MARTS 2012 GENERALFORSAMLING DANSK PSYKOLOG FORENING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "24. - 25. MARTS 2012 GENERALFORSAMLING DANSK PSYKOLOG FORENING"

Transkript

1 MARTS 2012 GENERALFORSAMLING DANSK PSYKOLOG FORENING

2 DANSK PSYKOLOG FORENING GENERALFORSAMLING 2012 Udgivelse: 24. februar 2012 Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S SIDE 2 Generalforsamling 2012

3 DANSK PSYKOLOG FORENING ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2012 Lørdag den 24. marts 2012 Kl : Generalforsamling (herefter middag og underholdning) Søndag den 25. marts 2012 Kl : Generalforsamling Sted: Hotel Radisson SAS Falconer Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg Indtjekning: Lørdag fra kl , sandwiches fra kl Søndag fra kl Fuldmagter: Blanketter til fuldmagter udskrives fra > GF12 Middag lørdag aften: Gratis. Kræver tilmelding senest den 15. marts på > Mit DP Kandidater, valgprocedure mv.: Følg løbende med på > GF12 Generalforsamling 2012 SIDE 3

4 DAGSORDEN INDLEDNING Udfordringer for fremtidens organisationer arbejdsmarked og beskæftigelsesperspektiver faglig identifikation og udvikling samfundsengagement og fællesskaber. Oplæg ved: Bolette Christensen og Vibe Strøier DAGSORDEN 1. Valg af op til fire dirigenter og op til fem medlemmer af forslagsarbejdsgruppen...side 5 2. Vedtagelse af forretningsorden...side 6 3. Beretning om foreningens virksomhed i de forløbne to år...side Bestyrelsens beretning 3.2. Etiknævnets beretning 4. Forelæggelse af regnskaber 2010 og side Ny beskæftigelsesfond...side Forslag til ændringer af regelsæt...side Fastlæggelse af foreningens arbejdsopgaver i de kommende to år...side Bestyrelsens forslag til arbejdsprogram 7.2. Medlemsforslag til foreningens arbejdsopgaver 8. Medlemsforslag...side Fastlæggelse af budgettet for de kommende to år, herunder kontingent og bistandsfondsbidrag...side Kandidatpræsentation/præsentation af nyvalg...side Meddelelse om valg af to studentermedlemmer til bestyrelsen...side Eventuelt...side 90 SIDE 4 Generalforsamling 2012

5 1. VALG AF DIRIGENTER MV. Valg af op til fire dirigenter og op til fem medlemmer af forslagsarbejdsgruppen Bestyrelsen foreslår følgende dirigentkollegium: Advokat Niels Kornerup Birgit Tamberg Andersen Line Thatt Jensen Bestyrelsen foreslår følgende medlemmer af forslagsarbejdsgruppen: Danielle Mikkelsen Bjarne Nielsen Mette Bentzen Generalforsamling 2012 SIDE 5

6 2. FORRETNINGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING I DANSK PSYKOLOG FORENING ( -henvisningerne er til Dansk Psykolog Forenings love) 1. Frister før generalforsamlingen Der er i Dansk Psykolog Forenings love fastsat forskellige frister: Generalforsamlingen skal være indkaldt med mindst 10 ugers varsel. ( 6, stk. 2) Eventuelle forslag til dagsordenspunkter ud over de faste punkter, nævnt i 6, stk. 6, og forslag til lovændringer skal være meddelt med 8 ugers varsel. ( 6, stk. 3) Kandidater til formandsposten og bestyrelsen kan, hvis der ikke 6 uger før generalforsamlingen er opstillet mindst én formandskandidat og 11 kandidatmedlemmer, opstille helt frem til kl på generalforsamlingens 2. dag. ( 9, stk. 2 a. og b.) Endelig dagsorden skal være udsendt til alle medlemmer senest 3 uger før generalforsamlingen. ( 6, stk. 4) 2. Valg af dirigentkollegium Generalforsamlingen åbnes af formanden, der leder valget af dirigenter og forslagsarbejdsgruppe. Der skal vælges op til 4 dirigenter og en forslagsarbejdsgruppe på op til 5 personer. ( 6, stk. 6 a.) Bestyrelsen kommer med forslag til, hvem der skal vælges. Deltagerne i generalforsamlingen kan opstille andre. De personer, som bestyrelsen har foreslået, har forud brugt lang tid på at forberede sig. Eventuelt alternativt opstillede bør derfor ligeledes have forberedt sig på forhånd. Dirigenterne og forslagsarbejdsgruppen kan undervejs afsættes af generalforsamlingen i tilfælde af mistillid fra forsamlingen. Tilsvarende kan dirigenterne og forslagsarbejdsgruppen trække sig tilbage på eget initiativ. 3. Dirigenternes opgaver Når dirigenterne er valgt, overtager de ledelsen af generalforsamlingen. Bestyrelsen har derefter kun de opgaver på generalforsamlingen, som følger af generalforsamlingsdagsordenen. Det er dirigenternes opgave at afvikle generalforsamlingen inden for den fastsatte tid, og således at der blandt andet bliver vedtaget et arbejdsprogram og et budget. Dirigenterne vil på den ene side forsøge at sikre, at den enkelte deltager får tid til at præsentere sine synspunkter, og på den anden side sørge for, at generalforsamlingen afvikles i overensstemmelse med tidsplanen. Dirigenterne godkender efterfølgende beslutningsreferatet fra generalforsamlingen. 4. Forslagsarbejdsgruppens opgaver Det er forslagsgruppens opgave at bistå dirigenterne. Hovedopgaven er at samle og koordinere indkomne medlemsforslag under generalforsamlingen. Gruppen undersøger sammen med forslagsstillerne muligheder for samordning eller kompromiser, hvis flere forslag handler om samme emne. Forslagsarbejdsgruppen kan også bistå forslagsstillere med at få belyst relevante vedtægtsmæssige, økonomiske og andre væsentlige forhold. Gruppen kan endvidere foreslå dirigenterne en hensigtsmæssig afstemningsrækkefølge af de indkomne forslag. 5. Stemmetællere Dirigenterne udpeger i fornødent omfang stemmetællere. Der er præcedens for udpegning af 10 stemmetællere ved begyndelsen af hver dag. Stemmetællerne assisterer dirigenterne ved optællinger i forbindelse med afstemninger. Stemmetællerne skal ved afstemninger være 2 og 2 om afgrænsede blokke af stemmeafgivere, således at alle stemmer tælles af 2. Stemmetællerne optæller også skriftlige stemmer. 6. Tidsplan Dirigenterne fremlægger en tidsplan for generalforsamlingens forløb med angivelse af alle dagsordenspunkter og af, hvor lang tid de enkelte punkter må vare. Ethvert medlem kan anmode generalforsamlingen om, at der dispenseres fra tidsplanen. Når tidsplanen er i fare for ikke at kunne holdes, skal dirigenterne stille forslag til generalforsamlingen om at ændre tidsplanen. Der kan undervejs blive byttet om på punkternes rækkefølge i forhold til den udsendte dagsorden. 7. Taletid Dirigenterne afgør, om et dagsordenspunkt eventuelt bør opdeles i underpunkter. Dirigenterne fastsætter også taletiden. Der er ofte 10 minutter til den, der fremlægger punktet, og 5 minutter til de øvrige, første gang de går på talerstolen, og herefter 2 minutter. Er tiden knap, kan dirigenterne nedsætte taletiden. Dirigenterne kan også lukke et punkt ved at meddele forsamlingen, at kun de, der indtegner sig inden fx næste taler slutter, vil få ordet. Dirigenterne kan give mulighed for en kort bemærkning på ikke over 2 minutter uden for talerlisten, og til bemærkninger til forretningsordenen (proceduren). 8. Taleret Alle deltagende medlemmer har ret til at få ordet fra talerstolen. Man beder om ordet ved at aflevere en seddel med sit navn til dirigenterne, og man får som udgangspunkt ordet i den rækkefølge, man beder om det. Den, der stiller et forslag eller forelægger et punkt, får ordet først. Bestyrelsen har adgang til at få ordet under alle punkter. Til sidst under behandlingen af et punkt, før man går til afstemning, vil dirigenterne normalt give ordet til talerne i følgende rækkefølge: Personer, der har stillet ændringsforslag. En repræsentant for bestyrelsen. Forslagsstilleren. Dirigenterne kan afbryde en taler, hvis de skønner, at indholdet ikke hører under punktet. Ofte vil taleren så blive henvist til et andet punkt på dagsordenen. 9. Ændringsforslag Der kan kun stilles ændringsforslag til forslag, der er på dagsordenen. SIDE 6 Generalforsamling 2012

