoder 44 : Forholdet mellem afholdte entrepriseomkostninger til dato og de samlede skønnede entrepriseomkostninger. Undersøgelse af stadiet af udført arbejder. Den fysiske færdiggjorte del af entreprisen. Resultatet af ovenstående metoder til opgørelse af færdiggørelsesgraden vil ved entreprisens afslutning være det samme. Forskellen på metoderne er blot, hvornår omsætningen indregnes. Typisk vil indregningen af omsætningen begynde tidligere, hvis metoden vedrørende forbrugte omkostningerne kontra totale omkostninger anvendes. Dette skyldes, at der som oftest, hurtigt forbruges omkostninger ved projektets start, hvorimod indregningen vil ske på et senere tidspunkt, hvis der tages udgangspunkt i for eksempel, hvornår første del af projektet er opført. Det er op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvilken metode der er bedst at tage udgangspunkt i, da det afhænger af kontrakten. Når færdiggørelsesgraden skal estimeres, så skal virksomheden foretage vurderingen af opgørelsen projekt for projekt. Ved vurderingen af entreprisekontrakter er det relevant at tage stilling til, hvor mange delkomponenter, der produceres samt, hvorvidt disse skal behandles som separate kontrakter eller om de kan behandles som en samlet kontrakt. Entreprisekontrakter bør opdeles i overensstemmelse med nedenstående model: 42 IAS IAS IAS Side 22 af 80

23 Indregning af omsætning efter de nuværende regler Figur 2 - Behandling af igangværende arbejder 45 Er der afgivet enkeltstående tilbud for hvert aktiv? Ja Nej Er de af entreprisekontrakten omhandlede aktiver forhandlet enkeltvis, og har såvel leverandøren som kunden kunnet acceptere eller forkaste den del af entreprisekontrakten, der Nej Aktiverne behandlet samlet som ét igangværende arbejder for fremmed regning Ja Nej Kan indtægter og omkostninger opgøres særskilt pr. aktiv? Ja Hvert aktiv behandles som et separat igangværende arbejder for fremmed regning 45 PwC 2015a, side 330 Side 23 af 80

24 Indregning af omsætning efter de nuværende regler I modsatte fald skal to eller flere entreprisekontrakter behandles samlet, når kriterierne i nedenstående model er opfyldt: Figur 3 - Behandling af entreprisekontrakter 46 Er entreprisekontrakterne forhandlet samlet? Ja Nej Er de af entreprisekontrakterne omfattede arbejder så tæt forbundet, at de reelt er en del af samme projekt? Nej Entreprisekontrakterne behandlet separat Ja Nej Udføres de af entreprisekontrakterne omfattede arbejder samtidig eller i fortsættelse af hinanden? Ja Entreprisekontrakterne behandles samlet Efter ovenstående gennemgang af IAS 18 og 11 vil IFRS 15, den nye standard for indregning af omsætning, blive gennemgået i det følgende afsnit. 46 PwC 2015a, side 330 Side 24 af 80

25 IFRS 15 Revenue from Contracts with Costumers 4 IFRS 15 Revenue from Contracts with Costumers Som nævnt indledningsvist har IASB og FASB i en længere årrække arbejdet på udarbejdelsen af en ny fælles omsætningsstandard. Standarden skal sikre en mere ensartet indregning af omsætning og samtidig opnå en større overensstemmelse mellem indregningen af omsætningen og virksomhedens performance 47. Det overordnede formål med IFRS 15 er dermed at gøre det lettere for regnskabsbrugerne 48 at foretage sammenligninger af de regnskabsaflæggende virksomheders størrelse og performance på tværs af brancher og landegrænser Standardens omfang samt definition af omsætning Som udgangspunkt omfatter IFRS 15 alle kontrakter med kunder omkring levering af varer og tjenesteydelser som en del af virksomhedens ordinære drift. Der er dog enkelte typer af kontrakter, som standarden afgrænser sig fra 50 : Leasingkontrakter er omfattet af IAS Forsikringskontrakter er omfattet af IFRS 4 Kontraktlige rettigheder/forpligtelser som vedrører IFRS 9. Ikke monetære udvekslinger mellem virksomheder inden for samme branche. IFRS 15 definerer omsætning, som værende en aftale mellem to parter, der skaber økonomiske fordele i regnskabsåret gennem tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som resulterer i en stigning i egenkapitalen bortset fra dem, der vedrører bidrag fra ejerne McConnell, P, side 1 48 Regnskabsbrugeren defineres i begrebsrammen, punkt OB2, som nuværende og fremtidige investorer, långivere og andre kreditorer, der har behov for oplysninger for at kunne træffe økonomiske beslutninger i forbindelse med overvejelse om tilførsel af ressourcer til virksomheden IFRS IASB har i januar 2016 udsendt IFRS 16 Leases som fremover kommer til at erstatte IAS IFRS 15, Appendix A Side 25 af 80

26 IFRS 15 Revenue from Contracts with Costumers 4.2 Fem-trins modellen IFRS 15 er bygget op omkring en fem-trins model, som skal anvendes for at sikre en korrekt indregning af omsætning. Modellens primære fokus er identifikation af leveringsforpligtelser samt det efterfølgende tidspunktet for indregningen af omsætningen i regnskabet. De fem trin er som følger: 1. Identifikation af kontrakten 2. Identifikation af separate leveringsforpligtelser 3. Fastlæggelse af vederlaget 4. Fordeling af vederlaget til leveringsforpligtelser 5. Indregning af omsætning I de følgende afsnit vil de enkelte trin i modellen blive gennemgået punkt for punkt Trin 1: Identifikation af kontrakten For at standarden kan anvendes, skal kontrakten indledningsvis identificeres. Der er først og fremmest krav om, at der skal foreligge en kontrakt, som er godkendt af begge parter. Kontrakten kan både være mundtlig, skriftlig eller følge virksomhedens normale forretningspraksis 53. Virksomheden skal ligeledes identificere de risici og krav, som er forbundet med indgåelse af kontrakten, hvorved det er muligt at identificere betingelserne for betaling i kontrakten. Det er vigtigt, at betalingselementet fremgår tydeligt af kontrakten, da dette har betydning for indregningen, hvilket gennemgås nærmere i forbindelse med fastlæggelse af transaktionsprisen. Den værdi, der tages udgangspunkt i, er den værdi som virksomheden forventer at modtage fra modparten 54. For at aftalen kan betragtes som en kontrakt, skal der ligeledes være en forretningsmæssig substans, som indregner virksomhedens risiko og timingen for opfyldelsen af kontrakten, herunder forventningen til fremtidige pengestrømme 55. Denne bestemmelse er blevet inkluderet i standarden, da det tidligere er erfaret, at virksomheder, som især opererer i brancher med stor vækst, har 53 Lassen, K T 2014, side 2 54 IFRS 15.9c 55 IFRS 15.9d Side 26 af 80

27 IFRS 15 Revenue from Contracts with Costumers haft tendens til at returnere varer frem og tilbage mellem de samme virksomheder for at kunne vise en højere transaktionsvolumen og omsætning 56. Såfremt der ændres i kontraktens vilkår, eksempelvis i aftalens priser eller omfang, skal denne ændring godkendes af begge parter. Det skal herefter vurderes, hvorvidt der er tale om en ændring til den oprindelige kontrakt eller, hvorvidt ændringen medfører, at der er tale om indgåelse af en kontakt indeholdende en ny leveringsforpligtelse 57. Vurderingen af, om der er tale om en ændring af den nuværende kontrakt, som skal behandles fremadrettet eller med tilbagevirkende kraft, afhænger af, hvorvidt leveringsforpligtelsen leveres over tid (jf. modellens femte trin). Hvis der er tale om en ændring, som bør behandles med tilbagevirkende kraft, vil det resultere i en justering af omsætningen, som tidligere er indregnet 58. Hovedreglen for identifikationen af kontrakter er, at der skal foreligge separate kontrakter på de enkelte leveringsforpligtelser. Standarden indeholder den undtagelse, at det er muligt at kombinere to eller flere kontrakter, hvis kontrakterne er indgået på tilnærmelsesvis samme tid og med samme kunde. Det kræver dog at kontrakten opfylder mindst et af nedenstående kriterier 59 : Kontrakterne er forhandlet på samme tid og med samme forretningsmæssige substans. Vederlaget, som forventes betalt ved opfyldelsen af den ene kontrakt, er direkte afhængig af opfyldelsen af en af de øvrige kontrakter. Varerne eller tjenesteydelserne, der er aftalt i kontrakten, skal ses som én leveringsforpligtelse Trin 2: Identifikation af separate leveringsforpligtelser Efter at kontrakten er identificeret jf. første trin, skal de separate leveringsforpligtelser (performance obligations) determineres. Virksomheden skal identificere, hvorvidt den har én eller flere leveringsforpligtelser i henhold til den identificerede kontrakt. Hvis kontrakten kun indeholder en enkelt leveringsforpligtelse af en enkelt vare eller tjenesteydelse, skal kontrakten behandles som én enkelt transaktion. Indeholder kontrakten derimod flere leveringsforpligtelser, så kan virk- 56 EY 2014a, side Deloitte notat 2014, side Deloitte notat 2014, side 4 59 IFRS Side 27 af 80

28 IFRS 15 Revenue from Contracts with Costumers somheden risikere at skulle behandle leveringsforpligtelserne forskelligt afhængigt af, hvad disse indebærer. Hvis det ikke er muligt at udskille varen eller tjenesteydelsen i kontrakten, skal virksomheden samle varerne eller ydelserne, indtil det er muligt at identificere leveringsforpligtelsen separat i forhold til de øvrige leveringsforpligtelser 60. Uanset de øvrige muligheder for at samle varer eller tjenesteydelser i en ensartet pulje, så har virksomheden mulighed for at betragte kontrakten, som én leveringsforpligtelse, såfremt følgende to kriterier er opfyldt 61 : Varerne eller ydelserne er indbyrdes nært forbundne og virksomheden har forpligtet sig til at udføre en væsentlig service i forbindelse med leveringen, herunder eksempelvis installation eller lignende. De leverede varer eller ydelser er modificeret i væsentlig grad og derved tilpasset den enkelte kunde. Som en praktisk løsning kan virksomheden behandle varer separate og dermed som én leveringsforpligtelse, hvis varerne eller ydelserne normalt følger det samme leveringsmønster Trin 3: Fastlæggelse af vederlaget Efter identifikation af leveringsforpligtelser skal vederlaget eller transaktionsprisen fastlægges. I de fleste tilfælde vil dette ikke give problemer, da det som oftest er fastsat i kontrakten. Der kan dog forekomme situationer, hvor det kan være svært at fastsætte omsætningstransaktionen, eftersom virksomheden skal overveje en række forhold forud for indregningen 63 : 60 IFRS IFRS IFRS IFRS Side 28 af 80

29 IFRS 15 Revenue from Contracts with Costumers Variabel vederlæggelse. Tidsværdien af pengene. Ikke-kontant vederlæggelse. Vederlag som skal betales til kunden. Kun variabel vederlæggelse bliver gennemgået i nærværende afhandling, da det vurderes, at dette optræder hyppigere end de øvrige punkter i forhold til medie- og underholdningsbranchen. Det essentielle ved fastlæggelsen af vederlaget er, at de variable beløb udelukkende indregnes i transaktionsprisen, såfremt der er høj sandsynlighed for, at virksomheden modtager beløbet 64. Der skal således tages udgangspunkt i en situation, hvor varen eller ydelsen leveres i henhold til kontrakten, og at kontrakten ikke ændres eller annulleres Variabel vederlæggelse For at kunne fastlægge vederlaget, kan virksomheden benytte en af nedenstående to metoder afhængigt af, hvilken der vurderes at estimere den mest rigtige transaktionspris. Tabel 3 - Estimering af variabelt vederlag 66 Den forventede værdi Det mest sandsynlige beløb Sandsynlighedsvægtet tilgang til beregningen af transaktionsprisen. Denne metode vil være at foretrække, hvis virksomheden har mange kontrakter, som indeholder de samme karakteristika 67. Det beløb, der inden for et rimeligt interval, må antages at være det mest sandsynlige beløb, som virksomheden vil modtage som betaling for varen eller ydelsen. Denne metode vil typisk blive anvendt, såfremt kontrakten kan have flere forskellige udfald, som kan påvirke størrelsen af beløbet, der kan indregnes Deloitte notat 2014, side 5 65 IFRS Egen tilvirkning 67 IFRS IFRS Side 29 af 80

30 IFRS 15 Revenue from Contracts with Costumers Når virksomheden har valgt metode til brug for estimeringen af transaktionsprisen, så skal virksomheden anvende den valgte metode i hele kontraktens løbetid. Det er således ikke muligt at skifte praksis midt i kontraktperioden Trin 4: Fordeling af vederlaget til leveringsforpligtelser Når transaktionsprisen er opgjort skal denne fordeles ud på de enkelte leveringsforpligtelser. Prisen, der skal allokeres, skal svare overens med den værdi, som virksomheden forventer at modtage som betaling for opfyldelsen af leveringsforpligtelserne i kontrakten 70. Kravet om allokering af transaktionsprisen ud på de enkelte leveringsforpligtelser komplicerer prisfastsættelsen af salgsprisen på varen eller tjenesteydelsen, da der ligeledes skal tages hensyn til variable beløb, som eksempelvis rabatter. Hvis virksomheden forventer at afgive en rabat til en kunde, skal denne rabat indregnes ved allokeringen af transaktionsprisen. Dette medfører, at rabatten skal fordeles ud på de enkelte leveringsforpligtelser 71. Det kan være vanskeligt at lokalisere, hvilken leveringsforpligtelse rabatten kan henføres til, og dermed kan der opstå usikkerheder ved allokering af kontaktens vederlag 72. Den bedste dokumentation for salgsprisen af varen eller ydelsen er prisen, som virksomheden sælger varen til, hvis ikke de er kontraktlig forpligtet til at levere andre ydelser. Alternativt kan andre metoder danne grundlag for estimeringen af salgsprisen, også kaldt stand-alone prisen IFRS IFRS Deloitte notat 2014, side 7 72 IFRS Deloitte notat 2014, side 6 Side 30 af 80

