Hallstein- doktrinen et suverænt fejlgreb? Af William Glenn Gray

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hallstein- doktrinen et suverænt fejlgreb? Af William Glenn Gray"

Transkript

1 Hallstein- doktrinen et suverænt fejlgreb? Hallsteindoktrinen et suverænt fejlgreb? Oversat af Jens Ellekær William Glenn Gray Ph.D., født i 1969, er Associate Professor ved Department of History, Purdue University i USA. Gray er uddannet på Princeton University, Freie Universität Berlin og Yale University. Hans forskning har indtil nu primært haft fokus på tysk efterkrigshistorie. Forbundsrepublikken Tyskland har nu genvundet sin suverænitet og dermed sin frihed, triumferede Konrad Adenauer i en radioudsendelse den 5. maj Dette øjeblik udgjorde et højdepunkt i kanslerens politiske karriere; siden 1949 havde det været et dominerende mål i hans udenrigspolitik at opnå suverænitet for Forbundsrepublikken. Den 5. maj trådte Paristraktaterne i kraft; de medførte en opløsning af de allieredes Høje Kommission og Vesttysklands indtræden i NATO som ligeberettiget partner. Med visse begrænsninger som blandt andet vedrørte fremstillingen af atomare, biologiske og kemiske våben nød Forbundsrepublikken fuldstændig autonomi i egne interne forhold. 2 Og alligevel var Vesttyskland næppe en normal, suveræn stat og kunne heller ikke være det, 1 Ansprache des Bundeskanzlers Adenauer im Sender Freies Berlin, 5. maj 1955: Dokumente zur Deutschlandpolitik [DzD], III. Reihe, Bd. 1, S Om Forbundsrepublikkens status efter ikrafttræden af Paris-traktaterne, se Werner Abelshauser og Walter Schwengler, Anfänge westdeutscher Sicherheitspolitik , Bd. 4, München 1997, S så længe den fortsatte med at definere sig som en reststat, et stykke af et helt Tyskland. Et par årtier senere skulle der komme mange, som fandt tanken om en tysk enhedsstat ejendommelig; men i 1950 erne kunne de vesttyske eliter næppe forestille sig noget andet. Hvad var den Tyske Demokratiske Republik i sig selv? Hvem var vestberlinerne, hvis de ikke var tyskere? På grund af den åbenlyse mangel på politisk frihed i DDR og Berlins anomale status påtog vesttyskerne sig selv at plædere for et et helt Tyskland. Men Forbundsrepublikken havde ingen legal jurisdiktion over disse befolkninger. Sovjetunionen havde allerede i marts 1954 erklæret DDR for en suveræn stat om end ikke særligt overbevisende. Sovjetunionen vogtede over sin sejr i Berlin, og den sovjetiske ledelse nægtede at anerkende en relation mellem Bonnrepublikken og de tre vestlige sektorer i den tidligere rigshovedstad. Hvis Adenauer-regeringen skulle fastholde sit Alleinvertretungsanspruch krav om at være enerepræsentant havde den brug for støtte fra de tre vestallierede Frankrig, Storbritannien og USA. Suverænitetserklæringen af maj 1955 fik langt mindre betydning, end mange havde forventet. Adenauer var ikke længere forpligtiget til at konsultere de allieredes høje kommissærer, som blev reduceret til at være almindelige ambassadører; men i slutningen af 1955 var der opstået nye former for konsultationer mellem tyske embedsmænd og deres allierede modparter. De vestallierede lærte til gengæld, at de ikke blot kunne vaske deres hænder i det tyske spørgsmål. Ikke alene forpligtigede London, Paris og Washington sig til at opretholde deres rettigheder i Berlin og det strakte sig så vidt som til truslen om krig. De forpligtigede sig også til at understøtte et af særtrækkene ved den Kolde Krig i Tyskland: Den verdensomspændende kampagne, der havde som mål at blokere for en anerkendelse af DDR som en anden suveræn tysk stat. En af de uforudsete følger af Vesttysklands suverænitet var en mærkbar skærpelse af konkurrencen mellem Bonn og Østberlin. Det blev Adenauerregeringen, der nu overtog ledelsen med hensyn til at etablere et nyt sæt af barrierer mod en anerkendelse af Østtyskland - en trusselspolitik, som senere blev døbt Hallstein-doktrinen. 1