7 Ændringsforslag skal afleveres skriftligt til forslagsarbejdsgruppen og fremsættes tidligst muligt og senest under punktets behandling. Ingen ændringsforslag kan fremsættes senere end kl på generalforsamlingens 2. dag. Dirigenterne fastsætter den nærmere procedure for aflevering af ændringsforslag. Ændringsforslag skal, når det er relevant, ledsages af oplysninger om konsekvenser i forhold til vedtægter, budget, kontingent mv. Af hensyn til en seriøs behandling af forslagene henstilles det, at forslagsstillere eller repræsentanter for disse er til stede under behandlingen af forslagene. 10. Afstemning om forslag (arbejdsprogram mv.) Et forslag er normalt vedtaget, hvis det opnår almindeligt stemmeflertal blandt de deltagende medlemmer. ( 6, stk. 8) Kandidater har én stemme, og studenter og bachelorer har en tredjedel stemme. ( 6, stk. 8) Bachelorer kan ikke stemme om forslag om almindelige medlemmers efter- og specialistuddannelse. ( 4, stk. 2 b.) 11. Afstemning om vedtægtsændringer Der gælder særlige regler for vedtægtsændringer (ændringer af Dansk Psykolog Forenings love). Vedtægtsændringer vedtages, hvis to tredjedele af de afgivne kandidatstemmer har stemt for. ( 30, stk. 3) Der kan ikke stemmes om vedtægtsændringer, der ikke er udsendt i forvejen, eller som er mere vidtgående end dem, der er udsendt. Kandidater har én stemme. Studenter og bachelorer kan ikke stemme om vedtægtsændringer medmindre, for de studerendes vedkommende, at vedtægtsforslaget vedrører deres egen repræsentation. ( 30, stk. 3) Hvis et forslag har været fremsat på en generalforsamling og har fået mere end halvdelen, men mindre end to tredjedele af stemmerne, kan forslaget genfremsættes på næste generalforsamling og vedtages, hvis mere end halvdelen stemmer for. ( 30, stk. 3) 12. Brug af fuldmagt Hvis man ikke kommer til generalforsamlingen, kan man give en skriftlig fuldmagt til et andet medlem, som kan stemme på ens vegne. Hver generalforsamlingsdeltagere kan højst medbringe to fuldmagter. Kandidatmedlemmers, studerendes og bachelorers stemmer tæller forskelligt. Derfor kan en kandidat kun give fuldmagt til en anden kandidat, studerende kun give fuldmagt til en anden studerende, og en bachelor kun give fuldmagt til en anden bachelor. Det anbefales at benytte den fuldmagtsblanket, der er udarbejdet af Dansk Psykolog Forening. Blanketten findes på og udskrives fra > GF12. Fuldmagtsgiver udfylder blanketten med tydeligt navn, fødselsdato eller medlemsnummer og underskrift samt med fuldmagtsmodtagers fulde navn. Fuldmagtsmodtageren medbringer fuldmagten/-erne til generalforsamlingen, hvor den/de afleveres ved indtjekningen. Her får man så udleveret et tilsvarende antal stemmekort. 13. Afstemningsprocedure Der er forskellige afstemningsformer: 1. Hvis håndsoprækning af stemmekort viser klart flertal, kan dirigenterne beslutte, at afstemningen er afgjort. 2. Hvis håndsoprækningen viser en usikkerhed om udfaldet, foretages en optælling ved hjælp af stemmetællere. 3. Viser optællingen en margin på mindre end 5 stemmer, skal der ske en skriftlig afstemning. Afstemningen skal også ske skriftligt, hvis et medlem kræver det. ( 6, stk. 8) Før et punkt sættes under afstemning, må dirigenterne tage stilling til, om de til punktet knyttede forslag skal behandles i forslagsarbejdsgruppen. Dirigenterne afgør, i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag skal til afstemning. Hvis der er et eller flere ændringsforslag til et forslag, er reglen den, at det mest vidtgående forslag først stilles til afstemning. Ved behandlingen af et punkt eller underpunkt kan dirigenterne foreslå dette sat til afstemning uden debat. Dirigenterne kan stille forslag om, at enkelte af dagsordenens punkter midlertidigt lukkes. Punktets færdigbehandling skal i sådanne tilfælde fastsættes til et senere tidspunkt på generalforsamlingen. 14. Kandidatpræsentationer og personvalg ved urafstemning Valg af formand, bestyrelse (kandidatmedlemmer), Etiknævn og kritiske revisorer skal, som følge af generalforsamlingsvedtagelsen fra 2010, fremover ske ved urafstemning blandt alle foreningens medlemmer. ( 7) Der afsættes tid på generalforsamlingen til, at kandidaterne kan præsentere sig. Hvis der er mere end én formandskandidat, afsættes der også tid til debat mellem formandskandidaterne. Både præsentationerne og den eventuelle formandsdebat optages på video og lægges på hjemmesiden, i forbindelse med at urafstemningen sættes i gang, straks efter generalforsamlingen. Urafstemningen afsluttes den 16. april 2012 kl.12, da bestyrelsen på grund af påskens placering har besluttet at forlænge fristen for stemmeafgivning i 2012 med en uge i forhold til formuleringen i vedtægterne. ( 7, stk. 1) Hvis der netop er det antal kandidater, som der er ledige (ordinære) pladser til, anses de pågældende for valgt uden urafstemning. Den afgående bestyrelse, herunder formanden, fratræder, når en ny bestyrelse og formand er valgt. Dvs. efter at urafstemningen efter generalforsamlingen er afsluttet. Studentersektionen vælger selv de 2 studentermedlemmer af bestyrelsen. ( 9, stk. 5) Disse præsenteres på generalforsamlingen. 15. Referat Der optages elektronisk referat af generalforsamlingens samlede forhandlinger. Sekretariatet udfærdiger et referat over generalforsamlingens beslutninger, som godkendes af dirigentkollegiet. Ved afstemninger med optælling eller ved skriftlig afstemning angives stemmetallene. Referatet offentliggøres inden 8 uger efter generalforsamlingen. Generalforsamling 2012 SIDE 7

8 Forord 10 Etiknævnets beretning 48 Få indflydelse 12 Værd at vide 46 Psykologernes arbejdsmarked Struktur: En vanskelig udfordring 44 Flere psykologistuderende 42 3 Dansk Psykolog Forening indefra 40 Test som redskab SIDE 8 Generalforsamling 2012

9 22 Psykologer i praksis 26 Bedre tilbud til børn og forældre Bestyrelsens beretning 10 Forord 12 Få indflydelse 14 Psykologernes arbejdsmarked 18 Flere psykologistuderende 20 Psykologer i psykiatrien 28 Psykologer specialiserer sig 20 Psykologer i psykiatrien 22 Psykologer i praksis 26 Bedre tilbud til børn og forældre 28 Psykologer specialiserer sig 32 Psykologforeningen i medierne 32 Psykologforeningen i medierne 34 Skal psykologer tie eller tale 38 Psykologer: Topmotiverede ledere 40 Test som redskab 42 Dansk Psykolog Forening indefra 34 Skal psykologer tie eller tale 44 Struktur: En vanskelig udfordring 46 Værd at vide Etiknævnets beretning 8 48 Etiknævnets beretning Psykologer: Topmotiverede ledere Generalforsamling 2012 SIDE 9

10 GF-2012 BESTYRELSENS BERETNING 3.1. BESTYRELSENS BERETNING Kære medlemmer og generalforsamlingsdeltagere Det er en fornøjelse atter at kunne præsentere en beretning om foreningens arbejde de sidste to år. Jeg håber, at bestyrelsens skriftlige beretning er en passende optakt til en god og konstruktiv drøftelse på generalforsamlingen. Bestyrelsen har i den forgangne periode arbejdet med mange og meget spændende projekter. Først vil jeg fremhæve det store arbejde, vi har gennemført med en lup på os selv for at professionalisere bestyrelsesarbejdet. Det har nemlig handlet om Union Governance, som er principper for god fagforeningsledelse i Dansk Psykolog Forening. Vores medlemmer er både ejere og brugere, og vores øverste myndighed er generalforsamlingen. Hvad betyder det for en bestyrelse? Mellem de to generalforsamlinger er det bestyrelsen, der er den overordnede politiske ledelse med ansvar for den økonomiske og ledelsesmæssige kontrol af foreningen. Bestyrelsen varetager den samlede forenings interesser og organisationens behov. Et af bestyrelsens vigtigste redskaber er Arbejdsprogrammet og de strategiske mål med forskellige indsatser, der skal føre foreningen i den ønskede retning og sikre, at vi opnår gode resultater. Men hvordan arbejder bestyrelsen så? Det lagde bestyrelsen for med at behandle og skabe gode rammer for. Og bestyrelsens ledelsesopgave er for det første at udvikle foreningen i retningen af vores vision, for det andet at sikre udvikling og positionering af psykologprofessionen samt for det tredje at sikre de bedst mulige rammer for den medlemsservice, som medlemmerne får, når de har brug for deres fagforening. Intet kommer af sig selv. Og i vores bestræbelser med at professionalisere bestyrelsesarbejdet har vi også beskrevet og forholdt os til de roller, vi har som formand, næstformand, forretningsudvalg, bestyrelse m.m. Rolleafklaringen og de gensidige forventninger fremgår af vores papir om Board Governance, hvori vi har beskrevet, hvordan det politiske samarbejdet bedst foregår. Ud af vores arbejde med retning, ledelsesansvar, strategi og roller er kommet foreningens ledestjerne, som vi kalder den. SIDE 10 Generalforsamling 2012

11 Union Governance Arbejdsprogram Politiskadministrativt samarbejde Vedtægter (mission) Strategiske mål Indsatsområder Vision Forretningsorden *** Værdier Board Governance Ledestjernen rummer de elementer, der er helt centrale for et godt og målrettet politisk arbejde. Målrettet politisk arbejde lønner sig. Det så vi tydeligt, da mange års strategisk arbejde og lange forhandlingsmøder udmøntede sig i nok den største foreningssucces, siden vi fik Psykologloven; nemlig to nye offentligt anerkendte specialpsykologuddannelser i psykiatri. Uddannelserne betyder, at psykologerne får en helt central rolle i at medvirke til at nedbringe ventelisterne og yde behandling af høj kvalitet, så vi får det flere politikere kalder en psykiatri i verdensklasse. Det er stort og helt rigtigt, at psykologerne er med her. Men vi har ikke kun kippet med flaget ovre sejre og successer. Vi har også haft bekymrede miner og en stor optagethed af psykologers beskæftigelsessituation. For her dokumenterer tal, at vi nu, som andre akademikergrupper, rammes af stigende ledighed. Særligt de nyuddannede er hårdt ramt, og det skal vi gøre noget ved. Vi har foretaget en analyse af psykologernes arbejdsmarked for at få viden om, hvor der i fremtiden kan være jobåbninger og dermed psykologjob at gå efter. Og vi tror og håber på, at presset på psykiatrien vil betyde flere stillinger for psykologerne. Der er også pres i kommunerne, men presset her handler om trængte kommunale budgetter, der har ført til stram økonomistyring og nok færre ansættelser i et stykke tid fremover. Når der samtidig med en stigende ledighed uddannes flere psykologer end nogen sinde før, så er vi nødt til at arbejde ekstraordinært med jobskabelsen. Vores undersøgelse viser, at vi skal skabe nye psykologstillinger i løbet af de næste 10 år. I de første år skal der helst skabes 200 nye stillinger pr. år, men i 2022 skal der gerne skabes 400 nye stillinger pr. år. På det offentlige område og arbejdsmarked har vi allerede igangsat tiltag, der på sigt nok skal skabe beskæftigelse. Det handler ikke kun om specialpsykologerne, men også om implementeringen af finansloven med de mange muligheder. På praksisområdet vil kommende udvidelser af depressions- og angstbehandling forhåbentlig også bidrage til vækst i antallet af psykologer med ydernummer. På det private arbejdsmarked skal vi have mange flere psykologer ind på ledelsesgangene og inden for Human Ressource, for i en tid med en presset økonomi og konkurrence vil psykologerne i den grad kunne være med til at skabe solide og sunde bundlinjer i kraft af vores viden om, hvordan mennesker og systemer vækster og blomstrer. Vi kan dokumentere effekten af psykologbehandling til depressive; det viste evalueringen af depressionsordningen i Og psykologernes arbejde blev også flot og overbevisende evalueret i en række kommunale forsøgsprojekter, hvor børn, unge og familier fik mulighed for at få psykologsamtaler. Finanskrisen har også sat sit præg på Psykologforeningens økonomi. En betydelig mindre medlemsfremgang blandt psykologer med fuldtidsjob og færre annonceindtægter til Psykolog Nyt har medført flere budgetrevisioner i 2011 for at tilpasse udgiftsniveauet. I slutningen af 2011 blev det besluttet at reducere sekretariatet med 4 stillinger, og i den forbindelse har det også været nødvendigt at lægge de helt rigtige snit i forhold til serviceydelser og -niveau. At der har været trange tider, har vi også mærket, når vi har forhandlet overenskomster. Vi har i beretningsperioden både forhandlet på statens, kommunernes og regionernes områder og det har været lange og seje forhandlinger. Men vi stod fast og solgte ikke ud af erhvervede goder og rettigheder. På praksisområdet trak forhandlingerne i langdrag, bl.a. fordi vi ikke ville acceptere at udvide ordningen med angstlidelsen uden at få flere ydernumre. Forhandlingerne endte, situationen taget i betragtning, med et tilfredsstillende resultat; vi fik 50 nye ydernumre, en markant økonomisk udvidelse af rammen for ordningen fra 115 mio. kr. til i alt 220 mio.kr., og der blev nedsat et moderniseringsudvalg, som allerede har taget fat på arbejdet med at modernisere praksisoverenskomsten. Men vi måtte også som Lægeforeningen gå med til en strengere økonomisk styring. Nu skal det hele ikke handle om finanskrise. Vi er lykkedes rigtig godt med vores politiske lobbyarbejde på flere områder. For det første er vi kommet et langt skridt nærmere en bedre beskyttelse af psykologers tavshedspligt. Vi har været i dialog med samtlige retsordfører samt justitsministeren, og Folketinget har nu førstebehandlet et forslag fra Dansk Folkeparti om at give psykologer en bedre retsstilling i Retsplejeloven. Det lover godt, at der var en god debat i Folketinget og nu behandler Retsplejerådet spørgsmålet. Derudover så vi også med glæde, at Regeringen i den nye Finanslov vil arbejde på, at psykiske sygdomme ligestilles med fysiske sygdomme og derfor vil prioritere psykiatrien med permanente midler til effektiv og hurtig udredning. Psykiatrien vil få tilført 900 millioner kroner over de næste tre år fra 2012 til Og regeringen vil desuden udbrede muligheden for psykologhjælp til alle i første omgang i en prøveperiode hvad der ligeledes er et væsentligt skridt i retning af at forbedre vilkårene for de stadig flere danskere, der rammes af en psykisk lidelse. Så skal vi ikke vælge at være optimistiske for fremtiden? Roal Ulrichsen Generalforsamling 2012 SIDE 11