31 IFRS 15 Revenue from Contracts with Costumers De tre metoder, som virksomheden kan anvende til at estimere stand-alone salgsprisen fremgår herunder 74 : Tabel 4 Estimering af stand-alone prisen 75 Den justerede markedsvurdering Forventede omkostninger Residualmetoden Virksomheden laver en vurdering af markedet, hvorpå den opererer og analyserer på, hvilken pris kunderne vil være villige til at betale for de leverede varer eller ydelser. Hvis virksomheden har mulighed for at forudsige de forventede omkostninger forbundet med varen eller ydelsen, så kan dette danne grundlag for estimeret salgspris. Hvis varens eller ydelsens pris er variabel, er det muligt at tage den samlede kontraktsum og fratrække enkeltstående kendte stand-alone priser. Ved anvendelse af denne metode vil der skulle skeles til konkurrenter og deres prissætning af tilsvarende varer og ydelser. Såfremt denne tilgang vælges kan der tillægges en margin til mindre uforudsete omkostninger, som bør medtages i betragtningen. Dette kan være tilfældet, hvis virksomheden sælger de samme varer til flere kunder, men til forskellige priser afhængigt af kunden. Det kan også være i tilfælde, hvor lignende varer eller ydelser ikke tidligere er blevet handlet og derved ikke har en kendt pris, der kan tages udgangspunkt i. Virksomheden er ikke tvunget til at anvende én af ovenstående metoder, men kan også vælge at kombinere metoderne, hvis det viser en mere sandsynlig estimering af stand-alone priserne Trin 5: Indregning af omsætning Det sidste trin i modellen er at afgøre, hvornår der skal ske indregning af omsætningen. Hovedreglen er, at der skal ske indregning af omsætningen, når leveringsforpligtelsen er opfyldt. Formålet med det femte trin er dermed at fastlægge, hvornår leveringsforpligtelsen er opfyldt. 74 IFRS Egen tilvirkning 76 EY 2014a, side 85 Side 31 af 80

32 IFRS 15 Revenue from Contracts with Costumers Det afgørende i forhold til tidspunktet for indregningen af omsætningen er, hvorvidt kunden har opnået kontrol over aktivet 77. Kontrol er efter IFRS 15 defineret som muligheden for at anvise brugen af og opnå væsentlige fordele fra aktivet 78. Sammen med kontrollen overføres ligeledes potentielle pengestrømme, som kan blive tilført både direkte og indirekte. Standarden har oplistet følgende eksempler på, hvorledes fremtidige pengestrømme kan opnås både direkte og indirekte 79 : Ved anvendelse af aktivet til at producere varer eller tjenesteydelser. Ved at anvende aktivet til at øge værdien af andre aktiver. Ved at anvende aktivet til indfrielse af forpligtelser eller reduktion af omkostninger. Ved at sælge eller udskifte aktivet. Ved at pantsætte aktivet til fordel for sikring af lån. Ved fortsat besiddelse af aktivet. Det skal i forbindelse med indregningen af omsætningen vurderes, hvorvidt der er tale om opfyldelse af en leveringsforpligtelse, som kan indregnes på et givent tidspunkt, eller om der er tale om leveringsforpligtelser, der opfyldes over tid Leveringsforpligtelse opfyldt over tid Standarden fastlægger klare betingelser, som skal være opfyldte for at varen eller ydelsen kan indregnes over tid. I forhold til dette skal minimum én af de følgende betingelser være opfyldte 80 : Kunden opnår fordelene ved varen eller ydelsen i takt med at virksomheden opfylder kontrakten. Leverancen opfører eller forbedrer et aktiv, som kunden opnår kontrol med løbende i forbindelse med opførelsen eller forbedringen. Leverancen omfatter et aktiv, som ikke har nogen alternativ anvendelse for virksomheden, og virksomheden har ret til betaling for den leverance, som er udført til dato. 77 IFRS IFRS IFRS IFRS Side 32 af 80

33 IFRS 15 Revenue from Contracts with Costumers Hvis det skal afgøres, om der er alternative anvendelsesmuligheder, så skal virksomheden allerede ved indgåelse af kontrakten vurdere, om det er praktisk muligt at bruge aktivet på andre måder end den oprindelig tiltænkte 81. Hvis en eller flere af ovenstående kriterier er opfyldt, så skal virksomheden indregne kontrakten i takt med, at den indtjenes og på en måde, som på bedste vis afspejler overførslen af varen eller ydelsen til kunden. Omsætningen indregnes på baggrund af en færdiggørelsesgrad, som opgøres enten ud fra inputeller outputmetoden. Forskellen på disse to modeller er hvilken driver, der bliver anvendt som fordelingsnøgle ved opgørelsen af færdiggørelsesgraden. Hvis der er tale om inputmetoden, så er det faktorer internt i virksomheden, som er afgørende. Det kan f.eks. være maskintimer eller arbejdstimer. Hvis outputmetoden anvendes, vil færdiggørelsesgraden blive beregnet ud fra den enkelte leveringsforpligtelse, såsom opfyldte milestones mv. Hvis ikke det er muligt for virksomheden at påvise, at kontrollen overdrages over tid, så er det formodningen, at kontrollen overdrages på ét bestemt tidspunkt og derefter følger indregningen Leveringsforpligtelse opfyldt på et bestemt tidspunkt Når der ikke er tale om en leveringsforpligtelse, som opfyldes over tid, så skal omsætningen indregnes på ét bestemt tidspunkt. Indregningen skal stadig ske, når kunden får kontrol over aktivet, hvorfor definitionen er den samme lige meget, hvilket indregningskriterier der anvendes. I forbindelse med at virksomheden skal vurdere, hvorvidt kontrollen er overgået, skal følgende punkter overvejes 83 : Virksomheden har erhvervet ret til betaling for aktivet. Kunden har overtaget ejendomsretten på aktivet. Virksomheden har rent fysisk overdraget varerne til kunden. Kunden har alle væsentlige risici forbundet med aktivet og fordele ved ejendomsretten af aktivet. Kunden har accepteret aktivet. 81 Deloitte notat 2014, side 8 82 IFRS IFRS Side 33 af 80

34 IFRS 15 Revenue from Contracts with Costumers Ovenstående liste over punkter er ikke udtømmende, hvorfor en konkret vurdering altid skal ligges til grund ved bestemmelsen af, om kontrollen er overgået til kunden, og omsætningen derved skal indregnes. 4.3 Opsummering I de to foregående afsnit er der foretaget en overordnet gennemgang af henholdsvis de nuværende og fremtidige regler for indregning af omsætning. Der er primært taget udgangspunkt i de bestemmelser, som vurderes at have en påvirkning på medie- og underholdningsbranchen. Efter de nuværende regler indregnes alle omsætningstransaktioner efter IAS 18 undtagen entreprisekontrakter, som indregnes efter IAS 11. Der skelnes derfor ikke mellem fysiske varer eller tjenesteydelser. Indregning af omsætning efter IFRS 15 skal sikre, at indregningen af omsætning for alle typer af omsætning ensrettes. Det betyder, at såfremt der er tale om omsætning, så skal alle virksomheder anvende samme fem-trins model. Som det fremgår af gennemgangen af den nye regnskabsstandard, så er modellen for indregning af omsætning mere omfattende end de nuværende regler. De mere konkrete forskelle mellem de nuværende regler og de nye regler vil blive analyseret i det følgende afsnit. Side 34 af 80

35 Konsekvensanalyse af IFRS 15 i forhold til nuværende regler 5 Konsekvensanalyse af IFRS 15 i forhold til nuværende regler Baseret på den foregående beskrivelse af de nuværende og kommende regler for indregning af omsætning foretages der i dette afsnit en konsekvensanalyse mellem reglerne. Formålet med analysen er at opnå kendskab til de ændringer, som den nye standard vil medføre for regnskabsaflæggelsen i medie- og underholdningsbranchen. Den mest umiddelbare ændring er opbygningen af standarden. IFRS 15 er opbygget omkring identifikationen af en salgskontrakt og efterfølgende indregning på tidspunkt for opfyldelse af kontrakten. Identifikation af salgskontrakten er en del af fem-trins modellen i IFRS 15, som virksomheden skal følge trin for trin, for at sikre korrekt og ensartet indregning af omsætningen. Dette medfører, at der kun er én metode, som virksomheden skal tage stilling til for alle salgstransaktionerne. Opbygningen af IFRS 15 står i kontrast til det nuværende regelsæt, som er bygget op omkring omsætningstypen og definitionen heraf. Opdelingen i de nuværende regler foretages ud fra, hvorvidt der er tale om salg af varer, tjenesteydelser eller entreprisekontrakter. Ved implementering af IFRS 15 er det muligt at eliminere den nuværende risiko, der består i, at transaktioner klassificeres forkert, hvilket kan føre til, at transaktionen ikke indregnes korrekt i regnskabet. Denne risiko opstår, hvis transaktionen ikke åbenlyst passer ind i en af de nuværende standarder. Ud over den umiddelbare ændring i form af fremgangsmåden, hvorpå omsætningstransaktionerne skal behandles, er der ligeledes en række andre ændringer, som vurderes at være væsentlige i forhold til den fremtidige regnskabsaflæggelse. Disse ændringer er oplistet jf. nedenstående og analyseres enkeltvis i de følgende afsnit: Definition af omsætning. Opdeling af kontrakter i leveringsforpligtelser. Allokering af pris. Kontrolbegrebet. Indregning af omsætning over tid. Som det fremgår af de oplistede ændringer, så tager analysen udgangspunkt i opbygning i IFRS 15. Side 35 af 80

36 Konsekvensanalyse af IFRS 15 i forhold til nuværende regler 5.1 Definition af omsætning Fælles for definitionen i både IAS 18 og IAS 11 samt IFRS 15 er, at omsætningen skal indtjenes via virksomhedens ordinære drift. Dette kriterium er der ikke ændret på i den nye standard. Den eneste ændring, der er i forhold til definitionen af omsætning er, at det i IFRS 15 er præciseret, at det skal være muligt at henføre omsætningen til en kontrakt, hvorfor det eksplicit ligger i definitionen, at omsætning, som ikke kommer fra kontrakter, ikke skal indregnes efter IFRS 15. Det vurderes dog, at der mere er tale om en præcisering af definitionen frem for en reel ændring. Dermed vurderes definitionen af omsætningen efter IFRS 15 kun ændret i ordlyden, og den vurderes reelt at indebære det samme som de nuværende standarder. 5.2 Opdeling af kontrakter i leveringsforpligtelser I forbindelse med indregning af omsætning efter de nuværende regler vurderes der at indgå et væsentligt skøn, når der skal foretages opdeling af separate leveringsforpligtelser. Jf. IAS skal indregningskriterierne anvendes på en enkel transaktions separate identificerbare elementer. Standarden præciserer dog ikke nærmere, hvordan separate elementer kan identificeres og, hvorvidt der er betingelser, som skal være opfyldte før elementet kan betragtes, som værende separat. IAS 11 præciserer lidt nærmere, hvilke betingelser, der skal være opfyldte for, at elementet kan anses for at være separat. Jf. IAS 11.8 er det præciseret, at hvert element i kontrakten skal forhandles enkeltvist, således at både køber og sælger har muligheden for at afvise og acceptere dele af den forhandlede kontrakt. IAS 11 er således mere udførlig med hensyn til ovenstående betingelser end tilfældet er for i IAS 18. IFRS 15 indeholder derimod en detaljeret beskrivelse af, hvorledes kontrakten kan opdeles i leveringsforpligtelser samt, hvilke betingelser, der skal være opfyldte for, at der er tale om en separat leveringsforpligtelse. Det vurderes således ikke nødvendigt at opdele kontrakten i delkomponenter, da kontrakten naturligt vil blive opdelt i forbindelse med identificeringen af leveringsforpligtelserne, som er det andet trin i standardens fem-trins model. Selvom den nye regnskabsstandard giver mere klare retningslinjer for, hvornår der skal ske indregning, så har standarden fået kritik for at være for eksakt. Der har været kritik af, at standarden Side 36 af 80

37 Konsekvensanalyse af IFRS 15 i forhold til nuværende regler er opbygget omkring en række betingelser, og dermed ikke i nær så høj grad overlader vurderingen til den regnskabsaflæggende virksomhed 84. Graden af eksplicit regulering har både fordele og ulemper i forhold til vurderingen af eksempelvis antallet af leveringforpligtelser, hvortil transaktionsprisen skal allokeres. IASB har indvilget i at lempe betingelserne, således at de fremstår som indikatorer i stedet for betingelser 85. Dette bør alt andet lige medføre, at der er større mulighed for fortolkninger i virksomheder, hvor omsætningstransaktionerne ikke kan defineres lige så klart, som standarden ligger op til. Gældende for både de nuværende og de nye regler er, at det er afgørende for virksomheden at få defineret kontrakten, for hvilken omsætningen skal komme fra. Med udgangspunkt i kontrakten er det muligt at identificere, hvilke varer eller tjenesteydelser, som skal leveres. Dette er afgørende i forhold til at fastlægge, hvorvidt en leveringsforpligtelse kan anses som selvstændig (distinct). Det kan være vanskeligt at afgøre, hvornår der er tale om en selvstændig leveringsforpligtelse, men en indikation herfor er, at leveringen af varen eller tjenesteydelsen skal kunne generere selvstændige fordele 86. Hvis ikke dette umiddelbart er tilfældet, da kan kriteriet i IFRS stadig godt vurderes opfyldt, men det kræver, at nødvendige ressourcer er let tilgængelige for kunden. Alternativet er, at virksomhedens forpligtelse til at levere øvrige varer eller tjenesteydelser kan identificeres separat fra de øvrige leveringsforpligtelser. Det vil sige, at essensen af identifikationen af en separat leveringsforpligtelse er yderst kompleks, men kan konkretiseres ved at pointere, at såfremt en køber har mulighed for at acceptere eller afvise dele af kontrakten, uden at det har indflydelse på den pågældende leveringsforpligtelse, vurderes det, at der er tale om en selvstændig leveringsforpligtelse 87. IAS 18 og IAS 11 har meget lavere grad af vejledning i forhold til identifikation og adskillelse af delkomponenter i samme kontrakt. Det vurderes derfor, at de nye regler vil få betydning for en lang række virksomheder i forhold til håndtering af kontrakter og opsætning af processer. Det har tidligere være et krav, at virksomhederne skal opdele kontrakten i delkomponenter, hvorfor det vurderes, at dette blot erstattes af opdelingen i leveringsforpligtelser. Konkretiseringen af, hvorledes opdelingen bør foretages i forhold til leveringsforpligtelserne, er stadig en anelse abstrakt, 84 IFRS 15, IN4 85 Udledt ved at sammenligne IFRS 15 og Revised Exposure Draft. 86 IFRS PwC 2015a, side 312 Side 37 af 80

38 Konsekvensanalyse af IFRS 15 i forhold til nuværende regler men det vurderes dog, at IFRS 15 har forsøgt at klarlægge en række kriterier, som kan anvendes i identifikationsprocessen. Til trods for at virksomheden fortsat skal opdele kontrakten, og dermed ikke kan se kontrakten som én transaktion, vurderes det, at opdelingen i leveringsforpligtelser sikrer en mere ensartet indregning af omsætning. Dette skal ses i lyset af, at IFRS 15 i mindre grad end IAS 18 og IAS 11 ligger op til et element af fortolkning, hvorfor dette isoleret set vurderes at medføre en mere ensartet behandling af indregningen af omsætning. 5.3 Allokering af pris De nuværende regler kræver ikke en opgørelse af transaktionsprisen, men har dog som betingelse for indregning at omsætningen, at omkostningerne i forbindelse med salgstransaktionen kan opgøres pålideligt. Hverken IAS 18 eller IAS 11 specificerer, hvorledes den samlede transaktionspris skal fordeles på de enkelte delkomponenter. IFRS 15 beskriver derimod, at transaktionsprisen skal fordeles ud fra stand-alone priser. Dog er metoden tilnærmelsesvis den samme, som bliver benyttet efter de nuværende regler. Dermed kan det konkluderes at uanset, hvilken metode der anvendes til estimering af salgsprisen, så skal fordelingen ud fra standarderne give et så virkelighedstro billede af substansen i salgstransaktionen som muligt. Kravet i IFRS 15 om allokering af transaktionsprisen vurderes som værende vanskelig. Dette skyldes, at det ikke længere er muligt at fordele vederlaget ud fra det samlede dækningsbidrag. Dette kan resultere i, at vedlaget ved fordeling til de enkelte leveringsforpligtelser kan ende med at være negativ på nogle leveringsforpligtelser og positivt på andre leveringsforpligtelser 88. Dette fremgår af det illustrative eksempel, som følger senere i dette afsnit. Ifølge den nuværende regnskabsregulering skal tabsgivende kontrakter indregnes, når der er indikationer på, at kontrakten vil blive tabsgivende 89. Dette er relevant, når kontraktens omkostninger overstiger den omsætning, som kontrakten må forventes at kunne generere. Efter IFRS 15 skal tab indregnes så snart det kan konstateres, at de enkelte leveringsforpligtelser i kontrakten vil blive tabsgivende. Dette gælder også selvom leveringsforpligtelsen endnu ikke er opfyldt. Udfor- 88 PwC 2015a, side IAS Side 38 af 80