2 Med afsæt i resultaterne fra en større videnskabelig undersøgelse vil denne artikels forsøge at skitsere, hvorfor spørgsmålet om suverænitet i Tyskland udviklede sig til et problem af globale dimensioner, og hvorfor den vestlige lejr gennem to årtier i det store hele havde held med sine bestræbelser på at isolere Ulbrichts regime. 3 Opbygningsfasen Da Forbundsrepublikken blev stiftet I maj 1949, var den i styringen af sine relationer til alle internationale stater fuldstændig afhængig af de vestallierede. På dette område havde Østberlin en fordel, fordi Sovjetunionen støttede dannelsen af et udenrigsministerium umiddelbart efter proklamationen af DDR i oktober Inden for få måneder var østtyske gesandter på vej til neutrale lande som Schweiz, Sverige og Finland, hvor de krævede etablering af diplomatiske relationer som betingelse for handel med DDR. 4 For de vestallierede gjorde fremkomsten af en særskilt og aktiv regering i Østberlin det vanskeligere at gennemføre deres planer for et Efterkrigstyskland. De kunne selvfølgelig ignorere DDR og lade, som om det ikke eksisterede; det var let nok at affærdige Ulbricht som en af Stalins marionetter. Men hvis det lykkedes for Ulbrichts regering at opnå anerkendelse fra tilstrækkeligt mange stater uden for de to magtblokke, ville det øge presset på Adenauer og dermed tvinge de vestallierede til at give flere indrømmelser til den vesttyske kansler. For at holde situationen i Tyskland åben enedes Frankrig, Storbritannien og USA om at henvende sig til medlemmerne af FN for at overbevise disse om af vigtigheden af ikke at etablere diplomatiske relationer med det østtyske regime. Deres bestræbelser bar frugt: I løbet af det første år efter oprettelsen af SED-regimet var det kun lande inden for Sovjetblokken, der anerkendte det. Set i lyset af af den kommunistiske verdens fuldstændige isolationpå den Kolde Krigs højdepunkt tjente anerkendelsen af DDR fra sta- 3 Gray, Germany s Cold War. The Global Campaign to Isolate East Germany, Chapel Hill Vedrørende tilfældet med Finland, se Dörte Putensen, Im Konfliktfeld zwischen Ost und West. Finnland, der Kalte Krieg und die deutsche Frage ( ), Berlin ter som Ungarn, Polen og Bulgarien kun til at understrege Ulbrichts satellitstatus. Ét var at nedgøre regeringen i Østberlin, noget helt andet at støtte Bonn internationalt. Skønt de vestallierede havde stået bag oprettelse af Forbundsrepublikken, tøvede de med at støtte Adenauers krav om at ville tale på vegne af hele det tyske folk et krav som først blev formuleret i Forbundsdagen den 21. oktober Skulle Bonn-republikken fremmes som en uafhængig stat i verdensanliggender? Og hvis ja, ville det så ikke gøre de allierede til medvirkende til en vedvarende opsplitning af Tyskland? Hvordan ville staterne i sovjetblokken reagere, hvis de vestallierede prøvede at fremme Vesttysklands ensidige adgang til de internationale organisationer? Udbruddet af Korea-krigen i midten af 1950 fjernede denne tvivl. Overbeviste om behovet for at styrke Adenauer-regeringens politiske vægt og mere umiddelbart behovet for at rekruttere vesttyske soldater sluttede de vestallierede beslutsomt op omkring den durkdrevne kansler. 6 En revision af besættelsesstatutten i 1951 tillod Forbundsrepublikken at etablere et udenrigsministerium og at begynde at genskabe diplomatiske forbindelser over hele verden. 7 I de fleste tilfælde overtog vesttyske diplomater de ambassader og legationer, som var blevet efterladt af det Tyske Rige i 1945, hvilket styrkede linien af kontinuitet mellem den klassiske tyske nationalstat og den ny Bonn-republik. Samtidig tjente de vestallierede som Bonns advokat i forskellige FN-organisationer. Så tidligt som i efteråret 1952 fik Forbundsrepublikken ret til at sende en permanent observatør til FN s generalforsamling i New York, og den trådte ind i en række andre organisationer så som den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) som bidragende medlem. Sovjetblokkens relative isolering i de tidlige 1950 ere og den Kolde Krigs højdepunkt gjorde det let for de allierede at etab- 5 DzD II/2, S Allied statement of , gengivet i Beate Ruhm von Oppen (ed.), Documents on Germany Under Occupation, London Claus Müller, Relaunching German Diplomacy. The Auswärtiges Amt in the 1950s, Münster 1996; Thomas Maulucci, The Creation and Early History of the West German Foreign Office, , Diss. Yale