12 GF-2012 BESTYRELSENS BERETNING FÅ INDFLYDELSE Der er rig mulighed for at være aktiv igennem Dansk Psykolog Forenings kredse, sektioner, faglige selskaber og netværk. Næsten halvdelen af foreningens medlemmer udnytter fx tilbuddene i de faglige selskaber. Aktiv i Dansk Psykolog Forening Psykologerne står for høj faglig aktivitet. Det gælder også, når vi ser på aktiviteterne i foreningens mange kredse, sektioner, selskaber og faglige netværk. Der er rig mulighed for at være aktiv i faglige fællesskaber i Dansk Psykolog Forening. Fx i en eller flere af de 16 kredse, 7 sektioner, 22 selskaber eller 5 faglige netværk det, der i daglig tale kaldes decentrale enheder. Ud af det samlede medlemstal på er fx medlem af et eller flere faglige selskaber. Sektionerne, selskaberne og de faglige netværk samarbejder indbyrdes og med andre foreningsorganer om fælles foreningsspørgsmål. Her foregår en stor del af foreningens aktiviteter. De decentrale enheder indgår også i det politiske arbejde, fx ved at deltage i en række udvalg, og de indgår i det såkaldte formandskollegium. Kredse og sektioner Kredsene fødes du automatisk ind i som medlem af foreningen, da du hører til i den kreds, hvor dit hovedarbejdssted er. Hvis du er uden arbejde, hører du til i den kreds, hvor du bor. Kredsene samler psykologer på tværs af arbejdsområder. Du er først og fremmest tilknyttet en sektion ud fra dit hovedarbejdsområde. Selskaber og faglige netværk Så er der selskaberne. Det er interessefællesskaber, og dem er der næsten psykologer, der er gået ind i. Også her kan du være medlem af flere. De faglige selskaber er kendetegnet ved, at nogle medlemmer på et tidspunkt har savnet et fagligt forum og derfor har etableret et netværk af psykologer med interesse for samme type faglige arrangementer, forskningsområder osv. Det største selskab er Dansk Psykoterapeutisk Sel- SIDE 12 Generalforsamling 2012

13 I selskaberne er der mulighed for at få indflydelse på, hvilke fagpersoner der sidder i eksterne arbejdsgrupper, fx i Sundhedsstyrelsen. De decentrale enheder bidrager også med input til foreningens høringssvar og politiske arbejde, når det falder inden for en decentral enheds område. skab for Psykologer (DPSP) med næsten medlemmer. Faglige netværk er det sidste ret nye skud på stammen. Også her er der tale om psykologer, der selv har startet et interessefællesskab. Måske har det endnu ikke størrelse til at være et egentligt selskab, måske er det på vej til at blive det. Organisering Alle decentrale enheder har hver deres styrelse, som de vælger på en årlig generalforsamling. De konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer. Formændene mødes med bestyrelsen i det såkaldte formandskollegium. Du kan være med Læs mere om de decentrale enheder og deres møder og arrangementer på OVERSIGT: KREDSE Bornholm Frederiksborg Fyn Grønland Københavns Amt Københavns og Frederiksberg kommuner Nordjylland Ribe Ringkøbing Roskilde Storstrøm Sønderjylland Vejle Vestsjælland Viborg Aarhus SEKTIONER Hospitalssektionen Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion Pædagogisk Psykologisk Sektion Sektionen for ledere Selvstændige Psykologers Sektion Studentersektionen Universitetssektionen SELSKABER Autisme og andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser Børneneuropsykologi Børne- og familiepsykologi Børnesagkyndige i familieretlige forhold Evidensbaseret coaching Forskningsmetodologi Gerontopsykologi Interkulturel psykologi Klinisk hypnose Krise- og katastrofepsykologi Kropsrelateret psykoterapi Misbrugspsykologi Neuropsykologi Organisationspsykologi Psykodrama Psykologer i palliation og onkologi Psykologisk Psykiatri Psykopatologi hos børn og unge Psykoterapi Retspsykologi Sundhedspsykologi Supervision FAGLIGE NETVÆRK Konsultativ metode i PPR Længerevarende terapi til børn og unge Praksiskandidater Psykologer, der arbejder med traumatiserede flygtninge Seniortræf Besøg Psykologforeningens stand Du kan møde foreningens konsulenter på generalforsamlingen. På vores stand vil de være klar med gode råd om lønforhandling, eller de kan rådgive dig om specialistuddannelserne eller arbejdsmarkedet for psykologer. Generalforsamling 2012 SIDE 13

14 GF-2012 BESTYRELSENS BERETNING PSYKOLOGERNES ARBEJDSMARKED Visse nøgleord har bidt sig fast i disse år. Finanskrise ikke mindst. I sammenhæng med psykologernes arbejdsmarked har virkningen blandt andet været stigende problemer med beskæftigelsen for de nyuddannede op mod hver tredje dimittend går ledig lige nu. Tidligere tiders flotte overenskomster er også erstattet af magrere resultater, som svarer til den samlede samfundsøkonomi. Finanskrisen har bidt sig fast I begyndelsen af 2010 var der gang i hjulene på psykologernes arbejdsmarked. Der var god beskæftigelse og mange job at søge, og de mest bekymrede miner handlede om, hvorvidt der ville være mangel på psykologer i fremtiden. Men finanskrisen har bidt sig fast, og siden slutningen af 2010 og gennem hele 2011 har psykologernes ledighed været stigende. Afskedigelser og stigende ledighed præger alle områder på såvel det offentlige som det private arbejdsmarked. Læs om det liberale område på side Den stigende ledighed er en kendt udfordring for hele det akademiske område, og det har ikke hjulpet på psykologernes beskæftigelse, at kommuner og regioner i aftalerne med regeringen har været nødt til at indføre skarp udgiftsstyring, der har medført afskedigelsesrunder og ansættelsesstop. Derfor har vi nu haft et helt år uden vækst i antallet af offentlige og private stillinger. Og ledigheden er steget fra 2,0 % i januar 2009 til nu 4 % i december Midt i bekymringerne over beskæftigelsessituationen er det dog ikke så grelt, som vi så det i 2005, hvor der var en ledighed på omkring 10 %. Men ledigheden rammer markant anderledes, når den stiger på baggrund af ansættelsesstop og besparelser. Lige nu er der meget få ledige stillinger at søge, og dermed oplever specielt de nyuddannede en meget svær premiere på deres arbejdsliv. Ledigheden blandt kandidater, der har været færdiguddannede i under et år, er nu helt oppe på 30,8 %. Udfordringerne i fremtiden For at kunne levere den bedste rådgivning og for at have de rigtige fokusområder i vores prioriteringer, har vi i efteråret 2010 udarbejdet en større undersøgelse "Psykologers beskæftigelse" (find den på om psykologernes fremtidige arbejdsmarked. Psykologistudiet er for mange et drømmestudium, og der kræves tårnhøje karakterer for at komme gennem nåleøjet. De unge, der i dag læser psykologi, er målrettede og ambitiøse, og de gennemfører ofte studiet på normeret tid. SIDE 14 Generalforsamling 2012