39 Konsekvensanalyse af IFRS 15 i forhold til nuværende regler dringen i forbindelse hermed er, at der sker en tidsmæssig forskydning i forhold til, hvornår tabet indregnes. Fordelen ved de nye regler vurderes dog at være, at allokeringen af prisen til leveringforpligtelser giver indikationer på, hvilke leveringsforpligtelser, som forventeligt bliver tabsgivende. Derudover behandles den enkelte leveringsforpligtelse, som en delkontrakt efter IFRS 15, hvilket betyder, at den enkelte leveringsforpligtelse behandles særskilt i forhold til den øvrige del af kontrakten. Dette må anses som værende en fordel. Problemstillingen kan simpelt illustreres ud fra et eksempel med en virksomhed, der indgår en kontrakt til en samlet værdi på mdkk 270 indeholdende tre leveringsforpligtelser, hvortil omkostninger tilknyttede de tre leveringsforpligtelser udgør henholdsvis mdkk 95, mdkk 45 og mdkk 70. Stand-alone salgsprisen udgør i eksemplet mdkk 90 for hver af de tre leveringsforpligtelser 90. Indregning IFRS 15: Allokering af salgspris efter den relative stand-alone salgspris Tabel 5 - Allokering af salgspris efter den relative stand-alone salgspris Total Leveringsforpligtelse A Leveringsforpligtelse B Leveringsforpligtelse C Stand-alone salgspris Omkostninger Dækningsbidrag Indregning nuværende regler: Allokering af salgspris efter det relative dækningsbidrag Tabel 6 - Allokering af salgspris efter det relative dækningsbidrag Total Leveringsforpligtelse A Leveringsforpligtelse B Leveringsforpligtelse C Stand-alone salgspris Omkostninger Dækningsbidrag Ved at foretage en allokering af salgsprisen efter den relative stand-alone salgspris vil leveringsforpligtelse A efter IFRS 15 være tabsgivende. Dette vil medføre en forskel i forhold til de nuværende regler, hvor alle tre leveringsforpligtelser har en positiv dækningsgrad. Denne forskel vil påvirke indregningen af omsætning for leveringsforpligtelserne, da tabet ved leveringsforpligtelse 90 Eksemplet er baseret på udleverede plancher ved intern seminar i PwC. Side 39 af 80

40 Konsekvensanalyse af IFRS 15 i forhold til nuværende regler A skal indregnes straks, når det konstateres, at leveringsforpligtelsen bliver tabsgivende. Det har i den forbindelse ingen betydning, at leveringsforpligtelsen endnu ikke er opfyldt. Indregning af tabsgivende kontrakter er dermed tilnærmelsesvist uændret i forhold til de nuværende regler. Det kan dog konstateres, at fordi det ikke er muligt at fastholde allokering af vederlaget efter det relative dækningsbidrag i kontrakten, så vil det ikke være muligt at have delleveringer, som er negative, uden at dette vil få betydning for den samlede kontraktsum. Modsætningsvist gør det sig gældende, at ved allokering af transaktionsprisen efter stand-alone prisen vil ikke-rentable delleveringer i højere grad synliggøre, hvorvidt delleverancer vil medføre tab, der skal indregnes. 5.4 Kontrolbegrebet Efter de nuværende regler bestemmes indregningen af omsætningen af, hvornår fordele og risici forbundet med ejendomsretten overføres til kunden. Dette adskiller sig markant fra IFRS 15, som angiver, at en leveringsforpligtelse vurderes opfyldt, når kontrollen i forbindelse med forpligtelsen er overført til kunden 91. Kontrollen omfatter i dette tilfælde evnen til at råde over det forhandlede aktiv og alle fordele forbundet hermed. IAS 18 opdeler indregningen af omsætning i, hvorvidt der er tale om en varer eller en tjenesteydelse. Efter IFRS 15 er det ikke relevant, hvilken type omsætning der er tale om, men derimod udelukkende, hvorvidt der er tale om omsætning, som skal indregnes over tid eller på et bestemt tidspunkt. Hvis ikke leveringforpligtelsen opfylder de umiddelbare betingelser for at være opfyldt, så skal der foretages en vurdering af, hvorvidt der er indikationer på, at kontrollen er overgået til kunden. Det vurderes således, at indregningen af omsætningen fremadrettet i højere grad bliver foretaget i overensstemmelse med begrebsrammen, hvor kontrolbegrebet har en central betydning 92. Det kan være vanskeligt at definere, hvornår kontrollen er overgået og dermed, hvornår omsætningen skal indregnes efter IFRS 15. Den nye standard ligger op til en vis fortolkning, men forsøger at ligge sig tæt op af begrebsrammens definition af kontrol: 91 Madsen, RI 2015, side Begrebsrammen pkt Side 40 af 80

41 Konsekvensanalyse af IFRS 15 i forhold til nuværende regler Control of a promised good or service (ie an asset) is the costumer s ability to direct the use of, and obtain substantiality of all remaining benefits from the asset. 93 Som det fremgår med fremhævet skrift i definitionen, så indeholder fortolkningen af kontrolbegrebet tre elementer. Disse tre elementer er vigtige for at kunne vurdere, hvornår kontrollen overgår til køber. De tre elementer fremgår af nedenstående figur: Tabel 7 - Elementer i definitionen af kontrol 94 Ability Direct of use Obtain benefits from Kundens evne til at bruge Henvender sig til kundens Indikation på, hvorvidt aktivet, herunder kundens ret til at bruge aktivet og virksomheden kan opnå ret til aktivet. dermed implementere det i fordele fra varen eller tjene- Kundens evne til at drage virksomhedens øvrige akti- steydelsen. fordele af aktivet og drage viteter. Det vil sige købers Kan både opnås direkte og fordele af leveringsforplig- råderet over det købte ak- indirekte telser trods forskellig leve- tiv 95. ringstid. Kan være evnen til at forhindre andre virksomheder i at få adgang til varen, eller på anden måde kunne drage fordel af produktet. Det kan være svært at skelne de tre elementer fra hinanden, da de kan være tæt forbundne og har overlappende betydninger. Derfor vurderes det, at de tre elementer blot er med til at gøre fortolkningen af kontrolbegrebet bredere. Dette vurderes at have til formål at hjælpe virksomhederne i indregningsprocessen. Ovenstående vurderes at betyde, at regnskabsstandarden får en mere balanceorienteret tilgang i stedet for den nuværende tilgang, som i højere grad tager udgangspunkt i indtjeningsprocessen. På trods af, at implementeringen af IFRS 15 har til formål at ensarte indregningsprocessen og 93 IASB 2015a, BC Egen tilvirkning 95 IFRS Side 41 af 80

42 Konsekvensanalyse af IFRS 15 i forhold til nuværende regler dermed begrænse antallet af regnskabsmæssige skøn i forbindelse hermed, så vil det i forbindelse med kontrolbegrebet stadigvæk være nødvendigt at foretage skøn. Det virker umiddelbart forholdsvist ukomplekst at vurdere, hvornår kontrollen er overgået på en fysisk vare. Omvendt kan det være yderst vanskeligt at vurdere ved leveringen af en tjenesteydelse, da den ikke er fysisk håndgribelig og som oftest vil blive anvendt i takt med, at den produceres. Dette er medvirkende til, at der kan sker en skævvridning i forhold til regnskabsaflæggelsen mellem køber og sælger. Denne skævvridning opstår, når sælger indregner omsætningen i takt med, at leveringsforpligtelserne opfyldes uden, at det sikres, at køber indregner det tilsvarende aktiv. Det kan være svært at sikre denne overensstemmelse og dermed, at aktivet indregnes i købers regnskab, mens kontrakten opfyldes af sælger. Dette er et af de essentielle udfordringer ved den nye regnskabsstandard. Dette gør sig især gældende i forbindelse med behandlingen af IP licenser og hvorvidt disse skal indregnes over tid eller på et bestemt tidspunkt. Der henvises ydermere til afsnit 7.2. IASB fastslår formålet med at anvende kontrolbegrebet som indregningskriterium i stedet for risiko og fordele således 96 : For at skabe en overensstemmelse mellem standarden og begrebsrammen. For at skabe et kriterium, som er lettere for virksomhederne at vurdere og dermed sikre en mere ensartet indregning af omsætning på tværs af brancher. Tilgangen, risiko og fordele som indregningskriterium, vil højest sandsynligt i nogle tilfælde komme til at konflikte med identifikationen af leveringsforpligtelser og opfyldelse heraf efter den nye standard. Flere respondenter har udtrykt tilfredshed med anvendelsen af kontrolbegrebet som indtægtskriterium, men udtrykker ligeledes bekymring for, at indregningskriterierne bliver ensartede for både varer, tjenesteydelser og entreprisekontrakter 97. Til trods for dette har IASB fastholdt, at indregningskriterierne skal være det samme for alle typer af omsætning, da dette er et af hovedformåle- 96 IFRS 15.IN5 97 Summary from comment letters, pkt 13 Side 42 af 80

43 Konsekvensanalyse af IFRS 15 i forhold til nuværende regler ne med den nye standard 98. Der er dog lavet en præcisering af tidspunktet for indregning, og en beskrivelse heraf fremgår af næste afsnit. Efter de nuværende regler kan det være svært at skelne mellem, hvornår en del af risikoen er overgået og, hvornår den væsentligste del af risikoen er overgået. Det vurderes, at denne betragtning indeholder en større mængde skøn end det er tilfældet ved anvendelse af kontrolbegrebet efter IFRS 15. Det vurderes således, at en del af forskelligheden i indregning af omsætning kan elimineres ved ændringen af indregningskriteriet. Det er dog svært at vurdere, hvorvidt ændringen af indregningskriteriet vil have en effekt i praksis eller hvorvidt der blot er tale om en teoretisk præcisering. Det vurderes positivt, at der ved omlægningen af indregningskriteriet til kontrolovergangen elimineres en række skøn. 5.5 Indregning af omsætning over tid Som det er nævnt ovenfor er kriterierne for indregningen af omsætning forsøgt ensrettet ved et fælles regelsæt for alle transaktionstyper. Ved sammenligning af kriterierne for både indregning af omsætning på et givent tidspunkt og indregning over tid kan der identificeres forskelle mellem de nuværende regler og IFRS 15. Kriterierne for indregning af omsætning over tid vurderes at være mere tilgængelige efter IFRS 15 end det er tilfældet i de nuværende regler, hvormed flere virksomheder højest sandsynligt kan benytte sig at indregning af omsætning over tid i stedet for indregning på et bestemt tidspunkt 99. Dette vurderes løbende at give et mere retvisende billede af virksomhedens omsætning. Som det fremgår af gennemgangen af henholdsvis IAS 11 og IFRS 15, så kan omsætningen indregnes med afsæt i en færdiggørelsesgrad, som kan opgøres på baggrund af input- eller output modeller afhængig af, hvad der giver det mest retvisende billede af den bagvedliggende salgstransaktion hos den enkelte virksomhed. For begge regelsæt gælder det, at omsætningen først kan indregnes når denne kan opgøres pålideligt. Det vurderes ikke, at der ændres ved, hvornår omsætningen kan opgøres pålideligt, selvom flere virksomheder forventes at kunne indregne omsætning over tid efter IFRS 15. IFRS 15 giver dog den regnskabsaflæggende virksomhed mulighed 98 IFRS 15.IN5 99 Wagnild, D & Larsen, MS 2015, side 38 Side 43 af 80

44 Konsekvensanalyse af IFRS 15 i forhold til nuværende regler for at indregne omsætning svarende til de anvendte omkostninger, såfremt disse forventes dækket af kontrakten på et senere tidspunkt. Dette er kun relevant i de tilfælde, hvor omsætningen ikke kan opgøres med rimelig sikkerhed 100. De nuværende regler efterlader sig ikke denne mulighed, da omsætning ikke kan indregnes, hvis ikke den kan opgøres med rimelig sikkerhed. Hvis dette derimod er tilfældet, indregnes værdien i balancen. Samlet set vurderes flere virksomheder at få muligheden for at indregne omsætningen løbende i stedet for på et bestemt tidspunkt. Dette vil løbende betyde et mere nøjagtigt billede af virksomhedens performance. Til opgørelse af færdiggørelsesgraden vurderes IFRS 15 ikke at indeholde væsentlige ændringer i forhold til de nuværende regler. 5.6 Opsummering Den mest umiddelbare ændring i forbindelse med vedtagelsen af IFRS 15 er opbygningen af standarden og herigennem det faktum, at alle virksomheder fremadrettet kommer til at følge den samme regnskabsregulering ved indregning af omsætning. IFRS 15 indeholder retningslinjer, som har til formål at ensrette processen for identifikation af separate leveringsforpligtelser til brug for indregningen af omsætning. Retningslinjerne vurderes at være forbedret i IFRS 15 i forhold til de nuværende regler. Når leveringsforpligtelserne er identificeret, skal det samlede vederlag fordeles ud på de separate leveringsforpligtelser. Det illustrative eksempel i afsnit 5.3 viser forskellen på dækningsbidraget ved allokering af salgspris i forhold til henholdsvis IFRS 15 og de nuværende regler. Den essentielle forskel er, hvorvidt det er stand-alone prisen eller dækningsbidraget, som er den primære driver ved fordelingen til leveringsforpligtelserne. Overdragelsen af kontrol er i IFRS 15 det primære indregningskriterium, hvor det hidtil har været overgangen af risiko og væsentlige fordele. Ændringen af indregningskriteriet har til formål at skabe overensstemmelse mellem IFRS 15 og begrebsrammen samt at skabe et indregningskriterium, som kan bruges på tværs af alle brancher. Forholdet mellem IFRS 15 og begrebsrammen vil blive gennemgået i det følgende afsnit. 100 IASB 2015, BC 180 Side 44 af 80