3 lere Forbundsrepublikken som Tysklands efterfølger på den internationale scene. Efter generelt mislykkede forsøg på at opnå direkte diplomatiske relationer gik Ulbrichts regime over til en skridt-for-skridt-strategi. Oprettelse af en eller anden form for tilstedeværelse ville i det mindste give østtyske gesandter et grundlag for at kommunikere med den ikkekomunistiske verden, hvilket kunne bane vejen for en senere anerkendelse hos værtslandene. De vestallierede var imidlertid meget bevidste om, at en sådan udbredelse af institutioner, der var forbundet med regeringen i DDR, skulle forhindres. Vestlige forretningsfolk, som ønskede at handle med virksomheder i sovjetzonen måtte i stedet gå gennem handelskamrene. På grund af centralplanlægningen i DDR s økonomi var der altid noget kunstigt over sådanne arrangementer, men de medvirkede til at skabe en cordon sanitaire omkring DDR, uden at det havde alt for skadelige effekter for områdets økonomi. Uofficielle Handelskammervertretungen, som repræsenterede østtysk industri åbnede i Amsterdam, Bruxelles og adskillige andre europæiske byer - samt i Cairo, som senere skulle blive epicentret for DDR s kamp for anerkendelse. Arbejderopstanden den 17. juni 1953 gjorde det klart for de sovjetiske ledere, at man matte tage skridt til at forbedre SED-regeringens troværdighed. Stalins efterfølgere i Moskva kan have været tilbøjelige til at skaffe sig helt af med det vanskelige DDR; de kunne nemlig ikke skabe en succesfuld tysk politik med en haltende og suspekt klientstat. I marts 1954 meddelte Sovjetunionen, at DDR var fri til at beslutte om interne og eksterne forhold, inklusive spørgsmålet om relationer til Vesttyskland. Selv om erklæringen omhyggeligt undgik ordet suverænitet og eksplicit forbeholdt Sovjetunionen funktioner, der var forbundet med garantien af sikkerhed, opfordrede Moskva i realiteten stater ud over hele verden til at genoverveje deres holdning til DDR. 8 Resultatet var skuffende: Der var ingen stater uden for sovjetblokken, som tog skridt til at anerkende Ulbrichts regime eller så meget som at etablere konsulære forbindelser med det. På dette tidspunkt havde Forbundsrepublikken 8 Beziehungen DDR-UdSSR 1949 bis 1955, Berlin 1975, S etableret diplomatiske forbindelser med 53 stater, i al væsentlighed til alle stater i den såkaldte fri verden. Når Adenauer udtrykte sin faste overbevisning om at der kun er, har været og vil være én tysk stat, så ledere i Asien, Latinamerika og især Europa ingen grund til at lægge afstand til vesttyskerne for at opnå velvilje hos østtyskerne. 9 Så længe Bonns diplomater var villige til at udvise nogen fleksibilitet ved eksempelvis at acceptere åbningen af nye østtyske handelskontorer i Jakarta, Bombay og Calcutta forekom det sandsynligt, at Forbundsrepublikken ville kunne fastholde sin position som det tyske folks eneste officielle stemme. 10 Det følgende år bragte imidlertid en grundlæggende ny situation. For det første begyndte der at ske en afspænding langs den Kolde Krigs fronter i periferien. Fremkomsten af en bevægelse af alliancefrie stater, sådan som det viste sig på Bandung-konferencen i april 1955, betød, at en stor gruppe af asiatiske og afrikanske stater forlod deres tidligere praksis med at overtage vestlige positioner i spørgsmål vedrørende den Kolde Krig. Det lykkedes Nikita Khrusjtjov, i hvert fald retorisk, at bejle mere overbevisende til den alliancefri bevægelse end til sin amerikanske modpart; Sovjetunionens forbedrede relationer til Jugoslavien viste sig at være særlig nyttige, idet marskal Tito nød en høj prestige hos alliancefri ledere så som Jawarlahal Nehru i Indien og Gamel Abdel Nasser i Egypten. Samtidig gjorde skærpelsen af den Kolde Krigs fastlåste situation i Europa symboliseret ved Vesttysklands tilslutning til NATO og den efterfølgende dannelse af Warszawapagten det kunstigt at bestride eksistensen af to stater i Tyskland. Adenauer bidrog uforvarende til denne genovervejelsesproces ved at etablere direkte tyske relationer til Sovjetunionen i september Hvis der nu residerede to tyske ambassadører i Moskva, hvorfor skulle andre lande så ikke kunne nyde samme privilegium? 11 9 Adenauers udsagn, se Deutscher Bundstag, 23. Sitzung, , Sten. Ber., 2. Wahlperiode, S. 794C-795C. 10 Yderligere discussion i Gray, Germany s Cold War, S Blandt de mange selvbiografiske beretninger omkring dette problem, se især Wilhelm Grewe, Rückblenden , Frankfurt 1979; Joachim Peckert, Zeitwende zum Frieden. Ostpolitik miterlebt und mitgestaltet, Herford

4 Den nylig suveræne Forbundsrepublik stod i efteråret 1955 over for en direkte udfordring af egen selvforståelse. Vesttyske embedsmænd frygtede, at hvis DDR opnåede anerkendelse fra vigtige alliancefrie stater som Egypten og Indien, ville dette permanent besegle opsplitningen af Tyskland i to særskilte stater. Dette rejste så igen foruroligende politiske spørgsmål hos både kansleren og de vestallierede. Adenauer havde over for nationalistiske tyskere begrundet vestbindingen med, at økonomisk og militær integration i vestlige institutioner ville styrke Bonns magt og dermed gøre en fremtidig genforening mere sandsynlig. Da det stod klart, at denne styrkepolitik i stedet havde gjort Tysklands enhed mindre sandsynlig, ville det så ikke kunne blive en hjælpende hånd til Adenauers nationalistiske modstandere, som kunne føre til en dramatisk nyorientering af tysk politik? I vinteren var kansleren under stærkt pres for at aktivere relationerne til Sovjetunionen med henblik på at skabe mulighed for en genforening; dette spørgsmål var i realiteten delvis årsag til, at FDP trådte ud af regeringskoalitionen. SPD på sin side krævede direkte drøftelser mellem Bonn og Østberlin om problemet med den tyske enhed et perspektiv, som de vestallierede anså for foruroligende. Adenauer var den eneste førende politiker, man kunne stole på ville forsvare og uddybe status quo i en vestlig orienteret Forbundsrepublik. Hermed var Adenauers politiske behov identiske med de allieredes. I fællesskab styrkede de bestræbelserne på at holde håbet om tysk enhed i live ved at stille sig i vejen for Østtysklands fremtræden som en særskilt, uafhængigt anerkendt tysk stat. Afskrækkelsens triumf Det, Adenauers regering etablerede i efteråret 1955, var et generelt afskrækkelsessystem. Tidligere havde vesttyskerne stillet sig tilfredse med generelle advarsler. Nu blev Bonns sprog stadig mere præcist. Den 22. september 1955 erklærede Adenauer i Forbundsdagen, at hvis en af Forbundsrepublikkens diplomatiske partnere valgte at anerkende DDR, ville dette blive betragtet som en uvenlig handling. 12 Tre måneder senere præciserede Bonns udenrigsminister, Heinrich von Brentano, konsekvenserne: Forbundsrepublikken ville afbryde de diplomatiske relationer med enhver regering, der anerkendte DDR som en suveræn stat. 13 Brentano definerede hermed det tyske problem som et nulsumsspil: Stater kunne have diplomatiske relationer med enten Bonn eller Østberlin, men ikke med begge. Moskva var en undtagelse, hvilket afspejlede Sovjetunionens rolle som en af de fire magter, der havde til opgave at tage sig af spørgsmålet om et helt Tyskland. 14 Brentanos stærke sprog blev gentaget bag scenen af Walter Hallstein, som i baggrundssamtaler forsikrede journalister, at Bonns politik var hård og kompromisløs. 15 Mange iagttagere var foruroligede over udenrigsministeriets aggressive tone; de kritiserede denne politik for at mangle nuancer. Hvad ville det gavne Vesttyskland at trække sin tilstedeværelse tilbage fra de lande, som anerkendte Østtyskland? Ville det i realiteten ikke resultere i en form for selvisolering fra Bonns side? 16 Disse kritikere erkendte ikke, at Hallstein instrumentaliserede pressen: Med henblik på at øge afskrækkelseseffekten måtte udenrigsministeriet overbevise de andre lande om, at truslerne var alvorligt ment. Hvis Vesttysklands egne journalister troede, at Bonn ville handle uden tøven, 12 Deutscher Bundestag, 101. Sitzung, , Sten. Ber., 2. Wahlperiode, S Denne forpligtigelse blev fremlagt på en ambassadørkonference december 1955, for protokollen se Politisches Archiv des Auswärtigen Amts [PA/AA], B 2, Bd. 92. Væsentlig er også pressekonferencen, som blev afholdt af Günter Diehl, udenrigsministeriets talsmand, den 9. december, se Archiv für christlich-demokratische Politik [ACDP], NL Eckardt, I /2. 14 Moskva som undtagelse havde faktisk været Brentanos officielle linie i adskillige måneder, se hans bemærkninger til Auswärtiger Ausschuß des Deutschen Bundestags, 50. Sitzung, , S Protokoller for dette og andre møder i Auswärtigen Ausschußes gennem 1955 er nu til rådighed i udgiven form takket være indsatsen fra Kommission für die Geschichte des Parlamentarismus und der politischen Parteien. 15 Informationsgespräch, , S : PA/AA, B 2, Bd. 30; Informationsgespräch, , S. 13: ACDP, NL Eckardt, I /2. 16 Leitark., Grundsätzlich, FAZ, , Hans Henrich, Der forsche Ton, Frankfurter Rundschau, ; Giselher Wirsing, Diplomatie oder Deklamation?, Die Welt,

5 ville dette hjælpe til at overbevise alliancefrie ledere om vigtigheden af at træde varsomt. Under overfladen var Bonns politik langt mere fleksibel, end Hallstein lod det mærke. Som Wilhelm Grewe, leder af udenrigsministeriet politiske afdeling, bemærkede: Man er nødt til at se i øjnene, at man ikke kan behandle et statslignende territorium med en befolkning på 17 millioner mennesker som ikke-eksisterende. 17 Andre lande ville have behov for at kunne behandle handels- og transitproblemer med DDR. Der var ingen grund til at protestere mod tekniske kontakter mellem fremmede regeringer og DDR-myndigheder; i realiteten ville sådanne kontakter hjælpe DDR s befolkning. Kunsten bestod i at skelne mellem tekniske rutineaftaler og politiske former for relationer, som kunne indikere en anerkendelse af SED-regimet. Men hvor skulle man trække grænsen? Da folkeretten ikke gav klare og faste regler, opfordrede Grewe sine kolleger i Bonn til at træffe afgørelse fra sag til sag. Det stod klart, at Bonn ikke ville acceptere diplomatiske forbindelser mellem DDR og alliancefrie regeringer; men hvad med konsulære relationer? Hvad hvis et fremmed land modtog en minister fra Østberlin som gæst eller selveste Walter Ulbricht? Grewe og hans kolleger var enige om, at det var politisk ønskværdigt at blokere for enhver sådan aktivitet, uanset om den kunne eller ikke kunne tolkes som en formel anerkendelse af SED-regimet. Så i stedet for at udsende en eller anden liste, som præcist fastlagde, hvad stater kunne og ikke kunne gøre i deres omgang med DDR, hvilket ville have tvunget Bonn til at forklare dets bestemmelser i detaljer, var Grewe fortaler for de kalkulerede uklarheders politik. Grewes politik gav de østtyske udsendinge rige muligheder for at afprøve grænserne for vesttysk tålmodighed. I Cairo blev der i vinteren 1957/58 åbnet et Kontor for den Tyske Demokratiske Republiks regerings befuldmægtigede for de arabiske stater. 18 Inden for et år 17 Grewe, Aufzeichnung, Die Politik der Nicht-Anerkennung der DDR, Dec. 7, 1955, S. 5: PA/AA, Bd. 92, Bl Se også Rüdiger Marco Booz, Hallsteinzeit. Deutsche Außenpolitik Bonn 1995, S Ulf Engel und Hans-Georg Schleicher, Die beiden deutschen Staaten in Afrika. Zwischen Konkurrenz und Koexistenz , Hamburg 1998, 92. havde kontoret nogle og tyve medarbejdere, som arbejdede fuldtids med propaganda og public relation. De placerede artikler i den pengehungrende lokale presse, inviterede arabiske forfattere og kulturpersonligheder til at besøge Østtyskland og uddelte stipendier til længerevarende studier på universiteter i DDR. De benyttede enhver tænkelig lejlighed til at invitere til receptioner, således at arabere kunne mødes med prominente østtyske gæster, som strakte sig fra fagforeningsfolk over sportsstjerner og til borgmesteren i Leipzig. Sådanne lejligheder behøvede ikke at være åbenlyst politiske; hensigten var snarere at knytte DDR tæt til de industrielle og kulturelle præstationer fra det historiske Tyskland, som mange arabere fortsat vurderede højt. Ved at anvende misvisende titler gav de tyske embedsfolk indtryk af at være akkrediterede diplomater fra en anerkendt magt. Handelsrepræsentanten i Damaskus kaldte sig konsul, og Richard Gyptner, den befuldmægtigede i Cairo fra 1958 til 1961, titulerede sig selv ambassadør. Men intet af dette bragte Nassers regering tættere på oprettelse af ægte diplomatiske relationer med SED-regimet. Nasser uddelte privilegier til DDR i omhyggeligt afmålte doser hovedsageligt for at fremkalde en eller anden nervøs reaktion i Bonn. Nasser havde som regel held med dette. I teorien skulle Bonns isolationskampagne ikke have kostet noget; ikke-anerkendelsen af DDR var en forudsætning for at pleje diplomatiske relationer med Forbundsrepublikken. Men i praksis lykkedes det sædvanligvis for store stater som Egypten, Indien og Jugoslavien at få Bonn til at yde en eller anden form for koncession til gengæld for afkaldet på tættere relationer med DDR. I 1956 gav Forbundsrepublikken et 99-årigt lån til en værdi af 240 millioner dollar til Titos Jugoslavien; i 1958 blev Adenauers regering en af de største bistandsydere til Nassers Egypten. 19 For iagttagere i Bonn tog adfærden hos disse alliancefri ledere sig ofte ud som afpresning, men udenrigsministeriet var besluttet på, at ikke et eneste ikke-kommunistisk land skulle anerkende DDR. Problemet blev mere kompliceret i begyn- 19 Om Jugoslavien, se Gray, Germany s Cold War, 52; om Egypten, se Sven Olaf Berggötz, Nahostpolitik in der Aera Adenauer. Möglichkeiten und Grenzen , Düssseldorf

6 delsen af 1960 erne, da afkoloniseringen af Afrika næsten fordoblede antallet af stater i den Tredje Verden. Dette faldt tilfældigvis sammen med udviklingen af Forbundsregeringens første globale program for udviklingshjælp. Resultatet var, at Forbundsrepublikken fandt sig selv i færd med at uddele million-dollar-lån til praktisk taget ethvert land i Asien, Afrika og Latinamerika. I sidste ende ville ethvert land, som ikke nød Bonns generøsitet, med sikkerhed blive fristet til at vende sig mod Østberlin i stedet. 20 Men disse flirter med DDR førte sjældent særlig langt i retning mod en decideret anerkendelse. Hertil var Bonns afskrækkelsesmodel for effektiv. Det, som styrkede Bonns politik, var det uomgængelige faktum, at hvis man blev presset til det yderste, ville udenrigsministeriet gøre alvor af sin trussel. I oktober 1957, da Jugoslavien indledte diplomatiske relationer med DDR, afbrød Forbundsrepublikken sine relationer med Jugoslavien. Det var næppe et glorværdigt kapitel i tysk diplomatis historie; en grundig analyse af begivenhederne i efteråret 1957 giver grund til at mene, at Adenauer og hans nærmeste rådgivere fuldstændig fejlhåndterede spørgsmålet om relationer til Østeuropa. 21 Frem til dette tidspunkt havde Forbundsrepublikken ikke etableret nogen diplomatiske eller blot konsulære relationer til Warszawapagt-landene bortset fra Sovjetunionen; den havde, når det kom til stykket, anerkendt SED-regimet som en suveræn tysk stat. Men de manglende seriøse relationer til Warszawa, Budapest og Prag bekymrede mange vesttyskere, især med bevidstheden om de voldsomme begivenheder, som fulgte med af-staliniseringen i I slutfasen af valgkampen forud for forbundsdagsvalget i 1957 antydede Adenauer, at han ville afprøve nye veje i østpolitikken. Det er uklart, om kansleren havde noget konkret i tankerne, men hans vage forslag overbeviste åbenbart Tito om, at han nu kunne handle uden risiko. I adskillige år havde 20 Det er imidlertid væsentlig at bemærke, at Forbundsrepublikkens hjælpeprogram ikke udelukkende var viet til den globale kontrovers med DDR. Store dele af Bonns hjælp gik til lande, som ikke var I fare for at bevæge sig mod en anerkendelse af Østberlin. Se Heide-Irene Schmidt, Pushed to the Front. The Foreign Assistance Policy of the Federal Republic of Germany, i: Central European History 12, 4 (2003): Gray, Germany s Cold War, Chapter 3. Bonns strenge formel irriteret den jugoslaviske leder, for det forekom ham kun logisk, at alliancefri lande kunne opretholde relationer til begge tyske stater. Den 14. oktober 1957 meddelte Tito, at Beograd og Østberlin ville udveksle diplomatiske repræsentanter. Adenauers regering blev komplet overrasket og besluttede at virkeliggøre de trusler, som var blevet formuleret i De diplomatiske relationer blev afbrudt og fortsatte med at være det i elleve år. For mange, måske for flertallet i den vesttyske presse, var det et bittert øjeblik. De formodede, korrekt, at styrkedemonstrationen mod Jugoslavien ville ende med at blokere for en udvikling i den tyske østpolitik i en overskuelig fremtid. Det var i denne sammenhæng, at kommentatoren i Frankfurter Allgemeine, Joachim Schwelien, sarkastisk begyndte at tale om den Hallstein-Grewe-doktrin, som besjælede det vesttyske diplomati. 22 I 1958 havde de to forladt Bonn; Hallstein var præsident for Europa- Kommissionen, og Grewe var ambassadør i Washington. Det understregede blot Schweliens pointe om politikkens forældede karakter. Udtrykket efterhånden forkortet til Hallsteindoktrinen fornærmede indirekte såvel udenrigsministeren, Heinrich von Brentano, såvel som kansleren; USA havde sin Trumandoktrin og Eisenhower-doktrin, men den snæversynede klike i Bonn fik sin betegnelse fra Walter Hallstein. Aftagende pres fra Bonn Fornærmelsen blev siddende. Årtier efter huskes Hallstein-doktrinen som oftest stadig som en dårligt gennemtænkt, legalistisk konstruktion, som i sidste ende indskrænkede Bonns egen manøvrefrihed. 23 Men betragtet ud fra sine egne begreber, kan isolationskampagnen mod DDR meget vel vurderes som en succes. Indtil 1969, to årtier efter DDR s grundlæggelse, kunne Ulbrichts regering ikke overtale et eneste ikkekommunistisk land til at give den sin formelle 22 Schwelien, Bleibt Polen offen?, FAZ, Juli 5, Werner Kilian, Die Hallstein-Doktrin. Der diplomatische Krieg zwischen der BRD und der DDR , Berlin 2001; Peter Bender, Die Neue Ostpolitik und ihre Folgen. Vom Mauerbau bis zur Vereinigung, München