15 Universiteterne optager flere end tidligere, og kandidaterne er ganske unge, når de er færdige med uddannelsen. I den anden ende af arbejdslivet går psykologerne sent på pension, og meget få psykologer benytter sig af efterlønsordningen. Denne tendens bevirker, at andelen af erhvervsaktive psykologer stiger år for år. Dansk Psykolog Forening forventer derfor, at andelen af aktive psykologer på arbejdsmarkedet de næste 10 år vil stige fra nu til tæt på psykologer. Færre lønforhandlinger og flere afskedigelser Konjunkturerne på arbejdsmarkedet mærkes tydeligt. Der har været færre lønforhandlinger på de offentlige områder ca. 25 % både i 2010 og Det skyldes den økonomiske krise og de massive Nye jobveje Psykologforeningen arbejder aktivt med at afdække mulighederne for nye jobåbninger og opfordrer ledige til at søge bredt, når jobbet skal i hus. Der har været afholdt medlemsmøder for ledige psykologer, hvor psykologer ansat på det private arbejdsmarked har inspireret og fortalt om deres vej til psykologjob på det private arbejdsmarked. Fx har der været oplæg fra en psykolog, der arbejder med HR i en stor bank, mens en anden var leder og ansvarlig for personaleudvikling i en stor arkitektvirksomhed. Begge holdt spændende oplæg om, hvordan deres styrker som psykologer anvendes i deres job. Jobsøgningskurser tilbydes flere gange om året find dem og tilmeld dig på besparelser og nedskæringer i alle offentlige sektorer. Disse er også årsag til, at der er ca. 50 % flere afskedigelsessager end i foregående år. Der er ganske enkelt et stort pres på alle ansatte i det offentlige. Endelig viser vores opgørelser af sagstallene, at der på det private område har været mere behov for at gøre brug af foreningens tilbud. Væksten ses i både antallet af kontrakter, der er gennemgået og i antallet af afskedigelsessager. FORHANDLINGER I FOKUS Sæson for overenskomster Dansk Psykolog Forenings forhandlere har haft travlt. Overenskomsterne med staten, kommunerne og regionerne er forhandlet og trådt i kraft 1. april Praksisoverenskomsten er også fornyet og trådte i kraft 1. juli Og snart indtræder en ny sæson, da overenskomsterne med staten, kommunerne og regionerne allerede skal fornys igen med virkning fra 1. april Magre resultater De tre overenskomstresultater på statens, kommunernes og regionernes områder afspejler den økonomiske krisetid, og desværre tyder meget på, at krisen og opbremsningen i økonomien har bidt sig fast. Forhandlingsforløbene har været seje og vanskelige. Derfor er overenskomstresultaterne også blevet mere magre end sædvanligt. Medlemmerne har dog accepteret forligene, fordi der ikke blev Sagstallene for 2010 og 2011 solgt ud af erhvervede goder og rettigheder og fordi det trods en beskeden økonomisk ramme lykkedes Psykologforeningen at færdiggøre lønudligningsprojektet på PPR-området. Hertil kommer begrænsede generelle lønstigninger, som kommer alle til gode i Overenskomstfornyelsen 2013 Meget tyder på, at organisationerne også vil få vanskelige forhandlinger op til OK13. Den økonomiske krise og opbremsningen i væksten klinger næppe af, så derfor forventes der en meget stram ramme for de kommende forhandlinger. Det er på forhånd aftalt, at parterne skal gennemføre et såkaldt serviceeftersyn af det offentlige aftalesystem. Omdrejningspunktet for dette eftersyn bliver formentlig mulige ændringer af lønsystemet, herunder arbejdsgiverens ønsker om indførelse af individuelle lønforhandlinger, samt forenkling af centrale aftaler. Heroverfor står organisationernes ønsker om forbedringer af lønsystemet som bl.a. et ønske om reelle forhandlinger, flere midler til lokal løndannelse uden forlods finansiering, mindre lønstyring mv. S-SF-R-regeringen har varslet trepartsforhandlinger om arbejdsmarkedspolitiske reformer og løsninger. AC s organisationer har hilst dette initiativ velkomment, men endnu er det ikke muligt at vurdere, hvad der kommer til at indgå i disse forhandlinger, eller hvor meget indflydelse organisationerne får, og slet ikke Det offentlige område Lønforhandlinger (nyansættelser og årlig løn) Afskedigelse og samarbejdsvanskeligheder Andre sager (arbejdstid, barsel, pension mv.) Medlemssager offentlige område i alt Det private område Løn- og ansættelsesvilkår (kontraktrådgivning) Afskedigelse og samarbejdsvanskeligheder Medlemssager private område i alt Det liberale område Registrerede sager/rådgivning i alt Generalforsamling 2012 SIDE 15

16 På trods af krisen viser vores nyeste undersøgelse, at lønnen for privatansatte psykologer er steget med 2,7 % eventuelle mulige konsekvenser for de kommende OK-forhandlinger. I Psykologforeningen er arbejdet med formulering af det nye OK-debatoplæg begyndt i efteråret 2011, og medlemsdebatten om kravene gik i gang omkring årsskiftet. Opgaven bliver at formulere nye og kreative krav på psykologområdet og meget gerne også om andre goder end løn, fx arbejdsmiljø. FLERE FÅR OVERENSKOMST Har forhandlet flere private overenskomster Dansk Psykolog Forening har fået flere overenskomster igennem på private arbejdspladser. Nogle af de store er Kræftens Bekæmpelse, Center for Autisme og Mødrehjælpen. For de fleste af disse overenskomster gælder, at de er indgået i samarbejde med andre faglige organisationer, hvor vi har samarbejdet om de generelle vilkår. I disse overenskomster videreføres den lønpolitik, der er på de offentlige overenskomster, med autorisations-, specialist- og supervisortillæg med minimum de samme lønniveauer som i de offentlige overenskomster. Når andre organisationer indgår overenskomst i virksomheder, hvor der er få psykologer ansat, er Psykologforeningen i dialog om de vilkår, der skal gælde. Vi har i perioden været i kontakt med flere arbejdspladser, hvor de ansatte psykologer ønsker at være omfattet af en overenskomst, men hvor arbejdsgiveren ikke ønsker det. Her hjælper vi med kontraktgennemgang og med at forberede lønsamtaler. Lønstatstik for privatansatte Hvert efterår gennemfører Psykologforeningen en undersøgelse af de privatansattes løn. Undersøgelsen giver os uundværlig viden om de aktuelle vilkår, og hvordan vilkårene udvikler sig. Det er glædeligt, at andelen af psykologer, der har ret til løn under barns sygdom, er omkring 70 %, og andelen, der har ret til en 6. ferieuge, er på 85 %. Disse tal har været stigende over de seneste år. Derudover er efteruddannelse for de fleste betalt af arbejdsgiver og ligger i arbejdstiden. Informationerne om løn og ansættelsesvilkår bruger vi, når vi gennemgår en ansættelseskontrakt eller forbereder psykologer på kontrakt- og lønforhandling, både ved nyansættelser og årlige lønforhandlinger. BALANCE I ARBEJDSLIVET OG -MILJØET Fokus på arbejdsmiljø og kvalitet i kommunerne Hvordan ser det ud med psykologernes arbejdsmiljø i kommunerne? Psykologforeningens store kommunale undersøgelse fra 2009 viste blandt andet, at psykologerne generelt er meget motiverede, men at rigtig mange samtidig lever med et stort arbejdspres. Undersøgelsen peger også på, at psykologerne generelt har større indflydelse på arbejdets organisering end på arbejdsmængde og kvalitet. Generelt er det de unge og de ansatte i PPR - eller tværfaglige enheder, der beskriver størst belastning. Den kommunale undersøgelse supplerer den viden, vi har fra tillidsfolk, sektioner og foreningens konsulenter om de kommunale arbejdsvilkår. Men også på den enkelte arbejdsplads kan der være grund til at tale om områder som motivation, arbejdskultur, kvalitet, udviklingsmuligheder, arbejdspres og indflydelse. Arbejdsmiljøudvalget har med undersøgelsen som afsæt udarbejdet et dialogmateriale om disse emner til brug i lokale kollegagrupper. Materialet er sendt ud til alle tillidsrepræsentanter, og i samarbejde med Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion vil Arbejdsmiljøudvalget i den kommende tid deltage i kredsmøder for at drøfte kvalitet og arbejdsvilkår i kommunerne og for at introducere det nye dialogmateriale. FOKUS PÅ EFFEKTMÅL OG METODER Mange psykologer på de kommunale arbejdspladser og i regionerne beretter om et dagligt dobbeltpres. På den ene side skal psykologerne lave flere undersøgelser, herunder anvende bestemte test, mens de på den anden side stilles over for krav om færre undersøgelser og en mere konsultativ arbejdsform. På nogle arbejdspladser er der krav om effektmål og en optagethed af, hvor lang tid psykologernes undersøgelser og samtaler må tage. Foreningen vil følge dette nøje i den kommende tid. Flere tillidsrepræsentanter Der blev i gennemført en kampagne for at hverve flere tillidsrepræsentanter. Baggrunden var, at der var en del regionale og kommunale arbejdspladser med flere end 5 psykologer ansat, som ikke havde en tillidsrepræsentant. Pension er en vigtig del af lønnen. De privatansatte psykologer indbetaler omkring 8 % af deres løn til pension, og det er langt fra nok. Der skal generelt forhandles om bedre pensioner både når man skifter job og ved den årlige lønforhandling. SIDE 16 Generalforsamling 2012

17 Medlemmerne på disse arbejdspladser fik tilbudt besøg af en konsulent fra foreningen, som fortalte om fordelene ved at have en tillidsrepræsentant og flere arbejdspladser valgte i den forbindelse en tillidsrepræsentant. For at støtte tillidsrepræsentanterne bedst muligt udsender vi løbende elektroniske nyhedsbreve med nyttig information, når man som tillidsrepræsentant skal hjælpe eller rådgive sine kolleger eller forhandle med chefen. Anbefalinger skal gøre det nemmere at være ny psykolog For at sikre en god start på arbejdslivet for de nyuddannede psykologer, har Arbejdsmiljøudvalget udarbejdet en række anbefalinger, der skal hjælpe arbejdsgiveren til, hvordan man sikrer en god introduktion til jobbet. Foreningens kommunale undersøgelse viste nemlig med al tydelighed, at mange nyuddannede bliver overraskede over, hvor stort det daglige arbejdspres kan være, og derfor i nogle tilfælde oplever ikke at kunne udføre arbejdet tilfredsstillende. Mange oplever bl.a., at de administrative opgaver fylder meget i forhold til det terapeutiske arbejde. Og forskellige forventninger kan være en udfordring for mange af de nye unge psykologer i kommunerne. Anbefalingerne rummer en kort vejledning til basale forhold, der bør være opmærksomhed på, når en nyuddannet psykolog skal introduceres til arbejdspladsen. Målet med pjecen er at give psykologen de bedst mulige forudsætninger for at komme godt fra start i det nye job. Find anbefalingerne til de nyuddannede og arbejdsgiverne på MØD TILLIDSREPRÆSENTANT MARIANN RUGÅRD JENSEN Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Hillerød Hvor længe har du været tillidsrepræsentant? I min nuværende ansættelse har jeg været tillidsrepræsentant i et år. Tidligere har jeg både været repræsentant og suppleant i nogle år. Hvad fik dig til at stille op som tillidsrepræsentant? Jeg er optaget af rammerne for psykologers arbejde og vil gerne være med til at sikre, at vi som faggruppe har mulighed for at udfolde vores faglighed, og at vilkårene er i orden. Det er vigtigt, at vi har indflydelse på vores arbejdssituation, at vi får så høj en løn som muligt for det, vi laver, og ikke bliver nedslidte. I virkeligheden synes jeg, at det vigtigste arbejde for vores forhold foregår sammen med mine psykologkolleger og alle andre kolleger på min arbejdsplads. Mit arbejde som tillidsrepræsentant er blot en del af dette. Desuden er man som tillidsrepræsentant bundet op på en masse regler og et ret stift fagretligt system, som Dansk Psykolog Forening også er en del af. Som tillidsrepræsentant vil jeg medvirke til, at Dansk Psykolog Forening fastholdes i at have fokus på vores arbejdsvilkår bredt og ikke kun på lønforhandlinger og overenskomstkrav. Og jeg vil gerne medvirke til, at foreningen er til for medlemmerne og bliver en aktiv forening. Hvad finder du mest spændende og udfordrende, når du skal forhandle løn med ledelsen? Det er forestillingen om, at der kun er en vis sum penge at forhandle om, og at man tager noget fra andre faggrupper, hvis ens egen faggruppe får noget. Jeg vil gerne være med til at tydeliggøre, hvad der bestemmer vores løn, og hvor pengene kommer fra. Er der andet, du finder vigtigt at nævne i forbindelse med hvervet som tillidsrepræsentant? Som tillidsrepræsentant har man brug for opbakning og med- og modspil fra sine kolleger. Man skal holde sig for øje, at man ikke bare skal være et ekspeditionskontor for lønforhandlinger. Generalforsamling 2012 SIDE 17

18 GF-2012 BESTYRELSENS BERETNING FLERE PSYKOLOGISTUDERENDE Mange vil læse psykologi. Tendensen har årtier på bagen, men bekræftes i de seneste års optag på landets universiteter. I 2011 søgte mere end at blive optaget. Det er en glædelig udvikling, som dog også udfordrer både universiteterne selv og arbejdsmarkedet. Psykologi et eftertragtet studium 698 unge påbegyndte i 2011 psykologistudiet på universiteterne i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Knapt af de unge, der havde søgt om en af de eftertragtede pladser, fik afslag, mens 64 personer fik en standby-plads og på den måde sikret optagelse på studiet senest næste år. Det blev med andre ord ikke lettere at få en plads på drømmestudiet i denne generalforsamlingsperiode. De i forvejen høje optagelseskvotienter steg yderligere i 2011 og det over hele linjen. Således krævede en københavnsk studieplads et gennemsnit på 10,7 i 2011, mens den fynske lå på 9,9, en plads i Aarhus krævede 10,3 og en plads i Aalborg 9,3. Psykologistudiet i København placerer sig på 4. pladsen over de 10 mest populære uddannelser i år, hvor 902 unge havde studiet som deres første prioritet og 228 blev optaget. En ny psykologuddannelse på Syddansk Universitet Psykologuddannelsen på Syddansk Universitet, SDU, er helt ny og på mange måder endnu i sin vorden. Psykologforeningen har været til møde på SDU med institutlederen og studielederen, fordi det er vigtigt at sikre den rette kvalitet i uddannelsen. Det er desværre endnu ikke lykkedes at opbygge den normering af videnskabelige medarbejdere, som dannede grundlag for uddannelsens godkendelse, og derfor har foreningen stadig opmærksomheden rettet mod uddannelsen her. Undersøgelsen af psykologers beskæftigelse viser, at der i løbet af de næste 10 år skal etableres nye psykologstillinger. Universiteterne er blevet gjort opmærksomme på denne udvikling og Aarhus Universitet har valgt at gå tilbage til det gamle optageantal på 200 nye studerende om året. Universiteterne er endvidere blevet opfordret til at kvalificere de SIDE 18 Generalforsamling 2012

19 Ansøgere og optagne kandidater på universiteterne Antal ansøgere 2009 (2010) 2011 Antal optagne 2009 (2010) 2011 Total 1. prioritet Kvote Standby Københavns Universitet 1524 (1583) (906) (229) (23) 23 Syddansk Universitet * (990) 996 * (359) 284 * (110) 110 * (8) 8 Aalborg Universitet 697 (842) (215) (157) (11) 13 Aarhus Universitet 1360 (1254) (517) (226) (10) 20 I alt 3581 (4669) (1997) (722) (52) 64 Adgangskvotienter Kvote (2010) 2011 Standby 2009 (2010) 2011 Københavns Universitet 10,5 (10,5) 10,7 10,1 (10,3) 10,5 Syddansk Universitet * (9,3) 9,9 * (9,3) 9,8 Aalborg universitet 8,4 (8,9) 9,3 8,1 (8,8) 9,1 Aarhus Universitet 9,7 (9,8) 10,3 9,6 (9,7) 10,0 * Uddannelsen var ikke oprettet på Syddansk Universitet i 2009 studerende til at kunne indgå i nye arbejdsopgaver, især i den private sektor, hvor det største potentiale for nye psykologstillinger findes. Psykologiuddannelsen har brug for økonomisk løft Foreningen har fortsat haft fokus på problemerne med psykologis indplacering i taxametersystemet. Psykologi er placeret på det laveste takstniveau sammen med fx sprogfagene, på trods af at der i psykologi indgår ressourcekrævende krav om eksperimentelle øvelser, klinikundervisning og praktik. På psykologistudiet betyder den pressede økonomi, at balancen mellem fastansatte lærere og eksterne undervisere rykker til fordel for de eksterne. Der er alt for mange studerende pr. fast lærer, og det giver for ringe mulighed for feedback til de studerende. Det er endnu ikke lykkedes for foreningen at rykke afgørende ved dette forhold. Vi håber, det lykkes i forbindelse med den ny akkreditering af psykologuddannelserne i Akademikernes Centralorganisation har sammen med danske Studerendes Fællesråd fremsat et forslag til et nyt taxametersystem. Forslaget fjerner færdiggørelsesbonus for at reducere universiteternes incitament til at færdiggøre flest mulige hurtigst muligt. Færdiggørelsesbonus fordeles i stedet på selve taxametertaksten. Endvidere foreslås basismidlerne forhøjet fra 60 % til 70 % af de statslige forskningsmidler, således at uddannelsernes forskningsbasering sikres bedre. Ny cand.pæd.psych.-uddannelse Undervisningsministeriet har bedt Psykologisk Institut på Aarhus Universitet om at opbygge en ny cand.pæd.psych.- uddannelse i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Dansk Psykolog Forening har ikke været inviteret med i dette arbejde. I forbindelse med en kommende akkreditering vil foreningen gøre sine synspunkter gældende i forhold til de forudsætninger, som har ligget til grund for forslaget om at genoplive cand.pæd.psych. uddannelsen. Uddannelsen henvender sig til professionsbachelorer med en læreruddannelse og linjefag i specialpædagogik. Efter 2 års relevant praksis kan en sådan professionsbachelor optages på en 2-årig kandidatuddannelse, som forestås af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og efterfølgende fortsætte på en 1½-årig masteruddannelse, udbudt af Psykologisk Institut. Når uddannelsen er færdigbeskrevet, skal den godkendes, inden den forventes igangsat i Psykolognævnet har i den forbindelse fastslået, at universiteterne skal stå inde for, at det samlede uddannelsesforløb kan matche en cand.psych.- uddannelse, som det fremgår af psykologloven. STUDERENDE MED MEDLEMS- FORDELE Studentersektionen har modtaget visitkort, banner og studenterpjece fra Psykologforeningen, som de vil benytte til deres arrangementer på universiteterne. Vi har sat spot på medlemsfordelene og på, hvad en fagforening gør for sine medlemmer. Det seneste år har flere studentermedlemmer meldt sig ind i Dansk Psykolog Forening, og medlemskabet for studerende det første år er 25 kr. i kvartalet. Generalforsamling 2012 SIDE 19

20 GF-2012 BESTYRELSENS BERETNING PSYKOLOGER I PSYKIATRIEN Det måske vigtigste foreningsprojekt, siden autorisationsordningen blev indført. Sådan beskrives etableringen af de nye specialpsykologuddannelser inden for psykiatrien. For sundhedssystemet indebærer opkvalificeringen af psykologer en gevinst, samtidig med at uddannelserne peger frem mod en offentlig anerkendelse af Psykologforeningens specialistuddannelser. Blåstemplede specialpsykologuddannelser Psykologforeningen anser det for meget væsentligt at bidrage til, at ventelisterne for både børn og voksne i psykiatrien nedbringes. Derfor er det også en stor sejr, at psykologers position i psykiatrien nu styrkes, så vi i endnu højere grad kan medvirke til at nedbringe ventelisterne. Det lykkedes i indeværende beretningsperiode at sætte punktum for etableringen af to nye specialpsykologuddannelser på børne- og unge området samt på voksenområdet - og det er måske det vigtig- Per Jørgensen Antallet af uddannelsesstillinger og færdiguddannede vil afhænge af, om man ad den vej kan få udredt og behandlet flere patienter, fastslår Per Jørgensen, formand for Rådet for Special-psykologuddannelsen. Specialpsykologer skal sikre hurtigere behandling De nye specialpsykologer i psykiatri samt i børne- og ungepsykiatri skal sikre flere patienter udredning og behandling. Det bliver et afgørende kriterium for antallet af uddannelsesstillinger i regionerne, mener cheflæge Per Jørgensen, der er formand for Rådet for Specialpsykologuddannelsen. - Grundtanken er, at en veluddannet psykologs arbejde vil sikre både bedre kvalitet og højere aktivitet, end en mindre veluddannet psykolog vil kunne. Alle regioner er i gang med at uddanne specialpsykologer. Antallet af uddannelsesstillinger og stillinger i det hele taget vil afhænge af, om man ad den vej kan få udredt og behandlet flere patienter. Det vil være den store test, mener han. - Jeg tror, vi vil se stor variation i de opgaver, som specialpsykologer vil tage sig af. Uddannelsen har ikke som primært mål, at psykologer skal påtage sig nye opgaver, men at man forventer både bedre kvalitet og højere aktivitet via denne investering. Omvendt vil vi formentlig se, at specialpsykologen vil få ansvaret for både flere og mere komplekse opgaver, end der har været tradition for. SIDE 20 Generalforsamling 2012

21 ste foreningsprojekt, siden vi opnåede autorisationsordningen. Efter årelange forhandlinger om specialpsykologers opgaver og ansvar inden for psykiatrien er det nu anerkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at specialpsykologer har et selvstændigt ansvar for bl.a. psykopatologisk behandling og diagnostisk udredning. I bekendtgørelsen til uddannelsen er det desuden nedfældet, at det nu kan være specialpsykologens ansvar at tilrettelægge og koordinere udrednings- og behandlingsprogrammerne ud fra den fastlagte behandlingsplan samt at fremme det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde om de psykiatriske patienter. Et forprojekt i Region Nordjylland Allerede i 2009 viste et pilotprojekt i psykiatrien i Region Nord om opgaveudvikling mellem psykiater og psykolog at psykologerne stod klar til at sikre den faglige kvalitet i opgavevaretagelsen. Læger og psykologer supplerer hinanden godt og har også gavn af hinandens kompetencer i behandlingen af de forskellige psykiske lidelser. Konklusionen var derfor, at opgaveudviklingen opblødte de traditionelle arbejdsgange og medførte bedre kontinuitet i patientbehandlingen. Senere er det besluttet at gøre pilotprojektet til daglig drift i Almen Ambulatorium. Antallet af psykologer i afdelingen er blevet udvidet. Godkendelser & uddannelsesstillinger Der er pr. september 2011 godkendt 21 specialpsykologer i psykiatri (voksenpsykiatri) og 10 specialpsykologer i børneog ungdomspsykiatri. Der er desuden 144, der har søgt meritvurdering i psykiatri, og 106, der har søgt meritvurdering i børne- og ungdomspsykiatri. Der er opslået 20 ordinære uddannelsesforløb i psykiatri til besættelse pr. 1. december har ansøgt om disse. Der er ikke opslået ordinære uddannelsesstillinger i børne- og ungdomspsykiatri i 2011, men i 2012 opslås der 30 ordinære forløb i psykiatri og 15 ordinære HVAD TJENER EN SPECIALPSYKOLOG Aftalerne er bygget op om samme skabelon. Med en lønstruktur for specialpsykologkandidaterne, der ud over grundløn og autorisationstillæg får et tillæg på kr., kr. og kr. netto (aktuelt niveau) på henholdsvis 2., 3. og 4. år af uddannelsen. Som ansat specialpsykolog bliver man indplaceret som special-konsulent og får tillæg for autorisation samt for specialpsykologuddannelsen på kr. netto (aktuelt niveau). Og som uddannelsesansvarlig gives der et tillæg på kr. netto (aktuelt niveau). I nogle regioner er der herudover aftalt yderligere tillæg, så lønniveauet som specialpsykolog ligger mellem og kr. netto pr. måned. Hertil kommer mulighed for forhandlinger efter bestemmelserne om lokal løndannelse. Lønniveauet kan nås med en kandidatalder på 6 år (autorisation 2 år og specialpsykologuddannelse på 4 år). De erfarne psykologer, der bliver meritoverført, vil blive indplaceret med udgangspunkt i grundlønnen i aftalen. Herudover skal der foretages en individuel forhandling af lønnen. Må psykologer diagnosticere? Igennem årene har der dannet sig den opfattelse, at kun læger måtte diagnosticere. Udarbejdede psykologer alligevel en diagnose, skulle den efterfølgende verificeres af en læge. Dette er fremgået af Psykolognævnets vejledninger og beretninger. I forbindelse med forarbejderne til specialpsykologuddannelsen har Psykologforeningen undersøgt, om denne antagelse baserede sig på juridisk grundlag, eller reelt var en dogmatisk opfattelse. Det viste sig, at vi intet juridisk kunne finde, der understøttede lægers eksklusive ret til at diagnosticere. Resultatet af vores undersøgelse blev derfor fremført i forbindelse med forhandlingerne om etablering af en specialpsykologuddannelse. Og vi blev derfor meget tilfredse, da Danske Regioner som de første anerkendte psykologers ret til at diagnosticere. Efterfølgende blev denne ret i 2011 officielt blåstemplet ved, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet anerkendte, at diagnostiske udredninger ikke kun er forbeholdt læger. Bekendtgørelsen om specialpsykologer i psykiatrien fastslår, at specialpsykologer har selvstændigt ansvar for psykopatologisk diagnostisk udredning. forløb i børne- og ungdomspsykiatri. Hertil kommer et endnu ukendt antal meritforløb. Lønaftaler for specialpsykologerne Efter vedtagelse af bekendtgørelsen om specialpsykologer har der været arbejdet på at aftale løn- og ansættelsesvilkårene. I første omgang forsøgte Psykologforeningen at få en central aftale med Danske Regioner i forbindelse med overenskomstforhandlinger for OK11. Forhandlingerne endte med, at vi fik en forpligtende aftale om at forhandle direkte med de fem regioner. Vi har i skrivende stund indgået aftaler med fire af de fem regioner. Region Midtjylland mangler vi endnu at indgå aftale med. Generalforsamling 2012 SIDE 21

Vedtægter for RUCalumne

Vedtægter for RUCalumne Vedtægter for RUCalumne DATO/REFERENCE 13. oktober 2015 Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er RUCalumne The Alumni Society of Roskilde University. Foreningens hjemsted er Roskilde Universitet

Læs mere

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen Indhold Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemskreds 4 Arrangementer 5 Bestyrelsens sammensætning og konstitution 6 Foreningens daglige drift 7 Bestyrelsesmøder.

Læs mere

FORSLAG 6A MEDLEMSDEMOKRATI OG REPRÆSENTANTSKAB I FSL

FORSLAG 6A MEDLEMSDEMOKRATI OG REPRÆSENTANTSKAB I FSL FORSLAG 6A MEDLEMSDEMOKRATI OG REPRÆSENTANTSKAB I FSL 4. NOVEMBER 2016 Forslag 6.A til repræsentantskabsmødet 4. november 2016: Medlemsdemokrati og repræsentantskab i FSL Indledning Gennem det sidste halvandet

Læs mere

Vedtægter for Selskabet Interkulturel psykologi

Vedtægter for Selskabet Interkulturel psykologi 7. december 2016 Den nuværende styrelse i Selskabet Interkulturel Psykologi ønsker at modernisere selskabets vedtægter, således at de bliver mere tidssvarende, psykologrelevante og praktisk udførlige,

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Det kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Forretningsorden for bestyrelsen ved Det kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Philip de Langes Allé 10 Tlf. 3268 6000 1435 København K Fax 3268 6111 Danmark info@kadk.dk Journalnr.: 002380 Enhed: Ledelsessekretariatet 15. august 2011 Initialer: MM Forretningsorden for bestyrelsen

Læs mere

Forretningsorden for Studienævn for Medicin ved Syddansk Universitet

Forretningsorden for Studienævn for Medicin ved Syddansk Universitet Forretningsorden for Studienævn for Medicin ved Syddansk Universitet Nærværende forretningsorden er udarbejdet i henhold til Standardforretningsorden for de kollegiale organer ved Syddansk Universitet,

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

Cyklistforbundets vedtægter

Cyklistforbundets vedtægter Notat 18. december 2015 Cyklistforbundets vedtægter Navn og formål 1. Forbundets navn er Cyklistforbundet. 1. Forbundets binavn er Dansk Cyklist Forbund. 2. Cyklistforbundets formål er: 1. At skabe større

Læs mere

Forstanderkredsen. for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler. Forstanderkredsen for danske Produktionsskoler / Produktionshøjskoler.

Forstanderkredsen. for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler. Forstanderkredsen for danske Produktionsskoler / Produktionshøjskoler. Forstanderkredsen for danske Produktionsskoler / Produktionshøjskoler Vedtægter 1 Forstanderkredsens navn og adresse Forstanderkredsens navn er Forstanderkredsen for Produktionsskoler / Produktionshøjskoler.

Læs mere

Vedtægter for. Indhold 1... 2. hjemsted, Navn og. Hovedbestyrelsen,

Vedtægter for. Indhold 1... 2. hjemsted, Navn og. Hovedbestyrelsen, Vedt ægt erf or Fr i efunk t i onær er Vedtægter for Frie Funktionærer Indhold Navn og hjemsted, 1... 2 Formål, 2... 2 Medlemmer, 3... 2 Medlemsrettigheder og pligter, 4-7... 3 Regionsvedtægt, 8-9... 3

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Dokumentdato: 27.03.2008 Dokumentansvarlig: MIC 1 Konstituering Bestyrelsen består af 14 medlemmer, der udpeges

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

Standardforretningsorden for de kollegiale organer ved Syddansk Universitet

Standardforretningsorden for de kollegiale organer ved Syddansk Universitet Standardforretningsorden for de kollegiale organer ved Syddansk Universitet Nærværende standardforretningsorden er udarbejdet i henhold til vedtægtens 3, stk. 3, nr. 4 og regulerer de formelle rammer for

Læs mere

Forretningsorden for Studienævnet for Engelsk og Amerikanske Studier

Forretningsorden for Studienævnet for Engelsk og Amerikanske Studier Forretningsorden for Studienævnet for Engelsk og Amerikanske Studier Studienævnets møder. 1. Studienævnet udøver sin virksomhed i møder. Rutinesager kan dog afgøres ved skriftlig behandling, hvis alle

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N. for. Det Juridiske Fagstudienævn

F O R R E T N I N G S O R D E N. for. Det Juridiske Fagstudienævn F O R R E T N I N G S O R D E N for Det Juridiske Fagstudienævn Udarbejdet inden for rammerne af den standardforretningsorden for studienævn, som rektor har fastsat, jf. vedtægt for Aarhus Universitet

Læs mere

SIND. Landsforeningen for psykisk sundhed. Vedtægter for. SIND- Hovedstadens Regionskreds

SIND. Landsforeningen for psykisk sundhed. Vedtægter for. SIND- Hovedstadens Regionskreds SIND Landsforeningen for psykisk sundhed Vedtægter for SIND- Hovedstadens Regionskreds 2014 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1 Regionskredsens navn er SIND-Hovedstadens Regionskreds. Stk. 2 Regionskredsens hjemsted

Læs mere

30. maj 2005 AT/lt J.nr / STANDARDFORRETNINGSORDEN FOR KOLLEGIALE ORGANER VED AALBORG UNIVERSITET

30. maj 2005 AT/lt J.nr / STANDARDFORRETNINGSORDEN FOR KOLLEGIALE ORGANER VED AALBORG UNIVERSITET Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.aau.dk Anne Tonboe Sekretariatschef Tlf. 9635 9495 at@adm.aau.dk 30. maj 2005 AT/lt J.nr. 2005-003/01-0002

Læs mere

Medlemstal, konstitution m.v.

Medlemstal, konstitution m.v. Forretningsorden for Studienævnet ved Saxo-Instituttet, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1. Studienævnet varetager de opgaver, der i henhold til Universitetsloven og Københavns Universitets

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

VEDTÆGTER DANSKE KREDS

VEDTÆGTER DANSKE KREDS VEDTÆGTER DANSKE KREDS 1 Navn og hjemsted 1.1 Kredsens navn er Danske Kreds, Den faglige organisation i Danske Bankkoncernen. Dens hjemsted er København. 1.2 Danske Kreds er tilsluttet Finansforbundet

Læs mere

LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR

LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR LOKAL FORSIKRING G/S 1. Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Lokal Forsikring G/S. 1.2 Selskabet har følgende binavne

Læs mere

VEDTÆGTER FOR Danske Døves Ungdomsforbund

VEDTÆGTER FOR Danske Døves Ungdomsforbund VEDTÆGTER FOR Danske Døves Ungdomsforbund 2016 AFSNIT 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 NAVN, STIFTELSE OG HJEMSTED 1.1 Forbundets navn er Danske Døves Ungdomsforbund (DDU). Forbundets internationale benævnelse

Læs mere

Vedtægter for Juridisk Alumneforening Syddansk Universitet

Vedtægter for Juridisk Alumneforening Syddansk Universitet Vedtægter for Juridisk Alumneforening Syddansk Universitet Navn og hjemsted 1. Foreningens navn er»juridisk Alumneforening Syddansk Universitet«. Stk. 2. Foreningen har hjemsted ved Juridisk Institut,

Læs mere

FreelanceGruppens bestyrelse foreslår følgende ændringer i vedtægterne: FreelanceGruppen er en specialgruppe under Dansk Journalistforbund.

FreelanceGruppens bestyrelse foreslår følgende ændringer i vedtægterne: FreelanceGruppen er en specialgruppe under Dansk Journalistforbund. FreelanceGruppens generalforsamling Punkt 5a FreelanceGruppens bestyrelse foreslår følgende ændringer i vedtægterne: senest ændret 6. marts 2010 / 2014. 1 Formål FreelanceGruppen er en specialgruppe under

Læs mere

Vedtægter for Studenterrådet Metropol Ved Professionshøjskolen Metropol

Vedtægter for Studenterrådet Metropol Ved Professionshøjskolen Metropol Vedtægter for Studenterrådet Metropol Ved Professionshøjskolen Metropol (Godkendt på Studenterrådet Metropols stiftende generalforsamling d. 8. oktober 2009, senest ændret på ordinær generalforsamling

Læs mere

Stk. 4. Regionskredsen kan jfr. 10 varetage specifikke opgaver på vegne af lokalafdelinger

Stk. 4. Regionskredsen kan jfr. 10 varetage specifikke opgaver på vegne af lokalafdelinger Forslag til vedtægter for SIND, Regionskreds Midtjylland NAVN OG HJEMSTED 1 Navn, hjemsted og organisationstilknytning Stk. 1. Regionskredsens navn er Landsforeningen SIND, Regionskreds Midtjylland. I

Læs mere

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. 1 Hjemstedet er København, Danmark. Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd i Danmark, der er valgt i henhold til gældende

Læs mere

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år Punkt 0 Dagsorden for Danske Kreds Generalforsamling Onsdag den 21. maj 2014 kl. 10.00 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen 3. Valg af stemmetællerudvalg 4. Bestyrelsens

Læs mere

Vedtægter. Vedtaget på generalforsamlingen, den 6. marts 2012

Vedtægter. Vedtaget på generalforsamlingen, den 6. marts 2012 Vedtægter Vedtaget på generalforsamlingen, den 6. marts 2012 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Landboforeningen Odder - Skanderborg Foreningens hjemsted er Odder kommune. Foreningen er dannet ved

Læs mere

3 Foreningens hjemsted er Københavns kommune, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.

3 Foreningens hjemsted er Københavns kommune, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. KAPITEL 1 NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED 1 Foreningens navn er The European Law Student Association Copenhagen med binavn ELSA Copenhagen. Foreningens officielle forkortelse vil være ELSA Cph. Foreningen er

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Specifikation af ændringer i forslag til nye vedtægter for Cystisk Fibrose Foreningen i forhold til nuværende vedtægter.

Specifikation af ændringer i forslag til nye vedtægter for Cystisk Fibrose Foreningen i forhold til nuværende vedtægter. Specifikation af ændringer i forslag til nye vedtægter for Cystisk Fibrose Foreningen i forhold til nuværende vedtægter. Tekst markeret med rødt i NUVÆRENDE TEKST bliver enten ændret eller udgår i den

Læs mere

Standardforretningsorden for Studienævn ved Københavns Universitet. 2. Standardforretningsorden for Studienævn ved Københavns Universitet:

Standardforretningsorden for Studienævn ved Københavns Universitet. 2. Standardforretningsorden for Studienævn ved Københavns Universitet: Standardforretningsorden for Studienævn ved Københavns Universitet 1. I henhold til 22, stk. 6 i vedtægten for Københavns Universitet fastsætter rektor hermed en standardforretningsorden til brug for universitetets

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for LOBPA Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance

Vedtægter for LOBPA Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance Vedtægter for LOBPA Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Stk. 1. Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance, i det følgende benævnt LOBPA, er stiftet

Læs mere

Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS)

Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS) Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS) 1. Navn Kredsens navn er Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS). Kredsen er en virksomhedskreds under Finansforbundet i henhold til denne organisations

Læs mere

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor)

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Vedtægt og bemærkninger til vedtægt er udarbejdet af akademikerorganisationerne den 18. august 2009 VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Virksomhedsnavn 1. Navn. Klubbens navn er virksomhedsnavn.(herefter

Læs mere

VEDTÆGTER DANSKE KREDS

VEDTÆGTER DANSKE KREDS VEDTÆGTER DANSKE KREDS 1 Navn og hjemsted 1.1 Kredsens navn er Danske Kreds, Den faglige organisation i Danske Bankkoncernen. Dens hjemsted er København. 1.2 Danske Kreds er tilsluttet Finansforbundet

Læs mere

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år Punkt 0 Dagsorden for Danske Kreds Generalforsamling Torsdag den 21. maj 2015 kl. 10.00 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen 3. Valg af stemmetællerudvalg 4. Bestyrelsens

Læs mere

Vedtægter ELSA Copenhagen

Vedtægter ELSA Copenhagen Vedtægter ELSA Copenhagen KAPITEL 1 NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED 1. Foreningens navn er The European Law Students Association Copenhagen med binavn ELSA Copenhagen. Foreningens officielle forkortelse vil være

Læs mere

Foreningens navn er Danske Sommerhusudlejere/Fritidshusejerne og hjemstedet er formandens adresse.

Foreningens navn er Danske Sommerhusudlejere/Fritidshusejerne og hjemstedet er formandens adresse. Vedtægter for foreningen Danske Sommerhusudlejere/Fritidshusejerne (CVR 34 79 68 90) som vedtaget på det stiftende landsmøde den 15. april. 2013, ændret på ekstraordinært møde den 1. Marts 2014. 1. Foreningens

Læs mere

KTCs vedtægter gældende fra den 23. september 2009

KTCs vedtægter gældende fra den 23. september 2009 1 KTCs vedtægter gældende fra den 23. september 2009 Indhold KAPITEL I FORENINGEN... 1 1. NAVN, OMRÅDE OG HJEMSTED... 1 2. FORMÅL... 2 Stk. 1. Mission... 2 Stk. 2. Vision... 2 Stk. 3. Vidensformidling...

Læs mere

Vedtægter for Danske Kliniske Onkologers Organisation

Vedtægter for Danske Kliniske Onkologers Organisation 1 Organisationens navn er Danske Kliniske Onkologers Organisation 2 Organisationens formål er at varetage medlemmernes faglige, organisatoriske, økonomiske og kollegiale interesser 3 Medlemskab 3.1 Organisationen

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds 1. Kredsens navn og stiftelse 1. Kredsens navn er Roskilde Haveselskab. Kredsen består af haveforeninger beliggende i Roskilde kommune.

Læs mere

VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening

VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening Foreningens navn og formål 1. Fyens Stifts Menighedsrådsforening ( i det følgende kaldet foreningen ) virker i tilslutning

Læs mere

VEDTÆGTER FOR RIBE BOLDKLUB. Navn og formål. Værdier og holdninger. Medlemmer

VEDTÆGTER FOR RIBE BOLDKLUB. Navn og formål. Værdier og holdninger. Medlemmer VEDTÆGTER FOR RIBE BOLDKLUB Forslag/2015 Navn og formål Foreningens navn er Ribe Boldklub. Foreningen er hjemmehørende i Esbjerg kommune. 1. 2. Foreningens hovedformål er at fremme fodbolden i lokalområdet

Læs mere

Vedtægter for Kantineforeningen ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet

Vedtægter for Kantineforeningen ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet Vedtægter for Kantineforeningen ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet 1 Navn Foreningens navn er Kantineforening ved Datalogisk Institut. Hjemsted er København. 2 Formål Foreningens formål er

Læs mere

Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg

Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg Indholdsfortegnelse 1 Navn...2 2 Formål...2 3 Tilhørsforhold...2 4 Aktiviteter...2 5 Bidragyderkreds...2 6 Generalforsamling...2 7 Ekstraordinær generalforsamling...3

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING NAVN OG AFGRÆNSNING 1. Selskabets navn er Selskab for Evidensbaseret Coaching af Dansk Psykolog Forening. Stk. 2. Selskabet er oprettet i medfør af love

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Nugældende Forslag Bemærkninger

Nugældende Forslag Bemærkninger Forslag til ændring af ADOs vedtægter pr. 01.01.2017 Nugældende Forslag Bemærkninger Navn 1 Organisationens navn er Ansatte Dyrlægers Organisation betegnet ADO. Ansatte Dyrlægers Organisation er en organisation

Læs mere

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn VEDTÆGTER Foreningen Afsavn 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er: Stk. 2. Foreningens hjemsted er: Foreningen Afsavn 8300 Odder 2. foreningens formål: Stk.1 a) At tilbyde støtte, vejledning

Læs mere

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Landsforeningen Natur & Ungdom, forkortet N&U. Foreningen er hjemmehørende i den kommune hvor foreningens sekretariat

Læs mere

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter

Læs mere

Den danske Landinspektørforening - pr. 27. august 2014

Den danske Landinspektørforening - pr. 27. august 2014 Den danske Landinspektørforening - pr. 27. august 2014 Lov for Den danske Landinspektørforening Foreningens første lov blev vedtaget på stiftende generalforsamling den 30. august 1875. Foreningens navn

Læs mere

1 Universitetsdirektørudvalget vælger ud af sin midte en formand og en næstformand for en periode på 3 år.

1 Universitetsdirektørudvalget vælger ud af sin midte en formand og en næstformand for en periode på 3 år. 25. februar 2011 J.nr. 2011-4001-01 MD Forretningsorden for Universitetsdirektørudvalget Formandskab 1 Universitetsdirektørudvalget vælger ud af sin midte en formand og en næstformand for en periode på

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET 1 Introduktion Denne forretningsorden fastlægger reglerne for arbejdet på afdelingsmødet på Birkerød Kollegiet. Forretningsordenen er underordnet DUAB s vedtægter og

Læs mere

LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED

LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED 1. NAVN. Foreningens navn er Aalborg Kaserners Idrætsforening (AKIF). Dens hjemsted er Aalborg Kaserner, 9400 Nørresundby. Foreningen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NYKREDS

VEDTÆGTER FOR NYKREDS VEDTÆGTER FOR NYKREDS VEDTÆGTER FOR PERSONALEKREDSEN I NYKREDIT 1. Navn Kredsens navn er Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS). Kredsen er en virksomhedskreds under Finansforbundet i henhold til denne

Læs mere

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning.

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning. VEDTÆGTER Resumé: Foreningen er ukommerciel, ejet af medlemmerne og gængs demokratisk. Hensigten er ikke at knække singlestatistikken, men at synliggøre den. Og i en tidssvarende form. Ordinær årlig generalforsamling

Læs mere

Gymnastikforeningen Køge Bugt

Gymnastikforeningen Køge Bugt Gymnastikforeningen Køge Bugt Stiftet den 21. september 1970 Således vedtaget på generalforsamlingen den 21. september 1970 med seneste ændringer den 7. oktober 2002 4. marts 2008 4. marts 2009 4. marts

Læs mere

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd Vedtægter for: Slagelse Kulturråd 1. Foreningens navn er: Slagelse Kulturråd Foreningens Hjemsted er Slagelse kommune: Foreningens adresse er formandens. 2. Foreningens formål er: 1. At samle kulturelt

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Vedtægt for. Den selvejende institution Holstebro Krisecenter for krise- og voldsramte kvinder og deres medfølgende børn

Vedtægt for. Den selvejende institution Holstebro Krisecenter for krise- og voldsramte kvinder og deres medfølgende børn Vedtægt for Den selvejende institution Holstebro Krisecenter for krise- og voldsramte kvinder og deres medfølgende børn 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Navnet er Holstebro Krisecenter for krise- og voldsramte

Læs mere

PDA. Vedtægter for Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening (PDA) Navn

PDA. Vedtægter for Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening (PDA) Navn PDA Vedtægter for Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening (PDA) Navn 1 Organisationens navn er Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening betegnet PDA. Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening

Læs mere

Nugældende Forslag Bemærkninger

Nugældende Forslag Bemærkninger Forslag til ændring af sektionernes vedtægter pr. 01.01.2017 Nugældende Forslag Bemærkninger Vedtægter gældende for Den Danske Dyrlægeforenings faggrupper Faggruppe erstatter Sektion også i bestemmelserne

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ERHVERVSRÅDET I HØJE-TAASTRUP

VEDTÆGTER FOR ERHVERVSRÅDET I HØJE-TAASTRUP VEDTÆGTER FOR ERHVERVSRÅDET I HØJE-TAASTRUP 1 Erhvervsrådet i Høje-Taastrup er en uafhængig institution. Dets hjemsted er Høje-Taastrup Kommune. Erhvervsrådet omfatter Høje-Taastrup Kommune. 2 Formål Erhvervsrådets

Læs mere

LO Silkeborg - Favrskov. 1.1 Foreningens navn er LO Silkeborg - Favrskov (i det følgende kaldet foreningen).

LO Silkeborg - Favrskov. 1.1 Foreningens navn er LO Silkeborg - Favrskov (i det følgende kaldet foreningen). LO Silkeborg - Favrskov 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er LO Silkeborg - Favrskov (i det følgende kaldet foreningen). 1.2 Foreningen er en lokal sektion under LO Danmark. 1.3 Foreningens hjemsted

Læs mere

Generalforsamling 2014

Generalforsamling 2014 Generalforsamling 2014 ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG DET HANDLER OM DIN HVERDAG Indholdsfortegnelse: Dagsorden Fastlæggelse af forretningsorden

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

Vedtægter for Netværket af Ungdomsråd

Vedtægter for Netværket af Ungdomsråd Vedtægter for Netværket af Ungdomsråd Kapitel 1: Navn og formål 1 Foreningens navn er Netværket af Ungdomsråd Stk. 2 Foreningens navn forkortes officielt NAU 2 Netværket af Ungdomsråd er et landsdækkende,

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak)

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) Vedtægter for Fyns Skoleskak (Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Dansk Skoleskak, Fyns Kredsen i daglig tale Fyns Skoleskak. (FSS) Den udgøres af skoleskakklubber

Læs mere

DP s OK-krav til overenskomstfornyelsen 2015

DP s OK-krav til overenskomstfornyelsen 2015 8. august 2014 DP s OK-krav til overenskomstfornyelsen 2015 På baggrund af tilbagemeldinger fra tillidsrepræsentanter og enkeltmedlemmer har DP s bestyrelse efter indstilling fra Løn- og stillingsstrukturudvalget

Læs mere

Foreningens navn er Copenhagen Business School Sport (CBS Sport). CBS Sports hjemsted er Frederiksberg Kommune.

Foreningens navn er Copenhagen Business School Sport (CBS Sport). CBS Sports hjemsted er Frederiksberg Kommune. Vedtægter for CBS Sport Frederiksberg, 27. oktober 2015 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Copenhagen Business School Sport (CBS Sport). CBS Sports hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål CBS Sport

Læs mere

Indstilling til nye vedtægter

Indstilling til nye vedtægter Indstilling til nye vedtægter Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen at vedtage nye vedtægter for foreningen Danske Journaliststuderende RUC. Baggrund: Foreningens vedtægter er efterhånden mange

Læs mere

Vedtægter for Highland Cattle Danmark

Vedtægter for Highland Cattle Danmark Vedtægter for Highland Cattle Danmark 1. Navn og hjemsted 1. Highland Cattle Danmark Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg 2. Avlsforeningens hjemsted er formandens postadresse. 2. Formål 1. Avlsforeningens

Læs mere

Vedtægter for Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD)

Vedtægter for Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) Foreningen af Vandværker i Danmark Vedtægter for Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) Solrød Center 20C, 2680 Solrød Strand Tlf.: 56 14 42 42 fvd@fvd.dk - www.fvd.dk CVR: 9513 9655 1 NAVN Foreningen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Enhedslisten Varde. Foreningen er en lokalafdeling af foreningen Enhedslisten De Rød-Grønne. Foreningens hjemsted er Varde

Læs mere

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders

Læs mere

VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst

VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Byg til Vækst. Foreningen har hjemsted i Odense Kommune. Medlemskreds og kontingent 2 Foreningens medlemmer er Odense, Assens,

Læs mere

Vedtægter for Oecon I Odense E Navn og hjemsted

Vedtægter for Oecon I Odense E Navn og hjemsted Vedtægter for Oecon I Odense E16 1 - Navn og hjemsted Foreningens navn er Oecon i Odense. Foreningen har hjemsted ved Syddansk Universitet, campus Odense. 2 Foreningens formål Foreningen har til formål,

Læs mere

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål.

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Visionscenter for Fred". Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune. Foreningens formål er at

Læs mere

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf. 11 8. Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf.

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf. 11 8. Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf. Nuværende vedtægter 9 GENERALFORSAMLINGER Stk. 1. Regionens højeste myndighed er generalforsamlingen. Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i perioden 6.-20. marts. Den indvarsles af

Læs mere

Ændringsforslag fra bestyrelsen 12. marts 2017

Ændringsforslag fra bestyrelsen 12. marts 2017 Ændringsforslag fra bestyrelsen 12. marts 2017 Vedtægter for foreningen Danske Solcelleejere 1: Navn og hjemsted Foreningens navn er Danske Solcelleejere herefter kaldet DSE Foreningens hjemsted er Viborg

Læs mere

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet 1 Foreningens navn Foreningens navn er RUC on. 2 Foreningens formål Stk. 1 Foreningens formål er, igennem selskabeligt samvær og fælles

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN NORDDANMARKS EU-KONTOR

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN NORDDANMARKS EU-KONTOR VEDTÆGTER FOR FORENINGEN NORDDANMARKS EU-KONTOR 1/7 1.0. FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er NordDanmarks EU-Kontor. 1.2. Foreningens binavn er North Denmark EU Office. 1.3. Foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER for landsforeningen

VEDTÆGTER for landsforeningen VEDTÆGTER for landsforeningen 1. KALAALLIT RØDE KORSIAT OG RØDE KORS BEVÆGELSEN Foreningen Kalaallit Røde Korsiat er en selvstændig organisation under Dansk Røde Kors. Kalaallit Røde Korsiat skal i sin

Læs mere

Vedtægter for SIND Ungdom

Vedtægter for SIND Ungdom SIND Ungdom Sølvgade 34, kld. 1307 København K Tlf.: 35 24 07 50 www.sindungdom.dk Vedtægter for SIND Ungdom Marts 2015 1 NAVN OG HJEMSTED Aktivitetens navn er SIND Ungdom Dens hjemsted er Sølvgade 34,

Læs mere

Vedtægter for Børne- og Kulturchefforeningen

Vedtægter for Børne- og Kulturchefforeningen Side 1 af 5 Vedtægter for Børne- og Kulturchefforeningen 1 Navn Foreningens navn er: BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN i REGION NORDJYLAND. 2 Formål Foreningens formål er at virke for en styrkelse af medlemmernes

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Vedtægter for Hovedstadens Lan Party Forening

Vedtægter for Hovedstadens Lan Party Forening Vedtægter for Hovedstadens Lan Party Forening 1 NAVN OG STATUS Stk. 1. Foreningens navn er Hovedstadens Lan Party Forening. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Hillerød kommune. 2 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

Foreningen arbejder for, at Investor Relations i Danmark er på højeste internationale niveau.

Foreningen arbejder for, at Investor Relations i Danmark er på højeste internationale niveau. VEDTÆGTER 1. Navn Foreningens navn er Dansk Investor Relations Forening. Navnet forkortes DIRF. Foreningens engelske navn er Danish Investor Relations Association. 2. Formål Foreningens formål er at fremme

Læs mere

Vedtægter for SF København

Vedtægter for SF København Vedtægter for SF København 1 Navn og formål 1.1. Organisationens navn er SF Socialistisk Folkeparti, København, i daglig tale SF København. 1.1 SF København er underlagt SF Socialistisk Folkepartis generelle

Læs mere

Vedtægter for foreningen Børnehjælpen

Vedtægter for foreningen Børnehjælpen Vedtægter for foreningen Børnehjælpen 1 Formål, baggrund, navn, hjemsted og organisation 1.1 Formål Formålet med Børnehjælpen er at identificere og støtte udsatte børn, der har været udsat for psykiske

Læs mere

Vedtægter for Skole og Forældre København

Vedtægter for Skole og Forældre København Vedtægter for Skole og Forældre København 1. Foreningens navn er Skole og Forældre, København under Landsforeningen Skole og Forældre. Foreningen har hjemsted i Københavns Kommune. 2. Som medlemmer i Skole

Læs mere

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub INDHOLD 4 3 4 4 4 HVAD ER EN FAGLIG KLUB Hvorfor have en faglig klub? Sådan starter I en klub Stiftende klubmøde Dansk Metal

Læs mere

VEDTÆGTER. 1. Sektionens navn er Studentersektionen i Dansk Psykolog Forening.

VEDTÆGTER. 1. Sektionens navn er Studentersektionen i Dansk Psykolog Forening. NAVN OG AFGRÆNSNING VEDTÆGTER 1. Sektionens navn er Studentersektionen i Dansk Psykolog Forening. Stk. 2. Sektionen er oprettet i medfør af Love for Dansk Psykolog Forening, 12. Stk. 3. Nærværende vedtægter

Læs mere

MUSLIMERNES FÆLLESRÅD

MUSLIMERNES FÆLLESRÅD Ansøgning om optagelse i Muslimernes Fællesråd For at blive optaget i Muslimernes Fællesråd (MFR), skal den ansøgende forening aflevere ansøgningsskemaet i udfyldt stand sammen med en kopi af foreningens

Læs mere

Standardforretningsorden for de kollegiale organer ved Danmarks Farmaceutiske Universitet

Standardforretningsorden for de kollegiale organer ved Danmarks Farmaceutiske Universitet Standardforretningsorden for de kollegiale organer ved Danmarks Farmaceutiske Universitet Bestyrelsen for Danmarks Farmaceutiske Universitet har den 17. november 2004 vedtaget følgende standardforretningsorden

Læs mere