45 Konsekvensanalyse af IFRS 15 i forhold til nuværende regler Sidst men ikke mindst vurderes det, at flere virksomheder har mulighed for at indregne deres omsætning over tid efter IFRS 15, end det er tilfældet efter de nuværende regler. Dette skyldes især klarere retningslinjer, i IFRS 15, for hvornår omsætning kan indregnes over tid. Som nævnt ovenfor vil der i det følgende afsnit blive foretaget en analyse af overensstemmelsen mellem IFRS 15 og begrebsrammen, samt hvorvidt IFRS 15 afhjælper konflikten mellem begrebsrammen og IAS 18. Side 45 af 80

46 Analyse af overensstemmelse mellem IFRS 15 og begrebsrammen 6 Analyse af overensstemmelse mellem IFRS 15 og begrebsrammen Med baggrund i en analyse af konflikter imellem de nuværende standarder og begrebsrammen, foretages der i dette afsnit en analyse af, hvorvidt der er overensstemmelse mellem begrebsrammen og IFRS 15. De identificerede problemstillinger, der analyseres i afsnittet, blev tydeliggjort i forbindelse med gennemgang af kontrolbegrebet i afsnit 5.4. Det vurderes nødvendigt med en mere dybdegående analyse af konflikter mellem begrebsrammen og IAS 18 samt om disse konflikter løses i IFRS 15. Analysen vil samlet set bidrage til vurderingen af, hvorvidt kvaliteten i regnskabsaflæggelsen bliver forøget efter implementeringen af IFRS Konflikt mellem begrebsrammen og IAS 18 Begrebsrammen skaber grundstenene til og definitionen af nyttig information og har til formål at danne grundlag for de internationale regnskabsstandarder og ensarte begreberne og definitionerne inden for regnskab, herunder definition af kvalitative egenskaber, som indgår i objektiv finansiel information 101. Begrebsrammen indeholder indregningskriterier til de enkelte delkomponenter og elementer i årsregnskabet, herunder omsætningen 102. Begrebsrammens definition af indtægter er som følgende: Income is increases in economic benefits during the accounting period in the form of inflows or enhancements of assests or decreases of liabilities that result in increases in equity, other than those relating to contributions from equity participants. 103 Som det fremgår af ovenstående definition, så tager den udgangspunkt i en balanceorienteret tilgang. Det vil sige, at indtægter i resultatopgørelsen skal ses som en residual af udviklingen i henholdsvis aktiverne og passiverne. Begrebsrammen har dermed en formuerelateret regnskabsteoretisk tilgang, som overordnet tager udgangspunkt i balancen og udviklingen i balanceposterne. Nedenstående illustration viser forskellen på indtægter og omsætning, når det på baggrund af ovenstående definition er konstateret, at indtægter er en residualpost, som skal i resultatopgørelsen: 101 Begrebsrammen, side Begrebsrammen, pkt Begrebsrammen, pkt Side 46 af 80

47 Analyse af overensstemmelse mellem IFRS 15 og begrebsrammen Figur 4 - Indtægter kontra omsætning 104 Indtægter Ordinære aktiviter Andre aktiviteter Omsætning Gevinster Gevinster Omsætningen er således et udtryk for indkomst, der er genereret ud fra positive pengestrømme, og som kan henføres direkte til virksomhedens ordinære aktiviteter. Nedenfor er vist uddrag af definitionen på omsætning i IAS : Omsætning fra varesalg skal indregnes, når a) virksomheden har til køber overført væsentlige risici og afkast tilknyttet ejendomsretten til varerne. b) virksomheden bibeholder hverken sit fortsatte ledelsesmæssige engagement, i det omfang der normalt er forbundet med ejendomsretten eller kontrollen over de solgte varer Definitionen af omsætning i IAS 18 understreger en af de mest fundamentale forskelle mellem begrebsrammen og de nuværende regler for indregning af omsætningen. Hvor begrebsrammen, som før nævnt, tager udgangspunkt i en balanceorienteret tilgang, hvor både realiserede og urealiserede gevinster må indregnes, da kræver IAS 18, at risikoovergangen og dermed ejendomsretten er overgået til køber. Det vil typisk være i forbindelse med leveringen af produktet eller i de tilfælde, hvor produktet er specielt tilpasset kundens ønsker og behov, og dermed ikke kan sælges til anden side. Indregningskriterierne efter IAS 18 tager dermed sit afsæt i en mere præsentationsbaseret tilgang, hvor resultatopgørelsen er i fokus. Det vil således sige, at definitionerne i henholdsvis begrebsrammen og IAS 18 tager udgangspunkt i hver deres tilgang og dermed kan ende med at have forskelligt fokus. 104 Lection 1-3 Regnskab, slide IAS Side 47 af 80

48 6.2 Sammenhæng mellem IFRS 15 og begrebsrammen Indregning af omsætning i årsrapporten efter IFRS 15 Analyse af overensstemmelse mellem IFRS 15 og begrebsrammen Som udgangspunkt har alle nye regnskabsstandarder til formål at udligne og afhjælpe eventuelle identificerede problemstillinger. Dette er ligeledes gældende i forbindelse med vedtagelsen af IFRS 15. I den nye regnskabsstandard er definitionen af omsætning uændret i forhold til tidligere. Omsætningen er stadig defineret som indkomst, der er direkte henførbar til virksomhedens ordinære aktivitet 106. Derimod er definitionen på indkomst ændret i forhold til den hidtidige regnskabsstandard. I IFRS 15 definerer indtægter, som 107 : Increases in economic benefits during the accounting period in the form of inflows or enhancements of assets or decreases of liabilities that result in an increase in equity, other than those relating to contribution from equity participants. Som det fremgår af ovenstående, er definitionen af indtægter efter IFRS 15 enslydende med definitionen i begrebsrammen. Det betyder dermed, at definitionen i IFRS 15 tager udgangspunkt i en formuebaseret tilgang, hvor indtægter defineres ved at være et residual af virksomhedens økonomiske fordele, som kan henføres til stigning i aktiverne eller fald i forpligtelserne. Det vurderes således, at definitionen af indtægter ved implementeringen af IFRS 15 vil være i overensstemmelse med begrebsrammen og dermed eliminere den forskel, der tidligere har været mellem de internationale regnskabsstandarder og begrebsrammen. En af konsekvenserne ved opnåelse af større konvergens mellem IFRS 15 og begrebsrammen vurderes at være, at virksomheder, som ikke tidligere har haft mulighed for at anvende produktionsmetoden og derved indregne avancer og urealiserede gevinster løbende, nu vil have mulighed for dette 108. Dette vurderes med baggrund i kriterierne for indregning af omsætning over tid, som er ændret i forhold til kriterierne i IAS 11. Muligheden for at anvende produktionskriteriet er dog afhængig af, om der sker en løbende overførsel af kontrol til køber/kunden. Dette forhold reguleres jf. det femte trin i IFRS 15, og såfremt de nødvendige kriterier enkeltvis eller fuldstændigt er opfyldte, er det muligt for virksomheden at indregne omsætningen løbende i forbindelse med opfyldelsen af de identificerede leveringsforpligtelser i stedet for på et bestemt tidspunkt. Der kan argumenteres for, at denne betragtning og mulighed for at indregne omsætning løbende gør, at 106 IFRS 15, appendix A 107 IFRS 15, appendix A 108 Wagnild, D & Larsen DS 2015, side 38 Side 48 af 80

49 Analyse af overensstemmelse mellem IFRS 15 og begrebsrammen den nye regnskabsstandard delvis fastholder den præsentationsorienterede tilgang, og dermed slipper fokus fra balancen og værdierne heri. Det er dog en væsentlige forskel i definitionen i IFRS 15 i forhold til de nuværende regler, at der fremadrettet vil være fokus på overførsel af kontrol over varen eller ydelsen, hvorimod der tidligere var fokus på overførslen af risici og fordele 109. At ændre fokus fra risici og fordele til kontrol vurderes at være et led i at fremtvinge en mere formuerelateret regnskabsteori i den nye standard. Det vurderes samtidig, at ved at indføre kontrolbegrebet, som et centralt begreb i den nye regnskabsstandard, eliminerer IASB diskussioner om, hvilke begreber der fører til den mest retvisende rapportering. Det vurderes samtidig, at den stigende mængde af regnskabsmæssige skøn, som foretages i forbindelse med indregningen af omsætningen efter IFRS 15, ikke udelukkende vil være en ulempe for regnskabsbrugeren. Efter IFRS 15 skal virksomhederne oplyse hvor stor en del af omsætningen, der kommer fra kontrakter med kunder, samt hvorledes omsætningen fordeler sig, herunder også notering af eventuelle usikkerheder 110. Det vurderes, at de øgede præsentationskrav i IFRS 15 vil sikre gennemsigtighed for regnskabsbrugeren, som ikke i samme omfang har været til stede ved de nuværende standarder. Det kan dermed konkluderes, at IFRS 15 ikke har de samme uoverensstemmelser i forhold til begrebsrammen, som var tilfældet med IAS 18. Overordnet vurderes ensretningen af definitionen at have en positiv påvirkning for virksomhedernes regnskabsaflæggelse baseret på ovenstående analyse. I det følgende afsnit vil indregning af omsætning efter IFRS 15 i medie- og underholdningsbranchen blive gennemgået og vurderet. 109 Andersen, L & Lindegård Buhrkal, HP 2011, side IFRS Side 49 af 80

50 Indregning af omsætning efter IFRS 15 i medie- og underholdningsbranchen 7 Indregning af omsætning efter IFRS 15 i medie- og underholdningsbranchen Som tidligere nævnt tages der udgangspunkt i tre omsætningstyper i analysen af betydningen for medie- og underholdningsbranchen i forhold til indregning af omsætning. De tre omsætningstyper er: Filmet underholdning Intellectual property (licensaftaler) Biografer og filmudleje I de følgende afsnit gennemgås omsætningstyperne enkeltvist, og der foretages en analyse af, hvordan omsætning i de tre kategorier fremover skal indregnes efter reglerne i IFRS Filmet underholdning Filmet underholdning er omfattet af filmatiseringer herunder animationsfilm. Der har altid været et stort marked for tegnefilm og børneunderholdning og i takt med udviklingen i filmindustrien har markedet rettet sig mod animationsfilm. Dette har betydet, at produktionsselskaberne har øget fokus på at målrette disse film primært mod børnene, men i flere tilfælde også mod forældrene. Det har været medvirkende til en større diversitet i filmene og de bliver således formidlet ud til et bredere publikum. Ligeledes har dette øget markedet for indtægter ved licensaftaler fra tredjemand, som kan anvende de let genkendelige filmfigurer i produktion af licensprodukter eller i markedsføringen af egne produkter. Dette vil blive gennemgået yderligere i afsnit 7.2 om Intellectual property. Kontrakter i medie- og underholdningsbranchen er ofte karakteriseret ved, at de består af mange delkomponenter. Kontrakterne kræver derved en nærmere gennemgang for, at det kan fastlægges, hvorledes disse skal indregnes i regnskabet. Herudover kan der være en del variable elementer i kontrakterne såsom modtagelsen af kick-back som en procentdel af marketingbudgettet eller lignende. IFRS 15 fastlægger, at ikke alle kontrakter består af én leveringsforpligtelse og kontrakter kan dermed ikke nødvendigvis fortolkes entydigt. Det betyder, at der i IFRS 15 er taget højde for nogle af de variable vederlæggelser, som kan være indlagt i kontrakterne i medie- og underhold- Side 50 af 80

51 Indregning af omsætning efter IFRS 15 i medie- og underholdningsbranchen ningsbranchen. Derudover er der ved opgørelsen af transaktionsprisen kun krav om at medtage vederlag, som med stor sandsynlighed vil tilfalde virksomheden. Dette har til formål at eliminere nogle af de situationer, hvor omsætning bliver tilbageført eller reduceret, som følge af efterfølgende begivenheder, der påvirker omsætningen. Ulempen ved denne metode til at opgøre omsætningen er, at opgørelsen i højere grad kommer til at blive grundlagt på regnskabsmæssige skøn. Dette betyder, at det bliver et mere usikkert grundlag, som kan påvirkes af både interne og eksterne faktorer omkring virksomheden. Det er vigtigt, at virksomhederne i medie- og underholdningsbranchen evaluerer på deres samarbejdspartnere og relationerne med disse i forbindelse med implementeringen af IFRS 15. Årsagen til dette er, at omfanget af standarden udelukkende omfatter kontrakter til kunder, hvilket vil sige, at såfremt en producent indgår en aftale med en samarbejdspartner om at producere en film eller lignende, så er denne kontrakt ikke omfattet af IFRS 15. En forudsætning for, at denne antagelse er korrekt, er at de to virksomheder deler risikoen i forbindelse med distributionen af filmen. Derimod vil filmen blive omfattet af IFRS 15, hvis det ene produktionsselskab sælger filmen eller andre produktionsservices til samarbejdspartneren 111. I relationer mellem virksomheder er det vigtigt at skelne mellem, hvorvidt risikoen fordeles ligeligt eller, om den ene part varetager hovedparten af opgaven, og derefter sælger enkelte delopgaver til samarbejdspartneren. 7.2 Intellectual property (licensaftaler) I forhold til indregning af omsætning fra licensaftaler er det essentielt at sondre mellem retten til at bruge kontra retten til at forbruge. Denne forskel er specielt vigtig i forbindelse med licenser til at anvende varemærker. Her tænkes for eksempel på anvendelsen af Disney figurer eller andre karakterer, som kan anvendes i markedsføringsøjemed eller ved licensprodukter. Den nuværende regnskabsregulering tager ikke særskilt stilling til indtægter fra licensaftaler på samme måde som IFRS 15 gør. Dette betyder, at licensaftaler, såsom anvendelse af animationsfigurer, behandles ligesom enhver anden licensaftale efter de nuværende regler. Derimod er IFRS 15 mere nuanceret, når det kommer til at bestemme, hvilken type licenskontrakt der er tale om. Som det er beskrevet tidligere i opgaven, er IFRS 15 inddelt i fem trin, der alle bør 111 PwC 2014a, side 2 Side 51 af 80

52 Indregning af omsætning efter IFRS 15 i medie- og underholdningsbranchen gennemgås i forbindelse med indregning af omsætningen. Hvis der tages udgangspunkt i en kontrakt, som giver licenstageren ret til at udnytte en animeret figurs image og brand, så er det essentielt for licenstager at afgøre om licensen jf. kontrakten kan betegnes som værende distinct. Som tidligere gennemgået, er en leveringforpligtelse distinct, når den er selvstændig og kan stå alene. Med hensyn til licenser, så er licensen distinct når kunden kan opnå fordele ved brugen i sig selv eller ved hjælp af eventuelle ressourcer, der allerede er tilgængelige for licenstageren. Hvis ikke licenstageren kan karakterisere licensen som distinct, skal den indregnes sammen med den leveringsforpligtelse, fra hvilken den ikke kan adskilles fra. Rettigheden til brug af eksempelvis Disney figurer eller lignende kaldes intellectual property, hvilket er et udtryk for et udlån af ejendomsretten eller immaterialretten 112. Det er i tilfælde med IP er, at det er vigtigt, at der skelnes mellem, hvilken type licens IP en giver ret til. Der er forskel på, om licensen giver ret til at bruge IP en på et givent tidspunkt eller om virksomheden har erhvervet sig ret til at forbruge IP en på ethvert givent tidspunkt i licensperioden. Hvis der skal være tale om en licens, som giver mulighed for at forbruge IP en på ethvert givent tidspunkt i licensperioden, da skal licensen besidde alle tre nedenstående karakteristika 113 : Licensgiveren kan frit iværksætte aktiviteter, som kan påvirke IP en i væsentlig grad. Licenstageren er udsat for både positive og negative påvirkninger, som licenstagerens initiativer måtte have. Licensgiverens tiltag overfører ikke tjenesteydelser eller fysiske varer til licenstageren, når de gennemføres. Hvis blot en af ovenstående kriterier ikke er imødekommet, da er der tale om en ret, som overføres på et bestemt tidspunkt, der starter når licenstageren kan drage direkte fordele forbundet med licensen. Denne sondring mellem licenser, som repræsenterer overførslen af retten til at forbruge en virksomheds IP, og licenser, der giver mulighed for at bruge en virksomheds IP i en begrænset tidsperiode, er en af de primære forskelle på den nuværende og fremtidige indregning af omsætning ved licensaftaler. Det vurderes, at denne sondring kan være svær at foretage, og derfor er ovenstående tre kriterier formuleret i et forsøg på at simplificere definitionen af licensen. 112 WIPO, side PwC 2014a, side 2 Side 52 af 80

53 Indregning af omsætning efter IFRS 15 i medie- og underholdningsbranchen Kompleksiteten i afgørelsen af, hvilken licenstype der er tale om, bliver ikke mindre ved, at indregningsmetoden for hver af de to licenstyper ikke er ens. Hvis licensen overfører retten til at forbruge en virksomheds IP, så vil omsætningen efter IFRS 15 typisk blive indregnet på et bestemt tidspunkt. Derimod vil licenser, som giver mulighed for bruge af en IP i en begrænset periode, typisk blive indregnet som omsætning løbende over licensaftalens løbetid. Det vurderes, at denne sondring er markant anerledes i forhold til de nuværende regler, hvor der ikke sker en sondring mellem de enkelte typer af licenser i samme omfang. Denne betragtning understøttes af Disney, som har benyttet muligheden for at kommentere på de nye regler i løbet af processen med udarbejdelsen heraf 114. De understreger, at det komplicerer indregningen af IP er unødvendigt, at der indlægges et skøn, som skal afgøre, hvilken licenstype der er tale om. Dette skøn mener Disney ikke er relevant. Derimod mener de, at alle IP aftaler skal indregnes efter samme princip. De argumenterer for, at alle IP aftaler bør indregnes over tid, da licenstageren anvender rettigheden over tid, og dermed omkostningsfører og foretager licensbetalingerne løbende 115. Det vurderes, at Disney har ret i betragtningen om, at det giver et ulige billede mellem to virksomheders regnskaber, hvis omsætningen hos licensgiveren indregnes på et bestemt tidspunkt, mens det omkostningsføres løbende hos licenstager. Det vurderes endvidere, at det var muligt at undgå præciseringer, som efterfølgende har været nødvendige for at sikre, at standarden anvendes korrekt, såfremt der var taget højde herfor i IFRS Kommentarbrev, Walt Disney nr Kommentarbrev, Walt Disney nr Side 53 af 80

54 Indregning af omsætning efter IFRS 15 i medie- og underholdningsbranchen Ovenstående opdeling af licensaftaler er illustreret i nedenstående figur: Figur 5 - Licensaftaler 116 En af udfordringerne ved IFRS 15 er, at standarden ikke tager direkte hensyn til særlige brancher, herunder medie- og underholdningsbranchen. Såfremt der var udarbejdet branchespecifikke retningslinjer, havde dette muligvis lettet processen for nogle virksomheder i forbindelse med vurderingen af, hvilken type licens, der er tale om. IFRS 15 giver enkelte eksempler på licenser og, hvorledes disse skal behandles 117. Det vurderes dog, at der er taget udgangspunkt i nogle forholdsvis simple licensaftaler, som ikke direkte afspejler kompleksiteten i de aftaler, der indgås af virksomhederne i medie- og underholdningsbranchen. Eksempelvis nævner Disney i deres kommentarbrev, at de ikke vurderer, at kontrollen af IP en overdrages i forbindelse med licensaftalen. Dette betyder reelt, at Disney ikke kan indregne deres omsætning løbende 118. IFRS 15 lægger stor vægt på kontrolbegrebet og, hvornår kontrollen overgår til køber. Det vurderes således, at IFRS 15 med fordel kunne have indeholdt en konkretiseringen af, at kontrollen ved licensaftaler ikke overgår til køber i samme betydning, som for fysiske varer og til dels tjenesteydelser. 116 EY 2014b, side IFRS 15, B Kommentarbrev Walt Disney, nr Side 54 af 80

55 Indregning af omsætning efter IFRS 15 i medie- og underholdningsbranchen IASB har anerkendt, at det kan være svært at behandle IP licenser korrekt, selvom IFRS 15 forsøger at gøre processen håndgribelig ved blandt andet at opstille ovenstående tre kriterier, der kan bruges som rettesnor til at få defineret licensaftalen korrekt. Dette medfører, at IASB har besluttet, at IP licenser ikke skal ses om en del af transaktionsprisen før den underliggende forpligtelse er opfyldt. Det har til gengæld den konsekvens, at de fleste licensaftaler dermed vil blive behandlet i overensstemmelse med de nuværende regler. Som det fremgår af ovenstående, er det således ikke entydigt, hvorvidt implementeringen af IFRS 15 vil påvirke indregning af omsætningen i forbindelse med IP licensaftaler. Det skal dog nævnes, at ovenstående undtagelse fra reglen ikke kan anvendes, hvis der udelukkende er tale om et salg af en IP. Derudover berettiges der heller ikke til anvendelse af undtagelsen, hvis ikke licensen kan betegnes som værende separat, og dermed skal ses sammen med en anden leveringsforpligtelse, såsom levering af en vare etc. 119 I medie- og underholdningsbranchen kan det være svært at definere det eksakte tidspunkt for, hvornår leveringsforpligtelsen sker. Det er ikke unormalt, at eksempelvis IP aftaler forlænges eller fornyes. I disse tilfælde vil omsætningen være indregnet ved kontraktens begyndelse, som typisk er når licenstageren påbegynder anvendelse af IP en. I tilfælde hvor kontrakten forlænges skal licensgiveren indregne omsætningen ved forlængelsen, selvom der reelt er tale om den samme kontrakt. Dette vurderes at give en uhensigtsmæssighed, da omsætningen vil blive fordelt over to indregninger i stedet for den ene, som er hensigten. Det vurderes, at denne uhensigtsmæssighed kan føre til, at der kan spekuleres i, hvilken periode virksomheden ønsker at medtage omsætningen. Denne påstand understøttes af kommentarbrev fra Disney, som ligeledes udtrykker bekymring omkring denne uhensigtsmæssighed 120. Det vurderes endvidere, at medie- og underholdningsbranchen adskiller sig fra øvrige brancher ved deres udbredte anvendelse af IP er. Det betyder ligeledes, at behovet for særskilt regulering kan diskuteres, da der er stor forskel på, om der er tale om en IP aftale med en slutforbruger eller andre modparter, som bruger underholdnings- eller brandingværdien ved at indarbejde aftalen i deres eget produkt eller over for andre modparter PwC 2014a, side Kommentarbrev Walt Disney Kommentarbrev NBC Universal, News Corporation, CBS Corporation, Walt Disney, nr. 5 Side 55 af 80

56 Indregning af omsætning efter IFRS 15 i medie- og underholdningsbranchen IFRS introducerer ligeledes restriktioner for betalinger af royalties, som relaterer sig til brugen af IP er. Hvis størrelsen af royaltyen er afhængig af brugen af IP en eller fremtidigt salg, så er der indskrevet en begrænsning i den nye standard, som medfører, at virksomheden ikke må indregne den forbundne omsætning, før brugen eller salget er sket. Dette er uafhængigt af, hvorvidt der kan foreligge pålidelige estimater eller historisk data for fremtidigt salg eller brug Biografer og filmudleje Denne indtægtstype omfatter både indtægter fra biografer og indtægter fra udlejning af tag-medhjem videoer. Inkluderet i begrebet biografer er reklameindtægter i forbindelse med visning af film. Med hensyn til tag-med-hjem videoer gælder både fysiske udlejninger i form af DVD er eller Blu-ray film, andre abonnementsløsninger samt elektroniske udlejning, hvor forbrugeren ikke lejer filmen i en butik, men derimod kan streame filmen mod betaling. Et særligt karakteristika ved branchen er, at kunderne hurtigt kan udvikle sig fra at være forbrugere til at være leverandører. Et eksempel herpå fremgår senere i dette afsnit. Virksomhederne handler således med hinanden på kryds og tværs og vurderingen af, om en betaling fra en kunde er direkte forbundet med et salg eller uafhængig heraf, kan være svær. Det afgørende er således, om betalingen indregnes som omkostning eller som en reduktion i omsætningen. Denne sondring er vigtig for præsentationen af virksomhedens omsætning og dækningsgrad. Forholdet er således vigtigt i forbindelse med sikringen af korrekt indregning af omsætning. Ovenstående er illustreret i figuren nedenfor, hvoraf en typisk kunde/leverandør relation i medieog underholdningsbranchen er skildret. 122 Deloitte 2014b Side 56 af 80

57 Indregning af omsætning efter IFRS 15 i medie- og underholdningsbranchen Figur 6 - Byttehandel 123 Det er disse typer af forhold, som blandt andet er medvirkende til at gøre indregningen af omsætningen kompleks. Hvis ikke forholdet mellem kunde og udbyder tolkes rigtigt eller indtægtsstrømmene defineres korrekt, forøges risikoen for fejlagtig indregning af omsætningen væsentlig. Med hensyn til filmudleje er der tale om en slags abonnement. I denne forbindelse defineres filmudleje som den fysiske udleje af film. Derudover er der virtuelle muligheder for filmudleje, såsom bibliotekernes hjemmesider eller platforme, som eksempelvis itunes. itunes giver f.eks. brugeren muligheden for at leje en film i en begrænset tidsperiode, hvorefter rettighederne til at se filmen ophører. Dermed har kunden ikke længere mulighed for at se filmen, medmindre der betales et nyt abonnement. I den periode, hvor brugeren har betalt for abonnementet, er filmen til brugerens frie disposition. Salget, og dermed også indregningen af omsætning, foretages i forbindelse med udlejen af filmen. Det betyder, at salget efter IFRS 15 skal indregnes på ét bestemt tidspunkt, da rettigheden og dermed kontrollen er overgået til kunden. Det har ikke umiddelbart betydning, at filmen efterfølgende skal tilbageleveres til virksomheden. Det udfordrende ved denne indtægtstype er blandt andet, at det kan være svært at vide, hvornår kundeforholdet begynder og slutter. I forbindelse med at kunden tegner abonnementet og dermed har muligheden for at leje en film, har kunden ligeledes mulighed for at forlænge lejeperioden ved den oprindelige periodes ophør. Det betyder i princippet, at selvom der ikke er blevet foretaget en ny transaktion, så er der tale om en ny aftale, selvom det kun er en forlængelse af den oprindelige aftale. Dermed skal udbyderen i forbindelse med indregning af omsætning fra den op- 123 PwC 2014b, side 6 Side 57 af 80

58 Indregning af omsætning efter IFRS 15 i medie- og underholdningsbranchen rindelige aftale vurdere, hvorvidt der er tale om en væsentlig rettighed, som kan udskilles som en særskilt leveringsforpligtelse. Dette kræver dog, at der er tale om en forlængelse, som er attraktiv for kunden, hvilket typisk vil være tilfældet, hvis forlængelsen tilbydes med en attraktiv rabat eller lignende. Når denne rabat tilbydes, så skal udbyderen dog være opmærksom på at skelne mellem om der er tale om en separat leveringsforpligtelse, eller blot en helt almindelig rabat, som kan karakteriseres som en markedsføringsmæssig rabat, der er inden for normalen i branchen. Hvis der er tale om en almindelig rabat, så skal omsætningen for forlængelsen først indregnes, når forlængelsen træder i kraft eller indgås. Modsætningsvis vil forlængelsen allerede skulle indregnes, når den oprindelige aftale blev indgået, hvis der er tale om en særskilt leveringsforpligtelse. Ovenstående antagelse er understøttet af et kommentarbrev fra en sammenslutning af tvselskaber 124, som pointerer, at det for medie- og underholdningsbranchen kan være svært at skelne mellem, hvilken type af licensaftale der er tale om og, hvorledes disse skal behandles efter IFRS 15. Det afgørende i IFRS 15 er, hvorvidt virksomhederne formår at skelne mellem retten til at bruge licensen eller retten til at forbruge produktet, som nævnt i ovenstående afsnit. Hvis der er tale om digital leje af en film til en slutbruger, så vil licensen blive behandlet, som en ret til at bruge denne, altså en ret til at bruge filmen i den lejede periode. Det vil betyde, at licensgiveren skal indregne omsætningen over licensperioden. Hvis filmen derimod er erhvervet som digital download af en individuel slutbruger, så erhverver forbrugeren retten til filmen, og indtægten hos sælger skal indregnes med det samme 125. Det anerkendes, at denne sondring er forenklet, men den vurderes at vise nogle af de udfordringer, som medie- og underholdningsvirksomhederne står over for, når omsætningstransaktioner skal defineres. Det vurderes desuden, at det ikke er uden betydning for virksomhederne i medie- og underholdningsbranchen, om de sælger licenser til en slutbruger eller en anden medievirksomhed, som herefter udbyder licensen til slutbrugerne. Det afgørende i forbindelse hermed, er hvorvidt licensaftalen er tidsbegrænset eller ej. Denne betragtning er essentiel for, hvorvidt kontrollen må vurderes at være overgået til køber. Hvis aftalen er tidsbegrænset, så vurderes køber udelukkende at have 124 Kommentarbrev NBC Universal, News Corporation, CBS Corporation, Walt Disney, nr Kommentarbrev NBC Universal, News Corporation, CBS Corporation, Walt Disney, nr. 5 Appendix 1 Side 58 af 80

59 Indregning af omsætning efter IFRS 15 i medie- og underholdningsbranchen adgang til at anvende licensen, hvorefter kontrollen og fremtidige økonomisk restværdi tilfalder licensgiveren. Hvis aftalen derimod ikke er tidsbegrænset, anses det som en overgang af kontrollen til køber, hvorved aftalen skal behandles som et almindeligt salg, der skal indregnes med det samme. Dette gør sig eksempelvis gældende, hvis medievirksomheden sælger en film til en distributør, såsom en biografkæde 126. Indtægtsstrømmene fra biografer kan opdeles i flere kategorier: billetsalg, salg af slik/snacks, reklameindtægter og diverse. Omsætningen fra billetsalg skal indtægtsføres i den periode, hvor den pågældende film vises. Det vil sige, at billetsalget indtægtsføres med det samme. Omsætning fra salg af slik og sodavand indtægtsføres ligeledes i takt med, at det sælges. Den største udfordring for biograferne skal findes i indtægtsførelsen af omsætning forbundet med reklamering i biografen. Denne omsætning bør indregnes i takt med at den indtjenes. Det vil sige, at omsætningen fra denne del af indtægtsstrømmene skal indregnes i takt med, at reklamefilmen vises i biografsalene. Denne indregning kan sammenlignes med gennemgangen af udleje af film, som ligeledes har abonnementslignende karakter. For reklamefilmene er det endvidere gældende, at reklamebureauerne eller virksomheder, for hvem der reklameres for, betaler for at få lov til at reklamere i biografen i en kontraktslig fastsat periode. Det kan dog diskuteres, hvorvidt det er mest korrekt at vente med at indregne omsætningen fra reklamefilmene, til kontrakten udløber eller, om den skal indregnes løbende over kontraktperioden. Årsagen hertil er en vurdering af, hvornår biografen har opfyldt en leveringsforpligtelse. Hvis biografen opfylder leveringsforpligtelsen hver gang reklamefilmen bliver vist, så skal omsætningen indregnes i takt med, at reklamefilmen vises. Hvis leveringsforpligtelsen derimod først er opfyldt ved slutningen af kontraktperioden, så skal omsætningen først indregnes, når kontrakten ophører. Vurderingen heraf afhænger af den enkelte kontrakt og ordlyden deri. I medie- og underholdningsbranchen er det svært at komme uden om transaktioner, som ikke involverer kontanter (non-cash considerations). Det er meget normalt i branchen at foretage byttehandler 127. Det betyder rent praktisk, at varer byttes til fordel for andre varer eller tjenesteydelser. Det er vigtigt, at virksomhederne er opmærksomme på, at IFRS 15 i nogle tilfælde kan ændre, hvorledes indregningen af disse transaktioner skal ske. Ikke-monetære transaktioner skal 126 Kommentarbrev NBC Universal, News Corporation, CBS Corporation, Walt Disney, nr. 5 Appendix PwC 2014a, side 11 Side 59 af 80

60 Indregning af omsætning efter IFRS 15 i medie- og underholdningsbranchen indregnes til dagsværdi 128, hvilket er i overensstemmelse med den nuværende regnskabsregulering. Som noget nyt skal virksomheden dog se på værdien af den modtagne ydelse i forhold til værdien af den afgivne ydelse. Dette er en ændring i forhold til de nuværende bestemmelser, hvor der først og fremmest skelnes mellem, hvorvidt den ydelse, der bliver byttet, er sammenlignelig med den ydelse der modtages. Hvis der er tale om en byttehandel med reklame for reklame, så skal der ikke indregnes omsætning. Der skal dog stadigvæk indregnes omsætning, hvis det medie, hvori der reklameres ikke er sammenligneligt 129. Er der derimod tale om en byttehandel med reklame for en anden ydelse, så skal omsætningen efter de nuværende regler indregnes til dagsværdien af den modtagne ydelse fratrukket eventuelle betalinger eller modtagne beløb. Hvis dagsværdien af den modtagne service ikke kan opgøres pålideligt, så skal den indregnede værdi svare til dagsværdien af den ydelse, som er overdraget 130. IFRS 15 har ingen specifikke guidelines for reklame-for-reklame transaktioner, hvorfor det er nødvendigt for virksomhederne selv at fastlægge et skøn over disse. Skønnet omfatter dagsværdien af reklameydelsen, såfremt der er tale om et begrænset marked, hvorved dagsværdien kan være svær at fastlægge. Det vil dermed sige, at i IFRS 15 er indregning af omsætning ikke længere udelukket blot, fordi der er tale om en byttehandel, som ikke indebærer overførsel af penge, men derimod også, hvis byttehandlen indebærer sammenlignelige ydelser. Efter gennemgangen af indregning af omsætning i medie- og underholdningsbranchen vil der i det følgende afsnit blive foretaget en vurdering af, hvorvidt formålet med IFRS 15 opnås. 128 IFRS PwC 2014a, side PwC 2014a, side 11 Side 60 af 80

61 8 Analyse af opnåelse af formålet med IFRS 15 Indregning af omsætning i årsrapporten efter IFRS 15 Analyse af opnåelse af formålet med IFRS 15 På baggrund af analysen i de foregående afsnit, foretages der i dette afsnit en vurdering af, hvorvidt formålet med implementeringen af IFRS 15 opnås. Formålet med udarbejdelsen af IFRS 15 er af IASB oplistet således 131 : Sikre et bedre regelsæt for behandling af problemstillinger vedrørende omsætning, som eliminerer svagheder i tidligere regnskabsstandarder vedrørende omsætning. Skabe mere brugbar information gennem yderligere krav til noteoplysninger. Forenkle udarbejdelsen af årsregnskabet ved implementering af en samlet regnskabsstandard for omsætning, samt sikre bedre sammenligningsgrundlag på tværs af brancher, virksomheder og geografiske områder. Som det fremgår af ovenstående formål, så har standarden til hensigt at skabe større gennemsigtighed i regnskabsaflæggelsen i form af større sammenlignelighed på tværs af brancher, virksomheder og geografiske områder. Det er forsøgt ved at præcisere fremgangsmåden og dermed eliminere de svagheder, som eksisterer i henholdsvis IAS 18 og IAS 11. I de nuværende standarder er der en risiko for, at transaktioner, som økonomisk set har været ens, er blevet behandlet forskelligt afhængig af virksomheden, praksis i branchen mv. Ved opbygningen af IFRS 15 er fremgangsmåden for indregning af omsætningen lagt i fastere rammer, hvilket har til formål at minimere fortolkningsmulighederne. IFRS 15 indeholder en række regler, som definerer en omfattende lovhjemmel for indregning af omsætning fra kontrakter vedrørende salg af varer og tjenesteydelser, hvilket er medvirkende til, at nuværende uklarheder formindskes 132. For medie- og underholdningsbranchen vurderes der, som beskrevet ovenfor, at være enkelte områder, hvor standarden vil få væsentlig betydning. Det er således forskelligt fra branche til branche dels, hvor store udfordringer der tidligere har været ved indregning af omsætning dels, hvor kompleks indregningen er specielt i forhold til, hvor væsentlige regnskabsmæssige skøn, der har været involveret i indregningsprocessen. Overordnet vurderes IFRS 15 i stort omfang at være en præcisering af definitioner frem for reelle substansændringer. Det vil sige, at den nye standard tager hånd om nogle uspecificerede McConnell, P 2014, side 1 Side 61 af 80

62 Analyse af opnåelse af formålet med IFRS 15 områder, som ikke har været reguleret i de nuværende regnskabsstandarder. IFRS 15 indeholder dermed mere præcis og konkret regnskabsregulering af flere områder inden for emnet. Derudover vurderes det, at indførelse af fem-trins modellen til brug for indregning af omsætning sikrer standarden større ensartethed på tværs af brancher, herunder en ensartet lovregulering, som er samlet ét sted. Dette er i klar overensstemmelse med det ovenfor beskrevne formål med standarden. Medlem af IASB Patricia McConnell udtaler: We believe that the development of more comprehensive framework for recognizing revenue in IFRS 15 will result in better information for you and your analyses going forward 133. Formålet med at skabe en mere ensartet indregning af omsætning er at øge sammenligneligheden mellem virksomheder og brancher. Som det fremgår af ovenstående analyse af medie- og underholdningsbranchen, så vurderes denne del af formålet at være opfyldt. Et af de afgørende punkter i den nye regnskabsstandard er mængden af estimater og regnskabsmæssige skøn. Det vurderes, at nødvendigheden af at foretage regnskabsmæssige skøn forøges med implementeringen af IFRS 15. Indregningen af omsætning vil fremadrettet blive baseret på en vurdering af en række kriterier, herunder opfyldelsen af leveringsforpligtelser. Trods de oplistede kriterier i regnskabsstandarden vurderes det vanskeligt at afgøre, hvornår der er tale om opfyldelse af en leveringsforpligtelse enten helt eller delvist, hvilket har stor betydning for tidspunktet for indregning af omsætning. Hvorvidt forøgelsen af regnskabsmæssige skøn påvirker informationsværdien for regnskabsbrugeren vil blive gennemgået i afsnit 9. IFRS 15 vil dermed fremadrettet indeholde en højere grad af regulering end de nuværende regler, dog uden direkte branchespecifikke vejledninger. Som det fremgår af ovenstående analyse og som understøttes af kommentarbrev indsendt af Disney, så ønsker virksomhederne i medie- og underholdningsbranchen stadig, at der bliver taget højde for diversiteten i de enkelte brancher. De mener ikke, at vejledningerne til den nye regnskabsstandard er fyldestgørende, derimod mener de, at reglerne bør simplificeres yderligere ved at behandle alle licensaftaler ens 134. Det fremgår endvidere af ovenstående analyse, at der hidtil har været uoverensstemmelser mellem indregning af omsætning i de enkelte regnskabsstandarder. Det har betydet, at omsætnings- 133 McConnell, P 2014, side Kommentarbrev Walt Disney Side 62 af 80

63 Analyse af opnåelse af formålet med IFRS 15 transaktioner, som har haft tilnærmelsesvist ens karaktertræk, er blevet behandlet forskelligt i forskellige brancher. Det vurderes, at IFRS 15 vil være med til at afhjælpe denne problemstilling, da der vil blive mere fastlagte rammer for indregningsprocedurer og indregningstidspunkt. Det springende punkt er dog, om virksomhederne formår at implementere standarden og anvende den efter hensigten. Kommentarbrevet fra Tivo, som er en amerikansk tv-udbyder, udtrykker ligeledes bekymring for den meget omfattende standard og det faktum, at det er nødvendigt for virksomhederne i medie- og underholdningsbranchen at ændre deres set-up for at kunne implementere standarden korrekt. IFRS 15 påvirker dermed ikke kun processer i tilknytning til regnskabsaflæggelsen, men standarden kommer også til at påvirke systemmæssige faktorer og vil kræve en omfattende gennemgang af eksisterende og nye kontrakter med kunder 135. Det vurderes samlet, at IFRS 15 forventes at opnå sit overordnede formål med en mere ensartet indregning af omsætning, selvom standarden ikke vurderes at eliminere nødvendigheden af regnskabsmæssige skøn i forbindelse med indregning af omsætningen. 8.1 Opsummering Inden der foretages en analyse af betydningen for regnskabsbrugerens informationsværdi efter implementeringen af IFRS 15, vil de væsentligste ændringer i IFRS 15 i forhold til den nuværende regnskabsregulering opsummeres ud fra strukturen i den introducerede fem-trins model. Dette er med til at give et overblik over betydningen af ændringerne. 135 Kommentarbrev Tivo Revrec 14, comment letter nr 22 Side 63 af 80

64 Analyse af opnåelse af formålet med IFRS 15 Ændringerne er som følger: Tabel 8 - Væsentligste ændringer i IFRS Ændring trin 1 Ændring trin 2 Ændring trin 4 Ændring trin 5 Der foretages ingen reelle ændringer til definitionen af omsætning, men standarden fjerner uoverensstemmelser mellem den nuværende regulering og begrebsrammen ved, at fokusere på en formueorienteret tilgang til indregningskriteriet. Kravet om opdeling af kontrakter i leveringsforpligtelser er det punkt, der er mest afgørende for medie- og underholdningsbranchen, som ofte har flere leveringsforpligtelser i deres kontrakter. Fremover kan licensaftaler både indregnes over tid og på et bestemt tidspunkt afhængig af, hvilken type aftale, der er tale om. For medie- og underholdningsbranchen er det både positivt og negativt, at reglerne bliver ændret. Det mest positive for branchen er den større grad af vejledning, som følger med den nye regnskabsstandard. Der er imidlertid ikke udarbejdet branchespecifikke vejledninger, selvom dette har været et konkret ønske fra respondenterne. Det vurderes samlet, at de mere ufravigelige regler sikrer en mere ensartet indregning af omsætning, og dermed skaber en større grad af sammenlignelighed på tværs af brancher. Reglerne til allokering af transaktionsprisen medfører ligeledes ændringer til indregning af omsætning i forhold til de nuværende regler, da virksomhederne hidtil har fordelt transaktionsprisen ud fra det fulde dækningsbidrag. Efter IFRS 15 skal virksomheden fordele transaktionsprisen ud fra de enkelte komponenter eller leveringsforpligtelser. Dette vurderes at blive en udfordring for medie- og underholdningsbranchen, da virksomheder i branchen, som tidligere nævnt, kan have svært ved at definere alle leveringsforpligtelser, hvorfor det kan blive svært at allokere den rigtige pris hertil. Udfordringer med allokering af transaktionsprisen til de enkelte leveringsforpligtelse vurderes at mindske ensartetheden i indregningen af omsætningen i branchen. Efter de nuværende regler indregnes omsætningen, når fordele og risici forbundet med ejendomsretten er overgået til kunden. Dette er ændret i den nye regnskabsstandard, hvor det skelsættende er, hvorvidt kontrollen over det forhandlede aktiv er overgået til kunden. Som det fremgår af ovenstående tabel er der fire ændringer som forventes at få betydning for medie- og underholdningsbranchen. 136 Egen tilvirkning Side 64 af 80

65 Analyse af opnåelse af formålet med IFRS 15 Konkret i forhold til medie- og underholdningsbranchen påvirkes filmet underholdning, da der i denne typer af kontrakter ofte er indlagt et element af variable vederlag. Jf. IFRS 15 skal omsætning indregnes med et beløb svarende til den betaling som virksomheden forventer at modtage. Ulempen herved er, at indregning af omsætning i højere grad kommer til at bero på et regnskabsmæssigt skøn. Licensindtægter for brugen af IP er er et vigtigt område for medie- og underholdningsbranchen. IFRS 15 beskriver denne omsætningskilde særskilt, da IASB anerkender, at denne type omsætningen kan være svær at behandle korrekt. Dette skyldes, at der skal foretages nogle i standarden nærmere definerede skøn for at sikre en korrekt behandling. Det springende punkt i vurderingen af IP er er, hvorvidt der er tale om en ret til at bruge aktivet eller en ret til at forbruge aktivet. Dette har direkte betydning for, om omsætningen skal indregnes over tid eller på et bestemt tidspunkt. Kendetegnende for medie- og underholdningsbranchen er ligeledes, at der ofte anvendes byttehandler. Byttehandler er direkte reguleret i IFRS 15, hvilket vurderes at være en markant forbedring i forhold til de nuværende regnskabsstandarder. Det betyder, at virksomheder i branchen kan læse direkte af standarden, hvorledes reklame-for-reklame transaktioner og reklame-for-anden ydelse transaktioner skal behandles. Efter analysen af de regnskabsmæssige konsekvenser, som standarden vil få på den fremtidige regnskabsaflæggelse i medie- og underholdningsbranchen, er det nu muligt, at foretage en analyse af standardens betydning for regnskabsbrugerens informationsværdi i relation til begrebsrammen som kriteriesæt. Side 65 af 80

66 9 Diskussion af ændringen i informationsværdien Indregning af omsætning i årsrapporten efter IFRS 15 Diskussion af ændringen i informationsværdien Som et resultat af gennemgangen af IFRS 15 samt de nuværende regler for indregning af omsætning, også i forhold til medie- og underholdningsbranchen, er der identificeret en række forskelle. Disse forskelle analyseres i dette afsnit med henblik på at konkludere på standardens betydning for regnskabsbrugernes informationsværdi i relation til begrebsrammen som kriteriesæt. Analysen tager udgangspunkt i medie- og underholdningsbranchen med afsæt i begrebsrammen og de kvalitative egenskaber heri. Ud fra de kvalitative egenskaber vil der blive foretaget en analyse med henblik på at identificere de mulige påvirkninger, som IFRS 15 vurderes at have på informationsværdien for regnskabsbrugeren i medie- og underholdningsbranchen. Regnskabsbrugeren er defineret i ovenstående afsnit. Inden analysen af påvirkningen af regnskabsbrugerens informationsværdi, vil der bliver foretaget en overordnet gennemgang af de kvalitative egenskaber, da disse danner grundlaget for den efterfølgende analyse. I begrebsramme lyder formålet med den finansielle rapportering således: The objective of general purpose financial reporting is to provide financial information about the reporting entity that is existing and potential investors, lenders and other creditors in making decisions about providing resources to the entity 137 Begrebsrammen opstiller en række retningslinjer, som kan anvendes i forbindelse med sikring af, at virksomheden præsenterer nyttig og brugbar information til virksomhedens regnskabsbrugere. Begrebsrammen fungerer således som det teoretiske grundlag for udarbejdelsen af nye regnskabsstandarder, og kan således opfattes som rammebetingelserne for harmonisering og udvikling af regnskabsstandarderne 138. Kriteriesættet kan opdeles i to dele; de fundamentale kvalitative egenskaber og de styrkende kvalitative egenskaber. De fundamentale kvalitative egenskaber vægtes højest, hvorimod de styrkende er supplerende egenskaber 139. Målsætningen for begrebsrammen er at sikre nyttig finansiel information, således at regnskabsbrugeren kan træffe beslutninger på baggrund af de informationer, som kan udledes fra årsregn- 137 Begrebsrammen, pkt. OB2 138 Begrebsrammen, side 6 3. afsnit 139 Begrebsrammen, pkt. BC3.8 Side 66 af 80

67 Diskussion af ændringen i informationsværdien skabet. Regnskabsbrugeren skal med afsæt i regnskabet kunne udlede virksomhedens evne til at generere likvider og dermed aflæse virksomhedens fremtidige pengestrømme 140. I de følgende afsnit foretages en gennemgang af henholdsvis de fundamentale kvalitative egenskaber samt de styrkende kvalitative egenskaber. 9.1 Gennemgang af de fundamentale kvalitative egenskaber For at kunne sikre nyttig information, skal den finansielle rapportering leve op til en række fundamentale kvalitative egenskaber. De fundamentale kvalitative egenskaber er: Relevans Troværdig præsentation For at den finansielle information kan være relevant, så skal informationen bidrage med nyttig viden for regnskabsbrugeren med enten forudsigelser om fremtidige pengestrømme eller bagudrettede informationer om tidligere hændelser 141. I vurderingen af relevant information skal der ligeledes skeles til, hvorvidt informationen er væsentlig. Begrebet, væsentlighed er beskrevet særskilt i begrebsrammen og er essentielt for regnskabsbrugerens evne til at træffe beslutning på baggrund af den oplyste viden. Væsentlighed er i nogen grad subjektiv og afhænger af, hvorvidt udeladelse eller fejl i informationen vil have indflydelse på regnskabsbrugerens evne til at træffe beslutninger på baggrund af virksomheden finansielle rapportering 142. Udover at informationen skal være relevant, er der ligeledes krav om en troværdig præsentation. Som oftest vil der være et modsætningsforhold mellem begreberne, troværdig præsentation og relevans. Dette modsætningsforhold opstår, da der ligger en afvejning mellem relevansen, som skal have en prædiktiv og bekræftende værdi, og kravet om pålidelighed 143. I den nuværende begrebsramme er begrebet pålidelighed erstattet med troværdig præsentation, hvilket skyldes, at 140 Begrebsrammen, pkt. OB3 141 Begrebsrammen, pkt. QC7 142 PwC 2015a, side PwC 2015a, side 52 Side 67 af 80

68 Diskussion af ændringen i informationsværdien fortolkningerne af begrebet tidligere var for forskelligt, og dermed ikke havde den ensrettede virkning, som var ønsket 144. For at opnå en troværdig præsentation skal følgende karakteristika være opfyldt: Fuldstændighed Neutralitet Fejlfri Såfremt ovenstående tre karakteristika maksimeres, sikres en troværdig præsentation af den nyttige information. Fuldstændigheden opnås bedst ved at medtage al relevant information. I den henseende er der ikke kun tale om talmæssig information, men også tekstuelle forklaringer og beskrivelser, som kan anbringes i noterne eller anvendt regnskabspraksis 145. For at opnå neutralitet skal informationerne præsenteres objektivt og må dermed ikke indeholde bias, som kan påvirke regnskabsbrugeren til at tage en forkert beslutning 146. Den fejlfrie information skal sikres gennem de procedurer, som anvendes ved fremstilling af den finansielle rapportering. Det vil sige, at den rapporterede information skal være fremstillet uden fejl og udeladelser. Såfremt der er anvendt estimater i fremstillingsprocessen skal disse estimater beskrives, således at regnskabsbrugeren er opmærksom på de bagvedliggende forudsætninger for anvendelsen af estimatet Gennemgang af de styrkende kvalitative egenskaber Foruden de gennemgåede fundamentale kvalitative egenskaber er der ligeledes en række styrkende kvalitative egenskaber, som har til formål at forøge årsrapportens nytteværdi Begrebsrammen, pkt. BC Begrebsrammen, pkt. QC Begrebsrammen, pkt. QC Begrebsrammen, pkt. QC PwC 2015a, side 52 Side 68 af 80

69 De styrkende kvalitative egenskaber er gennemgået jf. nedenstående: Indregning af omsætning i årsrapporten efter IFRS 15 Diskussion af ændringen i informationsværdien Tabel 9 - Styrkende kvalitative egenskaber 149 Sammenlignelighed Regnskabsbrugerens mulighed for at identificere ensartede og forskellige komponenter. Konsistent information relaterer sig ligeledes til sammenligneligheden, men handler i højere grad om konsistens i brugen af de samme metoder, hvorimod sammenligneligheden går på sammenholdelse af perioder 150. Selvom sammenligneligheden er en styrkende kvalitativ egenskab, relaterer den sig i høj grad til de fundamentale kvalitative egenskaber, da det vurderes, at en troværdig præsentation ikke er mulig uden sammenligneligheden og omvendt 151. Verificerbarheden Skal hjælpe regnskabsbrugeren med at bekræfte den troværdige præsentation. Dette gøres ved opnåelse af gennemsigtighed, således at det er muligt for regnskabsbrugeren at kontrollere de afgivne oplysninger, alternativt at foretage genberegninger ved hjælp af eventuelle formler eller modeller 152. Rettidighed Essentielt for den relevante information er, at den skal være tilgængelig rettidig. Det er vigtigt, at regnskabsbrugeren kan fremskaffe de nødvendige informationer i forbindelse med en økonomisk beslutning 153. Forståelighed Forståelighed handler om at gøre selv meget komplekse informationer tilgængelige og forståelige. Det er dog vigtigt at pointere, at begrebsrammen opererer ud fra en forudsætning om, at regnskabsbrugeren har et vist regnskabsmæssigt kendskab, og dermed er det ikke nødvendigt at beskrive simple og ukomplekse komponenter 154. Både for de fundamentale kvalitative egenskaber og de styrende kvalitative egenskaber er det gældende, at det ikke altid er muligt at opfylde alle egenskaberne i lige høj grad. Det er dog vigtigt, at al information, som kan påvirke regnskabsbrugers beslutningstagen, repræsenteres balanceret i den finansielle rapportering. I nogle tilfælde kan det ikke lade sig gøre at opfylde alle de styrkende kvalitative egenskaber på én gang, da maksimering af én egenskab kan påvirke andre egenskaber negativt. Det skal i den forbindelse pointeres, at det essentielle for den brugbare in- 149 Egen tilvirkning 150 Begrebsrammen, pkt. QC Begrebsrammen, pkt. QC Begrebsrammen, pkt. QC Begrebsrammen, pkt. QC Begrebsrammen, pkt. QC32 Side 69 af 80

70 Diskussion af ændringen i informationsværdien formation, som udgangspunkt er de fundamentale kvalitative egenskaber. Såfremt disse ikke er opfyldte, kan de styrkende kvalitative egenskaber ikke selvstændigt skabe nyttige information Analyse af påvirkning af informationsværdien i medie- og underholdningsbranchen Som tidligere nævnt er det overordnede formål med IFRS 15 at samle regnskabsreguleringen for indregning af omsætning i én standard. Fremadrettet kan virksomheder i medie- og underholdningsbranchen nøjes med at finde svar på problemstillinger vedrørende indregning og regnskabsmæssig behandling af omsætningen i IFRS 15. Dette vurderes at lette processen for den regnskabsmæssige behandling af omsætning, samt eliminere nogle af de skøn og dermed usikkerheder, som hidtil har været forbundet med indregningen. For en branche med mange forskellige omsætningstyper vurderes det i særdeleshed at være en fordel, at regnskabsreguleringen samles i én regnskabsstandard. I forbindelse hermed vurderes IFRS 15, at kunne bidrage med brugbar vejledning og dermed sikre en større grad af kontinuitet. I de følgende afsnit foretages en analyse af de enkelte kvalitative egenskabers påvirkning efter implementeringen af IFRS Relevans og troværdig præsentation Det vurderes, at regnskabsbrugeren vil opnå mere relevant information ved den mere ensartede behandling af omsætningen. Den bekræftende- og prædiktive værdi, som ofte er afhængig af hinanden, bliver nemlig positiv påvirket som følge af en ensretning af regnskabsaflæggelsen. Dette sker, da højere kvalitet i indregningen af omsætningen i det aktuelle år danner et bedre grundlag for fastlæggelse af forventningerne til næste års performance (prædiktiv værdi) samt et forbedret grundlag for sammenligning af tidligere års performance (bekræftende værdi). Som det fremgår tidligere i nærværende afhandling, så er omsætningen et essentielt nøgletal, der ofte anvendes til at sammenligne to virksomheder. IFRS 15 foreskriver, at omsætningen indregnes efter opfyldelse af leveringsforpligtelser ud fra stand-alone salgspriser. Det betyder, at om- 155 Begrebsrammen, pkt. QC33-34 Side 70 af 80

71 Diskussion af ændringen i informationsværdien sætningen fremadrettet i højere grad vil være et udtryk for den faktiske omsætning, der er den omsætning, som virksomheden forventer at modtage, når alle leveringsforpligtelser er opfyldte. Ved blandt andet at indregne det variable vederlag i stand-alone prisen vurderes det, at relevansen påvirkes positivt, da der tages højde for det variable vederlag i forbindelse indregning de separate leveringsforpligtelser. Overordnet vurderes det, at omsætningen indregnet efter IFRS 15 giver et mere reelt billede af omsætningen hvilket vurderes at påvirke relevansen positivt. Reglerne omkring estimering af beløbet vurderes dog at påvirke informationens troværdighed negativt, da estimater vil indeholde elementer af skøn. Dermed vil der opstå en risiko for, at informationen ikke kan karakteriseres som værende neutral. Dette påvirker den troværdige præsentation negativt. Det er vigtigt, at der skabes en balance mellem de to fundamentale kvalitative egenskaber, da den indregnede omsætning vil miste relevansen, hvis ikke den er troværdig præsenteret. Respondenten Disney har udtrykt bekymringer omkring den fremtidige indregning af omsætning i forbindelse med licenser fra IP er. Dette skyldes, at IFRS 15 indeholder en uhensigtsmæssighed i forhold til behandlingen af licenser, baseret på, at virksomhederne skal foretage en vurdering af, hvorvidt licensen giver ret til IP en eller blot adgang til den. Afhængig af denne vurdering skal omsætningen forbundet hermed indregnes henholdsvis med det samme eller over licensens løbetid. Dette medfører, at virksomheder i medie- og underholdningsbranchen kan komme ud for situationer, hvor de skal indregne omsætning fra licenser med det samme, selvom licenstageren skal indregner omkostningen løbende, ud fra en betragtning om, at licenstageren forbruger licensen løbende. Det vurderes at være en uhensigtsmæssighed, men alt efter licensernes væsentlighed i det enkelte regnskab, er det vanskeligt at vurdere, hvor stor påvirkning det har på regnskabsbrugerens informationsværdi. Med hensyn til den filmede underholdning samt indtægter fra biografvirksomhed vurderes det, at relevansen forhøjes for regnskabsbrugeren, som følge af kravet om indregning af alle transaktioner, herunder også transaktioner, der har karakter af en byttehandel. Det betyder, at virksomhederne er tvunget til at tage stilling til transaktioner, der kan karakteriseres som byttehandler, selvom de ikke bidrager med en pengestrøm til virksomheden. Det vurderes, at dette element i IFRS 15 er med til at forhøje relevansen for regnskabsbrugeren. Til trods for, at det medfører et ele- Side 71 af 80

72 Diskussion af ændringen i informationsværdien ment af skøn, eftersom virksomheden skal estimere værdien af det ombyttede aktiv, så vurderes troværdigheden af informationen ikke at blive forværret betragteligt. Som det fremgår af foregående afsnit, så består den troværdige præsentation af tre underkategorier; fuldstændig, neutral og fri for fejl. Det kan være udfordrende at konkludere på, hvorvidt den troværdige præsentation bliver påvirket i forbindelse med vedtagelsen af IFRS 15, men det vurderes, at fuldstændigheden er påvirket i positiv grad. Den større mængde vejledning i standarden vurderes at medføre en mere fuldstændig indregning af omsætningen. Derimod vurderes det at neutraliteten og kravet om, at informationen skal være fri for fejl, bliver påvirket negativt. Dette skal ses i lyset af den større mængde af estimater og skøn, der danner grundlag for indregningen af omsætningen. Præciseringen i IFRS 15 vedrørende kravet om, at indregning af omsætning skal ske når virksomheden har opfyldt de identificerede leveringsforpligtelser og kontrollen er overgået til kunden, vurderes at medføre en forøgelse af den troværdige præsentation. Det vurderes dog samtidig, at det kan være svært at anvende begrebet kontrol i medie- og underholdningsbranchen, hvor det er vanskeligt at vurdere, hvornår og hvorvidt kontrollen overgår til kunden Sammenlignelighed Der vil efter implementeringen af IFRS 15 i højere grad være mulighed for at sammenligne regnskaberne på tværs af virksomheder og brancher, hvilket ligeledes er et af de overordnede formål med standarden. Dette forbedrer muligheden for mere retvisende branche- og benchmarkanalyser. Den overordnede forbedring af sammenligneligheden vurderes at have en positiv effekt på relevansen. Den nuværende regnskabsregulering sammensættes af to standarder, som er nødvendige at forstå i sammenhæng. IFRS 15 præsenterer en model der nedbryder transaktionerne til håndgribelige elementer, som skal behandles efter samme fem-trins model lige meget, hvilke transaktioner der er tale om. Disney har, som tidligere nævnt, kritiseret IASB for ikke at udarbejde branchespecifikke løsningsmuligheder i forbindelse med udarbejdelsen af IFRS 15. Selvom detaljeringsgraden vurderes at blive højnet i IFRS 15, så vil det fortsat være nødvendigt at foretage regnskabsmæssige skøn i forbindelse med indregningen af omsætning. Side 72 af 80

73 Diskussion af ændringen i informationsværdien Baseret på gennemgangen af betydningen for indregning af indtægter fra licensaftaler, vurderes Disneys ønske om branchespecifikke retningslinjer at være forståelige. Dog har IASB været meget klar omkring, at formålet med IFRS 15 er at skabe en principbaseret standard og ikke en regelbaseret standard 156. I lyset heraf vurderes det ikke forventeligt, at der udarbejdes særskilte vejledning til f.eks. medie- og underholdningsbranchen. Selvom f.eks. Disney ønsker branchespecifikke retningslinjer, så vurderes det rigtigt, at IASB arbejder ud fra en principbaseret tilgang. En regelbaseret tilgang vurderes at medføre, at regler som potentielt passer på forretningsmodellen for f.eks. Disney også skal anvendes på andre virksomheder, hvor disse retningslinjer ikke nødvendigvis var passende. Det vil således muligvis betyde, at virksomheder inden for branchen skal aflægge regnskab efter retningslinjer, som potentielt medfører en regnskabsaflæggelse som ikke afspejler det korrekte billede af virksomhedens aktiviteter. Endvidere vurderes det, at der kan opstå andre problemstillinger i forbindelse med udarbejdelsen af branchespecifikke retningslinjer, f.eks. skøn i forbindelse med definitionen af, hvornår en virksomhed falder ind under en given branche Verificerbarhed Det vurderes, at verificerbarhed påvirkes indirekte gennem den forøgede standardisering i femtrins modellen i IFRS 15. Den øgede mængde af vejledning i standarden samt øget krav om noteoplysninger vurderes at resultere i, at regnskabsbrugerne modtager mere gennemsigtig information. Derigennem vurderes det, at verificerbarheden af den finansielle rapportering forøges Rettidighed og forståelighed IFRS 15 præsenterer en række skærpede præsentationskrav, som stiller større krav til virksomhederne om at synliggøre, hvorfra omsætningen er oparbejdet. De skærpede præsentationskrav er som nævnt, at virksomheden eksempelvis skal vise omsætning, som er direkte henførbar til kontrakter med kunder. Herudover skal alle væsentlige regnskabsmæssige skøn oplyses i noten, således at regnskabsbrugeren har mulighed for at se, hvilke regnskabsmæssige skøn, der er foretaget i forbindelse med indregningen af omsætning. Regnskabsstandarden ligger ligeledes op til, at den 156 IFRS 15.1 Side 73 af 80

74 Diskussion af ændringen i informationsværdien regnskabsaflæggende virksomhed skal foretage en vurdering af mængden af oplysninger, som bør afgives i forbindelse med indregningen af omsætning 157. Det vurderes, at de forøgede præsentationskrav medfører en forøget informationsværdi for regnskabsbrugeren i form af højere forståelighed, eftersom oplysninger vedrørende omsætningen bliver mere gennemsigtige og dermed tilgængelige for regnskabsbrugeren. For at informationen skaber værdi for regnskabsbrugeren, så skal den være rettidig og forståelig. Det vurderes, at det faktum, at indregningen af omsætning fremadrettet kommer til at afhænge af opfyldelsen af leveringsforpligtelser, vil sikre en mere præcis indregning af omsætning i forhold til de nuværende regler. Dette er især gældende for medie- og underholdningsbranchen, hvor det tidligere har været vanskeligt at bestemme, hvilken regnskabsstandard omsætningen skal indregnes efter. Udfordringen ved IFRS 15 er identifikationen af de enkelte leveringsforpligtelser. Det vurderes dog, at regnskabsstandarden oplister håndgribelige kriterier til brug for identifikationen af separate leveringsforpligtelser. Samlet set vurderes rettidigheden at være uændret i forhold til de nuværende standarder, eftersom der ikke vurderes at være ændringer, som har direkte indflydelse herpå. Derimod vurderes forståeligheden at være påvirket i positiv retning, således at regnskabsbrugeren får en mere nyttig information end tidligere, da regnskaberne, som følge af de øgede notekrav, giver regnskabsbrugeren mere forståelige informationer, som vurderes at være lettere tilgængelig end ved de nuværende regler. 9.4 Opsummering IASB har udarbejdet en begrebsramme, som har til formål at hjælpe regnskabsbrugeren med at vurdere, hvornår der er tale om nyttig information. Dette gøres gennem de kvalitative egenskaber, som er opdelt i henholdsvis fundamentale kvalitative egenskaber og styrkende kvalitative egenskaber. De kvalitative egenskaber har betydning i forhold til vurderingen af, hvorvidt den finansielle rapportering over for regnskabsbrugerne er fyldestgørende, og hvorvidt den finansielle rapportering kan danne grundlag for regnskabsbrugeren, når der skal træffes fremtidige økonomiske beslutninger. 157 IFRS Side 74 af 80

75 Diskussion af ændringen i informationsværdien Overordnet set vurderes IFRS 15 at ligge stor vægt på, at informationen fra regnskabet skal være troværdig. Det vurderes, at den rapporterede information i højere grad vil være troværdig efter IFRS 15 i forhold til IAS 18 og IAS 11. Dette forhold skyldes primært, at der er fundet en god balance mellem de to fundamentale kvalitative egenskaber, relevans og troværdig præsentation, hovedsagelig baseret på, at indregningen af omsætningen fremover foretages mere ensartet i medie- og underholdningsbranchen. Det vurderes, at implementeringen af IFRS 15 giver en større sammenlignelighed på tværs af brancher, da regnskabsstandarden er med til at sikre en mere ensartet indregning af omsætning. Det betyder, at regnskabsbrugerens mulighed for at sammenligne virksomheder i medie- og underholdningsbranchen med virksomheder både inden for og uden for branchen forbedres. Samlet set vurderes regnskabsbrugerens informationsværdi at blive forbedret på trods af, at de regnskabsaflæggende virksomheder stadig skal anlægge væsentlige regnskabsmæssige skøn i forbindelse med indregning af omsætning. Det vurderes dog, at især de fundamentale kvalitative egenskaber påvirkes positivt i en grad, som gør at regnskabsbrugerens informationsværdi forøges. Dette skal især ses i forhold til den vurderede forøgelse i sammenligneligheden indirekte påvirker de fundamentale kvalitative egenskaber, relevans og troværdig præsentation positivt. Efter analysen af påvirkningen af informationsværdien for regnskabsbrugeren i medie- og underholdningsbranchen vurderes det nu muligt, at konkludere på afhandlingens overordnede problemformulering. Side 75 af 80

76 Konklusion 10 Konklusion Der er ingen tvivl om, at implementeringen af IFRS 15 kommer til at betyde ændringer for de fleste virksomheder. Dette være sig ændringer både for hvordan og hvornår omsætningen indregnes i virksomhedens årsrapport. Efter de nuværende regler indregnes omsætningen efter henholdsvis IAS 18 og IAS 11, der har indeholdt begrænsede retningslinjer og, som har indeholdt en uoverensstemmelse i forhold til begrebsrammen, der ellers danner kriteriesættet for regnskabsaflæggelsesprocessen. Afhandlingen har overodnet haft til formål at belyse konsekvenserne af vedtagelsen af IFRS 15, herunder betydningen for regnskabsbrugerens informationsværdi i medie- og underholdningsbranchen med begrebsrammens kvalitative egenskaber som kriteriesæt. Den mest synlige forskel mellem den nuværende indregning af omsætning og indregningen efter IFRS 15 findes i opbygningen af standarden. IFRS 15 er bygget op omkring en fem-trins model, som har til formål at sikre en mere ensartet indregning af omsætning. Virksomheder fra alle brancher skal fremover indregne omsætning ud fra den samme model, og denne model skal anvendes uanset, om der er tale om salg af fysiske varer, tjenesteydelser eller entreprisekontrakter. Medie- og underholdningsbranchen er kendetegnet ved at være en branche med flere forskellige typer indtægtsstrømme. Desuden findes der komplicerede kontrakter, som kan indebærer flere elementer. Dette er særlig gældende omkring licensaftaler på IP er. Det er især opdelingen af kontrakten i leveringsforpligtelser og kontrolbegrebet, som påvirkes for virksomheder i medieog underholdningsbranchen. Det vurderes vanskeligt for virksomhederne inden for medie- og underholdningsbranchen at beslutte, hvornår kontrollen overgår til køberen, hvilket er et afgørende kriterium for indregning af omsætningen. Udfordringen er primært forbundet med licensaftaler og brugen af IP er, hvor kontrollen ikke nødvendigvis overgår fuldstændigt til køber. Dette er en udfordring, som ikke umiddelbart løses ved vedtagelsen af IFRS 15. Analysen af ændringen af regnskabsbrugerens informationsværdi tager udgangspunkt i begrebsrammen og de kvalitative egenskaber heri. Det vurderes, at informationsværdien i forhold til relevans forøges som følge af, at virksomheden fremover skal indregne det variable vederlag i stand-alone priser og dermed det beløb, der forventes modtaget i forbindelse med opfyldelse af den separate leveringsforpligtelse. Relevansen påvirkes derudover indirekte positivt gennem den Side 76 af 80

77 Konklusion styrkende kvalitative egenskab, sammenlignelighed, som påvirkes ved beslutningen om, at alle virksomheder skal følge den samme regnskabsstandard. Dermed er der skabt en fælles platform, som har til formål at sikre en mere ensartet indregning af omsætning uanset branche eller produkt. Det betyder ligeledes, at mulighederne for sammenlignelighed på tværs af geografi, brancher mv. forøges. Modsætningsvis vurderes relevansen at blive negativt påvirket, som følge af kravet om indregning af licensindtægter på et bestemt tidspunkt, såfremt kriterierne i standarden heromkring er opfyldte. Indregningen på et bestemt tidspunkt sker, selvom der omvendt kommer til at ske en løbende omkostningsførelse af licensbetalingerne hos licenstageren. Kravet om en troværdig præsentation vurderes påvirket negativt med øgede krav om foretagelsen af regnskabsmæssige skøn. Skadepåvirkningerne heraf vurderes dog forsøgt minimeret ved indførelsen af et øget notekrav, hvormed regnskabsbrugerens mulighed for at verificere og forstå den rapporterede information forøges. Samlet vurderes det, at der i IFRS 15 er fundet en passende balance mellem de to fundamentale egenskaber, og standarden skaber dermed fundamentet for relevant og troværdig præsentation af rapporterede information til regnskabsbrugeren. Selvom IFRS 15 ligger op til flere skøn i indregningsprocessen, som derved kan forringe sammenligneligheden, vurderes det samlet set at kunne konkluderes, at implementeringen af standarden forbedrer informationsværdien for regnskabsbrugeren i medie- og underholdningsbranchen. Side 77 af 80

78 Litteraturliste 11 Litteraturliste Regnskabsregulering IASB 2008, Construction contracts, IAS 11 IASB 2009, Revenue, IAS 18 IASB Accounting policies, IAS 8 IASB 2010, Conceptual Framework for Financial Reporting 2010 IASB 2014, Revenue from Contracts with Costumers, IFRS 15 IASB 2015, Clarifications to IFRS 15, Exposure Draft ED/2015/6 Bøger Fedders, J & Steffensen, H 2008, Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, 3. udgave, 1. oplag, Forlaget Thomsen Andersen, I 2009, Den skinbarlige virkelighed vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne, 4. udgave, Forlaget Samfundslitteratur Publikationer PwC 2014a, Revenue from Contracts with Costumers entertainment and media industry supplement, In depth a look at current financial reporting issues, juni 2014 PwC 2014b, Revenue recognition: payments to costumers issues for media companies, Making sense of a complex world, maj 2014 PwC 2015a, Regnskabshåndbogen 2015, Tryk Cool Gray A/S PwC 2015b, The new revenue recognition standard Assessing impact and implementation, Financial Executives Research Fondation, 2015 EY 2014a, A closer look at the new revenue recognition standard, juni 2014 EY 2014b, The new revenue recognition standard media and entertainment, Technical Line august 2014 Deloitte notat 2014, IFRS 15 Revenue from Contracts with Costumers, juni 2014 Deloitte 2014a, Navigating the new Revenue Standard, Media & Entertainment Spotlight juli 2014 Deloitte 2014b, Clearly IFRS industry insights for IFRS 15, Media sector, juli 2014 WIPO, World Intellectual Property Organization, What is Intellectual Property? Side 78 af 80

79 Litteraturliste Artikler Andersen, L & Lindegård Buhrkal, H P 2011, Omsætning, INSPI 2011 nr. 1 s PwC 2010a, Forbrugerne styrer ræset i medie- og underholdningsbranchen, 2010 McConnell, P 2014, Revenue recognition: finally, a Standard approach for all, Investor Perspectives juni 2014 Lassen, K T 2014, Indregning af omsætning hvordan ændrer den nye IFRS-standard den nuværende omsætningsmodel?, PwC juni 2014 Madsen, R I 2015, IFRS 15 Revenue from Contracts with Costumers, INSPI 2015 nr 3 s Wagnild, D & Larsen, M S 2015, IFRS 15 indregning af omsætning over tid ved salg af fysiske aktiver, Revision & Regnskabsvæsen 2015 nr. 1 s Hjemmesider Kommentarbreve Summary from comment letters and outreach, IASB agenda ref. 7A The Walt Disney Company, comment letter no. 40 ( ) NBC Universal, News Corporation, CBS Sorporation, Walt Disney, comment letter no. 5 Tivo Inc., comment letter no. 22 Øvrige Powerpoint præsentation lektion 1-3, faget Regnskab på CMA studiet Side 79 af 80

80 Figur- og tabeloversigt 12 Figur- og tabeloversigt Figuroversigt Figur 1 - Disposition...13 Figur 2 - Behandling af igangværende arbejder...23 Figur 3 - Behandling af entreprisekontrakter...24 Figur 4 - Indtægter kontra omsætning...47 Figur 5 - Licensaftaler...54 Figur 6 - Byttehandel...57 Tabeloversigt Tabel 1 - Udvalgte omsætningstyper...15 Tabel 2 - Opdeling entreprisekontrakter...21 Tabel 3 - Estimering af variabelt vederlag...29 Tabel 4 Estimering af stand-alone prisen...31 Tabel 5 - Allokering af salgspris efter den relative stand-alone salgspris...39 Tabel 6 - Allokering af salgspris efter det relative dækningsbidrag...39 Tabel 7 - Elementer i definitionen af kontrol...41 Tabel 8 - Væsentligste ændringer i IFRS Tabel 9 - Styrkende kvalitative egenskaber...69 Side 80 af 80