7 anerkendelse. Det krævede en hel del energi fra de vesttyske diplomater; nogen sammenlignede udenrigsministeriet med et stående brandværn, som suste hektisk rundt på kloden for at slukke brande, der var antændt af Østtyskland. 24 Det er rigtigt, at Bonn i 1960 erne kortvarigt blev grebet af en slags perfektionistisk iver. Antydninger om en afspænding mellem supermagterne i 1963 udløste en reaktion, som ikke var helt ulig den i 1955: Stillet endnu en gang over for tegn på, at status quo i Europa var ved at låse sig fast, intensiverede vesttyske embedsmænd deres bestræbelser på at blokere Østtysklands optræden på den internationale arena. Den noget desperate reaktion bidrog til en klodset adfærd hos Bonns diplomati i skæbneåret 1965, hvor en fastlåst situation mellem Ludwig Erhards regering og Nasser førte til en smertelig afbrydelse af de vesttyske relationer til den arabiske verden. 25 Men i erkendelse af denne fiasko lærte udenrigsministeriet at sætte anerkendelsesspørgsmålet i et bredere perspektiv. DDR var, når det kom til stykket, i en meget mere desperat situation end Forbundsrepublikken nogensinde ville komme i. I de sene 1960 ere tvang alliancefri ledere Ulbricht til at bejle til deres gunst; de indkasserede østtysk hjælp, men afviste i sidste ende alligevel fortsat en de-jure-anerkendelse. En begrænset bølge af anerkendelse skyllede endelig hen over den alliancefri verden i foråret 1969, men standsede alligevel med seks stater: Cambodia, Irak, Sudan, Syrien, Sydyemen og Egypten. Efter dette tabte DDR momentum for det havde ikke længere de finansielle midler. 26 I 1960 erne var vesttyske kritikere tilbøjelige til at se mindre optimistisk på tingene. Det var kun naturligt at tage de trinvise østtyske landvindinger ad notam et generalkonsulat i Sri Lanka, landingstilladelse på Cypern for det statslige flyselskab Interflug og formode, at før eller senere ville DDR bryde ud af sin isolation. Men Hallstein-doktrinen slog ikke fejl. Efter 1966 lykkedes det endog for den Store Koalition at justere sin politik og genetablere diplomatiske relationer med Jugoslavien uden at få hele strukturen i isolationskampagnen til at falde sammen. Det blev til sidst et skifte i Bonns prioritering, som gav DDR mulighed for at hævde sig som en uafhængig stat i globale forhold. Langt om længe indså de vesttyske ledere, at de, når det kom til stykket, ikke talte på den østtyske befolknings vegne. 27 Dermed tog man afsked med Bonns krav om at ville være enerepræsentant. Ganske vist nægtede Forbundsrepublikken fortsat at anerkende SED-regimet og forsøgte stadig at påvirke andre lande til ikke at etablere diplomatiske relationer med Østberlin. Men Kurt-Georg Kiesingers regering konkluderede, at dens umiddelbare mål ikke var tysk enhed, i hvert fald ikke på kortere sigt, men at dens højeste håb var at opnå ægte demokratisk selvbestemmelse inden for DDR. Isolationskampagnen blev instrumentaliseret som et middel til at lægge pres på Ulbricht. Under kansler Willy Brandt i årene udvekslede udenrigsministeriet forbedringer i DDR s internationale status med koncessioner for større bevægelsesfrihed mellem de to tyske stater. Selvom resultaterne af denne regulerede sameksistens viste sig at være alt for magre, er det i tilbageblik slående, hvor dygtigt Brandt og hans rådgiver, Egon Bahr, udnyttede den fortsatte østtyske isolation som et middel til at fremme den ny østpolitik. I denne betydning fungerede Hallstein-doktrinen godt for Forbundsrepublikken ved først at nægte SEDregimet suverænitet og bestandighed, og derpå ved at styre de omstændigheder, hvorunder DDR til slut blev internationalt anerkendt som den anden tyske stat. 24 Paul Frank, Entschlüsselte Botschaft. Ein Diplomat macht Inventur, Stuttgart 1981, S Den eneste positive effekt var etableringen af diplomatiske relationer mellem Forbundsrepublikken og Israel. En uddybende diskussion af Bonns krisediplomati I Mellemøsten findes i Gray, Germany s Cold War, Chaps Alexander Troche, Ulbricht und die Dritte Welt. Ost-Berlins Kampf gegen die Bonner Alleinvertretungsanmassung, Erlangen Se eksempelvis kommentarer om Bevormundung i Kiesingers taler den 13. december 1966 og 17. juni 1967: DzD V/1, 60 and

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1)

Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Ved kgl. resolution af 24. november 1972 har Danmark ratificeret den i New York

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab.

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab. Indfødsretsudvalget IFU alm. del - Bilag 71 Offentligt Oversigt over løsning fra det statsborgerretlige tilhørsforhold til de tidligere jugoslaviske republikker ved ansøgning om dansk statsborgerskab (februar

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2012 COM(2012) 525 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma DA DA RAPPORT

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 11.7.2013 PE516.631v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Udkast til forslag til beslutning Eva Joly, for Udviklingsudvalget (PE512.301v01-00) om kastebaseret diskrimination

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Sten Rynning, professor, Leder, Center for War Studies, Syddansk Universitet Atlantsammenslutning, sikkerhedspolitisk seminar, 28 okt 2015 Etik og globalisering

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 24.04.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0930/2005 af Marc Stahl, tysk statsborger, om Tysklands anerkendelse af eksamensbeviser for fysioterapeuter

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/EG/da 1

SLUTAKT. AF/CE/EG/da 1 SLUTAKT AF/CE/EG/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN KONGERIGET DANMARK FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND DEN HELLENSKE REPUBLIK KONGERIGET SPANIEN DEN FRANSKE REPUBLIK IRLAND DEN ITALIENSKE REPUBLIK

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Nr. 30 28. november 2002 Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter 1) 2) Efter indhentelse af Folketingets

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

BKI nr 37 af 27/08/1954 Offentliggørelsesdato: 04-11-1954 Udenrigsministeriet. Den fulde tekst

BKI nr 37 af 27/08/1954 Offentliggørelsesdato: 04-11-1954 Udenrigsministeriet. Den fulde tekst BKI nr 37 af 27/08/1954 Offentliggørelsesdato: 04-11-1954 Udenrigsministeriet Den fulde tekst Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Folkerepublikken Tyskland afsluttet overenskomst om udbringelse af personer

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331}

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331} KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 14.3.2005 KOM(2005) 82 endelig GRØNBOG om lovvalg og kompetence i skilsmissesager (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331} DA DA GRØNBOG om

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Brugsbetingelser Spilxl.dk

Brugsbetingelser Spilxl.dk Brugsbetingelser Spilxl.dk Indledning På hjemmesiden www.spilxl.dk (herefter Hjemmesiden) kan du spille spil, abonnere på nyhedsbrevet, oprette din egen profil hvor du kan samle dine yndlingsspil og anbringe

Læs mere

LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud.

LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga.

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere