Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold

Transkript

1 Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 8 september 2006 Indhold Fondsrådet Vejledning om konsekvenser af Fondsrådets afgørelser. IASB Standardpause. IFRIC Udkast til fortolkning relateret til indregning af pensionsaktiver ved ydelsesbaserede pensionsordninger Udkast til fortolkning om kundeloyalitetsprogrammer. Børskonference fredag den 22. september 2006 Enkelte pladser tilbage på det sidste hold til PwC IFRS University Internationalt nyhedsbrev til CFO-er. Regnskabsfaglig Afdeling Strandvejen Hellerup Telefon [email protected] Fondsrådet Vejledning om konsekvenser af Fondsrådets afgørelser Fondsrådet har udsendt en vejledning om de regnskabsmæssige og selskabsretlige konsekvenser af rådets forskellige typer afgørelser. Hvis Fondsrådet konstaterer væsentlige fejl eller mangler i års- eller delårsrapporten, der har betydning for investorernes beslutningstagen, har Fondsrådet mulighed for at træffe én af tre typer afgørelser: 1. Fremadrettet udbedring Pålægget indebærer, at virksomheden skal rette fejl og mangler i den kommende års- eller delårsrapport. Under iagttagelse af regnskabslovgivningens krav til ledelsesberetningen skal ledelsen vurdere, hvorvidt der skal oplyses om selve pålægget i den kommende års- eller delårsrapport. Det er op til virksomhedens bestyrelse at vurdere, om det er nødvendigt på den næste generalforsamling at informere aktionærerne om, at årsrapporten er ændret på Fondsrådets foranledning. 2. Supplerende/korrigerende information Pålæg om afgivelse af supplerende/korrigerende information vil ske, når den tidligere finansielle information ikke er aflagt i overensstemmelse med reglerne, og der er tale om en væsentlig fejl, hvor det ikke er tilstrækkeligt, at fejlen rettes fremadrettet. Den supplerende/korrigerende information skal revideres af virksomhedens revisor, og revisors erklæring skal alene omfatte den supplerende/korrigerende information, og den skal tage stilling til, om Fondsrådets pålæg efterleves. Erklæringen skal være med samme grad af sikkerhed som en revisionspåtegning. Ledelsen skal tillige afgive en ledelsespåtegning, som omfatter den supplerende/korrigerende information. Heri skal ledelsen også forholde sig til efterlevelsen af Fondsrådets pålæg. I tilknytning til ledelsespåtegningen kan angives, såfremt ledelsen er uenig i Fondsrådets pålæg. Virksomheden skal samtidig rette fejlen (med tilbagevirkende kraft, hvis relevant) i de kommende årsog delårsrapporter. Virksomheden bør omtale forholdet i den førstkommende års- eller delårsrapport, så regnskabsbrugerne er opmærksomme på den supplerende/korrigerende information til den seneste års- eller delårsrapport. Omtalen bør beskrive baggrunden for den supplerende/korrigerende information og den regnskabsmæssige virkning af fejlen eller manglen.

2 Den supplerende/korrigerende information betragtes ikke som en integreret del af den allerede offentliggjorte årsrapport, men som et tillæg hertil. Da der alene er tale om et tillæg, er der ikke krav om generalforsamlingsgodkendelse. Virksomhedens bestyrelse har imidlertid pligt til at vurdere, om den supplerende/korrigerende information er af en sådan karakter, at den bør forelægges generalforsamlingen. 3. Ny årsrapport Pålægges virksomheden at udarbejde en ny årsrapport, skal den nye årsrapport erstatte den tidligere offentliggjorte årsrapport. Et sådant pålæg vil kun forekomme, når fejlene eller manglerne er så omfattende, at det er nødvendigt af hensyn til investorerne. Det vil som hovedregel være nødvendigt at kræve en ny årsrapport udarbejdet, når: fejlene påvirker det retvisende billede af årsrapporten som helhed, fejlene har væsentlig indvirkning på regnskabets informationsværdi, herunder hvis regnskabet indeholder et betydeligt antal fejl eller mangler, som tilsammen vurderes at have betydning for investorernes beslutningstagen, eller rettelse af fejlene vil have betydning for så mange regnskabsposter, at offentliggørelse af supplerende/korrigerende information ikke vil kunne give regnskabsbrugerne et klart og overskueligt billede af forholdets indvirkning på årsrapporten. I ledelsesberetningen til den nye årsrapport skal det bl.a. fremgå, at der eksisterer to udgaver af årsrapporten. Ledelsens eventuelle uenighed omkring Fondsrådets afgørelse kan anføres. Aflægger virksomheden koncernregnskab og eventuelt årsregnskab efter IFRS, skal IAS 8 anvendes analogt. Det betyder, at fejlen skal rettes tilbage i tid, hvis den vedrører tidligere år og er væsentlig. Kravet om at rette fejlen tilbage i tid gælder dog ikke for år, hvor det er praktisk umuligt. Anvender virksomheden årsregnskabsloven ved regnskabsaflæggelsen, skal indholdet af ændringerne forklares i den nye årsrapport, ligesom den beløbsmæssige indvirkning så vidt muligt skal fremgå af de relevante poster i årsrapporten. Som udgangspunkt indregnes fejlen i resultatopgørelsen i det år, fejlen konstateres. Resulterer pålægget imidlertid i ændring af anvendt regnskabspraksis eller rettelse af fundamentale fejl, skal der foretages tilpasning af sammenligningstal, og den akkumulerede virkning af ændringen ved regnskabsårets begyndelse indregnes direkte i egenkapitalen. Der kan undtages for kravet om tilpasning tilbage i tid, hvis det er praktisk umuligt. Hvis det første, der udsendes efter offentliggørelsen, er en delårsrapport, skal fejlen tillige behandles heri. I regnskaber, der aflægges efter lov om finansiel virksomhed mv., skal alle berørte poster, herunder sammenligningstal, noteoplysninger og femårsoversigter udarbejdes på ny, hvis fejlen er væsentlig og tillige vedrører tidligere år. For ikkevæsentlige fejl kan virksomheden indregne fejlen i resultatopgørelsen i det år, hvor forholdet konstateres. Den nye årsrapport skal forsynes med ledelses- og revisionspåtegning. Da der er tale om en ny årsrapport, vil ledelsen og revisor skulle tage højde for eventuelle begivenheder i den udvidede periode efter balancedagen. Aktionærerne skal indkaldes til generalforsamling med henblik på at godkende den nye årsrapport. Den nye årsrapport skal offentliggøres på samme måde og de samme steder som den tidligere offentliggjorte årsrapport. Den ny årsrapport skal indsendes til offentliggørelse hos Københavns Fondsbørs. For ikke-finansielle virksomheder skal den nye årsrapport desuden indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For finansielle virksomheder gælder, at den nye årsrapport desuden skal indsendes til Finanstilsynet i 3 eksemplarer. IASB Standardpause IASB har besluttet ikke at kræve eventuelle nye standarder eller væsentlige ændringer anvendt før 1. januar Beslutningen vedrører standarder og ændringer, der er under udvikling, samt nye projekter. Beslutningen indebærer ikke, at IASB holder pause med at ændre og udvikle nye standarder. Det vil også være tilladt for virksomhederne frivilligt at anvende de nye standarder. For danske virksomheder vil det dog være et krav, at også EU har foretaget en godkendelse af de ændrede eller nye standarder, før de kan implementeres. Beslutningen vil blandt andet betyde, at IASBs ændringer til standar-

3 der omkring virksomhedssammenslutninger ikke forventes at træde i kraft 1. januar Pausen kommer efter alt at dømme dog ikke til at gælde for de årlige korrektioner, som IASB planlægger at udsende til eksisterende standarder. Allerede i oktober 2006 forventes det første årlige forbedringsudkast at blive udsendt med en kommenteringsfrist på 90 dage. Forbedringerne vil, såfremt de vedtages, være gældende 12 måneder efter afslutningen af kommenteringsfristen. Således vil forbedringerne være gældende for De årlige forbedringer/korrektioner, som IASB planlægger at indføre, vedrører mindre ændringer, som ikke kræver en hurtig implementering. I øjeblikket vil det blandt andet være gældende for: IAS 33 - en klarere definition af betinget udstedte aktier IFRS 1 - bestemmelse af kostprisen for en dattervirksomhed ved overgang til IFRS IAS 24 - ændringer til oplysninger om nærtstående parter for statsejede virksomheder. Ved kun at foretage mindre korrektioner én gang om året håber IASB at kunne lette dagligdagen hos alle parter, som er underlagt eller på anden måde beskæftiger sig med de internationale regnskabsstandarder. Pausen i regnskabsstandarderne kommer heller ikke til at gælde for fortolkninger af de eksisterende standarder. IFRIC vil således kunne komme med fortolkninger af de eksisterende regnskabsstandarder, som skal følges inden IASB har tillige besluttet at: der fremover skal gå et år fra en standard eller væsentlig ændring er udstedt, til den skal anvendes. Derved gives organisationer som EU bedre tid til at oversætte og implementere ændringer og nye standarder, udstede diskussionsoplæg før udkast til standarder med et begrebsmæssigt indhold og til begrebsrammen. På den måde bliver der mulighed for at kommentere et forslag to gange. Udover at få betydning for forløbet med udviklingen af en ny begrebsramme forventes det også, at der udstedes et diskussionsoplæg om en standard om bestemmelse af dagsværdi, holde offentlige debatmøder omkring de foreslåede ændringer til IAS 37 og begrebsrammen. IFRIC Udkast til fortolkning relateret til indregning af pensionsaktiver ved ydelsesbaserede pensionsordninger IFRIC har udsendt udkast til fortolkning om IAS 19. Udgangspunktet for fortolkningen er den situation, at en virksomhed - grundet eksempelvis national lovgivning - kan blive tvunget til at forøge aktiverne knyttet til en ydelsesbaseret pensionsordning. Et sådant krav vil som udgangspunkt ikke medføre en forpligtelse for virksomheden, idet kravet indfries ved anvendelse af likvide midler til erhvervelse af aktiver til samme værdi som de likvide midler. Imidlertid begrænser IAS den værdi, aktiver under en pensionsplan kan måles til. Fremsættelse af nationale krav om at en virksomhed skal forøge aktiver knyttet til en pensionsordning kan derfor medføre, at en virksomhed må reducere sine pensionsaktiver eller indregne en øget pensionsforpligtelse. Kommenteringsfristen er 31. oktober Udkast til fortolkning om kundeloyalitetsprogrammer IFRIC har udsendt udkast til fortolkning relateret til kundeloyalitetsprogrammer. Fortolkningen vedrører de situationer, hvor en virksomhed giver sine kunder point, når de køber virksomhedens produkter eller ydelser. Disse point giver kunden fordele ved eksempelvis at berettige til en beløbsmæssig bestemt rabat ved næste køb. I praksis er dette forhold blevet behandlet på én af to måder: Der er ved salg, som udløser point, indregnet en hensat forpligtelse til at indfri fremtidige krav på baggrund af de optjente point Den samlede omsætning anses for at vedrøre to ydelser: det primære salg og den ydelse, kunden kan få for optjente point. Indtægten relateret til de optjente point indregnes først, når denne ydelse leveres. Forskellen er således, at metode to kræver, at en del af avancen ved det samlede salg først må medregnes, når ydelsen relateret til de optjente point er udført af virksomheden. Efter udkastet er det kun metode to, der er i overensstemmelse med IAS 18.

4 Fordelingen af omsætningen ved det samlede salg skal ske på baggrund af forholdet mellem dagsværdien af ydelserne, hvis de blev solgt særskilt. Ved vurderingen af dagsværdien for ydelsen relateret til point-delen skal tages højde for: Det som tilbydes kunder, der ikke har optjent point. Såfremt kunder, der ikke har optjent point vil kunne opnå de samme fordele som kunder, der har optjent point, har pointydelsen ingen værdi Andelen af kunder, som ikke vil udnytte deres point Tidsværdien af penge. Kan kunden vælge mellem forskellige point-ydelser, bestemmes dagsværdien heraf på baggrund af en vægtet fordeling af disse. Vægtningen sker på baggrund af forventninger om, hvilke pointydelser kunden vil vælge. Leveringstidspunktet for pointydelsen er enten den periode, hvor kunden udnytter sine point, eller det tidspunkt, hvor en tredjepart overtager forpligtelsen til at levere pointydelserne. Kan kunden vælge mellem at udnytte sine point hos virksomheden eller en tredjepart, er forpligtelsen først overtaget af en tredjepart, når kunden gør sit krav gældende mod denne tredjepart. Oversiger omkostningerne relateret til at opfylde point-ydelsen de fordelte indtægter hertil, er der tale om en tabsgivende kontrakt, som skal behandles efter IAS 37. Der skal derfor indregnes en hensat forpligtelse til tabet, så snart de nødvendige omkostninger til at indfri forpligtelserne i relation til pointydelserne overstiger indtægterne knyttet til disse. Den del af kundens betaling, som vedrører pointdelen, betragtes som en modtaget forudbetaling. Kommenteringsfristen er den 6. november Børskonference fredag den 22. september 2006 inviterer til børskonference fredag den 22. september 2006 kl. 13:00-15:30. Program: Revisionskomitéer Efter 8. direktiv vil børsnoterede virksomheder under visse omstændigheder skulle etablere revisionskomitéer. Kurt Anker Nielsen vil fortælle om overvejelser omkring etablering af revisionskomitéer samt de fordele og ulemper, der kan være forbundet med revisionskomitéer. Kurt Anker Nielsen er formand for revisionskomitéen i Novo Nordisk, Norsk Hydro ASA, Vestas A/S, ZymoGenetics Inc. og DakoCytomation A/S. Segmentoplysninger IASB har udsendt et udkast til ny standard for segmentoplysninger. Partner Jens Otto Damgaard fra vil fortælle om konsekvenserne af den nye standard for virksomhederne og give praktiske eksempler på, hvorledes den kan anvendes. Fondsrådets afgørelser Fondsrådet er kommet med en række afgørelser over det seneste år. Partner Jens Otto Damgaard fra vil orientere om udvalgte afgørelser og hvilke overvejelser, de bør give anledning til. Ledelsesaflønning Partner Lars Holtug fra vil redegøre for tendenser i ledelsesaflønning i Danmark og internationalt. Efter konferencen byder vi på en let anretning, hvor der også vil være lejlighed til at drøfte faglige forhold. Arrangementet foregår hos: Strandvejen Hellerup Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding på senest tirsdag den 19. september. Skulle arrangementet blive overtegnet, gælder princippet først til mølle.... Enkelte pladser tilbage på det sidste hold til PwC IFRS University Der er enkelte pladser tilbage på det sidste hold til PwC IFRS University i denne omgang. Undervisningen på holdet foregår i Århus på følgende datoer: den 9. november 2006 den 10. november 2006 den 20. november 2006 den 21. november 2006 den 4. december Prisen for kurset er kr. eksklusive moms. Dette beløb dækker såvel kursusafgift, forplejning, CD med IFRS-elearn samt certifikat. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Henrik Steffensen (telefon , [email protected]).

5 Internationalt nyhedsbrev til CFO-er har oprettet en international hjemmeside for CFO-er CFOdirect Network. Siden opdateres løbende med blandt andet de seneste nyheder fra og internationale tidsskrifter og nyhedstjenester. Nyhederne er opdelt på industrigrupper. Ved tilmelding er det muligt at vælge at modtage et ugentligt nyhedsbrev, der fortæller om nogle af de væsentlige tilføjelser på CFOdirect Network.