Hallstein- doktrinen et suverænt fejlgreb? Af William Glenn Gray

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hallstein- doktrinen et suverænt fejlgreb? Af William Glenn Gray"

Transkript

1 Hallstein- doktrinen et suverænt fejlgreb? Hallsteindoktrinen et suverænt fejlgreb? Oversat af Jens Ellekær William Glenn Gray Ph.D., født i 1969, er Associate Professor ved Department of History, Purdue University i USA. Gray er uddannet på Princeton University, Freie Universität Berlin og Yale University. Hans forskning har indtil nu primært haft fokus på tysk efterkrigshistorie. Forbundsrepublikken Tyskland har nu genvundet sin suverænitet og dermed sin frihed, triumferede Konrad Adenauer i en radioudsendelse den 5. maj Dette øjeblik udgjorde et højdepunkt i kanslerens politiske karriere; siden 1949 havde det været et dominerende mål i hans udenrigspolitik at opnå suverænitet for Forbundsrepublikken. Den 5. maj trådte Paristraktaterne i kraft; de medførte en opløsning af de allieredes Høje Kommission og Vesttysklands indtræden i NATO som ligeberettiget partner. Med visse begrænsninger som blandt andet vedrørte fremstillingen af atomare, biologiske og kemiske våben nød Forbundsrepublikken fuldstændig autonomi i egne interne forhold. 2 Og alligevel var Vesttyskland næppe en normal, suveræn stat og kunne heller ikke være det, 1 Ansprache des Bundeskanzlers Adenauer im Sender Freies Berlin, 5. maj 1955: Dokumente zur Deutschlandpolitik [DzD], III. Reihe, Bd. 1, S Om Forbundsrepublikkens status efter ikrafttræden af Paris-traktaterne, se Werner Abelshauser og Walter Schwengler, Anfänge westdeutscher Sicherheitspolitik , Bd. 4, München 1997, S så længe den fortsatte med at definere sig som en reststat, et stykke af et helt Tyskland. Et par årtier senere skulle der komme mange, som fandt tanken om en tysk enhedsstat ejendommelig; men i 1950 erne kunne de vesttyske eliter næppe forestille sig noget andet. Hvad var den Tyske Demokratiske Republik i sig selv? Hvem var vestberlinerne, hvis de ikke var tyskere? På grund af den åbenlyse mangel på politisk frihed i DDR og Berlins anomale status påtog vesttyskerne sig selv at plædere for et et helt Tyskland. Men Forbundsrepublikken havde ingen legal jurisdiktion over disse befolkninger. Sovjetunionen havde allerede i marts 1954 erklæret DDR for en suveræn stat om end ikke særligt overbevisende. Sovjetunionen vogtede over sin sejr i Berlin, og den sovjetiske ledelse nægtede at anerkende en relation mellem Bonnrepublikken og de tre vestlige sektorer i den tidligere rigshovedstad. Hvis Adenauer-regeringen skulle fastholde sit Alleinvertretungsanspruch krav om at være enerepræsentant havde den brug for støtte fra de tre vestallierede Frankrig, Storbritannien og USA. Suverænitetserklæringen af maj 1955 fik langt mindre betydning, end mange havde forventet. Adenauer var ikke længere forpligtiget til at konsultere de allieredes høje kommissærer, som blev reduceret til at være almindelige ambassadører; men i slutningen af 1955 var der opstået nye former for konsultationer mellem tyske embedsmænd og deres allierede modparter. De vestallierede lærte til gengæld, at de ikke blot kunne vaske deres hænder i det tyske spørgsmål. Ikke alene forpligtigede London, Paris og Washington sig til at opretholde deres rettigheder i Berlin og det strakte sig så vidt som til truslen om krig. De forpligtigede sig også til at understøtte et af særtrækkene ved den Kolde Krig i Tyskland: Den verdensomspændende kampagne, der havde som mål at blokere for en anerkendelse af DDR som en anden suveræn tysk stat. En af de uforudsete følger af Vesttysklands suverænitet var en mærkbar skærpelse af konkurrencen mellem Bonn og Østberlin. Det blev Adenauerregeringen, der nu overtog ledelsen med hensyn til at etablere et nyt sæt af barrierer mod en anerkendelse af Østtyskland - en trusselspolitik, som senere blev døbt Hallstein-doktrinen. 1

2 Med afsæt i resultaterne fra en større videnskabelig undersøgelse vil denne artikels forsøge at skitsere, hvorfor spørgsmålet om suverænitet i Tyskland udviklede sig til et problem af globale dimensioner, og hvorfor den vestlige lejr gennem to årtier i det store hele havde held med sine bestræbelser på at isolere Ulbrichts regime. 3 Opbygningsfasen Da Forbundsrepublikken blev stiftet I maj 1949, var den i styringen af sine relationer til alle internationale stater fuldstændig afhængig af de vestallierede. På dette område havde Østberlin en fordel, fordi Sovjetunionen støttede dannelsen af et udenrigsministerium umiddelbart efter proklamationen af DDR i oktober Inden for få måneder var østtyske gesandter på vej til neutrale lande som Schweiz, Sverige og Finland, hvor de krævede etablering af diplomatiske relationer som betingelse for handel med DDR. 4 For de vestallierede gjorde fremkomsten af en særskilt og aktiv regering i Østberlin det vanskeligere at gennemføre deres planer for et Efterkrigstyskland. De kunne selvfølgelig ignorere DDR og lade, som om det ikke eksisterede; det var let nok at affærdige Ulbricht som en af Stalins marionetter. Men hvis det lykkedes for Ulbrichts regering at opnå anerkendelse fra tilstrækkeligt mange stater uden for de to magtblokke, ville det øge presset på Adenauer og dermed tvinge de vestallierede til at give flere indrømmelser til den vesttyske kansler. For at holde situationen i Tyskland åben enedes Frankrig, Storbritannien og USA om at henvende sig til medlemmerne af FN for at overbevise disse om af vigtigheden af ikke at etablere diplomatiske relationer med det østtyske regime. Deres bestræbelser bar frugt: I løbet af det første år efter oprettelsen af SED-regimet var det kun lande inden for Sovjetblokken, der anerkendte det. Set i lyset af af den kommunistiske verdens fuldstændige isolationpå den Kolde Krigs højdepunkt tjente anerkendelsen af DDR fra sta- 3 Gray, Germany s Cold War. The Global Campaign to Isolate East Germany, Chapel Hill Vedrørende tilfældet med Finland, se Dörte Putensen, Im Konfliktfeld zwischen Ost und West. Finnland, der Kalte Krieg und die deutsche Frage ( ), Berlin ter som Ungarn, Polen og Bulgarien kun til at understrege Ulbrichts satellitstatus. Ét var at nedgøre regeringen i Østberlin, noget helt andet at støtte Bonn internationalt. Skønt de vestallierede havde stået bag oprettelse af Forbundsrepublikken, tøvede de med at støtte Adenauers krav om at ville tale på vegne af hele det tyske folk et krav som først blev formuleret i Forbundsdagen den 21. oktober Skulle Bonn-republikken fremmes som en uafhængig stat i verdensanliggender? Og hvis ja, ville det så ikke gøre de allierede til medvirkende til en vedvarende opsplitning af Tyskland? Hvordan ville staterne i sovjetblokken reagere, hvis de vestallierede prøvede at fremme Vesttysklands ensidige adgang til de internationale organisationer? Udbruddet af Korea-krigen i midten af 1950 fjernede denne tvivl. Overbeviste om behovet for at styrke Adenauer-regeringens politiske vægt og mere umiddelbart behovet for at rekruttere vesttyske soldater sluttede de vestallierede beslutsomt op omkring den durkdrevne kansler. 6 En revision af besættelsesstatutten i 1951 tillod Forbundsrepublikken at etablere et udenrigsministerium og at begynde at genskabe diplomatiske forbindelser over hele verden. 7 I de fleste tilfælde overtog vesttyske diplomater de ambassader og legationer, som var blevet efterladt af det Tyske Rige i 1945, hvilket styrkede linien af kontinuitet mellem den klassiske tyske nationalstat og den ny Bonn-republik. Samtidig tjente de vestallierede som Bonns advokat i forskellige FN-organisationer. Så tidligt som i efteråret 1952 fik Forbundsrepublikken ret til at sende en permanent observatør til FN s generalforsamling i New York, og den trådte ind i en række andre organisationer så som den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) som bidragende medlem. Sovjetblokkens relative isolering i de tidlige 1950 ere og den Kolde Krigs højdepunkt gjorde det let for de allierede at etab- 5 DzD II/2, S Allied statement of , gengivet i Beate Ruhm von Oppen (ed.), Documents on Germany Under Occupation, London Claus Müller, Relaunching German Diplomacy. The Auswärtiges Amt in the 1950s, Münster 1996; Thomas Maulucci, The Creation and Early History of the West German Foreign Office, , Diss. Yale

3 lere Forbundsrepublikken som Tysklands efterfølger på den internationale scene. Efter generelt mislykkede forsøg på at opnå direkte diplomatiske relationer gik Ulbrichts regime over til en skridt-for-skridt-strategi. Oprettelse af en eller anden form for tilstedeværelse ville i det mindste give østtyske gesandter et grundlag for at kommunikere med den ikkekomunistiske verden, hvilket kunne bane vejen for en senere anerkendelse hos værtslandene. De vestallierede var imidlertid meget bevidste om, at en sådan udbredelse af institutioner, der var forbundet med regeringen i DDR, skulle forhindres. Vestlige forretningsfolk, som ønskede at handle med virksomheder i sovjetzonen måtte i stedet gå gennem handelskamrene. På grund af centralplanlægningen i DDR s økonomi var der altid noget kunstigt over sådanne arrangementer, men de medvirkede til at skabe en cordon sanitaire omkring DDR, uden at det havde alt for skadelige effekter for områdets økonomi. Uofficielle Handelskammervertretungen, som repræsenterede østtysk industri åbnede i Amsterdam, Bruxelles og adskillige andre europæiske byer - samt i Cairo, som senere skulle blive epicentret for DDR s kamp for anerkendelse. Arbejderopstanden den 17. juni 1953 gjorde det klart for de sovjetiske ledere, at man matte tage skridt til at forbedre SED-regeringens troværdighed. Stalins efterfølgere i Moskva kan have været tilbøjelige til at skaffe sig helt af med det vanskelige DDR; de kunne nemlig ikke skabe en succesfuld tysk politik med en haltende og suspekt klientstat. I marts 1954 meddelte Sovjetunionen, at DDR var fri til at beslutte om interne og eksterne forhold, inklusive spørgsmålet om relationer til Vesttyskland. Selv om erklæringen omhyggeligt undgik ordet suverænitet og eksplicit forbeholdt Sovjetunionen funktioner, der var forbundet med garantien af sikkerhed, opfordrede Moskva i realiteten stater ud over hele verden til at genoverveje deres holdning til DDR. 8 Resultatet var skuffende: Der var ingen stater uden for sovjetblokken, som tog skridt til at anerkende Ulbrichts regime eller så meget som at etablere konsulære forbindelser med det. På dette tidspunkt havde Forbundsrepublikken 8 Beziehungen DDR-UdSSR 1949 bis 1955, Berlin 1975, S etableret diplomatiske forbindelser med 53 stater, i al væsentlighed til alle stater i den såkaldte fri verden. Når Adenauer udtrykte sin faste overbevisning om at der kun er, har været og vil være én tysk stat, så ledere i Asien, Latinamerika og især Europa ingen grund til at lægge afstand til vesttyskerne for at opnå velvilje hos østtyskerne. 9 Så længe Bonns diplomater var villige til at udvise nogen fleksibilitet ved eksempelvis at acceptere åbningen af nye østtyske handelskontorer i Jakarta, Bombay og Calcutta forekom det sandsynligt, at Forbundsrepublikken ville kunne fastholde sin position som det tyske folks eneste officielle stemme. 10 Det følgende år bragte imidlertid en grundlæggende ny situation. For det første begyndte der at ske en afspænding langs den Kolde Krigs fronter i periferien. Fremkomsten af en bevægelse af alliancefrie stater, sådan som det viste sig på Bandung-konferencen i april 1955, betød, at en stor gruppe af asiatiske og afrikanske stater forlod deres tidligere praksis med at overtage vestlige positioner i spørgsmål vedrørende den Kolde Krig. Det lykkedes Nikita Khrusjtjov, i hvert fald retorisk, at bejle mere overbevisende til den alliancefri bevægelse end til sin amerikanske modpart; Sovjetunionens forbedrede relationer til Jugoslavien viste sig at være særlig nyttige, idet marskal Tito nød en høj prestige hos alliancefri ledere så som Jawarlahal Nehru i Indien og Gamel Abdel Nasser i Egypten. Samtidig gjorde skærpelsen af den Kolde Krigs fastlåste situation i Europa symboliseret ved Vesttysklands tilslutning til NATO og den efterfølgende dannelse af Warszawapagten det kunstigt at bestride eksistensen af to stater i Tyskland. Adenauer bidrog uforvarende til denne genovervejelsesproces ved at etablere direkte tyske relationer til Sovjetunionen i september Hvis der nu residerede to tyske ambassadører i Moskva, hvorfor skulle andre lande så ikke kunne nyde samme privilegium? 11 9 Adenauers udsagn, se Deutscher Bundstag, 23. Sitzung, , Sten. Ber., 2. Wahlperiode, S. 794C-795C. 10 Yderligere discussion i Gray, Germany s Cold War, S Blandt de mange selvbiografiske beretninger omkring dette problem, se især Wilhelm Grewe, Rückblenden , Frankfurt 1979; Joachim Peckert, Zeitwende zum Frieden. Ostpolitik miterlebt und mitgestaltet, Herford

4 Den nylig suveræne Forbundsrepublik stod i efteråret 1955 over for en direkte udfordring af egen selvforståelse. Vesttyske embedsmænd frygtede, at hvis DDR opnåede anerkendelse fra vigtige alliancefrie stater som Egypten og Indien, ville dette permanent besegle opsplitningen af Tyskland i to særskilte stater. Dette rejste så igen foruroligende politiske spørgsmål hos både kansleren og de vestallierede. Adenauer havde over for nationalistiske tyskere begrundet vestbindingen med, at økonomisk og militær integration i vestlige institutioner ville styrke Bonns magt og dermed gøre en fremtidig genforening mere sandsynlig. Da det stod klart, at denne styrkepolitik i stedet havde gjort Tysklands enhed mindre sandsynlig, ville det så ikke kunne blive en hjælpende hånd til Adenauers nationalistiske modstandere, som kunne føre til en dramatisk nyorientering af tysk politik? I vinteren var kansleren under stærkt pres for at aktivere relationerne til Sovjetunionen med henblik på at skabe mulighed for en genforening; dette spørgsmål var i realiteten delvis årsag til, at FDP trådte ud af regeringskoalitionen. SPD på sin side krævede direkte drøftelser mellem Bonn og Østberlin om problemet med den tyske enhed et perspektiv, som de vestallierede anså for foruroligende. Adenauer var den eneste førende politiker, man kunne stole på ville forsvare og uddybe status quo i en vestlig orienteret Forbundsrepublik. Hermed var Adenauers politiske behov identiske med de allieredes. I fællesskab styrkede de bestræbelserne på at holde håbet om tysk enhed i live ved at stille sig i vejen for Østtysklands fremtræden som en særskilt, uafhængigt anerkendt tysk stat. Afskrækkelsens triumf Det, Adenauers regering etablerede i efteråret 1955, var et generelt afskrækkelsessystem. Tidligere havde vesttyskerne stillet sig tilfredse med generelle advarsler. Nu blev Bonns sprog stadig mere præcist. Den 22. september 1955 erklærede Adenauer i Forbundsdagen, at hvis en af Forbundsrepublikkens diplomatiske partnere valgte at anerkende DDR, ville dette blive betragtet som en uvenlig handling. 12 Tre måneder senere præciserede Bonns udenrigsminister, Heinrich von Brentano, konsekvenserne: Forbundsrepublikken ville afbryde de diplomatiske relationer med enhver regering, der anerkendte DDR som en suveræn stat. 13 Brentano definerede hermed det tyske problem som et nulsumsspil: Stater kunne have diplomatiske relationer med enten Bonn eller Østberlin, men ikke med begge. Moskva var en undtagelse, hvilket afspejlede Sovjetunionens rolle som en af de fire magter, der havde til opgave at tage sig af spørgsmålet om et helt Tyskland. 14 Brentanos stærke sprog blev gentaget bag scenen af Walter Hallstein, som i baggrundssamtaler forsikrede journalister, at Bonns politik var hård og kompromisløs. 15 Mange iagttagere var foruroligede over udenrigsministeriets aggressive tone; de kritiserede denne politik for at mangle nuancer. Hvad ville det gavne Vesttyskland at trække sin tilstedeværelse tilbage fra de lande, som anerkendte Østtyskland? Ville det i realiteten ikke resultere i en form for selvisolering fra Bonns side? 16 Disse kritikere erkendte ikke, at Hallstein instrumentaliserede pressen: Med henblik på at øge afskrækkelseseffekten måtte udenrigsministeriet overbevise de andre lande om, at truslerne var alvorligt ment. Hvis Vesttysklands egne journalister troede, at Bonn ville handle uden tøven, 12 Deutscher Bundestag, 101. Sitzung, , Sten. Ber., 2. Wahlperiode, S Denne forpligtigelse blev fremlagt på en ambassadørkonference december 1955, for protokollen se Politisches Archiv des Auswärtigen Amts [PA/AA], B 2, Bd. 92. Væsentlig er også pressekonferencen, som blev afholdt af Günter Diehl, udenrigsministeriets talsmand, den 9. december, se Archiv für christlich-demokratische Politik [ACDP], NL Eckardt, I /2. 14 Moskva som undtagelse havde faktisk været Brentanos officielle linie i adskillige måneder, se hans bemærkninger til Auswärtiger Ausschuß des Deutschen Bundestags, 50. Sitzung, , S Protokoller for dette og andre møder i Auswärtigen Ausschußes gennem 1955 er nu til rådighed i udgiven form takket være indsatsen fra Kommission für die Geschichte des Parlamentarismus und der politischen Parteien. 15 Informationsgespräch, , S : PA/AA, B 2, Bd. 30; Informationsgespräch, , S. 13: ACDP, NL Eckardt, I /2. 16 Leitark., Grundsätzlich, FAZ, , Hans Henrich, Der forsche Ton, Frankfurter Rundschau, ; Giselher Wirsing, Diplomatie oder Deklamation?, Die Welt,

5 ville dette hjælpe til at overbevise alliancefrie ledere om vigtigheden af at træde varsomt. Under overfladen var Bonns politik langt mere fleksibel, end Hallstein lod det mærke. Som Wilhelm Grewe, leder af udenrigsministeriet politiske afdeling, bemærkede: Man er nødt til at se i øjnene, at man ikke kan behandle et statslignende territorium med en befolkning på 17 millioner mennesker som ikke-eksisterende. 17 Andre lande ville have behov for at kunne behandle handels- og transitproblemer med DDR. Der var ingen grund til at protestere mod tekniske kontakter mellem fremmede regeringer og DDR-myndigheder; i realiteten ville sådanne kontakter hjælpe DDR s befolkning. Kunsten bestod i at skelne mellem tekniske rutineaftaler og politiske former for relationer, som kunne indikere en anerkendelse af SED-regimet. Men hvor skulle man trække grænsen? Da folkeretten ikke gav klare og faste regler, opfordrede Grewe sine kolleger i Bonn til at træffe afgørelse fra sag til sag. Det stod klart, at Bonn ikke ville acceptere diplomatiske forbindelser mellem DDR og alliancefrie regeringer; men hvad med konsulære relationer? Hvad hvis et fremmed land modtog en minister fra Østberlin som gæst eller selveste Walter Ulbricht? Grewe og hans kolleger var enige om, at det var politisk ønskværdigt at blokere for enhver sådan aktivitet, uanset om den kunne eller ikke kunne tolkes som en formel anerkendelse af SED-regimet. Så i stedet for at udsende en eller anden liste, som præcist fastlagde, hvad stater kunne og ikke kunne gøre i deres omgang med DDR, hvilket ville have tvunget Bonn til at forklare dets bestemmelser i detaljer, var Grewe fortaler for de kalkulerede uklarheders politik. Grewes politik gav de østtyske udsendinge rige muligheder for at afprøve grænserne for vesttysk tålmodighed. I Cairo blev der i vinteren 1957/58 åbnet et Kontor for den Tyske Demokratiske Republiks regerings befuldmægtigede for de arabiske stater. 18 Inden for et år 17 Grewe, Aufzeichnung, Die Politik der Nicht-Anerkennung der DDR, Dec. 7, 1955, S. 5: PA/AA, Bd. 92, Bl Se også Rüdiger Marco Booz, Hallsteinzeit. Deutsche Außenpolitik Bonn 1995, S Ulf Engel und Hans-Georg Schleicher, Die beiden deutschen Staaten in Afrika. Zwischen Konkurrenz und Koexistenz , Hamburg 1998, 92. havde kontoret nogle og tyve medarbejdere, som arbejdede fuldtids med propaganda og public relation. De placerede artikler i den pengehungrende lokale presse, inviterede arabiske forfattere og kulturpersonligheder til at besøge Østtyskland og uddelte stipendier til længerevarende studier på universiteter i DDR. De benyttede enhver tænkelig lejlighed til at invitere til receptioner, således at arabere kunne mødes med prominente østtyske gæster, som strakte sig fra fagforeningsfolk over sportsstjerner og til borgmesteren i Leipzig. Sådanne lejligheder behøvede ikke at være åbenlyst politiske; hensigten var snarere at knytte DDR tæt til de industrielle og kulturelle præstationer fra det historiske Tyskland, som mange arabere fortsat vurderede højt. Ved at anvende misvisende titler gav de tyske embedsfolk indtryk af at være akkrediterede diplomater fra en anerkendt magt. Handelsrepræsentanten i Damaskus kaldte sig konsul, og Richard Gyptner, den befuldmægtigede i Cairo fra 1958 til 1961, titulerede sig selv ambassadør. Men intet af dette bragte Nassers regering tættere på oprettelse af ægte diplomatiske relationer med SED-regimet. Nasser uddelte privilegier til DDR i omhyggeligt afmålte doser hovedsageligt for at fremkalde en eller anden nervøs reaktion i Bonn. Nasser havde som regel held med dette. I teorien skulle Bonns isolationskampagne ikke have kostet noget; ikke-anerkendelsen af DDR var en forudsætning for at pleje diplomatiske relationer med Forbundsrepublikken. Men i praksis lykkedes det sædvanligvis for store stater som Egypten, Indien og Jugoslavien at få Bonn til at yde en eller anden form for koncession til gengæld for afkaldet på tættere relationer med DDR. I 1956 gav Forbundsrepublikken et 99-årigt lån til en værdi af 240 millioner dollar til Titos Jugoslavien; i 1958 blev Adenauers regering en af de største bistandsydere til Nassers Egypten. 19 For iagttagere i Bonn tog adfærden hos disse alliancefri ledere sig ofte ud som afpresning, men udenrigsministeriet var besluttet på, at ikke et eneste ikke-kommunistisk land skulle anerkende DDR. Problemet blev mere kompliceret i begyn- 19 Om Jugoslavien, se Gray, Germany s Cold War, 52; om Egypten, se Sven Olaf Berggötz, Nahostpolitik in der Aera Adenauer. Möglichkeiten und Grenzen , Düssseldorf

6 delsen af 1960 erne, da afkoloniseringen af Afrika næsten fordoblede antallet af stater i den Tredje Verden. Dette faldt tilfældigvis sammen med udviklingen af Forbundsregeringens første globale program for udviklingshjælp. Resultatet var, at Forbundsrepublikken fandt sig selv i færd med at uddele million-dollar-lån til praktisk taget ethvert land i Asien, Afrika og Latinamerika. I sidste ende ville ethvert land, som ikke nød Bonns generøsitet, med sikkerhed blive fristet til at vende sig mod Østberlin i stedet. 20 Men disse flirter med DDR førte sjældent særlig langt i retning mod en decideret anerkendelse. Hertil var Bonns afskrækkelsesmodel for effektiv. Det, som styrkede Bonns politik, var det uomgængelige faktum, at hvis man blev presset til det yderste, ville udenrigsministeriet gøre alvor af sin trussel. I oktober 1957, da Jugoslavien indledte diplomatiske relationer med DDR, afbrød Forbundsrepublikken sine relationer med Jugoslavien. Det var næppe et glorværdigt kapitel i tysk diplomatis historie; en grundig analyse af begivenhederne i efteråret 1957 giver grund til at mene, at Adenauer og hans nærmeste rådgivere fuldstændig fejlhåndterede spørgsmålet om relationer til Østeuropa. 21 Frem til dette tidspunkt havde Forbundsrepublikken ikke etableret nogen diplomatiske eller blot konsulære relationer til Warszawapagt-landene bortset fra Sovjetunionen; den havde, når det kom til stykket, anerkendt SED-regimet som en suveræn tysk stat. Men de manglende seriøse relationer til Warszawa, Budapest og Prag bekymrede mange vesttyskere, især med bevidstheden om de voldsomme begivenheder, som fulgte med af-staliniseringen i I slutfasen af valgkampen forud for forbundsdagsvalget i 1957 antydede Adenauer, at han ville afprøve nye veje i østpolitikken. Det er uklart, om kansleren havde noget konkret i tankerne, men hans vage forslag overbeviste åbenbart Tito om, at han nu kunne handle uden risiko. I adskillige år havde 20 Det er imidlertid væsentlig at bemærke, at Forbundsrepublikkens hjælpeprogram ikke udelukkende var viet til den globale kontrovers med DDR. Store dele af Bonns hjælp gik til lande, som ikke var I fare for at bevæge sig mod en anerkendelse af Østberlin. Se Heide-Irene Schmidt, Pushed to the Front. The Foreign Assistance Policy of the Federal Republic of Germany, i: Central European History 12, 4 (2003): Gray, Germany s Cold War, Chapter 3. Bonns strenge formel irriteret den jugoslaviske leder, for det forekom ham kun logisk, at alliancefri lande kunne opretholde relationer til begge tyske stater. Den 14. oktober 1957 meddelte Tito, at Beograd og Østberlin ville udveksle diplomatiske repræsentanter. Adenauers regering blev komplet overrasket og besluttede at virkeliggøre de trusler, som var blevet formuleret i De diplomatiske relationer blev afbrudt og fortsatte med at være det i elleve år. For mange, måske for flertallet i den vesttyske presse, var det et bittert øjeblik. De formodede, korrekt, at styrkedemonstrationen mod Jugoslavien ville ende med at blokere for en udvikling i den tyske østpolitik i en overskuelig fremtid. Det var i denne sammenhæng, at kommentatoren i Frankfurter Allgemeine, Joachim Schwelien, sarkastisk begyndte at tale om den Hallstein-Grewe-doktrin, som besjælede det vesttyske diplomati. 22 I 1958 havde de to forladt Bonn; Hallstein var præsident for Europa- Kommissionen, og Grewe var ambassadør i Washington. Det understregede blot Schweliens pointe om politikkens forældede karakter. Udtrykket efterhånden forkortet til Hallsteindoktrinen fornærmede indirekte såvel udenrigsministeren, Heinrich von Brentano, såvel som kansleren; USA havde sin Trumandoktrin og Eisenhower-doktrin, men den snæversynede klike i Bonn fik sin betegnelse fra Walter Hallstein. Aftagende pres fra Bonn Fornærmelsen blev siddende. Årtier efter huskes Hallstein-doktrinen som oftest stadig som en dårligt gennemtænkt, legalistisk konstruktion, som i sidste ende indskrænkede Bonns egen manøvrefrihed. 23 Men betragtet ud fra sine egne begreber, kan isolationskampagnen mod DDR meget vel vurderes som en succes. Indtil 1969, to årtier efter DDR s grundlæggelse, kunne Ulbrichts regering ikke overtale et eneste ikkekommunistisk land til at give den sin formelle 22 Schwelien, Bleibt Polen offen?, FAZ, Juli 5, Werner Kilian, Die Hallstein-Doktrin. Der diplomatische Krieg zwischen der BRD und der DDR , Berlin 2001; Peter Bender, Die Neue Ostpolitik und ihre Folgen. Vom Mauerbau bis zur Vereinigung, München

7 anerkendelse. Det krævede en hel del energi fra de vesttyske diplomater; nogen sammenlignede udenrigsministeriet med et stående brandværn, som suste hektisk rundt på kloden for at slukke brande, der var antændt af Østtyskland. 24 Det er rigtigt, at Bonn i 1960 erne kortvarigt blev grebet af en slags perfektionistisk iver. Antydninger om en afspænding mellem supermagterne i 1963 udløste en reaktion, som ikke var helt ulig den i 1955: Stillet endnu en gang over for tegn på, at status quo i Europa var ved at låse sig fast, intensiverede vesttyske embedsmænd deres bestræbelser på at blokere Østtysklands optræden på den internationale arena. Den noget desperate reaktion bidrog til en klodset adfærd hos Bonns diplomati i skæbneåret 1965, hvor en fastlåst situation mellem Ludwig Erhards regering og Nasser førte til en smertelig afbrydelse af de vesttyske relationer til den arabiske verden. 25 Men i erkendelse af denne fiasko lærte udenrigsministeriet at sætte anerkendelsesspørgsmålet i et bredere perspektiv. DDR var, når det kom til stykket, i en meget mere desperat situation end Forbundsrepublikken nogensinde ville komme i. I de sene 1960 ere tvang alliancefri ledere Ulbricht til at bejle til deres gunst; de indkasserede østtysk hjælp, men afviste i sidste ende alligevel fortsat en de-jure-anerkendelse. En begrænset bølge af anerkendelse skyllede endelig hen over den alliancefri verden i foråret 1969, men standsede alligevel med seks stater: Cambodia, Irak, Sudan, Syrien, Sydyemen og Egypten. Efter dette tabte DDR momentum for det havde ikke længere de finansielle midler. 26 I 1960 erne var vesttyske kritikere tilbøjelige til at se mindre optimistisk på tingene. Det var kun naturligt at tage de trinvise østtyske landvindinger ad notam et generalkonsulat i Sri Lanka, landingstilladelse på Cypern for det statslige flyselskab Interflug og formode, at før eller senere ville DDR bryde ud af sin isolation. Men Hallstein-doktrinen slog ikke fejl. Efter 1966 lykkedes det endog for den Store Koalition at justere sin politik og genetablere diplomatiske relationer med Jugoslavien uden at få hele strukturen i isolationskampagnen til at falde sammen. Det blev til sidst et skifte i Bonns prioritering, som gav DDR mulighed for at hævde sig som en uafhængig stat i globale forhold. Langt om længe indså de vesttyske ledere, at de, når det kom til stykket, ikke talte på den østtyske befolknings vegne. 27 Dermed tog man afsked med Bonns krav om at ville være enerepræsentant. Ganske vist nægtede Forbundsrepublikken fortsat at anerkende SED-regimet og forsøgte stadig at påvirke andre lande til ikke at etablere diplomatiske relationer med Østberlin. Men Kurt-Georg Kiesingers regering konkluderede, at dens umiddelbare mål ikke var tysk enhed, i hvert fald ikke på kortere sigt, men at dens højeste håb var at opnå ægte demokratisk selvbestemmelse inden for DDR. Isolationskampagnen blev instrumentaliseret som et middel til at lægge pres på Ulbricht. Under kansler Willy Brandt i årene udvekslede udenrigsministeriet forbedringer i DDR s internationale status med koncessioner for større bevægelsesfrihed mellem de to tyske stater. Selvom resultaterne af denne regulerede sameksistens viste sig at være alt for magre, er det i tilbageblik slående, hvor dygtigt Brandt og hans rådgiver, Egon Bahr, udnyttede den fortsatte østtyske isolation som et middel til at fremme den ny østpolitik. I denne betydning fungerede Hallstein-doktrinen godt for Forbundsrepublikken ved først at nægte SEDregimet suverænitet og bestandighed, og derpå ved at styre de omstændigheder, hvorunder DDR til slut blev internationalt anerkendt som den anden tyske stat. 24 Paul Frank, Entschlüsselte Botschaft. Ein Diplomat macht Inventur, Stuttgart 1981, S Den eneste positive effekt var etableringen af diplomatiske relationer mellem Forbundsrepublikken og Israel. En uddybende diskussion af Bonns krisediplomati I Mellemøsten findes i Gray, Germany s Cold War, Chaps Alexander Troche, Ulbricht und die Dritte Welt. Ost-Berlins Kampf gegen die Bonner Alleinvertretungsanmassung, Erlangen Se eksempelvis kommentarer om Bevormundung i Kiesingers taler den 13. december 1966 og 17. juni 1967: DzD V/1, 60 and

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1)

Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Ved kgl. resolution af 24. november 1972 har Danmark ratificeret den i New York

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG Engang var det oligarkerne, der styrede russisk politik. I dag bakker de op om Putin trods sanktioner og valutakrise. Ruslands stærke mand er

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Forelsket i Berlin glæd jer til Berlin 1989 set gennem Molly oh Micks øjne

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Brugsbetingelser Spilxl.dk

Brugsbetingelser Spilxl.dk Brugsbetingelser Spilxl.dk Indledning På hjemmesiden www.spilxl.dk (herefter Hjemmesiden) kan du spille spil, abonnere på nyhedsbrevet, oprette din egen profil hvor du kan samle dine yndlingsspil og anbringe

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Kulturmagasinet. Olympiastadion, Berlin - Udgave februar 2015

Kulturmagasinet. Olympiastadion, Berlin - Udgave februar 2015 Kulturmagasinet Olympiastadion, Berlin - Udgave februar 2015 INDHOLD SIDE 4: Historien om Olympiastadion SIDE 5: FIFA World Cup 2006 SIDE 6-7: UEFA Champions League 2015 2 3 Olympiastadion er ikke bare

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Jeg hedder Pia Danesol og er en årgang 1951. September 2007 tog jeg mit 1. kursus i McGuire-teknik for stammere. Det var kort tid før, at jeg påbegyndte min uddannelse til

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa

manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa Hvem taler? Immigranters indflydelse på voksenundervisning (Who speaks. The voices of immigrants on adult education) Co-ordinator: FACEPA Sammenslutning

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Fremtiden bliver stadig vanskeligere at navigere i for Europa. Vi har i mere end 2000 år følt os som verdens centrum, men risikerer at blive skubbet ud i periferien. Imens vi forsøger at finde ud af, hvad

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

CENTER FOR KULTUR OG UDVIKLING IMAGES UNG 2015 AYA LEE AL@CKU.DK TLF. 33 38 97 35 WWW.CKU.DK

CENTER FOR KULTUR OG UDVIKLING IMAGES UNG 2015 AYA LEE AL@CKU.DK TLF. 33 38 97 35 WWW.CKU.DK CENTER FOR KULTUR OG UDVIKLING IMAGES UNG 2015 AYA LEE AL@CKU.DK TLF. 33 38 97 35 WWW.CKU.DK WORKSHOPS OG UNDERVISNING FOR UNGE I DK FOKUS PÅ KUNST OG KULTUR, KREATIVT SAMARBEJDE OG GLOBALE PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Side 1 af 5 FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Slide 1 - Forside Kære aktionærer, medarbejdere og gæster: hjertelig velkommen til denne ekstraordinære

Læs mere

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og Internationale forhold Den 6. november 2014 FVM 337 Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere